2 minute read

Sunds, Herning (s

SUNDS, HERNING Tætning af kloakker giver fugtige kældre

Tætning og omlægning af kloakker i kombination med øgede nedbørsmængder har givet forhøjet terrænnært grundvand. Grundige undersøgelser peger på, at den 3. ledning er den bedste løsning, men løsningen er ikke implementeret på grund på grund af manglende hjemmel for kommunen og forsyningen.

Eksemplet viser, at det – også efter grundige undersøgelser – fremstår som det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, hvis der kan gennemføres en kollektiv løsning med en 3. ledning, og at dette er svært at gennemføre efter den gældende lovgivning.

MAN STOD overfor at skulle separatkloakere de utætte kloakker i Sunds i 2015-2016. Man regnede med at dette ville give forhøjet grundvandsstand, og konsekvenserne ville være vand i kældre for mange grundejere, idet forøgede nedbørsmængder efterår og vinter også forventes at påvirke det terrænnære grundvand. Kloaksepareringen er under udførelse og det terrænnære grundvand giver nu gener for borgerne.

Derudover er der taget en beslutning om at centralisere rensning af spildevand, idet spildevandet skal pumpes længere væk til de store rensningsanlæg. For at sænke omkostningerne til pumpning, er der stor interesse i at adskille grundvandet fra spildevandet. Kommunen og forsyningen har en klar idé om at løsningen på problemet vil være et 3. rør, som leder det terrænnære grundvand væk.

Borgerne er blevet informeret om det forestående problem og konsekvenserne herved. Kommunen og forsyningen har erfaringer på området, fra 2011, hvor man udskiftede gamle og utætte kloakrør i Herning til nye regn- og spildevandsledninger, og det medførte, at den drænende effekt ophørte, og at grundvandet i området steg, med det resultat, at flere grundejere i området oplevede at få vand i deres kældre.

Herning kommune, Herning Vand, GEUS, Aarhus Universitet og Region Midtjylland gik ind i TOPSOIL, et EU-finansieret projekt som om handler om at finde løsninger til klimarelaterede udfordringer. Der udarbejdes en model for området, som har flere scenarier og løsninger for området, eksempelvis hvordan grundvandet påvirkes, hvis der plantes skov. Projektet, simuleringerne af grundvandsstanden og dataene herfra bekræfter, at valg af det 3. rør er den mest optimale løsning. En anden interessant løsning er at bruge grøfter langs stisystemer til at lede vandet væk, hvilket vil have en rekreativ effekt, og vil kunne indtænkes i nye boligområder. TOPSOIL gav videnskabelig dokumentation for løsninger i områder, samt gav grundlag for samfundsøkonomisk og tekniske analyser. Både kommunen og forsyningen ønsker at hjælpe grundejerne med det stigende grundvand, men finder altså ikke, at lovgivning tillader dem at påtage sig denne rolle, idet den nuværende lovgivning lægger ansvaret på grundejerne og et evt. drænlag.

Forsyningen fået et meget godt kendskab til det hydrologiske system i området på baggrund af boringer og geologiske modeller. Den eneste løsning som virker ifølge modellen er den 3. ledning, men lovgivningen giver ikke forsyningen hjemmel til at etablere den.

Beskrivelsen af eksemplet bygger på KL/DANVAs publikation ”National indsats imod stigende overfladenært grundvand” fra november 2019. Link til videre læsning: TOPSOIL projektet: https://northsearegion.eu/topsoil/pilot-areas/dk-1/

This article is from: