Terrænnært grundvand i danske byer

Page 36

ULDUM, HEDENSTED, LAR-anlæg og tætning af kloakker Frem for en sædvanlig separatkloakering er det valgt at lave LARanlæg til tag- og vejvand som forsinkes, renses og nedsives til nye dræn som tilsluttes den oprindelige fælleskloakledning. I denne løsning holdes det terrænnære grundvand samtidig i sit nuværende niveau uden at give gener. Eksemplet viser, at separatkloakeringen kan ske uden særskilte udgifter til grundvandshåndtering, idet alle anlægs- og driftsomkostninger afholdes med henblik på regnvandshåndtering mens den fortsatte grundvandssænkende effekt fremstår som en sidegevinst. Det er vurderet lovligt, at forsyningen forestår etablering og drift af et sådant projekt.

ULDUM ER en oplandsby med ca. 1.400 indbyggere beliggende i Hedensted Kommune umiddelbart nordvest for Hedensted. Størstedelen af byen har et ældre kloaksystem hvor regn- og spildevand håndteres i samme system (fælleskloak). Kloakkens fysiske tilstand er dårlig og kapaciteten er ringe. Overløbene til de højt målsatte vandløb skal reduceres af hensyn til miljøtilstanden. Kloakken er utæt hvilket resulterer i høj indsivning af grundvand, hvilket giver en miljømæssig og økonomisk utilfredsstillende drift af renseanlægget. Grundvandet står 1-2 m under terrænet i Uldum, og det kan konstateres at den eksisterende kloak har en drænende virkning og dermed medvirker til at holde det terrænnære grundvand i et niveau, hvor det ikke giver gener i dag.

Område i Uldum, som er påvirket af terrænnært grundvand, hvor der planlægges LAR

En traditionel separatkloakering af det fælleskloakerede område med nye tætte regn- og spildevandsledninger vurderes at give en risiko for at det terrænnære grundvand vil stige og give anledning til gener for beboerne og brugerne af byen. Det er desuden udfordrende for forsyningen af finde plads til regnvandsbassiner, som skal rense og forsinke regnvandet. Hertil kommer klimaforandringer som i form af øget nedbør specielt om vinteren forventes at øge risikoen yderligere. Hedensted Spildevand har således en aktuel udfordring med et nedslidt kloaksystem, udfordringer med meget grundvand i kloakkerne og krav til at overløb til vandløbene skal reduceres. Hedensted Spildevand havde separatkloakeret en anden by, hvor de kunne konstatere at det terrænnære grundvand steg en meter, fordi kloakken nu var tæt. Vurderingen var at hvis der blev etableret en ny tæt separatkloak i Uldum, ville der være sandsynlighed for, at beboerne i området ville få fugtige kældre, sokler og opblødte haver med grundvand i terræn. Borgerne skulle så etablere omfangsdræn omkring bygninger og lede/pumpe vandet til forsyningens kloaksystem. På denne måde vil Hedensted Spildevand igen modtage grundvand – hvilket ikke er ønskeligt til et regnvandssystem, da det forstyrrer rensningen i regnvandsbassinerne. Side 36 af 47


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Terrænnært grundvand i danske byer by Realdania.dk - Issuu