VEJLBY-RISSKOV, AARHUS Beregning af omkostninger ved forskellige typer af finansiering Et boligområde langs kysten ved Vejlby-Risskov oplever problemer med højtstående og opstuvende grundvand. Der er iværksat undersøgelser og samfundsmæssige beregninger for løsninger baseret på henholdsvis forsyningens etablering af dræn langs vejene i området og grundejernes etablering af dræn på deres respektive ejendomme. Den fælles løsning med forsyningens etablering af dræn viser sig klart bedst i den samfundsøkonomiske beregning. Eksemplet viser, at højtstående grundvand ofte håndteres bedst via fælles løsninger frem for løsningen hos de enkelte grundejere.
VEJLBY-RISSKOV oplever flere steder problemer med højtstående grundvand og opstuvende grundvand. Nogle steder i området langs kysten ligger grundvandet mindre end 0,5 meter under terræn. Der ses på flere typer af løsning og finansiering, samt beregning af den totale samfundsøkonomi udarbejdet på baggrund af 3 scenarier i området, hvor der ses på anlægstiltag og driftsudgifter, samt beregninger for fald af grundvandsstand. Området ved Vejlby-Risskov er blevet udpeget, da der opleves problemer med overfladevand og opstuvende grundvand, og vurdering af tiltag vurderes ud fra områdets oplevelser i dag. På nedenstående kort ses det udpegede område (blå markering). Den røde markering viser områder, hvor anlægsomkostninger med videre er blevet mere specifikt vurderet, da strækningerne ses som gennemsnitlige for områder. Herfra er udgifter til det resterende områder blevet ekstrapoleret.
Kilde: Samfundsøkonomiske costbenefit-analyser for løsninger til håndtering af terrænnært grundvand – KL DANVA rapport 2020.
Side 34 af 47