Terrænnært grundvand i danske byer

Page 23

HARBOØRELAND, LEMVIG Grundvandssænkning via drænlag Intensiveret anvendelse af sommerhusområde i vintermånederne kombineret med øget nedbør og udtjent grøfte- og drænanlæg førte til spildevandskloakering og etablering af nyt pumpe- og drænanlæg, som etableredes og driftes mod betaling fra et pumpelag med alle de berørte grundejere som medlemmer. Eksemplet viser, at det – i hvert fald i et område som Harboøreland med sommerhuse og eksisterende pumpe-/digelag – er muligt at anvende vandløbslovens hjemmel til at stifte pumpelag, således at de berørte grundejere i fællesskab håndterer det terrænnære grundvand sammen med deres regnvand. Eksemplet viser også, at forsyningen – i dette tilfælde – har vurderet, at det ligger inden for deres lovlige opgaver at forestå dels etablering af dræn- og regnvandsledningen og de tilhørende pumper i forbindelse med etablering af spildevandskloakken og dels at forestå drift og vedligeholdelse af anlægget. Opgaverne varetages efter aftale med – og mod betaling fra – pumpelagene, da forsyningen efter spildevandsplanen ikke skal aflede regnvand.

I HARBOØRELAND ligger 1.250 sommerhusgrunde langs kysten. Sommerhusene har haft nedsivningsanlæg til spildevand, som nu ikke fungerer tilfredsstillende på grund af høj grundvandsstand. Området er grøftet og drænet, men drænsystemet har ikke fungeret tilfredsstillende. Da området i sin tid blev udbygget, forventede man primært brug af sommerhusene i sommerhalvåret hvor grundvandsstanden er lavest. Desuden var man dengang i tvivl om hvorvidt kysten vil blive eroderet væk af havet. Området er beskyttet af diger og tørholdes ved dræning og pumpning. Eftertiden har vist, at det er lykkedes at beskytte området mod havet og at sommerhusenes antal og brug om vinteren er øget, hvor grundvandsstanden er højest. Dette gav dels udfordringer æstetisk og dels recipientmæssigt i forhold vandrammedirektivet, da recipienterne blev belastet med store mængder fosfor og kvælstof. Desuden opleves fysiske gener ved stående vand på terræn. Klimaforandringerne i form af havstigning og øget nedbør forværrer problemerne yderligere og den eksisterende løsning var udfordret.

Projekttegning med et rødt spildevandssystem og et lilla drænsystem

Side 23 af 47


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Terrænnært grundvand i danske byer by Realdania.dk - Issuu