FIRE BEVARINGSPARADIGMER Ønsket om at bevare og genanvende fortidens bygninger, bygningsdele og bebyggede strukturer er ikke nyt. Mennesket har til alle tider og i forskellige kulturer overtaget, anvendt og genbrugt anlæg, bygninger og bygningsmaterialer fra tidligere tider og brugt fortiden til at iscenesætte nutiden. Men dét, særskilt, at ville bevare objekter, bygninger og monumenter fra fortiden som del af en institutionel og national historiefortælling, er karakteristisk for moderniteten. Den institutionelle bevaring vandt frem fra 1700-tallet og frem. Med opbygningen af nationalstaterne og den hurtige udvikling, der skete med industrialisering og urbanisering, voksede ønsket om bevidst at bevare elementer fra historien. Det er ganske kendetegnende, at interessen for bevaring er vokset frem samtidig med oplevelsen af, at samfundet var i hastig forandring9. Men netop, hvordan forandring og bevaring hænger sammen i en bymæssig sammenhæng, er der udviklet forskellige svar på. Forskellige forvaltningspraksisser og lovsæt i Danmark kan forstås i forhold til fire paradigmer, som vi vil beskrive under.
19 KLIMAKRISE, BYUDVIKLING OG BEVARING – NYE ROLLER FOR KULTURARV I KYSTBYER
