2.EN MODEL FOR AT ARBEJDE MED KULTURARV I BYPLANLÆGNING

KULTURARV I PLANLÆGNINGEN

Hvordan kan vi arbejde med kulturarv i planlægningsprojekter, som jo dybest set handler meget mere om at skabe en god udvikling mod fremtiden end om fortidsbevaring? Hvilken rolle kan kulturarv spille i byudvikling og med hvilket formål? De spørgsmål findes der ikke ét, men mange svar på. For at give en oversigt over, hvordan forholdet mellem bevaring og byudvikling kan balanceres, vil vi præsentere en model, som viser fire forskellige paradigmer, man kan arbejde indenfor.

Modellen tager udgangspunkt i et hollandsk studie, som har set på, hvordan planlæggere, kulturarvsmyndigheder, borgere og andre aktører har brugt bevaring i planlægningen.8 Vi tilpasser modellen til en dansk virkelighed og beskriver et ekstra paradigme, som vi aner konturen af, og som vi mener er særlig relevant i relation til nutidens byers udfordringer med havvandsstigning. De skitserede paradigmer er hver især et produkt af den tid, de blev skabt i. De er gradvist blevet udvidet og opdateret i takt med ændrede behov og opfattelser. Alle er stadig i brug, nogle endog i kombination med hinanden. Det nyeste paradigme er dog indtil videre ét, som vi ser, er under udvikling i spredte, eksperimentelle pilotprojekter på lokalt, nationalt eller internationalt niveau og i ny forskning.

At stille de forskellige paradigmer op i en model kan hjælpe os med at få øje på deres forskelle, potentialer og begrænsninger, selv om billedet i praksis altid vil være mere komplekst og afhængig af den enkelte situation og dens kontekst. Ved at præsentere modellen her håber vi at hjælpe til at udvide spekteret af handlingsmuligheder i kommuner, som står overfor komplekse udfordringer i krydsfeltet mellem klimasikring, byudvikling og bevaring. Endvidere håber vi, at modellen vil kunne bruges som afsæt for fortsatte refleksioner og diskussioner om bæredygtig byudvikling.