Variationerne i vejret har frem til vores tid været af naturlig oprindelse, og mennesker har ofte tilskrevet det gud eller guders raseri. Men med den øgede atmosfæriske koncentration af drivhusgasser, som er forårsaget af menneskelig aktivitet i løbet af de sidste 150 år, forventes udsvingene kun at blive større. Temperaturen vil stige yderligere, ismasserne på polerne vil smelte, og vandstanden i havene stige. Dermed er vejret ikke blot noget, som mennesker lever med, fortolker og fortæller historier om, men noget, som mennesker nu har påvirket i en mere ekstrem retning end nogensinde.3 Vi vil få flere storme, højere vandstand og mere nedbør. For byer ved lavtliggende kyster, som i Danmark, er dette selvsagt en udfordring.4
KYSTBYER SOM KULTURLANDSKAB I Danmark har det altid været attraktivt at bo ved kysten; ved udmundingen af åer og bække, på strandenge, langs fjorde og ved havet. Her har der altid været rig mulighed for at ernære sig. I oldtiden handlede det om, hvad man kunne fange og finde. Med tiden udvikledes bopladserne til regulære bydannelser med handel ad søvejen. Langs den danske kyst vil der derfor de fleste steder være spor af de mennesker, som var her før os. Både kystområder og kystbyer er således en del af et større kulturlandskab, det vil sige et sted, hvor mennesker og natur har levet sammen og gensidigt påvirket hinanden over lang tid.5 Sådan er det stadig.
Ekstreme vejrhændelser har til alle tider indgået i menneskers religiøse og historiske fortællinger. Beretningen om synd-
KULTURLANDSKAB
floden, hvor urdybets kilder og himlens
I kulturlandskaberne overlejrer historiske spor og strukturer fra mange forskellige tider hinanden. Derfor vil man i mange kystbyer tydeligt kunne opleve sameksistensen af istidslandskabets moræner, fysiske træk fra middelalderens torve, pladser og matrikelstrukturer, 1600-1700-tallets fæstnings- og militæranlæg og 1800-1900-tallets industrianlæg og havne. Også 1900-tallets byvækst med nye boligområder, offentlige institutioner, parker, veje og stationer, præger billedet i mange kystbyer.
sluser åbnede sig, er beskrevet i biblen. Her hedder det, at regnen faldt i fyrre dage og fyrre nætter, og der kom så meget vand, at alt på jorden blev oversvømmet. Syndfloden har op igennem historien været et yndet motiv i billedkunsten, hvor kunstnere har portrætteret eksteme vejrhændelser med udgangspunkt i deres egen tid, som her i Melchior Lorcks kob-
AT VILLE TÆMME NATUREN
berstik, hvor en 1500-tals by er i færd
Kystbyernes fysiske møde med vandet har altid været i forandring. Men i nyere tid er det gået stærkt. Åer og bække blev mange steder
med at blive oversvømmet.Syndfloden, 1551, Melchior Lorck, SMK.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 10
