KLIMAET ER KULTURARV Vejrliget har altid været omskifteligt, og det er velkendt, at der i den geologiske fortid var voldsomme forandringer i klimaet, hvor istider afløstes af varmere perioder. Siden sidste istid, for ca. 10.000 år siden, har det globale klima imidlertid været relativt stabilt. Der har naturligvis været en vis klimavariation, også i denne lange historiske periode, med regionale udsving og vejrhændelser, som indimellem har forårsaget store ødelæggelser. Viden om historiske vejrhændelser og formidling af dem har været vigtige referencepunkter i historiskrivningen, især lokalt og regionalt. Klimaet er ikke bare en størrelse, der kan måles, vejes og forklares af meteorologer, geologer og naturvidenskabelige klimaeksperter. Det er også uløseligt sammenknyttet med menneskers fortællinger, følelser og kulturhistorie.2 Beretninger om ekstreme vejrfænomener som oversvømmelse og jordskred er udbredt i mange kulturer, og myterne rækker langt tilbage i tid. I jødisk og kristen kultur er fortællingen om syndfloden central. Ifølge det Gamle Testamente lod Gud jorden oversvømme. I det oldnordiske Ragnarok er det en kæmpe oversvømmelse, der gør, at skibet Naglfar løsriver sig fra fortøjningen og starter den ultimative krig mellem jætter og guder. Lignende beretninger findes i andre kulturkredse, og de vidner alle om, at mennesker har haft erfaring med ekstremt vejr og frygtet det.
” Klimaet er ikke bare en stør-
relse, der kan måles og vejes [...] Det er også uløseligt sammenknyttet med menneskers fortællinger, følelser og kulturhistorie.”
KØBENHAVNS UNIVERSITET
8
