Har du set...? Fyn og det sydfynske øhav

Har du set?

På tur med Realdania Fyn og sydfynske øhav

Indhold 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 50 52 54 57 60 62 64 66 68 70 72 74 76

2

Programmer og initiativer Programmet: Rum for alle Livsrum - Kræftrådgivningen i Odense Det nye X-Hus Skole+ Programmet: Mulighedernes Danmark Odense - Danmarks kreative by Faaborg Havnebad Svendborg - byrumsprojekt Stedet Tæller På Forkant Programmet: Den levende bygningsarv Nyborg Slot Svendborg Teater Strynø Skole Askhøj Forsorgshjemmet Viebæltegård Øhavets Restaureringscenter Gymnastikhøjskolen i Ollerup Taasinge Forsamlingshus De fynske møller Herregården Broløkke Historiske Haver Fremtidens Herregård Underværer - ildsjæleprojekter Programmet: Byer for mennesker Klimasikring i Kerteminde Middelfart klimasikring Fra gade til by Renæssancehavnen i Kerteminde Det gode boligliv Eksempler på andre Realdania-projekter i området: - Oluf Bagers Plads - Mini CO2-husene i Nyborg - Odense adelige jomfrukloster

Forsidebillede: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

God tur! problemorienteret og dagsordensættende og bidrager sammen med andre til at løse nogle af de komplekse udfordringer i samfundet. Som f.eks. hvordan vi beskytter byer og bygninger mod klimaforandringer.

Velkommen til denne turguide.

Vi håber, at den vil give inspiration til at besøge seværdigheder rundt om på Fyn og i det sydfynske øhav.

Fælles for de steder, vi omtaler i guiden, er, at de har modtaget bidrag fra Realdania.

Vi støtter hvert år mange hundrede små og store projekter over hele landet. For de fleste gælder det, at uden støtten fra Realdania var de sandsynligvis aldrig blevet til noget.

Realdania er en almennyttig og velgørende forening – det vil sige, at vi arbejder med filantropi. Ordet filantropi stammer fra det græske ord for næstekærlighed. Og nogle steder forklares det som et begreb, der omfatter ”donation af penge, materiel, tjenester, tid eller arbejde til et velgørende formål uden nogen belønning til den, der donerer”.

Realdania blev sat i verden for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø til gavn for alle i Danmark. I praksis betyder det, at vi sammen med en række andre parter – f.eks. kommuner, staten, foreninger, fonde og ildsjæle – arbejder for at udvikle det byggede miljø, der er rammen for vores hverdag.

I store og små byer – over hele Danmark.

Det handler for eksempel om: Hvordan kan vi udløse det potentiale, der findes i landets yderområder? Hvordan skaber vi ny og større innovation i byggeriet, så det kan bidrage til samfundets udvikling? Hvordan sikrer vi og udvikler den danske bygningsarv? Og hvordan styrker vi de danske byer som en fælles, bæredygtig og oplevelsesrig ramme om menneskers liv?

De mange, meget forskellige projekter og udflugtsmål, som vi beskriver i denne folder, er blot et udvalg af dem, der foreløbig har fået støtte i dette område.

Realdania ønsker rigtig gode ture.

Jesper Nygård Adm. direktør

Realdania bidrager ikke bare med penge – vi bidrager også til de mange projekter med vores viden og erfaringer fra de 16 år, vi har arbejdet med filantropi. Vi arbejder 3

Fem filantropiske programmer Realdania er en forening, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi arbejder problemdrevet og dagsordensættende med filantropi og bidrager i samarbejde med andre til løsning af komplekse samfundsudfordringer.

Vores filantropiske strategi er udarbejdet på baggrund af et stort analysearbejde, hvor vi har indkredset hvilke markante samfundsudfordringer, der knytter sig til det byggede miljø. Det er sket i tæt dialog med samarbejdspartnere, ledende praktikere, eksterne forskere og eksperter.

På den baggrund er vores filantropiske strategi struktureret omkring fem programmer, der hver omfatter et eller to initiativer. De i alt seks initiativer indkredser de problemstillinger, vi primært prioriterer i vores arbejde. Selvfølgelig er der også plads til den gode idé, der ikke er indrammet af initiativerne, som er vores helt centrale fokus i de kommende år.

Vi arbejder problemdrevet Det er ikke nyt for os at arbejde med strategiske fokusområder, men især inspireret af de arbejdsmetoder man bruger i nogle af de helt store amerikanske og europæiske fonde, har vi i vores nuværende filantropiske strategi skærpet tilgangen, så vores arbejde kan få størst mulig effekt.

4

Vi bygger videre på vores styrker og kompetencer med tilføjelse af nye arbejdsformer og et endnu stærkere fokus på at indkredse og løse vigtige samfundsudfordringer og problemer med relation til det byggede miljø, og vi gør det i samarbejde – og i øjenhøjde – med andre. På baggrund af grundige analyser og tætte, vidensopbyggende samarbejder med alle relevante aktører vil vi gerne agere fortalere for en bestemt udvikling. Det er vigtigt for os, at dette altid sker i samarbejde, dialog og netværk, fordi vi sammen kan skabe løsninger, som vi ikke kan hver for sig.

Vi arbejder for at skabe livskvalitet for alle Vi er en aktiv aktør i samfundet, der – sammen med andre – sætter en dagsorden og skaber udvikling og forandring. De projekter, som vi støtter, skal derfor være med til at understøtte en udvikling, løse problemer og skabe livskvalitet inden for det byggede miljø.

Programmer og initiativer Rum for alle Realdania vil bidrage til at styrke fremtidens velfærdssamfund gennem nye og tilpassede indretninger af byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer social inklusion.

Initiativ: Rum og fællesskaber for ældre

Mulighedernes Danmark Realdania vil arbejde for, at Danmarks yderområder og landdistrikter også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist.

Initiativ: Yderområdernes potentialer

Innovation i byggeriet Realdania vil fremme innovationen i bygge-sektoren for at styrke kvaliteten i de byggede omgivelser, sikre et bæredygtigt miljø og fremme et godt indeklima i vores boliger.

Initiativ: Et godt indeklima

Den levende bygningsarv Realdania vil være med til at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan bevares som en nærværende fortælling om vores fælles historie, danne ramme om nye aktiviteter – og dermed skabe livskvalitet og positiv udvikling i samfundet.

Initiativ: Bygningsarven i landdistrikterne

Byer for mennesker Realdania vil arbejde for at styrke og udvikle de danske byer i bæredygtig retning med fokus på byen som en fælles, robust og levende ramme om menneskers liv og trivsel.

Initiativ: Klimatilpasning i byerne Initiativ: Udsatte boligområder i forstaden 5

Program: Rum for alle

Rum for al

Program: Rum for alle

lle

Til trods for at vi har et stærkt velfærdssamfund i Danmark, er der fortsat mange udsatte og sårbare grupper, der er ekskluderet fra at deltage i – og bidrage til – fællesskabet. Det gælder f.eks. ressourcesvage ældre, psykisk syge, hjemløse og misbrugere samt mennesker, der er ramt af livstruende og kroniske sygdomme.

Vi arbejder for, at vores bygninger og byrum udformes og placeres, så de imødekommer sårbare gruppers særlige behov og understøtter inklusion og sociale fællesskaber. Alle borgere skal have mulighed for at udvikle gode og tætte relationer til andre og for at bidrage i hverdagen med de ressourcer, de hver især har.

Vi vil motivere til nye former for samarbejde, organisering og social innovation for at skabe plads til alle og fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed. ”Rum for alle” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger initiativet ”Rum og fællesskaber for ældre”.

Initiativet: Rum og fællesskaber for ældre I 2040 vil knap en tredjedel af alle danskere være over 60 år. Det skaber et stort pres på den offentlige service og på boligudmarkedet. De mest ressourcesvage ældre er allerede i dag udfordrede på grund af et stort behov for pleje og hjælp samt en begrænset adgang til boligmarkedet og til sociale fællesskaber.

Vi vil medvirke til at udvikle og udbrede nye boformer og nye rammer for sundhed og fællesskaber, som fremmer livskvaliteten for ældre.

Gennem tværgående samarbejder og eksempelprojekter vil vi skabe nye typer for boligfællesskaber, som også har fokus på ressourcesvage ældre.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette område, som er del af programmet ”Rum for alle” .

Livsrum i Odense

7

Program: Rum for alle

Et overraskende hus Kræftrådgivningscentret Livsrum i Odense er et overraskende hus med mange skæve vinkler, der kan inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Bygningen ligger trukket lidt frem mod Kløvervænget, så de store havearealer mod syd er friholdt, og på den måde giver mulighed for en flot udnyttelse af de grønne områder.

De arkitektoniske rammer indbyder samtidig til åbenhed og samvær for at tilgodese det behov, mange kræftramte har, for at møde ligestillede og dele erfaringer med andre, der har kræftsygdommen inde på livet.

og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussystemet. Formålet med Livsrum – et af de 6 snart 7 nye rådgivningscentre i landet – er at hjælpe mange flere kræftpatienter og deres pårørende, og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Samtidig skal rådgivningscentrets beliggenhed tæt på sygehuset skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet. Det handler grundlæggende om, at rådgivningen skal blive mere synlig og mere tilgængelig.

Det nye rådgivningscenter er bygget efter et modelprogram, Kræftens Bekæmpelse har udviklet i samarbejde med Realdania.

Programmet inddrager den nyeste viden om, hvordan de fysiske rammer påvirker patienters heling og helbred. Grundtanken er, at arkitekturen skal være med til at give patienterne livsmod og inspiration.

Rådgivningen i Odense ligger på Odense Universitetshospitals grund, så det er nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne.

Husets hjerte er det centrale Livsrum, og det første man træder ind i. Det forgrener sig ud til det kreative værksted, bibliotek, pejsestue, aktivitetssal, samtalerum og videre til de andre rum. Alt det giver huset en særlig visuel identitet, der skal virke indbydende og nærmest omfavne den besøgende. Ideen er at vise, at det, der foregår i huset, er en naturlig del af livet og hverdagen, og derfor ikke noget, der skal gemmes væk. Åbenhed og samvær Rådgivningscentrene adskiller sig funktionelt 8

Kræftrådgivningen i Odense er opført af arkitektfirmaet Wienberg architects i samarbejde med NJ-Gruppen og ingeniørfirmaet Ingeniørerne.

Efter opførelsen af de indtil videre 6 nye kræftrådgivningscentre har man kunnet konstatere en stigning i brugere af rådgivningerne på 50% og en fordobling i antallet af frivillige medarbejdere på centrene.

Realdania har støttet Livsrum-projekterne med samlet 50 mio.kr.

Livsrum i Odense Kløvervænget 18B, 5000 Odense C

Kræftrådgivningscenter i Odense

Program: Rum for alle

Fyns største dagligstue Opførelsen af Det Nye X-Hus i Vester Hæsinge betyder, at en stor del af den tidligere skole bliver bygget om og bl.a. får en ny og ret markant glasbygning. Når huset kan tages i brug sidst i 2016, er det i nogle helt nye rammer under overskriften “Landsbyens dagligstue”. Nok den største “dagligstue” på Fyn, hvor glasbygningen alene er på 250 kvadratmeter.

I alt omfatter projektet 2.000 kvadratmeter, der bliver indrettet med moderne faciliteter til store og små møder og aktiviteter i lokalområdets mange foreninger. Her bliver bl.a. festlokaler, idræt, åbne værksteder og lokalhistorisk arkiv. Planen er, at det skal være hele lokalområdets samlingspunkt og dynamo, hvor alle uanset baggrund, alder og kultur føler, at det er naturligt at mødes.

Det skal være nemt at bruge huset, det skal opfylde mange behov og nemt kunne omstilles.

Lige MDvuns Det Nye X-Hus, med sine mange muligheder og tilbud, skal fungere i samspil med MDvuns-huset, som ligger i den anden halvdel af de tidligere skolebygninger.

MDvuns-huset blev indviet i maj måned 10

2015, og huser kommunens forebyggende indsats for børn, unge og familier der har det svært.

Planerne for omdannelsen af de gamle skolebygninger og de forbedrede forhold for X-Husets brugere er udført i samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden, de lokale brugere og arkitekterne fra Mutopia.

Realdania støttede etableringen af det nye X-Hus med knap 2 mio. kr. Derudover er projektet støttet af Lokale og Anlægsfonden, og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Hertil kommer støtte fra KEN Fonden, egne midler og støtte fra lokale borgere og virksomheder.

Det nye X-Hus Birkevej 15, Vester Hæsinge, 5672 Broby

Program: Rum for alle

Skole+ Skole+ kampagnen viser veje til, hvordan landets folkeskoler kan forbedre de eksisterende fysiske rammer og dermed få bedre faciliteter til idræt og bevægelse.

Vi er alt for mange, der bevæger os for lidt. Vi ved det godt, og ikke alene har det konsekvenser for vores sundhed, det har også betydning for vores evne til at lære.

Der er med den nye skolereform politisk fokus på at få mere idræt og bevægelse ind i skolerne. Skolereformen har med fokus på mere bevægelse også et ønske om at imødegå den stigende polarisering af danske skolebørn, hvor undersøgelser viser, at der er en stigende afstand mellem fysisk aktive børn og inaktive børn.

Inaktive børn har naturligvis en større risiko for at blive overvægtige, men der er også undersøgelser, som peger på, at der er en sammenhæng mellem indlæring og fysisk aktivitet. Jo mere fysisk aktiv man er, des mere modtagelig er man for at lære. Skole+ kampagnen har således også et socialt sigte, som handler om at forbedre udsatte børns vilkår og muligheder. Årsagerne til den manglende bevægelse er mange, men noget af det, vi kan arbejde med, er de fysiske rammer og deres tilgængelighed.

I den sammenhæng rummer landets skoler et uudnyttet potentiale både for skoleeleverne og de lokale idrætsforeninger. Et af målene med Skole+ er derfor at give flere børn – og voksne – lyst til at være mere aktive i både sko12

letid og fritid. Skole+ kampagnen er målrettet landets kommuner, deres folkeskoler og lokale foreninger og organisationer.

To projekter på Fyn har fået støtte gennem Skole+, nemlig Haarby Skole i Assens Kommune og Stokkebækskolen i Svendborg Kommune.

Haarby Skole I Haarby skal skolen og Haarby-Hallerne, der ligger blot 100 meter fra skolen, forbindes i et sammenhængende aktivitetsområde og være et naturligt mødepunkt for hele byen. Visionen er at skabe en samlet platform for motion, leg og læring til brug for både skole, børnehave, foreninger, aktive ældre og byen som helhed.

Et sted der kan tilbyde en bred vifte af aktivitetsmuligheder og læringsmiljøer. Realdania støtter projektet med 3.610.000 kr.

Stokkebækskolen På Stokkebækskolen skal et nyt multifunktionelt område give skolens elever og lokalområdets borgere mulighed for at samles om aktiv læring og bevægelses- og idrætsaktiviteter.

Omdrejningspunktet er et moderne kultur- og aktivitetscentrum med skolen i fokus, hvor man, med stor fleksibilitet i anvendelsesmulighederne, kan opnå interaktion mellem skole, kultur- og idrætsforeninger samt lokalsamfund.

Visionen er, at skolen skal være åben fra klokken 6 til 23 for alle borgere. Realdania støtter projektet med 1.820.000 kr.

Program: Rum for alle

(Billederne er ikke fra StokkebĂŚk- eller Haarby Skole)

13

Program: Mulighedernes Danmark

Mulighede Danmark

Kulturmaskinen Faaborg Havnebad

14

Program: Mulighedernes Danmark

ernes

Yderområderne står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens befolkningen i Danmark som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever en række yderområder fraflytning og en ændret sammensætning af befolkningen – med færre unge og flere ældre. Samtidig falder antallet af arbejdspladser i yderområderne. Især inden for landbrug og produktion.

Der er behov for positiv udvikling med fokus på omstilling og tilpasning til de nye vilkår. Det er en stor opgave, men det er muligt. Med afsæt i det enkelte steds potentialer, et strategisk fokus og tætte tværgående samarbejder kan der i fællesskab skabes forandring. Det er derfor, vi kalder det Mulighedernes Danmark. ”Mulighedernes Danmark” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger initiativet ”Yderområdernes potentialer”.

Initiativet: Yderområdernes potentialer De mest udfordrede yderområder mærker især konsekvenserne af færre arbejdspladser, fraflytning og en ændret befolkningssammensætning. Det betyder byer med færre indbyggere, flere tomme huse og overflødige landejendomme. Også hallen og forsamlingshuset, som traditionelt har været rammerne om fællesskabet, har det svært, når der ikke er mennesker nok til at skabe aktivitet og liv.

Vi har det udgangspunkt, at alle områder i Danmark har nogle særlige kvaliteter. Med en strategisk og realistisk tilgang kan disse kvaliteter dyrkes og skabe afsæt for nye muligheder. Vi har også fokus på at skabe kvalitet og gode rammer for hverdagslivet og turismen som lokalt forankret erhverv og på, hvordan landsbysamarbejder kan styrke fællesskabet og livet i de små byer.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette område, som er del af programmet ”Mulighedernes Danmark” .

15

Program: Mulighedernes Danmark

Danmarks kreative by ”Odense – Danmarks kreative by” er overskriften på den kulturstrategi, som bliver gennemført i en partnerskabsaftale mellem Odense Kommune og Realdania. Målet er at markere Odense endnu stærkere som en kulturby. Og det er sket gennem en række konkrete projekter: Kulturmaskinen, der er et kulturelt kraftcenter ved Brandts Klædefabrik, er indrettet i

de gamle bygninger, der tidligere rummede hovedkvarter og frølager for Dæhnfeldts frøfirma. Sammen med Magasinet er de sat i stand og bygget om.

Stedet rummer blandt andet mødelokaler, café, bibliotek, spillesteder og kreative værksteder. I Farvergården udenfor er der plads til teater og koncerter og andre små og store kulturbegivenheder, og bygning-

Gråbrødre Plads

Program: Mulighedernes Danmark

Filosoffen

Kulturmaskinen

Stjerneskibet

ernes facader kan bruges som lærred for billeder og film.

byliv og udnytter de mange potentialer, der findes i området.

Stjerneskibet, eller Innovationens Hus, er et kontorfællesskab for innovative kultur-iværksættere. Byggeriet af de 15 asymmetriske karnapper, der udgør husets facade mod Odense Havn, blev afsluttet i juni 2008.

Kunstbygningen Filosoffen er sidste perle i rækken af projekter i den kulturstrategiaftale, som Odense Kommune og Realdania indgik i 2004. Og på kanten af Odenses blå og grønne hjerte vil besøgende fremover kunne opleve et unikt mødested med byen på den ene side og den grønne oase Munke Mose på den anden. Kunsthuset vil fremover give langt flere muligheder til den besøgende, når udstillinger, café og Odense Å-fart alle er samlet i Filosoffens bygninger.

Den grønne oase Grønnegade-projektet består af to dele: Et nyt byrum på overfladen og nye parkeringspladser under jorden. Med parkeringskælderen etableret, bliver gaden et attraktivt og moderne byrum og en flot indgang til Brandts Klædefabrik.

Der er tilsammen investeret 102 mio. kr. i projekterne, hvoraf Realdania har bidraget med 50 mio. kr.

På Gråbrødre Plads, hvor der før var parkering og biltrafik, er der nu skabt en tiltrækkende ramme om byens liv – et moderne byrum der bidrager til et mangfoldigt 17

Program: Mulighedernes Danmark

Broen mellem byen og badet Sydfyn fik et flot vartegn på Faaborgs havnefront, ligesom borgere, sejlende og landfaste turister fik et aktivt, blåt mødested, da Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt blev indviet i maj 2014.

Havnebadet er udformet, så der er plads til alle. En nyfortolkning af den klassiske badebro betyder, at broen glider fra land ud i vandet, hvor den fordeler sig i et fingerlignende brosystem. Hver bro har sine funktioner: Både- og kajakbroen, udspringsbroen, børnebroen med de beskyttede bassiner og langeliniebroen.

Småbørn, voksne og unge med hang til det vilde kan derfor bruge badet samtidigt uden at genere hinanden. Splash jump i den ene ende kan fint forenes med, at andre nyder udsigten over Faaborg Fjord i den anden, for mennesker med handicap er der god adgang overalt på anlægget, og vinterbadere kan tage en dukkert fra en bred trappe og bagefter klæde om og få varmen i saunaen. Øhavets muligheder Det Blå Støttepunkt, der er placeret inde på land i forlængelse af produktionsskolens bygninger, rummer funktioner for klubber, som ønsker at udnytte øhavets muligheder.

Kajakker kan for eksempel sættes i vandet fra flydepontoner. For dykkere bliver støtte18

punktet ideelt som afsæt for udforskning af øhavet under overfladen.

Havnebadet er passet fint ind i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lystbådehavnen. Og der er taget hensyn til det særlige bymiljø og øhavets kvaliteter.

Realdania støttede Faaborg Havnebad med 10,3 mio. kr. og projektet blev i øvrigt støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Udviklingen af netværket med blå støttepunkter er støttet af Lokale og Anlægsfonden.

Byggeriet er tegnet og projekteret af JDS Architects i samarbejde med KLAR arkitekterne, Creo Arkitekter og Ingeniørfirmaet Sloth-Møller.

Program: Mulighedernes Danmark

Byen tilbage til vandet I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet.

Omkring den voksede et lille fiskerleje efterhånden frem, og Svendborg blev en by - i dag Fyns næststørste. Og den har bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer, der ligger unikt på en bakke i kort afstand fra det nyere havneområde. Men byen vendte ”ryggen” mod vandet, og både trafik og landskab afskar byen fra havnen og gjorde det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Det har et stort byrumsprojekt under programmet ”Mulighedernes Danmark” ændret.

Det var en enig dommerkomite, der udpegede Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og dets underrådgivere, som vinder af den internationale projekt-konkurrence om et byrumsforløb mellem Svendborg bymidte og havn. Vinderforslaget lagde op til, at der ned mod havnen skulle skabes et grønt trappeanlæg udformet af trin og plateauer, der kan anvendes til mange former for ophold, og i al sin enkelhed fungere som et aktivt byrum med plads til transit, ophold og bevægelse.

Havfruer på torvet En del af forvandlingen i byen kom med indvielsen i 2014 af Torvet og Lille Torv. Den smukke skulptur fra 1929 ’Havfruer, der laver malstrøm’ er vendt tilbage til Torvet i en 20

videre fortolkning af det oprindelige værk.

Og mindst lige så synligt er den diagonale brostensbelægning på midten af Torvet og Lille Torv, en blanding af granit- og betonfliser i gangzonerne, nye cykelstativer og affaldsbeholdere. På Torvet er parklamper med LED-belysning opstillet, mens Lille Torvs gadebelysning er flyttet fra gadeplan og hængt op på wires i luften i et såkaldt’free street-system’ – i øvrigt det eneste af sin slags i Danmark. Under jordoverfladen gemmer der sig et nyt stabilt underlag, nye ledninger og et forsinkelsesbassin, som skal beskytte mod fremtidige skybrud.

Nyindretningen af Torvet og Lille Torv var første etape af Den Grønne Tråd, som Realdania og Svendborg Kommune gennemførte. Sidste etape, der omfattede en del af Møllergade, Krøyers Have, Ramsherred og Havnetrappen, var færdig i foråret 2016.

Mens første etape sørgede for at binde bymidten sammen, bandt sidste etape bymidten sammen med havnen.

Realdania støttede projektet med 19,5 mio. kr., bl.a. for at fremme livskvaliteten for borgerne i Svendborg og være med til at inspirere andre byer, der står med lignende udfordringer.

Program: Mulighedernes Danmark

21

Program: Mulighedernes Danmark

Stedet tæller Naturen og de mange smukke landskaber er en del af yderområdernes store potentiale. Et potentiale som vi kan udnytte endnu bedre, end det sker i dag. Derfor tog Realdania i 2012 initiativ til kampagnen ”Stedet Tæller”. Frem til 2016 har der været sat fokus på yderområdernes stedbundne potentialer.

Kampagnen har fokuseret på tre områder: • Mulighedernes Danmark – som støtter udvikling af konkrete, fysiske projekter med afsæt i yderområdernes stedbundne potentialer. Fokus er på udvikling af steder og aktiviteter, som styrker livskvaliteten lokalt.

• Kvalitet i kysternes turistbyer – som retter særlig opmærksomhed mod yderområdernes kystnære, bebyggede områder med turismepotentiale.

• Steder i landskabet – som skal vise, hvordan man med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet 22

Stedbundne potentialer kan være mange ting, og det kan ikke afgøres på forhånd, hvad der rummer potentiale på et bestemt sted: Kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende lokal håndværkstradition.

Stedbundne potentialer kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Men potentialerne kan ikke stå alene − de skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokalsamfund eller en driftig ildsjæl.

Realdania afsatte 114 mio. kr. til at realisere projekter, der skal forbedre adgangen til naturen på de udvalgte steder i landskabet.

Og sammen med Naturstyrelsen inviterede Realdania rådgivere til at byde ind på at løse opgaverne ved at etablere små, enkle arkitektoniske indgreb på særligt udvalgte steder i det danske landskab.

Eksempler fra dette område er:

Program: Mulighedernes Danmark

En strandoase genopstår Fra Tørresø i vest mod Enebærodde i øst strækker den 10 kilometer lange Hasmark Strand sig - én af Fyns bedste og mest populære badestrande og et populært sommerhus- og campingområde. Men området var efterhånden stærkt præget af tidens tand.

Med støtte fra Stedet Tæller er der skabt ny

adgang til vandet og bedre ankomstforhold.

Derudover er anlagt en helt ny strandpark med grønne arealer, små bakker og dale, buske og træer, shelters, boldbane og andre elementer, som kan forlænge både døgn og sæson.

Adgang for alle til molehovedet Fra molehovedet ved indsejlingen til Assens kan man opleve en 360 grader panoramaudsigt til Årø og Bågø, Mariendal Gods, den historiske bykerne i Assens og til havnen og næsset.

Molen har hidtil ikke været tilgængelig for alle, men i løbet af 2016 bliver der skabt et

forløb fra molefyret til molehovedet, så alle får mulighed for at betragte sceneriet og få oplevelsen af at være på havet - alt imens de har fast grund under fødderne. Bag projektet, som Realdania støtter med 3,3 mio.kr., står SCHUL Landskabsarkitekter ApS.

23

Program: Mulighedernes Danmark

På Forkant Som i mange andre lande oplever Danmark, at befolkningen og arbejdspladserne i stigende grad rykker sammen i og omkring de store byer.

Men udviklingen i områderne uden for de større byer angår os alle. Der er store udfordringer i form af færre borgere, flere ældre, færre unge, færre arbejdspladser, flere på overførelsesindkomst og en mangelfuld infrastruktur. Skal der skabes en positiv udvikling, er der behov for tilpasning og omstilling. Og der er behov for nye metoder og strategier.

Det er baggrunden for kampagnen ”På Forkant”, der med langsigtede strategiplaner skal vise nye veje til en realistisk og nuanceret omstilling i områderne uden for de større byer. Målet er at understøtte en positiv udvikling, som gavner hele Danmark.

Projektet Erhvervs- og Vækstministeriet v/Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania gennemfører frem til 2017 en kampagne, hvor kommuner får støtte til at udvikle strategiplaner.

Konkret får kommunerne støtte til at styrke deres planlægning og prioritering med afsæt i hver enkelt kommunes styrker, særlige udfordringer og stedsspecifikke potentialer.

Kampagnen består af: • De udvalgte kommuner får støtte 24

•

•

til udvikling af tilsammen 25 strategiplaner, som støttes hver med op til 500.000 kr. til ekstern rådgivning.

Netværk og erfaringsudveksling mellem de medvirkende kommuner.

Netværket understøtter udvikling og deling af relevant viden, metoder og tilgange og skaber afsæt for en bæredygtig omstilling af områderne uden for de største byområder.

Kommunikation og formidling, som bidrager til at udbrede og dele erfaringer med metoder, viden og redskaber til alle kommuner uden for de største byområder.

Tre kommuner i dette område er med i ”På Forkant”.

Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har mange attraktioner men også mange af ovennævnte udfordringer. ”På Forkant” indebærer bl.a., at kommunen arbejder med strategier for tre egne, der hver har sine særlige potentialer og kvaliteter.

De tre er: Faaborg-egnen, Ringe-egnen og ’Forstadsbåndet’ ind mod Odense. Hver egn skal styrke sin egen profil for derigennem at forstærke kommunens samlede identitet og bosætning.

Program: Mulighedernes Danmark

25

Program: Mulighedernes Danmark

Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune har svært ved at tiltrække nye borgere, og omtrent halvdelen af tilflytterne flytter væk igen inden for ét år. Kommunen vil derfor gennemføre en tilbundsgående analyse af lokalområdernes til- og fraflytningsmønstre. Hvem bor hvor?

Og hvorfor flytter man til og fra kommunen?

Målet er en strategi for bosætning, som kan være med til at tiltrække nye borgere - og ikke mindst fastholde de eksisterende.

26

Program: Mulighedernes Danmark

Ærø Kommune Ærøs primære udfordringer er et faldende befolkningstal, færre arbejdspladser og færre mennesker i den erhvervsaktive alder. Øen har mistet arbejdspladser inden for mange forskellige brancher, og nu

ønsker Ærø Kommune at styrke det maritime erhverv, der i forvejen beskæftiger en femtedel af øens samlede arbejdsstyrke. Med en ny strategi vil kommunen styrke vilkårene for de nuværende virksomheder på øen.

27

Program: Den levende bygningsarv

Den levend bygningsar

Nyborg Slot

28

de rv

Program: Den levende bygningsarv

Samfundet er i konstant udvikling, og det betyder, at bygninger og bevaringsværdige miljøer mister deres oprindelige funktioner og skal tilpasses nye anvendelser for at overleve. Bygningsarven rummer store, fælles samfundsmæssige ressourcer, som risikerer at gå tabt uden en forståelse for dens værdi, sårbarhed og potentiale.

Sikring af bygningsarven kræver værdisætning, prioritering og viden om bevaring og om, hvordan man føjer nyt til gammelt. Det kræver en lang række håndværksmæssige og rådgiverfaglige kompetencer samt økonomisk bæredygtige løsninger for bygningsarvens vedligeholdelse og udvikling.

Vi arbejder for, at ejere og bygherrer får forståelse for bygningsarvens værdi og sårbarhed, og vi vil være med til at sikre de nødvendige rådgivnings-, planlægnings- og håndværksmæssige kompetencer, der er en forudsætning for, at man kan vedligeholde og udvikle bygningsarven optimalt.

Vi vil aktivere den bedste del af vores fælles bygningsarv, så den brugsmæssigt kan følge med tidens udvikling og øge borgernes livskvalitet.

En levende bygningsarv med tidssvarende funktioner kan bidrage til at fastholde identitet og tilhørsforhold i et moderne samfund og samtidig være med til at skabe smukke og oplevelsesrige rammer for danskernes daglige liv. ”Den levende bygningsarv” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger initiativet ”Bygningsarven i landdistrikterne”.

Initiativet: Bygningsarven i landdistrikterne Omstillingen i Danmarks landdistrikter sætter bygningsarven under pres. Ændrede behov og funktionskrav betyder, at mange kulturhistorisk værdifulde bygninger mister deres anvendelse og driftsgrundlag. Når fine, historiske bygninger står tomme og ikke bliver vedligeholdt, går store kulturhistoriske værdier tabt, samtidig med at man forpasser muligheden for at udnytte bygningsarvens potentialer til at skabe både livskvalitet og samfundsmæssig udvikling.

Bygningsarven er vores fælles skatkammer, som kun kan bevares gennem en nutidig anvendelse. Vores mål er at skabe forståelse for bygningsarvens mange værdier – ikke mindst det samfundsøkonomiske potentiale – og derigennem skabe incitament til at benytte og beskytte historiske bygninger og kulturmiljøer i landdistrikterne.

29

Program: Den levende bygningsarv

Nyborg Slot genopstår Nyborg Slot og Nyborg by har siden middelalderen været et midtpunkt i det danske rige. Det var for eksempel på Nyborg Slot, at Danmarks første grundlov blev underskrevet i 1282, her opholdt de danske konger sig gennem århundreder, og her lå det lovfæstede mødested for det danske parlament “Danehoffet”. Slottet var tidligere del af et storslået borganlæg med fire fløje, og er stadig et enestående kulturarvsmonument der sammen med Nyborg by udgør en sjælden historisk helhed.

Nu bliver denne helhed gjort synlig gennem både restaurering og nybyggeri. Visionen er, at kulturarvsområdet Nyborg Slot og Nyborg by bliver genskabt som en sammenhængende historisk helhed, der bringer stedets enestående kulturarv i spil og skaber historiefortælling på et niveau, som giver stedet både national og international tiltrækningskraft.

Slot og fæstning Projektet omfatter ikke blot en omfattende restaurering af det nuværende borganlæg, men også tilføjelse af en helt ny borgfløj, der skal rumme det nye formidlingscenter. Hertil kommer en fortolkning af en ringmur, som tydeliggør omfanget af Nyborg Slot som en fæstning.

30

Den nye udstillingsfløj kommer til at ligge vinkelret på den eksisterende kongefløj og vil fungere som den fremtidige hovedindgang for besøgende. Kongefløjen bliver restaureret og får tilføjet ny brandsikring, opvarmning og handicapadgang til alle publikumsetager. Vagttårnet bliver restaureret samtidig med, at der også her sikres handicapadgang.

Torvet og området mellem slot og by bliver opgraderet, så der bliver skabt sammenhæng mellem Nyborg by og Nyborg Slot.

Det er CUBO-arkitekter, der skal tegne det nye Nyborg Slot. Opgaven med at restaurere, tilbygge og nyfortolke Nyborg Slot til over en kvart milliard kroner er den største af sin art i Danmark i nyere tid.

Den økonomiske ramme for projektet er på 276 mio. kr. A. P. Møller Fonden og Realdania har givet tilsagn om støtte med hver 100 mio. kr. Nyborg Kommune bidrager med 35 mio. kr. og Kulturministeriet, gennem Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, bidrager med 41 mio.kr.

Nyborg Slot Slotsgade 34, 5800 Nyborg

Program: Den levende bygningsarv

31

Program: Den levende bygningsarv

Det forbilledlige provinsteater Da Svendborg Teater blev opført i 1897, dannede det forbillede for resten af landets provinsteatre. Dengang som nu blev det betragtet som et af provinsens bedste teatre. Samtidig var det en arkitektonisk perle og et lokalt fyrtårn tegnet af arkitekten Emil Schwanenflügel.

32

Det var Svendborgs Borgerforening, der påtog sig opgaven at skaffe byen et nyt teater. Byggegrunden lå i Borgerforeningens have, og de økonomiske midler kom dels fra Borgerforeningens egenkapital og et tilskud fra byrådet, dels fra aktietegning blandt byens borgere. Og det lykkedes at

Program: Den levende bygningsarv

skaffe de nødvendige 93.000 kroner til at opføre bygningen.

signatur, som han også anvendte i Odense Sommerteater.

Den dag i dag står teateret som en velbevaret og typisk repræsentant for teaterbyggeri i provinsen fra slutningen af 1800-tallet.

Bygningens ydre og ikke mindst facaden trængte dog for nogle år siden til at blive sat i stand.

Realdania støttede projektet med godt én mio. kr., fordi det blev vurderet som en mønsterværdig fornyelse af bygningens facader.

Overdådig udsmykning I forbindelse med det arbejde blev facaden ført tilbage til den originale grå palæstil fra den tidligere gyldne italienske kulør, og vinduer og døre blev malet grønne, som de var tidligt i forrige århundrede.

I sit ydre er bygningen ret afdæmpet, mens det indre og navnlig selve teatersalen, er overdådigt udsmykket med bladguld, bladornamentik, vingede genier og svaner.

Svanerne var Schwanenflügels særlige

Frem til 1. verdenskrig blev der opført flere væsentlige teaterbygninger rundt om i landet. I København blev Det Kongelige Teaters ny scene på Kongens Nytorv opført i årene 1874 til 1883. Svendborg Teater i 1897, og herefter som perler på en snor fra 1901 til 1914 fik vi teatre i Aarhus, Hobro, Randers, Viborg, Hjørring, Horsens og Odense. Af disse er Det kgl. Teater, Aarhus Teater og Viborg Teater fredede.

Svendborg Teater Teatergade 2, 5700 Svendborg 33

Program: Den levende bygningsarv

Lille ø trodser tyngdeloven Den fredede skolebygning er livsnerven i det lille samfund på Strynø i det sydfynske øhav.

Foruden skolen huser bygningen også bibliotek, lokalhistorisk arkiv, fællesspisninger og mange foreninger. Men bygningen, der er fra 1905, trængte til en renovering.

I 2009 gennemførte Realdania derfor en grundig arkitektundersøgelse af bygningen, så alt var gennembearbejdet, inden der blev fremlagt et endeligt projekt.

Efterfølgende blev den slidte bygning sat i stand for 11,4 millioner, et projekt som var undervejs i fire år, og hvor fredningsmyndighederne var med i processen. Hele bygningen blev renoveret på tag og fag, og den hidtil uudnyttede tagetage blev gjort brugbar.

Med istandsættelsen og nyindretningen er der skabt fuld udnyttelse af bygningens tagrum, som kan bruges til bibliotek med bog- og internetcafe, airhockey, bordtennis og andre aktiviteter for både børn og voksne. Derudover har man bragt skolefunktionen op på et tidssvarende niveau og skabt adgang for bevægelseshæmmede i bygningen.

Yderligere er det nu planlagt at opgradere skolegården og de omliggende arealer med bl.a. en multibane til brug for diverse boldspil.

34

Mange iværksættere I de sidste mange år har Strynø trodset alle gængse udviklingstendenser for Danmarks yderområder. Befolkningstallet har været stigende og er i dag på 211 fastboende. Især børnefamilier vil gerne bo på øen, som i dag har relativt flere beboere i aldersgruppen 0-19 år end gennemsnittet for Danmark. Øen har børnehave, skole, museum, spisesteder, over 30 foreninger, og en velfungerende købmand.

Mange af de nye tilflyttere er iværksættere og driver selvstændige virksomheder, og mange vælger også at pendle på arbejde til Langeland og Sydfyn. Renoveringen af de gamle bygninger, som udgør Strynø Skole og Kulturhus, sikrer ikke blot en del af den nationale kulturarv, men skaber samtidig rammer for øens fremtidige kulturelle- og sociale liv.

På den måde har man sikret øens fortsatte eksistens som helårssamfund, hvor det øgede aktivitetsniveau gør Strynø Skole og Kulturhus til et fast holdepunkt for beboerne.

Projektets samlede budget var på 11,4 mio. kr., hvoraf Realdania bidrog med 4,6 mio. kr.

Strynø Skole Nørrevej 1, 5900 Rudkøbing

Program: Den levende bygningsarv

35

Program: Den levende bygningsarv

Middelaldergården i Brændekilde er gjort offentligt tilgængelig Brændekilde er en lille landsby, som har fostret personligheder som maleren H.A. Brendekilde, politikeren Axel Larsen og sprogforskeren Rasmus Rask. Her midt på Fyn ligger den fredede gård Askhøj, hvis ældste bygninger kan dateres helt tilbage til senmiddelalderen (1350 – 1530). Siden 1787 og gennem otte generationer har den været slægtsgård. Og mens de fleste andre landbrugsejendomme gennem tiden har fået revet mange af deres bygninger ned, står Askhøj stadig med stort set alle bygninger intakte.

Her finder man bl.a. flere typer af de såkaldte sulelader, man finder lerklinede vægge, sent bindingsværk og grundmuret byggeri fra andelstiden. Også gårdens omgivelser og mange småbygninger bidrager til det bevaringsværdige kulturmiljø. For eksempel den gamle vognport med plads til gårdens hestevogne og lokum til tjenestefolkene, hønse- og duehuset i træ fra 1935 og kartoffelkælderen opmuret af kløvede marksten. Askhøj er en af Danmarks bedst bevarede gårde, og med støtte fra Realdania på knap to mio.kr. er restaureringen af gården nu gjort færdig.

Program: Den levende bygningsarv

Ejendommen har navn efter den ca. 10 meter høje bronzealdergrav, som ligger umiddelbart syd for gården. Det fortælles, at Kirstine Munks mor - Ellen Marsvin - engang har ejet gården.

Rygtet vil vide, at hun vandt den i kortspil.

Kirstine Munk blev i 1615 i en alder af 17 år Kong Christian den Fjerdes hustru til venstre hånd. Ellen Marsvin var med sine 7.600 tønder hartkorn sin tids største jordbesidder på Fyn, så det er ikke usandsynligt, at hun også har ejet Askhøj.

fredelige omgivelser, for mennesker der kan lide at holde fri i smukke, rolige og historiske omgivelser. Lejlighederne er også bekvemme som et hyggeligt udgangspunkt, hvis man ønsker at udforske Danmarks grønne hjerte, Fyn, lidt nærmere.

Indretningen af staldbygningerne er sket med den største respekt for bygningernes oprindelige indretning, byggematerialer og udtryk.

På den måde kan Askhøj nu danne ramme om tidssvarende og kulturelle aktiviteter samtidig med, at offentligheden får adgang til gårdens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

I forbindelse med den omfattende restaurering er der indrettet to eksklusive lejligheder i svinestalden og spændende mødefaciliteter med plads til 50 personer i ko- og hestestalden.

To lejligheder De to lejligheder er velegnede til en ferie i

Mødefaciliteterne er velegnede til dagsmøder, hvor man ønsker autentiske og anderledes omgivelser, end det der normalt bliver tilbudt i møde- og konferencecentre.

Realdania støttede projektet med 10 mio. kr. ud af det samlede beløb på 26,5 mio. kr.

Askhøj Møllegyden 18, Brændekilde,5250 Odense 37

Program: Den levende bygningsarv

Da fattiggården blev museum I 1872 åbnede Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt. Og da fattiggården – nu med navnet Forsorgshjemmet Viebæltegård – lukkede i 1972 som den sidste i Danmark, var bygningerne stadig de samme.

I dag er det Forsorgsmuseet i Svendborg, der har til huse i den fredede ejendom. Museet blev genåbnet i 2009 efter en nænsom ombygning, som bl.a. gjorde museet tilgængeligt også for handicappede og dårligt gående. Der er installeret handicaplifte, brede døre uden dørtrin og automatiske døråbnere, nye toiletter, gennemført reguleringer af terrænet og opsat ny belysning.

Samtidig fik museet et helt nyt billetsalg med cafe og museumsbutik.

Forsorgsmuseet arbejder med de fattiges levevilkår og er det første museum af sin art i Europa. Bygningerne, der huser museet, er i sig selv enestående, det er nemlig Danmarks eneste fredede og fuldt bevarede fattiggård tegnet af arkitekt Jens Juel Eckersberg.

Historien om de fattiges liv Ombygningen af den gamle gård viser, hvordan man – med velgennemtænkte indgreb og med respekt for de fredede bygninger 38

– kan sikre fuld tilgængelighed for gangbesværede. Og bygningerne står i dag som et eksempel til inspiration for andre museer, der har til huse i fredede bygninger.

Siden 2002 har museet vist en række udstillinger, der bringer den næsten svundne historie om danskernes liv frem i lyset, nemlig historien om forsorgen for fattige, gamle og forældreløse børn og deres liv på forsorgshjem, arbejdsanstalter, fattiggårde og børnehjem.

Udstillingerne på museet giver et betagende indblik i de seneste generationers socialpolitik,økonomi og arkitektur. Forsorgshistorien har fra officiel side været så overset, at den stod i fare for at forsvinde. Fattiggårdene og arbejdsanstalterne er revet ned, og de historiske genstande er for en stor del smidt ud. Med renoveringen af Svendborg Fattigog Arbejdsanstalt kan forsorgshistorien fremover udforskes, bevares og fortælles i moderniserede rammer, der er tilgængelige for alle. Ombygningen kostede næsten13 mio. kr., og Realdania støttede projektet med to mio. kr.

Dansk Forsorgsmuseum Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg

Program: Den levende bygningsarv

39

Program: Den levende bygningsarv

Der bli’r hamret, svejset og nittet Før i tiden blev der hamret, svejset og nittet på Ærøskøbing Havn, men siden 2002 har skibsbyggeriet og reparationerne ligget stille.

I januar 2014 blev ”Øhavets Restaureringscenter” indviet og det gamle skibsværftsområde blev igen taget i brug, nu som et arbejdende kulturbevarings- og formidlingscenter.

Dermed har Ærøskøbing Havn igen fået et reparationsværft, hvor stål- og træskibe kan blive kigget efter i sømmene af fagfolk, der stadig kan det gamle håndværk.

Udover at være en unik maritim seværdighed fungerer Øhavets Restaureringscenter også som uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Ved at deltage i restaureringsarbejdet og modtage undervisning får de unge en bred vifte af udfordringer i et professionelt og meget rummeligt arbejdsmiljø.

40

Besøgende kigger med Konkret består Øhavets Restaureringscenter af flere forskellige bygninger og anlæg på havnen. Dels ”Den gule hal” som nu er sat i stand, ligesom beddingen er genetableret, så der kan repareres skibe. Og i den nybyggede

Program: Den levende bygningsarv

værftshal kan man arbejde med det gamle håndværk. Der er også etableret en esse og et rebslageri i værftshallen. Besøgende kan følge med i arbejdet med skibsrestaurering fra en svalegang i førstesalsniveau, og dermed er Øhavets restaureringscenter også en attraktion for området, hvor turister kan opleve det gamle værftsareal og se eleverne arbejde.

socialøkonomiske virksomhed Udviklingsfonden, Ærø Kommune og Realdania. Realdania har bidraget med i alt 18,1 mio. kr. til projektet.

Øhavets Restaureringscenter 5970 Ærøskøbing

På førstesalen i værftshallen er der kontor-, møde- og skolefaciliteter, som blandt andet skal bruges af de unge under uddannelsen på centret.

Projektet kombinerer socialt bæredygtig og nutidig anvendelse af den maritime og industrielle kulturarv og er samtidig et godt eksempel på et projekt, som kan styrke aktiviteten i et af Danmarks yderområder.

Udviklingen af Øhavets Restaureringscenter er gennemført i et partnerskab mellem den 41

Program: Den levende bygningsarv

Svømmehallen der fik en sølvmedalje Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn var den første af sin art i Danmark, da den blev oprettet i 1920. Skolen blev grundlagt af en række ildsjæle - bl.a. den kontroversielle gymnastikpædagog Niels Bukh - og tiltrak fra begyndelsen stor international opmærksomhed.

I 1926 kunne skolen indvie Skandinaviens første overdækkede svømmehal. Bassinet ligger nedsænket i skolebygningens gårds-

42

plads, så kun taget stikker op over jordoverfladen, og den smukke hal, indrammet af søjler, er udformet som et pompejiansk rum.

Kulturolympiaden Ligesom skolens andre bygninger er den tegnet af arkitekt Ejner Mindedal Rasmussen.

Ved kulturolympiaden i Amsterdam i 1928 blev han præmieret med en sølvmedalje netop for svømmehallen i Ollerup.

Program: Den levende bygningsarv

I 2006 satte skolen gang i et omfattende og tiltrængt arbejde med at genskabe det historiske skoleanlæg og restaurere den smukke og enestående svømmehal. Den er blevet ført tilbage til sin oprindelige stand og fungerer samtidig fuldt ud som en moderne svømmehal.

arkitektoniske ændringer var, at bassinet dermed blev afkortet, og det fontæneelement, der markerer indløbet af bassinvand og kobler bassinet til trappeanlægget, blev fjernet. I stedet blev et uskønt trappe- og udløbselement sat op som erstatning.

Realdania har støttet arbejdet med en mio.kr., fordi svømmehallen er et enestående historisk vidnesbyrd om en særlig europæisk byggetradition, der kun findes ganske få eksempler på i Danmark. Set i sammenhæng med skolen er svømmehallen en meget betydelig del af vores arkitektoniske kulturarv, og den er vigtig at bevare som del af højskolelivet.

I 2012 bevilligede Realdania yderligere midler til Ollerup Gymnastikhøjskole, som ønskede at restaurere og føre det udendørs svømmeanlæg tilbage til sit oprindelige udseende.

Udendørs anlæg I 1970 blev det udendørs svømmeanlæg ændret fra et badeanlæg til et ”konkurrencebassin” med løftede kantafgrænsninger, promenader og startskamler. En af de væsentligste

Målet med restaureringen var at komme så tæt på det oprindelige anlægs udformning som muligt, men stadig at tage hensyn til dets funktionalitet. Derfor blev bassinets geometri genoprettet og de tekniske installationer og nordsidens trapper blev genetableret, ligesom det oprindelige ”Delfinudsmykkede” indløb, der som vandfald supplerer basinindløbet, er blevet renoveret.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge

43

Program: Den levende bygningsarv

Hele Landets samlingssted Taasinge Forsamlingshus er Danmarks eneste nyklassicistiske forsamlingshus tegnet af den kendte arkitekt Ejnar Mindedal Rasmussen. Det blev opført i 1887 som nærmeste nabo til øens ældste kirke i Landet. Og siden har det været rammen om en stor del af øens offentlige og private liv.

Oprindeligt blev forsamlingshuset skabt som en reaktion mod datidens Højre-regering, der forbød, at skolerne måtte bruges til politiske møder. En kreds af øens borgere med Gymnastikforeningen, Ungdomsforeningen og Riffelforeningen i spidsen stiftede derfor A/S Thorseng Forsamlingshus. Og den 31. juli 1887 kunne man indvie forsamlingshuset, der havde kostet ca. 3.500 kr. i håndværkerudgifter. Forsamlingshuset kom til at ligge i Landet, fordi Lundby-mølleren var den eneste, der ville stille jord til rådighed. Baronen på Valdemars Slot ejede resten af øen og holdt med Estrup og Højre-regeringen.

Kulturolympiade En bevilling på seks mio.kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal gjorde renoveringen af forsamlingshuset mulig. Det er på én gang ført tilbage til sin oprindelige ydre form, og samtidig er det blevet forsynet med moderne tekniske installationer til brug ved alle former 44

for arrangementer, konferencer og selskabelige sammenkomster. Realdania finansierede et nyt tag og renoveringen af kviste og skorstene med godt en mio.kr.

Ydermere betalte Ny Carlsbergfondet udsmykningen af forsamlingshusets store sal.

Den blev udført af den fynske kunstner Sonia Brandes. Hun lod sig inspirere af historiens og litteraturens store kærlighedsdramaer: Romeo og Julie, Tristan og Isolde, Valdemar og Tove samt ikke at forglemme Elvira Madigan og Sixten Sparre, der er begravet på Landet Kirkegård lige ved siden af forsamlingshuset.

I 36 år fra 1912 til 1948 var arkitektur sammen med de fire øvrige kunstarter en del af de olympiske discipliner. To danske arkitekter opnåede medaljer ved kultur-olympiaderne.

Ejnar Mindedal Rasmussen er den ene. Det er således et unikt bygningsværk, der rejser sig ved siden af Landet Kirke, hvis tårn Danmarks Nationalbank i 2005 valgte til at pryde 20 kroners mønten, fordi det er det mest karakteristiske renæssance-tårn på en dansk landsbykirke.

Taasinge Forsamlingshus Elvira Madigans Vej 41, Landet, Tåsinge

Program: Den levende bygningsarv

45

Program: Den levende bygningsarv

De gamle møller Vind- og vandkraft er ofte på dagsordenen i dag, når vi taler om løsninger på miljøproblemer og klimaændringer. Og de to energikilder har da også bevist sit værd som drivkraften, der drev de møller, der tilbage i middelalderen dækkede det danske landskab. Men i begyndelsen af 1900-tallet havde de mere eller mindre udtjent deres rolle og blev overhalet af mere moderne teknologi.

fået nyt liv som formidlingscenter, hvor besøgende kan hente viden om naturen og landskabet på Sydfyn.

Siden er mange møller brændt væk, styrtet sammen eller revet ned. Men heldigvis findes der ildsjæle, der arbejder på at bevare møllerne og give dem nyt liv. Og ofte ender møllerne da også med at blive vartegn i byerne.

Tidligere var møllens tre øverste etager lukkede. De er nu blevet gjort tilgængelige, og med en ny hat af glas på møllen kan den storslåede udsigt nydes fra toppen.

Det arbejde har Realdania støttet i mange år.

Heriblandt to møller på Fyn og en på Langeland.

Egebjerg Mølle På toppen af Egebjerg Bakker står Egebjerg Mølle. Og det har den gjort i over 150 år. Her, cirka 110 meter over havet, er der en storslået udsigt ud over Det sydfynske Øhav.

Møllen er oprindeligt bygget i 1856 og var i arbejde helt frem til 1960. Nu har den 46

Her kan skoler og børnefamilier få konkrete forslag til aktiviteter og udstyr til at gå på opdagelse i området. Og lokale foreninger og organisationer kan bruge møllen som samlingssted.

Realdania støttede etableringen af formidlingscentret med godt en mio. kr. af de samlede udgifter på 2,3 mio. kr., bl.a. for at vise hvordan en mølle kan anvendes til nye formål, men stadig blive bevaret som et markant vartegn i landskabet.

Bag projektet står de fire sydfynske kommuner Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Egebjerg Mølle 5771 Stenstrup

Program: Den levende bygningsarv

47

Program: Den levende bygningsarv

Grubbe Mølle Den fredede vandmølle, Grubbe Mølle, ligger i den smukke natur uden for Faaborg.

Møllen blev fredet i 1998 og er af Kulturarvstyrelsen vurderet til at være særligt imponerende. Møllen har et sjældent dobbelt vandhjul, og den indgår i et mølleanlæg. I Danmark har vi kun fire anlæg med både vind- og vandmølle i samdrift.

Mølleanlægget består både af Grubbe Mølle og en vindmølle. Vindmøllen er af hollandsk type, og blev opkøbt af Grubbe Mølles ejer i 1892, der fragtede den hele vejen fra Nykøbing Sjælland.

ring. Det arbejde støttede Realdania med 684.000 kr.

For nogle år siden trængte vandmøllens bygning til en gennemgribende restaure-

Grubbe Mølle Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg

48

Genskabelsen af vandmøllen har bevaret mølleanlægget som et helt enestående sted på nationalt niveau og er en væsentlig turistattraktion på egnen omkring Faaborg.

Vandmøllens historie går tilbage til en fjern fortid, hvor Kronen ejede jorden omkring Faaborg. Sydøst for møllen ligger et gammelt voldsted, og fund af bl.a. munkesten i jorden tyder på beboelse langt tilbage i tiden. Vandmøllen er dateret før 1508.

Program: Den levende bygningsarv

Tranekær Slotsmølle Den smukke Tranekær Slotsmølle er opført i 1846 og står i dag som en fredet og værdifuld landkending på en bakke kun ca. én kilometer fra Tranekær Slot på Langeland.

Møllen tilhørte og blev i mange hundrede år drevet af grevskabet Tranekær, men driften stoppede i 1961. I 1982 solgte grev Preben Ahlefeldt-Laurvig møllen for én symbolsk krone til foreningen ”Danske Møllers Venner” under Nationalmuseet.

Med 200.000. kr. i støtte fra Realdania og et tilsvarende beløb fra Kulturstyrelsen var møllen igennem en større renovering og stod færdigrestaureret og klar til turistsæsonen 2012. Siden er lofter og omgangen også blevet gennemrenoveret.

Møllen drives af ildsjæle som butik, café og museum. Den producerer i dag omkring seks tons mel, og i caféen serveres boller bagt af melet sammen med frisk smør fra lokalområdet. I magasinbygningen kan man købe bøger, mel malet på møllen, og se en udstilling om vindkraftens udvikling på Langeland.

Tranekær Slotsmøllelaug tæller godt 100 medlemmer, der brænder for projektet. De hjælper med den daglige drift og holder møllen ved lige.

Tranekær Slotsmølle 5953 Tranekær

49

Program: Den levende bygningsarv

Hist hvor Hedevejen slår en bugt I det smukke, sydøstlige Langeland, lige der hvor Hedevejen slår en bugt, ligger den historiske herregård Broløkke. Hovedbygningen blev opført i 1758 og er i dag fredet.

Da erhvervsmanden Nils Palmqvist og hans hustru Pernille i 2004 købte Broløkke af familien Ahlefeldt-Laurvig, havde gården stået ubeboet i mere end 60 år og var præget af stærkt forfald. Men siden har der været gang i en omfattende renovering, som bliver afsluttet i løbet af 2016, hvor stedet vil være ført nænsomt tilbage til fordums storhed.

Målet har hele tiden været at genrejse det historiske herregårdskompleks og skabe et nyt kulturelt ferie- og oplevelsescenter for turister og regionens beboere. Ved at udvikle og efterfølgende udnytte den Sydlangelandske kultur- og bygningsperle kan den være med til at styrke turismen i området og skabe både lokal og regional udvikling og dynamik. Istandsættelsen er en del af en samlet udviklingsplan, som skal hjælpe lokalområdet med aktivitet og økonomi.

Derfor er der i størst muligt omfang benyttet lokale håndværkere, entreprenører og medarbejdere.

Rig herregårdskultur Besøger man Broløkke i dag, kan man fornemme ånden og stemningen af tidligere 50

tiders herregårdskultur, den store gæstfrihed og selskabelighed. Herregården byder ligesom i gamle dage på festligheder, flotte naturoplevelser og overnatning i stemningsfulde omgivelser.

Broløkke er igen blevet et omdrejningspunkt for kvalitetsoplevelser og aktiviteter på Sydlangeland – både for besøgende og lokale.

Når det samlede projekt står færdigt vil besøgende kunne finde følgende aktiviteter: Café og restaurant, kursus og konference faciliteter, Bed & Breakfast, ferieboliger, selskabslokaler, gårdbutik, besøgsdyrehave, legetøjsmuseum, hestevognskørsel og jagtog fiskerioplevelser.

Det overordnede formål med det store restaureringsprojekt er at skabe liv i de gamle bygninger og dermed sikre, at herregårdens bygningsarv og kulturmiljø bliver bevaret, samtidig med at der skabes lokale arbejdspladser. Realdania støtter projektet med 21 mio. kr. ud af samlede udgifter på 65 mio. kr.

Broløkke Hedevejen 33, 5932 Humble

Program: Den levende bygningsarv

51

Program: Den levende bygningsarv

Historiske Haver Danmark har få haver med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der er interessante som kulturarv. Og netop fordi de er så få, er de vigtige. Desværre er disse historiske haver i et stadigt forfald. Ikke et forfald som umiddelbart sletter dem fra landkortet, men det truer med at forringe og forenkle dem i en sådan grad, at de netop mister deres historiske og arkitektoniske værdi. Det er nemlig dyrt og meget arbejdskrævende at vedligeholde et haveanlæg, og arbejdet kan sjældent udsættes fra et år til det næste. Derfor gælder det om at finde en balance, hvor de arkitektoniske og historiske værdier kan blive bevaret på et niveau, der svarer til de økonomiske ressourcer.

Holstenshuus Gods 5600 Faaborg 52

Det var baggrunden for, at Realdania tog initiativ til en kampagne med fokus på at bevare og forny de historiske haver - specifikt herregårdshaver. I alt 65 mio. kr. blev afsat til kampagnen, der blev gennemført som en række demonstrationsprojekter.

Realdania finansierede mellem 75 og 100 procent af anlægsudgifterne til de projekter, der blev valgt ud, mod at haveejeren til gengæld forpligtede sig til en mønsterværdig pleje i mindst 15 år, samt at haverne er åbne for offentligheden.

Yderligere oplysninger: herregaardshaver.dk

Program: Den levende bygningsarv

Holstenshuus Gods

Sanderumgaard

Holstenshuus Gods ligger i det smukke kuperede landskab nordøst for Faaborg og nævnes første gang i 1314. Parken omkring slottet er baseret på et rokokoanlæg fra 1753.

Sanderumgård er en gammel hovedgård sydøst for Odense. Den nævnes første gang i 1468. Hovedbygningen er opført fra 1870 til 1872, men den romantiske have blev anlagt allerede i perioden 1792–1828.

Projektet har omfattet en oprensning og opretning af stensætninger omkring søen syd for slottet samt opretning af diverse trapper.

Der er også arbejdet med at istandsætte og synliggøre f.eks. de tre broer, pavilloner, grotten, portsøjler og låger ved indgangene til haven samt granittrappen i aksen.

Med projektet er der skabt åbenhed langs vandfladerne ved lysthusene Marieshvile og Kildehytten - steder der indbyder til nydelse, spadsereture og botaniske studier. Også ved Runestens område er der skabt åbenhed med en lille ø og en åben græsslette ned mod Tankefuld. Hjertesøen med familiemonumentet er restaureret.

53

Program: Den levende bygningsarv

Fremtidens Herregård De danske herregårde rummer fantastiske fortællinger, enestående kulturmiljøer og smukke bygninger, som repræsenterer det fineste af Danmarks ældre bygningsarv. Dermed er de overordentlig vigtige kulturbærere inden for det byggede miljø. Men mange savner også nutidig forankring. Samtidig er en større del af herregårdenes historiske bygninger truede, fordi de ikke længere kan indgå aktivt i driften.

En unik bygningsarv risikerer at gå tabt.

Gennem kampagnen ”Fremtidens Herregård” ønskede Realdania at kvalificere udviklingsog eksistensgrundlaget for landets herregårde med særlig fokus på deres bygningsarv og det samlede kulturmiljø, der omgiver herre-

gårdene. Målet var at vise, hvordan man kan skabe bæredygtige rammer for udviklingen af herregårdene både kulturhistorisk, økonomisk og socialt, bl.a. ved at støtte herregårdenes muligheder for igen at blive dynamoer i landdistrikterne.

Blandt vinderne i idékonkurrencen om Fremtidens Herregård var ni herregårde på Fyn. Det overordnede formål var at skabe nyt liv og nye aktiviteter i herregårdenes gamle bygninger, samtidig med at der opstår arbejdspladser og ny aktivitet i området.

Boltinggaard Gods Kokskovvej 28, 5750 Ringe

54

Program: Den levende bygningsarv

Billeskov

Tranekær

På Vestfyn ligger den adelige hovedgård Billeskov med rødder tilbage til sidste halvdel af 1500-tallet. Bygningsanlægget består af tre længer om en gårdsplads.

Bygningerne havde stået nedslidte og tomme i flere år. Efter en omfattende istandsættelse, ombygning og opførelsen af en helt ny sidefløj er herregården omdannet til kontorfællesskab. Også vognporten har fået nyt liv: Den er nu indrettet til konferencefaciliteter. Projektet blev afsluttet i 2012.

Danmarks ældste beboede hus – sådan nævner man ofte Tranekær Slot på det nordlige Langeland, hvor de tidligste dele af slottet kan dateres helt tilbage til cirka 1160. Mette og Christian Ahlefeldt har indrettet slottet til indkvartering af gæster, der søger eksklusivitet og ro. Som en del af Fremtidens Herregård er slottet, hvor familien bor, blevet indrettet med nye mødeog hotelfunktioner, der både respekterer og overlapper privatlivet.

Boltinggaard Boltinggaard på Sydfyn skal være omdrejningspunkt for filmproduktion på Fyn med et fleksibelt filmstudie, overnatningsfaciliteter til crew, biografsal til at fremvise testfilm og som refugium for filmforfattere. I sidefløjene og i den gamle hestestald er indrettet omkring 22 værelser, og der er indrettet kontorer til filmbranchens aktører og til postproduktion og klipperum.

55

Program: Den levende bygningsarv

Hverringe

Lundsgaard

På halvøen Hindsholm nord for Kerteminde finder vi herregården Hverringe. Hverringe har været i familieeje siden 1700-tallet og er et eksempel på en unik og velbevaret bygningsarv. Som en del af Fremtidens Herregård har Niels Iuel Reventlow, herregårdens ejer, etableret et videncenter for bygningsbevaring med udstilling, rådgivning og salg af materialer.

Herregården Lundsgaard ligger nær Kerteminde. Her har ejerne omdannet den 1800 kvadratmeter store bevaringsværdige kostald fra 1880’erne til lokalsamfundets kulturcentrum med café og køkken. Det store rum er fyldt med musik, teater og kunst og bliver lejet ud til møder og konferencer.

De fritlagte bjælker er bevaret, og en del af bygningen er åben til kip.

Steensgaard På Steensgaard indretter man i den fredede herregårdsstald fra slutningen af 1700-tallet et formidlingscenter for viden om økologisk fødevareproduktion til skoleklasser og voksne med interesse for mad og økologi. Idéen er en naturlig forlængelse af herregårdens igangværende aktiviteter med undervisning, forarbejdning og salg af fødevarer.

56

Program: Den levende bygningsarv

Underværker - ildsjæleprojekter Med to kampagner har Realdania siden 2011 sat fokus på de ildsjæle, der dagligt lægger tusindvis af timer i frivilligt arbejde i det byggede miljø. For ildsjæle er det lysten frem for pligten, der driver engagementet, og de er villige til at investere masser af kræfter og hjerteblod i lokalsamfundets tjeneste.

I udvælgelsen bliver der lagt vægt på, at det er den originale idé, der modtager støtte, og den der bygger på frivillighed og udføres til gavn for lokalmiljøet, for andre borgere og selvfølgelig for ildsjælene selv.

Læs mere på undervaerker.dk.

Blandt de udvalgte projekter finder vi mange på Fyn. Bl.a.:

Begge kampagner har til formål at fremme ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for lokalmiljøet.

Kampagnerne vil: • Inspirere potentielle ildsjæle til at sætte gang i nye, innovative projekter i det byggede miljø.

• Kvalificere ildsjælenes arbejde med at udvikle, organisere og gennemføre frivillige projekter med det byggede miljø som omdrejningspunkt.

• Bygge bro mellem frivillige ildsjæle og kommunerne og fremme både netværk og dialog.

• Synliggøre ildsjælene og deres projekters betydning for lokal udvikling.

Den første kampagne løb fra 2011 til 2014 under navnet Byggeriets Ildsjæle. I den periode blev i alt 30 mio. kr. uddelt til 68 forskellige projekter.

I 2014 tog en ny kampagne over med navnet Underværker. Frem til 2017 vil Underværker uddele et afsat beløb på 50 mio. kr. til alle de hjerteprojekter, som måske ellers ikke ville været blevet til noget, og derfor har brug for lidt fødselshjælp.

For når ideerne bliver til virkelighed, kan de tilføje høj livskvalitet i lokalsamfundet.

Terapirum og walled garden-terapihave På Strynø i det sydfynske øhav ligger den økologiske gård, ”Nature Retreat for Veteraner”. Stedet skal danne rammen om et refugium for krigsveteraner. Det sker ved at etablere et terapirum og en afskærmet have på stedet. Krigsveteraner får tilbudt ”Nature Assisted Therapy” med mulighed for at arbejde med det økologiske landbrug, dyrehold, i skoven og ved havet. Realdania støtter med 400.000 kr.

Fundament for fællesskab Den gamle polymerfabrik i den lille midtfynske by Årslev/Sdr. Nærå skal blive et nyt samlingssted i byen. Med hjemmebyggede boldbaner og parkour-stativer vil den store højhal på fabrikken blive indtaget af borgerne. Efter en succesfuld testperiode er projektet klar til en permanent omdannelse til byens rå og fleksible kultur- og idrætshal.

Realdania støtter med 350.000 kr.

57

Program: Den levende bygningsarv

Humlemagasinet Humlemagasinet er et 10 tønder land stort haveanlæg med forskellige temahaver i Harndrup på Nordvestfyn. Ildsjælene bag projektet vil nu anlægge en landbohave, tidstypisk for 1900-tallet og komplet med bl.a. levende hegn, prydhave samt frugtog køkkenhave. Derudover drømmer foreningen om at etablere et tidstypisk bindingsværkshus i haven. Realdania støtter projektet med 200.000 kr.

Dyreborg Havn Det gamle fiskerleje Dyreborg Havn i nærheden af Faaborg er tilholdssted for mange lystsejlere, fritidsfiskere og turister. Foreningen Dyreborg Havn, der har varetaget havnens udvikling siden 1940, har fået 625.000 kr. i støtte til at renovere østmolen og gennemføre en arkitektonisk opgradering af havnen, så man kan sikre det historiske havnemiljø for eftertiden.

Magtenbølle Samlingshus Magtenbølle Beboerforening er en vigtig drivkraft i landsbyens sociale liv. I mange år har fester, arrangementer og møder været holdt i en lade i landsbyen, men nu kan foreningen rykke ind i sulelængen på den 200 år gamle ’Enggaarden’. En renovering sikrer beboerforeningen et historisk interessant lokale til sammenkomster og nye aktiviteter, og samtidig bliver en fin gammel gård sikret for eftertiden. Realdania støtter projektet med 100.000 kr.

Fra vaskehus til whiskyhus Det bevaringsværdige vaskehus bag Købmandsgaarden i Ærøskøbing er under omdannelse til socioøkonomisk virksomhed af frivillige, der indretter vaskehuset til Danmarks mindste whisky destilleri og Ærø Whisky Besøgscenter.

Realdania støtter med 700.000 kr.

Modernisering af Ringe Bio Ringe Bio bliver moderniseret indvendigt, og den gamle hovedindgang genetableret. Samtidig bliver forholdene for biografgængerne forbedret, og der bliver skabt faciliteter til foredrag. Realdania støtter med én million kr.

58

Program: Den levende bygningsarv

Den Selvforsynende Landsby I Hundstrup på Sydfyn ligger Den Selvforsynende Landsby; et socialt bofællesskab med fokus på permakultur og økologi. Midt i landsbyen ligger den fredede agerumslade med tilhørende staldlænge. De store, gamle bygninger var forfaldne og kunne ikke anvendes optimalt. Men med en forundersøgelse der skitserede nødvendige og mulige indgreb i de fredede bygninger, blev der skabt et udgangspunkt for en restaurering og aktivering af bygningerne. Realdania støtter med 150.000 kr.

Lyø Kulturcenter Da landsbyskolen på Lyø i det sydfynske øhav lukkede, stiftede beboerne Foreningen Lyø Kultur- og Besøgscenter, som købte og overtog Lyø Skole. Men den trængte til en kærlig modernisering for at kunne fortsætte som ramme om sociale og kulturelle aktiviteter for både fastboende og gæster og samtidig en brik i bestræbelserne på at skabe arbejdspladser på øen. Realdania støtter projektet med en mio.kr.

Sporskifte - Korinth Station Stationsbygningen bliver restaureret og indrettet med café, udstillingsplads og værksteder. Bygningen skal være stedet, hvor foreninger og ildsjæle kan styrke deres netværk. Kampagnen støtter desuden samarbejde mellem ildsjælene og Faaborg-Midtfyn Kommune. Realdania støtter med én mio. kr.

Frøbjerg Forsamlingshus I landsbyen Frøbjerg på Vestfyn har foreningen bag Frøbjerg Festspil etableret en musicalskole samt et ungdomsteater. Og de ønsker at blive et førende udviklingssted indenfor sang, dans og drama. Med en støtte fra Realdania på 125.000 kr. blev det muligt at renovere det gamle forsamlingshus, så det kan være en tidssvarende ramme, også for landsbyens beboere og den kreative udfoldelse på Vestfyn.

59

Program: Byer for mennesker

Byer for mennesk

Kulturmaskinen

60

Svendborg Bymidte

ker

Program: Byer for mennesker

Byerne skal løbende indrette sig efter nye behov, livsformer, demografiske skift og ikke mindst ændrede klimaforhold. Samtidig står byerne for størstedelen af den globale udledning af drivhusgasser og er derfor ét af de vigtigste omdrejningspunkter for bæredygtig national og global omstilling.

Vores overordnede ambition er at bidrage til en bæredygtig byudvikling både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Vi arbejder for, at byernes nødvendige omstilling til fremtidens udfordringer samtidig skaber nye og ekstra værdier for byerne. Med en strategisk og helhedsorienteret tilgang vil vi bidrage til at gøre byerne robuste, så de løbende kan omdanne sig og tilpasse sig nye udfordringer.

Vi mener, at byer for mennesker skal være mangfoldige, levende, trygge og sunde. ”Byer for mennesker” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger to initiativer: ”Klimatilpasning i byerne” og ”Udsatte boligområder i forstaden”.

Initiativerne Klimatilpasning i byerne Klimaet ændrer sig, og vores byer er særligt udsatte over for de mere ekstreme vejrsituationer og det stigende havvandsniveau. Der skal i de kommende år bruges enorme milliardbeløb på klimatilpasning i Danmark, men traditionelle løsninger er ofte dyre og utilstrækkelige.

Vi arbejder for, at klimatilpasning og byudvikling tænkes sammen, så man f.eks. skaber anlæg, der både kan håndtere fremtidens større vandmængder og samtidig gøre vores byer sjovere, sundere og smukkere. På den måde kan vi udnytte den nødvendige tilpasning til at skabe merværdi i byerne og samtidig spare penge.

Udsatte boligområder i forstaden Arbejdsløshed, bandekriminalitet og utryghed dominerer de særligt udsatte boligområder i forstaden. Samtidig er der en fysisk og mental adskillelse mellem disse områder og den omkringliggende by. Det giver svære vilkår for det mangfoldige og levende byliv og for sammenhængskraften i byen generelt.

Vi arbejder for, at byernes boligområder overalt skal give de samme leve- og udviklingsmuligheder for deres beboere. De særligt udsatte boligområder skal udvikles til levende bykvarterer, der tilbyder sunde, trygge og stimulerende rammer for både beboere og besøgende.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette område, som er del af programmet ”Byer for mennesker” .

61

Program: Byer for mennesker

Usynlige sluseklapper skal klimasikre Kerteminde Den smukke gamle købstad Kerteminde risikerer at blive oversvømmet ved stormflod.

Men ved at anlægge usynlige sluseklapper på bunden af Kerteminde havn kan man beskytte og klimasikre Kerteminde by og området omkring Noret. Sammen med kommunens anlæg af forstærkede diger syd for havnen og højvandsmure på havnearealerne kan sluseanlægget beskytte næsten 900 ejendomme, som ellers vil være truet af oversvømmelse fra kommende stormfloder.

De usynlige sluseklapper er pontoner, som ligger i bunden af havnen, og de løftes kun op og lukker for havet, når der er varsel om stormflod. Sluseklapper på havbunden er en helt ny og ukendt metode til kystsikring i Danmark. Og de betyder, at det fantastiske udsyn over havet fra havn og by bliver bevaret. Nærheden til havet er en af Kertemindes store attraktioner, og de mange turister og byens borgere vil også fremover kunne glæde sig over udsigten over havet.

62

Hårdt ramt af stormflod Det samlede anlæg kommer til at koste ca.

40 mio. kr. Realdania har givet tilsagn om at støtte sluseanlægget med 14,5 mio. kr. Det sker på grundlag af en forundersøgelse, som peger på, at en sluse ved havneindløbet og kystsikring mod nord og syd er bæredygtig, både når det gælder økonomien og den tekniske løsning.

Det er Kerteminde Sluselaug, der har bedt kommunen om at være med til at sikre kysten, efter at byen har været hårdt ramt ved en række stormfloder. Der er tidligere udbetalt 76 mio. kr. i erstatninger fra Stormrådet til flere end 500 husstande.

Den endelige beslutning om anlægget bliver taget af Kerteminde Byråd, når de berørte husstande er orienteret og har haft muligheden for at blive hørt. Hvis man beslutter at gå i gang, kan den endelige projektering og anlæg sættes i gang i efteråret 2016.

Program: Byer for mennesker

63

Program: Byer for mennesker

Regnvandshåndtering i Middelfart

Byudvikling gennem klimatilpasning er mantraet for et nyt storstilet klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Et partnerskab mellem Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Realdania vil sikre, at fremtidens store mængder regnvand bliver håndteret på overfladen. Det skal aflaste kloakkerne og føre til smukkere og grønnere byrum i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart. ”KlimaByen” skal efter planen indvies i 2017, og her er nogle eksempler på det, der sker i området: Skovkvarteret omkring Karensvej bliver mere naturpræget med frodig beplantning inspireret af den omgivende skov. Der bliver plantet vejbede med spredte træer, så vejen får et blomstrende og grønt udtryk, der minder om skovbunden. Og vejbedene opsamler regnvand, der kan sive ned i en snoet skovbæk.

64

Et frodigt delta På Aktivitetspladsen bliver det som at befinde sig i et frodigt delta, når regnen siler ned.

Her møder flere vandveje hinanden og samles til en større bæk og i små søer, hvorfra regnvandet kan sive ned under større skybrud. Mellem søer og bække kan man spille bold, lege og bevæge sig. Hvert sted bliver indrammet af træer, så man får oplevelsen af en lysning i skoven. Og lysningerne bliver forbundet med broer opført i naturmaterialer.

I kvarteret omkring A.C. Hansens Allé får alle gaderne flere allétræer. De kommer til at stå i blomstrende vejbede mellem kørebane og fortov. I vejbedene bliver regnvandet samlet op for derefter at sive ned i smalle lavninger.

I Bykvarteret bliver der etableret en enkel trugform i midten af Adlerhusvej, Knorregade, Smedegade og Brogade, så

Middelfart klimasikring

regnvandet, selv ved skybrud, bliver ledt ned i havnen. For at styrke det historiske kvarters enestående karakter og holde farten nede, bliver der anlagt savede brosten, hvor der i dag er asfalt.

KlimaByen i Middelfart er et af Danmarks største demonstrationsprojekter for byudvikling gennem klimatilpasning, og det er et af de projekter, der blev udstillet i den danske pavillon på Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2016.

Rådgiverteamet består af GHB Landskabsarkitekter og Adept, som vandt KlimaByens arkitektkonkurrence, den tekniske rådgiver Orbicon og den strategiske bygherrerådgiver Bascon. Projektet har et samlet anlægsbudget på 76,4 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med 25,2 mio. kr.

65

Program: Byer for mennesker

Fra gade til by Der hvor den firesporede Thomas B. Thriges Gade i årtier skar sig midt ind igennem Odenses centrum, er der ved at blive skabt et nyt byområde. Det skal binde Odense sammen igen og vise, hvordan man bygger ny by med fokus på byliv, mangfoldighed og bæredygtighed.

Gaden blev lukket den 28. juni 2014, og det kæmpe store område der blev frigjort – ca.

50.000 kvadratmeter - giver ikke alene plads til et nyt, visionært byområde; det vil atter gøre Odense til en hel by. Projektet er en af de mest ambitiøse og markante byomdannelser til dato i Danmark.

forbindelser og et nyt langsgående fodgængerstrøg, der binder byen sammen i et fintmasket net af passager, promenader og pladser. Cyklisterne får også bedre vilkår i form af en nord-sydgående cykelrute, som er flettet ind i den nye bymidte, hvor også en letbane kommer til at sno sig. Stoppestederne ved Musikhuset, teateret og rådhuset vil fungere som samlingspunkter for bylivet i området.

Det nye område bliver en mangfoldig bydel bestående af fire kvarterer og otte byrum.

Der bliver bygget både leje-, ejer- og studieboliger, ligesom der bliver butikker, kulturliv, restauranter og caféer. Et underjordisk parkeringshus får plads til 950 biler.

H.C. Andersens fødeby er en gammel by, der første gang bliver nævnt i et brev fra 988. Midtbyen er den dag i dag opdelt af et labyrintisk net af små gader og smalle stræder og præget af mange smukke gamle bindingsværkshuse. Og den nye bydel vil - i et moderne udtryk - blive i harmoni med den historiske.

Projektet “Fra Gade til By” bliver gennemført i et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for de to parter. Bystrategisk Stab Odense har ansvaret for projektets daglige fremdrift.

Med cykel og letbane Et af hovedelementerne er, at fodgængere kommer til at udgøre den altdominerende trafik i midtbyen. Der kommer tværgående

Den samlede anlægssum ligger på 790 mio. kr.

280 mio. kr. ventes finansieret af indtægter fra salg af byggegrunde og parkeringspladser.

Realdania støtter med op til 255 mio. kr.

66

Program: Byer for mennesker

67

Program: Byer for mennesker

Den historiske havneplads er genskabt Samtidig med at Kerteminde i 2013 fejrede sit 600-års jubilæum som købstad, kunne man indvie den nye renæssancehavn.

Kerteminde er et af de få steder i Danmark, hvor man stadig tydeligt kan aflæse hele havnehistorien fra middelalderen og frem til i dag i klare, historiske lag. Fra middelalderbyens fjordfiskeri til renæssancehavnens større skibe og handel med den bagvedliggende by, der blomstrede og havde sin storhedstid i denne periode.

I 1600-tallet var Kerteminde en stor handels- og søfartsby, hvor havnen myldrede af liv. Havnen var igennem tiderne blevet adskilt fra byen af en befærdet vej, cykelstier og parkeringspladser. Ønsket var derfor at genskabe lidt af den oprindelige stemning og gøre havneområdet til en synlig, kulturhistorisk indgang til byen og samtidig styrke Kerteminde som bosætnings- og turistby.

Projektet haft haft fokus på at gentænke og forbedre trafikforholdene og fremme tilgængeligheden til vandet.

68

Byens kontakt med vandet Renæssancehavnen er blevet den vigtigste indgang til Kerteminde by og er med til at skabe et spændende og aktivt byrum. Kontakten mellem byen og vandet er genskabt.

Arbejdet, der bl.a. omfatter nye granitbelægninger, træpromenader og det nye mødested Tidevandspladsen, er udført af et team bestående af M. J. Eriksson A/S, Peter Søndergaard, Orbicon og Schønherr.

Granitbelægningen udgør nu et smukt vejforløb og en række opholdssteder. Den nye træpromenade forbinder hele havnerumet og tidevandspladsen er en nyfortolkning af renæssancehavnens oprindelige kystlinje.

Det samlede anlægsøkonomi for projektet var 22,5 mio. kr., hvoraf Realdania bidrog med 15,3 mio. kr.

Program: Byer for mennesker

69

Program: Byer for mennesker

Det gode boligliv Realdania er gået sammen med AlmenNet og Boligselskabernes Landsforening om en kampagne, der skal bidrage til at nytænke de fysiske rammer for det sociale liv i almene boligbebyggelser.

Realdania har afsat 100 mio. kr. til kampagnen, hvor ildsjæle, beboere, beboergrupper og boligafdelinger i Danmarks mange almene bebyggelser kan være med til at vise nye veje mod et godt boligliv.

Kampagnen sætter blandt andet fokus på: • gode fællesfaciliteter til alle beboere – både aldersmæssigt, socialt og etnisk.

• en bedre kobling mellem de almene boligområder og de omkringliggende byområder.

• en opgradering af udendørsarealerne, så de i højere grad indbyder til bevægelse, ophold og fællesskab.

• nye funktioner til de mindre indkøbs- og lokalcentre, f.eks. motions- og foreningslokaler eller lokale hjemmearbejdspladser.

70

Det gode boligliv bygger videre på de almene boligorganisationers stærke tradition for fællesskab og gode fællesområder.

Det er kampagnens mål at bidrage til at nytænke de fysiske rammer omkring livet i de almene boligområder. Det sker ved at støtte ideer og projekter fra dem, der kender områderne bedst – nemlig beboerne – og hjælpe dem med at gøre ideerne til virkelighed.

Kampagnen modtog i alt 204 ansøgninger, og 71 projekter modtog støtte i størrelsesordenen fra 150.000 kr. til syv mio.kr. til både udvikling og realisering. De mange ansøgninger repræsenterer 140.000 boliger fra boligafdelinger i 60 kommuner.

Læs mere om kampagnen på www.detgodeboligliv.dk På Fyn har to projekter fået støtte:

Program: Byer for mennesker

Aktivitets- og kvarterhuset Sprotoften Et nyt kvarterhus på 830 kvadratmeter har givet Andelsboligforeningen Sprotoften i Nyborg mulighed for at løfte og understøtte fritidsaktiviteter for områdets mange børn og unge - lige fra fodbold og håndbold til skak og spejder. Huset har også plads til aktiviteter for voksne og ældre herunder foredrag, koncertarrangementer, forenings-

liv, motion og undervisning. Og på ”Café Danehof” kan områdets beboere og byens borgere nyde en kop kaffe.

Projektet har kostet lige under 17 mio.kr. at gennemføre, og Realdania har støttet med syv mio.kr.

Hjerterum og hjerterytme AutismeCenter Holmehøj i Ringe, et bosted for voksne med autisme, har fået nye uderum med trygge naturoplevelser, hvor beboerne kan gå på opdagelse både fysisk og mentalt. Her finder man f.eks.en

”krammestamme”, en ”holde-i-hånd”-bænk og beskyttende skovstier. De konkrete tiltag er inspireret af beboernes egne interesser. Realdania har finansieret projektet med 550.000 kr.

71

Eksempler på andre Realdania-projekter i området

Den nye plads i Odense centrum ”Oluf Bagers Plads”. Det er navnet på en ny og rekreativ plads, som om få år vil være en del af bybilledet i Odense. Og dermed er endnu en brik i den store omdannelse af Thomas B. Thriges Gade i Odense faldet på plads. Den nye plads i byens centrum bliver bindeled mellem den nye bydel og de historiske bykvarterer.

Både pladsen og to nye bygninger ud til pladsen bliver anlagt i forlængelse af den fredede ejendom, Oluf Bagers Mødrene Gård, i Nørregade 29. Her har Realdania By & Byg kontorfaciliteter, og her vil det historiske gårdmiljø indgå som led i den nye pladsdannelse med passage fra Nørregade og Hans Jensens Stræde.

Pladsen og de nye bygninger skal være med til at genskabe de kappede slægtsbånd mellem byens historiske bebyggelser. Via passager bliver der skabt et naturligt forløb for fodgængere, der færdes mellem den historiske bykerne og det nye Thomas B. Thrige-område.

Nye klimaløsninger Hensigten med den nye plads er at skabe et grønt opholdssted med siddepladser, adgang til letbanen og nedgang til den nye parkeringskælder. De to nye etageejendomme bliver indrettet med både bolig og erhverv i form af kontor, detailhandel og/eller restaurant.

Ved opførelsen af de to ejendomme inddrager Realdania By & Byg erfaringerne fra de 72

såkaldte MiniCO2-Huse, der blev opført for få år siden i Nyborg. På hver sin måde viser de, hvordan det kan lade sig gøre at reducere ressourceforbrug og begrænse CO2-udledning i forskellige faser af en bygnings levetid – bl.a. ved at bruge CO2-neutrale, miljøvenlige, genanvendelige og langtidsholdbare byggematerialer.

Både pladsen og de to nye huse vil integrere forskellige løsninger inden for klimatilpasning.

På pladsen bliver der mulighed for opsamling og bortledning af regnvand og tagvand fra de to bygninger og selve pladsen.

I bygningerne integrerer man fremsynede og bæredygtige løsninger inden for forbrugs- og energibesparende styringssystemer, regnvandshåndtering og dagrenovation, ligesom miljørigtige materialer skal være med til at sikre et sundt indeklima, reduceret vedligehold og lang levetid.

Det er Praksis Arkitekter, der har tegnet pladsen. Det forventes, at byggeriet kan begynde i starten af 2017, og de nye boliger og erhvervslejemål ventes klar til indflytning i sommeren 2018.

Bag den nye plads står Realdania By & Byg.

Den røde ellipse markerer stedet, hvor den nye Oluf Bagers Plads skal ligge

73

Eksempler på andre Realdania-projekter i området

De eksperimenterende huse i Nyborg På et areal ved Nyborg har Realdania By & Byg over en årrække fra 2011 gennemført et energieksperimentet, der består af flere delprojekter i form af husbyggerier.

Sammen giver de et nuanceret og lærerigt indblik i muligheder, løsninger og nødvendigheder, når det gælder om at nedbringe enfamiliehusets samlede udledning af CO2. De seks eksperimenterende Upcycle Huset Med Upcycle House så man på den CO2, som bliver udledt, når vi bygger huse.

Spørgsmålet var, hvor langt vi kan nå med genbrug. Projektet skulle genbruge byggematerialer, så man kunne omdanne og genanvende skrald eller ubrugelige produkter til nye byggematerialer med en højere brugsværdi, så der på den måde - samlet set - forbruges mindre, når vi bygger huse.

Det Foranderlige Hus Forestil dig at få nyt køkken på en eftermiddag. Et nyt værelse. En større stue – uden at det koster en formue. Det lyder som en drøm, men med projektet ”Det Foranderlige Hus” gør man drøm til virkelighed. Det er et enfamiliehus med et areal på mellem 125 og 150 kvadratmeter og et element i det udviklingsprojekt, der har afdækket mulighederne for at skabe det tilpasningsdygtige enfamiliehus bl.a. ved hjælp af byggekomponenter, som er demonterbare og udskiftelige.

74

parcelhuse i Nyborg, som i dag er solgt og beboede, viser, hvordan man kan reducere CO2-forbruget 45 procent, når man bygger typehuse. De fem første skulle på hver deres måde vise nye veje for et mere CO2-venligt parcelhus. I det sjette hus blev erfaringerne fra de fem første samlet og ’fremtidens parcelhus’ blev opført.

Eksempler på andre Realdania-projekter i området

Kvotehuset Kvotehuset fokuserer på beboeradfærd og forbrugsmønstre og undersøger, hvor meget CO2-udledning man kan spare, når beboerne bliver støttet i en mere hensigtsmæssig adfærd, bl.a. ved hjælp af en kvote - en slags budgetkonto - der sætter et klart, lavt mål for den mængde af CO2, som beboerne må udlede pr. måned.

MiniCO2 Typehuset MiniCO2 Typehuset markerer afslutningen på det store udviklingsprojekt. Det er opført netop som et typehus, udført af et dansk typehusfirma. Formålet har været at bygge et hus, der vil kunne opføres i stort tal rundt i hele landet. Målet har været dobbeltsidet: At bringe viden om de CO2-reducerede byggemuligheder videre til typehusfirmaerne, og at give de danske huskøbere lyst til at få bygget et CO2-reduceret hus, vel at mærke uden at huset vil koste dem mere end et helt “almindeligt” typehus.

Det vedligeholdelsesfri hus Det vedligeholdelsesfri hus var to projekter, der ønskede at begrænse CO2-udledningen i forbindelse med vedligeholdelsen og levetiden af vores huse. Det ene skulle samle og vise kendte og klassiske byggematerialer og metoder, det andet anvende

Det vedligeholdelsesfri hus i traditionel stil

den nyeste viden og teknik. De vedligeholdelsesfri huse har to mål; dels at man som ejer ikke skal røre huset i en periode på mindst 50 år; det vil sige reelt vedligeholdelsesfrit, og dels at huset opnår en lang levetid på 150 år.

Det vedligeholdelsesfri hus i ny stil

75

Eksempler på andre Realdania-projekter i området

Boligen til de adelige frøkener Odense Adelige Jomfrukloster, der blev fredet i 1918, ligger ved Albani Torv og er knyttet til Odense bys historiske bymidte. Bygningen mod øst er indrammet af små beboelseshuse og det smalle Påskestræde, mod nord ligger den katolske Sct. Albani kirke i nygotik. Mod syd skuer bygningerne over det lavere liggende parkanlæg, hvor Odense Å slynger sig smukt.

Jomfruklostret blev opført som en befæstet bispegård i 1504 til 1508 af Odenses sidste katolske biskop, Jens Andersen Beldenak.

Efter Reformationen i 1536 var gården først i kongelig, siden i adelig besiddelse.

Den adelige og drevne erhvervskvinde, godsadministrator og bogsamler Karen Brahe overtog huset i år 1700. I 1716 lod hun den gamle bispegård omdanne til bolig for adelige frøkener, der havde værelser på første sal, mens stueetagen bl.a. rummede et stort bibliotek. De to sidebygninger i bindingsværk er fra midten af 1700-tallet, og den ene er bevaret til i dag.

Bevaret trods tidens tand Trods husets mange ejere og skiftende stilarter og funktioner siden opførelsen, svarer hovedbygningens udseende i dag i store træk til det jomfrukloster, Karen Brahe etablerede.

Både hovedhuset og den yngre østlige fløj er bevaret med en lang ubrudt fortælling om funktionen som adeligt jomfrukloster fra 1716 til 76

1970, hvor de sidste adelsfrøkener flyttede ud.

Interiøret i bygningens rum er usædvanligt velbevarede. På væggene sidder f.eks. lag på lag af dekorationer i form af paneler, tapeter og vægmalerier.

I 2007 solgte Odense Kommune bygningen til Realdanias datterselskab Realdania By & Byg for 600.000 kr. Den lave pris skyldes en klausul i købsaftalen, der forpligter køberen til at ofre 40 mio. kr. på en gennemgribende istandsættelse af de fredede bygninger. Og det skete over en årrække frem mod 2013, hvor fokus især var på at bevare og skabe sammenhæng mellem bygningens mange historiske lag, samt at give bygningen en bæredygtig drift.

Realdania Byg & Byg købte huset for at sikre dette anlæg, der må regnes som et nationalt klenodie. Hovedhuset er ikke blot det største af de delvist bevarede stenhuse i Odense, men det er også et af landets ældst bevarede, verdslige huse. Bygningens fine arkitektur, de helt unikke interiører og ejendommens rige kultur- og bygningshistorie gør tilsammen, at anlægget repræsenterer en høj grad af umistelighed - ikke blot for Odense by, men for den danske kulturarv som helhed.

Efter det omfattende og vanskelige arbejde blev klosteret lejet ud til Syddansk Universitet.

Odense Adelige Jomfrukloster Albani Torv 6, 5000 Odense

Eksempler pĂĽ andre Realdania-projekter i omrĂĽdet

77

Masser af tilbud til medlemmerne Interesserer du dig for din by, dit hus eller det midt imellem? Så kom og vær med.

Realdania er en forening, der vil bidrage til et bedre Danmark. Vores styrke er foreningens godt 146.000 medlemmer, der engagerer sig i vores arbejde, nemlig at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Når du er medlem af Realdania, har vi mange gode tilbud og medlemsfordele til dig: Magasinet BEDRE HJEM i din postkasse otte gange om året Bolius’ populære magasin BEDRE HJEM indeholder nyt om alt, der betyder noget for dig som husejer. Få f.eks. inspiration fra lækre boligreportager eller bliv klogere på boligøkonomi, have og gør-det-selv.

78

E-nyhedsbrevet Mit Realdania hver måned fyldt med foreningens tilbud og aktiviteter.

Udvælg selv de temaer, der interesserer dig mest.

Konkurrencer om bogpræmier og eksklusive særbesøg til udvalgte projekter Vind bøger og modtag invitationer til spændende arrangementer og guidede ekskursioner til Danmarks byrum, boliger, landskab, bygningsarv m.m.

Rabat på entre til arkitektoniske attraktioner og museer Besøg små og store perler inden for byggeri og arkitektur. Som medlem får du rabat på bl.a. entre og rundvisninger på et udvalg af banebrydende byggerier, historiske herregårde, særprægede bygningsværker og smukt renoverede slotshaver.

Deltagelse i Realdanias foreningsdemokrati Når der er valg til Realdanias repræsentantskab i dit område eller i din faglige valggruppe, kan du deltage og gøre din stemme gældende.

Læs mere på realdania.dk

Følg med i vores aktiviteter Følg os Vi er på Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram.

Gå på opdagelse med vores app Se nogle af de projekter, vi har støttet, som er tættest på dig – uanset hvor du er i Danmark.

Vores app er gratis og kan bruges både på iPhone, iPad og Android.

Kort over Realdania-projekter som er beskrevet i denne turguide

Hasmark Strand

Nordfyns Kommune Middelfart klimasikring

Hverringe Renæssancehavn Kerteminde Livsrum i Odense Odense - Danmarks kreative by Klimasikring af Kerteminde Lundsgaard Fra gade til by Oluf Bagers Plads Odense Adelige Jomfrukloster Brændekilde Sanderumgård

Billeskov

Nyborg Slot Sprotoften Mini CO2-husene

Assens Havn

Steensgaard

Det nye X-hus Faaborg -Midtfyn Kommune Skole +

Grubbe Mølle Faaborg Havnebad Lyø Kulturcenter

Autismecenter Holmehøj

Boltinggaard

Skole +

Egebjerg Mølle Dansk Forsorgsmuseum Svendborg Byrumsprojekt Svendborg Teater

Holstenshuus Ollerup Landet Forsamlingshus

Øhavets Restaureringscenter

Tranekær Slotsmølle Tranekær

Strynø Skole

Ærø Kommune

Broløkke

Realdania udgiver foldere med beskrivelse af vores projekter i alle dele af Danmark.

Du kan downloade foldere for alle områder på realdania.dk/om-os/publikationer Udgiver: Realdania, 2016 Layout: Lisbeth Reinwaldt Tryk: Hertz Bogtrykkergården A/S Tekster: Ole Brandt, Ida Tvorup Hedegaard og Lisbeth Reinwaldt Foto: Steffen Stamp, Leif Tuxen, Janne Klerk, Anne Prytz Schaldemose, Kurt Rodahl Hoppe, Jesper Ray, Lars Skaaning, Jan Hesselvig Krogh