Det byggede miljø. Forskningskortlægning 2009-2018

Det byggede miljø ForskningskortlÌgning 2009-2018

Realdania September, 2019

| DAMVAD Analytics |

Forskning i det byggede miljø Indhold Analysens hovedresultater Afgræsning af det byggede miljø som forskningsfelt Kortlægning af forskning inden for det byggede miljø i danske og internationalt perspektiv Karakteristik af de danske aktører på forskningsområdet

2

| DAMVAD Analytics |

Dansk forskning i det byggede miljø Hovedresultater: I perioden 2009 til 2018 udgiver danske forskere 2076 videnskabelige publikationer i internationalt peer-reviewede tidsskrifter og konference proceedings. Det svare til 1% af det totale antal danske internationale udgivelser.

Danske forskere udgiver i perioden 2009-2018 i alt 2349 publikationer på dansk inden for forskningsområdet ‘Det byggede miljø’.

Det svarer til 2% af det totale antal udgivelser på dansk.

Andelen af internationalt publiceret videnskabelig litteratur vokser i undersøgelsesperioden. Samtidig falder antallet af udgivelser på dansk. Det tyder på at internationale peer-reviewede publikationer erstatter den dansksprogede litteratur. Det kan forklares med at den videnskabelige litteratur i stigende omfang udgives på engelsk, mens dansk som formidlingssprog hovedsageligt bruges til ikke-videnskabelig litteratur.

På 5 af 8 forskningstemaer har danske forskere en videnskabelig specialisering, der overstiger OECD gennemsnittet. Relativt til OECD er Indeklima og Energi & Miljø - Bæredygtighedsdagsordenen to forskningsområder, hvor på Danmark har en stærk specialisering.

De forskningsmæssige kompetencer inden for det byggede miljø er spredt på en lang række af de danske uddannelsesinstitutioner.

Det er imidlertid særligt på de tekniske universiteter, DTU og Aalborg Universitet, at vi finder et stort antal forskere og et højt antal publikationer inden for det byggede miljø.

3

| DAMVAD Analytics |

Overordnet definition

Forskning i det byggede miljø Afgrænsningen af det byggede miljø som forskningsfelt er foretaget af Realdania, danske forskere med ekspertviden på området og DAMVAD Analytics.

Det byggede miljø er defineret som resultatet af menneskets arbejde med bygningskultur, landskaber og arkitektur. Med til definitionen hører også byggesektoren i bred forstand samt de lov- og planlægningsmæssige rammer, der findes inden for området.

Det byggede miljø Byggeteknik, materialer, produktivitet og kvalitet: Forskningen under dette temaer omfatter byggematerialer, byggeprocesser, byggeteknikker (fx håndværket, konstruktions beregning, etc.), her udover indeholder temaet IT relateret til byggeriet.

Byggeprocessens organisering: Forskningen på dette områder dækker ledelse af byggeprocessen herunder risiko, innovation og teknologiledelse.

Energi & Miljø – Bæredygtigheds-dagsordenen: Forskningen dækker grønt og bæredygtigt byggeri samt udviklingen af klimavenlige materialer og energiformer til byggeriet.

Indeklima: Forskningen på dette område dækker relationen mellem luft, lyd og lys for sundhed og komfort indendørs. Plus betydningen af skimmelsvamp og andre sundhedsskadelige stoffer for indeklimaet.

Arkitektur: Forskningen på dette område dækker arkitektur, teori og design, begreber som "By, rum og funktion”, tectonic, funktionalism, arkitektonisk fænomenologi og æstetik.

Bygningsarv: Forskningen på dette områder dækker Bygningens kulturhistorie, kulturarv og fredning. Herudover konservering, renovering og restaurering af boligmassen.

Byggeriet som branche, effektivitet, digitalisering etc.: Dette tema dækker forskning i sektorens organisatoriske udfordringer som økonomi og ledelse samt offentlig-private samarbejder.

Sektorens regler og standarder er ligeledes en central del af temaet.

Byudvikling & Planlægning: Forskningen dækker begreber som byrum samt by og boligudvikling herunder politik og policy for byfornyelse, udvikling af private og almene boliger, sammenhængen mellem det urbane, landet og mobilitet, transport som fx pendling.

4

| DAMVAD Analytics |

Bøger, bogkapitler og rapporter dominerer blandt det der udgives på dansk Resultater:

• Mellem 2009 og 2018 har danske forskere medvirket til i alt 2076 internationale videnskabelige publikationer svarende til 1% af det total antal danske publikationer.

• Danske forskere har i perioden 2009-2018 udgivet 2349 dansksprogede publikationer svarende til 2% af det samlede antal danske udgivelser af dansksproget litteratur.

• 85% af de internationale udgivelser er tidsskriftartikler og konferencebidrag.

Publikationer udgivet internationalt (Peer-reviewed) Andet (1%) Bøger og bogkapitler

4%

Konference bidrag

41%

Artikler

8%

28%

60%

54%

Andet (4%) Bøger og bogkapitler

4% 4%

Andet*

16%

Artikler

21%

Rapporter

26%

Bøger & Bogkapitler

30%

Konference bidrag

Artikler

Dansk forskning generelt

Kilde: DAMVAD Analytics & Scopus, 2019 Note: *) Andet dækker Lecture notes, Comments, Letters, Editorial, etc.

Afhandlinger

Konference bidrag

• Rapporter og bøger/ bogkapitler udgør mere end 50% af det dansksprogede bidrag til forskningsområdet.

Det byggede miljø

Publikationer udgivet på dansk

Det byggede miljø Kilde: DAMVAD Analytics & Forskningsdatabasen.dk , 2019 Note: *) Andet dækker; Patenter, Software, Lecture notes, Working papers & Nyhedsartikler 5

| DAMVAD Analytics |

Litteratur på dansk substitueres af internationale publiceringer Det byggede miljø, antal publikationer per år

Det byggede miljø, antal publikationer per år

700

400

Samtlige publikationer*

600

International publikationer

350 300

500

250 400

Internationale publikationer**

300

200

200

Dansksproget litteratur 150 100

100

50

0

0 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Note:*) bøger, bogkapitler, tidsskrift artikler, konference bidrag, afhandlinger, rapporter og anden formidling. **) Engelsksproget bøger, bogkapitler, tidsskrift artikler og konference bidrag

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: DAMVAD Analytics, Scopus & Forskningsdatabasen.dk , 2019

6

| DAMVAD Analytics |

International peer-reviewed litteratur fordelt på forskningstemaer inden for det byggede miljø, 100 90

Energi & Miljø

80

Byudvikling og planlægning

70

Antal publikationer

Antal publikationer

Andelen af internationalt publiceret videnskabelig litteratur er voksende

Byggeteknik, produktivitet &…

60

Arkitektur

50

Dansksproget litteratur fordelt på forskningstemaer inden for det byggede miljø 120

100

80

Byudvikling og planlægning

60

40 30

Bygningsarv Indeklima Byggeriet som branche

20

10

Byggeprocessens organisering

0 2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: DAMVAD Analytics & Scopus, 2019

Arkitektur Bygningsarv Energi & Miljø

40

20

0 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indeklima Byggeriet som branche Byggeprocessens …

Byggeteknik …

Kilde: DAMVAD Analytics & Forskningsdatabasen.dk , 2019

7

| DAMVAD Analytics |

Dansk videnskabelig specialisering inden for det byggede miljø Resultater: • På 5 af 8 forskningstemaer har danske

forskere en videnskabelig specialisering der overstiger OECD gennemsnittet.

• De to stærkeste danske forskningsområder, relativt til OECD er, Indeklima og Energi & Miljø – Bæredygtighedsdagsordenen.

• Energi & Miljø – Bæredygtighedsdagsordenen er sammen med Byggeteknik, materialer produktivitet og kvalitet de to største forskningstemaer målt på antallet af forskere, der har været aktive i perioden 2009-2018.

Videnskabelig specialisering betegner forskningsområdets relative publikationsandel – er denne over 1, udgør områdets volumen en større andel end OECD-gennemsnittet.

Specialisering relativt til OECD

Antal forskere

2,50

250

Indeklima

750

500

1.000

1.250

2,00 Energi & Miljø – Bæredygtighedsdagsordenen 1,50 Arkitektur

Byudvikling & Planlægning

Byggeprocessens organisering

OECD Benchmark

1,00 Bygningsarv

Byggeriet som branche (Effektivitet, digitalisering, etc.)

Byggeteknik, materialer, produktivitet og kvalitet

0,50

0,00

0

100

200

300

400

500

600

700

Antal publikationer, 2009-2018 Kilde: DAMVAD Analytics & Scopus, 2019 8

| DAMVAD Analytics |

Danske universiteters rangering inden for det byggede miljø Arkitektskolerne i Aarhus og København har blandt uddannelsesinstitutioner i Danmark den højeste specialiseringsgrad inden for forskning i “Det byggede miljø”.

Institution

Publikationer* Andel**

Forfattere

Andel virksomhedssamarbejder***

Aalborg Universitet

630

30,3%

528

13,5%

Danmarks Tekniske Universitet

605

29,1%

554

12,9%

Aarhus Universitet

197

9,5%

232

7,1%

Københavns Universitet

193

9,3%

255

5,7%

Syddansk Universitet

124

6,0%

139

7,3%

Copenhagen Business School

49

2,4%

61

2,0%

Kunstakademiets Arkitektskole

42

2,0%

36

9,5%

Roskilde Universitet

27

1,3%

32

0,0%

Arkitektskolen Aarhus

23

1,1%

21

4,3%

IT-Universitetet i København

20

1,0%

23

0,0%

*Her tælles antal unikke publikationer med bidrag fra den pågældende institution. Har en publikation bidrag fra flere af institutioner, tælles denne publikation med alle steder. **Da der er multiple forekomster bør andelene ikke summeres. Andelene er beregnet pba. af de 2.076 unikke danske publikationer indenfor ”Det bygge miljø”. ***Andel virksomhedssamarbejder beregnes som andelen af institutionens publikationer der er skrevet i samarbejde med industrien.

Samarbejdsmønstre inden for det byggede miljø 71% af det samlede antal internationale publikationer er skrevet af universitetsforskere alene. 13% er skrevet i samarbejde med forskere tilknytte industrien. Sammenlignet med den gennemsnitlige andel (9%)* for hele Danmark bidrager industrien i højere grad til forskningen inden for det byggede miljø.

Universiteter 71%

Industrien 13%

Offentlige Forskningsinstitutioner

12%

Øvrig Note: ”Øvrig” indeholder andre institutioner såsom Museer, Hospitaler, Fonde mm.

Offentlige enheder

Kilde: DAMVAD Analytics pba. af Scopus, 2019 Note: *baseret på tal for de fem største danske universiteter www.leidenranking.com

9

| DAMVAD Analytics |

Udviklingen i danske universiteters rangering indenfor det byggede miljø Antallet af publikationer vokser med 50% henover de to perioder. Det skyldes hovedsageligt vækst i antallet af publikationer fra AU, SDU og KU. Det ændrer dog ikke på rangeringen universiteterne imellem. De tekniske universiteter AAU og DTU står i begge perioder bag størstedelen af den publicerede forskning.

2009-2013

2014-2018

Totalt findes 790 internationale publikationer i ”Det byggede miljø”.

Totalt findes 1.202 internationale publikationer i ”Det byggede miljø”.

Institution

Antal Publikationer*

Andel**

Forfattere

Andel virksomhedssamarbejder

Danmarks Tekniske Universitet

277

35,1%

267

10,5%

Aalborg Universitet

228

28,9%

242

10,5%

Aarhus Universitet

58

7,3%

74

5,2%

Københavns Universitet

47

5,9%

63

6,4%

Syddansk Universitet

21

2,7%

34

9,5%

Copenhagen Business School

20

2,5%

28

0,0%

Kunstakademiets Arkitektskole

12

1,5%

12

8,3%

Roskilde Universitet

12

1,5%

18

0,0%

Arkitektskolen Aarhus

8

1,0%

12

12,5%

Odense Universitetshospital

6

0,8%

2

0,0%

Institution

Antal Publikationer*

Andel**

Forfattere

Andel virksomhedssamarbejder

Aalborg Universitet

377

31,4%

365

15,1%

Danmarks Tekniske Universitet

307

25,5%

356

14,7%

Københavns Universitet

123

10,2%

177

5,7%

Aarhus Universitet

123

10,2%

148

8,9%

Syddansk Universitet

95

7,9%

109

6,3%

Copenhagen Business School

27

2,2%

32

0,0%

Kunstakademiets Arkitektskole

25

2,1%

25

12,0%

Arkitektskolen Aarhus

15

1,2%

11

0,0%

IT-Universitetet i København

14

1,2%

16

0,0%

Roskilde Universitet

14

1,2%

14

0,0%

Kilde: DAMVAD Analytics pba. af Scopus, 2019 Note: *Her tælles antal unikke publikationer med bidrag fra den pågældende institution. Har en publikation bidrag fra flere af institutioner, tælles denne publikation med alle steder. **Da der er multiple forekomster bør andelene ikke summeres. Andelene er beregnet pba. af det samlede antal unikke danske publikationer indenfor ”Det byggede miljø” i den pågældende periode.

10

Antal publikationer på området pr institution

| DAMVAD Analytics |

Antal 28, Forskere 24

Rangering af danske universiteter på antal publikationer

Antal forskere fra den pågældende institution med bidrag til det ”byggede miljø”

Nedenstående figur viser hvor de danske universiteter bidrager mest til det byggede miljø som forskningsfelt, målt på dels antallet af internationale peer-reviewed publikationer og antal aktive forskere.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Aalborg Universitet har det højeste antal publikationer indenfor alle områder med undtagelse af Indeklima, hvor DTU topper listen. Målt på antallet af forskere der har bidraget til forskningsfeltet topper DTU listen inden for temaerne Arkitektur og Indeklima, mens AAU rangeres højest på de resterende forskningstemaer.

Arkitektur

1 2 3 4

5

Byggeprocessens organisering

Byggeriet som branche

Byggeteknik, materialer mm.

Bygningsarv

Byudvikling og planlægning

AAU

AAU

AAU

AAU

AAU

AAU

Antal 126, Forskere 124

Antal 43, Forskere 56

Antal 49, Forskere 53

Antal 195, Forskere 238

Antal 63, Forskere 62

Antal 125, Forskere 146

Aalborg Universitet (AAU) Aarhus Universitet (AU) Syddansk Universitet (SDU) Københavns Universitet (KU)

Energi og miljø

AAU Antal 228, Forskere 232

Indeklima

DTU Antal 155, Forskere 103

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

AAU

Antal 121, Forskere 132

Antal 26, Forskere 35

Antal 38, Forskere 49

Antal 161, Forskere 210

Antal 43, Forskere 49

Antal 99, Forskere 144

Antal 179, Forskere 228

Antal 78, Forskere 85

AU

SDU

AU

AU

KU

KU

AU

AU

Antal 25, Forskere 31

Antal 4, Forskere 6

Antal 21, Forskere 15

Antal 43, Forskere 79

Antal 41, Forskere 43

Antal 87, Forskere 109

Antal 48, Forskere 67

Antal 26, Forskere 31

KU

AU

SDU

SDU

AU

AU

SDU

KU

Antal 22, Forskere 34

Antal 4, Forskere 5

Antal 9, Forskere 15

Antal 39, Forskere 68

Antal 33, Forskere 40

Antal 38, Forskere 56

Antal 35, Forskere 32

Antal 18, Forskere 38

SDU

KU

KU

KU

SDU

SDU

KU

SDU

Antal 16, Forskere 22

Antal 2, Forskere 2

Antal 2, Forskere 2

Antal 24, Forskere 49

Antal 11, Forskere 12

Antal 33, Forskere 34

Antal 22, Forskere 42

Antal 9, Forskere 16

Kilde: DAMVAD Analytics pba. af Scopus, 2019

11

Antal publikationer på området pr institution

| DAMVAD Analytics |

Antal 28, Forskere 24

Rangering af danske universiteter

Antal forskere fra den pågældende institution med bidrag til det ”byggede miljø”

De danske forskningskompetencer inden for det byggede miljø er fordelt på en lang række af de danske uddannelsesinstitutioner, til trods for dominansen fra de tekniske universiteter Arkitektur

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10

Byggeprocessens organisering

Byggeriet som branche

Byggeteknik, materialer mm.

Byudvikling og planlægning

Bygningsarv

Energi og miljø

Indeklima

AAU

AAU

AAU

AAU

AAU

AAU

AAU

DTU

Antal 126, Forskere 124

Antal 43, Forskere 56

Antal 49, Forskere 53

Antal 195, Forskere 238

Antal 63, Forskere 62

Antal 125, Forskere 146

Antal 228, Forskere 232

Antal 155, Forskere 103

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

DTU

AAU

Antal 121, Forskere 132

Antal 26, Forskere 35

Antal 38, Forskere 49

Antal 161, Forskere 210

Antal 43, Forskere 49

Antal 99, Forskere 144

Antal 179, Forskere 228

Antal 78, Forskere 85

AU

SDU

AU

AU

KU

KU

Antal 25, Forskere 31

Antal 4, Forskere 6

Antal 21, Forskere 15

Antal 43, Forskere 79

Antal 41, Forskere 43

Antal 87, Forskere 109

AU

AU Antal 48, Forskere 67

Antal 26, Forskere 31

KU

AU

CBS

SDU

AU

AU

SDU

KU

Antal 22, Forskere 34

Antal 4, Forskere 5

Antal 9, Forskere 18

Antal 39, Forskere 68

Antal 33, Forskere 40

Antal 38, Forskere 56

Antal 35, Forskere 32

Antal 18, Forskere 38

KADK

CBS

SDU

KU

RUC

SDU

KU

SDU

Antal 21, Forskere 19

Antal 3, Forskere 6

Antal 9, Forskere 15

Antal 24, Forskere 49

Antal 13, Forskere 12

Antal 33, Forskere 34

Antal 22, Forskere 42

Antal 9, Forskere 16

SDU

RUC

RUC

KADK

SDU

AA

AA

KADK

Antal 16, Forskere 22

Antal 3, Forskere 5

Antal 3, Forskere 5

Antal 13, Forskere 17

Antal 11, Forskere 12

Antal 11, Forskere 11

Antal 11, Forskere 7

Antal 4, Forskere 4

CBS

KU

KU

ITU

CBS

CBS

CBS

AA

Antal 14, Forskere 13

Antal 2, Forskere 2

Antal 2, Forskere 2

Antal 10, Forskere 13

Antal 9, Forskere 12

Antal 11, Forskere 12

Antal 7, Forskere 7

Antal 1, Forskere 1

AA

KADK

ITU

CBS

KADK

KADK

Antal 11, Forskere 11

Ingen publikationer

Antal 1, Forskere 2

Antal 4, Forskere 8

Antal 9, Forskere 10

Antal 6, Forskere 5

RUC

AA

KADK

AA

Antal 6, Forskere 9

Ingen publikationer

Antal 1, Forskere 1

AA

Antal 3, Forskere 4

Antal 4, Forskere 3

ITU

CBS

Antal 7, Forskere 8

Ingen publikationer

RUC

KADK

RUC

Antal 3, Forskere 3

Antal 4, Forskere 3

Ingen publikationer

ITU

ITU

AA

RUC

ITU

ITU

RUC

ITU

Antal 1, Forskere 1

Ingen publikationer

Ingen publikationer

Antal 1, Forskere 1

Antal 1, Forskere 1

Antal 1, Forskere 2

Antal 4, Forskere 5

Ingen publikationer

Kilde: DAMVAD Analytics pba. af Scopus, 2019

Ingen publikationer i det pågældende tema

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Aalborg Universitet (AAU) Aarhus Universitet (AU) Syddansk Universitet (SDU) Københavns Universitet (KU)

Copenhagen Business School (CBS) Roskilde Universitet (RUC) IT-Universitetet i København (ITU) Kunstakademiets Arkitektskole (KADK) Arkitektskolen i Aarhus

12

| DAMVAD Analytics |

Appendiks

13

| DAMVAD Analytics |

Metode – Bibliometrisk analyse Data:

Kortlægningen af dansk forskning inden for det byggede miljø er baseret på DAMVAD Analytics’ direkte adgang til verdens mest omfattende bibliometriske database, Scopus. Scopus indeholder flere end 70 millioner artikler, konferencebidrag, bøger og bogkapitler inden for alle fem hovedområder. Scopus er særligt kendetegnet ved at have en god dækning af litteratur i samfundsvidenskab og humaniora. Men da databasen primært indeholder engelsk sproget litteratur, har vi for at afdække dansk forskning, der udgives på de nationale sprog og i andre publiceringskanaler end tidsskriftsartikler, konference serier og bøger fra internationale forlag, valgt at inddrage den danske forskningsdatabase (forskningsdatabasen.dk). Forskningsdatabasen indeholder forskernes egne indrapporteringer af deres formidlingsaktiviteter.

Data fra de to nævnte databaser har været afsæt for analyserne af forskningsvolumen og videnskabelig specialisering. Det er vigtigt at bemærke, at analysen af den videnskabelige specialisering kun omfatter forskning, der er udgivet internationalt og indekseret i Scopus. Ydermere skal forfatteren til publikationen være tilknyttet en dansk forskningsinstitution, virksomhed eller en offentlig institution.

Metode:

For at kunne gennemføre en vurdering af det danske forskningsniveau er det essentielt at have et godt sammenligningsgrundlag (benchmark). I dette tilfælde har vi valgt at bruge OECD. Indsamlingen af benchmarkdata inkluderer antal videnskabelige publikationer og citationer i perioden 2009 til og med 2018. Data for de seneste år inkluderes ikke, da publikationer, der er udkommet senere end 2018, ikke kan forventes at have modtaget citationer nok til, at det er muligt at konstruere et validt benchmark.

I gennemgangen af dansk forskning inden for det byggede miljø har vi anvendt følgende bibliometriske indikatorer: Videnskabelig specialisering: Givet ved det regionale antal publikationer på et forskningsområde i perioden 2011-2015, begge år inklusiv, set i forhold til den totale publicering fra regionen og relativt til et benchmark i dette tilfælde som helhed og EU28. En værdi over 1 indikerer, at landet publicere mere inden for det specifikke område end OECD gennemsnittet.

14

| DAMVAD Analytics |

Overordnet definition

Søgekriterier anvendt ved afgrænsning af - det byggede miljø

Prefab, House, Building, Dwelling, Home, Accommodation, Residential, Urban Environment, Urban land, Office building, Office space, Office block, Warehouse & Construction project

Afgrænsningen af det byggede miljø som forskningsfelt er foretaget i samarbejde med Realdania og danske eksperter på området.

Det byggede miljø

Byggeteknik, materialer, Byggeprocessens organisering: produktivitet og kvalitet: Construction management Building material Risk management building component Innovation management structural design technology management construction design construction industry structural analysis Building industry structural dynamics Contractor construction dynamics Public-Private partnerships Foundation Building codes Groundwork Building Standard Engineering Geology Building regulation Modeling of load-bearing Building informatics Structures Organizational challenges building physics economy Fire Construction budget heat transfer Building cost moisture transport Cost overruns GIS Geographic information system Computer-aided design CAD Virtual reality Internet of things IOT Industry 4.0 Automation Additive manufacturing Building Information Model Geodata Volunteered geographic information Open street map

Byggeriet som branche; effektivitet, digitalisering etc.

Building site construction site Building plot Construction company Construction firm construction industry Liability Management Organizational challenges Economy Efficiency Productivity Digitalization Construction Economics Construction Management

Energi & Miljø grøn omstilling Bæredygtighedsdagsordenen: Sustainable construction Sustainable building Climate Change Climate Adaptation Sustainable Development Circular Economy Recycling Urban Environment Community space Energy efficiency energy efficient climate friendly renewable energy energy saving clean energy environmentally friendly green energy resources alternative energy high-performance building passive houses zero energy building green building zero emission building Building installations

Indeklima: Indoor climate indoor health Comfort Health Wellbeing Air quality Air pollution Air flow Ventilation Acoustics natural light day light artificial light cooling Heat mycology Mold Moisture Thermal comfort

Arkitektur: Building culture Building design virtual design and construct Architectural design strategy Architectural concept Architectural detailing Architectural scale Industrial architecture Building manufacturing Vernacular architecture Tectonic in architecture Tectonic architecture Tectonic culture Applied building technology Building techniques Building crafts Buildability Craftmanship Construction design Construction technique Construction optimi*ation Architectural context Spatial design Architectural materialism Built Environment Architectural theory Architectural design Architectural technology Architectural Aesthetics Architectural phenomenology Architectural ecology Architectural quality Architectural value Urban Architectural planning Architectural history

Bygningsarv: Architectural theory Architectural phenomenology architectural heritage Cultural environments UNESCO Sites World Heritage List Historical buildings cultural landscape Heritage buildings Building Cultural heritage History Restoration Renovation Remodel* Redevelopment Transformation Conservation Building tradition Retrofit Building conservation Listed Building Urban Space and Function

Byudvikling og Planlægning: City Town Farming Suburb Agriculture Urbanism Neighborhood Residential areas Housing policy Housing environment Social housing Public Housing Habitation Demographics Spatial planning Space and function Social interaction Green spaces Parks Residential community Community gardens Community space Urban Economics Building Economics Green Transport Bikeability Mobility design business location Public transport Commuting Patterns Urban planning Urban politic

Byudvikling og Planlægning: FORTSAT Smart City Digital city Intelligent city Smart community Knowledge city Smart home Digitalized home Intelligent Building* Land management Spatial management Rural Areas Landscape Architecture Rural Architecture

15

Contact DAMVAD Analytics Overgaden Oven Vandet 62 DK-1415 København

DAMVAD Analytics Engelbrektsgatan 5, 114 32 Stockholm

Kontakt:

Kontakt:

Rasmus Lund Jensen

Torben Bundgaard Vad

rlj@damvad.com

tva@damvad.com

+45 4082 4356

+45 2444 7554