| Bygningskultur og klimavenlige løsninger | 53
Innovationsudfordringer
Projektering og udførelse
For at kunne understøtte den virksomhedsdrevne udvikling, der kan finde nye måder at klimarenovere den modernistiske bygningsmasse på, er der behov for en tværfaglig tilgang fra både eksperter, virksomheder, iværksættere og alle andre, der kan kombinere faglig indsigt med nytænkning til at løse følgende 16 innovationsudfordringer. Der vil være behov for både dem, der allerede arbejder med renoveringen af de modernistiske bebyggelser, men også eksperter fra andre fagfelter og dem på kanten af byggeriet, som med afsæt i andre fagligheder kan være med til at gentænke: ”Hvordan reducerer man de modernistiske bygningers klimabelastning med øje for detaljen?”
9. Hvordan får vi udviklet CO2-beregningsværktøjer, som kvalificerer designprocessen i et renoveringsprojekt? 10. Hvordan får vi udviklet værktøjer til at indtænke materialers levetider som en designparameter i en renovering? 11. Hvordan operationaliseres mikrorenoveringer i både projektering og udførelse, så det ikke bliver uhensigtsmæssigt dyrt? 12. Hvordan får vi udviklet alternative livscyklusvurderinger, så de også rummer arkitektonisk kvalitet og vedligehold?
Innovationsudfordringerne er struktureret efter fire overordnede perspektiver, som henvender sig til hvert sit faglige domæne:
Byggematerialer og produktionsproces 1. Hvordan kan biobaserede materialer udvikles til at indgå i renoveringen af facader, tag, bærende konstruktioner og fundament? 2. Hvordan kan nye produktionsteknologier gøre det muligt at producere nye produkter til renovering med individuel formog farvefrihed til industrialiserede priser? 3. Hvordan kan nye produktionsteknologier øge muligheden for mikrorenovering gennem 1:1 produktion af reservedele til eksisterende bygningskomponenter? 4. Hvordan reducerer vi ressourcerne forbundet med genanvendelse af byggematerialer, så vi højner genbrugsgraden?
Arkitektur og helhedssyn 5. Hvordan får vi udviklet en individualiseret og intelligent vurderingsproces, som kombinerer potentialet for at reducere bygningens klimabelastning med fastholdelse eller opkvalificering af de arkitektoniske kvaliteter? 6. Hvordan får vi udviklet og udbredt et supplement til SAVEregistreringen, der kan kortlægge forskellige handlemuligheder inden for klimarenovering afhængig af graden af bevaringsværdi? 7. Hvordan udvikles funktionelle og æstetiske løsninger til mødet mellem klimareducerende teknologier og de eksisterende bygninger? 8. Hvilken gentænkning af de modernistiske bygningers arkitektoniske kvaliteter og idealer åbner klimahensynet for?
Forretning og efterspørgsel 13. Hvad er afgørende for beboerne og bygningsejerne i prioriteringen af renoveringsmidler, og hvordan bliver fastholdelse af den arkitektoniske kvalitet og reduktion af CO2-belastning en vigtig del af dette? 14. Hvordan bliver klimabelastning en del af hensynet, på samme måde som bevaringsværdier er det i myndighedsgodkendelsen? 15. Hvordan bliver det lige så nemt for beboerne og bygherrerne at vælge den klimareducerende renovering med arkitektonisk kvalitet som den konventionelle løsning? 16. Hvordan udvikler vi finansieringsmodeller til klimarenovering med fokus på den arkitektoniske kvalitet, som vi kender det fra energirenovering?
