Vinduer

VINDUER – Bevaringsværdier

Funktionalisme – 1930-39

Oftest relativt store, typisk 1-lags glasruder kittet fast i smalle træ- eller jernrammer uden væsentlig profilering. I visse tilfælde opdelt i flere rammer fx med gående overvinduer og et fast undervindue. Dobbeltlags ventilationsvinduer, også kendt som russervinduer eller Gentofte-vinduer, eller koblede rammer blev også anvendt. Flere tofarvede rammer. Der ses både sidehængte, tophængte og vippevinduer, der primært er udadgående.

Funktionel tradition – 1940-59

1-lags vinduer og 2-lags koblede vinduer. Oftest relativt store, typisk 1-lags glasruder kittet fast i smalle træ- eller jernrammer uden væsentlig profilering. I visse tilfælde opdelt i flere rammer fx med gående overvinduer og et fast undervindue. I slutningen af perioden begynder de første termoruder at blive brugt – oftest en rude uden inddelinger. Enkelte tofarvede rammer, ellers primært én farve. Der ses både sidehængte, tophængte og vippevinduer, der primært er udadgående.

Montagebyggeri – 1960-75

2-lags termoruder i ensfarvede trærammer. Mange helt regulære vinduer uden inddelinger, både firkantede og rektangulære. Side- eller tophængte, der primært er udadgående.

Hensynet til klimaet ved vinduesrenoveringer

Udskiftning af vinduer til en ny energistandard er et af de elementer, som ofte indgår i en renovering med fokus på energioptimering, da det vil kunne reducere energien til driften af ejendommen. Her er det dog vigtigt, at man starter med at se på alternative løsninger, som repræsenterer en mindre investering af CO2 indlejret i byggematerialerne. Input fra de afholdte workshops peger på, at hvis de eksisterende vinduer for eksempel renoveres og optimeres med forsatsrammer, vil dette være et langt mindre ressourcekrævende indgreb, hvor tilbagebetalingstiden i et livcyklusperspektiv er kortere. Såfremt man vælger at udskifte vinduet til et nyt energioptimeret produkt, der lever op til de nuværende lovgivningskrav om energiklasse A, skal det beregnes, hvor lang den miljømæssige tilbagebetalingstid vil være, og om den balancerer i forhold til det nye produkts levetid. På de afholdte workshops blev det også fremhævet, at udskiftningen af vinduerne bør ses i samspil med de øvrige muligheder for at lave efterisolering i den konkrete renovering. I nogle tilfælde vil der måske kunne opnås en bedre balance mellem den miljømæssige tilbagebetalingstid og levetiden på det ny tiltag et andet sted i bygningen. Beslutningen om udskiftning af vinduer skal ses i forhold til deres betydning for bygningens samlede arkitektoniske udtryk, hvor netop udformningen af vinduespartierne typisk spiller en central rolle. Dertil kommer vinduets indflydelse på komfort (indeklima) og betjeningsvenlighed.

En anden vigtig parameter i forhold til at sikre en hensigtsmæssig balance mellem den indlejrede CO2 i en given løsning og besparelserne på driftsenergien er valget af energikilde i fremtiden. Hvis nye systemer såsom varmegenvinding eller jordvarme betydeligt reducerer CO2-belastningen til driften, vil det betyde en markant forlængelse af den miljømæssige tilbagebetalingstid for de valgte løsninger. Denne pointe er særligt relevant for bygningselementerne vinduer, tag og facade, fordi de rummer det største potentiale for at optimere en bygnings energiforbrug.

Opsummerende kan man sige, at der ligger et stort potentiale for energibesparelser i renoveringen af gamle vinduer, men at man skal være opmærksom på den brede vifte af muligheder, man har fra renovering og optimering af de eksisterende vinduer til indsættelse af et helt nyt produkt. Her kan et fokus på løsningens miljømæssige tilbagebetalingstid sammenholdt med dens forventede levetid være en rettesnor, når man skal vælge mellem de forskellige løsninger. Udfordringer ved vinduesrenoveringer

For en stor del af boligejendomme bygget i årene 1930-74 er vinduesrenovering/-udskiftning et nødvendigt renoveringstiltag. Vinduerne lever i deres nuværende tilstand ikke op til gældende energikrav for nye vinduer, gængs boligkomfort/indeklima og æstetisk udtryk. En vinduesrenovering/-udskiftning er tilmed en renovering, der potentielt kan give store besparelser på energi til varme i bygningsdriften, løfte en bygnings æstetiske udtryk og arkitektoniske kvalitet markant samt forbedre indeklima og komfort.

Både ud fra et klimamæssigt og æstetisk perspektiv er vinduesrenoveringer således en god idé. Det er imidlertid svært at sige noget entydigt om effekterne, da udgangspunktet er forskelligt fra bygning til bygning – også inden for samme arkitektoniske stilperiode. På de afholdte workshops med udvalgte eksperter var der dog enighed om, at der er et overset potentiale forbundet med at renovere de originale vinduer, såfremt de ikke er blevet udskiftet, både set ift. CO2-aftryk og bevaringsværdier.

Tidligere udskiftninger forringer bevaringsværdier og belaster klimaet Udfordringerne med vinduesrenoveringer fordeler sig typisk i to kategorier: 1) Vinduerne er allerede udskiftet, men til en vinduestype, der ikke værner om bevaringsværdien. 2) De originale (træ-)vinduer sidder der stadig, men det er ikke muligt at skaffe de nødvendige delkomponenter, som gør, at man kan renovere i stedet for at lave en udskiftning af hele vinduet.

Førstnævnte kategori gælder især for mange almene bebyggelser, som har fået udskiftet vinduerne ifm. energirenoveringer eller helhedsplaner. Ofte er vinduerne udskiftet til plastikvinduer eller et kompositprodukt (de såkaldte ”vedligeholdelsesfri” vinduer) uden hensyn til den oprindelige geometri og materialevalg. Udskiftning til disse typer vinduer er en udfordring ift. at opretholde/genskabe det oprindelige udtryk og dermed værne om bevaringsværdien. Også ift. klimaaftryk pegede deltagere på modningsprojektets workshops på, at vinduesudskiftningen kan være problematisk, grundet plastik- og træ/alu-vinduernes begrænsede mulighed for vedligeholdelse og renovering over tid. Trævinduer kan, hvis de vedligeholdes tilstrækkeligt gennem deres levetid og vha. metoder, der ikke er skadelige for miljøet, være fuldt funktionelle i flere hundrede år. Trævinduernes levetid afhænger dog i høj grad af, hvilket træ/ kernetræ vinduerne er fremstillet af.

Behov og nye muligheder

På de to afholdte workshops med eksperter blev der særligt fremhævet to udfordringer ifm. renovering af vinduer, når bevaringsværdi og klimaaftryk skal balanceres. For det første er det svært at finde vinduesprodukter, der lever op til vinduernes oprindelige udtryk (fx særlige profiler og specialskårede termoruder). For det andet er det vanskeligt at undgå fuld udskiftning af vinduer pga. mangel på specialløsninger og renovering gennem udskiftning af delkomponenter – de såkaldte mikrorenoveringer.

Specialløsninger til standardpriser På de afholdte workshops med eksperter blev der peget på, at der er en mangel i markedet på standardproducerede løsninger til vedligehold af vinduer, så en løbende renovering muliggøres og fuld udskiftning af vinduet undgås. Der er med andre ord behov for vindueselementer med individuel hensyntagen til renoveringsbehov og bevaringsværdi som fx mulighed for at tilpasse termoruder, der lever op til gældende energikrav, i specialmål i stedet for standardmål eller et større udvalg af profiler, som lever op til de definerede bevaringsværdier. Der er altså ikke tale om helt nye typer af produkter/materialer, men nærmere en omstilling i produktionsapparatet, som tilgodeser bygningstypologiernes særlige udformningsbehov og energikrav.

Der findes vinduesproducenter, der tilbyder og udvikler netop specialtilpassede løsninger, fx særlige profiler på det danske marked, men prisen på specialløsninger er ofte en udfordring ifølge deltagerne på de to workshops. Anvendelse af nye digitale teknologier som eksempelvis 3D-print kunne være en måde, hvorpå prisen på specialtilpassede vindueskomponenter og vinduespartier kan reduceres. Mulighed for indgåelse af rammeaftaler med bygherrer vil, særligt for de små vinduesproducenter, desuden betyde, at produktionsvolumen og indtægtsgrundlaget stiger, som kan have betydning for, at producenterne har økonomisk råderum til og kan se det forretningsmæssigt fornuftige i at investere i en sådan videreudvikling af produkter og produktionsapparat.

Fra makro- til mikrorenoveringer Skal vi indfri ambitionen om at mindske klimaaftrykket fra den eksisterende bygningsmasse, er der behov for at skabe bedre forudsætninger for at forlænge levetiden på de materialer og produkter, der allerede sidder i bygningerne. En væsentlig pointe, der blev understreget af workshopdeltagerne, var, at der er behov for at kunne vedligeholde og udskifte mindre dele på de eksisterende løsninger, så ressourcespild mindskes mest muligt.

I vinduets tilfælde vil en fuld udskiftning typisk betyde, at funktionelle delkomponenter i vinduet smides væk og destrueres, og et nyt vindue, med dertilhørende indlejret CO2, installeres i bygningen. Vi skiller os med andre ord af med værdifulde og funktionelle komponenter, der kunne have ydet funktionalitet i vinduet over længere tid, eller være blevet brugt til at reparere andre vinduer med.

Workshopdeltagerne pegede også på det forhold, at delkomponenter til vinduer udgår fra producenternes sortiment, og det kan være vanskeligt at skaffe eksempelvis beslag og hængsler til en vinduesrenovering, også selvom vinduet er forholdsvis nyt. Behovet for at kunne udføre mikrorenoveringer på vinduer stiller på den ene side krav til producenterne af vinduer om design til adskillelse. Og på den anden side stilles der krav om, at delkomponenter til vinduesreparationer er tilgængelige i markedet til en overkommelig pris, så renovering af de eksisterende vinduer kan betale sig.

Lej et vindue med servicepakke Øget fokus på vedligehold frem for total udskiftning var en gennemgående pointe fra workshopdeltagerne. Vi skal forlænge levetiden for de materialer og produkter, der sidder i vores bygninger. Og for bygninger af høj arkitektonisk kvalitet har denne pointe en dobbeltværdi, fordi vi samtidig gerne vil bevare bygningens oprindelige udtryk med de løsninger, som bygningen nu en gang er født med. Men hvordan sikres det, at vinduesrenovering prioriteres, så bygningsarven kan gives videre til de næste generationer på en klimamæssigt forsvarlig måde? Et svar kunne være at introducere leje-/leasingkoncepter for vinduer. Alt afhængig af renoveringsbehov indgås aftale med eksempelvis vinduesproducent eller en tredje part, der står for udlejning og vedligehold af vinduer. Gamle og udtjente vinduer tages tilbage, brugbare dele anvendes på ny, og restprodukter indgår i nye produktionsstrømme. Det er klart, at der i dette løsningsprincip forekommer en række iboende problemer fx ift. udarbejdelse af pantsystemer og forretningsmodeller, kvalitetssikring og certificeringer, rettigheder m.m. Termoruder og fuger fra perioderne indeholder desuden i mange tilfælde PCB og vil derfor kræve screening og korrekt håndtering. Løsninger af denne art har således højst sandsynligt lange udsigter, men princippet bag kan være den nødvendige radikale tænkning, der skal til, hvis vi skal reducere byggeriets klimaaftryk.

Inspirerende løsningstiltag

Højere isolering med et ekstra lag glas til forsatsvinduer Der findes en række vinduesproducenter på markedet, der tilbyder og udvikler tilpassede løsninger ved bl.a. at specieldesigne vinduesprofiler eller rudeinddelinger, som i en vis grad matcher de arkitektoniske udtryk ved den originale bygning. Handler det ikke så meget om udskiftning og renovering, men derimod udelukkende om efterisolering, findes der også løsninger til at påføre et ekstra glaslag i den eksisterende vinduesramme. Man opnår derved lavere energiforbrug og dæmper også eventuelle støjgener. Denne tilgang egner sig også godt til bevaringsværdige bygninger, da det ekstra lag glas er mere eller mindre usynligt både indvendigt og udvendigt.

Ulemperne kan være den forholdsvis høje pris og behovet for at installere lister i vinduesrammen. Herudover kommer klimabelastningen ved produktionen af det ekstra lag glas. Slutteligt er det også værd at nævne det seneste års store prisstigninger på byggematerialer herunder også glas. Vinduer med ventilation skaber bedre indeklima Når det kommer til at optimere indeklimaet i boligen, findes der forskellige løsninger, der inkorporerer ventilation i vinduet. Typisk trækkes luft udefra gennem en ventil i vinduets bund, hvorefter luften opvarmes mellem de to glasruder, så den naturligt stiger og til sidst siver ind i boligen via en ventil i toppen af vinduet. I de varme måneder kan visse ventilationsvinduer lade luften sive direkte ind i vinduets top, så der sikres en jævn indblæsning. Disse løsninger kan i en lang række tilfælde skabe bedre indeklima og muligvis afhjælpe problemer med luftfugtighed i boligen.

Men kompleksiteten af disse løsninger kommer også med en større klimabelastning bl.a. i kraft af øgede dimensioner og større barrierer, når det kommer til vedligehold, udskiftning og genanvendelse. Generelt giver det ventilationsvinduerne et større miljøaftryk sammenlignet med andre og mere traditionelle vinduesløsninger, men hvis de imidlertid kan erstatte eller reducere behovet for et ventilationsanlæg, kan klimaregnskabet måske godt gå op.