| Bygningskultur og klimavenlige løsninger | 33
TAG – Bevaringsværdier
Funktionalisme – 1930-39 Boligbebyggelserne fra funktionalismen har i nogle tilfælde tagkonstruktioner med næsten flade tage, som har været inspireret af den internationale funktionalisme. Tagkonstruktioner af denne type har spærkonstruktion udført i træ med flad taghældning beklædt med tagpap. Tagrummet er uopvarmet, og der kan være brandhæmmende lerindskud i etageadskillelserne. I perioden ses dog typisk mere traditionelle tagkonstruktioner med spærkonstruktioner i træ og tagflader behængt med tagsten af tegl med enkelte hætter. Skorstene fremstår traditionelt murede, i nogle tilfælde med sokkel og gesims.
Funktionel tradition – 1940-59 Tagets udtryk vendte i højere grad tilbage til et traditionelt udtryk og dansk byggeskik. Tagene fik højere rejsning, men stadig med træspærkonstruktion. Tagene er overvejende teglhængte med store flader og enkelte hætter, mens betonsten også forekommer. Tagrummene fremstår uopvarmet, og der kan være brandhæmmende lerindskud i etageadskillelsen. Skorstene fremstår traditionelt murede, i nogle tilfælde med sokkel og gesims. Tagfladerne og taghætter er tæt knyttet til resten af bygningens facade og udgør et æstetisk landskab.
Montagebyggeri – 1960-75 For perioden er den fremherskende tagkonstruktion det flade, varme tag. Det består typisk af en dækkonstruktion af beton, stålbjælker eller huldæk, som er beklædt med formfast isolering og tagpap. Til forskel fra tidligere perioder er taglandskabet ikke synligt for beskuerne i gadeniveau og har derfor fået et mere teknisk udtryk, hvor bl.a. hætter og indeliggende nedløbsrør er fremtrædende.
