| Bygningskultur og klimavenlige løsninger | 21
Kapitel 3
Reduktion af klimabelastning ved renoveringer Energirenovering set i et livscyklusperspektiv Når vi ser på bygningsmassen fra 1930 til 1975, er det ganske få byggerier, der ikke enten har stået eller står overfor at skulle gennemgå større, gennemgribende renoveringer. Sigtet med disse er ofte en kombination af flere tiltag, der knytter sig til den løbende vedligeholdelse af bygningen og dermed en fastholdelse af dens kvaliteter og tiltag, som på sigt vil reducere bygningens energiforbrug til den løbende drift. I denne rapport vil vi rette et særligt fokus på de tiltag, som sigter på en energioptimering af bygningen og dermed yder et bidrag til at reducere klimabelastningen generelt inden for byggeriet.
Behov for at reducere klimabelastningen i byggeriet De nyeste tal fra FN viser, at byggeriet i 2021 stod for 37% af verdens udledning af CO2 fordelt med 27% fra bygningers drift og 10% fra selve byggebranchen21. Disse tal vurderes at være mindre end de forventede tal, da COVID19-situationen har betydet en reducering af aktiviteterne inden for byggeriet. Derfor kan der ikke være nogen tvivl om, at byggeriet og driften af vores bygningsmasse spiller en betydelig rolle i reduceringen af vores globale forbrug af CO2 og dermed også en sikring af balancen i vores brug af ressourcer fra jordens økosystemer. I en dansk kontekst er der tradition for et markant fokus på reduktion af klimabelastning i driften af bygningsmassen. Det har betydet, at dagens nybyggeri skal leve op til meget høje krav om isolering og energieffektivitet. Her er det selvfølgelig oplagt at se på de eksisterende bygninger, som udgør den langt største del af vor bygningsmasse, og potentialerne i at opgradere disse bygningers energieffektivitet, så de bidrager til den samlede reduktion af klimabelastningen inden for byggeriet. Her har studier lavet af SBi i 2015 vist, at en gennemgribende renovering af en eksisterende bygning fra 1930-1980 kan opnå samme eller bedre klimabelastning end nybyggeri set i et livscyklusperspektiv22.
skab. Hvis man bliver i de økonomiske termer, kan man beskrive de indlejrede miljøpåvirkninger fra byggematerialerne i en renoveringssag som en investering i bygningens fremtidige klimaprofil. Her arbejdes der i det nævnte studie fra SBi med begrebet miljømæssig tilbagebetalingstid, der beskriver, hvor lang tid det vil tage, før de indlejrede miljøpåvirkninger ved energirenoveringen er tjent hjem gennem besparelser på miljøpåvirkningerne fra driften af bygningen23. Denne måde at tænke energirenoveringen på som en investering af CO2 (forankret i de anvendte materialer), som skal kunne tilbagebetales gennem en reduktion af CO2 til driftsenergien fremadrettet, vil i denne rapport danne grundlaget for diskussionen af, hvordan man kan vurdere effekten af en energirenovering. I et livcyklusperspektiv ville dette betyde et særligt fokus på byggemateriales indlejrede CO2-aftryk. Hvis man kan reducere dette i en renoveringssag, vil den miljømæssige tilbagebetalingstid blive reduceret, og dermed vil man styrke det samlede CO2-regnskab for bygningen. Umiddelbart lyder dette jo meget simpelt, men det er her vigtigt at have for øje, at regnskabet er mere komplekst og består af mange elementer. Det nytter ikke noget, at man opnår en kort tilbagebetalingstid med de valgte materialer, hvis den samlede levetid på bygningen reduceres gennem renoveringen. Der vil derfor altid være tale om en konkret afvejning af forskellige løsninger i hvert enkelt tilfælde. Vi vil i det følgende afsnit argumentere for at se på de første faser af en LCA-beregning som en indikator for størrelsen af det indlejrede CO2-aftryk ved forskellige mulige løsninger. Dette gør det muligt at diskutere klimapåvirkningen meget tidligt i designprocessen, hvor nogle af de grundlæggende valg træffes. Dette skal selvfølgelig ses som et supplement til og ikke en erstatning for en egentlig LCA-beregning senere i projekteringsfasen, der kan kortlægge løsningen i hele dens livscyklus. Her vil det også være muligt at bygge analysen på produktspecifikke EDP’er, som giver et mere udfoldet billede.
Energirenovering set i et livscyklusperspektiv I arbejdet med en energirenovering af en eksisterende bygning er den største forskel fra nybyggeriet, at de materialer, som udgør bygningen, blev produceret for flere årtier siden og derfor ikke påvirker det klimaregnskab, som knytter sig til renoveringen. Man kan derfor sige, at de materialer, som er forankret i den eksisterende struktur, er gratis i forhold til det fremadrettede miljøregn United Nations Environment Programme, 2021 Global Status Report for Buildings and Construction, p. 15 Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir, Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer, 2015 Statens Byggeforskningsinstitut, pp. 42-43 Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir, Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer, 2015 Statens Byggeforskningsinstitut, p. 38
21 22 23
