18 | Bygningskultur og klimavenlige løsninger |
Perspektiver og udfordringer Udfordringen med SAVE-systemet og ikke mindst FBB er, at langt størstedelen af bygninger opført efter 1940 ikke er blevet registreret hverken ved udarbejdelsen af de første kommuneatlasser eller efterfølgende. Dermed er ikke alle bevaringsværdige bygninger endnu registreret eller omfattet af planlægning eller regulering. Der findes således ikke et overblik over eller tal på, hvor mange bevaringsværdige bygninger der reelt er i Danmark. I kommunerne er der meget stor forskel på, hvordan man håndterer den manglende SAVE-registrering. Nogle kommuner vurderer bevaringsværdier løbende, når der for eksempel kommer en ansøgning om byggearbejder. Andre kommuner vurderer et område eller kvarter ad gangen, for eksempel når der skal udarbejdes en lokalplan, eller hvis man har fået mange ansøgninger om byggearbejder, der er i modstrid med bygningernes bevaringsværdier. En større del af kommunerne udarbejder ikke bevaringsværdier for nyere tids kulturarv, hvilket afstedkommer bygningsarbejder, der modstrider bygningens eksisterende kvaliteter. De kommuner, der udarbejder SAVE-registrering for større områder ad gangen, vurderer ofte, at det mindsker arbejdsbyrden, når byggesagerne skal behandles. Desuden får kommunen derved lettere ved at sammenligne de forskellige bygningers bevaringsværdier. Derudover findes der kommunalt stor variation på, hvilke karakterer en given bygnings(type) bliver givet, da det vurderes ud fra en samlet betragtning af kommunens bygningsmasse. Derved kan to bygninger af samme typologi og i samme stand have fået tildelt forskellige karakter fra en kommune til en anden. En bygning, der i en given kommune får karakteren 1, vil måske få karakteren 4 i en anden kommune, fordi man der kan have flere og bedre eksempler på lige præcis den type bygninger. Denne forskel kræver en særlig indsigt for brugeren, hvilket gør, at vurderingssystemets præmisser kan være svære at afkode for udenforstående.
Bygningsmassen – beskrivelse af de tre typiske typologier fra perioden Perioden 1930 til 1975 dækker i dansk arkitekturhistorie over en væsentlig periode, dels fordi der blev opført en stor del af den samlede danske bygningsmasse, dels fordi det arkitektoniske formsprog ændrede sig markant fra tidligere perioder. En stor del af etagebyggeriet fra perioden 1930-1975 er alment boligbyggeri, hvoraf størstedelen ikke er SAVE-vurderet. Landsbyggefonden og Slots- og Kulturstyrelsen har gennemgået en stor del af bygningsmassen og beskrevet bevaringsværdierne i, hvad man vurderer er de 30 bedste bebyggelser16. Kun en meget lille del af det privatopførte byggeri er fredet. Perioden kan opdeles i tre hovedgrupper, hvoraf den ene kan underopdeles i to baseret på byggeteknik:
Funktionalisme 1930-1939 Funktionalismen udsprang af den internationale strømning modernisme og dækker over en dansk retning, hvor arkitekterne med udgangspunkt i traditionelle materialer og lokale byggetraditioner lod sig inspirere af de internationale tendenser. Enkelte arkitekter var meget direkte inspireret af den internationale modernisme med bygninger i beton eller pudsede facader, der skulle ligne beton, samt flade tage. Den overvejende del af bygningsmassen er imidlertid opført som traditionel teglstensarkitektur præget af modernismens rationelle og stringente formsprog med regulære, kubiske rum og stram geometri. På samme måde har bygningerne en særegen kunstnerisk bearbejdning af murfladerne, hvor stenenes farver, stik og reces danner et stærkt stilistisk udtryk17. De funktionalistiske bebyggelser er overvejende opført som muret byggeri i brændt tegl og med kalkmørtel- eller cementfuger. Langt størstedelen af bygningerne er opført med massivt murede ydervægge opført på et in situ-støbt betonfundament, alternativt på et skifte af mursten. Etagedæk består typisk af træbjælkelag, mens jernbjælker kan være anvendt ved særlige
www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen: Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag (2019), p. 217. 14 Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen: Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag (2019), p. 217 og www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf. 15 www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf. 16 Jannie Rosenberg Bendsen: Rammer for udvikling. Almene boligbebyggelsers bevaringsværdier (2017). 17 Knud Millech og Kay Fisker: Danske arkitekturstrømninger fra 1850-1950 (1951). 12 13
