| Bygningskultur og klimavenlige løsninger | 17
(5) Under tilstand skal man vurdere, om bygningens almene, byggetekniske forhold fremstår uproblematiske, og om bygningen er vedligeholdt og fremstår uden synlige skader, fejl og mangler. 12 Tilsammen giver de en bevaringsværdi, som udtrykkes med en karakter på en skala, der går fra 1 til 9. 1 er den højeste værdi, og 9 er den laveste. Generelt regnes karaktererne 1-3 som høj værdi, 4-6 som middel værdi og 7-9 som lav værdi.13 Efter udviklingen af SAVE-metoden begyndte Planstyrelsen i 1987 en frivillig kommunevis kortlægning af bevaringsværdier i bygninger og bymiljøer for at give kommunale politikere og planlæggere et bedre beslutningsgrundlag for bygningsbevaring, når de skulle formulere og gennemføre en lokal bevaringspolitik. SAVE-metoden benyttes stadigvæk i kommunal sammenhæng primært i forbindelse med udpegning af bevaringsværdige bygninger, og metoden blev senest opdateret i 2011 i sin fjerde udgave af den daværende Kulturstyrelse.14 I første omgang blev de bevaringsværdige bygninger og miljøer beskrevet i de såkaldte kommuneatlasser, derefter i kulturmiljøatlasser og til sidst i kulturarvsatlasser. Disse indeholder en beskrivelse af den pågældende kommunes vigtigste kulturmiljøer samt af bebyggede strukturer og/eller enkeltbygninger opført 1940. Oplysningerne er siden af nogle kommuner lagt i FBB. Hvilke arkitektoniske elementer rummer ofte bevaringsværdier? Når en bygnings arkitektoniske kvaliteter skal kortlægges og vurderes med SAVE, kigges der på bestemte arkitektoniske elementer på facaden. Typisk for nærværende periode vil følgende elementer være af interesse: • • • • • •
12 13 14
15
Vinduer Døre Altan/karnapper Tag/Skorstene Facader (murværk, fuger, fundament, sålbænke o.l.) Aptering (belysning, skilte, bislag)
Disse elementer vurderes ud fra, om de fremstår originale eller er nye, i hvilken grad elementerne svarer til eller er tilpasset bygningens form, funktion, proportioner og facaderytmer, og om bygningens håndværks- og materialemæssige bearbejdning understøtter disse. Derudover kan kulturhistoriske værdier fra bygningens oprindelse eller særlige, senere tilkommende tilføjelser være vigtige for at opretholde bygningens bevaringsværdier. Dette kan fx komme til udtryk i håndværksmæssig formåen og udførsel, konstruktioner, materialer eller aptering, som er innovative eller særlige for bygningens opførelsestidspunkt. 15
Bevaringsværdier og renovering i et klimaperspektiv Bevaringsværdige bygninger klassificeres efter den tildelte karakter fra 1-9, hvor bygninger med karaktererne 5-9 har meget få bevaringsværdier, og hvor bygningens arkitektoniske kvaliteter vil knytte sig til enkelte elementer, mens 1-3 vil have mange kvaliteter, der vil fremstå med en stærk sammenhængskraft som en samlet helhed. I en renoveringssituation vil der således være meget stor forskel på, hvilke indgreb man kan foretage. Bygningsmassen med karaktererne (4) 5-9 vil kunne renoveres langt mere radikalt end dem med karaktererne 1-3 (4). Hvor snittet lægges vil afhænge dels af den konkrete bygnings bevaringsværdier – altså hvilke elementer, de er knyttet til, hvordan bygningen fremstår som en helhed, eller om den er en del af en helhed (kulturmiljø) – dels af kommunens samlede bygningsmasse. I sidste ende vil det således være op til en dialog mellem kommune, ejer og rådgiver, hvor store indgreb den enkelte bygning kan bære. Dette skel mellem karaktergrupperingerne kunne være grundlaget for et forhandlingsrum, hvor bygninger med karaktererne 1-3 bevares i henhold til bygningens arkitektoniske kvalitet i et helhedsperspektiv, mens bygningerne med lavere karakterer differentieres i sagsbehandlingen, hvor udgangspunktet i stedet er delelementernes arkitektoniske kvaliteter, som kan være understøttende for renoveringstiltag, hvorved eksisterende arkitektoniske kvaliteter kan videreudvikles, eller nye kan opstå.
www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen: Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag (2019), p. 217. Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen: Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag (2019), p. 217 og www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf. www.slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf
