2
Data og analyser
Undersøgelsen er baseret på et kvantitativt datagrundlag, der kombinerer data udtrukket fra Odense Kommune om borgere, der har været omfattet af indsatsen, samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Desuden inddrages et kvalitativt datamateriale om hjemløshedsindsatsen i Odense, der blev indsamlet i 2019 i forbindelse med en undersøgelse om boliger til unge i hjemløshed (Benjaminsen, 2019a). Odense Kommune har til brug for undersøgelsen udarbejdet et datasæt, der inkluderer de borgere, der har modtaget en boligplacering som led i Housing First-indsatsen i perioden fra 2010 til 2019. Datasættet indeholder oplysninger om borgerens boligplacering og eventuelle genplaceringer i perioden, og oplysninger om, hvorvidt borgeren har fastholdt den anviste bolig i perioden. Desuden er der oplysninger om, hvilken visitationskategori borgerne tilhører, hvilket afspejler, at der har været forskellige indgange til at komme i betragtning til en bolig gennem Housing First-indsatsen. Datasættet indeholder endvidere oplysninger om borgernes brug af en række sociale ydelser samt om omkostningerne forbundet med brugen af disse ydelser. Særligt i forhold til de sociale udgifter giver dataene fra Odense Kommune mulighed for en mere detaljeret og præcis opgørelse af brugen af en række sociale indsatser og udgifter, der har været forbundet med disse indsatser, end data i de centrale dataregistre hos Danmarks Statistik. Det skyldes, at mens der i de centrale registre er data for, hvorvidt borgerne modtager en række forskellige indsatser under serviceloven, er der ikke oplysninger om udgifterne for kommunerne forbundet med brugen af disse ydelser. Dermed giver dataene fra Odense Kommune et unikt indblik i udviklingen i udgifterne til en række sociale ydelser for borgerne i årene før og efter deltagelsen i Housing First-indsatsen. Ud over data fra Odense Kommune inddrages også data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Det gælder oplysninger om borgerens øvrige karakteristika, herunder den demografiske profil, borgernes udsathed (fx psykiske lidelser og misbrugsproblemer), samt borgerens brug af en række ydelser på tværs af velfærdssystemets øvrige sektorer, fx i sundhedsvæsenet, retssystemet og i beskæftigelsessystemet, samt oplysninger om, hvilke overførselsindkomster borgerne har modtaget. I forbindelse med brugen af disse øvrige ydelser er der for nogle ydelser oplysninger om de faktiske udgifter (en række ydelser på sundhedsområdet), mens der i andre tilfælde er oplysninger om, hvorvidt borgeren har modtaget den pågældende ydelse, mens der ikke er oplysninger om de tilhørende udgifter. I sidstnævnte tilfælde er udgiftsberegningerne foretaget på baggrund af tilgængelige oplysninger om enhedspriser, dvs. gennemsnitlige omkostninger pr. ydelse/enhed beregnet på landsplan. I disse tilfælde er generelt benyttet oplysninger om enhedspriser fra SØM-modellen (Jacobsen m.fl., 2018). Ud over borgerne i Housing First-indsatsen i Odense inddrager flere af rapportens analyser også en sammenligningsgruppe bestående af brugere af § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) for borgere i hjemløshed i landets øvrige kommuner. Denne sammenligningsgruppe anvender vi med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt borgerne i Housing First-indsatsen i Odense ligner borgere i hjemløshed i resten af landet, fx i forhold til demografiske karakteristika, udsathedsprofil og brugen af velfærdssystemets ydelser. Sammenligningsgruppen er udtrukket som brugere af § 110-boformer beliggende uden for Odense Kommune i perioden 2010-2018 på baggrund af boformsregisteret fra Danmarks Statistik. Borgere, der er registreret med en folkeregisteradresse i Odense Kommune umiddelbart før opholdet på boformen, samt borgere, der indgår i populationen af boligplacerede under Housing First i Odense Kommune, udelades af sammenligningsgruppen. For de borgere, der optræder med flere boformsophold i perioden, anvendes et tilfældigt
15
