essa7 I Pandemien viser, at ideologierne - lige fra eksistentialismen virkeligheden,
Alle
hvor meget
bort fra naturens
ser
betyder
fællesskaberne
> Forhåbentlig
DER ER NOGET,
coronakrisen
os, er det, at alle liv er forbundet den.
med
noget kun
menneske,
- på godt
ja, menvi
lever
de smil.
vores
nes narkontakt? 6g bærende vi savner med
kastet
selv eller
de allernærmeste.
ENHVER
IDEOLOGI
have vil.
mest
mulig
frihed
det politiske kun
sin egen lykkes
egen ulykkes kanvide
til at leve, men
smed,
smed.
men
Miseren
det på forhånd,
ten smedervi
men
også ulykken
bageholdenhed
kende
er nødvendig,
at min
bevægelsestrang
kan gBre andre
Men huse.
syge og im-
alle ideologier.
af at vaere opgøret
Siden
stentialismen
sagt,
til. Det er dine
frie valg,
og karakter Rigtigt
småvalg men
er det,
sig"
gørvi
Eksistentialisme dag lever
skal bevaege
er ekstremt
heldigvis,
ikke
det, ville
med
os. Et menneske,
sig på ny, vilvare
somvi ikke
For det
plejer,
og gjor-
kunne
regne
der ustandselig
et utilregneligt
tikkende
hele ti-
forceret.
andre
med
os hen,
af, at et menneske
devi
ep)atådigt
du gør dig
bombe
afgør
menneske,
under
de nære
relationer. En eksistentialisme ske er et monster
uden uden
tion.
Eksistentialismens
dens
individualisme.
vi i faellesskaber, vaesner den. strøm,
lykkeligvis
indstiller
lever
os på hinan-
vi også den største
liv i en fBr-bevidst Ellers
i
forvores
bliver
oplevelsessindssyge.
og
at fællesska-
og hensynet
til andre
til ån selv. Alt andet har sagt,
en tankelØs-
til hensynsløshed.
coronakrisen
afdakker
i de herskende
De forudsætter men
også tanke-
ideologiers
nemlig
naturen
er ikke
jeg og samfundet
tanke-
en verdenskun "derude",
er "herinde".
Vi ba-
håbe på, at skaberværkets
Kort
sagt:
relser,
iboende kræfter vil
Det er ikke
særligt
der bestemmer,
deyimod
hvad
mig for eller til før jeget.
nok til at
anden
Nedin
imod
eksistentialismen som består krop.
omfatter
ikke Hvadvi
alle andres.
jØ har striden
Lad os se frem
fundet
til at kunne
menneskeligt biom,
til fælles-
pdefra,
kalde
det
inde
ivores
og vi kunne
hverken
gennem
hals,
ører og ikke
skalvi
overordnet
mad
og smitte
setvære
satte ikke
"lave
Overordnet
hurtigt
afgørel-
lerede
set skal
bakterier
og
gå til modstand,
meget.
detforhåbentlig
sam-
ilie
bakterier
og
tarmsystemet. taknemmelige
Det
sprogets
alle anstalter
så der kun
har bredt
Igen
og socialkonstruktivismen
vi,bruger (som
desværre. bogen
"Den
ind
med
første
konstruktion
epicenter
at
Vi kan strides
tiltag,
ikke
menvi
er dybt
der er større
ligere,'
om konkrete
kan ikke
forbundet
vasner,
satte vasner. 'i en global
sproget
kan
i idåen.
på, "italesætter filosof
men Sådan
verden
fordi
rer på coronakrisen,
viser,
og politiske
vi politisk hvor
og regeringer
hed for befolkningen.
Og
te.age-
stor en rolle
konstruktion
afvir-
I undtagelsessituationer
der bestemmer
vare. (med
sagde).
gør
Anderledes
ikke wan
var
og efterfølgende
karantaener),
Sverige
starke
virkeligkan det
GØrvi som iKorea, Japan og Taistore screeninger af befolkningen
(undgår
gør vi som i
tvangsindgreb,
men
som om
med kredsløb,
der nyder sarntidig
godt
er afvi-
er vi også ud-
har det altidværet,
er det blevet
vi flytter
endnu
os så meget, somvi
men tyde-
som vi gør, gør i de
gØr nogetved
OS, før vi gør noget
vedden.Hvertøjebli% ttænqsvores,immunsystem
til at opfange
devira
og bakterier,
som gør os syge. Lad os håbe varkets
iboende
til at håndtere vaccine.
sig til suverane den sociale
Bko-
lade,
store byer. Covid-ig
verden"
Foueault
sige, at den måde,
statsledere
Den måde,
til-
end os selv. Som mennesker
ra og bakterier,
herunder
i os selv, og vores
og bor så tæt på hinanden,
in-
afvirkelig-
atvi
inde
vi symbiotiske
modstand
virkelighed,
den franske
magter,
og paedagogik, er endt
Bevægelsens sociale
Den-
konsensus-ideologi - og blandt teologer,
al-
ingeniørkunst,
minimal
er der en sandhed
Respiratorerne
sig fra sociologien
politologi
Berger
ideologien gennem
og social
imod.
logiske
var, at menneskelige
er en meget
keligheden'har.
psykologien,
Tesen
eller
Thomas
da havde
fra den fBr-sproglige
går over.
konstruktivisme.
men
manøvrer
ideologi:
vare den ortodokse den for humaniora
- i naese,
smittet.
den sociale
over
kroppe
klogere,
NU ER JEG FREMME VED den mest udbredte og efter min opfattelse også mest tankelBse den sociale
af sociologerne
samfundkonstrueretvirkelighed
man
ne ideologi
kun
skrevet
naturen.
og behandle,
Det er trods
sarligt
og
mave-
som nu covid-'ig,
i karantane
nu kan.
indtil
med
med vores
og her skal vi så naturligvis
kører,
generne
meget
ind i vores
mindst
overleve.
Kun få er så skadelige
forelBbig
også et mikro-
af alle de vira,
der er kommet
bare
gode venner
så langtvi
findes
men
eller
vivære
og ben og in-
meget
og hvor
kroppe
genom,
der består
svarnpe,
smerter,
forebygge,
udveksling
vi ligge
på gulvet
heden",
Luckman og Peter L. Berger i 1967. Heldigvis blev religionssociologen
om arv og mil-
om, hvor
t;etyder,
er symbio-
ogviraville
os sammen
menneskets
kan laere fra biologien er i stadig
bakteriet
krumme
vira.
betyder.
Men
vende titbage
skind
I diskussion
stået
(arveanlægget)
skaberne,
alene
en
i, at mennesket Men
er, at ens egen krop med
er
ligger
Vi kunne
krop-og-skind-ideologien.
vi finder
erklare
ser"
under
dre organer.
Uden
af resonanserfaringe4 skal
mikroorganismer
tiske.
her og nu. Fallesskabet
har en selvstændig
covid-19. indtit
for, for de fleste
afgø-
jeg er. Det er
jeg indimellem
ideologi,
krop
ofte mine
hvem
mit livs sum
der afgør,
være stærke
små og store
vi hurtigt
måske,
for hensynet
at se
at give hånd
naerelse afhanger heraf. Økologisk bevi4sthed er ikke langere noget, man kan være for
for korrekligget
Savnet
savner
rer også naturen
en vaccine.
vi som resonerende
lever
der går forud
afgørelser.
ideologi Men
Forhåbentlig
del afvores
mulighed
hvor
uophØrligt
et medmenne-
me-
når vi nu er blevet
ffiffi Lados
digværen
prograrnskrift
at vi hver
om, hvorvi
den "afgør meste
der giver
som Sattres
opfattelsen
har eksi-
at du er, hvad
som menneske.
erhumanisme, hed.
Sartre
vi for-
coronalaisen?
fra hinanden. i øjnene,
løsheden
og
vir-
en ny sans for, hvor
er, som Dronningen
Siden ig5o'erne hay eksistentialismenværet en meget udbredt ideologi og er det stamed
op til efter
hinanden,
der bliver
vi-
fortolket
vil.
Vi genopdager
hed,
fordi
friheds-
at man
vågner
bet ey fBr individ(;t,
smit-
et fundamen-
ER DET for en virkelighed,
går forud
at er-
for de bløde
SÅ HVAD
knuse.
vir-
erved
håbentlig
tvangsadskilt
En til-
at definere
vi kun
som man
der teSociale
Tyump
inden
keligheden,
mens
dække
ikke
der mener,
f)ernhed,
- under
magter
denskaber,
mobile.
digvaek
omvendt.
det. Så mangler
hinanden
ikke
netop
faktum,
også gØt du
ende virkeligheden,
Selv Donald
get vi savner
også sin
det er et primært
eller
og ikke
Det er forhåbentlig
af
gennem
der af-
også har du den ik-
du andre,
talt paradigmeskift
Libe-
for andre.
viser
Det er dog
spredning,
eller
smitter
keligheden.
er ikke
er, atvi
Alligevel
tikag der dur, og hvilke snakke sig fra covid-ig.
har du den,
konstyuktioner
Bagger/ Scanpix.
som de
enhver
reelle
politiske kan ikke
som
sin åbenlyse
med virkeligheden:
Det er i sidste
skal
i på hærs
cotonatests)?
ster politikken,
- Foto:
sig,
smitte.
gØrvi
i begyndel-
det ikke.
Henrik
på os
at enhver
af os enige
spektrum,
Enten
eller indgreb,
konstruktivisme
i mødet
ke. Enten
omgang
sandtved
ikke
er den opfattelse,
Det er de fleste
mig
teologiprofessor
Henning Ritzau
starke
mange
gør, hvilke ikke. Man
for
vi, når
tilbage
har noget
ideologierne
fallit
er det fØrste
selskabelige
og bliver
kunne
Bjne-
liv, og det marker
den normale
ralismen
uden
Fællesskabet
i vores
hinanden
ellers
smitten-
livvaere
(med
covid-'ig-smittens
skriver
hinanden,
også af hinandens
Hvadville
til
til befolkningen),
den sociale
Gregersen.
faelles-
Vi smitter
hensynet
Niels
over sit liv.
menneskeligt
og ondt.
går forud
appellerer i Danmark se uden
en ny
at fælles-
selv,
og som selv be-
qtpmmer Vi er del af et stort
som
corona-
op til for,
aaaf"ma
skabet er flr individet, og hensynet til andre
ikke
er sin egen lille
verden,
skab
hinan-
Det findes
krisen sans
fottaller
med alt andet liv
fællesskab
våg-
ner vi efter HVIS
det Økologiske
viser ideologiernes
Coronal<risen AF NIELS HENRIK GREGERSEN
som vi er en del af - på godt og ondt. Måske er det tid til at genopdage,
store fællesskab,
for os. Ikke mindst
- kommer til kort i møaet m€4
til socialkonstruktivismen
tilbage "Ind
på, at skaber-
kraftervilvare covid-ig,
starke
indtil
Lad os se frem
vi finder
til at kunne
nok en
vende
til fællesskaberne. i faelleskabet"
det nye mantra
efter
kunne
passende
blive
coronatiden.
Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi ved KBbenhavns Universitet.
s