Den dag trolden stjal kreativiteten fra børnehaven

Den dag trolden stjal kreativiteten fra børnehaven Fra ca. 2 - 7 år

En interaktiv børnebog af Liva, Daphne, Alberte, Mads, William og Jacob fra Anderledes. 10, Aarhus Efterskole 19/20

Forord og introduktion Denne bog er en interaktiv bog, med fokus på at sætte børnenes kreative tankegang i gang gennem musik, rytme og leg. Børnene kommer op og stå, og skal deltage i bl.a. sang-, dans- og teaterøvelser.

Bogen er egnet til børn mellem 2-7 år. Det er en anderledes bog, som er sjov for det barn, som kan synes, at det er svært at sidde ned gennem en hel historie.

Da historien er interaktiv, er der sekvenser i bogen, der henvender sig til læseren og barnet, der bliver læst højt for. Disse sekvenser er blevet understreget for at gøre højtlæseren opmærksom på, at det er der, barnet skal op og være med. Vi anbefaler også, at højtlæseren kan være med på øvelserne, hvis det gør barnet mere engageret. På den måde er det også sjovt for alle!

Rigtig god fornøjelse

Der var engang en masse børn, som elskede at danse, tegne, lege og lave musik.

Livet i børnehaven var så skønt og fuldt af god energi.

Her deles man om tingene og hjalp hinanden.

Men en dag skete der noget helt forfærdeligt.

En grum og fæl trold, som levede i den mørke mose i kanten af børnehaven, var på lur. Den grumme og fæle trold havde hørt, at de i børnehaven havde det rigtig sjovt.

For hver dag der gik, blev han mere og mere jaloux. Han sad og kiggede hen på børnehaven og så på børnene, som dansede, tegnede, legede og sang sammen.

Han var simpelthen så jaloux, og en dag blev det nok. Han ville stjæle glæden fra dem, så han kunne få det hele for sig selv.

Så en dag da alle børnene sad og spiste deres madpakker, kom trolden listende.

Han pustede alt sin luft ud, og med et mægtigt sug åndede han alt dans, kunst, leg og musik ind. Med ét knips var han væk.

Da børnene alle var mætte og klar til at komme ud og lege igen, havde der lagt sig en trist stemning over børnehaven. Hvor der før var farver og grin, var der nu trist og gråt. Børnene prøvede at finde på noget, de skulle lave. Ronja, Mattis og Gudrun ville lege far, mor og børn, men de kunne slet ikke komme med nogle idéer til, hvordan legen skulle foregå. Det var som om, at deres fantasi var helt væk!

Christian og Ida ville gerne tegne, men da de satte sig, kunne de slet ikke få noget ned på papiret. Ingen billeder kom til dem, for de kunne slet ikke forestille sig noget at male.

Aisha og Sigrid havde glædet sig til at synge og danse, som Anna og Elsa fra den nyeste Frost 2 film, men det var som om, at de helt havde glemt, hvordan man gjorde.

Den var helt gal i børnehaven. For hvad kunne man dog give sig til, nu trolden havde snuppet alt dans, kunst, leg og musik fra børnene? To børn ved navn Ali og Ellen besluttede sig for at finde ud af, hvad der var sket med dansen, kunsten, legen og musikken. Hvor var det mon henne, og hvordan kunne de nogensinde få det tilbage igen?

De ledte overalt i børnehaven, men det var pist væk. Børnene blev for hvert øjeblik mere og mere kede af det, for det var jo slet ikke sjovt længere uden dans, kunst, leg og musik.

Da alle kroge var blevet udforsket, gik det op for Ali og Ellen, at der måtte være noget andet på spil. Alt det gode ved at være barn kunne jo ikke bare forsvinde. Der måtte være en forklaring, og de skulle nok finde den.

Pludselig lød der et værre spektakel ude fra køkkenet af. Det var en høj og ukendt lyd, som rungede gennem børnehavens triste stuer.

Ali og Ellen gik hen imod køkkenet, og for hvert skridt de tog, kom de tættere og tættere på. Og jo tættere på de kom, jo mere genkendelig blev lyden.

Til sidst stod de inde i køkkenet og kiggede ud af det åbne vindue. Hvis man stod på tæer og strakte hele sin krop så højt op som muligt, kunne man lige ane den store og mørke mose, som lå ved siden af børnehaven.

I mosen stod den grimmeste og fæleste trold. Nej, den stod ikke. Den lavede sådan nogle underlige bevægelser. Ali og Ellen var sikre på, at de havde set det før et eller andet sted, de kunne bare ikke komme i tanke om hvorhenne. Men en ting var sikkert. Trolden havde det fantastisk.

Den løb rundt og svingede med armene og hofterne, som en eller anden skør bedstefar, imens den læste rim op. Men ikke som man plejer at læse rim op. Det var i en talestemme! Det var næsten, som om rimene havde en rytme og en klang.

Hvis bare de kunne komme i tanke om, hvad det var, den lavede. Det var lige på deres tunger, hvis de bare kunne huske det.

Men lige pludselig slog det endelig Ali! -

Ellen, Ellen, jeg har det! Trolden, den læser ikke rim op og løber fjollet rundt. Den synger og danser jo, ligesom vi plejede!

Og det gjorde den minsandten også! Den kunne huske, som den eneste tilbage, hvordan man havde det sjovt.

Det gik op for Ali og Ellen, at trolden havde begået en kæmpe upser. Den kunne umuligt bare sådan lige pludselig komme på så mange ting at lave, på samme dag som de intet kunne finde på at lave.

Trolden måtte på en eller anden mystisk måde have snuppet alt børnehavens dans, kunst, leg og musik.

De var ikke helt sikre på hvordan, men noget de var sikre på var, at de nok skulle finde ud af en måde, de kunne få det hele tilbage igen.

Der var kun en ting at gøre. De måtte forlade børnehaven og bevæge sig ud i mosen for at snakke med trolden.

Normalt måtte man slet ikke forlade børnehaven. “Det er strengt forbudt” havde de voksne sagt så mange gange. Det er nemlig farligt at forlade børnehaven uden en voksen, for der er mange ting ude i den store verden, som er meget farlige for børn, hvis man ikke har sin mor, far eller en anden voksen med.

Selvom Ali og Ellen godt vidste, at det er dumt at forlade børnehaven uden en voksen, så vidste de også, at det var en meget vigtig mission. For uden dans, kunst, leg og musik så var ingenting rigtig sjovt længere.

Ali og Ellen gik ud til lågen på legepladsen, hvor der normalt ville være fyldt med legende børn overalt, men der nu var tomt og kedeligt. De gik op til den store låge, og med lidt hjælp fra hinanden var de ovre.

De havde lidt dårlig samvittighed, men der var ingenting at gøre. Nogen skulle jo sætte en stopper for den kedelige og triste stemning, der nu var faldet over børnehaven.

Da børnene bevægede sig hen mod den store og mørke mose, blev der lige pludselig koldt.

De fulgte lyden af troldens grumme latter, indtil de stod i kanten af mosen. Og derinde i mosen kunne de se trolden. Den sprang rundt med et kæmpe ondt smil på læberne.

Aldrig havde Ali og Ellen set noget lignende. Trolden var mindst 3 meter høj og havde en kæmpe mave. Den havde kæmpestore fødder med de guleste og mest beskidte tænder.

Hvordan skulle de nogensinde få deres musik og glade humør tilbage fra en trold, der var større end dem begge to til sammen? Hvordan skulle de overhovedet få hans opmærksomhed?

Pludselig fik Ellen en ide. Hvad nu hvis de trampede i jorden i takt og klappede i hænderne for at få troldens opmærksomhed. Der var bare et stort problem. Trolden havde jo taget alt deres rytme og musik, så de kunne jo ikke trampe og klappe i takt, nu når de ingen rytmesans havde.

Den eneste måde at få troldens opmærksomhed på, er hvis du hjælper dem.

Kan du trampe to gang med fødderne og så lave et klap? Prøv igen, og gør det tre gange, så trolden kan høre det.

Godt klaret!

Nu kiggede trolden pludselig ned på Ali og Ellen. Han var helt forvirret, for han plejede nemlig aldrig at få besøg. Men med et sæt gik det op for ham, at det var børn fra børnehaven, som han lige havde taget al dans, kunst, leg og musik fra.

-

Hvad har I at gøre her? Burde I ikke være i børnehaven? spurgte den grumme trold.

-

Vi er kommet for at få musikken tilbage, som du har taget fra os, sagde Ellen tappert.

-

Og også rytmen og kreativiteten og glæden og fantasien! tilføjede Ali.

Trolden havde endelig fået lidt glæde og musik ind i livet, og han havde ikke lyst til at give op på det så let, så han fik en snedig ide.

-

Ved I hvad? sagde trolden med et smørret smil på læben. Hvis I kan brøle lige så grimt som mig, så må I gerne få det hele tilbage.

Efter han havde sagt det, tog han en dyb indånding og gav et kæmpe brøl fra sig, der skræmte alle fuglene væk fra mosen.

Hvordan skulle Ali og Ellen nogensinde kunne brøle så grimt? De blev nødt til at prøve, for de havde intet valg. De SKULLE have musikken tilbage. Ellen og Ali brølede og brølede og var lige ved at give op. Men vent nu lige lidt. Kunne du ikke hjælpe dem?

Prøv at brøle så grimt som en trold, imens du laver det fæleste troldeansigt du kan. Det forskrækker helt sikkert trolden! På 3...2...1...NU!

Hold da op! Ingen har

Han drejede rundt, gik fra side

nogensinde hørt så højt et brøl

til side, klappede i hænderne,

nede fra mosen af. Hele

rykkede med hofterne, og

jordbunden rystede jo!

lavede fine spring rundt i mosen.

Nu blev trolden bange for, at han skulle af med alle de gode

Det kunne Ellen og Ali aldrig

ting, han lige havde fået fat på.

leve op til uden dans i

Men så nemt skulle de slet ikke

kroppen.

få lov til at få det tilbage, så

Du bliver nødt til at hjælpe

trolden sagde

dem.

-

Ej jeg vil først se, at I kan danse lige så godt, som jeg

Dans alt hvad du kan. Du kan

kan, før I må få noget som

dreje, hoppe, springe, vrikke

helst tilbage.

med hofterne, klappe i hænderne og gøre lige, hvad du

Men trolden havde jo taget

har lyst til.

hele børnehavens dans og rytme. Hvordan kunne de

Det der var meget bedre end

nogensinde danse lige så godt

troldens klodsede dans. Tusind

som trolden? De skulle lige til

tak for hjælpen!

at protestere, men trolden var allerede i gang.

Ha! Med lidt hjælp er vi meget bedre end dig, sagde Ellen til trolden Ja, nu vil vi altså gerne have både vores dans, kunst, leg og musik tilbage, råbte Ali surt.

Men trolden var slet ikke klar endnu. Han måtte prøve en sidste gang.

-

Ej, jeg vil altså sige at vi dansede lige godt, forsøgte trolden med en overbevisende klang i stemmen.

Hvis I kan synge ‘Hoved, skulder, knæ og tå-sangen’ lige så godt og hurtigt som mig, så giver jeg op

Ellen og Ali synes ikke, det var helt fair længere, for trolden blev ved med at tabe, men den var allerede gået i gang med at synge.

-

Hoved, skulder, knæ og tå, begyndte trolden at synge

Inden to runder kunne trolden simpelthen ikke følge med længere, fordi der var så langt ned til hans kæmpestore tæer og endnu længere hele vejen op til hovedet igen. Men den tænkte dog, at det nok skulle gå, for Ali og Ellen kunne jo ikke engang synge.

Og det havde trolden ret i, for da de prøvede at synge, kom der ikke andet end kedelige ord ud, som om de bare talte sangen.

Ellen og Ali kan ikke klare det selv. Er du ikke sød og hjælpe dem?

Bare syng mens du rører ved de steder, der bliver nævnt i sangen

Gentag hurtigere og hurtigere, indtil du ikke kan følge med længere Tekst: Hoved, skulder, knæ og tå knæ og tå.

Hoved, skulder, knæ og tå knæ og tå. Øjne, ører, næse, mund.

Hoved, skulder, knæ og tå knæ og tå.

Hold da op, så smukt du synger, og så hurtigt! Det var i hvert fald bedre end trolden, det er helt sikkert.

-

Nu skal du altså give os vores glæde og alt det andet tilbage, sagde Ellen bestemt

-

Ja, for man må nemlig faktisk heller ikke stjæle. Det er ulovligt, for det har min mor selv sagt, sagde Ali

Nu kunne trolden godt se, at han blev nødt til at aflevere det hele tilbage til børnehaven, og pludselig kunne han mærke en klump halsen. Det var længe siden trolden havde været så trist.

Han pustede lige så stille al dans, kunst, leg og musik tilbage til børnehaven.

-

Undskyld, sagde trolden forlegent. Nu kom alle troldens ord ud i hulk, og han havde fået tårer i øjnene. Jeg ville bare så gerne være lige så glade som jer. Jeg kunne slet ikke holde ud at være så trist og grå, når I havde det så sjovt.

Da Ali og Ellen så det, fik de ondt af trolden. Han ville jo også bare være lidt glad.

Ali kiggede roligt på trolden og sagde -

Jamen trold dog, vi kan jo bare dele. Du må gerne lege med os - hele pointen er jo, at det er noget, vi kan give til hinanden ved at gøre det sammen

-

Ja, man må ikke stjæle det for sig selv, for det går ud over alle andre, sagde Ellen.

Da trolden hørte dette, blev han fyldt med håb og glæde.

Ali og Ellen sagde pænt farvel til trolden og løb tilbage til børnehaven, før de blev opdaget. Børnehaven sprudlede nu igen med liv og glæde. Det var pludselig et dejligt sted at være igen, og Ali og Ellen var hurtige til at lege med de andre børn. De legede hele eftermiddagen, indtil deres forældre kom og hentede dem igen.

Lige siden den dag har børnehaven været et dejligt sted at være. Børnene kunne igen finde på ting at lave, nu dansen, kunsten, legen og musikken var tilbage. Hver gang der var musik i børnehaven, dansede og sang trolden med nede i sin mose, og nogle gange, når ingen så det, kom trolden på besøg op til Ali og Ellen og legede lege og spillede musik med sine nye venner.

Trolden havde nu lært, at man ikke må tage glæden fra andre, og at det er bedre at deles om dans, kunst, leg og musik. Man får på den måde det sjoveste ud af det, når man gør det sammen

Vi er en gruppe unge på Aarhus Efterskole, som går i en projektorienteret klasse.

Vi har valgt at undersøge, om børns kreative evner langsomt falder med årene, nu det bliver mere og mere almindeligt for helt små børn at eje elektroniske genstande som fx. IPads. Vi vil også arbejde med at udvikle og stimulere børnenes kreative tankegang. Denne bog er lavet både som et forsøg på at få børn op og igang, men også for at børn bedre kan forstå, hvor vigtig deres kreativitet og fantasi egentlig er.

Bogen er derfor et produkt af, hvordan vi vil holde børns fantasi og leg ved lige fra en tidlig alder, ved at inkorporere det i en underholdende fortælling, som kan fange børnenes opmærksomhed.