tema
42
Hvad er diabetes? Verdens sundhedsorganisation, WHO, har estimeret, at der i dag lever 346 millioner mennesker i hele verden med diabetes og at tallet vil blive ved med at stige. Nogle forskere kaldet det en veritabel epidemi. Stigningstakten er dog ikke ens i alle verdens lande og fx i Danmark ser den opadstigende kurve ud til at være knækket, idet færre i dag får konstateret type-2 diabetes, mens flere bliver diagnosticeret med type-1 diabetes.
• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk
Antallet af diabetikere ved udgangen af 2011 er endnu ikke offentliggjort, så seneste opgørelse viser, at der ved udgangen af 2010 var ca. 286.500 personer i Danmark med en diabetesdiagnose. Det er en stigning på ca. 173.000 siden 1996, hvor der dengang var registreret ca. 113.500 diabetikere. Der er altså løbende kommet flere nydiagnosticerede diabetikere til, end det antal diabetikere, der i samme periode er døde. I 2010 kom der ca. 27.500 nye diabetikere til. Tallene stammer fra Det Nationale Diabetesregister, som tilnærmelsesvis dækker hele den diagnosticerede population, hvilket internationalt set er enestående og gør det muligt at følge de store træk, fx incidens, prævalens og dødelighed over en længere årrække. Det Nationale Diabetesregister indeholder dog alene information om diabetikere, der har fået konstateret sygdommen og da diabetes har et langt forløb, må der derfor forventes at være et noget større antal personer, der har diabetes, men endnu ikke har fået konstateret sygdommen. Med hensyn til kønsfordeling, så udgør kvinder 49 % og mænd 51 % af det totale antal med diabetes. Hvad er insulin? Insulin er et livsvigtigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen i de såkaldte Langerhanske øer, der hedder sådan, fordi det var en tysk medicinstuderende, Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. Insulin udskilles til blodbanen, når sukkerkoncentrationen i
blodet stiger, dvs. når man har spist, og medvirker til, at kroppens celler kan få tilført energi i form af sukker. Insulin er således helt afgørende for vores overlevelse. Insulinet er også nødvendigt for opbygning af sukkerdepoter i form af glykogen i leveren. Sammenhængen mellem bugspytkirtlen og sukkersyge blev opdaget af forskerne Oskar Minkowski og Josef von Mering i 1889. De fjernede bugspytkirtlen på en hund og kunne derefter observere, at den udviklede tegn på sukkersyge, dvs. den fik højt indhold af sukker i blod og urin. Gentagne eksperimenter viste det samme. Men det var først i 1921, de canadiske læger Frederik Banting og Charles Best fik succes med at isolere hormonet for første gang, hvilket udløste Nobelprisen til Banting to år senere. I 1922 blev insulin anvendt for første gang på et menneske. I Danmark blev den første af syv diabetespatienter sat i insulinbehandling allerede den 13. marts 1923 på Kommunehospitalet i København. Tre måneder senere blev resultaterne publiceret i Ugeskrift for Læger og lidt senere samme år blev det meddelt, at insulin fremover kunne udleveres til alle medicinske afdelinger i Skandinavien for 2 ½ øre per enhed - verdens billigste og mest pålidelige insulin. Insulinets opdagelse betød, at diabetes nu ikke længere var et spørgsmål om snarlig død, men et spørgsmål om livskvalitet. Overlevelsen for patienter, der fik diabetes før 30-årsalderen steg således fra 2 år til 25 år. Diabetes er en stofskiftesygdom Diabetes er betegnelsen for en række stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt, hvilket resulterer i et skadeligt højt blodsukkerniveau. Der sker desuden forstyrrelser i kroppens omsætning af kulhydrater, proteiner og fedt. Diabetes kaldes også diabetes mellitus - hvor diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandladning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød. Tidligere var det derfor ikke ualmindeligt, at lægen smagte på urinen for at afgøre om den indeholdt sukker og derfor angav, at patienten sandsynligvis havde sukkersyge.
Foto: Scandinavian Stock Photo.
Type 2-diabetes udgør 80 % af diabetikerne Der findes flere forskellige typer diabetes, hvor langt den mest udbredte er type 2-diabetes, som
Overvægt og mangel på motion er risikofaktorer med hensyn til sandsynligheden for at udvikle type-2 diabetes, men hvis man er et fysisk aktivt menneske, betyder overvægten mindre.
Diabetes i historisk perspektiv Diabetes mellitus har været kendt af mennesket i flere tusinde år. I Ebers papyrus fra ca. 1500 f. Kr. findes den ældste beskrivelse af en diabeteslignende tilstand. ”Sød urin” er beskrevet 1100 år senere i den indiske Veda-litteratur. Begrebet diabetes menes anvendt af grækerne i 200-tallet. Den græske læge Aretaios fra Kappadokien var den første, der beskrev sygdommen som en tilstand med rigelig vandladning og ”tab af kroppens kød”, dvs. afmagring. Den græske læge Galenos mente, at diabetes mellitus var en nyresygdom — en opfattelse, der holdt sig, til man i 1700-tallet opdagede, at også blodet smagte sødt ved diabetes mellitus. Kilde: www.denstoredanske.dk