Issuu on Google+

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA Søvnen

TEMA

Håndkøbsmedicin

® MAGASINET Nr. 4 2011 6. årgang

å på

Nu ogs

E

N R E K E APOT

Anne Herdorf:

Jeg har en ømhed over for de ældre Kvinder og kræft

Sundhed i Grønland

Chris MacDonald

Maggie’s Cancer Caring Centre

Føler magtesløshed når håret mistes

Lærte af sin far ikke at have ondt af sig selv

Patienterne tilfredse trods ventetid

Giver omsorg og støtte til kræftpatienter


Hvor meget sundhed kan man få for 100 mia. kr.? Alle ved, at sundhed koster mange penge. At det koster at drive hospitalerne, at medicin koster penge og at lønudgifterne til sundhedspersonalet er høje. Men mennesker fødes, bliver ind imellem syge, kommer til skade og skal selvfølgelig behandles så godt som muligt. I Danmark anvender vi samlet lidt mindre end 8 % af bruttonationalproduktet (BNP) på sundhed og ligger således umiddelbart på niveau med andre lande. Bortset fra, at vi også medregner udgiften til hjemmehjælpen. Det har vi gjort siden 1998, idet sundhedsudgifterne før den tid lå i den lave ende med et niveau svarende til 6 % af BNP. Det så ikke så godt ud sammenlignet med andre lande, hvorfor den daværende regering – ingen har senere følt trang til at ændre på dette kunstgreb – lagde udgiften til plejesektoren inklusive hjemmehjælpen ind i sundhedsudgifterne. Dermed steg sundhedsudgifterne med flere procentpoint, uden der blev tilført flere penge. Og penge mangler der i endnu mere uhyggelig grad end før. Der bliver brutalt skåret ned overalt i regionerne, personale bliver fyret, stillinger genbesættes ikke og skadestuer lukkes, ligesom regionale sygehusafdelinger eller hele sygehuse lukkes ned. For der er ikke råd til mere, siger politikerne, som i samme moment er begyndt at tale om brugerbetaling eller egenbetaling, ud over hvad vi kender til i forvejen. For vi betaler jo allerede selv for en andel af den receptpligtige medicin, en andel af udgiften til kiropraktor, psykolog m.v. og principielt – bortset fra et symbolsk tilskud – hele udgiften til tandlæger, selv om det er svært at forstå, at sygdomme i mundhulen er ens egen sag. Fertilitetsbehandling er ved en ny lovændring blevet 100 % brugerfinansieret. Til gengæld kan man få gratis høreapparater, hvilket lidt for mange da også får. Men når nu riget fattes penge til befolkningens absolut nødvendige sundhed, så er det unægtelig svært at forstå, at de selv samme politikere, der går ind for at spare på sund-

hedsudgifterne, samtidigt uden at blinke siger ja til, at der skal hældes virkeligt mange milliarder i et motorvejsprojekt, som ikke hjælper på aktuelle problematikker, som ødelægger fredede områder, landsbyer og uerstattelig natur og som først og fremmest tilgodeser svensk industri, der gerne ser en motorvej gennem Nordsjælland til markederne i resten af Europa. Projektet hedder Ring 5 og er budgetteret til – men endnu ikke vedtaget – mellem 50 og 60 mia. kr. (En milliard er 1.000 millioner.) Dertil kan godt lægges udgiften til Fehmern-forbindelsen, som også budgetteres til et beløb i samme størrelsesorden. Trafikforskere er ikke i tvivl. Det er penge lige lukt ud ad vinduet, for projektet løser ikke trængselsproblematikken på de Nordsjællandske veje og naturen vil for stedse forsvinde til fordel for beton og asfalt (læs mere på www.nejtilring5.dk). Men hvad der er endnu værre er, at vi kan få så meget andet for de enorme summer. Vi kunne for eksempel få mere sundhed. Det nye superhospital, Hillerød Hospital, kommer ifølge Region Hovedstadens tal som nybyggeri på barmark til at koste 3,8 mia. kr. På den baggrund er det ikke svært at regne sig frem til, at de fem regioner hver kunne få to spritnye superhospitaler samt driften af samme en årrække uden at spare i den eksisterende sundhedssektor. Vi kunne få det, som vi ofte har hørt om, men aldrig har oplevet, nemlig en sundhedssektor i verdensklasse. Men det er der ikke råd til. For vi skal have flere motorveje. Forstå det hvem der kan.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

I Grønland er en af sundhedsvæsenets vigtigste opgaver at tilstræbe, at alle landets borgere har lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Det står i loven. Hvordan gøres det så i et land, hvor der bor ca. 56.500 mennesker fordelt på 17 byer og 64 bygder og bosteder langs en kystlinje, der er ca. 44.000 km lang? Læg dertil begrænsede økonomiske ressourcer, mangel på højtuddannet sundhedsfagligt personale, og en geografi, natur og infrastruktur, som konstant udfordrer og begrænser sundhedsvæsenets mulighed for at yde den samme service overalt i landet. I Grønland har vi, hvad mange vil mene er et drømmescenarie, nemlig tilstedeværelsen af sundhedsvæsenet på alle beboede steder. Det svarer til, at man i hver eneste landsby i Danmark havde adgang til en sundhedsklinik 24 timer døgnet rundt. Sundhedsvæsenets tilstedeværelse varierer meget fra by til bygd. I de større byer er der et sygehus eller sundhedscenter, som er bemandet med læger og sygeplejersker og som har operationsstue, blodbank og skadestue. De mindre steder er sundhedsvæsenet til stede i form af en lille klinik bemandet med en bygdesundhedsarbejder, der gennem kurser er blevet kvalificeret til at kunne udføre en akut livreddende indsats. En af bygdesundhedsarbejderens fornemmeste opgaver er at fungere som lægens øjne, ører og forlængede arm, i forhold til en patient, som lægen ikke er fysisk til stede sammen med. Sundhedsvæsnets tilstedeværelse udbygges i disse år med ny teknologi - blandt andet i form af telemedicin. Med inspiration fra Alaska, har sundhedsvæsenet i Grønland netop sikret, at der i alle byer og bygder med mere end 50 indbyggere findes telemedicinudstyr. Det nye udstyr har fået navnet ”Pipaluk”, som er et kendt og elsket grønlandsk pigenavn. Telemedicinudstyret ”Pipaluk” sikrer et bedre beslutnings-

grundlag for lægen eller sygeplejersken, som ofte befinder sig flere timers flyvning eller sejlads fra den patient, de skal behandle. Med ”Pipaluk” er det muligt at monitorere patientens vitale data som optages, lagres og sendes via internettet. På baggrund af de fremsendte data kan lægen stille diagnosen og efterfølgende vælge at iværksætte behandling lokalt eller arrangere en overflytning til det nærmeste sygehus eller sundhedscenter. ”Pipaluk” udbygges fremadrettet med videokonference udstyr. Dette udstyr åbner op for nye muligheder, ikke mindst fordi det giver patienten mulighed for at møde lægen, som oftest befinder sig i en større by i Grønland eller speciallægen, som oftest er placeret i Danmark. ”Pipaluk” øger kvaliteten af behandlingen og skaber større lighed i adgangen til sundhedsvæsenet i Grønland – især for de borgere, der bor i yderområderne. Med ”Pipaluk kan der laves mere omfattende undersøgelser af patienterne lokalt, så de ikke behøver at rejse for at blive set af en læge. Samtidig giver ”Pipaluk” det sundhedsfaglige personale i yderområderne bedre mulighed for rådgivning og støtte. Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i Grønland arbejder under vanskelige forhold, men der er heller ingen tvivl om, at den moderne teknologi er som skabt til vores land, og at den vil komme den grønlandske patient til gode.

Af Ann Birkekær Kjeldsen Departementschef i Departementet for Sundhed Grønlands Selvstyre

Foto: Grønlands Selvstyre.

®

Som skabt til Grønland


Indhold 2 3 4 6

Leder og klummen. Indhold og kolofon. Heidi blev forskelsbehandlet på grund af graviditet. ”Jeg har en ømhed over for de ældre,” siger Anne Herdorf i dette åbenhjertige interview om sit livs op- og nedture. 10 De fleste søvnlidelser kan diagnosticeres og behandles med et godt resultat. 14 To timer og fire minutters mental indsprøjtning med Chris MacDonald om glykæmisk indeks, kræftforebyggende kost, frie radikaler og teenageropdragelse. 16 Tag ansvar for dit liv. Chris MacDonald har netop udgivet en bog om sit tætte forhold til sin far. 18 Kvinder og kræft. Når man kommer i kemoterapi, mister man så godt som altid sit hår. Det giver kvinder en følelse af magtesløshed. 24 Omsorg og støtte til kræftpatienter på Maggie’s Cancer Caring Center i Glasgow. RASK Magasinet på reportage i Skotland. 28 Nyt på disken. 30 Den var nok ikke gået i Danmark. I 1992 overtog Grønlands hjemmestyre sit sundhedsvæsen fra Danmark. Men det er nu slet ikke så ringe. 32 Håndkøbsmedicin er stadigvæk rigtig medicin og ligesom med al anden medicin, kan der opstå bivirkninger. 34 Skån din krop og brug smertestillende med omtanke. 36 Den hvide pest rammer endnu engang London. RASK Magasinet rapporterer fra England om tuberkulose, der igen er blevet hyppig. 40 Smertecenter lærer patienter at samarbejde med smerten på Det Tværfaglige Smertecenter i Aalborg. 42 Nyt fra forskningens verden. 44 Parodontose er blevet en folkesygdom. Op mod 80 % over 40 år lider af sygdommen. 46 Angsten for alvorlig sygdom er invaliderende. 48 Enorme besparelser sænker pulsen på Storbritanniens sundhedsvæsen, som skal spare 20 milliarder pund. RASK Magasinet rapporterer fra London. 51 Få bedre søvn. ’Søvnkuren’ er en ny bog, der kan hjælpe én til at falde i søvn. 52 Nyt om helse. 54 Schou, Da Vinci og Simenon. Eva Nystads klumme.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anders Holt Ann Birkekær Kjeldsen Anna Klitgaard Charlotte Søllner Hernø Christopher Glimberg Rønne Eva Nystad Lotte Frandsen Margareta Omsäter Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: James Thisted

6

16

30

40

42

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinett.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Lands­foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.


4

Heidi blev forskelsbehandlet på grund af graviditet Heidi Winther Rasmussen var tilbage i december 2002 involveret i en trafikulykke. Hun valgte hurtigt at søge hjælp ved en advokat i forbindelse med sin erstatningssag. ”Det var faktisk på opfordring fra modpartens ansvarsforsikring, at jeg kontaktede en advokat til at hjælpe mig med erstatningssagen,” forklarer Heidi.

Med hjælp fra sin advokat fik Heidi opgjort sine erstatningskrav løbende under sagen. Men selvom det nu er en del år siden, at skaden skete, har sagen først for nylig fundet sin afslutning. Under behandlingen af erstatningssagen blev Heidi Winther Rasmussen gravid med tvillinger. Ansvarsforsikringsselskabet nægtede at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til Heidi for den periode, hvor hun afholdt barsel. ”Hun burde være bekendt med de økonomiske konsekvenser af endnu en graviditet,” lød det fra forsikringsselskabet. Hvis Heidi ikke havde været syg på grund af trafikulykken, ville hun have fået løn under barsel fra sin arbejdsgiver. Heidi var imidlertid blevet lovligt opsagt fra sit arbejde på grund af lang tids sygemelding efter trafikulykken. Det var advokat Berit Møller Lenschows klare opfattelse, at forsikringsselskabet handlede i direkte strid med principperne i ligebehandlingsloven, hvorefter der ikke må ske forskelsbehandling af mænd og kvinder, navnlig under henvisning til graviditet. Næste skridt i sagen var derfor at bringe sagen for retten. Fri Proces Man kan søge fri proces ved Civilstyrelsen, hvis man ikke har en retshjælpsforsikring,

Betingelser for fri proces De økonomiske betingelser for så vidt angår årsindtægt for fri proces i 2011 er: • Enlige ansøgere: kr. 280.000 • Ansøgere i ægteskab eller samlivsforhold kr. 356.000 • Forhøjelse for hvert barn kr. 49.000 Hvis du har brug for rådgivning om erstatning eller retssager kan du kontakte Erstatningsgruppen via www.erstatningsgruppen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Du har krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis du på grund af fx en trafikulykke, hvor der er en modpart impliceret, ikke får din normale løn. som dækker omkostningerne. For at få fri proces skal man som udgangspunkt opfylde nogle økonomiske betingelser vedrørende sit indkomstgrundlag. Derudover vurderer Civilstyrelsen, om man har en rimelig grund til at føre sagen. I ganske særlige tilfælde kan man også få fri proces, hvis sagen er principiel eller af offentlig interesse. I Heidi Winther Rasmussens tilfælde blev der bevilget fri proces, da der var tale om en helt principiel sag. Det er kun ganske få sager, hvor der bevilges fri proces med denne begrundelse. I denne sag var der uenighed om Heidi Winther Rasmussen havde krav på tabt arbejdsfortjeneste i den periode, hvor hun afholdt barsel. Altså om forsikringsselskabet lovligt kan afvise at udbetale tabt arbejdsfortjeneste i en barselsperiode. Retssagen Efter at have opnået fri proces i sagen, udtog Heidi Winther Rasmussens advokat stævning mod forsikringsselskabet. Sagen verserede et par måneder for domstolene, før forsikringsselskabet kastede håndklædet i ringen. I februar 2011 kom der pludselig brev fra forsikringsselskabet om, at de alligevel var indforståede med at betale tabt arbejdsfortjeneste i bar-

selsperioden. Det må formodes, at forsikringsselskabet har vurderet, at der ikke var udsigt til at få medhold i sagen. Retssagen har fundet sin afslutning og Heidi Winther Rasmussen opnåede retfærdighed og ligebehandling gennem domstolene. Ofte nødt til at føre retssager for at klienter kan få, hvad de reelt har krav på ”Gennem mit daglige arbejde oplever jeg desværre en tendens til, at forsikringsselskaberne gennem de seneste år i højere grad optrapper konflikten i erstatningssagerne og afviser krav, som mine klienter bør have erstattet. Vi er derfor ofte nødt til at køre retssager for, at vore klienter kan opnå den erstatning, de reelt har krav på”, udtaler advokat Berit Møller Lenschow fra Advodan. Heidi Winther Rasmussen er naturligvis glad for at sagen er endt med, at forsikringsselskabet har erkendt, at de skal betale tabt arbejdsfortjeneste for hendes barselsperiode, som hun har krav på. ”Det er jo ærgerligt, at man er nødt til at anlægge en sag, for at få det, som man har krav på fra forsikringsselskabet,” siger Heidi. ”Berit Møller Lenschow sagde til mig, at jeg havde en god sag og søgte fri proces for mig. Hvis jeg ikke havde fået fri proces, havde jeg ikke haft mulighed for at føre sagen.”


Nyd den gode nye smag

NYHED

Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS – produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5% fedt. Vælg mellem Vanille, Jordbær eller Choko & Karamel. Alle har de en dejlig smag af fløde. Og de kan naturligvis nydes med god samvittighed. De indeholder ikke bare 56% færre kalorier end traditionel is – de er også uden tilsat sukker. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt. De nye is fra ISIS forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information om ISIS og vores mange produkter på www.isis.dk. Du kan også ringe til os på tlf. 70 20 24 55.

www.isis.dk ISIS er Danmarks førende producent af fødevarer uden tilsat sukker. Vi laver alt lige fra is over cookies til slik, müsli og cornflakes. Vi har lige fra starten haft en enkel filosofi – og har det stadigvæk. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være bedre for dig. Derfor er vores produkter fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker.


Foto: James Thisted.

6

Jeg har en ømhed over for de ældre Anne Herdorf fik som kun 19-årig sit gennembrud som vinder af det danske Melodi Grand Prix i 1987 med sangen ’En lille melodi’. Lige siden hun var lille har hun sunget med sjippetovet eller en tændstiksæske i hånden, men når hun blev spurgt om, hvad hun ville være, når hun blev stor, sagde hun altid sygeplejerske. Det blev hun også til sidst; dog kun for en kort periode. For efter stress, piskesmæld og depression udfolder hendes umiskendeligt kreative talent sig nu for fuld udblæsning som sanger, skuespiller, revykunstner og Top Charlieværtinde. Anne Herdorf har nemlig lært at lytte til sig selv. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Da Anne Herdorf træder ind ad døren til den café, hvor vi har aftalt at mødes en tidlig formiddag til en stor latte og en lille snak, ligner hun præcist den unge pige hun var, da hun vandt det danske Melodi Grand Prix. Hun har det samme kønne og imødekommende smil og det samme yndige ansigt. Alderen er nærmest gået sporløst hen over hende og hun er naturligt på fra første sekund. Professionel? Bestemt, men hun er også bare et sødt og kært menneske, der har valgt at tale åbent om de problemer, hun har haft på sin vej til der, hvor hun er nu. Hvis det kan hjælpe andre. For Anne Herdorf tænker med hjertet. Kom med på afbud og vandt Var du forberedt på hvad der kom til at ske, da du vandt med ’En lille melodi’? ”Nej, det var jeg ikke, for det år jeg var med, var det sammen med Tordenskjolds soldater. Birthe Kjær, Lille Palle, Dorte Kollo, Johnny Reimar – jamen, de var der bare alle sammen. Jeg skulle slet ikke have været med. Jeg var med på et afbud,” fortæller Anne Herdorf om, hvad der skete da hun pludseligt blev Danmarks darling. Det var en anden pigem der skulle have sunget Helge Engelbrechts vindersang, men hun sprang fra i sidste øjeblik. Jørgen de Mylius havde imidlertid hørt Anne synge og havde fået hendes telefonnummer, som han gav videre til Helge Engelbrecht. ’Han syntes, jeg sang dejligt. Men jeg skulle tænke over det en uges

tid. Jeg skulle lige fundere over det. Og så sagde jeg ja.” ”Det kom fuldstændig bag på mig, at jeg vandt. Men det kom ikke bag på Birthe Kjær. Da hun havde hørt mig, havde hun under generalprøven sagt til sit orkester: ’OK, vi vinder ikke. Det gør Anne’. Hun var helt klar. Hun er også garvet, ikke?” Har altid været to spor – sygeplejerske og sangerinde Vidste du allerede dengang, at du ville være sangerinde? ”Fra barnsben når jeg blev spurgt om, hvad jeg ville være, svarede jeg, at jeg ville være sygeplejerske. Jeg ved ikke rigtigt, hvor det kom fra. Men i samme moment stod jeg med en tændstiksæske eller sjippetovet i hånden og sang til ABBA eller sådan noget. Så de to spor har altid været der.” Indenfor musikken har der imidlertid også været to spor. Da Anne vandt Melodi Grand Prix, havde hun allerede gang i flere orkestre. ”En ting var dansktoppen, som jeg blev kørt ind i dér, men jeg havde alle mine små orkestre ovre i MusikCaféen i Huset (i Magstræde, red.) og i Montmartre, hvor jeg bevægede mig. Jeg skulle jo være rocksangerinde, ikke,” siger Anne Herdorf med en dybere stemme for ligesom at understrege pointen. ”Så jeg stod pludselig med et ben i hver lejr. Der var arrangeret en stor Grand Prixfest på Hotel Sheraton, men jeg endte til en fest nede i caféen, hvor vi fejrede med

fadøl. Og så kørte det. Dagen efter blev jeg tidligt om morgenen ringet op af en avis, som spurgte, om de kunne komme ud og snakke med mig. Det kunne de ikke lige, for jeg skulle være sammen med mine veninder. Så fik jeg så svaret: ’Det er fint. Ved du hvad min pige, så kan du læse om dig selv i avisen i morgen’. Der kom det første slask fra pressen. Så lærte jeg det.” Skulle finde sin identitet Hvad skete der med din musikkarriere derefter – og dit liv? ”Der var selvfølgelig en masse tanker midt i alt det her, for jeg stod midt i nogle år, hvor jeg skulle finde min identitet. Derfor sagde jeg nej til en masse ting. Set med mine øjne i dag, spørger jeg mig selv, hvorfor jeg dog gjorde det? Det ville jo have været super sjovt, ikke. Forskellige muligheder, forskellige jobs og masser af pladekontrakter. Jeg havde tre eller fire pladekontrakter i 80’erne. Men jeg følte ikke, jeg havde noget at fortælle. Jeg følte, jeg var splittet indeni, så jeg endte med at sidde oppe hos direktøren, Steen Sorgenfrei på CBS, og sige: ’Ved du hvad, skal vi ikke bare droppe det? Jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle folk. Jeg har ikke nogen historier og jeg gider ikke bare at slynge noget ud.’ ” Var du en lidt usikker pige? ”Ja, måske uden at vide det selv, for på


7

Anne Herdorf udgav i efteråret 2010 en ny CD, som indeholder 13 forrygende Grand Prix-klassikere, hvoraf flere er duetter med Keld Heick, Jørgen de Mylius, Tommy Kenter, Dario Campeotto m.fl.

Foto: Per Arnesen/TV 2.

mange områder kørte det. Jeg var meget ung, men jeg havde det også sådan, at jeg var benhård i forhold til musik. Jeg gad ikke bare lave en coverplade eller lave en plade bare for at lave en plade. Jeg ville godt fortælle en historie. Sådan har jeg altid været.” Masser af succes, bragende forelskelse og ægteskab Det skulle give mening for dig? ”De ting jeg gør, skal give mening. Det er fuldstændig rigtigt. Men der var masser af jobs og jeg mødte utroligt mange skønne mennesker. I ’Over the rainbow’ på Amagerscenen blev min kapelmester syg og så kom Jens Krøyer ind i billedet som vikar. Der stod jeg som Judy Garland i røde pailletsko og med rottehaler. Gnisten var der med det samme. Han sad ved siden af mig og spillede og jeg blev forelsket med et brag. Og jeg var ellers i forvejen meget forelsket i en anden. Men da Jens lige pludselig sad der ved siden af mig, fandt jeg ud af, at han havde noget, jeg ikke kunne gå udenom. Vi blev gift efter et år, i Helligåndskirken i 1992. Vi var et par, der stod på forsiden og alt var jo lykkeligt og fantastisk. Da vi fik vores første barn skete der selvfølgelig enormt mange ting med mig. Jeg begyndte at reflektere helt anderledes over livet og begyndte at prioritere meget sort-hvidt. Jeg prioriterede vores barn og Jens blev nødt til at være en jernaldermand med kølle i hånden, der bare væltede rundt, mens jeg rendte rundt derhjemme ved bålet. Det var så latterligt,” siger Anne og slår en afvæbnende latter op. Svært ved at finde melodien, så det ender i skilsmisse Anne og Jens Krøyer finder et dejligt hus og falder til ro i ’det rigtige lille hus.’ De bliver forældre til endnu en lille pige. Men ægteskabet begynder at vakle, for de prioriteringer de har taget, viser sig at give bagslag. Jens savner at gå hjemme og være sammen med børnene og Anne savner de skrå brædder, selv om hun siger nej til ret store og spændende roller i musicals. Hun synes det er for meget at være væk hver aften fra sine børn. ”Vi havde svært ved at finde melodien og vi valgte at gå fra hinanden i år 2000, efter vi havde været sammen i 8-9 år. Det er rigtig ærgerlig, for det var nogle åndssvage prioriteringer, vi tog, et udtryk for umodenhed og et spørgsmål om, at vi ikke havde kendt hinanden særlig godt, før vi tog hul på livet sammen og hele godteposen. Men i dag er vi rigtigt gode venner og arbejder sammen – vi har et orkester sammen. Det er superfedt, også for børnene. Jeg synes stadigvæk, han er en super dejlig mand, musikalsk og ser hammergodt ud. Jeg kan godt forstå, at han blev far til mine børn. Men når det så er sagt, så er han en globetrotter og jeg er til pølsehorn. Jeg er til at gå hjemme og bage boller og have det godt, han skal have luft. Det er fint nok.” Alternativ uddannelse og uddannelse som sygeplejerske ”Mens jeg gik hjemme med børnene tog jeg en uddannelse som zoneterapeut og som idrætsmassør. Jeg synes, det har været ret spændende med hele den alternative verden og tror fuldt og fast på – også efter jeg er blevet sygeplejerske – at vi ikke bare kan fx adskille et knæ fra resten af kroppen. Jeg er helt overbevist om, at det selvfølgelig hænger sammen med resten af kroppen og at vi bliver nødt til at se på mennesket på en holistisk måde.” Hvorfor blev du uddannet som sygeplejerske? ”Jeg valgte at blive sygeplejerske for at få stabilitet i mit liv og for at få en lønningscheck hver måned. For at få ro og penge. Jeg blev derefter (i 2009, red.) ansat på mit gamle praktiksted på Gentofte Hospital, på øre-næse-hals afdelingen, kirurgisk afsnit.

Anne Herdorf skal både optræde og være medvært sammen med Keld Heick ved det stort anlagte Top Charlie arrangement i Parken lørdag den 14. maj. Læs mere på www.charlie.tv2.dk. Det var et spørgsmål om tryghed – jeg er tryghedsnarkoman – og jeg kendte mine kolleger derude og jeg kendte specialet en lille smule. Det var jeg rigtig glad for i starten, men så begyndte det at gå ned ad bakke. Jeg fik nogle alarmklokker, hvor jeg slet ikke kunne mærke mig selv mere. Lige pludselig forsvandt dagligdagen bare. Det gik simpelthen op i stress.” ”Alt det alternative røg også fløjen. Når jeg stod ved operationer og så hvordan det stod til, så var det der med meridianer og ying og yang ligesom meget langt væk i forhold til at se helt konkret biologisk på det. Så jeg kan godt forstå, at holdningerne placerer sig i hver sin ende af skalaen.” Sang samtidigt med fuldtidsjobbet Det må have været vanskeligt at få plads til musikken? ”Det gjorde jeg ved siden af. For jeg kunne ikke slippe det. Jeg købte også en stor dejlig lejlighed på Frederiksberg og fik min elskede lille hund, Tango. Jeg havde jo ikke nogen kæreste. Så jeg fik sgu bare en hund.” Det nye job var nu ikke uden udfordringer. Det var nyt kun at være omgivet af kvinder og at være i et hierarki, hvor lægerne stadigvæk var mænd. ”Man løb efter dem med 30 km i timen med journalvognen, med deres journaler vel at mærke. Når man skulle på stuegang, gik lægen først og så knaldede han døren i. Jeg kan huske en gang jeg sagde til en læge, at det simpelt hen var det eneste sted i hele verden, hvor mændene ikke holder døren for damerne. Så var han færdig af grin og måtte holde døren for mig,” forklarer Anne med endnu et latterudbrud. Dem er der i det hele taget mange af, mens hun fortæller om sit livs op – og nedture.

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til - Vi er privatleverandør indenfor personlig pleje • praktisk hjemmeplejen til hjælp • indkøb Vi er medlem afpersonlig hjemmeservice ordningen. pleje,

praktisk hjælp, Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30 indkøb

70af hjemmeservice 275 271ordningen. Vi er medlem www.la-bel.dk

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271

www

70 2


Var hårdt spændt for, fik piskesmæld, blev sygemeldt, gik ned og blev fyret ”Da jeg havde været ansat et års tid, fik jeg orlov, så jeg kunne komme til at spille revy – ansættelsen var på de vilkår, at jeg kunne få lov til at lave revy m.v. Der var så mange alarmklokker, men jeg blev bare ved. Der skulle jo betales nogle penge til den nye lejlighed og hunden viste sig at have et maveproblem, så der skulle betales flere tusinde kroner hos dyrlægen. Da jeg så ikke stoppede op og lyttede efter, som jeg normalt ville gøre, ville skæbnen, at jeg blev påkørt bagfra i min bil og fik et piskesmæld, som sagde spar to. Jeg fik så ondt i hovedet, at jeg ikke kunne arbejde. Jeg gav bare slip, kunne jeg mærke. Og så gik det ned. Det var ligesom det.” ”Jeg blev kaldt ind den 17 maj, på Norges nationaldag. Jeg er halvt norsk, så jeg glemmer aldrig den dag. Der var nedskæringer og så røg jeg,” siger Anne Herdorf. Men medgiver også, at det nok var klart, eftersom hun havde været sygemeldt og haft orlov. Men fyringen kunne ikke være kommet på et mere uheldigt tidspunkt. Hun var gået ned med stress og havde tilmed fået en depression. Derudover havde hun solgt sin lejlighed og skulle derfor finde et ny sted at bo til sig selv og sine døtre samtidigt med, at hun skulle spille revy. Heldigvis fik hun tilbudt en helt rigtig lejlighed i Vanløse, men der måtte man ikke have hund. ”Ude i revylandet var der to hundehviskere, som ikke kunne få børn, men som gerne ville have en hund, og min Tango sad sjovt nok hele tiden på skødet af fruen og vil kun være hos hende. Vi havde en snak og fandt ud af, at han måske skulle være lidt hos dem – og der er han nu. Det har været ganske forfærdeligt, for man knytter sig jo til sine dyr. Specielt når man har det svært. Min læge sagde til mig: ’Anne, synes du ikke bare, du skal gå ud og finde dig en lækker ny mand eller kæreste’. Tango var jo nærmest en substitut. Han var der altid, når jeg kom hjem.” ”Jeg begyndte langsomt at genfinde mig selv – det tog mig faktisk et halvt års tid at komme mig over min hund. Men jeg kunne mærke med det samme, at jeg faldt til i Vanløse. Sjovt nok begyndte jobbene også at komme rigtig meget ind og jeg begyndte at skive. Lige pludseligt havde jeg fået frigjort en masse kreativitet og begyndte at skrive tv-koncepter, som er faldet meget godt ud.” Har en ømhed over for de ældre Da Hilda Heick har brug for en vikar til Danske Spils Boxen om søndagen og Anne bliver spurgt om hun vil påtage sig opgaven, siger hun ja tak. Det vil hun vældigt gerne. ”Og pludselig er jeg vært sammen med Keld, hendes søde mand, på TV2 Charlie. Det er bare en lille snas. Men den eksponering gør faktisk, at jeg kommer enormt tæt på mit publikum,

Foto: Charlotte Trippetti.

8

det voksne, modne publikum, som er det publikum, jeg har det rigtig godt med. Det var også de modne patienter jeg havde det rigtig godt med, da jeg arbejdede som sygeplejerske. Jeg havde en stor kærlighed og overvejede kraftigt på et tidspunkt at arbejde på hospice. Jeg har en ømhed over for de ældre.” Du arbejder med hjertet? ”Ja, det gør jeg nok. Det skal være meningsfyldt for mig på en eller anden måde. For lige af vende tilbage til og afslutte denne her sygdomsproces, så vælger jeg at være ret åben omkring det. Jeg vælger at gå i tv med det og jeg vælger at tale åbent om det, som nu med dig.” Hvordan synes du, det er blevet modtaget? ”Det er blevet mege t positivt modtaget, selv om det ikke skulle undre mig, om der sidder en lille lunken sjæl hist og pis og siger, skal hun nu også have presse på det. Men sådan er jeg ikke og sådan har jeg aldrig brugt medierne. Jeg synes, jeg har været ret ordentlig i forhold til det med medierne. Nej, jeg har gjort det, fordi jeg synes, det er de vise sten for mig at være åben omkring det. Jeg får så meget kærlighed rundt omkring. Jeg bliver stoppet i Netto, jeg bliver stoppet på gaden. Jeg holdt i et lyskryds engang, hvor der var en mand, der kom over og bankede på ruden. Så sagde han bare: ’Du skal bare vide Anne, du skal bare have en tak, fordi du står frem for alle os’. Folk ved ikke, hvor ondt det gør og hvor skidt man har det, når man har en depression. Man kan ikke sætte sig ind i det, hvis ikke man har været der. Når alt bare er sort og trist og kedeligt og ligegyldigt. Den der smerte man har.” Livet er virkelig hårdt, det stiller store krav Og alle kan blive ramt? ”Ja, alle kan nemlig blive ramt. Vi kan alle vågne op til en dag, hvor det hele er lidt sort og så tager man en karruseltur, du ved i ballongyngerne, og så er man glad igen. Men det er ikke sådan det er med en depression. Den er der hele tiden. Det er så uoverskueligt. Jeg synes, der er alt for mange, der render rundt og ikke har lyst til at tale åbent om det, for det er stadigvæk tabuiseret. Man bliver opfattet, som om man nærmest er psykiatrisk patient eller som om man har en psykisk sygdom. Det billede har folk. Man skal lige over en hurdle, indtil man tænker ’Ja, og hvad så’. For livet er virkelig hårdt. Jeg synes, det stiller store krav. Vi skal kunne så mange ting. På den halve tid.” Er kvinder mere sårbare. De løser jo ikke

Anne Herdorf var kun 19 år, da hun hovedkulds blev stjerne og – ikke overraskende – vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ’En lille melodi’. problemerne på samme måde som mænd, der tager 14 dage til Thailand og kobler af. ”De ville da være super fedt at kunne. Men det kunne jeg ikke og det kan jeg ikke. Jeg har det bedre med at være åben omkring tingene og sige det, som det er. Så skal jeg ikke gå og holde en facade. Og hvad der har været positivt i forbindelse med denne her depression og stressen, det er, at jeg blev nødt til at fokusere enormt meget på mig selv og gøre ting, som er mig. Det resulterede fx i, at jeg gav meget mere slip i min optræden i revyen sidste år. Jeg turde i langt højere grad være corny, grim og crazy – og lidt til en side. Det var befriende at få smidt lænkerne lidt.” En læresætning der vil noget ”Jeg har det rigtig godt nu. Men jeg vil altid have det med mig – jeg har en lille ting indeni, som jeg tror kommer i fuldt udbrud, hvis jeg ikke lytter til mig selv og ikke gør de ting, som er rigtig dejlige for mig.” ”Jeg har lært en rigtig god sætning af Dorte Storm, som er clairvoyant og som er skide dygtig. I princippet siger hun ikke noget, som jeg ikke ved i forvejen, men det er meget rart at få sat ord på og få sat gang i nogle refleksioner i en anden retning. Det kan jeg godt bruge til noget.” ”Jeg havde set et stillingsopslag fra Mændenes Hjem i Istedgade, hvor de søgte en sygeplejerske. Et virkeligt drømmejob på fuld tid. Lidt ærgerligt, for jeg ville gerne være på deltid og være sammen med de her mennesker. De her små yndige børn, som er vokset op, har haft


Foto: Claudia Dons.

9

det skide hårdt og nu render panden mod en mur. Dorte Storm sagde, at der er så meget, vi har lyst til. Hver dag har vi lyst til noget. Hun lærte mig, at jeg skulle prøve at udskifte sætningen om, hvad jeg har lyst til og i stedet sige: ’Vil jeg finde fred med at søge fx det job og få det’. Og som hun sagde, så vil jeg lynhurtigt selv finde svaret: Nej det vil jeg ikke. For jeg kan ikke igen gå på fuld tid, jeg kan ikke igen gå ind i det der karrusel-trip. Jeg må give slip på lysten. Det ville ellers være så rigtigt. Men nej, det finder jeg ikke fred med. Det synes jeg er et godt råd. Det er en læresætning, der virkelig vil noget.”

Du skulle ikke være sygeplejerske på en afdeling, men være til glæde for alle?

Den kreative åre er vokset frem igen Hvor står du nu? ”Jeg finder fred med at spille, med at synge mine jobs, som jeg gør nu. Jeg spiller med Gemalerne, dvs. jeg har fået lov til at låne dem, fordi Birthe Kjær holder pause. Jeg skal være vært ved Top Charlie i Parken den 14. maj og så skal jeg lave sommerrevy med John Martinus, Tommy Kenter og Anne Kejser. Det er et skønt hold. Jeg er også på Charlie (TV2 Charlie, red.). Der skal vi optage igen til efteråret. Og så sidder jeg, som sagt, og leger lidt med nogle små tv-koncepter. Jeg

synes nogle gange, der mangler noget på skærmen og så må jeg komme med nogle idéer til det. Den kreative åre er vokset frem igen og det er skønt. Kreativ, det er nok det jeg er. Og det kommer mere og mere frem. Det er faktisk aldrig kommet så meget frem som nu.”

Anne Herdorf medvirker igen i år i Revyperler på Stribe, som spiller for 3. år i træk og som på kort tid er blevet Danmarks 5. mest besøgte revy. Der er premiere i Køge den 17. juni, hvorefter revyen går på tur frem til 27. august 2011. Læs mere på www.revyperler.dk.

Det er sjovt, du siger det. For der var en patient, der engang sagde til mig: ’Anne, du healer os alle sammen, når du står på scenen og synger’. Det var så fint ikke? Jeg synes bare nogle gange, der er langt fra scenen og ned til det enkelte menneske. Jeg kan godt lide at sidde ved siden af og tage i hånden sådan en nat, hvor der er en, der er bange og ked af det. Det giver mig utroligt meget. Jeg kunne godt kunne tænke mig at være frivillig for foreningen Sind eller være på Livlinjen. Jeg tror, jeg ville finde fred med at sidde i den anden ende af en telefon en gang om ugen i tre timer. Så ville jeg føle, jeg gjorde en forskel og jeg ville bruge min metier til noget. Ikke 37 timer, men tre timer. Det ville jeg gerne,” afslutter multitalentet Anne Herdorf, der er Danmarks eneste syngende og healende sygeplejerske.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk


10

De fleste søvnlidelser kan behandles Næsten alle søvnproblemer kan diagnosticeres og behandles med et godt resultat. På de søvnmedicinske klinikker kan man få hjælp til en bedre søvn og dermed få et bedre liv. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En god nats søvn er en søvn uden forstyrrelser, hvor man vågner spontant om morgenen. Det kan man få hjælp til at opnå på en af ScanSleeps søvnmedicinske klinikker. ”De patienter, der kommer til os, er kronisk trætte i løbet af dagen og fungerer dårligt. For får man bare en halv times for lidt søvn, hænger man allerede lidt i bremsen,” siger speciallæge i søvnmedicin, Jan Ovesen, der gennem de seneste ti år har hjulpet mange danskere med at få en bedre søvn. ”Når man sover for lidt, præsterer man dårligere på sit arbejde. Man bliver indadvendt, passer sig selv og vil kun lige klare rutineopgaverne. Patienterne bliver derudover farlige i trafikken, og de fungerer dårligt i sociale sammenhænge. De har intet overskud og bruger al deres energi på at slæbe sig gennem dagen, og det nedsætter deres livskvalitet.” Jan Ovesen oplever, at mange patienter vænner sig til en tilstand af kronisk træthed og negligerer, at de præsterer dårligt både på arbejde og derhjemme. ”Patienterne kan jo godt fungere, men hvis man er i permanent søvnunderskud, er man ikke på toppen, og man kommer det ikke, før man får en normal søvn. Først når man er veludhvilet, har man overskud og vågner med mod på livet og lyst til at komme i gang med dagen.” De fleste af Jan Ovesens patienter har besvær med at falde i søvn. ”Man skal gerne kunne falde i søvn inden for et kvarter, men

STOP STOP SNORKEN SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du? Snorker du? Er du træt og uoplagt? Er du træt uoplagt? Snorker dinog partner? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® ® Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Få en Stop god nattesøvn ogsnorken! vågn udhvilet! din partners Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv SNORBAN - ensnorken effektiv løsning på din løsning på din snorken – klinisk testet. – klinisk Køb dentestet. i dag på Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk

Vi giver garanteret effekt Vi giver garanteret eller pengene retur!effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Hvis man er i permanent søvnunderskud, er man ikke på toppen, og man kommer det ikke, før man får en normal søvn. Først når man er veludhvilet, har man overskud og vågner med mod på livet og lyst til at komme i gang med dagen.


11

for vores patienter kan det tage flere timer, hvor de ligger og vender og drejer sig i sengen.” Andre af patienterne med søvnløshed vågner midt om natten og har svært ved at falde i søvn igen, eller de vågner for tidligt, inden de er udhvilede. ”Det er nok helt op mod 25 procent af den voksne befolkning, der lider af søvnløshed i perioder. Søvnløsheden starter ofte med en stresspåvirkning på grund af en skilsmisse, dårlig økonomi eller noget lignende. Hvis problemerne står på i flere måneder, kan søvnproblemerne nå at udvikle sig til en permanent lidelse, der varer ved, efter den primære konflikt er løst. Det kan give et stort forbrug af sovemedicin. Vi trapper patienterne ud af deres sovemedicin og lærer dem at sove normalt igen ved kognitiv adfærdsterapi. Det virker, fordi en stor del af søvnløsheden skyldes en uhensigtsmæssig adfærd og forkerte tanker om at sove.”

Jan Ovesen fra søvnklinikken ScanSleep er overlæge og specialist i søvnmedicin. Jan Ovesen var i 80’erne med til sammen med Gordon Wildschiødtz at opbygge søvnlaboratoriet i Glostrup og han udførte de første snorkeoperationer og nasal-CPAP behandlinger i Danmark.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patienterne skal være vågne Ifølge Jan Ovesen er vi bygget til at være vågne i 16-17 timer i træk. Derefter begynder vi at blive trætte, og reaktionstiden bliver længere. Patienter med søvnbesvær får ud over samtaler med en psykolog en uddannelse i, hvad der styrer søvnbehovet og et forbud mod at sove i løbet af dagen. Samtidig skal de gå senere i seng, end de plejer. ”Paradoksalt nok består behandlingen i, at de skal holde sig vågne. Sommetider er de så trætte, at de snupper sig en lur, mens de sidder i toget eller til et kedeligt foredrag. Selv om det bare er to minutter, stjæler de to minutters søvn noget af nattesøvnen. Hvis de gør det tit, er det et problem, for tidsmæssigt stjæler det dobbelt så lang tid, som de i virkeligheden er væk.” Jan Ovesen og hans kollegaer skaber et stort søvnpres hos patienterne og starter med at give dem en begrænset, solid søvn, så de ikke er udhvilede om morgenen og er trætte om dagen. På den måde lærer de at sove effektivt i kort tid. Når patienterne har lært det, bliver søvnen gradvist forlænget, til den når den mængde, de har brug for. Mange af Jan Ovesens patienter, der har problemer med at falde i søvn, har udviklet en ubevidst refleks, så sengen virker aktiverende.

ScanSleep En søvnkonsultation koster 2.500 kroner. En behandling ligger typisk mellem 10.000 og 15.000 kroner. ScanSleep har afdelinger i Aarhus, København og Aalborg. Du kan læse mere på: www. Scansleep.dk

BenzoRådgivningen Information og rådgivning om afhængighed af sove- og nervemedicin for brugere, pårørende og sundhedspersonale. Henvisning til anonym personlig rådgivning og støttegrupper. Telefonrådgivning mandag - torsdag kl. 18.00 - 20.00 samt onsdag kl. 9.00 - 11.00

Telefon 70 26 25 10 benzo@sind.dk www.benzo.dk


12

”De kan være trætte nede i stuen og falde i søvn foran fjernsynet og forsøger stille og roligt at liste i seng, men så snart de kommer ind i soveværelset, er de lysvågne. Det skal vi have kniven i. Vi kan mindske sengens stimulerende effekt ved at give patienterne en oplevelse af at falde i søvn og sove i deres seng. Vi lærer vores patienter et godt aftenritual, der skal sende signal til kroppen om, at nu skal den sove. Når de har været vågne 18 – 20 timer, falder de i søvn, og det bliver den nye reaktion på aftenritualet.” Det tager typisk et par måneder at lære at falde i søvn igen. ”Sommetider er vi oppe mod 20 år med søvnløshed, og så mange års indlærte vaner og dårlige mønstre, kan man ikke lave om på 14 dage.” Uro i benene giver dårlig søvn Et andet problem, der gør det svært at sove, er uro i benene. Lidelsen ses især hos ældre. ”Mange beskriver det som om, det kribler og krabler, og hos enkelte er det så udtalt, at det gør direkte ondt. De kan ikke sidde stille med benene, men må op at gå. Uroen kommer først på aftenen og holder sig i flere timer forbi det tidspunkt, man normalt går i seng på. Det aftager først ved to-tre tiden om natten, så deres søvn bliver for kort.” Nogle af patienterne døjer tillige med ufrivillige bevægelser af benene. Der kan være stor variation fra nat til nat. ”Det forstyrrer kvaliteten af søvnen. Det kan være virkelig voldsomt, nogle ligger og spjætter med benene op til 500 gange i løbet af en nat.” Man ved, at et signalstof i hjernen (dopamin) ikke fungerer optimalt hos patienterne, og tilstandene kan behandles effektivt med medicin. Snorken og apnø forstyrrer søvnen I de godartede tilfælde forstyrrer snorken kun en eventuel partner i dobbeltsengen, men hvis der i forbindelse med snorkningen er

Søvnmedicinsk Klinik Telefon København: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K

Telefon Århus: 3343 6190, man-fredag kl 9-12

Viborgvej 3 8000 Århus C

Telefon Aalborg: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Boulevarden 16 9000 Aalborg

tale om søvnapnø, som er gentagne kvælningsanfald på grund af luftmangel og fald i ilt koncentrationen, forstyrrer det også snorkerens søvn. ”Patienterne tror, at de har et godt sovehjerte. De fortæller, at de kan sove når som helst og hvor som helst. De kan altid sove. De falder i søvn til møder om dagen og er livsfarlige bag et rat. Om natten falder de i søvn inden hovedet rammer puden, men i virkeligheden lider de af søvnunderskud og klager ofte over, at de er mere trætte, når de vågner om morgenen, end da de gik i seng.” Den udtalte træthed skyldes, at kroppens alarmsystemer bliver aktiveret, hver gang iltkoncentrationen falder, og hjernen bliver revet ud af søvnen. På vej op mod vågenhed bliver svælgets muskler stimuleret, og der bliver fri passage for luften igen. Patienten registrerer det ikke, men får en overfladisk og afbrudt søvn. Enkelte har op til flere hundrede anfald med apnø på en enkelt nat. Ifølge Jan Ovesen er diagnosen let at stille og behandlingen effektiv. ”Tilstanden kan meget nemt afhjælpes ved, at patienten sover med en såkaldt næsemaske, der er koblet til et CPAP apparat (Continuous Positive Airways Pressure). ”Vi har fået udviklet nogle rigtig effektive apparater, som er næsten lydløse. Maskerne er bekvemme, så de er ingen fysiske gener ved at ligge med dem.” Selv om de fleste vil opfatte CPAP apparatet og masken som usexede, påpeger Jan Ovesen, at patienterne faktisk bliver mere sexede med den effektive behandling. ”Hvis manden lider af søvnapnø, er han altid træt. Han har ingen lyst og kan have problemer med rejsningen. Når vi behandler ham med et CPAP apparat, kommer han til at sove godt, vågner op om dagen, får lyst og hans rejsningsproblemer aftager. Og han skal først tage masken på bagefter, han skal jo ikke elske med masken på. Vi har oplevet enkelte hustruer, der har ringet og bedt os skrue lidt ned for apparatet, fordi deres mænd var blevet lidt for friske.”

10 gode råd om søvn • Sørg for at have en god seng, som passer dig med hensyn til størrelse, madrastype og sengeklæder. • Soveværelset skal have en passende temperatur, dvs. ikke for varmt og ikke for tørt. • Sengen er kun til søvn og sex. Undgå andre aktiviteter i sengen, således at sengen ikke forbindes med andet. • Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Dette styrker kroppens indre ur. • Undgå voldsom fysisk aktivitet, umiddelbart inden du vil lægge dig. Læg hellere træningen et par timer inden, du planlægger at gå i seng. • Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser, inden du går i seng. • Gå dog ikke sulten i seng. Tag i så fald et lille mellemmåltid, gerne med noget varmt at drikke fx beroligende te eller varm mælk. • Et varmt bad, umiddelbart inden du lægger dig, kan også være søvnfremkaldende. • Hvis du ikke kan sove eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op (for at undgå at skabe en betinget refleks, som forbinder sengen med ikke-søvn). Læs en bog (ikke for spændende), gæt kryds- og tværs eller lignende. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen. • Forsøg med forskellige afspændingsteknikker eller lyt til stille, beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv. Kilde: ScanSleep


13

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”De kan ikke følge med i skolen, og de kan ikke honorere kravene på en uddannelse. Mange dropper ud af skolen eller bliver fyret, hvis de har et job.” Nogle af de unge er yderligere belastet af anfald, hvor de falder i søvn et kort øjeblik, deres muskler bliver slappe, og de synker sammen som en klud. Anfaldene bliver tit udløst af følelsesmæssige påvirkninger. ”Hvis der er nogen, der fortæller en sjov vittighed, eller de bliver meget vrede, skvatter de fuldstændig sammen.” Det er langtfra alle patienter med narkolepsi, der har så spektakulære anfald. De fleste har det i langt mildere grad, hvor de bare får gele i knæene, taber noget ud af hænderne eller taber tråden i en samtale. Patienterne kan behandles med et stof, der stimulerer centralnervesystemet.

”Det er nok helt op mod 25 procent af den voksne befolkning, der lider af søvnløshed i perioder. Søvnløsheden starter ofte med en stresspåvirkning på grund af en skilsmisse, dårlig økonomi eller noget lignende,” forklarer Jan Ovesen. Narkolepsi er sjælden og spektakulær En mere sjælden søvnsygdom er narkolepsi. Den starter i puberteten og bliver ofte overset, fordi mange unge mennesker er trætte. ”Man tror, de er sløve, og at de ikke passer deres sengetider, så man slår det hen, at de er søvnige og falder i søvn om dagen.” Sygdommen er delvist arvelig og skyldes mangel på en signalsubstans i hjernen. Af ukendte årsager ophører produktionen af stoffet, og det bevirker, at patienterne har svært ved at holde sig vågne i lang tid ad gangen. Tilstanden har stor indflydelse på de unges liv.

ThevoVital

Vi kan hjælpe alle Det er Jan Ovesens erfaring, at han og hans kollegaer på søvnklinikken kan hjælpe stort set alle patienter. ”Vi kan ikke helbrede alle, men vi kan forbedre deres søvn, så de får en væsentlig øget livskvalitet. Nogle er nødt til at tage medicin resten af livet, nogle er nødt til at bruge et CPAP apparat resten af livet, og andre er nødt til at have en strikt søvnhygiejne. Men de kommer til at sove normalt og føre et normalt liv uden at bruge sovepiller.” Søvnklinikken Scansleep samarbejder medicinalindustrien og har flere forskningsprojekter i gang. Et af de forskningsområder, Jan Ovesen kunne tænke sig at gøre mere ved, er at hjælpe psykiatriske patienter til at sove bedre. ”Patienter med en psykiatrisk diagnose har næsten altid søvnbesvær. Det er en del af deres sygdom. Når man ser, hvad vi kan gøre for raske med søvnbesvær, er det oplagt at gøre noget for de psykisk syge også. De kan ikke blive helbredt for deres søvnbesvær, men vi kan forbedre deres søvnkvalitet og også deres livskvalitet. Her ligger et stort potentiale, der kan udvikles.”

NYHED!

- madrassen udviklet specielt til demente

Dit hjerte har brug for en god søvn!

Giver bedre søvnkvalitet, mere overskud i dagtimerne - og en større grad af samarbejde i daglige aktiviteter. Ring for demo...

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø. Tag en snak med din læge! Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

meyland·smith mobility and more

Meyland-Smith A/S · Industrivej 27 · DK-9830 Taars Tlf.: +45 98 96 19 85 · Fax.: +45 98 96 19 86 · www.meyland-smith.dk

Kidnakken 11, DK-4930 Maribo · Tel. +45 5475 7549 · www.maribomedico.dk


14

To timer og fire minutters mental indsprøjtning Chris MacDonald, den 182 centimeter høje råenergi-kilde er blevet danskernes sundhedsguru par exellence. Og lige nu er han på Danmarksturne med sit strong body – strong mind-set up. Vi fulgte sammen med godt 320 mennesker Danmarks bedste foredragsholder 2010. Det blev to timer og fire minutters røvsparkende krop- og kostuddannelse gennem glykæmisk indeks, kræftforebyggende kost, frie radikale og teenageropdragelse. • Tekst og foto: Christopher Glimberg Rønne · redaktionen@raskmagasinet.dk

”Det her handler om, hvordan man optimerer sig selv fra 80 til 100 %.” Chris MacDonald går ned i knæ for at understrege sin pointe, mens han kigger direkte ind i øjnene på så mange, som hans to varme øjne kan favne på de første stolerækker i den store sal på Grønnegades Kaserne i Næstved. Ikke én plads er tom. I skødet på den blandede flok ligger et 28 sider tykt kompendium, der skal være turguide på den kost- og livsstilsrejse for 399 kroner billetten, som den 38-årige MacDonald har inviteret publikum med ud på denne tirsdag aften. Fat i hestens manke ”Der skal være plads til usund mad. Det har vi alle brug for. Der er plads til, at man 65 dage ud af 365 dage siger: ”Til helvede med sund mad!”, hvis man tænker sig om de andre dage”. Den nytårsforsættende sal griner. For Chris MacDonald bunder vores trang til usund mad primært i en moralsk/ biologisk konflikt mellem ørene. Vores indre primitiv-hjerne, der gennem millioner af år er udviklet til at ville have sukker, fedt og salt får ofte det sidste ord over for den ydre del af hjernen, neocortex. ”Jeg plejer at bruge billedet, at den indre primitiv-hjerne er hesten, og den ydre del af hjernen er rytteren. Rytteren skal dressere sin hest, og det er svært for alle.” Chris fægter med de veltrimmede arme, mens der kommer endnu et af aftenens mange konkrete råd: ”Undgå situationer, hvor hesten bliver

Kinnerup Care En god oplevelse

OmsORG OG pLEjE EfTER EGET ønsKE Ønske om omsorg. Ønske om pasning af børn. Ønske om pleje. Ønske om ledsagelse. Ønske om oplevelser. Ønske om tilstedeværelse. VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet året rundt. Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

sluppet løs. Lad være med at betale inde på benzintanken, når du har tanket. Betal ved standeren.” Salen klapper. Bænkede tre gange sin egen vægt Det stod ikke skrevet i stjernerne over Seattle, at Chris MacDonald skulle ende som toptrænet sundhedsprofet i Danmark. Chris’ barndom var ikke nogen walk in the park. Hans store inspirationskilde, faren Cal, havde problemer med alkohol, og hans mor var manio-depressiv. Den spinkle Chris – da han startede på High School i Seattle vejede han bare 41 kilo – fandt gennem træning en vej til ankerkendelse og bedre selvfølelse. Klassiske styrketræningsøvelser og tusindvis af tunge kast med medicinbolde byggede muskelmasse på den charmerende drengs spinkle kropschassis. Chris MacDonald løftede nu pludselig tre gange sin egen vægt i High School-drengenes hofdisciplin – bænk pres. Og pigerne kiggede nu så meget til Chris’ side, at han endte med at score skolens hotteste pige. Den danske forbindelse blev skabt i USA, da Chris dér indledte et ni-årigt langt forhold til en dansk pige. Drevet af sine idrætsteoretiske studier havnede han i Danmark i 1999. Herfra er resten én lang, god historie om en positiv vinder, der sætter forandrende spor i mange af de mennesker, han krydser. Hua! Ifølge Chris MacDonald er motion og søvn vigtigere parametre for sundheden end kosten. ”Kosten er blevet det dominerende tema, fordi det er et meget konkret tema. De positive gevinster ved søvn og træning kan umiddelbart være sværere at forholde sig til”. Og spørger man den amerikansk-danske iron man er det forældrenes forbandede pligt at sørge for, at deres teenage-børn får deres 9-10 timers søvn hver nat. Han stiller sig med ekstra rank ryg, mens han skriver på flip over’en: HuA. ”HuA – Heard – understood – Accepted. Børn kan godt blive involveret i beslutningerne, men her er det altså forældre, der bestemmer – og for børnene gælder HuA – de skal høre, forstå og acceptere”. Og vi bliver lidt i ungdommen og søvnen. Chris giver en klar opskrift på en effektiv metode til at få danske skolebørn til at fare frem på ranglisten i PISA-undersøgelserne. ”Hvad nu hvis det ikke er vores undervisning i skolerne, der er noget galt med. Hvad hvis vores software er god (undervisningen,

”Sundhed kan sagtens gå for langt. Men vi skal forsøge at inkorporere nogle af de sunde ting, der alene ikke smager så godt. Der findes massevis af opskrifter på internettet til spændende retter,” forklarer Chris MacDonald. red.), og det er hardware’n (børnene) den er gal med, fordi de ikke får søvn nok og får for meget sukker. Vores børn har verdensrekord i slikforbrug. Sukkeret giver et svingende blodsukker, og det giver dem en dårligere koncentration. Det er også bevist, at indlæringen falder med 35 procent, når teenagere gennem bare tre døgn i træk får en halv time for lidt søvn per nat”. Sådan går aftenen hurtigt. Fra den ene tankevækkende pointe til den anden. En altid veloplagt MacDonald – naturligvis klædt i uniformen – tætsiddende sort Boss t-shirt og mørke jeans – holder publikum i sine stærke hænder, mens han uddanner og joker på sit charmerende amerikanskdanske. Tro På Lortet Spørger man en af landets mest efterspurgte foredragsholdere, kan vi ved at ”gå tilbage” til en kost, som vi indtog for 50 år siden, være med til at forebygge kræft. ”Den traditionelle nordiske kost med bær, bælgfrugt og kål, fisk og godt


15

” I en tempofyldt og crazy-busy hverdag,

glemmer vi nemt det faktum, at et menneskes fundament bygger på vores krop og psykes styrke og tilstand.”

”Aldrig har vi haft så mange muligheder for at spise sundt, og aldrig før har vi spist så usundt som nu.”

”Det bedste råd mod depression er: God kost, søvn, motion, social kontakt og Omega 3 fedtsyrer,” siger Chris MacDonald.

kød kan være medvirkende til at forebygge kræft,” fortæller Chris, der i sommer mistede sin far til kræften. ”Den rammer 1 ud af 3 herinde og snart 1 ud af 2. Men vi kan gøre noget.” Vi skal væk fra de raffinerede, industrialiserede madvarer – tilbage til de naturlige madvarer. Chris MacDonald: ”Nature has the answers. Og drop mad-produkter med flere end fem ingredienser.” Lidt senere i foredraget kommer endnu et kostråd: ”Vidste I at en BigMac kan stå tre uger uden der gror bakterier på den? Det er nok ikke meningen, at vi skal spise mad, som skal stå tre uger, før bakterierne vil spise den.” Chris Macdonald har ikke meget til overs for kostråd, der hævder, at vi skal spise efter vores blodtype. ”Folk må spise efter deres blodtype eller hårfarve. Så længe det ikke skader dem, er det fint for mig. Men det hjælper ikke en skid.” Han skriver tre bogstaver på det blanke papir igen. ”TPL” denne gang. ”Tro På Lortet. Vil man spise efter sin blodtype eller hårfarve kræver det en masse TPL, for det er bevist, at det ikke virker.” Vi er færdige. Det veltrimmede energibundt på scenen ser ud som om, han kunne fortsætte i timer. Chris lukker fire minutter senere end planlagt. 320 lokale tilhørere klapper, mens de

sirligt folder kompendiesiderne, så de kan ligge i frakkelommen. I morgen er det en ny by i provinsen. Nye ryttere skal uddannes i kunsten at dressere deres indre hest.

Prisvindende Chris MacDonald I 2001 vandt MacDonald Young Scientist of Europe, der uddeles af European College of Sports Medicine. I 2007 blev Chris MacDonald tildelt Kellogg’s Kommunikationspris. I 2008 blev MacDonald hædret med Bevægeapparatets Årtis Skulpturpris og Livsprisen 2008. I 2010 vandt Chris MacDonald One2speaks kåring ’Danmarks Bedste Foredragsholder 2010’ i kategorierne ’Sundhed’ og ’Sjoveste Foredrag’.

Behov for genoptræning? Hofte • Knæ • Ryg • Hjerte • Cancer • Osteoporose

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder. Ring på telefon 45585850 eller send en mail til gpl@skodsborg.dk Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

SKOdSBORG LæGeCenteR Telefon: 45 58 58 58 • www.skodsborg.dk


16

Tag ansvar for dit liv Da Chris MacDonalds far fik konstateret kræft, brugte far og søn meget af den sidste tid sammen. En af de ting, Chris lærte af sin far, inden han døde, var, at man ikke skal have ondt af sig selv. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Chris MacDonald har netop udgivet sin bog ”Du er ikke alene”. I bogen fortæller han om sit tætte forhold til sin far. Deres venskab hjalp Chris gennem hårde tider, så det var et ekstra hårdt slag for ham, da han i januar 2009 fik at vide, at hans far havde kræft og næppe ville overleve sygdommen. Han døde i juni 2010. Under sygdomsforløbet talte Chris meget med sin far, og det fik ham til at reflektere over sit eget liv. Disse samtaler med faderen er udgangspunktet i bogen ”Du er ikke alene”. En af de episoder, der gjorde størst indtryk på Chris, var, da faderen var et halvt år inde i sin kræftbehandling. De sad begge i venteværelset på hospitalet, hvor faderen skulle ind til den femte af i alt seks runder kemoterapi. Med et intenst blik i de mørkebrune øjne fortæller Chris om venteværelset.

Chris MacDonald • Født 10. januar 1973 • Opvokset i USA • Kom til Danmark i 1999 • Uddannet fysiolog fra Københavns Universitet • Kendt fra tv-programmer som ”By på Skrump”, ”Chris og chokoladefabrikken” og ”Chris på skolebænken” • Blev i 2005 nummer to i Race Across America, hvor han på 10 dage cyklede 5.000 km tværs over Amerika

”Du er ikke alene” af Chris MacDonald er netop udkommet på Forlaget Turbulenz. Bogen er på 456 sider og koster 349,95 kr.

”Jeg kan huske, at jeg sad og kiggede rundt på folk. Man kunne næsten altid se, hvem der var kræftpatienter, og hvem der var pårørende. Det var deres øjne. Kemogiften rammer dem alle. Der var altid det blik i patienternes øjne. De sad i deres livs kamp. De var presset til det yderste, og der skulle ikke meget mere til, før alt i dem knækkede. Man kunne se det i deres blik.” Ingen selvmedlidenhed På det tidspunkt havde Chris og hans far kæmpet mod kræften i seks måneder. En kvinde, der var i kemobehandling, spurgte Chris’ far, hvordan han havde det. Han svarede, at han bare var glad for, at han var i stand til at være der og få behandling. ”Jeg blev glad og overrasket over at høre de ord fra ham. I ventesalen sad andre kemopatienter. Deres øjenbryn var faldet af, og deres ansigter var udmagrede. De var mærket af kampen mod

Fås i Matas og Helsekostbutikker Kompromisløs kvalitet fra Biosym! Læs mere på www.biosym.dk

Ny version med Magnesiumpidolat som er en ny, spændende organisk kilde til Magnesium, der er blevet vurderet og godkendt af førende europæiske forskere. Magnesium spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af en normal fungerende muskelfunktion, herunder hjertemusklen.


Projektet Fuck Cancer ”Der er ingen garantier her i livet og du kan få kræft selvom du lever livet ”by the book”. Ud fra den videnskabelige litteratur og erfaringer med Cal’s kræft, så kan livsstil potentielt spille en stor rolle og faktisk gøre en forskel. At træffe sunde valg - spise sundt, sove, være mentalt stærk og være fysisk aktiv er ingen garanti, men uanset hvordan man vender og drejer det, så vil sunde valg ikke påvirke helbredet i negativ retning. Så hvorfor ikke vælge at gøre en indsats – være proaktiv og være informeret om hvad du kan gøre før, under og efter kræft?” Læs mere om Chris MacDonalds projekt på www.fuckcancer.dk

kræften. Det samme var min far. Jeg forstod ikke, hvordan han kunne være så positiv. Jeg spurgte ham, om ikke han syntes, det var en lille smule uretfærdigt.” ”Han svarede, at han syntes, det var synd for de unge mennesker, men han havde ikke ondt af sig selv. ’Mange af dem, der sidder her, har ikke selv haft noget at skulle have sagt, da de fik kræft. Det havde jeg. Alkoholen og mine spisevaner har jo haft del i, at jeg fik den her sygdom, og det er mit ansvar. Og det er så svært at tage ansvar og samtidig synes, at det er synd for én selv,’ sagde han. De ord glemmer jeg aldrig,” fortæller Chris om ordene, der fik ham til at tænke tilbage på tiden i gymnasiet.

Foto: Privatfoto.

Mobbet i skolen Da Chris gik i gymnasiet, var han lille og han blev mobbet på skolen. Nogle af de store drenge tvang hans hoved ned i toiletkummen og skyllede ud. Det udviklede sig til et fast ritual. Chris var ulykkelig og havde ondt af sig selv. På et tidspunkt holdt han helt op med at gøre modstand. Han holdt op med at hyle og skrige, og viste ikke, hvor ked af det han blev. Når han ikke kæmpede imod, var det ikke længere så sjovt for de store drenge. Mobningen stoppede, og langsomt blev Chris mere eller mindre accepteret af de andre. I dag er han ikke i tvivl om, hvad der gjorde, at han klarede sig gennem den svære tid. ”Det hele begyndte med min fars hjælp. Han stillede mig over for et valg og fortalte, hvad konsekvensen ville blive. ’Vil du have

Foto: Privatfoto.

17

Sammen med sin far besteg Chris det amerikanske bjerg Mount Rainier efter Cal havde fået diagnosen kræft i spiserøret.

ondt af dig selv, eller vil du kæmpe?’ I livet kommer vi alle ud for problemer, og vi har to muligheder. Vi kan klynke over dem, eller vi kan forholde os til dem og prøve at løse dem’.” ”Min tid på gymnasiet lærte mig, at verden ikke altid er retfærdig, at livet vil kræve det urimelige af os alle. Vi vælger det ikke selv. Det eneste, vi vælger, er, hvordan vi vil møde det. Alt det blev jeg ved med at have i tankerne, også da min fars kræft var slået ned, og jeg vidste, at den en dag ville vende tilbage og tage ham med sig. Og da smerten var størst, tænkte jeg på det, han havde lært mig i mine unge år og dengang i venteværelset: at jeg et sted, dybt inde i smerten, stadig havde valget om, hvordan jeg ville møde den.”

Bløder dit tandkød, eller har du fået konstateret parodontose? Parodontal undersøgelse Ifølge nye tyske og amerikanske undersøgelser lider op mod 80% af befolkningerne over 40 år af varierende grader af marginal parodontitis. Parodontal sygdom er en microbiel udfordring i et sådant omfang, at parodontal infektion regnes for at være en af de mest almindelige infektioner i verden. Just smile klinikken i København anvender test fra scandibiomedical.

Chris’ far, Calvin MacDonald, døde af kræft i sommeren 2010. ”Det var en værdig død, gracefully og jeg kan officielt sige, at min far er den modigste mand jeg nogensinde har mødt og jeg har mødt mange modige mennesker.”

For yderligere information kontakt Just smile på tlf. 33 13 42 13. Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København K Distribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . Jan@lighthousedental.dk


18

Kvinder og kræft Rigtigt mange kvinder bliver hvert år ramt af kræft. I langt de fleste tilfælde indgår kemoterapi som en del af behandlingen og så godt som alle kvinder mister derfor hovedhår og øvrigt hår, så også øjenbrynene forsvinder. Heldigvis findes der forretninger over hele landet, som har specialiseret sig i det, kvinder med kræft har brug for, hvad enten det er proteser, parykker, kurser, hjælp til at lægge make up eller behov for at få tatoveret nye øjenbryn. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Behandlersystemet har en tendens til at bagatellisere hårtab. ’Ondt i håret’, skrevet af journalisten Anne Nielsen, udkom sidste år og den dokumenterer via talrige interviews, at det at miste håret kan føles lige så slemt eller endog værre end selve årsagen, nemlig kræftsygdommen. For håret er alt, siger Anne Nielsen. Vores hår er magisk, magtfuldt, helligt, farligt. Og håret eller mangel på samme er et symbol med et utal af fortolkninger. Håret er so oder so noget af det første man lægger mærke til ved en kvinde og i vores kultur er især det lange hår uløseligt filtret sammen med opfattelsen af skønhed og femininitet. Det er derfor ikke underligt, at det at miste sit hår er forbundet med følelsen af tab, sorg og mistet identitet. Giver følelse af magtesløshed at miste håret ”Behovet for at have hår på hovedet mærker man først den dag, man selv står i situationen,” siger Carina Erwin, der er uddannet frisør samt hårspecialist og ejer forretningen, der bærer hendes navn. ”Kvinder kan føle en magtesløshed overfor, at de vil komme til at miste deres hår eller at deres hår allerede er faldet af

i forbindelse med en kemobehandling. ’Nu ser jeg rigtigt syg ud’, siger mange kvinder, når de fortvivlede kommer her. De fleste piger eller kvinder ved, hvor meget det betyder, at lige netop deres hår ser ud, som det plejer. De fleste kender også fornemmelsen af at være blevet klippet af en frisør, der ikke forstår, hvordan man kan lide sit hår og det kan føles helt forkert at gå af sted med hår, det er blevet for kort, for bobbet eller lignende. Når vi sælger parykløsninger, skal parykken gerne blive en del af den enkelte, så man får et naturligt liv med paryk.” Carina Erwin har altid beskæftiget sig med hår. ”Min egen baggrund for at beskæftige mig med hår og parykker er en naturlig del af min opvækst. Mine forældre har lavet parykker siden 1960 og min mor og farmor lavede selv parykker helt fra bunden,” fortæller hun ikke uden en vis stolthed og fortsætter: ”En af mine kunder, en smuk ung kvinde, der var brystopereret, havde haft et smukt langt hår, inden hun blev syg. Hos mig fik hun en langhåret paryk, der fuldstændigt lignede hendes eget hår. ’Jeg føler mig vildt lækker og kvindelig med hår,’ sagde hun bagefter til mig.”

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LIVSMESTRING

For dig der har mistet din livspartner Livskvalitet og netværk Vi byder velkommen til et inspirerende ophold på Vedbygaard med fokus på livskvalitet og samvær. Et ophold for dig der har mistet din livspartner. Du stifter bekendtskab med vigtige redskaber til at bevare et aktivt liv. Der vil være cirka 10 personer på det enkelte hold.

LEvERANDØR TIL hoSPITALER og KoMMuNER TIDSbESTILLINg

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK

Vedbygaards personale Ved ankomsten tager Vedbygaards personale imod dig, og sammen finder I ud af, hvordan du får det bedste ud af dit ophold. Vores personale er sundhedsfagligt uddannet. Kontakt og bestilling For mere information og bestilling af ophold kontakt personalet på Vedbygaard: Hovsøvej 5 · 4291 Ruds Vedby · Tlf. 5826 1003 · vedbygaard@diakonissen.dk

STILFuLDT - DISKRETIoN - hØj KvALITET - FØLgER MoDEN

Læs mere på www.vedbygaard.dk


19

Foto: Privatfoto.

Landsforeningen mod Brystkræft vil bekæmpe tabu Flere kvinder overlever brystkræft. Selv om glæden over at have klaret sygdommen er stor, kan livskvaliteten efter operationen, strålebehandlingen og kemoterapien være forringet på grund af smerter fra fx lymfødem, operationsar og strålebehandling. Mødet med brystkræften kan efterfølgende også belaste psykisk i form af fx angst for tilbagefald. Alt det kan man efterhånden tale om og søge at behandle så godt som muligt. Men seksualitet efter brystkræftbehandling er stadig et tabu. Kvindeligheden og selvopfattelsen kan påvirkes af det bortopererede bryst eller rekonstruktionen af brystet, og en bivirkning ved medicinen kan være tørre slimhinder. ”Landsforeningen mod Brystkræft har naturligvis primært fokus på kvaliteten af behandlingen, så flest mulig overlever brystkræft. For rigtig mange er der heldigvis et langt liv efter brystkræftbehandlingen, og det liv skal være så godt som overhovedet muligt. Derfor tager vi nu også fat på emnet seksualitet efter brystkræftbehandling”, siger formand Karsten Skawbo-Jensen. ”Mange har fortalt mig, at man på sygehusafdelingerne er gode til at informere om prognoser og bivirkninger. Men jeg har endnu ikke mødt én patient, som har sagt, at sundhedspersonalet berørte emnet seksualitet efter brystkræftbehandling. Mange er derfor helt uforberedte over for lige præcis den udfordring, og den er svær at tale om. Derfor skal der også fokus på det emne,” siger han.

Wellness for kvinder i kemopterapi Carina Erwin har nu i flere år lavet arrangementer for kvinder med kræft, hvor de kan komme en eftermiddag i Sundhedscentret for Kræftramte (i Ryesgade i København, red.) og få hjælp til at føle sig bedre tilpas bl.a. ved at møde andre piger, der bruger paryk. Kvinderne får mulighed for at udveksle erfaringer og finde ud, hvad man kan med hensyn til parykker, men også med hensyn til make up. Med en rigtig parykløsning kan man føle sig mere fri,

føle sig mere naturlig. ”Den rigtige paryk kan være med til at give en et energiskub, hvis man synes tingene er svære,” forklarer Carina Erwin. ”For kemo kan være meget hård at komme igennem. Man kan føle sig meget træt og have svært ved at genkende sig selv.” Håret er en stor del af vores kvindelighed ”Da jeg for mere end 3 år siden startede ’Wellness for kvinder i

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

S m u k u den h år Vi har tænkt på helheden, så du kun skal tænke på dig … Christine Headwear giver dig et attraktivt udvalg af smukke, special­ designede tørklæder, hatte, kasketter og turbaner i 100% naturlige og åndbare materialer. Produkterne er gennemtestede og føles meget behagelige at have på. Alle Christine­produkter er desuden tilskudberettigede. Se udvalget og find nærmeste forhandler på www.christineheadwear.dk eller kontakt Mediq Danmark for nærmere information.

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Mediq Danmark A/S Kornmarksvej 15­19, DK­2605 Brøndby, Tlf. + 45 3637 9130


20

Nabila Kehlet er kræft- og alopeciapatient, uddannet sygeplejerske og har i dag forretningen La Vida Nabila, hvor hun sælger hårløsninger bl.a. også ’Hår for Livet’, som man kan leve et helt naturligt liv med. Læs mere om ’Hår for livet’ på www.parykker.dk

kemoterapi’ var det med det ene formål at give pigerne eller kvinderne selvtillid og inspiration til at få et naturligt liv med paryk. Nogen har det fint med at gå uden hår på hovedet, men langt de fleste har det med håret som med tænderne. Vi ønsker ikke at gå uden tænder i munden.

Kæmpe udvalg i kvalitetsparykker Ekspert i speciallavede løsninger Forhandlere i hele landet - også på Sjælland. Besøg bl.a. vores forhandler i Charlottenlund; La Vida Nabila. Læs meget mere om os på

www.parykker.dk 98 10 32 11

Budolfi Plads 9 • 9000 Aalborg • 98 10 32 11

Håret er en stor del af vores kvindelighed. Til ’Wellness for kvinder i kemoterapi’ er det muligt at møde andre i samme situation og blive inspireret til både lækkert og naturligt hår, forskellige former for lækre hovedbeklædninger, der kan være et fint supplement til parykken, samt inspiration

til naturlig makeup. Der vises herudover moderne hjælpemidler til bryst- og underlivsopererede samt gives input til at finde sin kvindelighed. Vi spiser lidt sundt og lækkert og får en lille smagsprøve fra husets diætist,” forklarer Carina Erwin om de populære arrangementer, som det

Find yderligere information Nabila Kehlets forretning, La Vida Nabila, ligger på Jægersborg Alle i Charlottenlund. Arrangementet ’En Dans på Roser’ gentages til efteråret. Læs mere på www.lavidanabila.dk Carina Erwins parykatelier ligger på Gammel Kongevej på Frederiksberg og ejes af Carina Erwin, der er 3. genration af en familie af parykspecialister. Læs mere på www.carinaerwin.dk Svaneklinik i Lyngby ejes af Pia Hermann, der er sygeplejerske, og hendes mand, der er læge. Svanekliniks sortiment er bredt med brystproteser, nødvendigt tilbehør, parykker samt behandlingsprogrammer, som kan gøre tilværelsen lidt nemmere og mere behagelig for den enkelte. Svaneklinik forhandler også lingeri og badetøj og har en glimrende hjemmeside. Læs mere på www. svaneklinik.dk Landsforeningen for kvinder med brystkræft er en forening, der arbejder for at forbedre vilkårene for brystkræftpatienter. Læs mere på www.brystkraeftforeningen.dk


21

isabelfriis Tidligere supervisor hos Tidligere supervisor House ofhos Waldorf Aps House of vedWaldorf KirstenAps & Finn Waldorf ved Kirsten & Finn Waldorf

Ekspert i alle de nye påsætnings metoder. Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår. Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår. Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for Life Hair Integration - Hair Extensions 100% Ægte Hår Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den. Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling. Ring på 60130202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale...

Svaneklinik i Lyngby forhandler både proteser, tilbehør, hudplejeprodukter, lingeri, badetøj, hovedbeklædning og parykker. Klinikken har også en fin webshop. er gratis at deltage i, men som dog kræver tilmelding i forvejen. Carina Erwin afholder mellem 4 og 5 arrangementer om året for kræftramte kvinder. Ung mor med permanent hårtab hjælper andre til at få det bedre Nabila Kehlet var en glad ung mor til to små børn og en engageret sygeplejerske, da hun i løbet af meget kort tid mistede alt sit hår. Diagnosen lod ingen tvivl tilbage. Hun havde alopecia og ville aldrig få sit hår igen. Umiddelbart efter fik hun kræft. Men det slog hende ikke helt ud. Tværtimod tog hun efterfølgende en supplerende uddannelse som frisør med speciale i parykker og hun hjælper i dag børn og voksne mænd og kvinder, der enten har mistet håret midlertidigt eller for altid, i sin forretning ’La Vida Nabila’ i Charlottenlund. For nylig har hun derudover suppleret med en uddannelse i tatovering, så hun kan tatovere øjenvipper, dvs. en eyeliner langs vippekanten, og øjenbryn på kræft- og andre patienter. Og ligesom Carina Erwin gør Nabila Kehlet også en stor indsats for de mange kvinder, der bliver ramt af kræft og hårtab ved at lave arrangementer for kræftramte kvinder. Nabila kalder sine arrangementer for ’En dans på roser’. En Dans på Roser – en gratis forkælelsesdag Nabila Kehlet lavede det første arrangement i efteråret 2010 og det blev så stor en succes, at hun netop har gentaget succesen i begyndelsen af april måned. ’En dans på roser’ er begge gange blevet afholdt i meget smukke rammer, nemlig på Bernstorff Slot, som ligger på Jægersborg Allé i Gentofte nord for København. Arrangementet er en gratis forkælelsesdag for kræftramte kvinder og deres pårørende. Dagen er fyldt med livsglæde og humor, hvor de deltagende kvinder bliver forkælet af La Vida Nabilas perso-

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk

Expert i alle de nye påsætnings metoder. Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår. Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår. · Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for life · Hair integration - Hair extensions · 100% Ægte Hår Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den. Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling. Ring på 6013 0202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale.

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk


22

Såvel Carina Erwin som Svaneklinik forhandler de mange fine tørklæde- og turbanløsninger fra Lido Design, der har specialiseret sig i hovedbeklædning af bambusfibre, der er antibakterielt og blødt som silke. Læs evt. mere på www.lidodesign.dk. nale, som alle kender betydningen af hjertevarme og latter under sygdomsforløb. Til arrangementerne har Nabila Kehlet også hver gang inviteret eksperter inden for livsstil, sundhed, skønhed, dans og fotografi, så ’En Dans på Roser’ har været både sjov, skøn og energifyldt. Nabila Kehlet bruger gerne sig selv i bestræbelserne på at hjælpe andre kvinder (samt mænd og børn) med hårtab og hvis det kan være med til at nedbryde usikkerhed og barrierer, så viser hun, at også hun er parykbruger ved slet og ret at tage håret af. Svaneklinik har fokus på helheden ”Vi giver omsorg hver dag til alle de kvinder, der kommer her hos os, som er kræftsyge og som har særligt behov for råd og vejledning eller for at få en paryk, anden hovedbeklædning eller hvad det nu skal være. Vi har det hele – vi har fokus på helheden,” siger Pia Hermann, der er sygeplejerske og som sammen med sin mand ejer Svaneklinik i Lyngby i Nordsjælland. Svaneklinik er en af landets førende klinikker med ansatte, som alle er eksperter i de hjælpemidler, der gør livet lettere for kvinder med kræft. ”Det er utroligt vigtigt med de rette omgivelser og den rette stemning, når man som brystkræftopereret skal ind og prøve for eksempel en protese eller en paryk. Så vores lyse lokaler her på hovedgaden i Lyngby, er et sted, der er som bygget til formålet,” fortæller Pia Hermann. Klinikken har små private rum, hvor kunderne kan tale i fred og ro med personalet, og hele klinikken har en meget feminin indretning, så man virkelig kan mærke forskellen fra de kliniske hospitaler. Alle ansatte har en

Har du kræft eller anden kritisk sygdom? ... og har du brug for hjælp til følgende... • Håndtering af belastninger og stressfaktorer, du møder under og efter sygdomsforløbet • Hvordan dine tanker og adfærd kan bidrage til stress – og hvordan du kan ændre på dette • Håndtering af de svære følelser, der naturligt følger en stressfyldt situation • Direkte og mere åben kommunikation som værktøj til at opnå bedre social støtte • At slappe af i krop og tanker gennem afspænding, visualisering, meditation

”Livet med kritisk sygdom” – Er et effektivt og veldokumenteret gruppebaseret kursusforløb i håndtering af de belastninger og stressfaktorer du møder under og efter sygdomsforløbet.

Afdelinger i Århus og Kolding – Besøg www.allevia.dk eller ring og hør nærmere på tlf. 8880 2500


23

sundhedsfaglig baggrund. ”Det er vigtigt, at de ansatte har den rette baggrund, for der kommer ofte spørgsmål om sygdomme, og kunderne snakker og vender deres situation meget,” fortæller Pia Hermann. ”Mange af de kvinder, der kommer her, fortæller at noget af det værste, de oplever som kræftpatienter, er at miste håret. For når man mister håret, så er det helt tydeligt, at man er syg. Hvis man derimod har en fin og god paryk, er der intet bemærkelsesværdigt ved en. Bortset fra, at der er det med brynene,” som Pia Hermann udtrykker det. ”Men nu er der kommet en fiberpen, man kan tegne øjenbrynene op med og hvor der kommer små fibre ud, så øjenbrynene ser meget mere naturlige ud.” Fik tatoveret øjenbryn og vipper før hårtab Nina Blad har altid lagt vægt på at se pæn ud. Så da hun fik brystkræft og skulle i kemoterapi, vidste hun, at det ville blive svært at møde sit eget spejlbillede efter det uundgåelige hårtab og tab af øvrigt hår. ”Man ser meget nøgen ud uden øjenvipper og øjenbryn,” siger hun. Så da hun hørte om muligheden for at få tatoveret øjenbryn og vipper hos La Vida Nabila, vidste hun, at det var noget for hende. ”Jeg fik en ny kæreste for to år siden og vil gerne se godt ud for ham og kunne vågne op om morgenen uden at ligne en asparges.” Nina fik tatoveret øjenbryn for to måneder siden, før hun mistede sine øjenbrynshår. Hun fik først lavet brune øjenbryn, men har så efterfølgende fået lavet dem i en mere grå tone, der passer bedre til hendes blonde udseende. ”Nu ser det rigtig flot og

naturligt ud,” siger hun. Tatoveringen holder i omkring tre år, idet den hen ad vejen bliver blegere. ”Jeg vidste, jeg ville blive glad for det. Jeg havde ikke lyst til både at have kvalme og samtidigt se syg ud. For at forløbet skulle være godt, skulle jeg også se godt ud. For man føler sig endnu mere syg, når man ser sådan ud uden hår.” ”Jeg ser faktisk lidt flottere ud nu med nyt hår, fine øjenbryn og vipper. Lidt smartere og lidt mere stylet. Det ville være godt, hvis flere kvinder fik det gjort, for det øger selvværdsfølelsen. Så der burde være offentligt tilskud til det, hvilket der slet ikke er, for det er ikke alle, der har råd til det,” lyder opfordringen fra Nina Blad.

Kræft rammer især ældre De forskellige kræftsygdomme har forskellig aldersprofil, men som hovedregel rammer kræft ældre mennesker. Hvert år får ca. 79 mænd ud af 100.000 og 115 kvinder ud af 100.000 i aldersgruppen 30-34 år en kræftdiagnose. I aldersklassen 75-79 år forventes hhv. 3.359 og 2.110 tilfælde per 100.000 i aldersgruppen. Kilde: www.cancer.dk

Har du type 2 diabetes og for højt blodtryk? Har du type 2 diabetes og for højt blodtryk, så er det måske dig, vi søger til afprøvning af ny medicin. Du kan deltage, hvis:  Du er mellem 18 og 89 år.  Du får tabletter for din diabetes.  Din HbA1c (langtidsprøve) er mellem 7,0 og 10,0  Dit blodtryk er mindst 140/85 mmHg og højest 165/105 mmHg  Du er i behandling med mindst to blodtrykssænkende tabletter Projektet varer ca. 5 måneder, og du vil skulle møde til i alt 9 kontroller på: enten Steno Diabetes Center eller Hillerød Hospital eller Frederiksberg Hospital Du skal ikke undvære din sædvanlige blodtrykssænkende behandling, mens du deltager. Projektet er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet. Er du interesseret i at vide mere, så kan du kontakte:

Projektsygeplejerske på telefonnummer 3075 3811


24

Omsorg og støtte til kræftpatienter på Maggie’s Cancer Caring Center Da Maggie Keswick Jencks fik brystkræft, havde hun ud over behandling også behov for et sted, hvor hun kunne få støtte og rådgivning og møde andre kræftpatienter. Det fandtes imidlertid ikke. Med udgangspunkt i hvad hun selv følte, hun havde behov for, etablerede hun derfor i 1996 Maggie’s Cancer Caring Center i Edinburgh i Skotland som et supplement til medicinsk behandling på det nærliggende hospital. Behovet har vist sig at være så stort, at der i dag er fem centre i Skotland og et i London.

Det er meget fredfyldt, når Grazia Zani med afdæmpet stemme fører os ind i en dyb afslappet tilstand. Følelsen forstærkes af den dæmpede musik og skvulpene fra det store akvarium. Solen er lige brudt igennem Glasgow-regnen og strømmer ind gennem vinduerne. Med sofaerne, de mange puder og det bløde tæppe i douce farver, kunne vi være på besøg i en almindelig, hyggelig dagligstue. Hjemme hos en mere velbjerget person skal man måske tilføje. Men det er mandag eftermiddag, og afspændingsgruppen på Maggie’s Cancer Caring Center mødes. Fra køkkenet nedenunder summer stemmerne fra andre brugere, nu og da krydret med en lattersalve. Her kommer ikke kun mennesker, som er eller har været kræftsyge, men også deres familier og andre, som føler sig berørte og har brug for en eller anden form for støtte. Maggie’s Cancer Caring Center er tænkt som et supplement – hverken konkurrent eller alternativ – til den medicinske behandling på National Health Service-hospitalet, som man har et tæt samarbejde med. Det er altså ikke et tilfælde, at Maggie’s her i Glasgow ligger lige ved indkørslen til hospitalet Western

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger? Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare. I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig? Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg

Foto: Hillevi Nagel.

• Af Margareta Omsäter · redaktionen@raskmagasinet.dk

Christine og Fred Caldwell er glade for at komme på Maggie’s, for her møder man mennesker med lignende erfaringer, og man behøver aldrig at holde facaden. ”Det er først her, at jeg har kunnet tale om kræften og mine oplevelser,” siger Christine.” Infirmary, der har til huse i universitetets ombyggede portnerbolig. Ugens højdepunkt at komme på Maggie’s Christine Caldwell sidder i en lænestol og ’lander’ efter afspændingsøvelserne. Hun glæder sig allerede til næste mandag, siger hun med et smil. Det seneste år, hvor hun har kæmpet med mavekræft, har disse seancer været ugens højdepunkt. En hviledag. Nu har hun også genvundet stemmen, som hun mistede både på grund af selve kræftbehandlingen og som en psykisk reaktion. Takket være øvelserne kan hun kontrollere musklerne i taleapparatet bedre, samtidig med at uroen og angsten er blevet mindre. Og hun sover også meget bedre. Christine fortæller, at hun altid har

været nervøs og ængstelig, når hun skulle til scanning. At ægtemanden Fred eller deres datter har været nødt til at tage med. Fred indskyder en bemærkning om, at det sikkert er skræmmende at køre ind i ”tunnelen”. Før den seneste undersøgelse gennemgik Grazia Zani og Christine imidlertid hele konsultationen i tankerne og trin for trin, samtidig med at de trænede afspænding. ”Efter det tog jeg helt uden problemer alene på hospitalet,” fortæller Christine med stolthed i stemmen. Ægtemanden Fred deltager også i øvelserne, og han synes, at den mulighed er tegn på en vigtig indstilling på Maggie’s: ”Kræft rammer ikke kun den, som er syg, men hele familien. Desværre virker det ikke, som om man er bevidst om det i hospitalsvæsenet.” Christine og Fred Caldwell er enige om,

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. De er ikke omfattet af rygeloven Læs hvad 150 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · E-mail: h@ppy.dk

Maggie’s Cancer Caring Centre Det første Maggie’s Cancer Caring Centre blev åbnet i november 1996 i en ombygget stald ved Western General Hospital i Edinburgh. I dag er der fem centre i Skotland og et i London. Flere er ved at blive etableret andre steder i Storbritannien samt i Hongkong og i Barcelona.


25

Drives udelukkende med midler fra velgørenhed Da kunstneren Maggie Keswick Jencks udarbejdede ideen til centrene, tog hun ganske enkelt udgangspunkt i sine egne følelser, og hvad hun selv ud over den medicinske behandling kunne have behov for som brystkræftpatient. Centrene drives af en stiftelse og udelukkende med midler fra velgørenhed. Caroline Miller, fundraiser i Glasgow, fortæller, at

veauer, er en vigtig del af aktiviteterne med Gillian Hailstones og hendes kolleger eller med en psykolog, når der er brug for det. I tilfælde af økonomiske spørgsmål og for at få mere håndfaste råd om fordele og ydelser, som kan være til nytte i den aktuelle situation, kan man tale med en Benefits Adviser. Der tilbydes også mange kurser og programmer. Da hvert center skal være fast forankret i sit nabolag, varierer udbuddet i en vis udstrækning. I Glasgow kan man lige nu f.eks. vælge yoga, ’Look good, feel better’, kreativ skrivning og støttegrupper for forskellige kræftformer. Alle nye programmer afprøves først på et af centrene efter at være blevet præsenteret af en intern komité med forskere og praktikere. Pilotstudiet bliver senere gennemgået af samarbejdspartnere på universiteter og hospitaler, inden programmet bliver introduceret på de øvrige centre.

Sygeplejerske Gillian Hailstones arbejder som Cancer Support Specialist, men er også leder af Maggie’s Glasgow.

Kræftpatienter, pårørende, frivillige og ansatte mødes i køkkenet på Maggie’s Cancer Caring Center i Glasgow.

hun skal have 300.000 pund ind årligt. Eller rettere sagt: Opgaven er at støtte og opmuntre mennesker, som gennem forskellige arrangementer og aktiviteter kan bidrage til finansieringen. Under samtalen træder tre kvinder ind i køkkenet for at aflevere et bidrag. De er pårørende til en afdød bruger på Maggie’s, og i weekenden arrangerede de et cykelløb på deres hjemø for at samle penge ind til centret. Et andet eksempel – i en anden division – er den kendte golfspiller Colin Montgomerie, som for anden gang er i fuld gang med at skaffe penge, tre millioner pund, til et komplet Maggie’scenter i Aberdeen.

”Aktiviteterne på Maggie’s er udviklet ud fra et solidt grundlag af forskning,” understreger Gillian Hailstones. I denne sammenhæng skal vi huske centrenes hjerte: Muligheden for bare at smutte forbi, når ånden kommer over en, og sidde et øjeblik ved bordet i køkkenet og tale med andre brugere eller nogle fra personalet.

Foto: Hillevi Nagel.

Foto: Hillevi Nagel.

at det ikke ville være det samme med en afspændingsgruppe ude i byen. På Maggie’s møder man mennesker med lignende erfaringer, og man behøver aldrig at holde facaden. ”På en eller anden måde har jeg nok villet skåne venner og bekendte, og ingen af dem har bragt sygdommen på bane over for mig,” siger Christine. ”Det er først her, at jeg har kunnet tale om kræften og mine oplevelser.”

Frivillige spiller en vigtig rolle sammen med højt kvalificeret personale I samme britiske tradition spiller de frivillige en vigtig rolle, som hovedsagligt går med hyggesnak, at lytte på brugerne og med at skabe trivsel: Man har ikke gået mange skridt på et Maggie’s, før man fx får en kop te i hånden. Som modstykke til de frivillige består det faste personale af højt kvalificerede fagfolk med baggrunde som bl.a. sygeplejerske, psykolog og socionom. Sygeplejerske Gillian Hailstones arbejder som Cancer Support Specialist, men er også leder af Maggie’s Glasgow. Hun søgte stillingen, fordi organisationen efter hendes mening tilbyder brugerne den rigtige kombination af både psykologisk og emotionel støtte, som fx den faktuelle information, de kan have brug for til at træffe beslutninger og til at se deres fremtidsmuligheder.”Og det bliver gjort med en sådan kreativitet, at de kræftramte har stor mulighed for at tage det til sig.” Samtaler, med varierende målsætning og på forskellige ni-

Ikke naturligt for alle at tale om deres følelser. Gillian Hailstones konstaterer, at det ikke falder naturligt for alle

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com


Foto: Hillevi Nagel.

26

Joyce er en af de mange frivillige på Maggie’s Cancer Caring Center, som er med til at tage sig af sårbare kræftpatienter og deres berørte pårørende.

mennesker at tale om deres følelser, og bruger kulturen på den skotske vestkyst som eksempel. ”Det er et meget stort skridt, når en person med den baggrund pludselig bliver stillet over for en kræftdiagnose og skal udtrykke sine følelser.” Hun påpeger, hvor nødvendigt det er at træffe det rigtige valg med udgangspunkt i den enkelte. Mange brugere har allerede kreative interesser og ved, hvad de har behov for på det område. For andre er det måske mere naturligt at skaffe sig mere viden om fx kemoterapi eller deltage i et kursus om næringsrig kost.”Det er noget håndgribeligt, og det er let at forstå, at god mad kan medvirke til, at man får det bedre,” siger Gillian Hailstones. ”Jeg kan ikke gøre en barsk mand fra Glasgow åben og følsom. Men vi kan skabe et miljø, hvor han føler sig så tryg, at han tør udtrykke sine følelser. Han bliver formentlig ved med at være tavs, men han er en tavs mand, som har sluttet fred med sig selv og fundet ro i stedet for at bruge kræfterne på at kæmpe med store spørgsmål, uden at have fundet det rigtige redskab. ”For andre kan problemet være, at de har mistet kontakten mellem følelse og intellekt,” siger Gillian Hailstones. Nogle af programmerne tilbydes derfor for at genetablere den forbindelse. ”Det hjælper mennesker til at kunne lide deres krop igen i stedet for at se den som en fjende, der har svigtet dem ved at blive syg.” Hjælp til at få styr på kaos Gillian Hailstones siger, at ingen dage ligner hinanden på Maggie’s. Det hele kommer an på, hvem der kommer ind ad døren. Arbejdet som Cancer Support Specialist handler om at møde mennesker, hvor de er lige nu. Det kan fx indebære at bekræfte og på den måde normalisere en førstegangsbrugers følelser og reaktioner. ”Vores opgave er at hjælpe dem med at få styr på det kaos, som livet er blevet, så det bliver muligt at håndtere, men uden at træffe beslutninger for dem. På den måde hjælper vi dem også med at finde deres egen styrke. Mange stiller urealistiske krav. De tror, det handler om at være uberørt. Jeg plejer at sige: Alene det, at du har klædt dig på i dag og er kommet herhen, viser, at du kan håndtere situationen.” Andre brugere udtrykker klart, hvilken hjælp de ønsker. Det kan være alt fra information om praktiske spørgsmål, som hvordan deres sygdom påvirker en forsikring, eller hvor man kan købe en protese-bh og hvilke bivirkninger, de kan forvente af kemoterapien, til et behov for at møde andre, som har samme sygdom. Gillian Hailstones forklarer, at de fleste kræftsyge i princippet går igennem de samme faser, selvom reaktionerne varierer. Man ser generelt to ’toppe’, hvor mennesker har brug for ekstra meget støtte. Mange henvender sig på Maggie’s, når de lige har fået deres diagnose, måske allerede på vej hjem fra konsultationen hos deres læge. De trænger til både støtte og trøst, men vil også gerne have mere at vide om sygdommen og den planlagte behandling i et miljø og i en sammenhæng, hvor de har større forudsætninger for at tage fakta til sig. Det koster ikke noget Efter behandlingen, hvor de tætte kontakter med hospitalet og personalet ophører, kan stressen og bekymringerne igen blive større. ”Det tager tid at genvinde tilliden og turde tro på, at man er rask. Man tør ikke stole på sin krop, og alle forandringer bliver meget tydelige.” Mange vil også gerne tale med en Cancer Support Specialist før hospitalsbesøget for at formulere de spørgsmål, de har spekuleret på, og senere igen for at kunne tolke, hvad lægen egentlig har sagt. Uanset hvilken hjælp brugeren har valgt, behøver man ingen henvisning. Man betaler ikke noget gebyr og bestiller aldrig en tid. Og der er ingen begrænsning for, hvor længe man kan bevare kontakten til Maggie’s. Oversættelse: Kate Persson, Kompag9et.


28

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-Foto, Hjerteforeningen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Få sund inspiration til forårets og sommerens aftener rundt om grillen Den lyse tid lokker med måltider i det fri. Hjerteforeningens seneste skud på stammen af handy kogebøger hedder ’Grill med Hjerteforeningen’ og indeholder 30 opskrifter på grillede grønsager, fisk og kød. I bogen er der masser af inspiration til sund grillmad, så menuen i grillsæsonen kan varieres med fx multe med thaisalat og grønsagsspyd eller sojamarineret andebryst og ananas på kinesisk salat. Der er også opskrifter på grønt tilbehør, fx grillede rodfrugter med rygeostdressing, grillede majskolber med mexicansk salsa eller grillede peberfrugter med pestotomater, som er velegnet tilbehør til fisken, bøffen eller grillpølserne. Hvis det gode sommervejr lader vente på sig, kan opskrifterne i ’Grill med Hjerteforeningen’ tilberedes på en grillpande, selvom nogle af opskrifterne så kræver lidt længere tilberedningstid end angivet i opskrifterne. Kogebogen koster 79 kroner, mens særpris for medlemmer af Hjerteforeningen er 59 kroner. Grill med Hjerteforeningen kan købes på telefon 33 93 17 88 og på www.hjerteforeningen.dk, hvorfra der også kan købes andre gode kogebøger. Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

Høj og ren solbeskyttelse i sprayform til lys, sart hud og til børn Solbeskyttelse er blevet en naturlig del af mange danskeres dagligliv, men det er fortsat en udfordring at beskytte huden tilstrækkeligt og forny solbeskyttelsen hyppigt, så solskoldninger undgås. Avène gør livet lettere for soldyrkerne med to nyheder i sprayform, som gør det nemt at anvende og forny solbeskyttelsen. De er lette at fordele, absorberes hurtigt uden at fedte og kan betjenes med én hånd. Avène Solspray SPF30 yder høj beskyttelse til sensitiv, lys hud. Den er meget vandfast og indeholder pre-tocopherol – et forstadium til E-vitamin, som forstærker hudens barrierefunktion og beskytter mod de frie radikaler og dermed for tidlig aldring forårsaget af solen. Solsprayen er mildt parfumeret og uden parabener. Avène Solspray SPF50+ er specielt udviklet til børn og deres særlige behov for optimal solbeskyttelse, samt til lys hud, der let bliver solskoldet og til sensitiv hud med parfumeallergikere. Solsprayen er meget vandfast, uden parfume og uden parabener. Avène solserien dækker i øvrigt hele spektret fra sart barnehud til fedtet teenagehud, normal hud, hypersensitiv hud og allergisk hud. Fra den lave beskyttelse på SPF10 til den meget høje SPF50+, suppleret med After Sun og Selvbruner. Alle solprodukter følger EU’s anbefalede målemetoder og beskytter effektivt mod både UVA og UVB stråler. Avène fås kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Wellness på dansk – Dronning Dorotheas Spa Therapy SlotssøBadet i Kolding har netop lavet aftale med Allison A/S i Bramming om opbygning af en helt ny produktserie. ”SlotssøBadets wellnesscenter, Dronning Dorotheas Badstue, har efterhånden fået opbygget så godt et navn, at næste skridt måtte være, at vi kører med ’vore egne’ produkter i badstuen,” siger centerchef Edvard Køhrsen fra SlotssøBadet. ”Vi er et af de wellnesscentre i landet, som tiltrækker flest gæster og vort behandlingsafsnit er i store træk udsolgt også på hverdage, så vi er klart gearet til at komme med vore egne produkter og således også implementere dem i vore behandlinger.” For at få den optimale branding er det lykkedes SlotssøBadet at få produkterne til salg i Bilka fra uge 13, hvor der vil blive kørt kampagner for de nye produkter, som naturligvis ikke indeholder parabener og andre skadelige stoffer. ”Vi er meget stolte over, at det nu er lykkedes at lave en samlet produktserie på så højt niveau og samtidig at kunne lave en markedsføring over hele landet, som absolut vil øge kendskabet til Dronning Dorotheas Badstue betydeligt,” fortæller Edvard Køhrsen. Dronning Dorotheas Spa Therapy serie er en personlig velværeserie, baseret på milde og plejende egenskaber. Serien indeholder shampoo, balsam, shower gel, body lotion, body butter, body scrub, håndcreme og fodcreme. Produkterne indeholder blødgørende, plejende og fugtgivende ingredienser som fx abrikoskerneolie, jojobaolie, sheabutter, mandelolie, hyldeblomstekstrakt, kornblomstekstrakt og knuste olivenkerner. Alle produkterne er diskret velduftende og meget lækre i brug. Læs mere på www.koldingkur.dk

Løsning til alle, der ikke kan sluge piller Nogle patienter – både børn og voksne – kan slet ikke sluge tabletter, andre har fx problemer med at pillerne sidder fast i spiserøret eller med tabletternes ubehagelige smag. Derfor vælger mange at dele eller knuse tabletterne inden indtagelsen og nogle benytter sig af overspringshandlinger, nedsætter dosis eller undlader helt at indtage medicinen. Fælles for disse nødløsninger er, at det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Man risikerer nemlig at ændre medicinens virkningsmekanisme, hvis man pulveriserer eller deler tabletter. Synke problemerne kan derfor resultere i, at der er uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicin indtagelse og den af lægen ordinerede behandling, såkaldt non-kompliance. Det kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, såsom udebleven behandlingseffekt eller resistensudvikling, f.eks. ved en antibiotika behandling. Nu har et svensk firma udviklet et produkt, Medcoat, der løser problemerne for en stor del af de mange, der oplever synkeproblemer. Fot Medcoat, der kan fås på o: P R-F apoteket, er en lille dispenserenoto ,U nig hed, som man trykker sin tablet rou p. eller kapsel igennem. Dermed bliver tabletten coatet, så den bliver glat og spytproduktionen øges ved indtagelsen. Samtidig erstattes pillens eventuelle dårlige smag med en behagelig smag af citrus. Læs mere på www.unigroup.dk


29

Foto: PR-Foto, Fadl’s Forlag.

Bogen om døden Døden er en gåde. Vi ved ikke, hvad der sker efter livet. Men en ny bog, ’Om døden’, går i detaljen ind på emnet. Bogen er skrevet af en lang række af Danmarks fremmeste læger, patologer, retsmedicinere m.fl. og redigeret af Jørgen L. Thomsen, der er professor, dr.med. og Institutleder ved Syddansk Universitet. Sproget er dog bevidst gjort let læseligt. ’Om døden’ er trods emnevalg uhyre spændende og den tager fat på alle spørgsmål i relation til døden, uden at der bliver lagt skjul på noget som helst. Er man sart er det næppe en bog, man lige skal kaste sig over, men er man interesseret i at vide, hvad døden indebærer på ethvert tænkeligt plan, så får man her ren besked. Gåden om døden løses ikke i nærværende bog, men den oplyser om de mange problemer, der dukker op i forbindelse med et dødsfald og besvarer mange spørgsmål, som man ellers ikke får svar på i andre bøger, fx om hvad der konkret helt ned på celleniveau sker i kroppen efter dødens indtræden, hvad der sker, hvis man findes død under mistænkelige omstændigheder, hvad man gør, hvis man dør ombord på et skib m.v. ’Om døden’ behandler også mange praktiske emner, herunder reglerne for obduktioner og forskellene på de retsmedicinske og de lægevidenskabelige obduktioner, hvilken hjælp man kan få fra socialrådgivere og bedemænd, ligesom der også er et afsnit om religion. Endelig perspektiveres døden ud over de håndgribelige regler og fakta, idet bogen også omhandler dødens psykologi: Hvad sker der, når man ’får en dødsdom’? Hvad er en ’værdig død’? Læs mere på www.forlag-fadl.dk

At mestre livet – kursus for dig, der har mistet din livspartner Når man mister sin ægtefælle, er det naturligt at føle et stort tomrum i hverdagen, ensomhed og savn. Savnet vil altid være der. På Vedbygaard, som er ejet af Diakonissestiftelsen, tilbydes der derfor et kursus i at mestre livet som enlig. På kurset får man inspiration og redskaber til at bevare et aktivt liv som enlig. Der arbejdes blandt andet med: sorgbearbejdelse, kost og motion, hvordan man lever med tabet og får mod på en ny hverdag samt med hvordan man knytter nye kontakter. Ved ankomsten tager Vedbygaards personale imod hver enkelt deltager, så man sammen kan finde ud af, hvordan man får det bedste ud af opholdet. Personalet er derfor sundhedsfagligt uddannet. Kurset varer i 6 dage fordelt på to ophold à tre dage. Der vil være mellem 8 og10 personer på de enkelte hold. Kurset koster 750 kroner for de hold, der starter i maj. I prisen er inkluderet ophold, fuld forplejning, undervisning og fysioterapi. Kontakt eventuelt Vedbygaard på telefon 58 26 10 03. Vedbygaard er et ferie- og rekreationshjem for alle, der har brug for at komme til kræfter. Der er 14 værelser med eget bad og toilet, der alle er indrettet i enkel stil med respekt for husets historie. Hovedbygningen er omkranset af den originale voldgrav, og den store park har mange stier til både kortere og længere gåture samt mange smukke udsigtspunkter og bænke. Læs mere på www.vedbygaard.dk

Foto af Vedbygaard: Diakonissestiftelsen.

Foto: PR-Fot o, Politikens Forlag.

Sukker stjæler pladsen fra den sunde mad Danskerne ligger på en absolut topplacering, hvad angår forbruget af sukker. Sukker smager uomtvisteligt godt, men har dog ingen næringsmæssig værdi. Og hvad værre er, så giver sukker udover mange kalorier også et ustabilt blodsukker, der påvirker humør og koncentrationsevnen. Særligt børn er sårbare, for sukkeret stjæler pladsen fra den gode kost og betyder risiko på sigt for udvikling af alvorlige livsstilssygdomme som fedme og type-2 diabetes. Vibeke Lund, som er kost- og motionsvejleder med udgangspunkt i en professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring, er selvstændig med firmaet ’Sukkersheriffen’. Sammen med Lene Outzen Foghsgaard har hun skrevet bogen ,med samme navn, nemlig ’Sukkersheriffen’, som er fyldt med viden og kloge råd til, hvordan man skærer ned på sukkeret uden at skære det helt bort. ’Sukkersheriffen’ siger ikke nej til sukker. Der skal være plads til sukker, bare ikke i de mængder, de fleste plejer at få. Drop fx slik, is, sodavand og kager mandag til fredag og nyd lækkerierne i weekenderne og til festen. Alle kan lære det, siger ’Sukkersheriffen’. Det kræver ikke de store omvæltninger eller afsavn at opnå et sukkerfornuftigt familieliv, tværtimod. Kun nyttig paratviden, gode værktøjer og masser af omtanke. Modsat mange andre kost- og ernæringsbøger tager Sukkersheriffen udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Bogen er skægt og finurligt krydret med Nikoline Werdelins herlige tegninger og striber, som sætter almindelige situationer i perspektiv. Sukkersheriffen indeholder yderligere 15 opskrifter på lækre mellemmåltider, nemme ting til børnefødselsdagen og skønt grønt tilbehør. Læs mere på www.politikensforlag.dk

Permanent make-up Ønsker du smukke læber, perfekt formede bryn og udtryksfulde øjne? • Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up. • Professionelt håndværk hvor vi tager udgangspunkt i dine egne træk, og fremhæver din naturlige skønhed. • Rekonstruktion af brystvorter og læbe/gane spalte. • Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver. • Ring for yderligere information tlf. 2016 8627. Bente Jensen · Tlf. 2016 8627

Aut. Kosmetolog / Make-up artist / Linergist®

www.visage-klinik.dk

• Horsens • Kolding • Århus • Frederiksberg


30

Den var nok ikke gået i Danmark I 1992 overtog Grønlands hjemmestyre sit sundhedsvæsen fra Danmark. Al medicin er gratis, og man kan blive hentet til sygehuset med helikopter. Men det er ikke ligefrem julemandens land, når det gælder ventetider på behandling. Patienterne er dog meget tilfredse. • Tekst og foto: Anders Holt · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Aasiaat: Fra vinduet er der udsigt udover vandet som er frosset til. Solen skinner kraftigt fra en skyfri himmel i april, der stadig er fuld af sne. Og der er kun minus 16 grader udenfor, fordi der er vindstille i dag. Et godt stykke ude, måske 20 meter fra hvor en rejekutter borede sig vej gennem isen, har en mand vovet sig ud og banket hul for at fiske. Efter hellefisk, rødfisk eller måske havkat. Engang midt i maj, når isen og sneen er væk, kommer hvalerne ind og leger i bugten. Sådan er udsigten fra hospitalets vinduer. Og den natur får mange danskere til at blive heroppe længere end planlagt. Men sådan er det ikke for læge Jørn Breinholt. ”Jeg har altid villet til Grønland. Så jeg ville være enten pilot, geolog eller læge,” fortæller den fungerende ledende regionslæge på Aasiaat Sygehus, Jørn Breinholt, fra sit kontor ti meter fra vandkanten. Han voksede op på Møn. Men efter han første gang i 1976 var heroppe, er Grønland nu nærmest hans hjemland. Han har sammenlagt været her i 20 år med enkelte afstikkere til Sverige, Norge og Nykøbing Falster for at hente erfaring og specialuddannelse. Men de sidste 14 år har han været læge i Aasiaat, hvor han har købt hus sammen med sin kone. Aasiaat er en lille ø i Diskobugten på vestkysten. Her bor lidt over 3.000 mennesker 300 kilometer nord for polarcirklen. Og nogle få hundrede flere ude i de bygder, som hører til sygehusets region. I dem sidder en sygeplejerske eller sundhedsarbejder med ansvar for medicin og kontakt til sygehuset. De er med til at vurdere, om en patient kan vente, til næste gang en læge kommer på bygdebesøg, eller om patienten skal sendes til sygehuset. ”Der hører syv bygder under Aasiaat. Den ene får besøg af en læge hver sjette uge, de andre hver tredje måned. Har nogen brug for akut behandling, bliver de hentet med helikopter. Eller med skib hvis der

Aasiaat er meget smukt beliggende midt i et naturområde med rigt dyreliv. Aasiaat har udover sygehuset også alderdomshjem, børnehaver, vuggestuer, folkeskole, bibliotek, ungdomsklub, idrætshal mv. Der er i øvrigt mange virksomheder og Aasiaat Radio er et samlingspunkt for kystradiotjenesten i Grønland. Herudover byder Aasiaat på en gammel bydel, der huser et museum og et forsamlingshus, som er udsmykket med 24 malerier af Per Kirkeby.

ikke er frosset til som nu,” fortæller Jørn Breinholt. Et lægehus med 22 senge På selve hospitalet arbejder 70 mennesker. Det er lægehus, sygehus og apotek i samme bygning. Her er jordemoder, sundhedsplejerske, læger, sygeplejersker, fysioterapeut, bioanalytiker og farmaceuter. Foruden grønlandske tolke, da de fleste læger og sygeplejersker er danske. Når portørerne ikke laver praktisk arbejde, kører de ambulance og kan avanceret førstehjælp. ”Det er noget helt andet her end i Danmark,” siger Jørn Breinholt. Her er ikke private speciallæger rundt i byen eller et apotek i hovedgaden. ”Folk kan i princippet komme ind og blive undersøgt, få en recept, og få udleveret deres medicin ved skranken på vej ud. Og al behandling

Sundhedsudgifterne i Grønland er på cirka 21.000 kroner årligt per indbygger. I Danmark koster sundhedssystemet 27.000 per indbygger. I Grønland bruges pengene i høj grad på gratis medicin og transport. Det koster mellem 15.000 og 40.000 at hente en patient til et hospital med helikopter.

og medicin er gratis. Det samme er også eksempelvis kondomer og spiraler,” fortæller han. Grønland har 57.000 indbyggere og sundhedsudgifter på 1,2 milliarder kroner. Det svarer til cirka 21.000 kroner årligt per indbygger. I Danmark koster sundhedssystemet 27.000 per indbygger.

Fem sundhedsregioner i Grønland Grønland er opdelt i fem sundhedsregioner, med hver ét regionshospital. Der er også flere mindre behandlingssteder, såkaldte sundhedscentre. I de mindste bygder sidder der en sygeplejerske eller sundhedsarbejder, der har ansvaret for at udlevere medicin. Sundhedsarbejderne er oftest ufaglærte, der med en kort uddannelse i telemedicinsk behandling er bindeled mellem hospitaler og patienter. Telemedicin er en maskine med det grønlandske pigenavn Pipaluk, som betyder Den Lille Kære. Et avanceret apparat i skrivebordsstørrelse, der blandt andet kan tage billeder af skader, hudsygdomme, måle blodtryk, ilt i blodet og optage hjertelyd. Alle data kan herigennem sendes til hospitalet som vurderer, hvilken behandling der skal finde sted. Eller om patienten skal hentes med skib eller helikopter. På selvstyrets regning.


31

Selvom fiskeri er det primære erhverv, er Aasiaat samtidig Nordgrønlands uddannelsescentrum med blandt andet et gymnasium og en handicapskole og er også en by med mange muligheder indenfor erhverv. Aasiaat har et velfungerende skibsværft, en stor containerhavn samt en lufthavn. Læs mere om Aasiaat på www.qaasuitsup.gl

I Grønland bruges pengene i høj grad på gratis medicin og transport. Det koster mellem 15.000 og 40.000 at hente en patient til et hospital med helikopter. I Danmark bruges de fleste penge på speciallægebehandlinger og operationer. Patienterne må vente, til der kommer en læge til landet Akutte ting som blindtarmsbetændelser og kejsersnit klares dog her på Aasiaat Sygehus. Og er det ikke noget, som én af de fem læger har speciale i, sendes patienten 500 kilometer sydpå til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Men er det ikke akut, venter de. For mange speciallæger hentes typisk herop fra Danmark til rundrejse mellem sygehusene. ”Skal du for eksempel til øjenlæge eller psykolog, kommer de én eller to gange om året. Ortopædkirurgen kommer – som regel – én gang om året. Så nogle ting er der meget lang ventetid på,” forklarer Jørn Breinholt. Og han er godt klar over, at de færreste i Danmark ville finde sig i dét. ”Heroppe er der jo ikke nogen ventelistegaranti, så man kan godt vente i flere år på at få opereret et knæ eller en hofte. Men patienterne har jo vænnet sig til, at det er sådan,” Og den ventetid ville nok ikke falde i god jord i Danmark, mener han. ”Det er utænkeligt, at det kunne være sådan i Danmark. Danskerne er nok meget mere forvænte.” I den nyeste brugerundersøgelse svarede hele 93 procent af patienterne på Aasiaat Sygehus, at de var tilfredse med behandlingen. Det er i tråd med tilfredsheden på landsplan. Til sammenligning svarede 90 procent i Danmark, efter en indlæggelse, at de var tilfredse, mens 95 procent var tilfredse med den ambulante behandling. Jørn Breinholt er glad for Grønland, men har oplevet en kedelig udvikling. ”Der er sygdomme, som, da jeg kom i 1976, var helt ukendte. Nu er hjerte-kar-sygdomme og type- 2 diabetes lige så hyppige som i Danmark.”

Ingen praktiserende læger i Grønland Ligesom der ikke er praktiserende læger i Grønland, er der heller ikke praktiserende speciallæger. Speciallægetilsyn sker ved rejsende speciallæger; for de fleste specialers vedkommende besøges sygehuset én gang årligt. Andre muligheder for speciallægetilsyn er visitering til Dr. Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk eller til Rigshospitalet (RH) i København.

For med overgangen fra fangersamfund til moderne land ændrede mange grønlændere livsstil og faldt for slik, chips og cigaretter. Godt nok er hver tiende af Aasiaats 3.000 indbyggere medlem af skiklubben. Hver 20. går i motionscentret. Hallen er fuldt booket alle ugens syv dage indtil klokken 23. Men nogen bevæger sig meget lidt og overvægt er et stigende problem. ”Der er nok flere heroppe end tidligere, der går rundt med en sodavand i baglommen. Ligesom 60 procent af befolkningen nu er rygere,” siger Jørn Breinholt. I Danmark ryger hver fjerde.

Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indflydelse – og lidt mindre sygehuse?

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen


32

Håndkøbsmedicin er stadigvæk rigtig medicin Det er dejligt bekvemt, at vi kan købe så meget medicin i håndkøb. Vi kan diagnosticere os selv for mindre gener og selv tage affære. Mange midler kan tilmed købes der, hvor vi foretager vores dagligvareindkøb, i kiosken eller på tanken. Men håndkøbsmedicin er stadigvæk medicin, hvilket vil sige, at der kan opstå bivirkninger, hvorfor al medicin skal bruges med omtanke, ligesom man absolut bør læse indlægssedlen. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vi har fået flere og flere muligheder for at købe medicin uden recept, hvilket vil sige, at vi blot kan gå på apoteket eller i begrænset omfang i butikker, som dagligvarehandlen og kiosker m.v., hvis vi fx har smerter. I dag er det muligt i håndkøb at købe midler mod så mange lidelser og tilstande som allergi og høfeber, forkølelse og hoste, forkølelsessår/herpes, hjerte og kredsløb, hudgener og -sygdomme, hårproblemer, infektioner, kalium- og jernmangel, kvindeproblemer, mavesyre og mavesår, potens-

Indlægsseddel Produktresuméet for et lægemiddel indeholder en beskrivelse af de vigtigste oplysninger om lægemidlet; blandt andet virkning, bivirkninger, advarsler, dosering, indholdsstoffer osv. Produktresuméet danner grundlag for den brugsvejledning (indlægssedlen), som virksomheden skal lave og lægge i lægemiddelpakningen. Produktresuméet danner også ramme for, hvordan virksomheden må reklamere for lægemidlet.

problemer, smerter og gigt, svamp, tarmbesvær og fordøjelse, uønsket graviditet (fortrydelsespille), transportsyge, øjenproblemer samt håndkøbslægemidler til dyr. Håndkøbsmedicin kan tages forkert eller mod det forkerte Mange opfatter håndkøbsmedicin som ufarlig, men håndkøbsmedicin er rigtig medicin med både virkning og risiko for bivirkning. Derfor skal man altid tage den med omtanke. Håndkøbsmedicin er sikker at bruge og giver som regel få bivirkninger, hvis man følger vejledningen i pakken. Håndkøbsmedicin kan dog give problemer, fx hvis man tager den forkert. Det kan være mængden, tidspunktet eller måden medicinen bruges på, som kan være forkert. Man risikerer derved, at medicinen enten ikke virker som den skal, at den giver bivirkninger eller eventuelt forgiftning. Håndkøbsmedicin kan også bruges mod det forkerte. Hvis man er særlig uheldig, kan brug af håndkøbsmedicin være årsagen til, at en alvorlig sygdom skjules og ikke opdages i tide, fordi man ikke oplever alvorlige gener og derfor ikke går til lægen. Smertestillende midler kan fx skjule symptomer på mavesår. Piller skal ikke gives til unge som antibiotika i en svinebesætning Diskussion om smertestillende piller er ikke ny, men det kan

Nåle lindrede depressions-ubehag Efter gennem et år at have taget en stor dosis medicin for en depression, var Helene Petersen så træt, at hun nemt kunne sove 10-15 timer i døgnet. Samtidig havde hun hovedpine, kvalme og hård mave, grundet bivirkninger fra den stærke medicin. Humøret var også helt i bund. Hun opsøgte derfor, i samråd med hendes psykiater, et lokalt medlem af Praktiserende Akupunktører. Det har hun bestemt ikke fortrudt. – Allerede efter fem behandlinger med akupunktur og aku-massage, vendte min energi tilbage og kvalmen blev mærkbart mindre. I første omgang fik jeg akupunkturen for at fjerne bivirkningerne. Samtidig blev mit humør meget bedre. Derefter brugte jeg tre måneder på at trappe ud af medicinen, hvor jeg også fik et kinesisk urtetilskud for at styrke balancen i krop-

pen. Behandlingerne hjalp mig også med de svære abstinenser i form af svimmelhed, anspændthed i ryggen samt krampe i musklerne, som opstod grundet nedgangen i medicinen, fortæller Helene Petersen. Da Helene Petersen var helt fri for medicinen, valgte hun at fortsætte med behandlingerne et stykke tid for at vedligeholde energiniveauet. I dag er hun helt frisk, har fået et godt arbejde og har igen overskud til sin mand og lille datter. Depression er en almindelig og alvorlig sygdom. I løbet af ét år vil ti procent af alle danskere få en depression. Tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depression findes dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Akupunktør Weilin Zhang fik bugt med bivirkningerne fra medicinen, og gav tillige energien og humøret tilbage til Helene Petersen.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller Registrerede Akupunktører e-mail: info@aku-net.dk www.aku-net.dk


33

man kan fx få et godt råd om at drikke mere væske, spise mere fiberholdigt eller motionere noget mere. Internettet tilbyder mange håndkøbsmidler Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der flere ting, man bør være opmærksom på, hvis man vil købe medicin på internettet. Det er vigtigt at finde en seriøs og pålidelig forhandler, men det er ikke nødvendigvis let. Lægemiddelstyrelsen råder til, at man stiller indtil flere spørgsmål, før man køber medicin over nettet som fx om det fremgår, hvem der står bag hjemmesiden og de informationer, varer og services, der tilbydes. Derudover er der nogle kendetegn, som bør få alarmklokkerne til at ringe: Når løfter om sundhed og helbredelse er for gode til at være sande, når der er lange lister over vidt forskellige sygdomme, som medicinen kan helbrede og når medicinen kun kan købes hos den pågældende forhandler eller kun i en begrænset periode.

Apoteket hjælper med vejledning til håndkøbsmedicin - det er de bedst til På apoteket er de ansatte farmakonomer eller farmaceuter, hvilket vil sige, at de alle sammen ved, hvad de har med at gøre. Det er også derfor der nøje bliver spurgt ind til hvilke symptomer man har, hvor længe man har haft symptomerne, hvad man hidtil har gjort for at afhjælpe symptomerne, hvilken anden medicin man bruger m.v. Man bør derfor ikke opfatte det som et forsøg på at genere en, men som en bestræbelse på at give den bedst mulige løsning. Når apoteket hører om symptomer eller brug af håndkøbsmedicin, bliver det muligt at vurdere, om håndkøbsmedicin er den bedste løsning for en. Der kan jo også være andre muligheder end medicin. Nogle gange anbefaler apoteket, at man går til lægen for at få vurderet symptomerne. Andre gange kan rådet være, at er det ikke nødvendigt at behandle med lægemidler;

Håndkøbsmedicin er ikke harmløs og skal tages med omtanke.

FRA ØJE

Perfekt syn uden briller FEMTO SECOND LASER - LASIK

“Allerede dagen efter din behandling vil du SE en stor forskel. Nyd livet uden briller.”

Behandlinger Nærsynethed Langsynethed

9.500/øje 9.500/øje

Bygningsfejl Supervision Læsebrille/laser operation

9.500/øje 9.500/øje 9.500 + 2.000/øje

DAG 1

TIL LASER

Eneste klinik i Skandinavien med nyeste teknik fra Carl Zeiss 2 års behandlingsgaranti 22 års erfaring

Øjenkirurg Peter Brincker Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund Tlf.: +45 3964 0958 peter.brincker@mail.dk www.peterbrincker.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

næppe gentages for mange gange, at smertestilende piller ikke skal tages, hvis man har en halvdårlig dag, er i dårligt humør eller bare er småskidt tilpas. Mange teenagere anvender smertestillende tabletter på samme måde som nogle landmænd anvender antibiotika til deres svinebesætninger, hvor medicin konstant anvendes præventivt. Endnu værre er det, når unge tror, at man kan tage en håndfuld Panodiler, som indeholder stoffet paracetamol, i ønsket om at signalere, at de har brug for hjælp. Paracetamol kan give smertefuld og livstruende skade på leveren og kan ende med døden. Familiens beholdning af piller m.v. bør derfor ikke være frit tilgængelig for husets børn og unge. Det er også en god idé at tale med børn og unge om, hvad medicin er, for man kan i dag sagtens få det indtryk, at piller er lige så harmløse som slik og cola, eftersom flere midler sælges i kiosker. Der kan man ganske vist ikke selv tage en pakke hovedpinepiller, men man kan jo heller ikke selv tage en muffin, en pølse eller en pakke smøger, så signalværdien er til at overse.


34

Skån din krop Mange af os kan blive mere bevidste om at skåne kroppen bedst muligt, når vi behandler forskellige slags smerter med håndkøbsmedicin. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGovZapera viser nemlig, at langt de fleste tager en smertestillende pille uanset, hvor de har ondt. Det betyder, at mange helt overflødigt smertebehandler hele kroppen, selvom vi fx kun har ondt i arm, skulder og nakke, gigtsmerter i fingrene eller muskelsmerter fx efter sport.

Smertestillende produkter er medicin, selvom de kan købes i håndkøb og medicin skal anvendes med omtanke. Lokalt afgrænsede smerter bør af samme grund behandles med lokalt virkende midler, så man undgår medicinpåvirkning af hele kroppen og unødvendige bivirkninger som fx maveproblemer og kvalme. Ny videnskabelig undersøgelse En helt ny videnskabelig Cochrane-undersøgelse baseret på 47 studier med 3.455 deltagere har analyseret effekten af lokaltvir-

Smertestillende creme eller gel Der findes flere varianter, som alle kan købes på apoteket: • Felden Gel som indeholder Piroxicam • Emla Creme, som indeholder Lidocain/Prilocain • Ibutop Creme som indeholder Ibuprofen • Tapin Creme som indeholder Lidocain/Prilocain • Voltaren Gel som indeholder Diclofenac • Xylocain Gel som indeholder Lidocain Kilde: www.webapoteket.dk

Lær at helbrede dig selv, og skab et lykkeligt liv! Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle områder af livet. Der gives teknikker til at ændre de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v. Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø. Priser: Fx 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,kr./uge på dobbeltværelse, 12 uger 1200,- kr/uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervisning, kost og logi. Mulighed for flere kategorier eneværelse mod tillæg.

kende smertestillende midler til akutte smerter som fx muskel-, led og senesmerter i arme og ben, smerter og spændinger i ryg, skuldre og nakke eller smerter som følge af forvridninger eller forstuvninger. Undersøgelsen viste, at de lokale midler giver en god smertelindring – og vel at mærke uden de bivirkninger, som man kan få, når man tager medicin i pilleform. Har man for vane kun at have smertestillende piller på lager, bør man derfor overveje at supplere medicinskabet med et lokaltvirkende smertestillende håndkøbsprodukt som fx Felden Gel, der anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. Midlet virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Pinex® paracetamol

Pinex

effektiv smertelindring 4 Fås i håndkøb på apoteket 4 Lindrer svage smerter 4 Virker febernedsættende 4 Til både børn og voksne

Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Kontraindikation: Svær leverinsufficiens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser april 2011 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 17,30 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 18,05 kr., 50 stk. i plastboks: 27,65 kr., 100 stk.: 36,40 kr., 200 stk.: 61,80 kr., 300 stk.: 91,65 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 24,20 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 61,05 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 28,70 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk.


36

Den hvide pest rammer endnu engang London Den hvide pest blev tuberkulose tidligere kaldt. Indtil for nylig var navnet på det nærmeste gået i glemmebogen sammen med sygdommen, men i dag oplever England og specielt hovedstaden London en genopblussen. Fattigdom, dårlige boligforhold og ernæring har nemlig kaldt den tilbage fra fortiden. • Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, London: Den hvide lastbil holder parkeret udenfor London-bydelen Southwarks metadoncenter. Døren i siden står åben på vid gab, og udenfor bevæger et par mænd og deres hunde sig nervøst rundt. Med guldøl i hænderne og tydeligt påvirkede af andet end våde varer er de ved at gøre sig klar til et besøg i lastbilens indre. Her skal de tjekkes for tuberkulose eller TB, for det er blandt Londons stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse og østeuropæiske immigranter, at sygdommen er mest udbredt. TB-kontrol på hjul Desværre er det også blandt denne gruppe af mennesker, at den er sværest at kontrollere. Uden fast adresse, omtågede eller ude af stand til at tale engelsk er gruppen af mennesker, som Find & Treat rækker ud til, de svageste af de svage. Det er dem, sundhedssektoren (NHS) ikke kan forvente kommer til lægen eller ind på hospitalet, dem, der ikke kan overholde en tid eller ikke kan huske, at de skal tage deres medicin. Og derfor har de i mange år været glemt af NHS. Men ikke mere. I 2006 begyndte Alistar Story og hans team nemlig at køre ud til Londons mere end 30 kommuner og teste immigranter i overfyldte, beskidte og faldefærdige huse eller camps, de hjemløse i deres herberger eller de prostituerede og udstødte på gaden. Hvert år bliver det til 10.000 undersøgelser, og selv om det kun er en dråbe i havet i forhold til de 320.000 stofmisbrugere og flere hundredetusinder fattige, Alistar mener, der er i London, så er det en hjælp. Og en,

der bliver taget imod med kyshånd af brugerne, fordi de som alle andre frygter den hvide pest. Kenny, der besøger den mobile klinik denne formiddag i regnvåde Southwark er en af dem. Han er her ikke for første gang, og med sig har han taget sin ven, der slæber på en tung blå plastikpose. I den er de næste timers forbrug af alkohol, men vennen er allerede startet, og han er tydeligt usikker på benene, da han skal ind i det lille rum med røntgenapparatet. ”Sorry, love”, siger han til Diana – radiografen, da han støder ind i hende og hendes skærm, men folkene bag Find & Treat er vant til deres klienter og et smil er nok som svar. Amsterdam tur retur Kenny og hans ven er blot to af 27, der denne morgen gæster klinikken. Det er en stille morgen, for nogle dage skal antallet gøres op i flere hundrede. London er nemlig Europas TB-hovedstad par excellence, og derfor undrer det også Alistar, at NHS ikke tidligere havde bemærket, hvorfor så få hjemløse kom til dem med sygdommen. ”Jeg fik idéen til denne mobile klinik i Amsterdam, da jeg besøgte et projekt der i 2003. Tanken om at køre ud til de berørte mennesker er jo simpel, men det tog tre år at skrabe midlerne sammen til at købe bilen og udstyret. I starten lånte jeg derfor bilen i Amsterdam og tog færgen til England for at gøre noget. Vi kunne med det samme se, at der var brug for os.” Hvor meget er siden gået op for Find & Treat. Ikke mange dage

Man taler om TB-bakterier, der er resistente overfor én form for antibiotika, de multiresistente, der er resistente overfor flere slags antibiotika og om ekstremt multiresistente, der ikke kan helbredes. Den sidste form er endnu kun set i Sydafrika, men mange læger frygter en tilbagevenden af tuberkulose i de udviklede lande heriblandt også den resistente og den multiresistente slags. Begge dele ses allerede i London. Den mobile klinik har derfor i høj grad berettigelse.


37

nem undersøgelsen, venter på resultatet og eventuelt er med til at indlægge dem, hvis diagnosen lyder på TB.

Tidligere indlagde man tuberkulosepatienter på et sanatorium, der både var et hospital og et afslappende værested. Alligevel døde omkring 50 procent af de, der fik sygdommen, fordi lægerne ikke før 1950’erne fik udviklet et antibiotikum, der var effektivt overfor Mycobacterium tuberculosis. I dag tester Find & Treat de, der ønsker en undersøgelse, på stedet, og hvis der er mistanke om TB sendes de videre til en læge.

går nemlig uden, de finder klienter, der skal videre til tjek hos lægen. Da de fleste ikke er meget for at komme i al for tæt kontakt med det offentlige, har Alistar lavet en aftale med nogle sygehuse om, at folkene bag Find & Treat tager med derhen, får dem igen-

Over 90 procent af verdens 300.000 reporterede nye tilfælde om året findes i udviklingslandene, men i Europa er England det værst ramte land. Den hurtigste måde i dag at teste på er ved at røntgenfotografere lungerne, og i Find & Treats mobile klinik viser Alistar Story, hvordan det foregår.

En svær gruppe at behandle Undersøgelsen i den hvide lastbil er derfor den mindste del af forløbet. Den tager kun et par minutter, men det er i timerne efter på hospitalet og månederne efter, hvis TB er konstateret, at de virkelig kommer tæt på de forhutlede skikkelser, som venter udenfor. Problemet med sygdommen er nemlig, at den kræver mindst seks måneders behandling. Hvis forløbet afbrydes kan det gøre patienter resistente overfor medicinen og så bliver forløbet endnu længere. ”Hos velfungerende patienter kan man give dem pillerne og instrukser om, hvordan de skal tage den. Men det kan vi ikke. For det første er det ikke sikkert medicinen virker, hvis de tager den med stoffer eller deres lever allerede er ødelagt af alkohol. De kan også leve på gaden og uden meget mad, og det er alt sammen med til at gøre udfordringen større. Derfor prøver vi at sikre dem tag over hovedet i samarbejde med de lokale myndigheder og nogle penge samt afvænning, men det er et stort arbejde, for Londons myndigheder er fragmenterede, og TB er ikke en sygdom, der er højt prioriteret.”

Udbredelsen af tuberkulose i England Mere end 9.000 nye tilfælde af tuberkulose blev i 2009 registreret i England, og ud af dem fandt man 40 procent i London. Over 10 procent af nye tilfælde er i dag resistente overfor én slags antibiotika, mens næsten to procent er multiresistente. Omkring 350 mennesker dør hvert år som følge af tuberkulose i England.

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

TANDIMPLANTAT Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv! Konsultationen er gratis, hvis behandlingen fuldføres. Vi ligger kun 5 minutters gang fra Triangeln station.

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se


38

Tilbage til fortiden Og det er netop en af grundene til, at Find & Treat overhovedet findes i dag. For efter flere årtiers nedgang i antallet af nye tilfælde, så har tuberkulose igen meldt sin ankomst i hovedstaden – og i højere grad end nogensinde før. I den victorianske tid plagede sygdommen Londons tætpakkede, fattige kvarterer, fordi dårlige boliger, mangelfuld ernæring og fattigdom gjorde den udbredt, men i 1980’erne slap den taget i storbyen, og lige siden har sundhedsministeriet skåret ned på ressourcerne til at bekæmpe sygdommen med. I dag ser Find & Treats personale prisen, for siden 1999 er antallet af patienter steget med 50 procent, og bakterien tager ikke længere så let imod behandling som tidligere. ”Vi ser flere og flere multiresistente patienter, og det gør vores i forvejen svære arbejde nærmest umuligt. Så skal TB-patienterne nemlig tage endnu mere medicin og i længere tid, og der er langt flere bivirkninger. Desuden har vi for nylig set vores første tilfælde af den ekstra multiresistente form, og når man derud er der ikke særligt store chancer for at overleve.” Farlig røg En af grundene til, at den hvide lastbil i dag holder parkeret udenfor Southwarks metadoncenter, er, at patienterne derinde også skal tage deres medicin for TB, mens en sygeplejerske ser på. Derfor arbejder folkene i bilen også oftest sammen med de offentlige myndigheder og private organisationer, hvor det er lettest at finde patientgruppen, men alligevel er det en svær gruppe at identificere. ”Vi bruger meget tid på at finde ud af, hvor de nye samlingssteder eller huse er, hvor heroin- og crack-misbrugerne, immigranterne og alle de andre holder til. Det er vigtigt for os at finde dem, for TB spreder sig let med røg. Så i et rum med heroin- eller crack-rygere eller hvor mange immigranter sover tæt sammen

Svaneklinik - diskret og omsorgsfuld kompetence

K

ftp a

tie nt ?

t? rere ope t s y Br Mistet håret?

Ly m

Svaneklinik

Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m ? - vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Sygeplejersken Jane og Alistar Story ser på et røngentbillede af en klient, der lige har forladt den mobile klinik. 10.000 besøger den hvert år, og mens de fleste slipper med skrækken, så finder folkene bag Find & Treat hver uge nye tilfælde. under dårlige forhold, der finder vi også TB. Men vi er hele tiden et skridt bag udviklingen og derfor får vi heller ikke bugt med de mange nye tilfælde.” Brandslukning i en krisetid Alistar betegner derfor Treat & Find’s arbejde som brandslukning. For situationen i specielt London er nu så meget ude af kontrol, at det er alt, hvad de formår. Derfor kan det også undre ham, at de kun har fået sikret midler et år frem. ”Vi finder stort set nye tilfælde hver uge. Men vores gruppe klienter er ikke dem, der råber højest. Hospitalerne ser dem først, når de er meget syge eller vi får dem indlagt, og for politikerne er der ingen stemmer i dem. Men de er smittekilder, og indtil vi får deres TB under kontrol, vil sygdommen blive ved med at florere her.” I en krisetid kan det dog blive svært for ham og resten af personalet at overbevise sundhedsministeriet og NHS, som hidtil har støttet dem, til at blive ved. 20 milliarder pund skal området spare hen over de næste fire år, og derfor skal alle spænde livremmen ind. Dog mener Alistar, at regeringen sparer det forkerte sted, hvis man vil stoppe den hvide lastbil og personalet i at teste. ”Vi ved fra uafhængige undersøgelser, at vi sparer regeringen og NHS for lange indlæggelser af en besværlig gruppe patienter ved at sørge for, at de tager deres medicin. Derfor kan det undre, at de ikke vil støtte arbejdet. For problemet forsvinder ikke, bare fordi man ikke tester – tværtimod.” På vej i Europas TB-hovedstad Som formiddagen er gået og klientstrømmen ebber ud, er det blevet tid til at starte lastbilen og køre mod vest. Her venter Richmond, en mondæn forstad med sine egne sociale problemer. Ingen steder kan nemlig sige sig fri for TB i London, og derfor er bilen på vejen alle hverdage året rundt – og ofte om aftenen. Personalet vil nemlig være at finde, hvor der er mest brug for dem, indtil det sidste pund er brugt eller indtil TB igen er under kontrol.

Udbredelsen af tuberkulose i verden Med adgang til medicin faldt antallet af TB-patienter i verden betydeligt i den første halvdel af sidste århundrede. Dog har HIV og AIDS igen sendt tallet i vejret, fordi disse patienter er svækkede og modtagelige for smitte, så i dag dør en person hvert 18. sekund af tuberkulose et sted på kloden.


Else Walther, 74 fra Tåstrup er igen i fuld vigør. Takket være Padma 28 er smerterne og følelsesløsheden i hendes ben forsvundet.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene. Men da hun begyndte at tage naturlægemidlet Padma 28, forsvandt symptomerne fuldstændigt. Else Walther er en glad, udadvendt og yderst aktiv 74 årig. Hun dyrker gymnastik, går til dans, cykler lange ture og deltager i mange arrangementer og rejser. Hun bor i et dejligt hus, lidt uden for København og passer selv både hus og have. Men for nogle år siden fik hun problemer med benene og det begrænsede i høj grad, hendes aktiviteter.

Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Else fra Tåstrup blev aktiv igen - uden smerter

Opsøgte behandler For nogle år siden opsøgte Else en behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28 mod hendes kredsløbsproblemer. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hendes ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på, at stikke hende i storetåen. Ingen steder uden Padma 28 Det er sket, at Else, på en af sine mange rejser, er kommet afsted uden Padma 28, men så vender kulden i benet langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Dette er bl.a. dokumenteret i et dansk studie. Resultatet er illustreret herunder.

For yderligere information Hos lægen og på sygehuset! - eller ønsker du en brochure, så ring på Hendes storetå blev følelsesløs, hun fik tlf. 4611 6669 - Du kan også gå ind på smerter når hun skulle gå mere end nog- Padma 28 forhandles på apoteket, vores hjemmeside www.medicanord.dk hos Matas og i helsekostforretninger. le hundrede meter og kulden i hendes ben føltes så voldsom, at det var som, Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger om hun havde benene i et ”køleskab”. 300 m. Else blev undersøgt, både hos sin egen Padma 28 gruppe læge og på hospitalet. Her fik hun at 250 m. Forbedring: 96% vide, at hendes symptomer måtte have 200 m. noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved 150 m. Placebogruppe hendes problemer. Storetåen var på dette 100 m. Forbedring: 15% tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne 50 m. stikke hende med en nål, uden at hun 0 m. kunne mærke smerten! Uden padma

Start m/Padma

Efter 4 uger

Efter 8 uger

Efter 12 uger

Efter 16 uger

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. I øvrigt bør lægens anvisning altid følges. Læs indlægssedlen grundigt før brug. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Ingen kendte. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093


40

Smertecenter lærer patienter at samarbejde med smerten Det Tværfaglige Smertecenter i Aalborg lover ikke patienterne, at de bliver smertefri. Behandlerne møder patienterne med respekt og tillid til, at de virkelig har ondt, og de lærer patienterne at få et godt liv på trods af smerterne. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Mange af patienterne på smertecenteret har turneret rundt i behandlingssystemet i flere år. Selv om de er blevet scannet og fået taget stribevis af røntgenbilleder og blodprøver, er det langt fra altid, at lægerne finder årsagen til smerterne. Det frustrerer både behandlerne og patienterne. ”Patienternes egen læge er frustreret, og i sygehusvæsenet bliver patienterne ofte betragtet som hysterikere. For nu er operationen vellykket, og røntgenbilledet viser, at alt er i orden, men patienten har stadigvæk ondt. Patienterne oplever, at de bliver mødt med mistillid, og de begynder at tvivle på, at det, de selv føler, kan være rigtigt,” siger Miriam Flyckt Fischer, der er sygeplejerske og psykoterapeut. På smertecenteret tror de på patienterne og sætter ikke spørgsmålstegn ved, om de har ondt. ”Det er jo kun patienterne selv, der kan mærke, hvordan deres smerte er. Og det første skridt til smertelindring er at blive troet på,” siger hun. Nedtrapning og gruppeterapi Ved den første konsultation danner lægen sig et overblik over patientens forbrug af smertestillende medicin. ”Mange af vores patienter får meget morfin og andre smertestillende tabletter. Al den medicin overskygger det egentlige

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

problem, bedøver folk i hovedet og giver mange andre bivirkninger. Vi begynder med en justering af medicinen, hvor vi trapper ned i samarbejde med patienterne, så de ikke står alene med det,” siger Miriam Flyckt Fischer. Dernæst bliver der lagt en individuel behandlingsplan af det tværfaglige team, der består af læger, sygeplejersker med en psykoterapeutisk uddannelse, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. ”Vi arbejder ud fra et helhedssyn og prøver at motivere patienterne for at deltage i et gruppeforløb, hvor vi arbejder tværfagligt med hele mennesket. Det er vores kerneydelse, og langt de fleste bliver glade for at møde andre ligestillede. De opdager, at de ikke er alene, og at de bliver forstået.” I gruppen får patienterne blandt andet undervisning i smertefysiologi. ”Vi lærer kursisterne, at der sker nogle forandringer i nervesystemet, og at smerterne ikke bare er noget, de bilder sig ind,” siger fysioterapeut Lotte Rechter. Nyere forskning har vist, at nervebanerne bliver mere følsomme, og tolerancen overfor smerter bliver nedsat, når man har haft ondt i flere måneder. Og de mekanismer, der normalt hæmmer smerter, bliver ødelagt, når de er udsat for et kraftigt bombardement gennem lang tid. ”Hvis en patient med kroniske smerter forstuver foden, kan hun have meget mere ondt og også have smerter i længere tid end en rask person, der forstuver foden, fordi nervesystemet bliver alt for dygtigt til at sende smerteimpulser,” forklarer Lotte Rechter. Accepter smerten og begrænsningerne Ud over undervisning i smerternes fysiologi, lærer patienterne at blive bedre til at acceptere smerterne. ”Vi ser de patienter, der døjer med ikke ondartede smerter, og vi har patienter helt ned til 18 år. De har et langt liv foran sig, og det nytter jo ikke, at vi fylder dem med medicin, så de ender som de rene zombier. De skal samarbejde med deres smerte i stedet for at modarbejde den,” siger Miriam Flyckt Fischer. Det er forbundet med sorg og savn at erkende, at man ikke mere kan leve det liv, man kunne før. Mange oplever ind-

Tværfagligt Smertecenter På Det Tværfaglige Smertecenter behandler man mennesker med moderate og svære smertetilstande, der ikke skyldes kræft. Patienterne bliver henvist af egen læge eller via sygehuset. Der behandles cirka 400 nye patienter om året. To tredjedele af patienterne er kvinder, og gennemsnitsalderen er omkring 40. Et behandlingsforløb strækker sig typisk over ni måneder. Kilde: Det Tværfaglige Smertecenter.

skrænkninger i hverdagen, og det er svært at acceptere. Lotte Rechter og Miriam Flyckt Fischer møder mange patienter, der bruger al deres energi på arbejdet og må ligge i sengen resten af døgnet. ”Vi snakker med patienterne om, hvilke værdier, der er vigtige for dem. Det nytter jo ikke, at det ender med, at manden vil skilles, fordi hans kone bruger al sin energi på arbejdet. Vi forsøger at få dem til at prioritere anderledes og opgive kampen om at klare alt det, de overkom tidligere. Det er rigtig svært for mange,” siger Lotte Rechter. Ud over accepten af at energien er begrænset, lærer patienterne også at melde klart ud, når de har ondt. Mange prøver at opretholde facaden, fordi det er flovt at have smerter. Det er meget svært at skulle omdefinere sin rolle fra at være den, der altid hjælper naboerne med at flytte til én, der har konstante smerter. ”Patienterne skal stå ved, at ryggen ikke længere holder til at flytte rundt på tunge møbler, men mange synes pludselig, at de ingenting er værd, for de er vant til at tillægge sig selv værdi i kraft af alt det, de kan. Det er især hårdt for mændene. De oplever et knæk i deres identitet, og mange kommer ud i en stor personlig krise,” siger Miriam Flyckt Fischer. Hele familien påvirkes Personalet på Det Tværfaglige Smertecenter forsøger også at lære patienterne at få


et mere jævnt aktivitetsniveau i stedet for enten at være meget aktive eller totalt passive. ”De fleste synes først, de har lov at lægge sig, når de har smerter helt oppe i det røde felt, for ellers er man for pylret. Så de knokler på, indtil de er nødt til at gå i seng. Problemet er, at de er alt for længe om at komme sig, så de bliver for passive i for lang tid. Vi vil gerne lære dem at bremse op i tide og ændre aktivitet, når de mærker, at smerterne bliver værre. Hvis det for eksempel gør for ondt at spille bold med sin datter, kan man jo læse en bog sammen med hende og give nærvær på den måde i stedet for,” siger Lotte Rechter. Når man lever med konstante smerter påvirker det familielivet, og på smertecenteret tager man derfor også hånd om de pårørende. ”Vi har informationsaftener for hele familien, hvor vi advarer ægtefællen mod at påtage sig rollen som sygepasser og samtidig opfordrer den syge til selv at tage ansvar og give udtryk for sine behov. Patienterne må lære at sige: ”Jeg vil gerne med i aften, men så må jeg lige ligge en halv time nu.” Det skal ikke være ægtefællens opgave at holde øje med det. At snakke åbent om tingene er jo et problem i mange familier, og når der er smerte oveni, er det en ekstra udfordring,” siger Miriam Flyckt Fischer. Genetik og belastninger Man ved meget lidt om, hvilke patienter, der udvikler kroniske smerter. Efter en piskesmældsskade bliver cirka 20 procent ved med at døje med stærke smerter. Behandlerne på smertecenteret har en teori om, at den øgede følsomhed både skyldes genetiske faktorer og traumatiske hændelser. ”Vores fornemmelse er, at nogle er født med ekstra sensible nervebaner, men følsomheden kan også blive øget på grund af traumer tidligt i livet,” siger Lotte Rechter. Fælles for mange af patienterne er også, at de er perfektionister, der bliver ved med at tro, at de

Foto: Lotte Frandsen.

41

Miriam Flyckt Fischer til venstre er sygeplejerske og psykoterapeut og Lotte Rechter er fysioterapeut på Det Tværfaglige Smertecenter i Aalborg. magter det samme, som de gjorde tidligere, og knokler løs. De har dårlig samvittighed overfor både arbejdspladsen og familien. ”De mere flegmatiske typer giver sig selv lov til at tage den med ro. De bliver ikke så dårlige, at de bliver henvist til os. Vi ser de ressourcestærke, for hvem læsset pludselig vælter. Ofte skal der bare en lille ting til. Det er summen af belastninger, der gør, at smerterne bliver uudholdelige,” siger Miriam Flyckt Fischer. På smerteklinikken fokuserer behandlerne ikke ret meget på, hvilken historie, patienterne har med sig. ”Vi arbejder her og nu, og hjælper patienterne med at finde frem til de ressourcer, de har. For uanset hvor traumatisk en fortid, man er belastet af, har man altid ressourcer at arbejde med,” fortæller hun. Større forståelse for patienterne Det Tværfaglige Smertecenters mission er at skabe en større forståelse for kroniske smertepatienter. Personalet mener ikke, at diagnosen bliver tilstrækkelig respekteret. ”Patienterne møder meget modstand i systemet, dels på grund af behandlernes afmagt og dels på grund af kommunernes dårlige økonomi. De bliver stemplet med det samme som besværlige og mistænkt for at være hysteriske, dovne og for at have ondt i livet. Det er hårdt at møde den fordom alle steder, og det er meget krænkende, for det er mennesker i nød, der virkelig kæmper. Når patienterne slutter hos os, er de ikke blevet smertefri, men de har ændret holdning til deres smerter. Vi ser også rigtig gerne, at det omgivende samfund ændrer holdning til kroniske smertepatienter og møder dem på en mere værdig måde,” siger Miriam Flyckt Fischer.

”Patienterne skal stå ved, at ryggen ikke længere holder til at flytte rundt på tunge møbler, men mange synes pludselig, at de ingenting er værd, for de er vant til at tillægge sig selv værdi i kraft af alt det, de kan. Det er især hårdt for mændene. De oplever et knæk i deres identitet, og mange kommer ud i en stor personlig krise,” siger Miriam Flyckt Fischer.

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. støtte (2xmdl.) 6 ugers intensiv behandling. 1/2 1 årsårsstøtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Aadalens Behandlingscenter Gl. Kolding KoldingLandevej Landevej20 20· ·7100 7100Vejle Vejle Gl. aa-dalen@mail.dk··www.aa-dalen.dk www.aa-dalen.dk aa-dalen@mail.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Anonymt. Uforpligtende.


42

Nyt fra forskningens verden Tidlige tegn på Parkinsons gemt i drømmesøvn Parkinsons sygdom er en hjernesygdom, der mest kendes for at give rystelser. Lidelsen er kronisk, uhelbredelig, og påvirker med tiden både bevægelsesapparatet og de mentale evner. I et stort studie har danske forskere fra bl.a. Københavns Universitet opdaget, at meget tidlige symptomer på Parkinsons sygdom kan ligge gemt i drømme eller REM-søvnen. ”Vi så i undersøgelsen, at otte år før diagnosen blev stillet, havde Parkinson-patienter tegn på, at der var noget galt,” fortæller professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Søvncentret på Glostrup Hospital. Blandt de meget tidlige symptomer er søvnlidelsen RBD eller REM sleep behavior disorder (REM-søvns-adfærdslidelse). REM er et særligt stadie under nattesøvnen, hvor vi drømmer, og vores øjne bevæger sig i hurtige ryk bag øjenlågene. For at vi ikke udlever vores drømme, slukker kroppen normalt for bevægeapparatet under REM-søvnen, men ved RBD er det stadig aktivt. Det betyder, at REM-sovende med RBD fx spjætter med arme og ben, sparker, skriger, slår, griber eller springer ud af sengen. ”Vores hypotese er, at de allertidligste stadier af Parkinson viser sig ved forskellige andre lidelser, som fx søvnlidelsen REM behavior disorder. Der er de senere år sket store fremskridt indenfor behandlingen af Parkinsons sygdom, men vi har stadig ingen behandling som mindsker sygdommens senere symptomer, omkostninger og øgede dødelighed,” siger Poul Jennum.

Kobber påvirker dannelsen af plak i hjernen ved Alzheimers Forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet har vist, hvordan kobber påvirker dannelsen af plak i hjernen ved Alzheimers sygdom. Plak er hårde belægninger, man kan få på tænderne. Men plak er også en betegnelse for de aflejringer, der forekommer i hjernen og har vist sig at have indflydelse på, om man udvikler Alzheimers sygdom. En forskergruppe på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi er derfor i samarbejde med blandt andet Statens Serum Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i gang med at undersøge, hvorfor plak opstår, hvordan det påvirker hjerneceller, og hvordan skadelige påvirkninger kan undgås. Plak består af et uopløseligt materiale, der indeholder peptider og metaller som fx kobber og zink. Plakdannelsen er giftig for hjernevævet, og forstadierne til plak anses som noget af det mest ødelæggende for hjernen. I en netop offentliggjort videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Angewandte Chemie International Edition viser forskerne, herunder ph.d.-studerende Jeppe Trudslev Pedersen og lektor Jesper Østergaard fra FARMA, at metallerne spiller en væsentlig rolle for, hvordan peptiderne klumper sammen. Det vil sige, hvordan de danner forstadier til plak. Sammenhængen skal underkastes yderligere undersøgelser, men måske er det her, at nøglen til et fremtidigt lægemiddel mod Alzheimers sygdom skal findes.

Kilde: www.ku.dk

Rygning kan øge risikoen for at udvikle depression Både mænd og kvinder har en øget risiko over længere tid for at udvikle depression, hvis de ryger. Det viser resultater, som bygger på 26 års opfølgning af over 18.000 danskere fra Østerbroundersøgelsen. Fra tidligere studier ved man, at depression og rygning ofte hænger sammen. Til gengæld har det indtil nu været uklart, om der er en sammenhæng mellem disse to faktorer – om rygning rent faktisk kan være medvirkende årsag til, at nogle personer udvikler depression. Forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har netop publiceret et af de største og mest omfangsrige studier hidtil i det internationale tidsskrift Journal of Psychiatric Research. Kvinder, som ryger hvad der svarer til mellem 10 og 20 cigaretter om dagen, har en risiko for senere at udvikle depression som er 1,7 gange højere end kvinder som ikke ryger. Kvinder, som ryger, hvad der svarer til over 20 cigaretter om dagen, har en risiko for depression som er 2,1 gange større end kvinder som ikke ryger. Blandt mænd tegnede det samme billede sig. Resultaterne har taget højde for en lang række faktorer, herunder alder, alkohol, indkomst, uddannelse, hjemmeboende børn, civilstatus, fysisk aktivitet og rygerelaterede sygdomme. Derved har disse faktorer ingen indflydelse haft på resultaterne. Depression er i denne undersøgelse defineret som: at have fået diagnose med depression på enten en somatisk eller psykiatrisk afdeling på et hospital. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.life.ku.dk

Større sociale forskelle i middellevetid Den sociale ulighed i middellevetid er større i dag end for 20 år siden. I perioden 1987-2009 er den forventede restlevetid for 30-årige ufaglærte mænd steget med 2,9 år, mens stigningen for mænd med en videregående uddannelse var 4,2 år. Også for kvinder øges forskellen mellem uddannelsesgrupper. Deler man befolkningen op i fire lige store grupper defineret ud fra disponibel indkomst, ses også en stigende social ulighed i levetid. F.eks. er middellevetiden for de 25 % af mændene med laveste indkomster steget fra 69,1 år i 1987 til 71,5 år i 2009. I samme periode steg middellevetiden for de 25 % af mændene med de højeste indkomster fra 74,6 år til 81,4 år. I 1987 var forskellen i middellevetid mellem de 25 % fattigste og de 25 % rigeste mænd 5,5 år. I dag er forskellen vokset til 9,9 år. Også for kvinder er forskellen i middellevetid steget: fra 5,3 år i 1987 til 6,2 år i 2009. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Københavns Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


43

Kilde: Servier Danmark.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Genetiske forandringer styrer sukkertrang Peptidhormonet ghrelin blev opdaget i 1999 og består af 28 aminosyrer. Ghrelin er ansvarligt for den sultfølelse, som opstår, når mavesækken er tom, men ny forskning fra Sahlgrenska Akademin viser, at det også spiller en vigtig rolle ved afhængighed af fx sukker og alkohol samt at sammenhængen delvist kan forklares ved genetiske faktorer. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i netversionen af tidsskriftet PlosOne, har forskere undersøgt arvemassen hos 579 personer fra et udsnit af normalbefolkningen. Det bliver her dokumenteret, at personer med visse forandringer i ghrelingenerne har et højere indtag af sukker end personer, som mangler disse forandringer. Sammenhængen ses tillige hos personer med et højt indtag af både sukker og alkohol. Der har også været udført forsøg på rotter, hvor forskerne fandt, at når ghrelin blev blokeret, indtog rotterne mindre sukker og de var mindre motiverede for at arbejde for at få sukker. ”Dette betyder, at ghrelin er en stærk drivkraft til at søge efter belønnende substanser som sukker eller alkohol,” konstaterer forskeren Elisabeth Jerlhag. Forskerne er således kommet et skridt videre med at forstå, hvad der sker i hjernen og kroppen ved forskellige typer afhængighed og ved at forstå disse mekanismer kan nye lægemidler udvikles til fx alhoholmisbrugere. ”Denne viden kan lette vejen til at samfundet ser på afhængighed som en sygdom, så patienter lettere kan få den behandling, de behøver,” siger Elisabeth Jerslhag. Kilde: www.sahlgrenska.gu.se

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rynket hund mulig nøgle til inflammationsforskning En international forskergruppe fra Uppsala Universitet og Broad Institute ved MIT og Harvard har opdaget genet bag hunderacen Shar-Peis karakteristiske rynkede hud. Opdagelsen der er publiceret i PloS Genetics har også medicinsk betydning for mennesker. Den rynkede hud hos Shar-Pei har et overskud af hyaluronsyre, hvilket formodentlig beror på, at et af de gener, der styrer produktionen af hyaluronsyren, HAS2, er overaktiveret. Hunderacen bliver i perioder ramt af uforklarlig feber og inflammation, en sygdom som ligner autoinflammatoriske febersygdomme hos mennesker. Forskerne sammenlignede racens arvemasse med andre racers. De sammenlignede også arvemassen hos raske og syge Shar-Pei hunde. Begge studier viste interessante resultater i det område af DNA, hvor HAS2-genet findes. I nærheden af dette gen forekom et DNA-segment i flere helt ens kopier hos Shar-Pei, men som hos andre racer kun findes i en enkel opsætning. ”At sygdommen og rynkerne havde samme genetiske baggrund var meget spændende at opdage. Flere kopier af det aktuelle område øger risiko for sygdommen, hvilket sandsynligvis skyldes et overskud af hyaluronsyre,” siger Ph.d.-studerende Mia Olsson. ”Opdagelsen bør gør det muligt for opdrættere af racen at undgå avl af hunde med mange kopier og mindske risikoen for at afkommet rammes af de mange gange livstruende febersygdomme,” siger medforfatteren Åke Hedhammar, som er dyrlæge og professor ved Sveriges Landsbrugsuniversitet, SLU. Studiet kaster også lys over hyalurons generelle betydning for inflammatoriske sygdomme. Den genetiske baggrund for febersygdomme hos mennesker er i 60 % af tilfældene ukendt. ”Resultatet åbner således for et helt nyt forskningsområde inden for inflammatoriske sygdomme hos både hunde og mennesker. Vi bør lede efter samme mutation hos patienter,” siger Kerstin Lindblad Toh, der er direktør for Science for Life Laboratory Uppsala og forskningsleder ved Broad Institute. Kilde: www.uu.se/nyheter/

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt studie: Skøre knogler kan genopbygges Resultater fra verdens største studie af sin art på knogleskørhed er netop blevet offentliggjort på ECCEO kongressen i Valencia. Resultaterne viser, at det nu kan lade sig gøre både at bremse sygdommen og samtidig at genopbygge knoglerne hos patienter med knogleskørhed. Ca. 500.000 danskere lider i dag af knogleskørhed, og det vurderes at mere end 40 % af danske kvinder får knogleskørhed. Kun 90.000 danskere er i behandling og langt de fleste med de såkaldte bisfosfonater, der hæmmer sygdomsudviklingen ved at standse nedbrydningen af knoglevævet. Resultater fra det nye studie viser nu, at det med behandlingen Protelos (strontium ranelat) efter al sandsynlighed kan lade sig gøre både at standse knoglenedbrydningen og samtidig bevare eller endda øge opbygning af knoglevævet hos patienter med knogleskørhed. Resultaterne, der er statistisk signifikante, viser, at Protelos efter 6 måneder sammenlignet med standardbehandlingen alendronat tillader en knogleopbyggende aktivitet på 2,9 % imod 0,2 % ved alendronat. Denne forskel øges yderligere efter 12 måneders behandling. ”Tallene tyder på, at behandlingen Protelos udover at hæmme nedbrydningen af knoglerne faktisk også i modsætning til andre behandlinger, tillader en højere grad af knogleopbyggende aktivitet. Det er især godt nyt til de patienter, som udover at stoppe sygdommens udvikling, også har brug for at få genopbygget knoglevævet,” siger overlæge på Århus Sygehus Bente Langdahl, der har deltaget i studiet.


44

Parodontose er blevet en folkesygdom Ifølge nye tyske og amerikanske undersøgelser lider op mod 80 % af befolkningerne over 40 år af varierende grader af Marginal Parodontitis, bedre kendt som parodontose. Idet mundhulebakterierne bl.a. kan medføre alvorlig hjerte-kar-sygdom, er der al mulig grund til at blive behandlet i tide. Heldigvis er behandlingsmulighederne blevet meget gode, idet ny DNA- teknik og parodontosetesten Oral IQ sikrer præcis diagnose, hvorved den rigtige behandling kan sættes ind. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Parodontose er en sygdom, der indebærer nedbrydning af de fiberceller, tænderne sidder fast med i kæbeknoglen. Den umiddelbare årsag til sygdommen er bakterier, som forårsager en inflammatorisk reaktion, der kan overskride individets tolerance og føre til nedbrydning af tændernes støtte i munden. Sygdommen kan dog udvikle sig mere eller mindre aggressivt, idet arvelige forhold, livsstil, rygevaner, immunforsvaret, en række andre medicinske sygdomme og bakteriesammensætningen i munden har betydning. Sammenhæng mellem parodontose og anden sygdom Adskillige videnskabelige artikler bekræfter, at parodontose kan spille en rolle for udviklingen af en række andre sygdomme, hvoraf de alvorligste er hjerte-kar-sygdom-

Hvem bør testes • Personer med akut, aggressiv parodontose eller parodontose, der ikke reagerer på normal parodontosebehandling. • Personer der udviser tegn og symptomer på parodontal infektion, hvor graden af aggressivitet er usikker. • Personer med kronisk parodontal infektion, som ikke har responderet positivt på tidligere behandling. • Personer med nuværende eller tidligere hjerte-kar-sygdom. • Personer med type-1 eller type-2 diabetes. • Personer der er tobaksrygere. • Gravide kvinder. • Personer der skal gennemgå kirurgi eller strålebehandling. • Personer der tidligere er testet positivt og genetisk er prædisponeret for parodontose. • Personer med tandkødslommer på 4 mm eller mere, med blødende tandkød på trods af optimal mundhygiejne. • Som basis for en prognosevurdering inden større implantatbehandlinger eller traditionelle krone- eller brobehandlinger påbegyndes. • Personer med familiær historie om padodontosesygdom. • Personer med et kompromitteret immunforsvar. Kilde: Tandlæge Henrik Holm, Just Smile tandlægerne.

Det danske firma Scandi Biometical tilbyder en lang række parodontosetests, som kan hjælpe tandlægerne med at stille den rigtige behandlingsplan for den enkelte patient og samtidig give et forslag til hyppigheden af de kontrolbesøg hos tandlægen, som er en forudsætning for at behandlingen skal lykkes. Testene hedder Oral IQ og forhandles i adskillige lande herunder i Danmark, hvor testen i øvrigt er udviklet. Læs mere på www. scandibiomedical.com

me. Mundhulebakterier kan nogle gange sprede sig til blodbanen, en såkaldt bakteriæmi, som kan forværre en begyndende overforkalkning, hvilket igen kan føre til, at der kan opstå iskæmisk hjertesygdom som fx en blodprop i hjertets kranspulsårer. Omvendt medfører andre sygdomme en øget risiko for at udvikle parodontose. Type-1 og type-2 diabetikere er særligt udsatte for at udvikle parodontose. Årsagen er en forringet funktion af de hvide blodlegemer, også kaldet leukocytterne, ligesom diabetikere har en forringet evne til reparation af vævsskader. Det skyldes især diabetikeres forringede blodsukkerkontrol. Det er derfor særligt vigtigt, at diabetikere opretholder en optimal mundhygiejne og regelmæssigt bliver undersøgt for parodontose hos tandlægen. Gravide skal også være særligt op-

• • • • • • • • • • • •

mærksomme, for placentabarrieren kan i tilfælde af parodontose passeres af de sygdomsfremkaldende bakterier fra mundhulen, hvilket kan have som konsekvens, at børn bliver født for tidligt eller har en mindre fødselsvægt end normalt. Behandling af parodontose Parodontosebehandling har til formål at fjerne infektionen samt eventuel tandsten, der måtte være dannet. Tandsten er nemlig porøs og indeholder i overfladen talrige levende bakterier, som ikke kan fjernes ved tandbørstning. Da de medfører tandkødsbetændelse og parodontose, er det nødvendigt at fjerne tandsten ved tandrensning. Det er imidlertid vigtigt at kunne kontrollere, om bakterierne virkeligt er blevet fjernet og om man fremover er i stand til at holde munden sund og fri for bakterier. Et af de store problemer ved parodon-

BPA Ordninger § 83 – 85 – 95 - 96 Børneordninger Rådgiving og kontakt m. kommunen Formidlingen af hjælper Opsiglse af hjælper Alt administravt arbejde Løn & forsikring Formidlingen af kontakt til hjælperen Rådgivning og pleje Opsigelse af dine hjælpere Kontakt med kommunen Administrative opgaver


45

Henrik Holm er tandlæge og medindehaver af klinikken Just Smile tandlægerne i København. Henrik Holm er også specialist i laserbehandling af parodontose. tose er, at det er vanskeligt at gendanne det mistede støttevæv, som holder tænderne fast. Det er derfor en forudsætning for en vellykket behandling, at man er motiveret til at gøre en indsats for at opretholde en god mundhygiejne samt at man kommer til regelmæssige kontroller hos sin tandlæge. Nye metoder hjælper både patienten og tandlægen mod parodontose Ny DNA-teknik er i stand til at fortælle, om alvorligt sygdomsfremkaldende bakterier er til stede i mundhulen, om bakterierne har dannet resistens mod fx visse former for penicillin og i givet fald hvilket andet antibiotikum, der kan anvendes i stedet som supplement til en omhyggelig tandrensning. Tandlægen kan smertefrit tage prøver i tandkødslommerne ved hjælp af små stykker sterilt papir. Efterfølgende sendes prøverne til et laboratorium til vurdering. Efter 14 dage ligger svaret klar. ”DNA-teknikken sætter os i stand til at udarbejde individuel behandling til patienterne,” forklarer tandlæge Henrik Holm fra Just Smile tandlægerne i København. ”Bakterieinfektionen registreres

Betændelse i parodontiet skyldes bakterier og tandsten langs tandhalsene og på rødderne under tandkødet, men forekomsten af parodontose afhænger også af andre faktorer så som arvelighed, immunforsvar og livsstil. og kontrolleres efterfølgende efter behandlingsforløbet. Det sidste sker for at sikre at en opheling efter sygdommen er mulig i parodontiet eller tændernes støtteapparat. Samtidig benyttes kontroltestene for at opretholde patienternes motivation og fokus på fortsat at opretholde en optimal mundhygiejne og et eventuelt rygestop, som kan være en forudsætning for en vellykket behandling. Prognosen for parodontalbehandlingen er klart forbedret, hvis patienterne forstår alvoren af sygdommen og forudsætningerne for, at sufficient parodontosebehandling kan lykkes. Det er tandlægen eller tandplejerens rutine og erfaring, der er ansvarlig for at vælge den konkrete parodontosebehandling. Det kan enten være en traditionel behandling, suppleret med eventuel laser eller en kirurgisk parodontalbehandling. Uanset valget af behandling er DNA-testene et vigtigt diagnostisk hjælpemiddel til at sikre et optimalt valg af behandling.”

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com


46

Angsten for en alvorlig sygdom er invaliderende Frygten for cancer eller en anden alvorlig sygdom fylder så meget hos patienter med helbredsangst, at det påvirker deres dagligdag. Når de først har fået tanken om en bestemt sygdom, kan de ikke slippe den igen. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Patienter, der lider af helbredsangst, bekymrer sig i overdreven grad om deres helbred. De er enten bange for at være alvorligt syge eller frygter at blive smittet med en farlig sygdom. ”Patienterne er ikke plaget af symptomer og smerter. Det er mere tankerne om sygdom, der generer dem. Tankerne tager magten fra dem. De forestiller sig altid det værste. Et almindeligt menneske vil tænke, at smerterne i ryggen nok går over i løbet af et par dage, mens en patient med helbredsangst straks forestiller sig, at det skyldes

en kræftsvulst i ryggen,” siger Per Fink, overlæge på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser. De fleste af patienterne kan sagtens passe et arbejde og leve et liv med familie og venner, men for mange betyder det indskrænkninger i deres daglige liv. ”Mange af patienterne har gode perioder og lever normalt, men når de bliver udsat for belastninger, reagerer de med helbredsangst. Pludselig kommer der en opblussen, hvor det går i fisk for dem. De lider, for det er voldsomt belastende at være angst for at blive syg, og de lægger en masse restriktioner på sig selv. En ægtemand til en af mine patienter klippede alle artikler om sygdom ud af avisen, før han gav den til sin kone. Andre ser ikke fjernsyn, fordi de bliver ekstremt bange, når de hører om sygdom og død.” Helsekulturen udløser sygdommen Helbredsangst er relativ hyppig i befolkningen. Cirka hver tiende patient, der går til læge, lider af sygdommen. Per Fink er overbevist om, at vores

”Vi har en ekstrem kultur, hvor vi går alt for meget op i helbred og sundhed,” mener Per Fink, overlæge på Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser i Århus.


47

kropsfikserede kultur medvirker til, at patienter med tilbøjelighed til helbredsangst får det værre. ”Vi har en ekstrem kultur, hvor vi går alt for meget op i helbred og sundhed. Selvfølgelig skal man være opmærksom på sin krop og gå til læge, når det er nødvendigt, ellers risikerer man at dø af noget helt banalt. Men den helsekultur vi har, er ikke sund for patienter med helbredsangst. Hvis de havde levet i en anden kultur kunne de måske have haft held med at holde de invaliderende tanker på afstand.” Behandlingen af helbredsangst består af både medicin og samtaleterapi. Den medicinske behandling er den samme, som man bruger til patienter med depressioner. ”Vi ved medicinen hjælper, men en stor gruppe er meget bange

Helbredsangst eller hypokondri En dansk undersøgelse offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift PLoS ONE viser, at helbredsangst, der tidligere blev kaldt hypokondri, er en egentlig, ofte kronisk sygdom, der kan diagnosticeres, og som koster samfundet dyrt. Men helbredsangst kan behandles. Mange bliver helt raske og langt de fleste får det bedre. Den danske undersøgelse fulgte 81 hypokondere i to år og sammenlignede dem med 968 patienter, der led af en fysisk sygdom. Resultatet var, at patienter med helbredsangst både fysisk og psykisk havde det dårligere efter to år sammenlignet med dem, der havde en fysisk sygdom. Patienter med helbredsangst brugte endvidere 78 procent flere sundhedsydelser som læge, tandlæge og medicin end dem, der var fysisk syge. Kilder: www.aarhussygehus.dk og www.plosone.org

for at tage medicin. De er bekymrede for at blive forgiftede, og vi har meget svært ved at få dem overtalt. Så vi benytter samtaleterapi, hvor patienterne lærer at fokusere på de ting, de kan ændre og kontrollere frem for på alt det, de ikke har kontrol over, og som sluger al deres energi.”

Når man lider af helbredsangst, er det tanken om sygdom, der tager magten fra en, så man i overdreven grad enten er bange for at være alvorligt syg eller frygter at blive smittet med en farlig sygdom. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det du ikke tør sige til nogen, kan du tale med os om...

Handicapservice fra A-Å Faste hjælpere og vikarer Månedlige møder med ledelsen Administration af din BPA Kurser og eſteruddannelse af hjælperne Overenskomst med FOA

Ring på

2095 8994

Få anonym rådgivning om alkohol. Vi lytter og giver gode råd om misbrug, når lægen og kommunen holder lukket. Ring alle dage kl. 18-23 på

70 100 130 Rosendahl Handicapservice www.rosendahlhandicapservice.dk info@rosendahlhandicapservice.dk

www.blaakors.dk


48

Enorme Storbritanniens Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, Plastikkirurgi: OMSORG OG DIALOG

Hospitalet med fokus

Brystforstørrelse med implantat

PÅ KVALITET, Brystforstørrende/korrigerende OMSORG OG DIALOG operationer med eget fedt Plastikkirurgi:

Brystrekonstruktion Brystforstørrelse med implantat Brystløft/-reduktion Brystforstørrende/korrigerende Plastikkirurgi: Fedtsugninger operationer med eget fedt Brystforstørrelse Facelift/pandeløftmed implantat Brystrekonstruktion Brystforstørrende/korrigerende Maveskindsoperationer Brystløft/-reduktion operationer med eget fedt Øjenlågsoperationer Fedtsugninger Brystrekonstruktion Arkorrektioner Facelift/pandeløft Brystløft/-reduktion Injektionsbehandlinger Maveskindsoperationer Fedtsugninger Peelinger Øjenlågsoperationer Facelift/pandeløft Sculptrabehandlinger Arkorrektioner Maveskindsoperationer Botulinum toxin Injektionsbehandlinger Øjenlågsoperationer Avanceret hudpleje Peelinger Arkorrektioner Dermaroller Sculptrabehandlinger Injektionsbehandlinger Botulinum Peelinger toxin

Kæbekirurgi

Avanceret hudpleje Sculptrabehandlinger Dermaroller Botulinum toxin

Øre-næse-halskirurgi: Avanceret hudpleje Næsekirurgi Kæbekirurgi Dermaroller Bihulekirurgi Tonsillectomi Øre-næse-halskirurgi:

Kæbekirurgi Næsekirurgi Søvn og respirationscenter: Bihulekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Snorkebehandling Tonsillectomi Næsekirurgi Søvnapnøbehandling

Bihulekirurgi Allergi / Lungesygdomme Søvn og respirationscenter: Tonsillectomi Snorkebehandling

20 milliarder pund. Så mange penge skal det engelske sundhedssystem spare de næste fire år. Omsat til arbejdspladser skal der skæres op mod 100.000 job, og det vil komme til at koste liv, vurderer de største fagforeninger. For besparelsen svarer til 20 % af det samlede sundhedsbudget. • Af Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, London: Den 26. marts marcherede op mod 500.000 briter i retning af Londons Hyde Park. De kom fra Themsens bred, men på trods af ruten, der førte dem forbi parlamentet og Downing Street og i gennem Oxford Circus, så var de forsamlede ældre, familier og unge for en gang skyld ikke ude for at shoppe denne lørdag. I stedet prøvede de at redde en af Storbritanniens mest stolte og elskede institutioner – National Health Service eller NHS. Siden 1948 har den været befolkningens livline og givet dem gratis sundhed. Den har taget sig af dem fra vugge til død, og det er en af grundene til, at så mange aldersgrupper den 26.marts mødte talstærkt op. NHS står nemlig overfor den største udfordring i sin mere end 60-årige historie, for efter valget sidste år stod det klart, hvor alvorlig den økonomiske situation i Storbritannien var. Og et af de steder, hvor det blev besluttet at spare mest, var i sundhedssektoren. Brug for mere sundhed i fremtiden – ikke mindre Med en aldrende og voksende befolkning, der bliver tykkere for hvert år, der går, kan det virke som en mærkelig satsning fra regeringens side. For selv om briterne godt kunne klare at tabe nogle pund, så er en indskrænkning i sundhedsbudgettet på 20 milliarder pund meget. Selv ud af et budget på lidt over 100 milliarder pund. Koalitionsregeringen, bestående af The Conservative Party og The Liberal Party, har da også mødt intens kritik fra alle sider. For selv om de i starten lovede ikke at skære i antallet af sundhedspersonale eller forringe de servicetilbud, der nu er til befolkningen, så kan det ikke undgås, at det sker, siger Loren Mathias, der arbejder for fagforeningen Royal College of Nursing (RCN).

Søvn og respirationscenter: Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Allergi / Lungesygdomme Søvnapnøbehandling Snorkebehandling

Søvnapnøbehandling Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Allergi / Lungesygdomme Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Læs meget mere på

www.grymer.dk

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Læs meget mere på

www.grymer.dk Læs meget mere på www.grymer.dk

Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk

Royal College of Nursing har hovedkvarter i Cavendish Square i det centrale London. Herfra har medarbejderne i det sidste år forsøgt at modificere de besparelser, som regeringen ønsker at påføre NHS. Dog holder ikke kun de færre penge til sundhed fagforeningen travl, også en række reformer, der med lynets hast er kommet på bordet, har de skullet forholde sig til.


49

besparelser sænker pulsen på sundhedsvæsen

De omkring 400.000 sygeplejersker, der arbejder i NHS er allerede under pres. Undersøgelser viser, at kun en ud af ti føler, at de i dagligdagen har tid nok til patienterne, og med de nye nedskæringer vil det tal i fremtiden ikke blive bedre, siger fagforeningen, Royal College of Nursing.

”Man kan ikke lave så dybe indgreb, uden det får konsekvenser. Jeg ved godt, at regeringen siger, at der ikke kommer til at ske fyringer, men hvad vi hører fra vores medlemmer nu er, at ledige stillinger ikke bliver opslået, at der ikke kommer nye i stedet for de, der går på pension, og at man finder frivillige i stedet for sygeplejersker. Allerede nu er sygeplejerskerne overbebyrdede med arbejde, så det kommer til at gå helt galt i fremtiden, hvis den udvikling, vi ser nu, bliver ved.” Intet tyder på, at det bliver bedre ude omkring på landets hospitaler og klinikker, for de 20 milliarder pund eller 169 milliarder kroner skal spares hen over de næste fire år. Derfor er det først i månederne fremover, at alvoren for alvor vil gå op for lederne og politikerne, når NHS skal klare sig med færre hænder. For meget forandring – for hurtigt At NHS også skal spænde livremmen ind er Loren Mathias dog ikke imod. For hele samfundet står overfor besparelser lige nu på grund af den finansielle krise, som ramte Storbritannien specielt hårdt, fordi så mange arbejder i den finansielle sektor. Men det kan gøres på mange måder, siger hun, og at tvinge så store besparelser og reformer igennem på så lidt tid, er en fejl.

”Det er kun et år siden, at denne regering tiltrådte. Med det samme begyndte de at snakke om besparelser i NHS, og lige siden er det gået hurtigt. Der har været mange fyringer på lederplan allerede, og sundhedspersonalet kan knap følge med i, hvad der sker omkring dem. Det er gået alt for hurtigt med så mange forandringer – og ofte føles beslutningerne ikke helt gennemtænkte.” Sparekniven skærer i alt – undtagen ventelisterne Hver morgen leverer aviserne da også nye historier om nye tiltag, kovendinger fra politikernes side eller nye tal for, hvor dårligt det allerede står til på landets hospitaler. Informationsstrømmen om NHS virker til at flyde så hurtigt, at ikke engang de implicerede kan følge med. Premierminister David Cameron og hans sundhedsminister Andrew Lansley ser da også nu ud til at have valgt at sætte nogle af reformerne på pause. I hvert fald indtil nogle vigtige lokalvalg er afholdt i maj, men at NHS kommer til at mærke sparekniven skære helt ind til benet, er der ingen tvivl om, siger blandt andre lederen af Trades Union Congress (TUC) Brendan Barber til avisen Independent, som forrige lørdag stod bag den store demonstration i London.

”De (politikerne) omorganiserer ikke blot NHS på en måde, som skader organisationens grundlæggende principper, men insisterer også på besparelser, der ikke kan andet end at skade de services og det personale, som hver dag bruges på hospitalerne.” At det kommer til at gøre ondt på både hospitalerne og briterne, viser sig allerede nu. For ifølge flere nye rapporter er NHS allerede under pres, og det går ud over patienterne, siger Loren Mathias. ”Der bliver mindre tid til den enkelte. Vi frygter, at folk bliver udskrevet tidligere, og at mange operationer, der ikke er livstruende bliver udskudt på ubestemt tid. Vi ser det allerede nu i nogle kommuner, hvor knæ- og hofteoperationer får lov at vente, fordi der ikke er penge til at udføre dem.” Dog er hun også bekymret for sygeplejerskernes arbejdsforhold, for med mindre tid, færre penge og mere uuddannet personale, så ser fremtiden ikke for lys ud for livet på gangene. Ikke nok tid til patienterne Hvor galt det står til, viste en rundspørge blandt næsten 2.000 sygeplejersker i december 2010. Blandt de adspurgte mente kun en ud af ti, at de i dagligdagen havde


50

Lørdag den 26. marts gik op mod 500.000 briter fra Themsens bred i London til Hyde Park. På vejen gik de forbi parlamentet og Downing Street for at hidkalde sig politikernes opmærksomhed. De mange er nemlig imod de store besparelser, der er varslet for National Health Service i løbet af de næste fire år. tid nok til patienterne. Resten følte sig pressede, og det billede vil besparelser på 20 milliarder pund fordelt på fire år ikke gøre bedre. Tværtimod, mener Loren Mathias. ”Vi frygter, at færre vil vælge at blive sygeplejersker, at der vil blive endnu mindre tid til patienterne, og at der vil blive mindre efteruddannelse. Alle sygeplejersker går ind i deres job med en forventning og drøm om, at de kan hjælpe andre og gøre deres arbejde så godt som muligt, men det er ikke længere det billede, vi ser ude omkring.” Som andre fagforeninger frygter også Royal College of Nursing, at der som følge af besparelserne vil opstå flere fejl på hospitalerne og være flere patienter, der ikke får den behandling, som de har krav på. Mere personale – ikke fyringer I 14 NHS regioner viser billedet da også allerede, at det der er brug for er mere personale – ikke fyringer. På flere hospitaler er fødegangene nemlig kommet under lup, efter en undersøgelse viste, at antallet af spædbørn, der dør, er skarpt stigende. Jordemodermangel er en af grundene, men en anden er tid. For de gravide får lov at ligge uden tilsyn eller hjælp for længe, og det betød i januar i år, at en ung kvinde på 27 år og hendes barn begge døde i barselssengen. Sagen har rejst vigtige spørgsmål om, hvor mange flere besparelser NHS kan klare, før det går galt. For hvor længe vil de bedste folk blive i verdens største offentlige sundhedsorganisation, hvis livet med patienterne bliver for surt eller for usikkert til, at de kan stå inde for det? Og den del af sundhedspersonalet, der har den direkte kontakt til patienterne, er ikke de eneste, der tænker sådan. Et andet problem ved besparelserne og reformerne er nemlig, at regeringen har ønsket at skære kraftigt ned i antallet af ledere i de individuelle NHS-regioner rundt omkring i landet, men på grund af den hastighed, det er sket med, er for mange nu muligvis fyret for tidligt og en del må genansættes. En af de berørte, der ønsker at forblive anonym, fortæller: ”I London var det op mod to-tredjedele af alle mellemledere, der skulle fyres. Vi fik besked om det lige i starten af i år. Vi fik alle en fyreseddel og få uger til at beskrive og genansøge vores egne stillinger, for senest den 1. april skulle den nye struktur være på

plads. Det har været et mareridt for alle os, der har været og er berørt af usikkerheden, for med den generelle krise er der jo ikke mange andre stillinger at få andre steder.” Måske var det en af grundene til, at 500.000 mødte op i Hyde Park i sidste måned. For ikke blot de, der arbejder i NHS, men deres familier og alle, der er eller vil blive patienter, bliver berørt i fremtiden. Fra vugge til død er NHS den institution, der lige siden 1948 har fulgt briterne tættest, og derfor er ingen heller i tvivl om, at indgrebene kommer til at gøre ondt. Spørgsmålet er blot hvor og hvor stor smerten bliver, siger Loren Mathias

National Health Service (NHS) i tal NHS blev grundlagt i sin nuværende form i 1948. Før var det op til den enkelte borger at betale for egen behandling, men efter krigen ønskede Labour-regeringen at give den krigstrætte befolkning et plaster på såret. Lige siden har NHS været økonomisk finansieret af National Insurance, en særlig skat, som op til 12 procent af briternes løn går til – alt efter deres indkomst. Hver kvinde, mand og barn betalte i 2008/2009 i gennemsnit 1.980 pund (16.900 kroner) til NHS. Ud af de penge går omkring 60 procent til lønninger, 20 procent til medicin, mens de sidste 20 procent dækker bygninger, træning af medarbejderne, udstyr og andre udgifter. NHS administrerer ikke blot hospitaler i Storbritannien, men også praktiserende læger og tandlæger. I alt arbejder 1,7 millioner mennesker for organisationen, der er en af de største arbejdsgivere i verden, og ud af dem er 40.000 praktiserende læger, 120.000 læger er ansat på hospitalerne sammen med 400.000 sygeplejersker og 25.000 ambulancefolk. De praktiserende læger ser i gennemsnit hver uge omkring 140 patienter. Hver 36. time kommer en million briter i kontakt med NHS, hvilket svarer til otte i sekundet.


51

Få bedre

søvn ’Søvnkuren’ er en ny bog, som tager fat på et problem rigtig mange danskere døjer med, nemlig søvnproblemer. Mellem 3 og 4 ud af 10 ligger hver nat og vender og drejer sig uden at kunne falde i søvn eller vågner op mange gange i løbet af natten. Men måske er det slet ikke så mærkeligt, for danskerne er også et folkefærd, der er i udpræget grad er stresset og stress og søvnproblemer hører ofte sammen.

Vitaminer og mineraler der kan mærkes

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Lis Lyngbjerg Steffensen er oprindeligt uddannet journalist og har i 20 år arbejdet med social- og sundhedsstof. Hun har derudover skrevet fire bøger om ledelse og stress og underviser desuden organisationer og virksomheder i stresshåndtering. Lis Lyngbjerg Steffensen er derudover uddannet konsulent fra erhvervspsykologerne Haslebo & Partnere, medstifter af Stressbarometer og redaktør af Magasinet Offentlig Ledelse. Lis Lyngbjerg Steffensens seneste udgivelse er ’Søvnkuren’, hvor kyndige eksperter som en søvnlæge, en søvnprofessor, en stresslæge m.fl. har bidraget til at give bogen karakter af en håndbog fyldt med faktuel viden om søvnen, således at den kommer hele vejen rundt om alle de af livets forhold, der har med søvn at gøre. Motion, mad, lys og mørke har indflydelse på søvnen I bogen medvirker derudover en masse søvnløse lidelsesfæller samt psykologer, stresskonsulenter, diætister og motionseksperter. Man kan bl.a. læse, hvad motion – eller mangel på samme – kan gøre for søvnen og få forslag til træning, der passer til ens temperament. Bogen kan også hjælpe en til at finde ud af hvilke madvarer, der virker direkte søvndyssende og man bliver kloge på, hvordan man kan bruge lys og mørke til at få sin søvnrytme på plads igen. Hvis man hører til dem, der er plaget af tankemylder, får man fif til at finde stopknappen, og ’Søvnkuren’ af Lis Lyngbjerg Stefer man en af de mange, fensen er netop udkommet på Gads der bliver forstyrret af Forlag og koster 249 kr. Læs mere sidemandens snorken, er på www.gadsforlag.dk der også råd for det. Søvnkuren er en brugbar, letlæst og overskuelig håndbog, der nok skal få z’erne frem i de søvnløse øjne. Bogens force er de mange forskellige løsningsforslag, der sikrer, at alle med søvnproblemer kan finde en kur, der passer til netop deres temperament.

Brusetabletter sikrer en hurtig optagelse i kroppen Klinisk dokumenteret effekt 8 B-vitaminer C-vitamin, zink og magnesium Bedre koncentration Brusetablet med appelsinsmag Kan købes på apoteket og hos Matas

Berocca Performance ® er et kosttilskud. Kosttilskud bør ikke anvendes som alternativ til en varieret kost og sund livsstil.Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år. 1 brusetablet opløses i et glas vand. Den anbefalede daglige dosis (1 brusetablet) må ikke overskrides. Bør opbevares uden for små børns rækkevidde. Bayer A/S, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon: 4523 5000. berocca.dk. L.DK.01.2011.0167.


52

Helsekostbutikker får hylderne tjekket Fødevarestyrelsen besøger i disse uger omkring 50 helsekostbutikker for at se om de ulovligt markedsfører kosttilskud eller sælger ulovlige produkter fra baglokalet. Helsekostbutikker må eksempelvis ikke have planteudtræk til kosmetisk brug på samme hylder som kosttilskud, fordi det kan vildlede forbrugerne til at tro, at planteudtrækkene kan anvendes som en fødevare. Fødevarestyrelsen ser da også lejlighedsvis eksempler på at methylsulfonyl-methan (MSM) – som markedsføres som et kosmetisk produkt eller kosttilskud til dyr – ulovligt og vildledende står sammen med kosttilskud. Fødevarestyrelsen vil i forbindelse med kontrolkampagne særligt vejlede virksomhederne om reglerne for, hvordan man må anprise kosttilskud. Hvis butikkerne tilsidesætter reglerne eller overtræder fødevarelovgivningen kan Fødevarestyrelsen give indskærpelser, bøder eller i alvorlige tilfælde politianmelde indehaveren. Fødevarestyrelsen regner med at kunne afrapportere på kontrolkampagnen inden sommerferien.

Human Health, Animal Health, the Environment and Global Survival Melbourne Convention & Exhibition Centre 14-16 February 2011

Sponsorship & Exhibition Prospectus

Hosted by:

Supporting Organisations

www.onehealth2011.com

Kilde: www.food.dtu.dk og www.onehealth2011.com

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket? Nøglehulsmærket sidder på flere og flere fødevarers emballage, men mærket kan også bruges til fisk, frugt, bær, grønsager og kartofler, der ikke er emballeret. Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Hensigten med Nøglehullet er, at det skal gøre det nemt at foretage sundere valg og bruge kostrådene i hverdagen: • Spar på fedt • Spar på sukker • Spar på salt • Spis flere kostfibre og fuldkorn Foto: Scandinavian Stock Photo.

1st International One Health Congress

Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som det er frivilligt for producenterne at bruge. Kravene til mærket har Danmark, Norge og Sverige fastsat i fællesskab. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for Nøglehullet og kontrollerer, at reglerne for brug af mærket overholdes. Fødevarer med Nøglehullet har som regel en næringsdeklaration. Sodavand, slik og kager kan ikke mærkes med Nøglehullet og det samme gælder for fødevarer med sødemidler, som heller ikke kan mærkes med Nøglehullet. Nøglehullet kan være en hjælp til at vælge sundere produkter, men Nøglehullet gør det ikke alene. Det er vigtigt at spise varieret, det vil sige at spise frugt, grønt, kød, mejeriprodukter, fisk og forskellige typer af brød hver dag. Kilde: www.altomkost.dk

Baldrian virker beroligende og søvnfremmende Planter af baldrianslægten har siden oldtiden været anvendt i beroligende og krampestillende midler. Baldrianrod var optaget i farmakopéerne fra 1772 og helt frem til 1965 og blev i folkemedicinen og i diverse urtebøger anbefalet mod mange forskelligartede lidelser. Det forekommer i dag i naturmedicin som beroligende og søvnfremmende middel. Baldrian indeholder en stærkt lugtende æterisk olie. Af danske arter forekommer underarterne lægebaldrian, hyldebladet baldrian og krybende baldrian, som kan plantes i haven som halvhøje vildstauder med duftende, hvidrosa blomster, der er fremme i juni-juli. Man kan tørre baldrian og selv lave udtræk, men det er betydeligt lettere og sikrere at købe baldriantabletter, hvis man har behov for hjælp til at sove en periode. Der findes en lang række produkter på markedet, hvoraf nogle også er kombineret med andre lægeurter så som humle. Ved enhver søvnforstyrrelse bør man dog ikke tage naturlægemidler mere end højst nødvendigt, fordi hjernen vil vænne sig til de nye kemiske substanser, og efter en tid vil den søvnfremkaldende effekt forsvinde. Det bedste er kun at tage Baldrian i max. 14 dage og derefter holde en pause eller holde helt op. Kilder: www.sundhedsguiden.dk og www.camette.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Danmark foregangsland for fødevaresikkerhed Forebyggelse af sygdomme, som overføres fra dyr og fødevarer til mennesker, kræver samarbejde og overvågning på tværs af sektorer. Sådan lyder anbefalingen på den første internationale konference, ’One Health’, der blev holdt i Australien i februar. DTU På konferencen, hvor mange af verdens førende eksperter inden for fødevaresikkerhed samt dyr og menneskers sundhed var samlet i Melbourne, var der fokus på sygdomsrisici og de udfordringer, der er forbundet med samspillet mellem dyr, fødevarer, mennesker og miljø, og hvad der skal til for effektivt på nationalt, regionalt og globalt plan at forebygge sygdomme, der kan overføres fra dyr og fødevarer til mennesker. En stigende andel infektionssygdomme hos mennesker kommer nemlig fra dyr. Det drejer sig eksempelvis om salmonella, SARS og fugleinfluenza såvel som bakterier, der bliver resistente overfor antibiotika. Problemerne er i stigende grad globale, og kan ikke kun bekæmpes på nationalt niveau. ”For at forebygge den type globale infektionssygdomme stod det på konferencen klart, at der blandt eksperterne er enighed om, at det er vigtigt, at alle led i kæden bliver inddraget fra den primære produktion på gårdene til bøffen ligger på tallerkenen. Det inkluderer både produktionsdyr, vilde dyr, mennesker og det miljø, vi alle er en del af,” fortæller institutdirektør Henrik C. Wegener fra DTU Fødevareinstituttet, som var inviteret til konferencen som taler. ”Det er en meget interessant udvikling set med danske briller. For sådan har vi arbejdet med at øge fødevaresikkerheden i Danmark de sidste 15 år – og det har ført til meget gode resultater.”

Foto af konferencemateriale: One Health 2011.

Nyt om helse


53

Forkølelse og alternativ behandling Snottede næser, hoste og ondt i halsen - forkølelsessæsonen er over os. Og derfor har ViFAB lavet et nyt tema om forkølelse og alternativ behandling. Honning, hvidløg, rød solhat og C-vitaminer er blandt de husråd som mange danskere bruger til enten at forebygge eller lindre deres forkølelsessymptomer eller i håb om at forkorte sygdomsforløbet. Men virker husrådene? I ViFABs nye tema om forkølelse og alternativ behandling kan man finde danske oversættelser af forskningsresultater fra den anerkendte Cochrane-database. Ifølge denne database fremgår det bl.a. af forsøg, at regelmæssig indtagelse af C-vitamin ikke har nogen effekt på forkølelses-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Færre syge af salmonella Langt færre forbrugere i både Danmark og resten af EU bliver syge på grund af salmonella. Det viser tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, som netop er blevet offentliggjort. Antallet af smittede er dalet 17,4 % siden 2005 Det er salmonellainficerede æg, kyllingekød og svinekød, der volder problemer for EU-borgerne, dog altså i mindre omfang end tidligere. I Danmark er faldet i antallet af salmonellainfektioner endnu mere markant med et fald fra 3.656 tilfælde i 2008 til 2.129 tilfælde i 2009, svarende til 41,7 %. Foreløbige tal fra SSI (Statens Serum Institut) viser, at tendensen fortsætter i 2010. Som et led i EU’s plan med bekæmpelse af salmonella i fjerkræ, er der nye EU-regler på vej med kriterier for salmonella i fjerkrækød. Reglerne skal forbyde salg af fersk fjerkrækød, der indeholder de salmonellatyper, der står for langt de fleste af sygdomstilfældene. Der er også sat fælles EU-mål for salmonellabekæmpelsen i fjerkræflokke og siden starten af 2009 har EU regler krævet varmebehandling af æg fra flokke med de to hyppigste salmonellatyper. Danmark indledte sit systematiske arbejde mod salmonella med den første handlingsplan midt i 1990’erne. Det er disse planer der har haft en god effekt på sygdomstallene. www.foedevarestyrelsen.dk

forekomsten i den almindelige befolkning, men omvendt har en beskeden, men vedholdende effekt i forhold til at reducere varigheden og sværhedsgraden af almindelige forkølelsessymptomer. Et andet interessant middel er zink, som forfatterne til Cochrane-oversigten har udledt er gavnlig til at mindske forkølelsens varighed og sværhedsgrad hos raske folk, når det indtages indenfor 24 timer efter symptomernes indtræden. Folk, som bruger zink er desuden mindre tilbøjelige til at have forkølelsessymptomer, som varer længere end syv behandlingsdage. Kilde: vifab.dk

Er du KOmmet til skade? Vi tager hånd om din sag fra start til slut... I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakten med forsikringsselskaberne • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskravene • Det kommunale forløb Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Økologiske varer holder hvad de lover Langt hovedparten af danske økologivirksomheder lever op til de særlige regler, der gælder for produktion og salg af økologisk frugt, grønt og andre fødevarer. Det viser Fødevarestyrelsens slutrapport, der sammenfatter resultaterne fra efterårets økologikontrolkampagne hos engrosvirksomheder, i supermarkeder og på gårdbutikker. I alt 200 virksomheder, som enten forhandler, forarbejder eller fremstiller økologiske fødevarer fik i efteråret kontrolbesøg. Langt hovedparten af sanktionerne fra myndighederne kunne klares med en løftet pegefinger i form af en indskærpelse af økologireglerne. ”Fødevarer med det røde Foto: Fødevarestyrelsen. Ø, markedsfører sig på nogle helt særlige egenskaber, som forbrugerne er villige til at betale ekstra for. Derfor er det vigtigt, at også de økologiske virksomheder formår at leve op til de særlige regler, der gælder for dem, hvis vi skal have udnyttet det potentiale for yderligere økologisk produktion, som findes i Danmark”, siger fødevareminister Henrik Høegh. Myndighederne gav i forbindelse med kontrolkampagnen godt 30 indskærpelser, typisk fordi virksomhederne havde problemer med papirarbejdet, fortrinsvis med at opfylde økologireglernes regnskabskrav. Kun i tre tilfælde var det nødvendigt med et påbud. Ingen af kontrolbesøgene udløste hverken bøder eller politianmeldelser. Fødevarestyrelsen har efter kontrolkampagnen været på opfølgende besøg hos samtlige af de virksomheder, der indgik i kontrolkampagnen. Virksomhederne har siden rettet op på de forhold, myndighederne har påpeget. www.foedevarestyrelsen.dk

Berit Møller Lenschow Litten Posselt Olsen beml@advodan.dk lpol@advodan.dk

anne-Louise Clement alcl@advodan.dk

anita aa. Pedersen aaap@advodan.dk

Marianne skov mask@advodan.dk

Vi ser frem til at møde dig! Med venlig hilsen aDVODaN Brørup Tlf. 7610 0088 www.erstatningsgruppen.dk

signe Fabritius sfdt@advodan.dk


54

Schou, Da Vinci og Simenon Anatomiske studier, dissektioner og obduktioner, brugt i tre kunstneres livsværk. • Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Genier begynder tidligt Det er medfødt, drivet ligeså – om det er vildt excentrisk eller mere assimilérbart, som Helen Schou, der stortrivedes i sine store huse med de mange atelierer og penge. Og aldrig provokerede i dén forstand, men alligevel havde masser af guts, mod og mening. Fx afskyede hun feminine endelser på fag og udøvelser, der krævede lige meget af begge køn. ”Det skal ikke hedde lærerinde. Vi har lærere. Ikke billedhuggerinde. Vi er billedhuggere. Ikke skuespillerinde. Vi har skuespillere.” Hun havde ret. Der er jo heller ikke noget, der hedder lægeinder. (Den helt sindssyge finder vi i sundhedsvæsenet. Betegnelsen plejersker om MÆND, er efter min mening pervers). De dissekerede alle tre – eller overværede det Georges Simenon tog hyre som journalistisk reporter på Gazette i Liege, som 16-årig. Alt interesserede ham, men passionerne brændte for underverdenen – forbrydere, prostituerede, bohémefolk, kunstnere, filosoffer, det abstrakte – og det blodigt realistiske på én gang. Han aftalte hurtigt med politi og brandvæsen

at komme med, når der skete noget. Simenon havde verdens mest produktive ånd, hånd, pen og penis. På én gang, altså. Hans litterære produktion talte mange hundrede artikler, flere hundrede romaner, omkring 100 noveller, plus det løse – selvbiografiske stykker, essays, humoresker (på tre år skrev han 800 stykker humor under pseudonym). Dagligt skrev han 4.500 ord. Det dobbelte af en kronik i Politiken. Han gik på bordel dagligt. Også mens han var gift. Begyndte sin livslange seksuelle karriere som 13-årig. Han gik også til ”Frankrigs Sherlock Holmes”, datidens virkelige forløber for retsmedicinske figurer i tv-serier. Og for al retsmedicin. Dr. Edmond Locard (1877-1966) startede verdens første politilaboratorium, efter dygtig overtalelse af Lyons Politi (og mange års medicinske og jurastudier) fik han til en begyndelse 2 ½ værelses arbejdsrum, i Lyons Politis headquarters. Han opfandt fingeraftrykket som suveræn identifikation. Udviklede i 1918 systemet med de 12 matchende punkter i fingeraftryk og deres genkendelse. Satte selv fingeraftryk på hele retsvidenskaben. Al kontakt efterlader spor Locard formulerede i øvrigt forudsætningen for retsmedicinsk arbejde. Som mantraet for en krimi: ”Enhver kontakt efterlader sig spor”. Tænk lige over det, næste gang De håndtrykker, kysser, sætter læben til glasset eller nøglen i døren. Eller medbringer en hund, der fælder et hår, på gerningsstedet. Uha, alt kan spores, og bliver det i vore dage af dygtige retsmedicinere. Denne mand, Quincy og andre tv-retsmedicinske heltes stamfader, hørte geniale Simenon om som 16 årig, ham ville han også møde. Han var der mange gange, så på lig, fulgte undersøgelser, obduktioner og udskæringer og vurderede blå mærkers opståen, ballistikkens baner og banemænd og udvekslede sit yndlingsomdrejningspunkt: motiv-miljø med ham. Det kan vi direkte læse og mærke det solide grundlag for i de 84 skønne Maigret-bøger, Simenon skabte til os. Ung pige på Landbohøjskolen Helen, det fantastiske menneske – naturlig-klog, dejligt gammel-privilegeret, sød, pjattet, vidunderligt dyreelskende – var ligeså hurtigt ude med

anatomisk stræben. Som 16-årig fik hun moslet sig ind for at overvære obduktioner på Landbohøjskolen. Mod alle gamle handyrlægers vilje. (De væddede første gang om hun ville besvime). Hun brugte øjnene godt på levende dyr. Men ville kende opbygningen, se muskler/sener/væv indvendigt, før sit digt over naturen, som hun kaldte sin skulpturelle skaben. Det var Da Vinci-agtigt. Han foretog også anatomiske studier, var med til og udførte selv obduktion og – adrr – vivisektion. Tænk vi har et begreb for noget, der skulle være forbudt for børn, dyr og voksne: at skære i levende væsener. Jamen. Det underlige med Da Vinci (der var meget underligt og vidunderligt med ham) i dén forbindelse er, at han var vegetar, bare tanken om at spise kød var ham vederstyggelig. Jeg håber De føler Dem velunderholdt og informeret med forhåndenværende. Måske selv tager på gensynstur i Simenons forførende verden, Da Vincis vilde, visionære verden, Helen Schous fabelagtige skulpturelle verden. Alle skar de ind til benet, udtrykte sig med muskelmasse, kraft og konstruktion. Alle skabte universer. Hvad ville verden være uden mennesker der var optaget af lære dens inderste hemmeligheder – og videregive dem, på vidunderlig vis, i kunstværker? Fattigere. Tak til Da Vinci, Simenon og Schou, i kronologisk rækkefølge.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

SCHOU, DA VINCI & SIMENON er ikke et nyt advokatfirma eller partnerne i et nyt lægehus. Det er tre kunstnere, E N M fra forskellige M K L U tidsaldre, nationer og kunstneriske genrer, der alle studerede anatomi og dissektion, hos slagtere, læger og dyrlæger. For at få viden de brugte og omsatte mere eller mindre direkte i deres kunstneriske frembringelser: malerkunst, forfatterskab eller skulptur. En italiener, en belgier og en dansker. Da Vinci kunne alle kunstneriske sprog og udtryk, bortset fra at han ikke skrev krimier som Simenon. Medmindre han selv skrev ’Da Vinci Mysteriet’ og gav Dan Brown et visionært vink med en vognstang i vuggegave: ”Skriiiv. Du skal skrive”. Dér er et plot. Det egentlige Da Vinci-mysterium. Dan Brownmysteriet. Det må vi skrive en ny verdensvælter-roman om! Simenon var journalist og forfatter, Helen Schou billedhugger, men tegnede og malede, og skrev mange kortere iagttagelser. Og lange breve.


Akut Vikarer


Når huden bliver rød efter en tur i solen, er det ikke et sundhedstegn, men fordi den har taget skade. Den slags skade der på sigt kan føre til kræft i huden. Heldigvis er det nemt at undgå solskadet rød hud og samtidig nyde sommeren. Brug så mange af solrådene som muligt og husk, at solen brænder både på stranden, i haven og på fodboldbanen.

skrunedforsolen.dk

HUSK

siesta + solhat + solcreme + sluk solariet

god sommer


RASK Magasinet nr. 4 - 2011