Rask #9 2015

Page 30

30

Brug hjertestarterne – de redder liv! Hjertestop kan ske alle steder. Og når det sker, er et stød med en hjertestarter det mest effektive middel til at få hjertet i gang igen. Et af de steder, hvor hyppigheden af hjertestop er størst, er banegårde, og derfor bliver der nu hængt hjertestartere op på udvalgte stationer i hele landet og i alle DSB-tog.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

asser af danskere hopper på toget hver dag, og der er et mylder af mennesker på banegårdene fra morgen til aften. For at skabe tryghed for alle passagerne er TrygFonden i samarbejde med DSB i gang med at forsyne 65 stationer rundt i landet med hjertestartere, og i det kommende år får alle DSB’s 520 tog hjertestartere ombord. Det giver god mening ifølge læge og forsker Carolina Malta Hansen fra Gentofte Hospital og Duke University, North Carolina: ”Der færdes mange hundrede tusinde mennesker på togstationer og i tog hver eneste dag, og forskningen viser, at det er et højrisikosted for hjertestop. Særligt i togene er det kritisk, hvis der sker hjertestop, fordi der kan være langt til nærmeste station, hvor ambulanceredderne kan tage over,” siger læge og forsker Carolina Malta Hansen og fortsætter: ”Ved hjertestop falder chancen for at overleve med ca. 10 % for hvert minut, der går uden hjælp. Men med hjertestartere i togene kan der hurtigt afgives stød, og dermed øges chancen for, at personen overlever og undgår mén.” På togstationerne hænger hjertestarterne, så de er tilgængelige hele døgnet, og dermed får lokalområdet omkring stationerne også gavn af hjertestarterne, hvis der sker hjertestop i nærheden. 650 DSB-medarbejdere på stationerne og 100 supervisorer har været eller skal på kursus i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere, så de er klar til at træde til, hvis uheldet er ude.

Sådan bruger du en hjertestarter Når du har konstateret hjertestop, alarmeres 1-1-2. Hvis I er to eller flere vidner til hjertestoppet, kan én hente en hjertestarter, hvis der er en i nærheden. • Åbn og tænd hjertestarteren, der med en stemme vil guide dig igennem hele forløbet. • Fjern tøjet fra personens overkrop og placer hjertestarterens to elektroder på brystet, som anvist på elektroderne. • Hjertestarteren vil fortælle dig, om du må røre ved personen, mens hjertestarteren analyserer personens tilstand. • Hjertestarteren giver besked på, om du skal fortsætte hjertemassage og kunstigt åndedræt eller afgive stød ved at trykke på en knap på hjertestarteren. • Det kan være nødvendigt med flere stød. • Lyt altid til hjertestarterens anvisninger. • Ved 1-1-2 opkald, lyt altid til det sundhedsfaglige personales vejledning. • Læg personen i stabilt sideleje, når der er normal vejrtrækning, og afvent ambulancen.

Hjertestarteren taler til dig En hjertestarter er enkel at betjene, og den afgiver kun stød, hvis der er hjertestop. Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, håber, at passagererne og togpersonalet vil tage hjertestarterne i brug, hvis det bliver nødvendigt. ”Alle kan bruge en hjertestarter, og derfor skal man aldrig være nervøs for at tage den i brug. Når man tænder for hjertestarteren, fortæller den præcis, hvad man skal gøre, og man får hjælp til genoplivningen, når man ringer 1-1-2. Jeg håber, at danskerne


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.