RASK Magasinet nr. 4 - 2014 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Fordøjelsen Inkontinens Stomi

MAGASINET Nr. 4 2014 9. årgang

ose ng n g Dia redni

d til u meget Ret altid ikke værd

Jørgen Olsen:

Jeg er hamrende stolt HPV-virus:

Sund kost:

Fordøjelsen:

Synet:

Smitte kan vise sig sent i livet Fødens 9 meter lange og fantastiske rejse

Kortlægning af kost der forebygger sygdom Bliver dårligere fra 40-års alderen

Hvert eneste år bliver tusindvis af mennesker ramt af sygdom. Meget alvorlig sygdom som kræft eller hjerte-kar-sygdom, autoimmun kronisk sygdom eller psykisk lidelse. Det kan være hårdt for de pårørende, men selvfølgelig først og fremmest slemt for de ramte. For en alvorlig diagnose kan sætte alle tanker i stå, give panik eller ligefrem dødsangst. Oven i en alvorlig diagnose kommer lidt for ofte en følelse af at være alene – hvilket man måske nok i sidste instans er – en afgrundsdyb ensomhedsfølelse, som er betinget af, at de nære, venner, omgangskreds og arbejdsplads bliver underligt berøringsangste. Det kan give sig udslag i, at man ikke får besøg på hospital, sygehus eller hjemme, at telefonen holder op med at ringe og mails bliver færre. Som om man var smittefarlig. Eller som om, man ikke længere er værd at bruge tid på. Mange oplever også at folk bliver fjerne i blikket, når de fortæller om deres diagnose eller om behandlingen, der tilbydes eller er sat i gang. Nogle skynder sig at tale om noget helt andet, andre begynder at tale om andre, de kender, som også er eller har været syge, hvad de selv gjorde og en masse gode råd, som man bare ikke kan bruge til noget som helst. For man har blot brug for at blive set og hørt og at der er nogle, der viser omsorg og interesse. Spørgsmålet er, om mange af os er berøringsangste eller selvoptagede? Svaret er nok lidt begge dele og at vi alle har en rem af huden. Derfor skal vi faktisk tage os sammen. For vi kan jo godt. Det går fx fint, når vi er inviteret til en fødselsdag eller større fejring. Da kan vi sagtens bruge meget tid på at forberede, hvilket tøj vi skal have på, hvilken udsøgt gave, der skal gives, man kan bruge dage på at skrive en sang eller en tale, ja, det skorter ikke på omhu, når der er tale om en festlig begivenhed. Vi kan altså godt sætte os i andres sted. Så det kan vi selvfølgelig også gøre, når nære pårørende,

venner eller andre bliver ramt af sygdom. Man kan således sætte sig for, at være nærværende, lytte, vise omsorg og undlade at ævle om sig selv. Give plads til den syge og den syges behov for at tale, få hold på sig selv og føle sig levende. Forestil dig, at det er dig selv, der ligger der i en seng på hospitalet: Når du endelig får besøg af familien eller af venner, så taler de hen over hovedet på dig, afbryder dig, ignorerer hvad du siger, har mere travlt med at forklare, at de ikke kunne finde en parkeringsplads, at de ikke lige kunne finde en buket blomster, chokolade, en bog, aviser e.l., så de har desværre ikke noget med. Det efterlader et klart indtryk af, at man ikke har været i tankerne inden besøget. Og hvorfor nu ikke det? Et godt bud er, at de fleste gerne vil beskæftige sig med noget dejligt, rart eller festligt, men viger tilbage fra at tænke på noget, der er ubekvemt ubehageligt eller minder om, at vi alle er dødelige, dvs. sårbare. Dermed kommer man blot til at såre andre mennesker i en grad, som kan være næsten lige så rystende som at få en alvorlig diagnose. Det skaber umådelig sorg og er ikke fremmende for heling og helbredelse. Og det kan sætte skår i venskaber og nære relationer, skår som bagefter vanskeligt lader sig hele. Giv derfor slip på mageligheden, forglem dig selv et øjeblik, og tænk på, om der er nogen, der vil blive oprigtigt glad for et nærværende sygebesøg, et telefonopkald, en lille gave eller utilsløret udtryk for omsorg. Har du dårlig samvittighed? Det kan du nemt gøre noget ved. Læs forfra! Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Vi har alle en rem af huden

At leve med et tabu Jeg har nu haft min stomi i over 40 år, men det er stadig et stort tabu at tale om stomi, afføring og urin. Hvad er der galt? Er det ikke fint nok? Hvis Stomiforeningen COPA havde en kendt person med stomi, der tilmed ville være ambassadør for COPA, kunne vi med stomi måske bedre blive accepteret som ganske almindelige mennesker, der blot kommer af med skidtet på en anderledes måde. Desværre er der en del med stomi, som ikke har en god og velfungerende stomi. Er der også hudproblemer er deres liv ikke just er en dans på roser. Det kan dog afhjælpes med forskellige hudplejeprodukter til stomien. Mange kommuners sagsbehandlere har desværre manglende forståelse for nødvendigheden af at få bevilget disse specielle stomiplejemidler. Desuden er der fra kommunernes side forskellige vurderinger af, hvad der kan gives en bevilling til. Stomiforeningen COPA har et meget stort ønske om mere ensartede regler, uanset i hvilken kommune man har sin bopæl. Desværre vil der i mange år fremover også være behov for vores forening, for der vil være flere, som får en stomi på grund af cancer. Kræftpakken kan muligvis være med til at reducere antallet af fremtidige blivende stomier. Tiden må vise om tilbuddet om screening af tarmkræft kan medvirke til dette. Har du stomi, skal du huske, at du ikke er alene med din stomi. Stomiforeningen COPA har et korps af frivillige, der selv har stomi. De kan tilbyde ligestillede råd og vejledning om livet med stomi. Stomiforeningen COPA har både lands- og lokalarrangementer til alle aldersgrupper – helt fra fødsel til slut.

Af Henning Granslev Landsformand for COPA www.copa.dk

Foto: Privatfoto.

Hvad er et tabu? Det kan være alt muligt mellem himmel og jord, men er typisk noget vi ikke gerne vil tale om. For ca. 10.000 – 12.000 personer i Danmark kan det imidlertid være et tabu at tale om at have en stomi. I dagens Danmark tror mange nemlig, at et liv med stomi, er et dårligt liv. For stomi er noget med at have tarmen ført ud af gennem siden, det lugter, kan ses og man kan ikke leve et normalt liv. Det er heldigvis ikke korrekt. En stomi er ikke en sygdom og smitter ikke. En stomi er en følge af en sygdom, som kan være inflammatoriske tarmsygdomme som Colitis ulcerosa og Morbus Crohn, cancer, ulykker, kronisk forstoppelse eller Hirschsprungs sygdom m.fl. Efter stomianlæggelsen kan de fleste leve et helt normalt liv, som før operationen. Den første tid efter operationen er de fleste stomister ikke just i strålende humør. Man skal lære, at den lille rød dut, tarmen, er ny endestation for maden og at man ikke mere selv har kontrol over afføring – og eller urin. For fremtiden vil afføring/urin komme ud gennem stomien, der sidder på maveskindet – altså ikke i siden. Man må således lære at acceptere den nye situation med posen på maven. For hvad ville være alternativet? I værste fald døden, men sikkert at være meget syg og tilmed have mange daglige ukontrollerede afleveringer af afføring/urin. Kort sagt noget man ikke taler om. Efter en tid lærer langt de fleste, at livet med en stomi trods alt ikke er afslutningen, men derimod et nyt kapitel i livet. For at leve et godt liv med en stomi, kræves der kun en ting – accept af sin stomi – for den er kommet for at blive. De første skridt i livet som stomist er de sværeste. Der vil være mange tanker om fremtiden: kan jeg passe mit arbejde, hvad med sport, kan jeg gå i normalt tøj, hvad med sex, kan jeg spise alt, og masser af andre tanker farer gennem hovedet. Lidt efter lidt opdager de fleste, at livet kan leves næsten som før. Og flere bliver glade for stomien, da den er sidste udvej til at få et ordentligt liv.

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 Smitte med HPV-virus kan manifestere sig sent i livet 6 Jørgen Olsen: ”Jeg er hamrende stolt”. Om at være lykkelig for popmusik, sin Aston Martin, sin kone, sine børn og sit liv 10 Health & Rehab får en ny stærk medspiller 12 Naturen er helbredets skatkammer 14 Dårlig hørelse skader livskvaliteten 16 Nyt fra forskningens verden 18 Opskriften på at leve 15 år mindre er bl.a. rygning og dårlig livsstil 22 Fordøjelsen – fødens 9 meter lange og fantastiske rejse varer mellem et og to døgn 25 Nyt om behandling 26 Hjertestartere i tog og på stationer skal redde liv

28 Hvad er sund kost? Svaret er, at man bliver, hvad man spiser 32 Stomi kan være midlertidig eller blivende 34 Nu skal inkontinens frem i lyset 36 Diagnosegaranti er ikke altid meget værd – men du har retten på din side 38 Nyt om helse 40 Dårligere syn fra 40-års alderen, fordi lysfølsomheden i nethinden falder

42 Ny medicin mod alvorlig øjenlidelse – gennembrud i kampen mod alderspletter på nethinden 44 Er kvinder nogle værre tøsedrenge…? 46 Ny behandling af invaliderende kvindesygdom – sclerose rammer i høj grad kvinder 47 Jeg har fået et nyt liv efter behandling med nyt sclerosemiddel 48 Berit Kvorning: ”Jeg kan godt lide udfordringer” 50 Nyt på disken Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Lars E. Andreasen, PolFoto

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Henning Granslev ISSN Danmark: 1902-5092

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Smitte med HPV-virus kan manifestere sig sent i livet De fleste er klar over, at vaccination mod HPV-virus nu er en del af børnevaccinationsprogrammet til piger. Færre er klar over, at også drenge kan rammes af sygdom foranlediget af virussen. Og kun få ved, at HPV kan overleve i kroppen, men uden at den kan påvises, så infektionen blive kronisk i cellerne og dermed kan udvikle sygdom med tiden, fx når immunforsvaret bliver svækket på grund af alder eller anden sygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Humant Papillomavirus eller HPV er en virus, som er så udbredt, at flertallet af alle seksuelt aktive kvinder og mænd på et eller andet tidspunkt får en HPV-infektion typisk i årene lige efter, de er blevet seksuelt aktive. Infektionen giver imidlertid ingen symptomer i sig selv, så man kan således komme til at smitte andre, uden at man er klar over det. I langt de fleste tilfælde forsvinder infektionen på hud og i slimhinde af sig selv i løbet af et års tid, men enkelte får en kronisk infektion, som kan føre til fx celleforandringer og i værste fald til livmoderhalskræft hos kvinder samt til kræft i ydre kønsdele, endetarmsåbning og mundhule – og her er det både mænd og kvinder, som rammes. Årsagen til, at nogle mennesker ikke selv kan bekæmpe en HPV-infektion, er ukendt, men personer med svækket immunforsvar og rygere har øget risiko for kronisk infektion og dermed også sygdom. Det er således kun kroniske infektioner, der på sigt udvikler sig til celleforandringer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

HPV-relateret sygdom kan måske udryddes Vaccination af piger mod HPV-virus er indført i Danmark som en del af børnevaccinationsprogrammet og flere og flere lande giver samme tilbud. I nogle lande er drenge også omfattet. Vaccination er blandt de mest succesfulde og omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger, der forebygger sygdomme og redder liv. På langt sigt kan det måske lykkes at udrydde HPV-relaterede sygdomme, ligesom det skete med kopper. Danmark var et af de første lande til at tilbyde gratis HPV-vaccination for piger. Nu eksisterer der væsentligt mere viden på området, således at inklusion af drenge i samme program bør overvejes, hvilket en

Ikke kun unge kvinder, men også voksne kvinder – og mænd – har gavn af HPV-vaccinen. Sygesikringen ’danmmark’ giver 50 % tilskud i gruppe 1,2 & 5 til vaccine og vaccinationshonorar.

HPV-cancer rammer mænd og kvinder Hvert år rammes omkring 800 danske mænd af såkaldt HPVcancer og tilsvarende rammes 800 kvinder. Hvis man fraregner de ca. 400 kvinder, som får konstateret kræft i livmoderhalsen, så viser tallene, at der er dobbelt så mange mænd, der rammes af alvorlig kræft i hoved/hals, endetarm, mundhule m.v. relateret til HPV i forhold til kvinder. Ifølge Jan Blaakær bør drenge vaccineres mod HPV ligesom piger bliver det, selv om argumentet er, at drenge indirekte er beskyttet, når piger vaccineres. Men danske drenge og mænd har jo ikke nødvendigvis kun seksuelle forhold til danske piger og kvinder. Kilde: Professor Jan Blaakær.

MTV-rapport udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet i 2013 anskueliggør. HPV-virus kan ligge skjult i kroppen i mange år Jan Blaakær, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, er ekspert i gynækologiske kræftsygdomme og har forsket inden for dette område, særligt i æggestokkræft, men også i livmoderhalskræft og sygdomme relateret til HPV-virus i de seneste 23 år. Jan Blaakær har stærkt advokeret for, at HPV-vaccinen, der beskytter mod livmoderkræft, bør gives gratis til alle kvinder, der er blevet opereret for celleforandringer. Han mener også, at drenge ligesom piger bør vaccineres mod HPV-virus, fordi undersøgelser viser, at op imod 80 procent af alle mænd og kvinder på et tidspunkt i løbet af deres liv bliver smittet. ”HPV-virus kan være skjult i kroppen mange år, men når du bliver gammel, svækkes immunforsvaret og man ser i dag, at flere ældre kvinder får livmoderhalskræft,” siger Jan Blaakær og fortsætter: ”HPV-virus kan ikke påvises, hvis virussen ligger skjult. Man regner med, at 14 ud af 100.000 kvinder statistisk set vil få livmoderhalskræft, men hvis man renser tallene for de mange kvinder, der i USA har fået fjernet livmoderen og altså ikke længere er i risiko for at få livmoderhalskræft, så er tallet dobbelt så højt, nemlig 27 ud af 100.000 kvinder. Risikoen er således endnu større, end man havde troet. I USA er der ganske vist flere kvinder, som har fået fjernet livmoderen, men hvis der ses på tal fra Tyskland, er der stadigvæk 70 % større risiko for at få livmoderhalskræft, når man fraregner kvinder, der har fået fjernet livmoderen.” Immunosuppressiv behandling kan få HPV til at bryde ud Ifølge professor Jan Blaakær, er årsagen til, at forskerne er blevet klar over, at HPV-virus kan ligge skjult i kroppen i mange år, uden at man ved det, bl.a. forløb med patienter, der har været i immunosuppressiv behandling i forbindelse med knogletransplantationsbehandling, nyretransplantation m.v. Det har nemlig vist sig, at når immunforsvaret således holdes nede, kan en HPV-infektion pludseligt bryde ud.

Defekte Defekte venevene-

Normal Normalvene venehvor hvor

klapper klapper viser viser sig sig

veneklapperne veneklapperne

som somåreknuder. åreknuder

fungerer fungerer.

Sprøjter til til skumbehandling . Sprøjter skumbehandling

Lars Rasmussen Rasmussen ii gang gang med med Lars skumbehandling skumbehandling af af åreknuder åreknuder på underben. underben

3. radial fiber, ﬁber, der der anvendes anvendes af af Åreknudeklinikkerne Åreknudeklinikken. 3. generations generations laser radial

Åreknudeklinikkerne Åreknudeklinikken – The Danish Vein Centres

– The Danish Vein Centres

Åreknudeklinikkerne har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar.

Åreknudeklinikken har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, placere et laserfiber ikke behøver at være sygemeldt bagefter. Åreknudeklinikkerne er Danmarks hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar. eller et tyndt suverænt største behandler af åreknuder. På seks centre rundt om i Danmark foretager klinikkernes fire karkiruger sammen med deres specialuddannede Åreknudeklinikken er Danmarks suveårligt ca. 2500 operaræntsygeplejersker største behandler af åreknuder. På åreknuder. Det storeforetager antal sekstioner fem centrefor rundt om i Danmark operationer giver stor erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal kunne behandle deres specialuddannede sygeplejersker åreknuder, ejer og årligtalle ca.former 2500 for operationer forsiger åreknuder. chefkirurg, dr. med. Lars Rasmussen. - Det store antal operationer giver stor

erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal Behandlingen af åreknuder haråreknui løbet kunne behandle alle former for de seneste undergåetdr. intetmed. der, afsiger ejer ogti år chefkirurg, end en revolution. Larsmindre Rasmussen. Behandlingen af åreknuder har i løbet af Behandlingerne kan nu foretages med de seneste ti år undergået intet mindre invasive teknikker i ultralydsend minimalt en revolution. vejledt lokalbedøvelse. - Behandlingerne kan nu foretages med En traditionel narkose er minimalt invasiveoperation teknikker ii fuld ultralydsvejikke længere nødvendig og foretages ledt nu lokalbedøvelse. En traditionel opeikke i Åreknudeklinikken ellerlængere f.eks. i et ration i fuld narkose er nu –ikke land som siger ikke Lars iRasmussen. nødvendig ogUSA, foretages Åreknude-

Åreknudeklinikkernes forskningsresultater er efterfølgende blevet publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter.

tater er efterfølgende blevet publiceret i MANGE SPAREDE SYGEDAGE internationalt anerkendte tidsskrifter. Den traditionelle operation med strippingSPAREDE i fuld narkose, hvor den store MANGE SYGEDAGE blodåre trækkesoperation ud via lysken, kræver Den traditionelle med stripping i gennemsnit dages sygemelding i fuld narkose,14hvor den store blodåre på grund smerter ømhedi gennemsom trækkes udafvia lysken,og kræver følge blodansamlinger. Med nye af snit 14 afdages sygemelding på de grund metoder der som regel ikkeafbrug for smerter ogerømhed som følge blodansygemelding. Det er en helt fantastisk samlinger. gevinst patienten - Med defor nye metoderogersamfundet. der som regel Fuldt på for højde med fordelene ikke brug sygemelding. Det ved er en helt kikkertoperationer, Åreknudefantastisk gevinst forsiger patienten og samklinikkernes Thomas fundet. Fuldt direktør på højde med Lawaetz. fordelene

ved kikkertoperationer, siger ÅreknudeDe syge blodårer og åreknuderne klinikkens direktør Thomas Lawaetz. nu medog varme eller skum,deDedestrueres syge blodårer åreknuderne lukkes med lim eller trækkes ud strueres nu med varme eller skum, lukgennem millimeter store incisioner. kes med lim eller trækkes ud gennem Behandlingen under én time, klinikken - eller f.eks. i et land som USA, millimeter store varer incisioner. og sygemeldingvarer er ikke længere sigerÅreknudeklinikkerne Lars Rasmussen. har under ledelse - Behandlingen under én time, og nødvendig. En vigtiglængere fordel ved de nye af Lars Rasmussen Åreknudeklinikken har stået underi spidsen ledelse af sygemelding er ikke nødvendig. er desuden for ater udviklingen de Larsinternationalt Rasmussen for stået i spidsenafinternaEnteknikker vigtig fordel ved demuligheden nye teknikker kombinere dem i den for samme behandmoderne metoder.afMed store kliniske tionalt for udviklingen de moderne me- desuden muligheden at kombinere ling.i Herved kan man nu meget skånundersøgelser har Åreknudekliniktoder. Med store kliniske undersøgelser dem den samme behandling. Herved somt fjerne åreknuder, som ellers ikke forskning godtgjort, at degodtnye har kernes Åreknudeklinikkens forskning kan man nu meget skånsomt fjerne åreer tilgængelige for almindelig operation, teknikker i mange tilfælde er bedre end knuder, gjort, at de nye teknikker i mange tilfælde som ellers ikke er tilgængelige øget risiko for komplikationer, de traditionelle operationer. er bedre end de traditionelle operationer. foruden almindelig operation, uden øget risiko klinikejer Lars siger Rasmussen. De nye behandlinger er tilmed væsentDe nye behandlinger er tilmed væsentligt forsiger komplikationer, klinikejer Lars Under vejledning af ultralyd kan man ligt billigere for samfundet, patienterne Rasmussen. billigere for samfundet, da da patienterne ikke behøver at være sygemeldt bagef- Under vejledning af ultralyd kan man ter. Åreknudeklinikkens forskningsresul-

radiofrekvenskateter i den syge blodåre og brænde den i løbet af få minutter, hvorefter kroppen selv fjerner den. Det er altså kun den sygesyge blodåre, som og frekvenskateter i den blodåre fjernes. tilfælde en fordel brændeI særlige den i løbet af er få det minutter, hvorat bruge skum på tilsvarende måde.Det er efter kroppen selv fjerner den. altså kun den syge blodåre, som fjernes. Åreknudeklinikkerne foretager også I særlige tilfælde er det en fordel at bruge stripping men i ultralydsvejskum påoperationer, tilsvarende måde. ledt lokalbedøvelse. Det mindsker blød- Åreknudeklinikken foretager også stripning blodansamlinger reducerer pingogoperationer, men og i ultralydsvejledt sygemeldingen til ganske få dage, siger lokalbedøvelse. Det mindsker blødning Lars Rasmussen. og blodansamlinger og reducerer sygemeldingen til ganske få dage, siger Lars Det nyeste behandling, som Rasmussen. Åreknudeklinikkerne har taget Det nyeste behandling, somi anvendÅreknude® else, er Venaseal . Her lukkes den klinikken har taget i anvendelse, er syge blodåreHer medlukkes en biologisk lim.blodåre Venaseal®. den syge Bedøvelse er ikke nødvendig. med en biologisk lim. Bedøvelse er ikke nødvendig.

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed

Ekspertbehandling

Telefon: 5570 0038 www.varix.dk E-mail: info@varix.dk

ADRESSER

Telefon: 5570 0038 www.varix.dk KØBENHAVN E-mail: info@varix.dk Vester Voldgade 104 1552 København V Adresser: København: HØRSHOLM Vester Voldgade 104 Usserød Kongevej 93 1552 København V

2970 Hørsholm Hørsholm:

Usserød Kongevej 93 ÅRHUS 2970 Hørsholm. Rolighedsvej 30 8240 Risskov Århus: Rolighedsvej 30 ODENSE 8240 Risskov

Fisketorvet 4–6 5000 Odense C Odense:

Fisketorvet 4-6

NÆSTVED 5000 Odense C Eskadronsvej 4A Næstved: 4700 Næstved

Eskadronsvej 4A

4700 Næstved AALBORG Lille Borgergade 27 Aalborg: 9400 Nørresundby Lille Borgergade 27 Chefkirurg dr. med.

9400 Nørresundby

LarsLars Rasmussen Chefkirurg dr. med. Rasmussen

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed

Ekspertbehandling

Foto: Lars E. Andreasen.

Jeg er hamrende stolt Brødrene Olsen optræder her, der og alle vegne – bl.a. ved det store ”Top Charlie i Parken” arrangement i slutningen af april. I maj måned skal Danmark igen være vært ved det internationale Melodi Grand Prix. Sidst var året efter den gigantiske og overbevisende sejr i 2000, hvor Brødrene Olsen vandt med en af de seneste årtiers helt store og sindssygt flotte kompositioner, ’Smuk som et stjerneskud’ eller ’Fly on the Wings of Love’, som er skrevet af Jørgen Olsen. Karrieren fik på det tidspunkt en ekstra saltvandsindsprøjtning, men det er nu gået helt fint både før og særligt efter, fortæller Jørgen Olsen i en afslappet tête á tête på terrassen i forårssolen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Selv om Jørgen Olsen må betegnes som en verdensstjerne – Brødrene Olsen har optrådt i mere end 30 lande verden over – så er han på alle måder en ualmindelig afslappet en af slagsen. En klassisk dansk stjerne uden nykker, selv om man måske godt kunne tillade sig lidt krukkeri, når man så effektivt har sat Danmark på verdenskortet world wide. Det starter forrygende godt. Jørgen Olsen tager imod i

gangen i hjemmet, hvor han bor med sin kone, som han har kendt siden gymnasietiden. Han skal lige gøre en telefonsamtale færdig, hvorfor det er muligt i fred og ro at nyde udsigten fra den højloftede stue i det ualmindeligt smukke hjem med udsigt ud over et vidunderligt areal med vand i nærheden. Det ville dog sikkert være endnu bedre, hvis ikke der lå et moderne hus i udsigtslinjen, hvilket jeg spontant udbryder til Jørgen Olsen. Han griner over hele femøren og siger, at det vil hans kone bestemt blive glad for at høre, for det er hende, der som arki-

7 ”Jeg kan også være dominerende. Jeg ville ønske, jeg kunne skrue noget ned for det og at jeg i en diskussion kunne vente med at svare et par sekunder – eller flere. Nogle gange, når jeg hører, hvad jeg egentlig har sagt, så synes jeg, at jeg har sagt noget forkert – også på en for grov måde,” siger Jørgen Olsen umådelig ærligt.

tekt har tegnet ejendommen. Den sved. Men den ualmindeligt dårlige start – som læseren forhåbentligt kan tage ved lære af – anfægter ikke Jørgen Olsen det mindste, han virker snarere som om, han morer sig, og med få stikord, fortæller han glad og gerne om det store eventyr, det indtil nu har været at være den ene halvdel af Brødrene Olsen, og om glæden ved at arbejde så tæt sammen med sin egen bror. Familie über alles. Vant til at agere som storebror Før vi er kommet i gang, skal optageren lige placeres strategisk rigtigt. ”Skal jeg hente et bord?” spørger Jørgen Olsen straks og tilføjer ”Har du tændt den? Goddag, goddag – jeg hedder Jørgen Olsen. Prøv lige at tjekke den.” Hvem der styrer interviewet er allerede nu klart. Det er ikke journalisten. Men med et så smilende, venligt og rart interviewoffer, er det nu slet ikke generende at overlade styringen til Jørgen Olsen himself. Og styring, det er han vant til. Jørgen Olsen indrømmer, at han i mange henseender agerer som den storebror han uomtvisteligt er, hvilket han også er sikker på, at Noller ville sige, hvis han havde været til stede. Det skal dog med, siger han, at han også har været nødt til at leve op til rollen som storebror, for Brødrene Olsen blev popstjerner, før de var myndige og da de købte hus sammen, var Noller kun 17 år.

Jeg stod selv og så det. Og jeg kan huske, at der på det tidspunkt også stod i aviserne, at Ray Davies var blevet millionær.” Jeg kommer nærmest til at græde For Jørgen Olsen var det ikke så meget berømmelse og penge, der trak. Det var det med pigerne. Og så det, at man kunne få lov til spille, leve af det og få nogle ordentligt store forstærkere. Og drømmen må siges at være gået i opfyldelse. For Brødrene Olsen har optrådt i over 30 lande, har udgivet omkring 25 plader og et hav af singler. ”Og her taler jeg ikke om compilations. Du ved godt, hvad en compilation er, ikke,” spørger Jørgen Olsen. ”Det kan godt være du skal forklare det for læserne.” (En compilation er typisk en udgivelse med numre fra flere artister, red.). ”Det er jo et fantastisk liv, som startede dengang. Jeg siger dig, at jeg er så øm over det liv. Det er det, jeg er allermest stolt af. Jeg kommer nærmest til at græde. Jeg har et billede oppe ovenpå af os, fra da vi startede. Og ved du, hvilken guitar, jeg står med? Jeg står med Brian Jones’ guitar (Brian Jones var leadog rytmeguitarist i Rolling Stones, red.). Fotografen Bent Rej var gode venner med Brian Jones, som faktisk boede hos ham på det tidspunkt. Bent Rej spurgte, om vi selv havde nogle guitarer. Men det var nogle forfærdelige hakkebrætter, vi havde. Så han kom med den der fantastiske Gibson-guitar, Brian Jones’ guitar. Da jeg åbnede kassen, lå Rolling Stones’ sætliste dernede. Jeg siger dig, jeg var millimeter fra at stjæle den. Men jeg turde ikke. Jeg har senere tænkt på, at – for fanden – for ham var det ingenting. Det var jo bare at skrive en ny i løbet af fem eller ti minutter. Bagefter skulle vi møde Brian Jones. Vi kørte hen til Bent Rej, men lige da vi kom og holdt ind, kom Brian Jones gående og satte sig ind i en taxa. Jeg så ham, men jeg hilste ikke på ham,” fortæller Jørgen Olsen og ligner den store dreng han var, da han fik en af sit liv store oplevelser.

Fik set hvad musik kan bringe med sig og var solgt på stedet ”Vi startede med at være opvarmningsgruppe til The Kinks i K.B. Hallen. Min far havde kørt os derind,” fortæller Jørgen Olsen om starten på eventyret. Det var i 1965, en lørdag i efteråret. Da drengene ankom, gjorde de store øjne, for The Kinks havde dyre instrumenter og store forstærkere: ”Der var to seriekoblede Vox-forstærkere til en pris dengang af 14.000 kr. – stykket.” Mens de pænt stod og ventede, kom Dave Davies – bror til Ray Davies ind – omslynget af to meget, meget flotte piger. ”Dave Davies’ guitar hang på forstærkeren. Han tog guitaren ned og lavede lige riff’et…” dam, dam, dam kommer det fra Jørgen Olsen. ”You really got me (The Kinks’ gennembruds hit fra 1964, red.). Det var fantastisk. Så tog han de her meget smukke piger og gik ud igen. Det var dér, jeg fik tanken, at det her job, lille Jørgen, det er sgu da lige noget for dig. Der skete et eller andet med min fornemmelse af, hvad musikken virkeligt kan bringe.

Foto: Bent Rej.

Vi hed The Kids, min bror var 11 og jeg var 15 Til næste år er det 50 års siden I startede? Hvordan føles det? ”Jeg er hamrende stolt. Der er ikke ret mange mennesker, der opnår at spille med sin bror i så mange, mange år, at have oplevet alt det, vi har, og at have haft glæden ved at være to brødre. Det er ligesom et ægteskab; det den ene ikke kan huske, det kan den anden huske. Vi kan supplere hinanden,” fortæller Jørgen Olsen med et glad smil om så godt som et helt liv med Brødrene Olsen. Han tænker, at det er en styrke kun at være to i modsætning til ”almindelige britiske popgrupper” som The Beatles, hvor der opstod spændinger mellem de fire forskellige medlemmer. Og så er det en fordel, at man er af samme blod, som han formulerer det. For så kan man hurtigere få klaret problemerne, når og hvis de opstår. ”Vi startede som 15-årige – dvs. jeg var 15, min bror var 11, bassisten var 9 og singleguitaristen var 13. Vi hed The Kids og – gud i himlen – vi var det,” kommer det eftertænksomt.

Jørgen var 15 og Noller kun 11 år, da de to brødre var opvarmningsgruppe for legendariske The Kinks i K.B. Hallen i 1965. Det er Brian Jones’ guitar.

8 International succes men også en helt almindelig uddannelse De efterfølgende år stod på optrædener i teenage- og ungdomsklubber, hovedroller i tidens store musical ’Hair’ og i 1972 udkom Brødrene Olsens første plade, der solgte i mere end 100.000 eksemplarer. Flere singler fulgte, optrædener på store scener og festivaler i Europa og i resten af verden. Verden så ud til at ligge for fødderne af brødrene. Alligevel valgte de begge at gå i gang med helt almindelige uddannelser. ”Jeg blev folkeskolelærer, fordi jeg har set mange ringvrag i musikbranchen. Det sker, når jobbene bliver færre og pengene bliver mindre,” forklarer Jørgen Olsen. Tiden var også kommet til at stifte familie og Jørgen Olsen ønskede ikke worst case scenario – at risikere at skulle sidde på små ydmyge steder for at tjene penge til familiens underhold. Noget andet var, at han rent faktisk havde lyst til at læse til lærer, for han kunne få sine drømmefag som linjefag, nemlig engelsk og musik. Så det passede ham egentlig rigtig godt. Min sjæl har godt af popmusik ”Jeg har altid sagt, at musik er min store passion. Og for at beholde denne fascination af, denne passion for musikken, er det sindssygt vigtigt for mig, at det ikke bare bliver til et dagligt slid. For jeg er fuldstændig forgabt i popmusik. Jeg kan da godt lytte på andet, men popmusik har givet mig aldeles, vanvittigt meget. Jeg kan godt fortælle dig, at hvis jeg er ked af det, så er popmusik det eneste jeg kan sætte på. Jeg tror, min sjæl har rigtig godt af den glasur, popmusikken giver ned over min krop og mit sind. Den forløser et eller andet i mig. En livsglæde, som jeg en gang imellem må kæmpe for stadigvæk at gå rundt med. Jeg kan også gå over i den mørke side i mit sind. Jeg har skrevet en sang, der hedder ’Music is my only friend’. Jeg kan huske, jeg sad en morgen i Nyhavn, hvor min kone og jeg dengang boede, og var fuldstændig fortabt. The Shadows og Cliff var i radioen og så tænkte jeg, det er sgu rigtigt, music is my only friend. Det passer så ikke helt,” siger Jørgen Olsen åbent og ærligt om sig selv. Opfatter du det som en gave, at du kan blive ved med at lave det, du elsker mest? ”Det gør jeg,” kommer det med eftertryk. Men lidt efter siger en mere eftertænksom Jørgen Olsen, at han håber familie og venner vil prikke ham på skuldrene den dag, han ikke længere kan ramme tonerne. For han synes at have set mange mennesker, der burde have sluttet for mange år siden. Uden at nævne navne altså.

Ligesom Bent Fabricius-Bjerre? ”Ja, ham kender jeg også rigtig godt. Bent er min sidekammerats onkel og så har vi optrådt sammen. Vi snakker også meget godt sammen. Han er en stor fornøjelse at være sammen med. Hans mor blev i øvrigt 102 år. Og når vi nu er der – jeg kender også Lise Nørgaard. Vi har begge skrevet digte til Grøften (i Tivoli, red,.), og så mødes vi et par gange om året. Vi er sgu meget glade for hinanden, Lise og jeg, det må jeg sige, og vi har det rigtig hyggeligt. Hun er dælenlyneme også et godt eksempel på, hvor godt man kan holde sig og være bright, åben, sød og rar. Hold da fast, hun er en fantastisk rollemodel.” Skriver en ny sang hver 14. dag Uden at fornærme nogen, kan man godt sige, at Jørgen Olsen ikke er purung længere. Til gengæld er han super vital og tempoet synes ikke at være sat ned for aktiviteterne. Tværtimod. Man kan kun blive forpustet og stresset af at høre om de mange jern, der er i ilden. ”Jamen, jeg har sgu da lyst til at blive ved,” fortæller Jørgen Olsen og kommer så med en lang opremsning af de mange arrangementer, der ligger forude: ”Vi skal lave et kæmpestort TV-show i Tyskland og BBC Two har spurgt, om vi vil lave et stort interview, hvor de også gerne vil have at vi spiller live på den næst mest lyttede radiostation. Vi skal også på en tur gennem de tyske radiostationer, vi skal lave fire eller fem live-koncerter, Inden så længe skal vi i øvrigt også spille på De Kanariske øer. Sådan kan jeg blive ved med at nævne fantastiske ting. Vi er evigt i gang simpelthen.” Alligevel bliver der også tid til at komponere? ”Jeg skriver en sang en gang hver 14. dag eller sådan noget. Jeg har masser af sange liggende. Jeg sidder og synger til min guitar og laver sangene på den måde. Sådan er alle mine

Foto: Henrik Sørensen, Sony Music.

Lys Assia, Bent Fabricius-Bjerre og Lise Nørgaard Og lige pludseligt tager samtalen en ny drejning og vi kommer til at tale om fantastiske kunstnere, mennesker, der er still going

strong, som ’Oh, Mein Papa’-sangerinden Lys Assia, der som 90-årig stadigvæk gæsteoptræder i Danmark. Det viser sig selvfølgelig, at Jørgen Olsen, som virker som om han kender gud og hvermand, også kender hende. ”Hun er så sød og vi snakker biler. Hun har stadigvæk en Jaguar E-type, som hun fik af sin mand, Oscar Pedersen, der havde Kystens Perle. Hun spurgte mig i øvrigt om jeg ville have den, da vi mødtes og den største Musik Grand Prix-sang skulle vælges. Det ville jeg selvfølgelig ikke tage imod. Så sagde hun: ’Hvad Jørgen, skal vi ikke have noget rødvin?’. Det vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle skaffe, men det lykkedes. Det sjove var, at den der ældre dame, hun drak tre-fjerdedele af den,” fortæller Jørgen Olsen, men han sprutter af grin. ”Jeg fik kun et enkelt glas eller to. Du skulle ringe til hende og så hilse fra mig. Hun er så livsbekræftende.”

Brødrene Olsen trækker fulde huse, hvor de end optræder, om det er i Aalborg som her i 2013, eller i den øvrige verden.

Brødrene Olsen kom i år 2000 ind på førstepladsen i Stockholm ved det 45. europæiske Grand Prix, der blev overværet af formentlig flere end 100 millioner tv-seere. Foto: Henrik Sørensen, Sony Music.

sange lavet. I det øjeblik dét instrument går i stykker, så tror jeg min kreativitet eller gnist bliver begrænset. For jeg synes, min stemme er meget inspirerende – i hvert fald for mig selv. Og nu må du gerne sige, at jeg smiler. Men det er den altså.” Kanon fantastisk at optræde men også et element af ensomhed Har der været nogle omkostninger ved at være popstjerne? ”Der er altid omkostninger ved livet. Det er ying og yang. Men til gengæld er der også så sindssygt meget positivt. Det der selvfølgelig er, er den meget specielle livsførelse man har, når man er popmusiker. Den er meget anderledes end for folk, der arbejder fra klokken otte om morgenen til klokken fem om aftenen,” siger Jørgen Olsen og nævner, at der er utroligt meget spildtid, når man er på tur, undervejs i fly eller specielt, når man laver fjernsyn. Til gengæld har det altid været rigtig, rigtig godt at have sin bror med. Jeg fornemmer, at det rent faktisk har været afgørende, for ikke at falde for fristelsen til for meget spiritus fra hotellets minibar, når man føler sig ensom. Det er også hårdt at komme hjem, når man er helt høj af oplevelsen efter at have optrådt for super glade mennesker. ”Problemet er at fortælle om det. For vi kommer ikke sammen med andre musikalske venner end Noller. Vi ser kun de gamle venner fra gymnasiet og fra da vi var børn. Og det er rigtig fint, det er det flotteste. Men engang imellem kunne jeg godt have tænkt mig at have nogle mennesker, gerne en mand, som også kunne fortælle lidt om den problematik. Jeg står meget ensom i min familie. Jeg føler mig – og det er nok den negative side – lidt som the lonely wolf. Der er det godt, at jeg har Noller, det vil jeg sige. For ellers stod jeg alene med den passion for musik, som jeg har.” Godt at skulle optræde ved Top Charlie i Parken og et spark til DR I skal også optræde ved Top Charlie i Parken? ”Ja, det bliver fandeme sjovt. Vi glæder os utrolig meget og grundlaget for, at det kører så godt, det er jo i virkeligheden, at Danmarks Radio overhovedet ikke tager sig af den ældre befolkningsgruppe. P4 bliver nu lavet om, så alle over 45 år nærmest bliver smidt ud og over på DAB-radio, for i Danmarks Radio kalder man alle over 45 for alderstunge. Det vil sige, at du skal investere i en DAB-radio. Men man kan heller ikke høre DAB-radio i 90-95 % af alle biler. DR har fuldstændigt glemt, at de har nogle public service-forpligtelser. Men de vil gerne have vores penge. Jeg fatter det ikke,” siger Jørgen Olsen oprigtigt indigneret.

Har Danmarks Radio ikke også altid haft en opfattelse af, at pop er lavstatus? ”Det er også rigtigt. Man vil fx ikke spille Hansi Hinterseer. Det er forkert, for hvis folk godt kan lide det, så skal DR også spille hans musik. Ikke hele tiden, men de skal bare spille ham. DR er så arrogant og højt hævet over os andre almindelige mennesker – de ved meget bedre. Og der kan jeg kun sige: Det gør de ikke. For deres valg er hele tiden noget, der får den almindelige dansker til at flytte sig. Jeg vil gerne appellere til, at den store brede befolkning skriver ind – læserbreve og alt muligt – og bliver ved med at kritisere Danmarks Radio for denne ungdomliggørelse. Og det gælder for så vidt al underholdning, også på tv-siden. De tror, at det eneste rigtige er – ud med de gamle og ind med de unge. Det er mantraet.” Nu er Jørgen Olsen ikke en sur og bitter mand. Tværtimod. På spørgsmålet om, han er en glad mand, svarer han: ”Ja, jeg er en glad mand.” Og om han synes lykken har tilsmilet ham, siger han: ”Ja, for helvede Charlotte. I en grad, som jeg slet ikke havde troet. I en grad, som jeg bare kunne have drømt om. At jeg kan sidde her i mit fantastiske hus, at jeg har en fantastisk flot Aston Martin – you wouldn’t believe it – jeg skal hente den fra vinterferie i morgen. Jeg glæder mig som en lille dreng. Jeg har en smuk kone, som jeg mødte i gymnasiet i ’68, vi har fået to meget smukke børn, vi har fået to meget fine svigersønner og vi har fået et lille barnebarn. Jeg bliver rørt, ja, det gør jeg. Det er jeg himmelråbende glad for.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Health & Rehab får ny stærk medspiller Afviklingen af Det europæiske Melodi Grand Prix i maj har skubbet Health & Rehab Scandinavia Messen, som har fokus på social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet og afholdes hvert andet år i Bella Center, til den 9.-11. september. Til gengæld har det åbnet for et nyt samarbejde med en af Bella Centers eksisterende fagmesser, nemlig Scanlab, som primært henvender sig til laboratoriebranchen samt sundhedsfagligt personale, sygehuse og universiteter. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”I lyset af den udfordring, som sammenfaldet mellem det Europæiske Melodi Grand Prix og Health & Rehab Scandinavia var, er der i stedet opstået en helt fantastisk mulighed for at udvikle messen endnu mere til gavn for både udstillere og besøgende. Sigtet med messen er jo meget mere end blot en traditionel udstilling, og vi har nu udsigt til en event med et dobbelt så stort besøgspotentiale end, hvad vi ellers kunne forvente.” Det siger Per Buus, der er formand for styregruppen Health & Rehab Scandinavia. Arrangementschef på Scanlab, Malina Lebrecht Hye, ser også positivt på det nye samarbejde: ”Scanlab er et velkendt brand i laboratoriebranchen, og det er naturligvis vigtigt, at vi altid holder en positiv udvikling i gang, således at Scanlab vedbliver at være branchens foretrukne messemedie. Der ligger i det nye samarbejde med Health & Rehab en masse spændende muligheder, som vi sammen med Dansk Rehab Gruppe glæder os til at dyrke.” Holdninger og visioner ”Messens idegrundlag har altid været, at invitere hele branchen

Health & Rehab har gode tal Messen besøges af terapeuter, ledere, plejepersonale, pædagoger, administrative chefer og indkøbere inden for sundhedsområdet samt mennesker med funktionsnedsættelser, brugere og pårørende. Hertil kommer et stort antal internationale besøgende. • 91 % kommer for at se nyheder og serviceydelser • 90 % kommer for at holde sig orienteret og følge med i udviklingen • 50 % kommer for at få grundlag for senere indkøb • 81 % har fået indfriet forventningerne til kvaliteten og kvantiteten af de besøgende • 74 % har fået et godt udbytte af messen

og alle aktører inden for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet til at blive en del af Skandinaviens største fagmesse for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr:På Rehab messen lægges der

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning - Timeregistrering - Vagtplansmodul - APV

Hjælp til det praktiske - Rekruttering - Fast rådgiver KONTAK T OS - Vikarservice

NYHED TIL DIG SOM ARBEJDSLEDER Deltagelse i netværksgrupper for arbejdsledere

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

Tlf. 3634 7900 eller e-mai l bpa@form idlingen.dk FORMIDLI NGEN.DK

Smertekonference Messens udstillingsmiljø med tilhørende fagspecifikke konferencer og andre events forventes at tiltrække over 8.000 deltagere. Konferencens program bliver snart offentliggjort, og allerede nu kan det afsløres, at der torsdag den 11. september afholdes Smertekonference. I en pressemeddelelse hedder det: ”Smerteproblematikken har en væsentlig indvirkning på hovedparten af de forskellige borgere, vi som fagpersoner dagligt er i kontakt med. Smerter kan være diffuse og oplevelsen er subjektiv, hvilket kan være svært at arbejde med, men der er nogle grundtræk i de forskellige smertekvaliteter, som kan give os en viden og forståelse som kan medvirke til at gøre det let-

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

op til, at de besøgende kan kvalificere og ajourføre deres viden og udveksle viden, holdninger og visioner for fremtiden, samtidig med at de kan blive informeret om og få konkret indblik i den fantastiske nye verden som udvikler sig inden for det velfærdsteknologiske område. Og lige så vigtigt: Messen lægger stor vægt på at have brugerne som målgruppe. For det er jo netop på messen, at der diskuteres og findes løsninger, produkter og serviceydelser, som kan gøre hverdagen nemmere for mennesker med funktionsnedsættelser.,” fortsætter Per Buus. På årets messe stilles der skarpt på temaet ”Et Selvstændigt Liv”. Målet er at inspirere til de bedste løsninger for handicappede, ældre, kronikere og alle omkring dem, og som altid er der gratis adgang for alle. Konferencen henvender sig altså også til det personale, der ønsker teori og praksis viden om pleje, behandling, træning og mobilisering af patienter og borgere med smerter. Det gælder eksempelvis sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, forflytningspersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger og neuropædagoger. Health & Rehab-messen, som løber af stabelen fra den 9. til den 11. september i Bella Center, er i år endnu større og endnu mere spændende end tidligere.

tere at afhjælpe/lindre smerter hos borgere eller patienter med smerter.” Smertekonferencen tilbyder oplæg med fokus på de forskellige smertekvaliteters indvirkning, guidelines for plejepersonale, smertebehandling ud fra en neuropædagogisk tilgang, faglig workshop i forhold til lejring og mobilisering, restitution og søvn, sår og smertestress, coping af smerter – både nociceptive og neurogene – samt indblik i accept og forståelse for sorgens smerte.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

Naturen er helbredets skatkammer ”Du er, hvad du spiser” er kodeordet i den udvikling og produktion af naturpræparater og levnedsmidler, som Natur-Drogeriet i Hørning i nu snart 70 år har produceret. Det har gjort firmaet til en dansk og international pioner i arbejdet med at udvikle og fremstille produkter til øget sundhed og dagligt velbefindende. NaturDrogeriet har således omkring 2.000 varenumre, som sælges i udvalgte butikker både i Danmark og i mere end 20 andre lande.

Foto: Natur-Drogeriet.

”Vores sortiment er bredt, fordi vi altid har fingeren på pulsen, når det gælder om at finde spændende ting i naturen omkring os. Vi tror på kompleksitet, altså at man skal bruge naturen, som den er blevet skabt. Eller sagt på en anden måde: Man skal Ikke trække enkeltstoffer ud af naturen, opkoncentrere det, smide resten af planten eller urten væk i den tro, at det så nok virker dobbelt så godt. Hos Natur-Drogeriet tror vi på renheden i produktet, det naturligt skabte og dermed kvaliteten.” Det siger Direktør Peer Christiansen. Natur-drogeriet blev grundlagt i 1945 af Dr. A.O. Hansen. Dengang var der ikke noget, der hed helsebranche i Danmark. Men troen på urter og planter som grundlaget for helbredelse og sundhed overdøvede grundlæggerens tro på den fagre nye verdens kemi og syntetiske medikamenter. Og dengang var det nærmest en uhørt påstand, når han sagde, at vores helse og sundhed afhænger af, om vi lever i harmoni med naturen og udforsker og udnytter de muligheder for helbredelse, der er nedlagt heri. Men A.O. Hansen holdt sig til den 2.500 år gamle lægevidenskab i antikkens Grækenland, hvor den vise rækkefølge hed: Først ordet, så planten – og til sidst kniven.

Ginseng og hyben A.O. Hansen var således den første, som udbredte salg af ginseng til styrkelse af den danske sundhed, og mange helsebrugere fandt mening og oplevede øget velvære, ved at tilsætte ginseng til te, energidrikke og bagværk. Og allerede i 50’erne gjorde han og Natur-Drogeriet opmærksom på de gode egenskaber ved hyben. Mange kampe mod fordomme måtte udkæmpes i årene, der gik. Men i dag er Natur-Drogeriet for længst blevet godkendt til lægemiddelproduktion af Lægemiddelstyrelsen under ledelse af farmaceuter, og virksomheden handler med firmaer i over 20 lande verden over. Firmaet, der ved sin grundlæggelse hed Drogeriet, blev i 1976 overtaget af Jonna og Peer Christiansen og fik her navnet Natur-Drogeriet. Ægteparret havde forinden opbygget en af Danmarks største helsekostforretninger, Sundhedskost i Århus. Efter 12 års domicil i Åbyhøj med voksende pladsproblemer stod NaturDrogeriets nybyggeri færdigt i 1988. Inden overtagelsen informerede og underviste Peer Christiansen i flere år i opdateret forskningsviden om planters medicinske egenskaber, samt i de sundhedsværdier, der kan tillægges de mange forskellige planter, urter, frø, bær og stængler, der indgår i produkterne fra Natur-Drogeriet.

I 2009 var H.K.H. Prinsgemalen på officielt besøg hos Natur-Drogeriet, hvor han blev vist rundt, hørte om virksomheden og viste sin interesse for urter og naturmedicin. Her i samtale med virksomhedens stifter, Peer Christiansen.

Kæmpe udvalg af naturmedicin Natur-Drogeriet har omkring 2.000 varenumre indenfor naturmedicin. På virksomhedens hjemmeside er der grundige omtaler af samtlige produkter. Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk

Foto: Natur-Drogeriet.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Udvikling i højt gear I 2010’erne fortsætter udviklingen af nye produkter i højeste gear. Natur-Drogeriet var således først på markedet med AlfaLipon og CellE, samt Kolesterol Protect PLUS med HytOlive®, som er de mest antioxidante produkter, man hidtil har set på det danske marked: ”Det er en stor landvindig, fordi Evitamin modvirker celleskader forårsaget af frie radikaler. Antioxidanter, der blandt andet er kendte stoffer som vitamin C, E og betacaroten, har nemlig længe været i fokus som aktive stoffer ved mange alvorlige ubalancer i kroppen. Antioxidanter virker altså ved at bekæmpe de såkaldte frie radikaler, som er molekyler, der er kemisk ustabile, og derfor meget gerne vil koble sig på et stof og oxidere – altså ødelægge – det,” siger Per Christiansen. Frie radikaler dannes i store mængder i for eksempel cigaretrøg, smog, ozon, radioaktiv bestråling og forurenet luft. Desuden påvirkes de af stress og fed kost. Og de frie radikaler vil konstant søge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. På den måde kan de skabe ravage, som kan forårsage celleforandringer i vores krop. Men her er det altså, at antioxidanterne kan stoppe de frie radikalers hærgen ved at optræde som stedfortrædere for andre kemiske stoffer.

Så behøver jeg ikke høre konen brokke sig

Nedsat hørelse medfører mange undskyldninger

-b ø

ti!

4 års v l- g a

Når man lever et aktivt liv, er det helt normalt at bortforklare de små problemer. Nedsat hørelse kommer nemlig gradvist og tager ca. 5-7 år at erkende. Ring og hør hvor let det er at gøre undskyldningerne til skamme – det er gratis og uforpligtende.

Så nemt er det Ring

Telefon

Test

Nyd livet

7070 2328 www.audium.dk

Kan du få tilskud?

To ud af tre danskere er ikke klar over, at de kan få betalt deres høreapparater helt eller delvist. Vi rådgiver dig selvfølgelig om dine tilskudsmuligheder.

Dårlig hørelse skader livskvaliteten Det anslås, at omkring 800.000 danskere lider af nedsat hørelse – og at ikke færre end 70.000 af dem hvert år får tilpasset et nyt høreapparat. En stor del af dem lægger vejen forbi Hørecentret Audium, som på landsplan har 11 høreklinikker, der alle tilbyder gratis høreprøve, kvalitetshøreapparater med offentligt tilskud samt ingen ventetid. Derudover sikrer Audium en tryghedsgaranti i form af 1 måneds prøvetid og 4 års garanti samt fri service og justering. Den brede vifte af tilbud illustreres godt ved, at en af kædens mange målrettede tilbud eksempelvis lyder på formstøbte høreværn til koncerter, til motorcykelturen og på jagt. Og så naturligvis sovepropper. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Der er meget tabu omkring det at få et høreapparat. Mange tror, at det er besværligt og omstændeligt, men det er det slet ikke. Vi hjælper alle vores klienter nemt og hurtigt med at få deres livskvalitet tilbage,” siger Sille Christensen, der er administrativ koordinator hos Audium. Audiums berettigelse er tydelig, eftersom det anslås, at omkring 800.000 danskere har dårlig hørelse. Sillle Christensen siger: ”Vi ved af erfaring, at det tager 7-10 år, før man accepterer, at der bør gøres noget ved ens høreproblem. Men det er der ingen grund til. For hos Audium har vi stort set ingen ventetid fra det øjeblik, man har taget beslutningen om at få høreapparater og så til at de faktisk sidder på ørerne. Og det står jo voldsomt i kontrast til, at der faktisk kan være op til to års ventetid eller mere hos nogle af de offentlige høreklinikker.”

Hver sjette dansker hører dårligt

Høj kvalitet Trods det nævnte tabu omkring høreapparater, anslås det altså,

Kilde: www.horelse.info

nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

ale

rson

e og

røre

, på nter

tie

asin

til

mag

este

s en

ark

Danm

sin

maga

til pa

A TEM e iejn

PÅ Danmarks eneste

, magasin til patienter

MAGASINET

TEMA

Danmarks

eneste maga

sin til patien

ter, pårør

ende og

M TE net

t en Sy rels ykke ed Hø dtr gigh Blo æn Afh

MAGASINET Nr. 4/5 2013 8. årgang

Mør ktisk er fa

A jelse TEM dø e, for nding Fedmforbræ og

rs 8jub-å ilæum

at åde d på Mad gør glad Vi er pri indy mndhe k n s vilegere su nE de t e tale åe t s or f e k r ik Ha itz: nB stia Chri

c: y Ceki et: e n yk kk giv dtr em e er et t ek try n blo Özl

d: te his nT re Ka

r n fo tio e e: posi dm dm dis fe Fe elig ing af : Arv vikl om er ud gd lp sy hjæ rte ode nter je et ie H m at Ny rtep hje

d n ka øjt Blo affe om h

ejn oj Hygi ngt pr sla os: Gir en : livåde Kolmitaler om r g vid gd r løse dom s Jørn hosp nsyrske syg Han erier påstadig Øje g fo bredt Bakt igeres Un ud negl om

mir: Timm Vladi

erg: es yvbj abet n Fl til di Alla ourcer ert Ress es fork roblem ede: er: Mavep erwHerlev ke brug r M på sis Diæt er mer n de store fysympto vens e va harfjerner Ann vægt e konsek Over ykisk ps Telemedicin: sorg og Styrker egenom hos hjertepatienter

DET

HAR

GODT

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

TEMA

Gigt Stomi Smerter Inkontin ens Kvindesygdom me

TIVAL CAREFES og e Livskvalitet olad e ad gode ideer t okol Chok k ch sund

–

rigtig

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

personale

ET GASIN MA 2013 Nr. 8 ang 8. årg

• At cirka hver sjette - altså omkring 800.000 danskere har problemer med hørelsen. • At halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse. • At godt 300.000 danskere bruger høreapparat eller andet teknisk hjælpemiddel som følge af nedsat hørelse. • At godt og vel 300.000 danskere mellem 19 og 60 år har vanskelighed med at følge med i en samtale mellem flere end to personer. • At mænd generelt mister hørelsen tidligere end kvinder.

personale

Stomi Tænderne Inkontinens er Hjælpemidl Handicaphjælp

Hyg tes be Dia

MAGASINET Nr. 11 2013 8. årgang

inet as 13 mag1 20 nr. gang år 8.

RASK pårørende og

Man anslår:

Hilda Hei ck:

idler: Naturlægemdet Hvad dækker egentligt over?

Hud Bakterier:12.00kræft:

0 danskere Alle med tænder rammes har dem i mundenårligt

Urinsyre

Akut gigtbgigt: kan effek etændelse tivt beha ndles

Sårheling

Alder og : sygdom gøre det kan vanskelig t

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Sundhedspr

oblemer Kvinder : går og har hypp oftere til læge igere gene r

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,Virksomhed Navn Gade og nr.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

ABONNÉR

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange danskere, der har problemer med hørelsen, fordi der i Danmark ikke findes nogen central registrering, men høreklinikkerne tilpasser hvert år mere end 70.000 høreapparater.

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

Foto: PR-foto Audium og Phonak.

Mange med hørenedsættelse har svært ved at acceptere problemet, men det kan gøre livet lettere, hvis man benytter de hjælpemidler, som er tilgængelige, og accepterer høretabet. Høreapparater er i dag højteknologisk specialiserede og der vil altid være en løsning, som passer til hver enkelt. at cirka 70.000 hvert år får tilpasset et nyt høreapparat. Og her er Audium med helt fremme i forreste linje som dansk forhandler af de bedste kvalitetshøreapparater fra blandt andet Phonak, Siemens og GN Resound, Alle producerer de høreapparater med den bedste lydkvalitet i et diskret og moderne design, og de mange forskellige modeller fås i et væld af farver – lige fra nærmest usynlige ”hårfarver” til moderigtige farver. Samtidig er høreapparaterne nu om dage så små, at de praktisk taget forsvinder bag brugerens ører. Sille Christensen siger samtidig: ”Hos Audium mener vi, at man som klient skal kunne anskaffe sig høreapparater nemt og smertefrit og derefter blot have et uproblematisk forløb med sine høreapparater. Vi kalder det

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

’nul-bøvl-garanti’. Derfor kan vores kunder efter anskaffelsen af høreapparater fra Audium blot komme ind i en af vores klinikker i de næste 4 år og gratis få foretaget justeringer og efterkontrol.” Autoriseret af Sundhedsstyrelsen Sille Christensen slutter: ”Tilmed er Audium den eneste kæde af høreklinikker i Danmark, der har haft tilsyn af embedslægen og dermed er autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Som klient hos Audium er man derfor sikret, at Sundhedsloven overholdes, og at der er styr på arbejdsgangene, når det gælder patientsikkerhed og integritet.”

Genvind kontrollen over din inkontinens Itouch sure kan hjælpe dig med at styrke din bækkenbund og effektivt reducere lækager. Kan bruges både af mænd og kvinder.

Kun 795,-

Hos Power Senior kan du købe teststrimler til spotpris

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

Blodsukker: Bayer Contour, 50 stk.................275,Blodsukker: GlucoDock, 50 stk ......................155,Urinsyre: UASure, 25 stk ................................249,Kolesterol: Multicare in, 25 stk .......................295,-

Køb direkte hos www.powersenior.dk - og få varerne leveret hurtigt til døren!

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Power Senior · www.powersenior.dk kundeservice@powersenior.dk tlf. 42 43 45 63

Nyt fra forskningens verden

Mange kronisk syge har det psykisk dårligt Personer, der har en kronisk sygdom eller lidelse, har det oftere dårligere både fysisk og mentalt, sammenlignet med personer der ikke er syge. Blandt personer som har slidgigt, angiver 15 % af mændene og 17 % af kvinderne, at de har det dårligt mentalt. Billedet er nogenlunde det samme, hvad enten man har astma, diabetes, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, rygsygdom eller KOL. En stor gruppe oplever, at det ikke kun er det fysiske helbred, der svækkes men også det mentale helbred. Blandt mænd med knogleskørhed, angiver næsten en fjerdedel, at de har et dårligt mentalt helbred, og det samme gælder for 22 % af kvinderne. Undersøgelsen sammenligner det fysiske og mentale helbred blandt personer, der har forskellige typer udbredte sygdomme med raske og der er markante forskelle på det mentale helbred mellem fx en der har forhøjet blodtryk og en der ikke har. Mens kun 7,7 % af mænd uden forhøjet blodtryk angiver, at de har et dårligt mentalt helbred, angiver 15,8 % af de mænd, der har forhøjet blodtryk, at deres mentale helbred er dårligt. Tallene indikerer, at der kan være et behov blandt personer med forskellige typer sygdomme for at fokusere både på det fysiske og mentale helbred. Tallene er fra den nationale sundhedsprofil ”Danskernes sundhed”, hvor over 150.000 borgere har svaret på 54 spørgsmål om deres sundhed, sygelighed og trivsel. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Blodforgiftning øger risiko for blodprop Hvert år indlægges næsten 10.000 danskere med blodforgiftning, og mere end 3.000 patienter får infektionen, mens de er indlagt. Nu viser ny forskning, at blodforgiftningsramte giver en øget risiko for at blive ramt af en blodprop: ”Vi har fulgt mere end 4.000 personer, der har været indlagt med blodforgiftning. Studiet viser, at patienter med blodforgiftning har en mere end dobbelt så høj risiko for at blive ramt af en blodprop i enten hjernen eller hjertet i forhold til andre akut indlagte patienter,” siger Michael Dalager-Pedersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og reservelæge ved Aalborg Universitetshospital. Han har lavet undersøgelsen sammen med forskerkolleger ved Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Risikoen for blodpropper var højest inden for de første 30 dage efter infektionen. ”Det er vigtigt, at vi nu har dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem blodforgiftning og blodpropper. Den ny viden kan bruges af lægerne til at have større opmærksomhed på denne patientgruppe, så man hurtigere kan sætte ind med relevant behandling ,” siger Reimar Wernich Thomsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Blodpropperne opstår formentlig på grund af den øgede belastning for hjertet og karrene, som betændelsen giver. Kilde: www.au.dk

Midaldrendes fysik afhænger af deres socialgruppe Ny forskning ledet af Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har for første gang vist, at de sociale forskelle i fysiske funktioner som muskelstyrke og balance allerede slår igennem hos midaldrende. ”Undersøgelsens resultater er interessante. Vi havde ikke forventet, at socialgruppeforskellene var så markante, som undersøgelsen viser. Det gælder især, når vi måler hele kroppens muskelstyrke og balance. Det kan skyldes, at folk i socialgruppe 1 oftere er fysisk aktive i fritiden. Andre undersøgelser viser også, at lav fysisk aktivitet i barndommen kan trække spor ind i voksenlivet,” forklarer professor Åse Marie Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Univesitet. ”Flere og flere undersøgelser viser, at fysisk funktion er en form for markør for både nuværende, men også fremtidig sundhed. Hvis du allerede som midaldrende bliver begrænset fysisk, kan det få betydning for, hvordan dit helbred bliver, når du bliver ældre, og for hvor hurtigt du ældes,” siger lektor Rikke Lund fra Center for Sund Aldring ved Købehavns Universitet. Bag undersøgelsen står Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Dansk Center for Aldringsforskning. Kilde: www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Epokegørende forskning om kræft i bugspytkirtlen En blodprøve kan måske i fremtiden redde livet for mange med bugspytkirtelkræft, som ofte opdages for sent. Forskere i Kræftens Bekæmpelse og læger på seks danske hospitaler har fundet særlige markører i blodet, som tidligt kan afsløre sygdommen. Bugspytkirtelkræft viser ikke synlige symptomer i de tidlige stadier. Sygdommen er derfor svær at opdage i tide, mens sygdommen stadig kan behandles effektivt ved operation. Derfor er den nye opdagelse af nogle særlige markører i blodet epokegørende. ”Der er tale om helt ny viden, og vi mangler fortsat flere undersøgelser, før vi kan bruge metoden til at teste patienter. Men resultaterne er interessante, fordi chancen for at overleve sygdommen øges betydeligt, hvis man kan stille diagnosen og operere patienterne tidligere. I dag findes der ikke sikre testmetoder, som kan afsløre bugspytkirtelkræft i de tidligste stadier,” fortæller kræftforskerne Klaus Kaae Andersen og Christian Dehlendorff fra Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne er for nyligt publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association (JAMA). Der er tale om en af verdens største undersøgelser af mikroRNA i blodet fra patienter med kræft i bugspytkirtlen. Forskerne har testet flere end 400 blodprøver fra disse patienter. Kilde: www.cancer.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rygning øger risikoen for skrumpelever Kvinder, der ryger mere end ti cigaretter dagligt, har mere end dobbelt så høj risiko for at få levercirrose, sammenlignet med kvinder, der aldrig har røget. Alkohol er den mest kendte risikofaktor, mens tobaksrygning sjældent bliver betragtet som årsag. Men nu viser resultaterne fra en stor dansk undersøgelse, at rygning øger risikoen for levercirrose blandt både kvinder og mænd uafhængigt af alkoholforbrug. Mænd, der ryger mere end ti cigaretter dagligt, ses at have ca. 40 % større risiko for at få levercirrose sammenlignet med mænd, der aldrig har røget. Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og bygger på ca. 20 års opfølgning af 9.889 kvinder og 8.590 mænd og det estimeres, at ca. 12 % af levercirrose-tilfælde blandt kvinder og ca. 6 % af levercirrose-tilfælde blandt mænd kan tilskrives rygning. I den danske befolkning er andelen af rygere i dag faldet til ca. 21 %, mens ex-rygere udgør ca. 28 %, og andelen som aldrig har røget, er ca. 47 %, hvilket er et stort fremskridt. Men undersøgelsen pointerer, at det fortsat er vigtigt at intervenere mod rygning. Levercirrose er resultatet af leverens forsøg på at reparere en tidligere skade på leveren, ofte forårsaget af sygdom eller giftig påvirkning. Ved levercirrose dannes der arvæv i leveren, hvilket medfører nedsat leverfunktion. Nedsat leverfunktion har stor betydning, fordi leveren spiller en central rolle i omsætningen af mange stoffer i organismen. Nedsættes funktionen tilstrækkeligt, er tilstanden dødelig. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Blodprøve vil tidligt kunne diagnosticere brystkræft I fremtiden vil det være muligt at bestemme en kvindes risiko for brystkræft med en blodprøve og opdage sygdommen langt tidligere end i dag. Forskere på SDU og Odense Universitetshospital har fundet frem til den sammensætning af stoffer i blodet, der kan afsløre, om en kvinde har brystkræft eller høj risiko for at få det. Ved at bruge den specielle blodtest sammen med mammografiscreeninger kan man muligvis opdage flere kræfttilfælde tidligere og i fremtiden redde menneskeliv. ”Når en diagnose stilles tidligt, betyder det stærkt forhøjede overlevelseschancer. Det ser rigtig lovende ud. Vi håber, at blodprøven vil gøre det muligt at diagnosticere brystkræft langt tidligere end i dag, både hos de kvinder der tilbydes mammografiscreening, men også hos yngre kvinder, som i dag slet ikke tilbydes kontrol for brystkræft,” siger professor Henrik Ditzel. ”Blodprøven skal ikke erstatte, men supplere mammografiscreening for at kunne vise, hvilke kvinder der har høj risiko for at have brystkræft,” siger Annette Kodahl, ph.d.-studerende og koordinator på forskningsprojektet. Forskerne bag projektet har fundet frem til, at en speciel sammensætning af ni specifikke molekyler i blodet adskiller kvinder med brystkræft fra raske kvinder. Ud fra disse kan man baseret på en blodprøve udregne risikoen for brystkræft for enhver kvinde. Kilde: www.sdu.dk

Genetisk mutation beskytter mod diabetes Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har som de første søgt efter – og fundet – mutationer af et gen, der faktisk beskytter mod type 2 diabetes. Opdagelsen er allerede samlet op af to store medicinalfirmaer. Der er indtil videre fundet hele 88 mutationer, der giver større risiko for at få type 2 diabetes, men mutationer i genet SLC30A8 har vist sig at beskytte mod sygdommen. De ’godartede’ mutationer slukker for aktiviteten af et protein, der blandt andet styrer transporten af zink ind i de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, der spiller en hovedrolle ved diabetes. Og ikke nok med, at de nyfundne mutationer på genet SLC30A8 beskytter mod diabetes - de

overtrumfer tilsyneladende også de 88 mutationer, der øger risikoen. I alt har forskerne fundet 12 forskellige mutationer i SLC30A8 og de er som nævnt meget sjældne. Men der er gode muligheder for at efterligne deres funktion via et lægemiddel eller f.eks. en komponent, der kan puttes i kosten, fortæller Oluf Borbye Pedersen. professor ved Lundbeckfondens genomcenter, LuCAMP og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, To store, internationale medicinalfirmaer, Pfizer og AmGen, har allerede startet projekter, som er inspireret af de nye resultater. Kilde: www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

FOKUS

Opskriften på at leve 15 år mindre Kombinationen af rygning, forhøjet blodtryk og et højt indhold af kolesterol i blodet er ikke en livsstil, man skal stræbe efter, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at leve et langt liv. Er man 50 år og lever usundt kan man i gennemsnit regne med at leve 20,2 år længere, mens sunde mennesker kan se frem til at leve 35,4 år. Det er en alarmerende stor forskel. Heldigvis er det aldrig for sent at gøre noget ved en dårlig livsstil. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forskere fra University of Oxford har fulgt 19.000 offentligt ansatte mænd i 38 år. Her viser det sig, at mænd på 50 år lever kortere, hvis de fører en usund levestil i forhold til mennesker med en sund levevis. Det skriver hjemmesiden Videnskab.dk. ”Vi har vist, at de kan forvente at overleve til de bliver 74 år, mens de som hverken ryger, har forhøjet blodtryk eller et højt kolesterolindhold i blodet kan forvente at leve til de bliver 83 år,” siger Dr. Robert Clarke fra Clinical Trial Service Unit (CTSU), University of Oxford, som står bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Undersøgelsen slår dermed fast, at mennesker på 50 år, som lever usundt i gennemsnit i fremtiden kan regne med at leve 20,2 år længere, mens sunde mennesker kan se frem til at leve 35,4 år mere. Mange lever som om de aldrig vil få livsstilssygdomme Mange mennesker har taget de officielle kostråd til sig, motionerer og har gode vaner i øvrigt. Men flere mennesker lever stadigvæk som om, at de aldrig vil blive ramt af livsstilssygdomme. Og det er lidt af et paradoks. For på trods af stigende velstand, mere viden og mange kampagner om fx KRAM-faktorer, er der fortsat mange mennesker, som har dårlig trivsel samtidig med at stadig flere er

overvægtige. Forekomsten af overvægt i Danmark er nemlig steget markant inden for de seneste årtier. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst. Næsten halvdelen af den voksne befolkning nemlig 47 % er overvægtig med et BMI på eller over 25., mens godt13 % af befolkningen er svært overvægtige med et BMI på eller over 30. Tallene er fra den nationale sundhedsprofil 2010 og er baseret på selvrapporteret højde og vægt blandt svarpersonerne. Der er dog individuel forskel på, hvornår det er sundhedsskadeligt at have et højt BMI, idet et højt aktivitetsniveau, dvs. motion, og gode vaner i øvrigt kan opveje en moderat overvægt. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på at danskerne bliver slankere de nærmeste år, for vi følger nogenlunde udviklingen i fx USA og England om end med forsinkelse. Hvor vi i dag må regne omkring 13 % af befolkningen som svært overvægtig er det tilsvarende tal i USA og i England omkring 25 %, dvs. der er dobbelt så mange, som må karakteriseres som fede. Man bliver syg af at være fed Fedme kan gøre hverdagen vanskeligere og det kan være svært at finde pænt tøj, man kan passe. Men det allervigtigste er, at fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem på grund af de mange alvorlige komplikationer, specielt type 2-diabetes og hjerte-karsygdom, som overvægten kan medføre. Fedme medfører således en nedsættelse af den forventede levetid, ligesom fedme ledsages af mange psykosociale problemer. En af de vigtigste følger af fedme er type 2- diabetes. Mere end 85 % af

Overvægt og overdødelighed Flere studier viser, at dødeligheden er øget med en faktor 2 blandt fede personer med et BMI på og over 30 sammenlignet med normalvægtige. Den øgede dødelighed skyldes overvejende øget forekomst af åreforkalkning, resulterende i blodprop i hjerte og hjerne, samt hjerteinsufficiens. Ekstrem fedme, dvs. et BMI på og over 40 har i enkelte undersøgelser resulteret i en overdødelighed på helt op til 10-12 gange i en gruppe af 25-30-årige. Sammenhængen mellem BMI og dødeligheden er stort set ens hos begge køn. Kilde: Sundhedsstyrelsen

patienter med ny opdaget diabetes er moderat eller svært overvægtige. Risikoen for type 2-diabetes stiger således kontinuerligt med stigende BMI. Sammenhængen mellem overvægt og diabetes skyldes, at en stor fedtmasse, specielt fedtet i bughulen, er forbundet med det såkaldte insulinresistenssyndrom eller det metaboliske syndrom, som det også kaldes, der er defineret som en tilstand, hvor insulinvirkningen på kroppen er nedsat. Når det er tilfældet, vil bugspytkirtlen forsøge at kompensere for det ved at øge sekretionen af insulin til blodet. Det betyder så igen, at der kommer for høje insulinniveauer i blodet såvel ved faste som efter man har spist. Insulinresistens øger således risikoen for type 2-diabetes, men tilstanden er også forbundet med blodtryksforhøjelse og tidlig udvikling af åreforkalkning samt forstyrrelser i blodets koagulationssystem. Da der er en sammenhæng mellem overvægt og insulinresistenssyndromet, kan fedme hos Selvom diabetes i mange tilfælde er arvelig, kan den også udløses af en usund livsstil og overvægt. Derfor kan det være værd at tænke over, hvad man putter i munden, og om man dyrker nok motion. Foto: Scandinavian Stock Photo.

FOKUS

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET GSå D3 ER VIGTIGERE END N u O cG M NOGENSINDE 0 9

Det er vigtigt at spise en såkaldt middelhavskost bestående af grøntsager, mindre mængde magert kød, fisk og olivenolie, hvis man skal undgå forkalkning af blodårerne og undgå at blive fed. disponerede personer være den faktor, der udløser en manifest type 2-diabetes. Ifølge forskningen er en overvægt på 35 – 40 % associeret med en insulinfølsomhed nedsat med 30 – 40 %. Gavnligt og skadeligt kolesterol Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer, som indgår som en nødvendig bestanddel af cellevæggen hos dyr og mennesker og størstedelen dannes i og udskilles af leveren. En del omdannes til galdesyrer, mens en meget lille del omdannes til D-vitamin samt køns- og binyrebarkhormoner. For højt kolesterol udgør en vigtig del af det metaboliske syndrom og er forårsaget af et kompliceret samspil mellem arvelige faktorer og livsstilsvaner. Kolesterolniveauet i blodet øges således ved en kost med højt indhold af mættede fedtsyrer, ligesom fysisk inaktivitet disponerer til et skævt forhold mellem det gavnlige HDL-kolesterol og det skadelige LDL-kolesterol. Det gavnlige HDL-kolesterol har som funktion at fjerne kolesterol fra kroppens celler og føre det videre til leveren, hvor det kan udskilles. Det skadelige LDL-kolesterol skal forsyne cellerne med kolesterol, men det er især de små tætte LDL-kolesterolpartikler, der har vist sig at være årsag til fedtaflejringer i blodårerne og dermed til åreforkalkning. Det er derfor LDL-kolesteroltallet helst skal være lavt. Forhøjet kolesterol kan skyldes arvelig tilstand eller sygdom Et svært forhøjet HDL-kolesterolniveau kan skyldes arvelige tilstande. Omkring 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolæmi. Forhøjet kolesterol ses dog også i forbindelse med andre sygdomme, fx nedsat stofskifte, nyresygdomme, diabetes og ved alkoholmisbrug.

Et højt HDL-kolesterol kan imidlertid også skyldes kostens sammensætning. Kolesterolniveauet i blodet øges som nævnt ved en kost med højt indhold af mættede fedtsyrer, ligesom fysisk inaktivitet disponerer til et uhensigtsmæssigt forhold mellem det gavnlige HDL-kolesterol og det skadelige LDL-kolesterol. Fedt omkring maven er en vigtig faktor Derudover og ikke mindst er overvægt,

Små skridt kan være et stort skridt Det er sin sag at ændre en dårlig livsstil. For nogle er en ’kold tyrker’ det eneste rigtige, men for de fleste mennesker er det helt uoverkommeligt og en sikker vej til at opgive på halvvejen. De små skridt kan være en bedre løsning. Hvis man fx får for meget sukker og fedt, kan man begynde med at undlade at købe og drikke sodavand og søde drikke. Det bliver ret hurtigt en dejlig vane at drikke køligt vand og man sparer en del penge. Man kan eventuelt forsætte med at være opmærksom på sit sukkerindtag og sætte ind der, før man tager fat på det næste. Det kunne være kostens sammensætning. Er den for fed? Mangler der frugt og grønt? Lav små ændringer hen ad vejen. På et tidspunkt vil ens succes med disse ændringer kunne føre til fx at se med kritiske øjne på alkoholindtaget, at stoppe med at ryge og begynde at motionere, evt. ved at gå ture eller cykle. Igen de små skridt. Lige pludseligt har man det lidt eller meget bedre. Og det er bl.a. det, der er meningen.

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. ÆLDREVITAMINET B12 GSå N u OMcG 0 50

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

STÆRKE KNOGLER

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

dansk farmaceutisk industri a-s

FOKUS hvor der særligt er meget fedtvæv omkring maven, en stærkt medvirkende faktor. Det skyldes, at fedtvævet omkring maven og specielt det fedt, som er aflejret i bughulen mellem organerne, er mere aktivt og frigiver mere skadeligt fedt til blodet end det fedtvæv, som er omkring hofterne og lårene. Den øgede frigivelse af fedtet giver en række forstyrrelser i kroppens forbrænding, som kan føre til forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det er tilsammen risikofaktorer for dannelsen af såkaldt åreforkalkning. Der er dog ikke tale om kalk, men om fedtaflejringer på indersiden af arterierne. Disse aflejringer starter ofte på steder, hvor arterien deler sig, eller hvor karvæggen er skadet. En sådan fedtaflejring kaldes et aterom eller når der er meget af det, det for plaque. Udviklingen starter med, at kolesterol arbejder sig ind i væggen på pulsåren. Kroppen vil så forsøge at reparere skaden, men derved dannes der arvæv, som gør karvæggen tykkere og stivere og blodåren smallere. Når mere kolesterol aflejres, bliver karvæggene tykkere og blodgennemstrømningen mindre. Dette kaldes aterosklerose på fagsprog og er bl.a. årsagen til koronar hjertesygdom.

Fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem på grund af de mange alvorlige komplikationer, specielt type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom, overvægten kan medføre. Fedme medfører således en nedsættelse af den forventede levetid.

Undgå at blive fed og få motion Hvis man skal undgå forkalkning af blodårerne er det vigtigt at undgå at blive fed. Det er også vigtigt at spise en såkaldt middelhavskost bestående af grøntsager, mindre mængde magert kød, fisk og olivenolie. Moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg, skaldyr og indmad giver ikke forhøjet kolesterolniveau i blodet. En fornuftig kost kan dog ikke stå alene, for det er også vigtigt at være fysisk aktiv. Man er fysisk aktiv, når man fx gør rent eller når man tager trapperne, cykler på arbejde og spiller fodbold i en idrætsforening.

Positive fysiologiske ændringer Hvis man har været fysisk inaktiv i lang tid, måske i årevis, kan det virke overvældende at skulle tænke motion ind i hverdagen. Men man skal huske, at man kan forbedre sit helbred, selv om man hidtil har været inaktiv, for fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at man opnår sundhedsmæssige fordele. Mennesker i alle aldre, børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet, som har mange positive effekter på kroppens funktioner herunder på hjerte, kredsløb og muskler. Det har været kendt i mange år. Men motion har også en positiv indflydelse på stofskiftet, på hormon- og immunsystemet og på psyken. Der ses endvidere og ikke mindst en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og de kognitive processer, som forudsætter læring hos fx børn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter hver dag og børn mindst 60 minutter om dagen. Det skal foregå ved moderat til høj intensitet. Moderat intensitet betyder, at man kan mærke, at pulsen stiger, men at man kan tale med andre samtidig. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Det betyder ikke, at de små valg i dagligdagen, som for eksempel at tage trappen i stedet for elevatoren, ikke har betydning, men de anbefalede 60 minutters daglig fysisk aktivitet for børn og 30 minutters daglig fysisk aktivitet for voksne skal ligge ud over disse kortvarige aktiviteter.

Der er altid en positiv effekt ved et rygestop En sidste men ikke mindre væsentlig risikofaktor i forbindelse med livslængde er rygning. Der er næppe noget menneske, der ikke ved, at rygning af enhver slags og frekvens er skadeligt. Men rygning er også vanedannende. Der Kombinationen af rygning, forhøjet blodtryk og et højt indhold af kolesterol i blodet er ikke en livsstil, man skal stræbe efter, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at leve et langt liv. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

er således fortsat tale om, at omkring en femtedel af befolkningen ryger. Nogle tror, at hvis man har røget i mange år, så er løbet kørt. Det er forkert. Det kan altid betale sig at stoppe og et rygestop kan hurtigt mærkes. Nogle ændringer viser sig nemlig allerede efter timer og dage, andre vil mærkes på længere sigt. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er de sunde gevinster til at tage og føle på: Efter 20 minutter vil puls og blodtryk være normalt, efter et døgn er risikoen for blodpropper mindsket, efter to døgn er kulilte er ude af kroppen, efter tre døgn begynder bronkierne at slappe af, efter to til tolv uger forbedres kredsløbet gradvist, efter tre til ni måneder får huden rynker i normalt tempo, efter et til to år er risikoen for blodpropper halveret og efter fem til ti år er risikoen for blodpropper som hos en, der aldrig har røget. De barske tal viser ifølge en nyere dansk undersøgelse, at midaldrende kvinder og mænd, som ryger, har en henholdsvis 2,2 og 1,4 gange øget risiko for at få et hjertetilfælde. Samlet set kan det altså opsummeres, at hvis man synes det er meget lidet tiltrækkende at leve 15 år mindre end alle andre, så må man ændre på livsstilsfaktorer som overvægt, inaktivitet og rygning. Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Netdoktor, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

Fedtets fordeling og taljemål Mens det i befolkningsundersøgelser er vist, at BMI er et acceptabelt mål for kroppens totale fedtindhold, har det dog gennem en del år været klart, at det ikke blot er kroppens totale fedtindhold, men også lokaliseringen af fedtvævet på kroppen, der har betydning for helbredskomplikationerne ved overvægt. Det er således særligt fedt på maven, der øger risikoen for sygdom. Populært sagt, er en æbleform uhensigtsmæssig, mens pæreformen, som karakteriserer mange kvinders fysiognomi, er langt mindre risikobetonet. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Mavens venner

Fiberrig

Mælkesyrebakterier

Resultat Plus er et fiberrigt præparat, der Maxi flor er mavesyrebeskyttilfører fordøjelsessystemet vigtige fiber- tede kapsler, der indeholder stoffer. Resultat Plus indeholder frøskaller 11 forskellige mælkesyrebakmed Skallin, æblefibre/æblepektin og terier til vedligeholdelse af en mandarinfibre. normal tarmflora.

Til lettere mavebesvær

Godartede mælkesyrebakterier og enzymer

Mavens Ven nr.2 indeFermentkorn er en kapsel med 450 mg pulveriseret, holder en række urter til langtidsgæret økologisk fuldkornsbrød. Brottrunk er en lettere mave- og fordøjel- specieldrik med 12 sunde, syreresistente mælkesyresesbesvær. bakterier. Brottrunk indeholder 5 mill. godartede, kolonidannende mælkesyrebakterier pr. ml., samt enzymer.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.

TEMA

Fordøjelsen

– fødens 9 meter lange og fantastiske rejse Fordøjelseskanalen begynder ved munden og fortsætter gennem spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm og tyktarm til endetarmsåbningen. Men også organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er en integreret del af fordøjelsens anatomi. Fordøjelsen har et soleklart formål, nemlig at nedbryde føden, så næringsstoffer kan optages og vi kan fungere og leve. Der er meget forskelligt fra individ til individ, hvor lang rejse maden kommer ud på, hvilket også afhænger af fødens karakter, men gennemsnitligt varer den mellem et og to døgn. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Normalt mærker man ikke meget til sin fordøjelse, i hvert fald ikke hvis man spiser uden besvær, stopper med at spise, når man ikke længere er sulten og i øvrigt regelmæssigt går på toilettet. Og sådan skal det også helst være. Problemet er, at utroligt mange mennesker – måske helt op til halvdelen af befolkningen – har en dårligt fungerende fordøjelse, lige fra luft i mave eller tarm til smerter og egentlig sygdom, som fx katar, mavesår, colitis ulcerosa eller Crohn for blot at nævne nogle få. Det kan derfor give en bedre forståelse for fordøjelsen, hvis den lange rejse føden foretager, beskrives – meter for meter. Spyt nedbryder kulhydrater En normal eller en velfungerende fordøjelse begynder allerede, når man drikker og spiser. Føden findeles i munden af tænderne og nedbrydningen af de letfordøjelige kulhydrater påbegyndes af de basiske enzymer amylase og ptyalin fra spytkirtlerne. Spyttet fugter og smører også maden, så tygning og synkning foregår lettere. Derfor er det rigtigt godt at tygge maden til den nærmest glider ned af sig selv. Når man således tygger maden rigtig godt, hjælper man også fordøjelsen rigtig godt på vej, ligesom det hjælper, hvis man har synkebesvær, som plager rigtigt mange. Herefter skal føden passere det 20-30 cm lange spiserør, uden at komme i ”den forkerte hals”. Svælget deler sig nemlig i struben i henholdsvis spiserør og luftrør, men strubelåget sammen med hosterefleksen sørger for, at maden bliver ledt til spiserøret, hvor kraftige muskelsammentrækninger skubber maden gennem spiserøret til mavesækken. Tre liter mavesaft i døgnet Fordøjelsesprocessen starter straks maden er kommet ned i mavesækken fra spiserøret gennem lukkemusklen mellem de to organer. Når maven er tom, fylder den meget lidt, men når den fyldes med mad og drikke, udvider den sig som en ballon, og de såkaldte peristaltiske bevægelser, dvs. sammentrækninger i glatte muskler i mavesækkens væg, sørger for at blande føden med fordøjelsessekreterne og føre den videre.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når man spiser begynder fordøjelsen i munden, hvor spyttet nedbryder kulhydrater, fortsætter i mavesækken, som indeholder fordøjelsesenzymer og saltsyre, men finder i særlig grad sted i tyndtarmen, hvis vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe.

Mavesækkens mavesaft, som der produceres op til tre liter af i døgnet, indeholder udover fordøjelsesenzymer også saltsyre, der ikke blot nedbryder føden, men også dræber eventuelle skadelige mikroorganismer. Mavesaften generer imidlertid ikke mavesækken, da den dens indvendige slimhinde og beskyttende slimlag, beskytter mavesækken mod så at sige at fordøje sig selv. Det er det særlige enzym pepsin, der har til opgave at

Spiserørsbrok

Galdeblære og galdesten Galdesten dannes hovedsageligt i galdeblæren og giver typisk først smertefulde symptomer, hvis en galdesten kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren. I Danmark får cirka hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten, men kønsforskellen falder dog med alderen. Man mener, at den store hyppighed af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil. Næsten alle hvirveldyr (dyr der har en rygrad/rygsøjle) har i øvrigt en galdeblære. Der er dog nogle undtagelser – fx har heste, rådyr og rotter ingen galdeblære. Kilde: www.netdoktor.dk

Ved spiserørsbrok glider en del af mavesækken op igennem åbningen i mellemgulvet. Der er to former for spiserørsbrok: glidebrok eller paraesophagealt brok samt en kombination af begge typer. Den ene og mere milde form kaldes glidebrok. Lukkefunktionen mellem spiserør og mavesæk er nedsat og man kan få tilbageløb af syre (refluks). Nogle gange kan man også udvikle synkebesvær pga. at brokket rent mekanisk nedsætter hastigheden hvormed føden kan passere. Det paraesophageale brok er mere alvorligt, idet overgangen mellem spiserør og mavesæk forbliver på plads i åbningen i mellemgulvet, men en del af mavesækken er presset op i brystkassen ved siden af spiserøret. Tilstanden kan være smertefuld og kan give følgesygdomme. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

TEMA nedbryde kostens proteiner i maven. Hvor nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden, starter nedbrydningen af proteiner således først i maven. Når maveindholdet er blevet halvflydende sendes det videre lidt ad gangen gennem udgangen, pylorus, til den del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertarmen, som har fået sit lidt pudsige navn, da den er tolv fingre bred. Her begynder optagelsen af næringsstoffer, idet næringsstofferne går over i blodet fra tarmvæggen og enten genbruges eller sendes videre til nyrerne. Nedbrydningen af fedt starter også først i tolvfingertarmen, da fedt er sværest at nedbryde, dvs. tager længst tid at fordøje. Fedt kan nemlig kun nedbrydes ved hjælp af galde, hvilket betyder, at maveindholdet skal forbi leveren for at få galde fra galdeblæren. Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen Leveren er kroppens største indre organ og den spiller en helt central rolle i kroppens stofskifte. Det store organ har over 250 forskellige funktioner, hvoraf en af de vigtigste er oplagring af glykogen, som igen kan frigives til energi, omsætning af vitaminer og mineraler, nedbrydning af giftstoffer til uskadelige forbindelser samt genbrug af røde blodlegemer. Leveren er således i stand til at ændre stoffer, så de lettere kan udskilles, fx gøre dem mere vandopløselige, hvorved de lettere udskilles i nyrerne. Men leveren producerer også galde, som er vigtig i forhold til fordøjelsen. Galden samles i leverens små galdegange, som løber sammen til større galdegange og er forbundet med galdeblæren, der opbevarer, og koncentrerer galden. Når der er føde i tolvfingertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galde, som igen bindes til fedtstoffer i tarmen og medvirker til nedbrydning af kostens fedtstoffer og dermed optagelsen over tarmslimhinden. Bugspytkirtlen eller på latin pankreas er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken. Den har imidlertid også en meget væsentlig funktion i forhold til fordøjelsen i et tæt samarbejde med leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer dels omkring 1,5 liter fordøjelsessekret med enzymer som er nødvendige for at tarmen kan fordøje eller nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater og dels producerer den hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen. Insulin stimulerer cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, således at cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose. Man kan leve fint uden galdeblæren Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er således særdeles livsvigtige organer og man kan ikke leve uden leveren, men kan dog godt overleve, selv om op til 80 % af den fjernes. Man kan også leve uden bugspytkirtlen, men når kirtlen er fjernet, får man insulinmangel ligesom personer med sukkersyge. Det betyder, at man skal tage insulin flere gange dagligt. Man kan også lettere få diarré og må behandles med fordøjelsesenzymer. Til gengæld kan man leve fint uden galdeblæren, som indimellem fjernes i forbindelse med sygdom eller galdesten. Man kan efterfølgende få gener, som kan Hvis man har en normalt fungerende fordøjelse, mærker man ikke meget til sin mave eller tarmfunktion. Mange mennesker har imidlertid en dårligt fungerende fordøjelse, som kan give sure opstød eller fx luft i maven. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Blindtarmen er en blindtarm til blindtarmen De peristaltiske bevægelser i tyndtarmen presser indholdet gennem en lukkemuskel til første del af tyktarmen kaldet blindtarmen, som ligger i nedre højre del af bughulen. Fra blindtarmen er der et lille ormeformet vedhæng, appendix vermiformis, der er omkring 8 cm langt og en halv cm tyk. Når vi er børn er vedhængets væg fyldt med lymfevæv og har formentlig betydning for opbygningen af tarmens immunforsvar. Blindtarmsbetændelse opstår ved bakterieangreb i væggen af appendix og forekommer hyppigst i alderen 8 - 25 år. Omkring 6.000 personer får årligt fjernet blindtarmen på grund af betændelse. Kilde: www.denstoredanske.dk og www.apoteket.dk

ligne de galdestenssmerter, man havde tidligere og der ses også fordøjelsesmæssige problemer i form af kvalme, opkastninger og afføringsændringer. Til gengæld er der kun tale om et lille fåtal, der får gener efter fjernelsen af galdeblæren. Tyndtarmen består af tre afsnit Tyndtarmens vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe, og den består af tre afsnit, hvor det første, tolvfingertarmen, allerede er omtalt. De næste to afsnit kaldes jejunum og ileum, som begge er lange og snoede, dog er førstnævnte lidt kortere og tykkere end ileum. Tyndtarmens væg består af

TEMA

Ringmusklen kan briste Nogle få kvinder brister så meget under fødsel, at bristningen går ned til endetarmens ringmuskel, hvilket kan medføre vanskelighed ved at holde på luft, urin og i sjældne tilfælde afføring. Bristningerne syes dog efter fødslen af jordemødre eller fødselslæger, og der syes i dag med tråde, som opløses af sig selv efter en eller to måneder.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilder: Hvidovre Hospital og Sygeforsikringen Danmark.

fire lag, herunder et lag med længdegående muskelfibre og et cirkulært lag af glatte muskelfibre, der gør tyndtarmen i stand til at føre de opløste næringsstoffer videre i tarmen ved hjælp af muskelbevægelser. Da tyndtarmen skal optage alle de næringsstoffer kroppen har brug for, er dens overflade enorm, nemlig ca. 200 m2 hos en voksen person. Forklaringen er, at hele tyndtarmens absorberende cellelag er tæt besat med millimeterlange, fingerlignende trevler, kaldet villi. Desuden besidder den enkelte epithelcelle 3.000-6.000 mikrovilli eller børstesøm, der er hårlignende udfoldninger af cellemembranen. Tyndtarmens epithelceller producerer ca. 1,5 liter slimholdigt sekret i døgnet samt enzymer, som medvirker til den videre spaltning af næringsstofferne inden deres optagelse. Tyktarmen er sammen med endetarmen en pølsefabrik Hvor tyndtarmens vigtigste funktion er at optage næringsstoffer fra maden, skal tyktarmen optage vand og salte fra alt det, der ikke er blevet fordøjet og optaget i tyndtarmen. Tyktarmen har store udposninger på overfladen, fordi der ligger muskulatur i tyktarmens længderetning, således at tarmen rynkes sammen, ligesom der findes et cirkulært lag muskulatur i tyktarmen. Tilsammen sørger musklerne for, at det, der er tilbage af føden, skubbes videre i tarmen med en bølgebevægelse. Denne bevægelse kaldes peristaltik. For at gøre det lettere for indholdet i tarmen at bevæge sig, producerer tyktarmens slimhinde et slimlag, der samtidig beskytter slimhinden mod slid. I den sidste del af tyktarmen findes der, som en del af den normale flora, nogle bakterier, der delvis nedbryder kostfibre og det er også i den sidste del, at afføringen formes. Efterhånden som føden ryger videre i tyktarmen, tømmes resterne mere og mere for vand, bliver tyktflydende og ender i rectum eller endetarmen. Rectum, som er omgivet af en ringforløbende glat og tværstribet muskulatur, har en diameter på 2-3 cm, når den er tom, men kan udvides til mere end det tredobbelte. Tilstedeværelsen af afføring

En god fordøjelse kræver som regel, at maven har noget at arbejde med, fx grove grøntsager og fuldkorn. En traditionel burger er sædvanligvis ikke optimal kost for en god mavefunktion. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange danskere, både børn og voksne, har afføringsproblemer og gener, som følge af forstoppelse eller diarré. Men man kan selv gøre meget for at afhjælpe problemet ved at se på og eventuelt ændre på sin kost, væskeindtagelse, motions- og toiletvaner. Det er fx vigtigt at sørge for regelmæssige toiletvaner og sørge for fred og ro omkring toiletbesøget.

eller fæces i rectum fører til afslapning af den glatte muskulatur og dermed afføringstrang, ligesom bugpressen aktiveres. Der er normalt kun få ufordøjede føderester i fæces, der mest består af bakterier fra tyktarmen, afstødte epithelceller fra tarmvæggen, kostfibre, af vand, salt og slim. Den karakteristiske farve kommer fra galden i tyndtarmen og lugten stammer fra bakterierne i tyktarmen. Fordøjelse kræver energi og kan forstyrre søvnen De fleste mennesker har erfaret, at mangel på søvn kan give en dårlig fordøjelse. Det giver indirekte et fingerpeg om, at kroppen også fordøjer, når man sover. Lider man omvendt af søvnløshed, kan lidt mad i maven øge træthedsfornemmelsen og give en øget ro. Men spis aldrig et stort måltid lige før sengetid. Det skader fordøjelsessystemet og kroppens balance. At lægge sig med maven fuld af mad kan være ubehageligt og kræve et stort energibehov til fordøjelse og det kan ødelægge søvnen. Det er bedst at afslutte store måltider mindst fire timer før, man skal sove, men man bør også være opmærksom på, at proteinrig kost er sværere at fordøje, og at proteinrig mad indeholder aminosyren tyrosin, der øger hjerneaktiviteten.

Nyt om behandling

Ikke-medicinsk behandling til astmapatienter virker Odense Universitetshospital behandler, som de første i Norden, patienter med svær astma med bronkial termoplastik. Et nyt studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Allergy and Clinical Immunology, viser, at behandlingen er sikker og effektivt over en 5-årig periode, er uden langtidsbivirkninger og i gennemsnit reducerer antallet af alvorlige astmaforværringer med 48 % og antallet af skadestuebesøg med 88 % i mindst fem år. Bronkial Termoplastikbehandlingssystemet hedder AlairTM System og er produceret af Boston Scientific. Bronkial termoplastik er en ikke-farmakologisk varmebehandling af lungerne, der udføres via en lungekikkert over tre gange med tre ugers interval. Via varmebehandling af luftvejsmuskulaturen forebygges muskelkramper og indsnævring af luftvejene. Behandlingen reducerer antallet af alvorlige og svære forværringer og skadestuebesøg. ”Vores erfaringer fra Odense Universitetshospital viser, at bronkial termoplastik har en positiv effekt på mange patienter med svær og ukontrollerbar astma. Nu skal behandlingen finde sit rette leje, og vi skal finde de patienter, der har bedst gavn af behandlingen,” siger dr. Hans Christian Siersted. Gentofte Hospital behandler også astmapatienter via bronkial termoplastik. Kilde: www.btforasthma.com

Ny tabletbehandling til attakvis multipel sklerose Det bliver nu lettere for patienterne at administrere behandlingen af den kroniske sygdom attakvis multipel sklerose efter EU-kommissionen netop har godkendt det nye lægemiddel TECFIDERA® (dimethylfumarat). Godkendelsen betyder, at patienter fremover har mulighed for at tage en tabletbehandling i stedet for at skulle injicere medicinen selv EU godkendelsen betyder, at lægemidlet siden marts har været tilgængeligt på markedet og at danske patienter har mulighed for at komme i behandling med medicinen. Hvornår behandlingen i praksis kan tages i brug kan være forskelligt fra region til region. Formanden for RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) har tidligere udtalt, at når der foreligger en markedsføringstilladelse, står det lægerne frit at anvende lægemidlet, indtil der foreligger en ny behandlingsvejledning. Regionerne skal derfor ikke afvente en ny behandlingsvejledning før ibrugtagning. Flere end 12.000 danskere lever med den kroniske sygdom multipel sklerose, som rammer centralnervesystemet. Hvert år får ca. 700 danskere sygdommen. To ud af tre er kvinder, primært mellem 20 og 40 år. Det er således yngre mennesker i den erhvervsaktive alder der rammes med store konsekvenser for familien og samfundet. Kilde: www.biogenidec.dk

Biologisk lægemiddel godkendt til psoriasisgigt Det biologiske lægemiddel Cimzia (certolizumab pegol) er nu godkendt til anvendelse i EU til behandling af voksne med aktiv psoriasisartrit. ”Cimzia er blevet godkendt i EU til behandling af voksne patienter med psoriasisgigt. Cimzia er et biologisk lægemiddel, der i forvejen anvendes til behandling af patienter med leddegigt og svær betændelsesgigt i rygsøjlen. Patienter med psoriasisgigt kan have betydelige hud- og ledproblemer. Hos nogle patienter udvikler sygdommen sig i invaliderende retning. Det er derfor vigtigt, at disse patienter kan tilbydes en effektiv og sikker behandling. Der findes allerede mange effektive og sikre lægemidler til behandling af psoriasisgigt. Patienter er imidlertid forskellige, og derfor skal behandlingen tilpasses den enkelte patient. Af den grund er det vigtigt, at der er mange forskellige behandlinger at vælge imellem. Og derfor er det positivt, at Cimzia nu også er blevet godkendt til behandling af psoriasisgigt,” siger Ole Rintek Madsen, overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med., Reumatologisk funktion, Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital. Undersøgelsen, der ligger til grund for den europæiske godkendelse, påviser, at Cimzia hurtigt og effektivt reducerer symptomerne ved psoriasisartrit såsom hævede og ømme led, smerter, træthed og hududslæt. Kilde: www.ucb.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt til patienter med diabetiske neuropatiske smerter Et nyt studie (COMBO-DN), som nyligt er publiceret i PAIN, viser, at patienter med diabetiske neuropatiske smerter har mest gavn af den billigste af behandlingerne. For mange patienter med neuropatiske smerter er livskvaliteten og evnen til at udføre daglige aktiviteter alvorligt svækket. Med en stigende forekomst af diabetes mellitus og dermed også neuropatiske smerter, som op til 50 % udvikler, kan de medicinske omkostninger forventes at stige betragteligt. Derfor er det gode nyheder for samfundsøkonomien, at patienter med diabetiske neuropatiske smerter har mest gavn af den billigste behandling. I studiet sammenlignes duloxetin (Cymbalta) og pregabalin (Lyrica) i normaldosis monoterapi over 8 uger. Patienter, der var i indledende monoterapi med duloxetin, blev signifikant forbedret i forhold til patienterne i behandling med pregabalin – både hvad angår smertereduktion samt de tre vigtigste funktionelle områder, nemlig generel aktivitet samt evne til at gå og sove. Studiet sammenligner også kombinationsbehandling med pregabalin og duloxetin med højdosis monoterapi hos patienter, som ikke havde opnået mindst 30 % smertereduktion over 8 uger med normaldosis monoterapi. Det viser overraskende, at det ikke var fordelagtigt at kombinere de to lægemidler. Kilde: PAIN og www.medicinpriser.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Boston Scientific.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hjertestartere i tog og på stationer skal redde liv Morgentimerne på mange af landets togstationer er et mylder af mennesker, der er travle og på vej til arbejde, studiet, daginstitutioner og meget andet. De fleste går i deres egne tanker, og så … pludseligt kan det ske, at en person falder om med hjertestop.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et stød fra en hjertestarter er den mest effektive behandling af hjertestop, og derfor kan en hjertestarter i nærheden være det, der gør, at en person overlever. I Danmark falder 3.500 personer hvert år om med hjertestop uden for hospital, og godt 10 pct. overlever. Togstationer er som trafikknudepunkt et af de offentlige steder, hvor risikoen for hjertestop er størst. DSB og TrygFonden har derfor besluttet at opsætte i alt 585 hjertestartere på udvalgte stationer og i alle DSB-tog og S-tog. Samtidig bliver 100 supervisorer i DSB uddannet i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere, og resten af DSB’s personale får det tilbudt. Det skal være med til at øge trygheden, fortæller Lars Nordahl Lemvigh, chef for sikkerhed, beredskab og arbejdsmiljø i DSB: ”Vi transporterer flere hundrede tusinde passagerer hver dag, og vi har rigtig mange ansatte, som færdes på stationerne og i togene. De mange hjertestartere skal give en ekstra tryghed for alle og sikre, at der er en tilgængelig hjertestarter i nærheden, hvis uheldet skulle være ude,” siger Lars Nordahl Lemvigh.

Find hjertestarterne På hjertestarter.dk kan du se, hvor alle registrerede hjertestartere i Danmark er placeret. I dag er der registeret flere end 9.600 hjertestartere, og alle ejere af en hjertestarter opfordres til at registrere sin hjertestarter – det kan redde liv.

”Hjertestarterne skal øge trygheden for både vores medarbejdere og de flere hundrede tusinde passagerer, som vi transporterer hver dag,” siger Lars Nordahl Lemvigh. Øget risiko for hjertestop på togstationer I de seneste år er der kommet øget opmærksomhed på hjertestartere, og der hænger efterhånden rigtig mange hjertestartere rundt i landet i både private virksomheder og på offentlige steder. Placering af hjertestartere i tog og på stationer er en særlig god idé, fortæller læge og forsker Carolina Malta Hansen fra Gentofte Hospital: ”Togstationer er trafikale knudepunkter, hvor der færdes mange mennesker hver dag, og vi ved fra vores forskning, at mange stationer er højrisikosteder for hjertestop. Københavns Hovedbanegård har eksempelvis haft en hjertestarter siden 2007, og den har været i brug flere gange og genoplivet to personer.

Sådan bruger du en hjertestarter Når du har konstateret hjertestop, alarmeres 1-1-2, og herefter hentes en hjertestarter, hvor du skal gøre følgende:

En hjertestarter gavner kun, hvis man ved, hvor den hænger. Derfor sørgede DSB og TrygFonden for, at passagerne på Nørreport Station blev gjort opmærksomme på, at der nu hænger en hjertestarter på S-togsperronen.

• Åben og tænd hjertestarteren, der med en stemme vil guide dig igennem hele forløbet. • Fjern tøjet fra personens overkrop og placer hjertestarterens to elektroder på brystet, som anvist på elektroderne. • Hjertestarteren vil fortælle dig, om du må røre ved personen, mens hjertestarteren analyserer personens tilstand. • Hjertestarteren giver besked på, om du skal fortsætte hjertemassage og kunstigt åndedræt eller afgive stød ved at trykke på en knap på hjertestarteren. • Det kan være nødvendigt med flere stød. • Lyt altid til hjertestarterens anvisninger. • Ved 1-1-2 opkald, lyt altid til det sundhedsfaglige personales vejledning. • Læg personen i stabilt sideleje, når der er normal vejrtrækning, og afvent ambulancen. Læs mere på hjertestarter.dk

Nørreport Station er den mest befærdede togstation i Danmark, og derfor fik stedet en hjertestarter i marts 2014 som den første ud af i alt 66 stationer. De resterende stationer samt togene får hjertestartere i løbet af de næste tre år.

De nye hjertestartere vil derfor med sikkerhed være med til at redde menneskeliv,” siger Carolina Malta Hansen og fortsætter: ”Hvis der sker et hjertestop i et tog i dag, skal toget først køre til nærmeste station, hvor en ambulance kan tage over, og det kan tage lang tid, før man kan få fat i en hjertestarter. Med hjertestartere i alle tog øger man derfor chancen for overlevelse markant, hvis en passager skulle falde om med hjertestop.” Hjertestartere øger chancen for at overleve TrygFonden har i mere end 10 år arbejde på akutområdet og støtter bl.a. forskning inden for genoplivning, og siden 2006 har TrygFonden uddelt 100 hjertestartere om året til offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker. ”Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital kan øges fra under 10 pct. til ca. 70 pct., hvis man får stød fra en hjertestarter inden for de første fire minutter. Derfor er det vigtigt, at danskerne kan og tør træde til med hjælp, og at der er en hjertestarter i nærheden,” siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. Hjertestarterne på togstationerne vil være tilgængelige hele døgnet, og de bliver registreret på hjertestarter.dk. Dermed kan personalet på regionernes AMK-vagtcentraler ved 1-1-2 opkald henvise til nærmeste hjertestarter i tilfælde af hjertestop, og hjertestarterne kommer på den måde til at gavne hele området omkring den enkelte station.

”Hurtig hjælp er altafgørende ved hjertestop, og derfor er det vigtigt, at danskerne kan og tør træde til med hjælp, og at der er en hjertestarter i nærheden,” siger Grethe Thomas.

Her sker flest hjertestop på offentlige steder *) • Banegårde • Store havne og færgelejer • Store offentlige pladser • Storcentre • Busterminaler • Store sportscentre • Ældrecentre *) Baseret på tal fra undersøgelsen af hjertestop i Københavns Kommune i perioden 1994-2005.

”De nye hjertestartere i tog og på stationerne vil med sikkerhed være med til at redde menneskeliv,” siger Carolina Malta Hansen.

FOKUS

Hvad er sund kost? Svaret er jævnt kedeligt, for sund kost er grundlæggende det, som de nationale kostanbefalinger indebærer. Der er således ikke evidens for, at en enkelt fødevare som blåbær eller en ny kostdille som stenalderkost gør nogen som helst forskel for sundheden og helbredet. Det bliver bl.a. slået fast i ”Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft”, som netop er udgivet og som i kort, forståelig form indeholder den viden, som forskerne med sikkerhed ved har en betydning for så vidt angår kostens byggesten. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er svært ikke at lade sig forføre af anprisninger af ’nye’ superfødevarer, andre sundhedsprodukter eller kostdiller, som angiveligt kan sikre både større sundhed og bedre helbred. For enkle budskaber og nemme løsninger går ofte rent ind hos de fleste af os. Men i virkeligheden er det bedste råd fortsat at følge de nationale kostanbefalinger, ikke at spise for meget og ikke indtage en ubalanceret kost. Man bliver hvad man spiser I den nye bog ”Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft” viser overlæge, ph.d. og dr.med. Anne Tjønneland og cand.scient. i Human Ernæring, ph.d. og seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, at man bliver, hvad man spiser, dvs. sunde spisevaner kan være med til at forebygge kræft. De to forskere konkluderer på baggrund af befolkningsundersøgelser af mere end 57.000 danskere, at det vi putter i munden har betydning for vores risiko for at udvikle kræft, som er den hyppigste dødsårsag i Danmark, samt såkaldte livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes, der rammer rigtigt mange mennesker hvert år. Kortlægning af hvilken kost der forebygger sygdom Det var Kræftens Bekæmpelse, der for mere end 20 år siden igangsatte en af verdens største befolkningsundersøgelser. Formålet var, med fokus på den mad vi spiser, at blive klogere på årsagerne til kræft blandt befolkningen. Resultaterne kan

Hvad skal man spise? Hvis man i sin daglige kost opfylder kostanbefalingerne og spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen samt mindst 75 gram fuldkorn, er man godt på vej. Hvis man derudover vælger de fedtfattige typer af kød og mejeriprodukter, ikke får mere end mellem 10 og 20 % protein, undgår røgvarer som bacon, kun indtager alkohol i meget moderate mængder, undgår tilsat sukker i kager, slik og sodavand samt baserer sin kost på de plantebaserede fødevarer, bønner, linser og grove grøntsager, har man fattet pointen. Enkelte udskejelser gør ikke så meget, blot man sørger for, at den grundlæggende kost er i orden.

læses i bogen, som på de første 60 sider kommer omkring den samlede videnskabelige kortlægning af, hvilken kost vi skal spise for bedst muligt at forebygge alvorlig sygdom. De efterfølgende 140 sider er en inspirerende kogebog med moderne og delikate opskrifter på retter, der er baseret på lokale nordiske råvarer og i mindre omfang fortrinlige råvarer fra resten af verden. Nu er andre kogebøger også glimrende til at inspirere til god, lødig og afbalanceret kost, men denne bogs scoop er kombinationen af opskrifter og en kort, letlæselig gennemgang af komprimeret viden om sammenhængen mellem den mad, vi spiser – eller ikke spiser – og vores helbred. Er man blot det mindste interesseret i emnet, er denne bog et must i ethvert køkken. Så enkelt kan det siges. Sammenhæng mellem kost og kræfthyppighed De første studier, der pegede på, at der kunne være en sammenhæng mellem kosten og risiko for at udvikle kræft, blev beskrevet i 1970’erne, idet forskere var begyndt at blive opmærksomme på forskelle på kræfthyppighed og kostvaner i forskellige lande, som fx asiatiske lande versus vestlige lande, som USA. Mistanken om, at der virkeligt var en sammenhæng, blev bl.a. bestyrket af såkaldte emigrationsstudier, hvor man så på asiater, der flyttede til USA. Det viste sig, at der ikke gik mange år, før asiaters kræftrisiko, der ellers traditionelt var lav, begyndte at ændre sig i den gale retning, så den kom på niveau med risikoen i deres nye land. Siden er det blevet ganske klart, at det vi putter i munden, har betydning for vores risiko for at udvikle kræft og i det hele taget alvorlig sygdom, men det har også stor betydning, hvor meget, vi spiser.

Fisk, grøntsager og kartofler er et måltid, der ikke indebærer en forøget risiko for at udvikle kræft på grund af kostens sammensætning.

Overvægt øger risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft En af de største trusler mod vores sundhed er nemlig, at så mange danskere i lighed med befolkninger i især den industrialiserede del af verden, vejer alt for meget. Overvægt betyder nemlig en forøget risiko for at udvikle hjerte-karsygdom og type 2-diabetes. I de senere år er forskerne blevet opmærksomme på, at overvægt derudover har betydning for udvikling af kræft. Hvis man har for meget fedtvæv, har man

Alle kan bruge en computer med LetNet

LetNet Program – brugervenligt og overskueligt Med LetNet bliver det let at bruge computer og Internet for dig, der ikke er vant til det. LetNet giver dig også let adgang til den digitale postkasse, som indføres for alle i efteråret. LetNet kan bruges på alle computere med Windows og kræver derfor ikke en ny og kostbar PC.

Bliv klar til den digitale postkasse

LetNet Hjælp – din personlige hjælpeordning Med LetNet Hjælp har du altid en ekspert at ringe til, når computeren driller. Vi hjælper også med for eksempel netbank, Facebook og den digitale postkasse. LetNet Hjælp er din tryghed for, at computeren altid virker – også selvom familien eller naboen ikke lige har tid til at hjælpe.

Spar 299,-

LetNet Program

LetNet Hjælp

LetNet Total

Gør computeren og Internettet let at bruge. Kan indlæses på alle Windows-computere.

Personlig hjælpeordning – med din egen faste kontaktperson, som du kan ringe til.

Pakketilbud, som indeholder både program og personlig hjælpeordning.

Éngangspris: 499,- Pr. måned: 0,-

Éngangspris: 299,- Pr. måned: 99,-

Éngangspris: 499,- Pr. måned: 99,-

www.letnet.dk Prøv LetNet helt gratis og uforpligtende i 30 dage – hent en prøveversion på For mere information ring på 7412 3355, besøg www.letnet.dk eller kig ind til en af vores mere end 200 forhandlere over hele landet. Du finder bl.a. LetNet hos:

FOKUS en øget mængde af de såkaldte ’frie fede syrer’, som betyder at kroppen har kronisk høje niveauer af insulin. Forskning tyder på, at dette forhøjede niveau i sig selv er en risikofaktor for at udvikle kræft, men niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer bliver også påvirket, hvilket sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling. Særligt tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft og for kvinders vedkommende livmoderkræft og brystkræft forbindes med overvægt. Det er blot nogle af de kræftsygdomme, der er forbundet med overvægt, for listen er mere omfattende og bliver tilsyneladende hele tiden længere. Rødt kød, hvidt kød og forarbejdet kød Nye tendenser indenfor kost og diæt anbefaler, at man skal spise meget mere kød, end vi i forvejen gør. Vi spiser i øvrigt allerede for meget kød. Men hvis man spiser en meget proteinrig kost, hvor proteinet kommer fra kød, så ser det ud til at øge dødeligheden både af kræftsygdomme og hjerte-karsygdomme. Det skal dog tilføjes, at det kød, der øger risikoen, er kød fra dyr som især okse, lam og svin – sidstnævnte måske i lidt mindre grad, mens hvidt kød fra fx kylling og kalkun ikke gør det og ej heller protein fra fisk. Der er endnu ikke klarhed over, hvad det er i kødet, der øger risikoen for kræft, men det er sandsynligvis en kombination af kræftfremkaldende stoffer, der direkte findes i kødet som nitratforbindelser og jern, og kræftfremkaldende stoffer, der først bliver dannet i kødet, når det bliver røget, stegt eller grillet ved høj varme. Kødet giver især forøget risiko for at udvikle kræft i ende- og tyktarm. Det er dog ikke kun de røde bøffer, man bør begrænse indtaget af. Også såkaldt forarbejdet kød, dvs. bacon, pølser, tørrede skinker og andet kødpålæg, bør indtages i meget mindre grad, end det sker i dag. I ”Det gode helbred” refererer forskerne til et studie, der viste en klar sammenhæng mellem indtagelsen af forarbejdet kød og øget dødelighed. I Danmark spiser kvinder i gennemsnit 24 gram forarbejdet kød om dagen, men mænd indtager dobbelt så meget, nemlig 49 gram. Anbefalingerne lyder, at man højst skal spise 20 gram om dagen. Sukker og alkohol skal kun indtages med måde Sukker indeholder ikke andre stoffer end simple kulhydrater, som giver kalorier. Sukker øger tilmed risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hvis man allerede har diabetes, så øges risikoen for at dø. I forhold til kræft, så peger dyreforsøg på, at en kost med et højt indhold af sukker øger risikoen for udvikling af tarmkræft. Der mangler endnu undersøgelser af sammenhængen mellem indtag af sukker og risikoen for at udvikle kræft hos mennesker, men det er dog et faktum, at spiser man meget sukker, bliver man oftere overvægtig, hvilket i sig selv er en risikofaktor for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme. Alkohol er ligesom sukker ikke en basisfødevare, men de fleste danskere indtager begge dele i et eller andet omfang. Alkohols betydning for udvikling af en række kræftsygdomme

Samarbejde mellem 10 lande Selv om en undersøgelse med 57.053 danske deltagere kan synes som en meget stor undersøgelse, er det ikke altid nok, når man skal se på mere sjældne sygdomme. Derfor indgår den danske undersøgelse i et stort europæisk samarbejde mellem 10 lande, hvor i alt 520.000 europæere deltager i lignende projekter, hvor formålet er at øge forståelsen af sammenhængen mellem livsstil og sundhed.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rødt kød, røget bacon og brød uden fuldkorn er et måltid, der kun sjældent skal nydes, da risikoen for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme er stor.

som kræft i mundhule, svælg, lever, bugspytkirtel og tarm samt især brystkræft er et vigtigt forskningsområde. Studier har vist, at for hver ekstra genstand alkohol, der gennemsnitligt drikkes per dag, øges risikoen for at udvikle brystkræft mellem 4 og 10 %. Drikker en kvinde således et glas vin om dagen, er der en 4 til 10 % højere risiko for at udvikle brystkræft i forhold til kvinder, der ikke drikker alkohol. Hvis det daglige indtag er to glas vin, er risikoen mellem 8 og 20 % højere. Der er i øvrigt ingen forskel på, om man drikker lidt hver dag eller en fuld ration i weekenden. Risikoen er den samme. Alkohol har således en betydning for udvikling af især brystkræft. For andre kræfttyper har alkohol også en betydning, men tilsyneladende skal man drikke mere end to genstande om dagen, før der kan påvises en risiko. Fuldkorn, kostfibre, bioaktive stoffer og mælkesyrebakterier Når der ses på kostemner, der nedsætter risikoen for at udvikle kræft, så tyder forskning på, at et højt indtag af kostfibre og i særdeleshed fuldkorn, giver en nedsat risiko for at udvikle kræft i tarmen. Ydermere nedsætter et højt indtag af fuldkorn, som rugbrød typisk indeholder, risikoen for hjerte-kar-sygdom og type 2- diabetes. Frugt og grønt har også en positiv indvirkning, men i dag ved forskerne baseret på de nye befolkningsundersøgelser, at effekten er der, men mere moderat end oprindeligt forventet. Dog indeholder frugt og grønt vigtige næringsstoffer, herunder fibre, C-vitamin, A-vitamin, E-vitamin, folat og kalium samt bioaktive stoffer, hvis betydning endnu ikke er helt afdækket. En ’bivirkning’ ved et højt indtag af frugt og grønt er også, at overvægt forebygges. Og det er som nævnt af stor betydning. Mælk er fra at være opfattet som en stor synder, nu ved at blive opfattet som en fin fødevare, hvis man kan lide den, og hvis man holder sig til de mere magre produkter. Studier har dog vist en lidt større risiko for at udvikle prostatakræft og noget tyder på, at det primært er mineralet kalcium, der er ansvarlig for den forøgede risiko. Til gengæld viser andre studier, at mælk beskytter mod udvikling af tarmkræft, sandsynligvis på grund af netop kalcium og mælkesyrebakterier har måske yderligere en gavnlig effekt på tarmens naturlige bestand af bakterier og dermed tarmens forsvar mod kræft. For kvinders vedkommende er der i de nye store studier ikke påvist en sammenhæng mellem øget risiko for udvikling af brystkræft og kræft i æggestokkene, hvis man indtager mager mælk. Det er en god nyhed.

NYHED

Nyt stomiprodukt til alle stomityper SenSura® Mio med 4 nye egenskaber

Ny elastisk klæber For sikker vedhæftning.

Nyt Neutralt Gråt tekstil For diskretion og et ærligt udseende.

Nyt Cirkel Filter Reducerer ballooning.

Ny Click kobling For sikkerhed og tryghed.

Bestil en vareprøve: Coloplast KundeService Telefon 49 11 12 13 eller www.sensuramio.coloplast.dk

TEMA

Stomi kan være midlertidig eller blivende Anlæggelse af en stomi opleves ofte som meget voldsomt, men de fleste patienter vil som regel efter nogen tid have vænnet sig til det, også fordi alternativet er værre, om man så må sige. Men selv om der igennem årene er blevet udviklet bedre og mere avancerede stomiposer, er det først de senere år, der virkeligt er blevet introduceret meget velfungerende og behagelige poser. Og nu er der yderligere kommet en helt ny og æstetisk pose på markedet. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af en fransk læge. Operationen var trods fravær af antibiotika en succes og patienten overlevede længe med sin stomi. Efter at kolostomi gradvist blev mere almindelig, begyndte lægerne omkring år 1900 at tænke på muligheden for også at lave ileostomier i forbindelse med operation i tyndtarmen fx ved bylder og blindtarmsbetændelse. I 1952 udviklede den britiske professor og kirurg Bryan Brooke den stomikonstruktion, som principielt anvendes i dag, og som indebærer, at tarmen krænges ud. Samme antal med stomi, selv om flere bliver opereret Det vides ikke nøjagtigt, hvor mange i Danmark, der har stomi, men det skønnes, at der er tale om omkring 10 – 12.000 mennesker, der som følge af fx Crohns sygdom eller kræft har en stomi. Stomi er således ikke en sygdom i sig selv, men er et resultat af en kirurgisk behandling. Stomier kan være enten temporære, dvs. midlertidige, eller permanente, dvs. blivende. Det er som regel den tilgrundliggende sygdom, der afgør, om en stomi skal være midlertidig

Kolostomi, ileostomi eller urostomi • Anlæggelse af en kolostomi indebærer, at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes, og at tyktarmen føres ud gennem bugvæggen i en stomi (sigmoideostomi). Der kan være mange bagvedliggende årsager: Børn kan have medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert udvikling af tyk- eller endetarm. Hos voksne er baggrunden typisk kræft i endetarmen, hvor behandlingen som regel er, at endetarmen fjernes og man får anlagt en kolostomi. • En ileostomi betyder, at tyndtarmen føres gennem en åbning i bugvæggen. og anvendes typisk ved svær Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom i colon, når det er nødvendigt at fjerne hele tyktarmen og endetarmen. Tarmindholdet fra en ileostomi er mere tyndtflydende end ved en kolostomi og varierer i mængde fra mellem 0,5 til 1 liter pr. døgn. Dette tyndtarmsindhold er stort set uden lugt og består overvejende af vand og salte samt indeholder vævsnedbrydende enzymer, som skal nedbryde kostens fedt, sukker og proteiner, hvorfor det også er stærkt irriterende for huden, hvis der sker lækage. • Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, hvor urinlederne føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Den hyppigste årsag til, at det er nødvendigt at få en urostomi, er kræft i blæren.

Foto: ColoPlast.

SenSura Mio er den første stomipose nogensinde, der er produceret i vævet tekstil og farven er verdens mest diskrete grå, som ikke kan ses gennem fx hvidt tøj.

eller blivende. I nogle tilfælde kan anden sygdom, for eksempel dårlig hjerte-lunge tilstand, betyde, at en midlertidig stomi skal være blivende, fordi almentilstanden ikke tillader ny operation, hvor stomien kan lukkes. Da flere og flere mennesker får konstateret kræft i tyk- og endetarm, så burde antallet af stomiopererede patienter tilsvarende være stigende. Det er blot ikke tilfældet: ”Vi vurderer ikke, at det samlede tal som sådant er stigende, selv om flere og flere får konstateret kræft. Årsagen er, at lægerne i dag er blevet bedre og bedre til at fjerne et stykke af tarmen også længere nede, uden at det resulterer i en efterfølgende stomi. Mange patienter, der for 10 år siden uundgåeligt ville være endt med at få stomi, får det ikke i dag,” forklarer Henning Granslev, der er landsformand for Stomiforeningen COPA. Fra lærredsposer og metalstativer til stomiposer med klæbelag De første år bestod stomibandager af sindrige konstruktioner med tætte lærredsposer, metalstativer og mavebælter. Det har været rædselsfuldt for brugerne og lækage har været reglen mere end undtagelsen med ubehagelige lugtgener og ødelagt hud til følge. I 1953 blev stomiposen imidlertid opfundet af en dansk sygeplejerske. Elise Sørensen arbejdede gennem mange år som hjemmesygeplejerske, og da hendes søster fik anlagt en kolostomi, begyndte Elise Sørensen at eksperimentere med fremstilling af stomiposer. Det var ikke nemt, men i 1954 fik hun godkendt sit patent. Posen var hermetisk lukket i alle fire ender med et rundt forstærket hul på indersiden. Klæbelaget på posens ene side var så kraftigt, at der ikke var brug for andre midler til at holde posen fast til patientens mave og stomi, hvilket var et gennembrud. I takt med udviklingen af plast- og klæbematerialer er der efterfølgende sket store landvindinger år for år og særligt i de seneste år. En ny produktserie er således netop introduceret.

TEMA formsprojekt, som definerer både hvordan Coloplast stomiprodukter produceres og kommer til at se ud fremover.

Foto: ColoPlast.

Klæber, kobling og filter er forbedret og posen er af blødt vævet tekstil Den 1. april i år blev den nye SenSura Mio-serie præsenteret på verdensmarkedet, herunder Danmark og RASK Magasinet var blandt de første, som blev introduceret til serien af Colplasts designer Jakob Bendix, der også er manden bag SenSura Mionyheden. Og der er i den grad tale om en epokegørende nyhed. Der er således sket store forbedringer for så vidt angår den elastiske klæber, den fleksible kobling, et forbedret filter og selve materialet, som posen er lavet af. Det nye filter kan ifølge kliniske studier reducere balooning op til 61 % i sammenligning med ældre modeller. Begrebet balooning dækker over den uheldige effekt, at posen puster sig op på grund af et tilstoppet filter. Det forbedrede filter renser gassen, inden den slipper ud af posen, hvormed man undgår lugtgener og forbedringen skyldes ikke mindst et nyt forfilter, som er ti til femten gange større end tidligere filtre og desuden er dobbeltsidet. Det forhindrer, at filteret stoppes til og sikrer den ventilation, der skal gøre, at ophobning af gas i posen undgås. Stomihjælpemidler var indtil for 60 år siden sindrige konstruktioner med tætte lærredsposer, metalstativer og mavebælter. Siden er der sket en hastig udvikling af egentlige stomiposer med henblik på sikkerhed og bekvemmelighed.

Foto: ColoPlast.

Den største enkeltvise produktsatsning i Coloplasts historie Der findes verden over flere store virksomheder, som kontinuerligt udvikler og producerer hjælpemidler til stomipatienter. En af de kendteste og største er den danske virksomhed Coloplast, som i 2011 sendte en videreudvikling af SenSura fra 2006 på markedet. Stomiprodukterne blev straks en stor succes, men lige siden har mere end 300 Coloplast ansatte på tværs af afdelinger og landegrænser været involveret i processen med at videreudvikle produktet, samtidigt med at mere end 700 stomiopererede været inddraget i tests og anden udvikling af de mange hundreder af prototyper, som er gået forud for det endelige produkt. Lanceringen af SenSura Mio er den største lancering i Coloplasts historie og den største enkeltvise produktsatsning nogensinde. Der er tale om et plat-

Lækkert, lækkert, lækkert Endelig er der sket en fantastisk ændring i selve materialet, som posen er lavet af. Det nye materiale er et blødt vævet tekstil, som fremstilles i en særlig grå farve, der er udvalgt for at sikre optimal diskretion og som fjerner tankerne fra hospitalsproteser. Den varme grå farve er klinisk efterprøvet og den står godt til alle slags hudfarve og beklædning – den er således nærmest usynlig under en hvid skjorte. Posen er derudover udstyret med et inspektionsvindue og har reduceret fremfald. Det betyder, at det er gjort let at tjekke, at posens top ikke bliver tung og falder fremover i takt med, at den bliver fyldt. Posen i sig selv er i øvrigt så blød og lækker, som var der tale om lækkert kjolestof eller en fed skjorte. Designerne har således skelet stærkt til beklædning og tekstil i det hele taget. Stoffet er rart at røre ved og lyden er et kapitel for sig. For lyden af tekstilstoffet er fuldstændigt som når fx kjolestof rører ved kjolestof – en naturlig lyd af tøj. For dem, der er sensitive overfor lyden af det materiale, stomiposer er lavet af, er denne nyhed intet mindre end genial. Hele sortimentet i den nye serie består i øvrigt på globalt plan af 240 forskellige varianter tilpasset forskellige kroppe, ar m.v., siger Jakob Bendix. Og det er nyt, at man fra Coloplasts side har valgt at arbejde med den æstetiske dimension samt den følelsesmæssige side. Der er ganske enkelt sket et skift fra teknologidrevet til designdrevet innovation. Jakob Bendix fortæller i øvrigt, at det i høj grad handler om at fjerne stigma og give kunderne værdighed, for Coloplast ønsker at gøre livet lettere for folk.

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951

Æstetik og design har for første gang spillet en afgørende rolle i udviklingen af SenSura Mio og resultatet er da også blevet banebrydende.

Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

TEMA

Nu skal inkontinens frem i lyset Inkontinens er forbundet med tabu og uvidenhed om de forskellige behandlingsformer, der rent faktisk eksisterer. Det betyder, at alt for mange børn og voksne ofte lider unødigt længe og i det stille. Derfor er Kontinensforeningen i disse måneder i gang med at introducere en udredningsservice til de praktiserende læger, og de tager godt imod initiativet. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Udredningsservice til de praktiserende læger er Kontinensforeningens måde at komme både patienter og læger i møde og til hjælp. De praktiserende læger har allerede udvist stor interesse for projektet, som vil kunne få flere patienter informeret om inkontinens og om de behandlingstiltag, der rent faktisk findes. Eksempelvis et korrekt udfyldt væske-vandladnings-skema, fordi det tydeligt indikerer, hvor problemet ligger. Gennem små film, som er udarbejdet med hjælp fra professionelle, vil især patienterne få en nyttig information, ligesom der kan spares på lægernes tid. Det vil kort sagt være et tiltag, der er en gevinst for både læge og den inkontinente patient.” Det siger overlæge Susanne Axelsen fra Gynækologisk/ Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun er en af tovholderne i den nye udredningsservice og er samtidig formand for Kontinensforeningen.

Foto: Coloplast.

Et nyt ’værktøj’ Udredningsservicen lanceres som et helt nyt og unikt ’værktøj’, som vil lette den første og ofte svære kommunikation med patienten om inkontinensproblematikken, fordi den stadig er meget tabubelagt. Men den fremstrakte faglige hånd til den praktiserende læge og patienterne er altså allerede under introduktion, og den foreløbige interesse er så stor, at man venter den nye udredningsservice klar til brug allerede i år. Udredningen skal efter den første konsultation giver patienten den nødvendige vejledning, der lægger den faglige bund for de fysiske undersøgelser ved konsultation nummer to. Susanne Axelsen siger: ”Allerede nu ser vi altså heldigvis en stigende interesse fra mange praktiserende læger, der ønsker at blive opdate-

Ved mange forskellige lidelser og sygdomme kan det være nødvendigt at føre et kateter gennem urinrøret til blæren, for at muliggøre fuldstændig tømning af blæren. SpeediCath Compact og SpeediCath Compact Plus på henholdsvis 7 og 9 cm er de mest kompakte katetre til kvinder. SpeediCath Compact til mænd er 19 cm og er mindre end halvt så langt som et traditionelt kateter. Katetrene ligger i en steril saltvandsopløsning og er klar til brug, når katetret tages ud af hylstret. Katetrene er 100 % PVC- og phthalatfrie.

Stress-inkontinens Stress-inkontinens er den mest almindelige form for urininkontinens, som halvdelen af alle kvinder med inkontinens lider af. Stress-inkontinens rammer mange kvinder, fordi bækkenbundsmusklerne er blevet slappe eller beskadigede efter fx fødsler. Samtidig optræder symptomerne på stress-inkontinens med stigende hyppighed efter overgangsalderen. Men stress-inkontinens opstår også ved fysisk aktivitet, fx sport, løft, hop, host og nys. Her kan problemet skyldes uhensigtsmæssige tisse- eller drikkevaner, overvægt eller operationer i underlivet. Også vanddrivende medicin og sygdomme som fx kroniske lungesygdomme og forstoppelse kan give stressinkontinens. Kilde: Kontinensforeningen.

ret og få mere at vide om, hvad Udredningsservice-pakken indeholder. Den indeholder den vejledning og undervisning af de inkontinente patienter, der gør, at de allerede ved den anden opfølgende konsultation er i stand til at udfylde væskevandladnings-skemaet, så den rent fysiske undersøgelse kan påbegyndes. Hvis det herefter skønnes nødvendigt at henvise patienten til en specialafdeling, er arbejdet og kravet om en gennemarbejdet henvisning allerede opfyldt, idet diagnose og væske-vandladnings-skemaet er på plads. Det sparer efterfølgende både patienten og afdelingen tid og kræfter, som så i stedet kan bruges til at give den specialistbehandling, som patientens egen læge har anført i henvisningen.” Hjemme hos patienten Hele undervisningen foregår primært hjemme hos patienten selv via lægens personlige Udredningsservice hjemmeside. Har patienten ikke adgang til en computer, indeholder Udredningsservicepakken en viewbook, der er en slags transportabel filmbog, med de respektive undervisningsfilm. Patienten låner viewbooken med hjem, og returnerer den ved den anden konsultation. Med mere end 26 års faglig erfaring – og med den stadigt lettere digitale tilgang – har Kontinensforeningen sammen med Aarhus Universitetshospital, Urogynækologisk Klinik, udviklet Udredningsservice for Praktiserende Læger. Udredningsforløbet kaldes Minimal Care, og om baggrunden for det nye udspil siger Susanne Axelsen: Håber på vellykket forløb ”Fakta er, at inkontinensproblemer ikke bare går over af sig selv – og at der rent faktisk er mange forskellige behandlingsformer, som læger og patienter bare ikke kender til. Men når der opstår kontinensproblemer er det alligevel vigtigt, at man hurtigt kontakter sin læge og blive undersøgt. Og det er netop i den fase, at udredningsservicen skal resultere i en velforberedt læge og patient, fordi det giver et vellykket forløb.” Sekretariatschef i Kontinensforeningen, Aase Randstoft, siger: ”At en del af udredningen foregår som faglig undervisning i patientens eget hjem er forhåbentlig med til at bryde tabuet og give den enkelte faglig viden om de forskellige inkontinensdiagnoser. Det vil herefter blive lettere at få en ligeværdig dialog med sin læge, når man har kendskab til årsager og behandling.” Ifølge International Continence Society (ICS.org) er definitionen

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange praktiserende læger udviser allerede nu interesse for Udredningsservice-pakken til patienter, der lider af inkontinens, der ifølge International Continence Society (ICS.org) defineres som en tilstand, hvor man ikke med viljens magt har kontrol over sin vandladning eller afføring.

En tabuiseret sygdom Alligevel er inkontinens altså en tabuiseret sygdom, og kaldes da også både ”Den stille folkesygdom” eller ”Folkesygdommen man ikke taler om”. Aase Randtoft siger: ”De fleste, der henvender sig til Kontinensforeningen, synes, det er grænseoverskridende at tale med deres læge og familie om inkontinensproblemer. Erfaringen viser, at både voksne og børn går i årevis med inkontinens, før de henvender sig til deres læge.” Det er specialuddannede urologer, gynækologer, urogynækologer, kontinenssygeplejersker, uroterapeuter og fysioterapeuter, der diagnosticerer og behandler voksne og børn med inkontinens: ”Men som det er nu, stilles diagnoserne grundlæggende via den inkontinentes egne informationer og lægens udredning og observationer fra den fysiske undersøgelse. Men ikke alle patienter er lige vidende om deres egen anatomi eller lige præcise i beskrivelsen af egne symptomer. Samtidig er det et mangeårigt faktum, at inkontinente patienter har særdeles svært ved at sætte ord på deres situation. Alt for ofte kommer inkontinensproblematikken til udtryk som en bibemærkning på vej ud fra primærkonsultationen ’med hånden på dørhåndtaget’. Også derfor er det vigtigt med en udredningsservice.” Forberedelse og dialog Aase Randtoft fortsætter: ”Når inkontinente kontakter Kontinensforeningen, er vores allerførste spørgsmål: ”Hvad har din læge fortalt dig, og er du blevet undersøgt?” Hyppigt er tilbagemeldingen, at man endnu ikke har søgt hjælp. Og gået nærmere på klingen føler de fleste, at det er pinligt at tale med deres læge om – eller at de har en ofte ubegrundet formodning om, at der ikke er behandlingsmuligheder. Aase Randtoft slutter: ”Udredningen er tidskrævende og tager som minimum 45 minutter af første konsultation. Hvis hele forløbet skal være vellykket og undersøgelsen kan føre frem til den rette diagnose og rette behandling, kræves den gode dialog og en velforberedt patient.”

Trang inkontinens Trang-inkontinens eller urge-inkontinens er en pludselig stærk vandladningstrang, som er vanskelig at kontrollere. Det er typisk, at man ikke kan nå toilettet, før vandladningen begynder, og ofte er der vandladninger mere end otte-ti gange i døgnet og mere end to gange om natten. I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag til trang-inkontinens. Men symptomet kan optræde i forbindelse med en simpel urinvejsinfektion eller hos kvinder med sarte slimhinder forårsaget af østrogenmangel. Også stor væskeindtagelse kan specielt hos ældre give trang-inkontinens. Men også sjældne sygdomme i blæren, typisk svulster, kan medføre trang-inkontinens, ligesom sygdomme i nervesystemet som dissemineret sklerose eller brud på rygsøjlen og hjerneblødning kan være årsagen. Kilde: Kontinensforeningen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

på inkontinens en tilstand, hvor man ikke med viljens magt har kontrol over sin vandladning eller afføring. Samt en tilstand, der nedsætter den enkelte patients livskvalitet, hvis ikke tilstanden helbredes eller afhjælpes.

Cirka hver 10. dansker mellem 5 år og 90+ rammes af urin- og/ eller afføringsinkontinens og det skønnes, at 50.000 børn og unge fra 5 år og opefter lider af daglig og natlig urininkontinens samt afføringsinkontinens.

Diagnosegaranti ikke altid meget værd - men du har retten på din side

Nyhenviste patienter har ifølge Sundhedsloven siden september 2013 haft ret til at blive udredt inden for en måned fra den dag, de er henvist til et hospital og ret til at blive behandlet indenfor en eller eventuelt i visse tilfælde to måneder. Det lyder fint, men det har vist sig at være for godt til at være sandt, for alt for mange patienter venter i mange måneder på at få stillet en diagnose, så de kan blive behandlet. Der er dog nogle muligheder. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Danske patienter har i 12 år haft ret til at blive behandlet indenfor en fast defineret periode, hvilket er en indlysende rigtig rettighed. For når man er syg eller har en lidelse som fx kunne være slidgigt, så kan lang ventetid betyde, at man ikke kan passe sit arbejde og måske i sidste ende mister jobbet, fordi man er fraværende

Få hjælp her Gå ind på sundhedsministeriets hjemmeside www.sum.dk og tast ”Når du er henvist til sygehus” i søgefeltet. Så kommer pjecen frem. Via www.sundhed.dk kan man finde frem til patientvejlederne i de fem regioner og via www.privatehospitaler. dk kan man finde information om patientvejlederens træffetid og telefonnummer hos Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

for længe. Det er hverken godt for den enkelte, arbejdspladserne eller samfundet. Retten til at blive udredt inden for 30 dage En behandlingsgaranti er imidlertid ikke meget værd, hvis man ikke har fået en diagnose, for så kan en behandling ikke iværksættes, ligesom man ikke kan blive opereret, hvis det er det, der er nødvendigt. Folketinget vedtog derfor i december 2012 et lovforslag, der siden 1. september 2013 har givet patienterne en ny rettighed, nemlig retten til at blive udredt eller få udarbejdet en plan for det videre udredningsforløb inden for 30 dage på sygehusene. Samtidigt blev ansvaret for udredningsforløbet også samlet et sted, nemlig på det sygehus, som patienterne bliver henvist til af deres praktiserende læger. Sygehusene må således ikke slippe patienterne, før der er klarhed over, hvad de fejler. Diagnosegarantien var en del af en økonomiaftale mellem regering og regioner for 2013 og regionerne fik til blandt andet denne opgave tilført en ekstra milliard kroner.

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens. Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg. Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser. Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

CODAN DEHA ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

37 I praksis har det imidlertid vist sig, at diagnosegarantien langt fra altid kan overholdes. Ifølge paraplyorganisationen Danske Patienter erkender fire ud af fem regioner, at de ikke lever op til udredningsgarantien, som trådte i kraft i september. Danske Patienter mener, at det er et meget alvorligt problem, at patienter må vente på at få stillet en diagnose, da der ofte er tale om ganske alvorlige sygdomme, som dog kan bremses, hvis de bliver diagnosticeret hurtigt. Patienter med kronisk sygdom er dog undtaget, mens kræftpatienter og visse hjertepatienter fortsat har ret til hurtigere udredning og behandling indenfor rammerne af de såkaldte kræft- og hjertepakker. Krav på en diagnose inden for fire uger siger ministeren Sundhedsminister Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne udtalte i marts måned til DR Nyheder, at folk skal have bedre information om, at de har krav på en diagnose inden for fire uger – eller en plan for, hvordan lægerne vil finde ud, hvad de fejler. ”Fra nu af bliver det sådan, at hvis du bliver henvist til et sygehus og ikke kan blive udredt inden for 30 dage, så skal regionen skrive til dig om, hvor du så kan blive udredt inden for de 30 dage.” Sundhedsministeriet eller Ministeriet for sundhed og forebyggelse, som det rettelig hedder, har imidlertid allerede den 1. januar i år udarbejdet en pjece til danske patienter. Pjecen hedder ”Når du er henvist til sygehus” og af den fremgår det klart og tydeligt, hvad man har ret til: ”Hvis du er henvist til udredning på sygehus, skal sygehuset, hvis det er fagligt muligt, have udredt dig, dvs. besluttet hvilken behandling, du skal tilbydes eller have afkræftet mistanken om sygdom inden for 1 måned (30 dage), efter du er henvist. Hvis

Man har et lovfæstet krav på at få en diagnose inden for 30 dage og det kan fx ske via røntgenbilleder, hvis det er det, der skal til.

sygehuset ikke selv kan udrede dig inden for 1 måned, skal det forsøge at få dig udredt inden 1 måned på andre offentlige eller private sygehuse og klinikker. Fristen på 1 måned beregnes fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge til den dato, hvor du er udredt og informeret om, hvad udredningen viser.” Få hjælp fra en offentlig eller privat patientvejleder Patienter skal altså ikke være i tvivl om, at de har ret til at blive udredt, ligesom de har ret til at blive behandlet. Hvis det ser ud til, at man ikke kan blive udredt, som loven giver ret til, kan det anbefales at printe pjecen, der her er henvist til, og tage kontakt til en patientvejleder i sin region eller til patientvejlederen hos BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. For det er naturligvis en forudsætning for at blive behandlet, at man først har fået stillet en diagnose. Elementært.

FærgenShop | Ferie og oplevelser

Weekend på klippeøen

bornholm weekendtilbud • 2 personer, tur/retur færgebillet til bil fra Ystad i Sverige • 2 nætters hotelophold med morgenmad

FærgenShop

Samlet pris fra dkk

2.189,-

bestil på www.faergenshop.dk

Nyt om helse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Færre angiver at de har sunde kostvaner Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner præsenterede i marts tal for, hvordan danskernes sundhed og trivsel har udviklet sig. Undersøgelsen giver et detaljeret billede af, hvordan danskernes livsstil generelt ser ud, hvilke forandringer der er sket på tre år samt hvordan sundhed, trivsel og sygdom hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Profilerne afslører, at der i gennem de sidste tre år ikke er sket det store med danskernes kostvaner. Stort set den sammen andel af de adspurgte danskere mener, at de lever sundt eller meget sundt (44,8 % i 2013 mod 43,1 % i 2010). Det samme gælder den andel af de adspurgte, der selvrapporterede mener, at de lever usundt eller meget usundt. Når det kommer til overvægt og svær overvægt er der heller ikke de store ændringer at spore. Dog måles der i undersøgelsen måles ikke direkte på danskernes kostvaner. I stedet vurderes sunde, middelsunde og usunde kostvaner ud fra spørgsmål om, hvor ofte svarpersonerne spiser en række forskellige fødevarer (fedtstof på brød, grønsager, frugt, pålæg samt forskellige former for varm mad). Ser man på resultatet af disse svar, ser det ud til, at kun 20,9 % af de adspurgte i 2013 vurderede, at deres kostvaner klassificerede dem som personer med sunde kostvaner, mens det i 2010 drejede sig om 24,1 % af de adspurgte. Kilde: www.altomkost.dk

En venlig hjælp til at træffe et sundt valg Det offentlige har gennem tiden på mange forskellige måder rådet folk til at spise sundere via fx oplysningskampagner, beskatning og mærkning af sundere fødevarer. Men overvægt er stadig et stort problem i Danmark. Så hvad får forbrugere til at vælge et sundere valg, når det kommer til mad? Fødevarestyrelsen har bedt forskere fra Aarhus Universitet om at skabe et overblik over den nuværende viden på området. Nudging er et puf i en sundere retning. Det er ikke nogen løftet pegefinger eller skjult markedsføring og manipulation, men en venlig hjælp til at træffe et godt valg. Et eksempel er, når dagligvarebutikken indretter frugt- og grøntafdelingen, så den virker indbydende, og gemmer afdelingen for slik og sodavand langt væk i det fjerneste hjørne. Når man taler om daglige indkøb sker valg af dagligvarer i høj grad igennem mindre bevidste processer, vores handlinger er derfor langtfra altid velovervejede og gennemtænkte. Følelser, vaner, minder, intuition og vores omgivelser spiller også ind, når vi træffer valg. Her er det, at nudging kan spille en rolle. Derfor har Fødevarestyrelsen bestilt rapporten fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Den skal være grundlag for arbejdet med nudging. Et af disse projekter er allerede i gang. Fødevarestyrelsen er i Måltidspartnerskabet gået sammen med bl.a. Coop og Landbrug & Fødevarer om at sætte fokus på nudging i detailhandlen. Kilde: www.altomkost.dk

Medicin og kosttilskud kan være en dårlig cocktail

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man tager kosttilskud samtidig med, at man får medicin, skal man være klar over, at der i nogle tilfælde kan være risiko for, at medicinen og kosttilskuddet påvirker hinanden, så virkningen af medicinen ændres. Kosttilskuddet kan fx ændre den måde som medicinen optages, omsættes eller udskilles på. Det kan

betyde, at medicinen ikke virker så godt som forventet eller det kan forstærke medicinens virkning, så der opstår fare for overdosering eller bivirkninger. Man skal være særlig varsom ved brug af blodfortyndende medicin, der indeholder stoffet warfarin, når man tager kosttilskud med fx omega-3 fiskeolier, ingefær (Zingiber officinalis Roscoe), hvidløg (Allium sativum L), tempeltræ (Ginkgo biloba L), koreansk ginseng (Panax ginseng C.A.Mey), tranebærjuice, Q10/-coenzym Q10 eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum). Man skal også være særlig varsom med at kombinere prikbladet perikon (Hypericum perforatum L.) med øvrig medicin. Prikbladet perikon kan påvirke virkningen af fx. p-piller, forstærke virkningen af nogle typer antidepressiva, påvirke virkningen af midler mod HIV med indholdsstoffet Indinavir, og midler med Digoxin, der bl.a. bruges mod forstyrret hjerterytme m.m. Det er derfor meget vigtigt, at man taler med sin læge om, at man tager eller har tænkt på at tage et kosttilskud i forbindelse med, at man tager medicin og hvis man tager kosttilskud og oplever bivirkninger med medicinen. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange voksne vil gerne leve sundere 150.000 danskere har svaret på spørgsmål om sygdom, sundhed, vaner og trivsel til en stor sundhedsprofil. Knap 73 procent af voksne danskere, som ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge. Over halvdelen af voksne med stillesiddende fritidsaktiviteter - 67,8 procent - vil gerne være mere fysisk aktive. Og billedet er stort set det samme i alle landets fem regioner. Den største forskel mellem regionerne er på andelen af voksne, der drikker over de anbefalede genstandsgrænser, og som ønsker at nedsætte forbruget. I Nordjylland ønsker 23,6 procent af dem, der drikker over højrisikogrænsen, at nedsætte alkoholforbruget. I Hovedstaden er det 32,7 procent, der ønsker det samme. Også når det gælder kost, ønsker omkring halvdelen af voksne borgere i Danmark at spise sundere. Tallene er fra den netop offentliggjorte sundhedsprofil, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet står bag sammen med regionerne og Sundhedsstyrelsen. I databasen www.danskernessundhed.dk som er tilgængelig for alle, kan man se hvor mange fordelt på bl.a. aldersgrupper og uddannelsesniveau, der ønsker at forbedre egne vaner. Kilde: www.sdu.dk

Stenalderbrød uden mel og gluten Svansø har lanceret en blanding til stenalderbrød fyldt med de bedste frø, nødder og kerner, der alle har rødder i den ægte stenalderkost. Stenalderbrødet bages helt uden mel, så også glutenallergikerne kan spise med. Og opskriften er nem at gå til: Blandingen i posen røres godt sammen med 5 hele æg, 1 dl olivenolie og 1 tsk. salt. Konsistensen bliver som en tyk grød og den bages herefter i en smurt brødform på ca. 24 cm ved 160 grader i 1 time. Resultatet er et vidunderligt og velduftende brød med et rustikt udseende og en sprød og skøn konsistens. Meget tæt på fornemmelsen af kernerugbrød, blot sundere. Stenalderkost – også kaldet hulemandskost eller palæomad – er en diæt, hvor man går ’back to basic’, og spiser enkle og uforarbejdede råvarer som vilde planter, grøntsager og kød. I stenalderen levede folk af at gå på jagt – ikke af landbrug. Derfor indeholder ægte stenalderkost ikke mælk, korn, kartofler, sukker eller andre landbrugsprodukter. Heller ikke mad- eller drikkevarer, hvori landbrugsprodukter indgår som ingrediens. Palæotilhængernes motto lyder: ’Hvis dine forfædre for 10.000 år siden ikke spiste det, bør du heller ikke spise det.’ Svansø Blanding til stenalderbrød er i butikkerne nu og forhandles i alle større dagligvarebutikker. Kilde: www.svansoe.dk

Kosttilskud i form af vitamin- og mineralpiller m.v. 6 ud af 10 danskere tager kosttilskud og der findes mange meninger om, hvad kosttilskud kan og ikke kan. Udgangspunktet er dog, at kosttilskud skal bruges som et supplement til kosten og ikke kan forebygge eller helbrede sygdom. Hvis en producent mener, at et produkt har en sådan virkning, og gerne vil markedsføre det, skal produktet godkendes som et lægemiddel. De fleste forbrugere kender kosttilskud som vitamin- og mineralpiller. Men kosttilskud er også andre typer af produkter, der indeholder en bred vifte af mere eller mindre kendte stoffer eller fødevareingredienser. Det kan fx være omega 3-fedtsyrer i fiskeolieprodukter, forskellige planter, urter eller stoffer, der er udvundet af planter, af ingredienser fra dyr eller andet. Andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, kan fx være aminosyrer, rene stoffer, som koffein eller inositol eller fedtstoffer. Kosttilskud kan også bestå af koncentrater eller udtræk fra ingredienser som fx planteekstrakter med indhold af aktive stoffer, som påvirker ernæringsmæssigt eller fysiologisk. Dette kunne fx være hyben, der har et højt indhold af c-vitamin. Kosttilskud kan gavne personer som befinder sig i en særlig situation fx spædbørn, ældre, personer, som ikke bliver eksponeret for solens stråler m.fl. Fødevarestyrelsen har en lang liste med eksempler. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: PR-foto, Svansø.

Kogebøger fortæller ikke hvad vi spiser Først var det husholdningsskolerne, som fortalte om madens opdragende potentiale. Dernæst udgav lægerne opskrifter med fokus på vitaminer. Så blev menuer med hurtiglavede retter populære og endelig kom gourmeterne med bøger om mad, der krævede tid at tilberede. De fire perioder har fyldt siderne i de danske kogebøger, som udkom i årene mellem 1900 og 1970, lyder det fra historiker Caroline Nyvang i nyt ph.d.-projekt om kogebogens Danmarkshistorie. Antallet af kogebogsudgivelser har været stigende de seneste år. Det er der ifølge Caroline Nyvang, en god grund til: ”Kogebøgerne sælger et ideal. De sælger en drøm. De er fortællingen om, hvordan vi gerne vil leve, og hvad vi gerne vil spise. Kogebøger er blevet en slags livsstilmanual. Den måde, folk læser kogebøger på i dag, ligner måden, vi læser rejselitteratur på. Vi bruger dem som opslagsværk, og dagdrømmer til opskrifterne. Hvis jeg havde tid, ville jeg lave det der. Nogle tager kogebogen med i seng og har den liggende på natbordet. Andre tager den sågar med på toilettet, siger Caroline Nyvang, der i december forsvarede ph.d.-projektet ”Danske trykte kogebøger 1900-70. Fire kostmologier”. Samtidigt understreger hun, at bøgerne jo er inspirerende og rammer noget i en. Alligevel tør hun ikke spå om, hvorvidt folk gennem tiderne har spist den mad, de kunne lave ved hjælp af kogebøgerne. Kilde: www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

FOKUS

Dårligere syn fra 40-års alderen Synet svækkes med alderen, blandt andet fordi lysfølsomheden i nethinden falder. Men der sker også ændringer i pupillens størrelse og i linsen, som med tiden absorberer stadig mere af de blå farver, så man efterhånden ser alting i et gulligt skær. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Computersyn eller Computer Vision Syndrome, forkortet CVS, er et stort problem for rigtig mange mennesker, som hver dag sidder mange timer foran computerskærmen. Studier viser, at overanstrengte øjne og andre generende visuelle symptomer opstår hos 50 – 90 procent af alle computerbrugere. Disse problemer kan medføre alt lige fra fysisk ubehag og nedsat produktivitet til forskellige arbejdsskader og mindre øjenirritationer som for eksempel tics og spasme, der opstår, når en muskel bliver overbelastet og dermed kramper. I nogle tilfælde kan man reducere belastningen af øjnene ved blot at omrokere på arbejdspladsen og sikre en bedre ergonomi, og andre gange kan skærmbriller hjælpe en til at se bedre. Der ses også en stigende tendens til nærsynethed i relation til visuel overbelastning af nærarbejde, men der er endnu ikke fundet en direkte simpel årsagssammenhæng.

Også normaltseende kan opleve problemer Med et normalt syn kan man klare sig under meget varierede lysforhold, både inde og ude. Men også normaltseende

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brug for dobbelt så meget lys som 40-årig Men ikke kun arbejdsbetingelser og forhold har betydning for synet, for også alderen har betydning, Faktisk en meget stor betydning. For nye amerikanske

undersøgelser viser, at man efter at være fyldt 40 år har brug for dobbelt så store lysmængder, for hver gang man bliver 13 år ældre. En 53-årig skal altså have dobbelt så meget lys som en 40-årig. Når synet svækkes med alderen, er årsagen blandt andet, at lysfølsomheden i nethinden falder, og at evnen til at skelne kontraster bliver mindre. Dertil kommer at pupillen skrumper og derfor lukker mindre lys ind i øjet. I gennemsnit måler pupillen 4,7 millimeter hos en 20årig, mens den er svundet ind til 2,3 millimeter, når man er 80 år. Reduktionen om natten er endnu større, og mange oplever da også, at det især kniber med nattesynet, når de kommer op i årene. Ligeledes ændres farvesynet, da øjets linse absorberer stadig mere af de blå farver, så man efterhånden ser alting i et gulligt skær. Mens der ikke er meget at stille op over for reduktionen i pupillens størrelse, har forskning på blandt andet University of Oxford skabt håb om, at der kan udvikles medicin, som kan forsinke eller ligefrem forebygge nedbrydningen af linsen.

Man kan udvikle synsstress, hvis man sidder foran en skærm hele dagen. Det kan imidlertid imødegås ved at anvende stressreducerende briller, såkaldte ’skærmbriller.’

Syn for sagn Synet er vores vigtigste sans, og er ansvarlig for styringen og koordinering af al vores bevægelse. Alligevel bruger 67,8 procent af danskerne gå- og læsebriller eller kontaktlinser, 450.000 har øjensygdomme som grå stær, AMD eller grøn stær eller har besvær med synet på grund af svær nærsynethed eller skelen, hvilket er problematisk, da 80 procent af vores sanseindtryk kommer via synet. Det estimeres, at 30 millioner mennesker på verdensplan er blinde og at 90 % af verdens blinde og svagtseende bor i udviklingslandene. Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsprofil2010.dk, WHO, Videnscenter for Synshandicap, og Værn om Synet.

kan opleve forbigående problemer, for eksempel når man om natten blændes af en modkørende bilist eller hvis man skal aflæse et gnidret serienummer bag på computeren. I førstnævnte tilfælde oplever man grænserne for øjets tilpasningsevne til store og pludselige skift i lysforhold – i sidstnævnte tilfælde slås man med lav kontrast og små skrifttyper. På Socialstyrelsens hjemmeside hedder det: ”Har man nedsat syn, befinder man sig oftere i udkanten af, hvad synet kan kapere. Derfor er svagsynede særligt afhængige af gode lysforhold. Det almindelige aldersbetingede synstab begynder omkring de 40, og for visse synsfunktioners vedkommende endda endnu tidligere. Derudover kan man som ung eller gammel blive ramt af en alvorlig synsnedsættelse og dermed have et særligt behov for god, individuelt tilpasset belysning. I Danmark er der ca. 65.000 blinde og svagsynede. Hertil kommer den langt større gruppe, som ikke har et egentligt synshandicap, men som har en mindre synsnedsættelse, der påvirker dem i hverdagen. For synshandicappede er god belysning afgørende for, om man kan klare daglige opgaver på jobbet eller i hjemmet. Bedre belysning kan ofte medføre store forbedringer i aktivitetsmuligheder og livskvalitet, en sammenhæng, der er dokumenteret i en række studier.”

Støt forskningen i øjensygdomme så synet kan bevares livet ud Et af livets sande onder er øjensygdom, der stjæler synet, så ansigter ikke kan genkendes, aviser ikke læses og krav til kørekort ikke opfyldes. Kun forskning i forebyggelse af øjensygdom kan ændre dette. Øjenforeningen har uddelt 50 mio. kr. til over 100 forskningsprojekter, hvoraf 75% har bidraget vægtigt til den globale øjenforskning. Det har bl.a. ført til nye behandlinger, som har nedbragt tilgangen af

Tlf. 33 69 11 00 · E-mail: vos@vos.dk www.vos.dk · Bankkonto: 5474 7021751

nyblinde med 50% siden behandlingerne blev påbegyndt i 2006. Bak op om øjenforskningen. Bliv gerne medlem. Eller støt med et bidrag, stort eller lille, som kan fradrages i skat, hvis cpr-nr. oplyses. Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv. Brochure om testamentariske gaver kan rekvireres gratis. Hvis Øjenforeningen betænkes, betaler vi advokat salæret.

FOKUS

Ny medicin mod alvorlig øjenlidelse 450.000 danskere har problemer med synet, men for de 65.000, som har alderspletter på nethinden er der tilmed tale om en stærkt forringet livskvalitet. Alderspletter kaldes også for øjenforkalkning eller Aldersrelateret Macula Degeneration, forkortet AMD, og er en alvorlig øjensygdom. Men en ny lovende undersøgelse peger på et længe ventet gennembrud i kampen mod AMD, som bliver stadig mere udbredt i takt med at menneskets levealder stiger.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Alderspletter på nethinden kaldet AMD er det største synsproblem i den vestlige verden og er årsagen til, at cirka 5.000 danskere årligt mister deres læsesyn, men dog bevarer orienteringssynet.” Det siger overlæge, speciallæge i øjensygdomme ved Glostrup Hospital, Carsten Edmund, Han er også formand for Øjenforeningen ’Værn Om Synet’, og set fra begge taburetter glæder det ham naturligvis, at en ny medicin mod tør AMD, som udgør omkring 85 procent af alle AMD tilfælde, efter de første forsøg peger på et gennembrud, når det gælder om at reducere hastigheden af nethindesvind, som er en følge af sygdommen og årsagen til synstabet. AMD er en nethindesygdom, som rammer det skarpe syn i nethindens centrale ’gule plet’, som på latin hedder macula lutea. Heraf navnet Aldersrelateret Macula Degeneration. ’Den gule plet’ indeholder den største koncentration af øjets sanseceller, navnlig de specialiserede ’tappe’, som er ansvarlige for, at man kan opfatte fine detaljer og farver. AMD er aldersbetinget Der findes forskellige typer af AMD. Og der skelnes imellem to hovedtyper, nemlig den tørre form for AMD med svind af sansecellerne i den gule plet og den våde form med nydannede blodkar i nethinden; som i reglen udvikles i øjne, der i forvejen har den tørre form. Fordelingen på de to hovedtyper er henholdsvis 85 og 15 procent af tilfældene. Den tørre form kan i dag hæmmes i sin udvikling ved at ind-

tage vitaminer og mineraler i høje doseringer. En ny medicin, som endnu ikke er færdigprøvet, tyder på yderligere at kunne hæmme udviklingen af tør AMD. Den våde form som kan medføre hurtigt synstab, kan i dag behandles med indsprøjtninger i øjet. AMD ses med stigende hyppighed fra 55-års alderen. Sygdommen er oftest forskellig udviklet på de to øjne og ikke sjældent henvender man sig først til øjenlægen, når det bedste øje truer læsesynet. Men for at opdage at der er noget galt, er det en god ide en gang i mellem at teste sit syn på hvert øje for sig for eksempel, når man ser TV. Da tabt syn ved AMD ofte ikke kan genskabes, er det vigtigt at søge øjenlæge hurtigt, så behandling kan iværksættes og yderligere synstab kan hæmmes. Lovende forsøgstal I undersøgelserne i USA og Tyskland deltog i alt 129 patienter med tør AMD. De afprøvede stoffet lampalizumab, som blev sprøjtet direkte ind i øjeæblet. Men det var kun halvdelen af patienterne, der fik behandling med stoffet, mens den anden halvdel fik placebo. Patienterne blev herefter fotograferet hver måned med måling af nethindesvindet. Forsøget løb over 18 måneder og resultaterne viste, at stoffet reducerede væksthastigheden af nethindesvind med 20 procent. Så for nærværende er holdningen, at lampalizumab tilsyneladende kan bremse udviklingen af fremskreden tør AMD, men dog ikke genskabe det syn, der allerede er tabt. Stoffet skal nu undersøges nærmere, inden det kan tilbydes til patienterne. Det kræver et såkaldt fase 3-studium, hvor over 1.000 patienter deltager. Det store antal er nødvendigt for, at det kan fastslås med største sikkerhed, at behandlingen dels virker og dels er uden risiko for patienterne. Mange teser Da synet regnes for menneskets vigtigste sans og da 80 procent af vores sanseindtryk kom-

FOKUS

Øjenforeningen Værn om Synet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Øjenforeningens har som mission at hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås, og som mål forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling. Man kan læse mere og få information om almindelige og mere sjældne øjensygdomme på www.vos.dk

AMD er oftest forskellig udviklet på de to øjne og ikke sjældent henvender man sig først til øjenlægen, når det bedste øje truer læsesynet. Det er derfor en god idé en gang i mellem at teste sit syn på hvert øje for eksempel, når man ser TV.

mer via synet, er der jo ikke tale om et uinteressant forskningsområde. På spørgsmålet om, hvorfor synet bliver svækket med alderen til trods for, at vi bruger øjnene hele tiden, men altså alligevel oplever en modsætning i forhold til alle gode råd om at træne og holde alle dele af kroppen i gang, svarer Carsten Edmund: ”Spørgsmålet om målrettet træning som et middel mod gammelmandssyn, altså behov for læsebriller, har været diskuteret i hundreder af år. Biologisk set er vi jo oprindeligt udviklet til at leve i 35-40 år, altså den alder, hvor forplantning stadig er mulig. Og hvis det er tilfældet, kan det moderne menneskes svækkede syn forklares med, at det tager generne meget længere tid at ændre sig end den tid, hvor der har været civilisation på jorden, altså 6-8.000 år.” Han fortsætter: ”Nærsynethed skyldes, at øjet er for langt, men hvad der påvirker øjets længdevækst udover generne er dårligt forstået. Eksempelvis er 80 procent af befolkningen i Hong Kong nærsynede, hvilket er langt mere end i tidligere generationer. I den forbindelse er det tankevækkende, at tidligere undersøgelser har vist, at teologistuderende, som jo læser hebraisk, var mere nærsynede end naturvidenskabsstuderende. Men hebraiske bogstaver og kinesiske tegn kræver en mere nøjagtig billeddannelse på nethinden end arabiske bogstaver. Da de nærsynede ser bedre tæt på kan kravet til det skarpe syn måske være en drivende faktor hos kinesere og teologistuderende.” Stor teknologisk udvikling Tilbage i nutiden fortæller Carsten Edmund, at der sideløbende med den nye medicin mod tør AMD arbejdes med forsøg med laserbehandling, som skal påvirke de proteiner, der er beregnet til at holde linsen klar. Men foreløbig er der kun tale

om dyreforsøg, og en behandlingsform til mennesker er ikke lige om hjørnet. Hvis læsesynet forringes voldsomt, er de nuværende muligheder for at få hjælp de mange optiske hjælpemidler som lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater. Dertil kommer en stigende mængde af elektroniske synshjælpemidler, som udover forstørrelse kan regulere lys og kontrast. Mulighederne kan afprøves og fås på hjælpemiddelcentralerne samt hos udvalgte optikere, men kræver som regel både instruktion og øvelse. Carsten Edmund slutter: ”Mistet synsevne i form af svagsynethed eller læseblindhed påvirker den enkeltes mobilitet mere end man umiddelbart forestiller sig. Det kan være i form af at miste retten til sit kørekort, nedsat beskæftigelses- og underholdningsmuligheder, fordi man ikke kan læse eksempelvis avis, ugeblad, gætte krydsord og se tekst på TV. Selv om det forståeligt nok er en stor psykisk belastning at miste vigtige dele af sin synsevne, er der dog megen hjælp at hente hos synskonsulenter og synscentraler, som kan vejlede den svagtseende til at opnå en god livskvalitet ved hjælp af de nævnte synshjælpemidler.”

Kender du

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

FOKUS

Er kvinder nogle værre tøsedrenge…? Ikke nødvendigvis. For selvom friske tal viser, at kvinder i gennemsnit bliver 3,9 år ældre end mænd, viser den seneste rapport fra Statens Institut For Folkesundhed, ’Kønsforskelle i sygdom og sundhed’ også, at kvinderne igennem hele livet kan forvente flere sygdomsbelastede leveår og en generelt dårligere trivsel end mænd. Der er ikke nogen endelig forklaring på det paradoks, men efter flere eksperters mening peger situationen i retning af, at kvinder er bedre til eller mere optaget af at ’føle’ sig selv. Og derefter reagere. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Rapporten ’Kønsforskelle i sygdom og sundhed’ udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed sammenfatter, at kvinder oftere end mænd siger, at de lider af gener og symptomer i hverdagen, og at det tyder på, at der er en forskel kønnene imellem på højden af den tærskel, der bestemmer, hvornår man føler sig sygdomsbelastet. Fænomenet forklares som affektive sindslidelser, eksempelvis depression. I samme rapport vurderer mænd deres eget helbred mere positivt end kvinder, de har færre sygdomme og helbredsproblemer end det modsatte køn og de har færre funktionsindskrænkninger. Alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Baggrunden for dette paradoks udpeges til at være multifaktoriel. Det betyder, at såvel biologiske og genetiske faktorer samt livsstil, sundhedsvaner, levevilkår og sociale roller og ikke mindst tydelige forskelle i brug af sundhedsvæsenet er af betydning. Godt illustreret ved, at kvinder ifølge rapporten langt oftere går til den praktiserende læge, mens mænd hyppigere bruger skadestuen. Det igen underbygges af nye danske undersøgelser, som også viser, at mænd går sjældnere til lægen end kvinder, samtidig med at de rent faktisk har en højere indlæggelsesrate. Det kunne altså tyde på, at mænd ignorerer tidlige sygdomstegn og først går til lægen meget sent i forløbet, så sygdommen kræver indlæggelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kvinder er aktive medspillere hos lægen Når det så at sige bliver alvor, halter mænds helbred altså langt efter kvindernes. Alligevel viser en række undersøgelser

Stress rammer i stadig højere grad kvinder end mænd. Forklaringen er måske, at der er flere kvinder i lederstillinger og at alt er ved det gamle, når man ser på kønsfordelingen inden for servicefagene. Og det er et område, der er særlig hårdt plaget af stress.

Kvinder langt mere stressede end mænd Adskillige undersøgelser viser, at stress i stadig højere grad rammer kvinder end mænd - faktisk er procentfordelingen netop nu 70-30 i kvindernes disfavør. Der er flere forklaringer på den voldsomme forskel. Dels sidder flere kvinder end tidligere i ledende stillinger, dels – og ikke mindst – er alt ved det gamle, når man ser på kønsfordelingen i visse fag. Således er det stadig kvinderne, der er i overtal inden for servicefagene. Og det er et område, der er særlig hårdt plaget af stress. Vi taler typisk om sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Hvor disse medarbejdere før sygemeldte sig med ondt i ryggen, skulder og arme er begrundelsen nu psykiske lidelser. Og stadig flere får stillet diagnosen ’depression’, som igen fører til førtidspensionering. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitets Hospital.

altså, at kvinder er mere bekymrede for deres helbred, at de stiller krav til en god behandling og i det hele taget er aktive medspillere, mens mændene oftest er passive, tilfredse og ikke stiller krav. En dugfrisk online-undersøgelse på Rigshospitalets hjemmeside om indretningen af fremtidens sengestuer bekræfter tendensen, eftersom hele 77 procent af de 1.000 besvarelser kom fra kvinder – altså et tydeligt tegn på, at kvinderne søger indflydelse og i langt højere grad end mændene sætter dagsordenen. Undersøgelser af årsagen til førtidspensioneringer har hidtil vist, at ud af samtlige førtidspensionerede kvinder er omkring 10 procent pensioneret på baggrund af en syndromdiagnose, mens det i mændenes tilfælde ’kun’ er fem procent. Kvinderne har ondt alle vegne: I musklerne og i nakken, i hovedet og i maven. De er kronisk trætte og ligger søvnløse om natten. De går frustrerede til lægen for at få hjælp og lindring, og de søger sammen i patientforeninger for at støtte hinanden. Ofte fejler de ikke noget fysisk alvorligt, men sådan en melding får på ingen måde smerterne til at forsvinde. Så kvinderne bliver ved med at opsøge lægerne og hospitalerne, indtil de får en diagnose. Yngre kvinder med rygelunger’ Undersøgelser viser samtidig, at mænd har mere uhensigtsmæssige sundhedsvaner end kvinder, når det gælder rygevaner, brug af alkohol og euforiserende stoffer. Dertil kommer dårlige og usunde kostvaner og et deraf højt BMI tilsat stillesiddende fritidsbeskæftigelse. Selvom der er ved at ske en ændring, er eksempelvis flere mænd end kvinder den dag i dag storrygere og overskrider samtidig i større grad end kvinder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholforbrug. De tidligere store forskelle i hyppigheden af tobaksrygning blandt mænd og kvinder medvirker derfor stadig til den aktuelle forskel i antallet af hjertesygdomme hos de to køn. Til gengæld rammer allerede nu rygelunger begge køn, og de kvindelige patienter er faktisk yngre end de mandlige. Rapporten viser også, at der er størst forskel mellem kønnene blandt de uddannelsessøgende, hvor mændene kun er

FOKUS

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kvinder bliver i gennemsnit næsten 4 år ældre end mænd, men har flere sygdomsbelastede leveår og en generelt dårligere trivsel end mænd.

hos lægen fem gange årligt, mens kvinderne har dobbelt så mange lægebesøg, bl.a. i forbindelse med graviditet og fødsel. Men hverken samlivsstatus eller uddannelsesniveau forklarer umiddelbart denne forskel i mænds og kvinders forskellige brug af praktiserende læge. For når man korrigerer for kønsspecifikke sygdomme som netop graviditet og fødsel, viser statistikken, at der blandt de 16-59-årige er en højere indlæggelsesrate blandt mænd end blandt kvinder. Og hvis man tager et spadestik endnu dybere ned i statistikkerne, viser det sig yderligere, at mænd med en lang uddannelse har en højere indlæggelsesrate end kvinder med den samme uddannelseslængde, mens mænd har en lavere indlæggelsesrate end kvinder blandt de mellem- og kortuddannede. Affektive sindslidelser Psykiske lidelser, der medfører hospitalsindlæggelse, rammer mænd og kvinder i samme omfang, men der er forskel i sygdomsmønstret hos de to køn. Mænd er mest på psykiatriske afdelinger på grund af misbrugsrelaterede psykiske lidelser, mens kvinder hyppigt rammes af affektive sindslidelser, eksempelvis depression. Nogle sundhedsspørgsmål er som nævnt specifikke for kvinder. Udover graviditet og fødsel handler det typisk om overgangsalder. Men i den tunge ende vejer brystkræft stadig godt til som den hyppigste kræftform blandt kvinder med cirka 4.700 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, men store fremskridt inden for behandlingen har dog gjort, at brystkræft i dag er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse. Brystkræft ses i dag med stigende hyppighed fra 25-30 års alderen og med størst hyppighed hos kvinder over 60 år.

Årsagen er oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft. Det gælder arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol, overvægt, hvornår man eventuelt føder, og hvornår man går i overgangsalder. Overraskende nok rammer almindelige sundhedsproblemer oftere kvinder end mænd. Og listen er faktisk lang. Udover brystkræft kan nævnes vidt forskellige lidelser som depression, knogleskørhed, urinvejsinfektioner, KOL, Alzheimers sygdom, overaktiv blære, migræne, multipel sclerose, underlivskræft, Chrons Sygdom og struma. Biologi og livsstil Inden rapporten ’Kønsforskelle i sygdom og sundhed’ blev fremlagt, var der tidligere foretaget undersøgelser og analyser, som satte fokus på sygdomsmønstre og sammenhængen mellem biologi og livsstil. Med den senere rapport sat i et kønsperspektiv, viser det sig for eksempel, at hvis man korrigerer for graviditeter og fødsler, er der ikke forskel i antallet af kvinder og mænd, der indlægges. Og der er heller ikke forskelle i udgifterne til behandling af dem i sundhedsvæsnet. Kønsforskellene i sygdomsmønstrene består i, at selvom mange lidelser biologisk set kan ramme begge køn, så er der i en lang række tilfælde en overvægt af enten kvinder eller mænd, der får sygdommen. For eksempel indlægges kvinder oftere i forbindelse med obstetrik i forbindelse med graviditet og fødsel eller sygdomme, der er relateret til immunforsvaret, mens mænd indlægges på grund af visse typer af hjertesygdomme eller skader og læsioner.

Dødsårsagsregisteret 2012

Høj alder og høj pris Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd. Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser således, at middellevetiden for mænd nu er 78,0 år og 81,9 år for kvinder. Men til trods herfor kan kvinder ifølge den seneste rapport fra Statens Institut For Folkesundhed, ’Kønsforskelle i sygdom og sundhed’, igennem hele livet forvente flere sygdomsbelastede leveår og en generelt dårligere trivsel end mænd Kilde: Danmarks Statistik og Statens Institut for Folkesundhed.

Her er et udpluk fra det seneste register over dødsårsager i 2012: • • • • • • • •

Infektionssygdomme: Mænd 374 – Kvinder 457 Sukkersyge: Mænd 766 – Kvinder 586 Demens (excl. Alzheimers): Mænd 732 – Kvinder 1.550 Alzheimers demenssygdom: Mænd 289 – Kvinder 606 Iskæmiske hjertesygdomme: Mænd 2.499 – Kvinder 2.000 Karsygdomme i hjertet: Mænd 1.544 – Kvinder 1.900 Ulykker: Mænd 764 – Kvinder 628 Selvmord og selvmordsforsøg: Mænd 509 – Kvinder 172

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

FOKUS

Ny behandling af invaliderende kvindesygdom Hun er konstant træt, kan ikke holde balancen og har svært ved at gå. Hun er i starten af 30’erne og den typiske sclerosepatient. I morgen får yderligere to kvinder som hende konstateret den invaliderende, kroniske sygdom. Ny undersøgelse blandt danskere med sclerose tegner et billede af en dagligdag præget af store fysiske gener, hvor selv almindelige hverdagsopgaver kan synes helt uoverskuelige. Men stor forskningsmæssig interesse og nye behandlingsmuligheder giver patienterne fornyet håb.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

98 % af danske sclerosepatienter oplever fysiske gener ved sygdommen. Ny undersøgelse blandt danskere med sclerose slår fast, at den kroniske sygdom er en fast del af hverdagen med træthed, føleforstyrrelser og dårlig førlighed som nogle af hverdagens udfordringer. Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Sanofi-virksomheden Genzyme blandt danskere i behandling for attakvis sclerose.

Foto: Christine Kirzeder.

2 nye sclerosepatienter hver dag Sclerose er en kronisk sygdom i hastig vækst og Danmark er et høj-risikoland. Ifølge Scleroseregistret steg antallet af danske sclerosepatienter på tre år med hele 70 % fra 7.500 til 12.500 danskere i 2012. Hver dag kommer to nye patienter til, typisk kvinder i den fødedygtige alder i 20-30’erne. Sclerose er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet, dvs. hjernen, synet og rygmarven. Betændelse omkring nervetrådene danner ar, såkaldt plaks, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem. Multipel sclerose betyder ’mange eller flere hårdheder’ og henviser til de plaks, man kan finde i hjernen hos mennesker med sclerose. Sclerose viser sig i form af få eller mange attakker, dvs. sygdomsangreb, der angriber kroppen, og som opleves som fx

Cirka 12.500 danskere har sclerose og hvert år får 700 patienter stillet diagnosen. Hovedparten er kvinder, som Grethe Yde, der fik konstateret sygdommen for 7 år siden.

Hvem, hvor mange og hvorfor? Ca. 12.500 danskere har multipel sclerose – en vækst på 70 % fra 2009 til 2012, hvilket gør Danmark til et høj-risikoland for sclerose 700 får hvert år stillet diagnosen, det svarer til knap to danskere dagligt Sygdommen rammer hyppigst kvinder i den fødedygtige alder i 20-30’erne. Siden 1985 er antallet af kvinder, der får sclerose mere end fordoblet, mens det for mænd ikke har ændret sig væsentligt Årsagen til sclerose er endnu ikke kendt, og det er endnu ikke muligt at helbrede sygdommen. Men sygdomsforløbet kan dæmpes medicinsk De seneste år har sclerose-området været genstand for massive investeringer i forskning i ny og bedre behandling, som den seneste tid er blevet godkendt til danske patienter med sclerose Også fra politisk side er der øget fokus på sclerose. En politisk aftale om satspuljemidlerne sikrer 15 mio. til sclerosehospitalerne i 2014 til at nedbringe de lange ventelister

føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Træthed ledsager stort set alle attakker, men sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person, afhængigt af hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. Nogle sclerosepatienter oplever kun enkelte attakker og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. Ingen kan sige, hvordan sclerose vil udvikle sig hos den enkelte. Undersøgelsen viser, at uanset antallet af attakker, påvirker sclerosen hver anden patient psykisk. Ikke mindst dem, der har oplevet flere attakker føler, at sclerosen styrer deres liv, og frygten for et nyt attak fylder meget i hverdagen. Samtidig tør mange ikke lægge planer frem i tiden, da de ikke ved, hvad sclerosen bringer. Dansk kvinde genvandt førligheden med ny behandling Heldigvis oplever sclerose i disse år stor forskningsmæssig interesse. Det har bl.a. resulteret i et paradigmeskifte ved behandling af sclerose med det nye lægemiddel Lemtrada. Det skal nemlig kun gives i 2 korte behandlingsforløb – første gang over 5 dages infusion, anden gang 12 måneder senere over tre dage. For langt de fleste er disse to behandlingsforløb tilstrækkeligt til, at patienten ikke behøver mere sygdomsmodificerende medicin. Lemtrada har vist at kunne reducere det årlige antal af attakker og bremse funktionsnedsættelsen forårsaget af sygdommen. En dansk kvinde har været med i udviklingsprogrammet af lægemidlet. Hun fortæller, at det har været som et få et nyt liv. Hun har fået sin førlighed tilbage, behøver ikke længere frygte nye attakker og tør for første gang i mange år godt planlægge en sommerferie. Læs mere om kvindens historie andet steds i magasinet.

FOKUS

Jeg har fået et nyt liv Det er som at få et nyt liv. Min krop fungerer igen, fortæller Grethe Yde, der fik konstateret sclerose for 7 år siden. Hun har deltaget i den kliniske afprøvning af det nye sclerosemiddel, LemtradaTM, der netop er blevet godkendt til danske patienter. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ville gerne hjælpe andre Grethe blev tilbudt at være med i afprøvningen af Lemtrada, da hendes hidtidige behandling mod sclerose efter flere års behandling pludselig holdt op med at fungere. Hun blev ramt af voldsomme attakker hver anden måned og var sengeliggende i lange perioder. ”Min veninde spurgte mig på et tidspunkt, om jeg var klar over, at jeg det seneste år sammenlagt havde været

Lemtrada (alemtuzumab) Godkendt til behandling af voksne med attakvis sclerose Signifikant mere effektivt til at reducere den årlige attakrate og til at bremse funktionsnedsættelsen forårsaget af sygdommen, sammenlignet med aktiv komparator Helt ny behandlingsform, idet lægemidlet kun skal gives i 2 korte behandlingsforløb, – første gang over 5 dages infusion, året efter over tre dage. Ifølge studier er disse to behandlingsforløb for 4 ud af 5 tilstrækkeligt til, at patienten slet ikke behøver mere symptombehandlende medicin. Alle patienter skal indgå i et monitoreringsforløb for at opfange og håndtere evt. autoimmune reaktioner Rigshospitalet, Aarhus og Odense Universitetshospital medvirkede i det kliniske udviklingsprogram

Foto: Christine Kirzeder.

”Jeg har fået min førlighed tilbage, så jeg ikke længere taber alting og hele tiden går ind i dørkarmene. Og så tør jeg for første gang planlægge lidt længere frem i tiden. Jeg behøver nemlig ikke længere frygte, at jeg får et nyt attak, der lægger mig ned i 14 dage og bagefter kræver en måned at komme sig over.” Det fortæller 54-årige Grethe Yde om behandlingen med det nye sclerosemiddel Lemtrada (alemtuzumab) fra Genzyme. Grethe, der er bosat på Djursland, har siden februar 2009 deltaget i den kliniske afprøvning af lægemidlet, der nu er godkendt til danske patienter.

Grethe Yde begyndte at få sine reflekser og muskelfunktioner tilbage efter hun begyndte på en ny medicin og har fået forbedret førlighed, så hun igen kan gå ture.

syg i fem måneder. Så da overlægen på Aarhus spurgte mig, om jeg ville være med i afprøvningen af et nyt lægemiddel, tænkte jeg, at hvis det kunne gavne andre som mig, så var det da et forsøg værd. Selv havde jeg i hvert fald ikke noget at miste,” mindes Grethe, der er mor til fire drenge, der i dag er i 20’erne, bonusmor til to piger og dobbelt bonusbedstemor. Reflekser og muskelfunktioner vender tilbage Da Grethe første gang fik Lemtrada, havde hun lige haft et attak og havde det derfor meget dårligt. Men efter et par måneder begyndte hun at mærke en forandring. ”Jeg begyndte at få mine reflekser og muskelfunktioner tilbage. Det var ikke længere nødvendigt at støtte mig til væggene, når jeg bevægede mig rundt, og dørkarmene stod fast. Pludselig kom alle de ting tilbage, som jeg havde haft engang. Det var befriende. Min forbedrede førlighed betød også, at jeg begyndte at kunne gå ture igen. Jeg havde tidligere købt sådan nogle gangstænger, og med dem kunne jeg lige med nød og næppe gå en kilometer. Nu går jeg rask

væk 10,” fortæller en glad Grethe, der dog som konsekvens af medicinen har fået et ustabilt stofskifte og lettere til infektion. Medicin en gang om året Som den første sclerosebehandling nogensinde, gives Lemtrada kun i 2 korte behandlingsforløb med 12 måneders mellemrum. Første forløb gives som infusion over 5 dage, og 12 måneder senere gives andet forløb som infusion over 3 dage. Derudover er det kun nødvendigt med månedlige blod – og urinprøvekontroller. ”Min mand siger nogen gange til mig: Grethe, du ved godt, at du er syg, ikke? Det ved jeg selvfølgelig godt, men jeg har jo kun fået medicin få gange med lange mellemrum, og jeg har det rigtig godt. Det hjælper også med en dejlig mand og børn, der bakker mig op og er der for mig. Så sclerosen fylder ikke så meget i mit liv, som den har gjort tidligere – selvom den stadig er der. Selvfølgelig kan jeg have en dårlig dag, men så tænker jeg på, at i morgen bliver bedre. Jeg lever i nuet og værdsætter de mange gode dage, jeg har,” smiler Grethe.

Jeg kan godt lide udfordringer Berrit Kvorning har stor set lavet alt inden for sit fag som skuespiller, idet hun har medvirket i et hav af teaterforestillinger, har indspillet film og tv-serier, ligesom hun har været med til at skabe den charmerende sang- og danseforestilling ’Kys og Kaos’ på Bådteateret. En mindre kendt side af Berrit Kvornings sprudlende multitalent er, at hun coacher små og store grupper i kunsten at kommunikere, så man kommer i dialog og bliver forstået. På baggrund af sine mange års erfaringer udgiver hun i begyndelsen af maj en super anvendelig håndbog, som alle kan drage nytte af, hvad enten man skal holde tale til konfirmanden eller man har behov for at tale med overlægen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Berrit Kvorning elsker vand og nærheden til vand. Hun bor da også selv privat tæt på vandet og springer derudover også glad og gerne i bølgerne, også om vinteren. Så da interviewaftalen lines op, skal det selvfølgelig være et sted ved vandet, i dette tilfælde i Det Kongelige Biblioteks tilbygning Den Sorte Diamant, som bl.a. huser en prunkløs café med direkte udsigt ud over Københavns Havn. Caféen er holdt i sorte og grå toner, og de mange gæster, som enten sidder og skriver på en bærbar eller spiser en sandwich, synes farvemæssigt at blende ind i omgivelsernes farveskala. Men pludseligt dukker Berrit Kvorning op, let på tå som en balletdanser – en kunstart hun også har dyrket som barn og teenager – og lyser op dels på grund af sin powerudstråling og dels på grund at sit elegante tøj i turkis og vårgrønt. En brise af forår og femininitet. Vi skal tale om bogen ”Bliv hørt – set – husket”, som udkommer den 7. maj, selv om manuskriptet sådan set allerede er færdigt og jeg har fået lov til på forhånd at smuglæse. Bogen er en genial og samtidigt meget enkel håndbog, der kan hjælpe enhver til at blive bedre til at holde en tale, gå til jobsamtale, holde et oplæg eller i det hele taget kommunikere med andre, som man måske føler sig usikker over for, fx en læge.

Håndbogen er ligesom en kogebog Håndbogen er meget anvendelig, for det er ikke meningen, at man partout skal læse den fra ende til anden, men at man i stedet bruger den som en opslagsbog, hvor man læser netop det, man opfatter som en udfordring for en selv. Bogen indeholder ikke en bestemt opskrift på, hvordan man skal gøre, men lægger i højere grad op til, at man vælger sit eget udtryk, så samtalen, talen eller kommunikationen bliver mest konstruktiv i forhold til målet. Bogen er således at sammenligne med en kogebog. Berrit Kvorning skriver da også i forordet: ”Hvis jeg vil lave en islagkage, springer jeg afsnittene med supper og salater over og går direkte til desserterne.”

Foto: Lisbeth Holten.

Måske trænger lægen til at komme på kursus Sundhedssektoren hører da også blandt de sektorer, som Ber-

rit Kvorning underviser, ligesom hun blandt sine kunder kan tælle store virksomheder, børneinstitutioner, biblioteker og universiteter. Berrit Kvorning brænder for at give sine mange pointer videre eller for at give hjælp til selvhjælp, så man bliver i stand til at sige, hvad man gerne vil og gå efter gevinsten, som hun formulerer det. ”Jeg arbejder meget med hospitaler og andre store institutioner og taler fx med sundhedspersonalet om det at give en god besked. Institutioner, hvor der er direkte borgerkontakt, ligger mit hjerte meget nær,” forklarer Berrit Kvorning.. ”Når en patient gerne vil tale med lægen, et det vigtigt, at lægen har sikkerhed for, hvad der er blevet sagt. Men hvis patienter ikke forstår lægens svar, så trænger lægen måske til at komme på kursus,” kommer det med en latter.

Berrit Kvorning har stået på scenen og foran kameraet siden 1975. I 1999 begyndte hun imidlertid at interessere sig mere og mere for de mekanismer, som er i spil, når man performer, og hun indså, at de kunne bruges i mange andre konstruktive sammenhænge.

Mekanismer fra scenens verden kan bruges i anden sammenhæng Berrit Kvorning begyndte for omkring 15 år siden mere og mere at interessere sig for de mekanismer, der er i spil, når man performer og hun indså, at de kunne bruges i mange andre konstruktive sammenhænge end at stå på scenen. I 2001 etablerede hun med stor succes ”Kvorning Kommunikation”, hvor kunderne hurtigt faldt for hendes professionalitet, hendes kendskab til mennesker, integritet, intuition, psykologiske indsigt samt hendes store drive og ønske om at dele sin erfaring og viden med andre mennesker. I dag har hun således et andet og meget aktivt liv væk fra teatret og skuespillerens verden. På spørgsmålet om hun savner at være skuespiller, kommer svaret prompte. Det gør hun ikke – been

49 there and done that. For nu er hun sin egen boss og bestemmer selv i høj grad, hvilke opgaver hun siger ja til, hvilket betyder, at hun udelukkende har yndlingsopgaver og har stor frihed til fx at besøge sin kæreste i Norge, være sammen med morgenbadedamer eller sine døtre. I det hele taget giver Berrit Kvorning indtryk af konstant at køre i det høje gear – om end også med glæde. Spøgsmålet er, hvordan hun bærer sig ad med at klare dét tempo. Har lige siden hun var balletbarn passet godt på sig selv Passer du godt på dig selv? ”Jeg er meget god til at passe på mig selv og jeg passer min søvn og min træning,” forklarer Berrit Kvorning og fortæller, at det bl.a. skyldes, hun allerede som 8-årig begyndte at danse ballet hos fru Frandsen, som var Den Kongelige Balletskoles super dygtige underviser. ”Dans giver en god kropsbevidsthed og et stærkt muskelapparat og balletten har lært mig at passe på mit værktøj. Man bliver klar over, at hvis man ikke sover nok og spiser ordentligt, så har man simpelthen ikke kræfter til at løfte benene op i luften.” Er du bevidst om kosten? ”Jeg er meget, meget glad for mad. Jeg er vild med mad. Men jeg er også meget glad for at holde mig i form. Det vil sige, at jeg hele tiden må afgøre, om jeg gerne vil smage på meget og spise meget, for hvis jeg gerne vil det, så må jeg nøjes med noget, der ikke indeholder så mange kalorier. Jeg er ret bevidst om, at hvis jeg kan få blomkål, broccoli og fennikel til at smage rigtig, rigtig godt, så kan jeg nemmere afstå fra en dessert, fordi mine smagsløg har fået oplevelse nok ved det måltid,” forklarer Berrit Kvorning med passion i stemmen. Hun er dog ikke mere hellig, end at hun godt engang imellem kan synde lidt og guffe en bunke popcorn, når hun er i biografen fx med sine døtre. Og hun elsker faktisk junk, som hun kalder underlødig kost. Hun har bare en beundringsværdig god disciplin, så hun er i stand til at holde sin krop sund, slank og stærk. Kosten er nemlig kroppens byggesten eller i hvert fald mørtlen, som hun kalder det. Jeg kan godt lide udfordringer Hvornår begyndte du at vinterbade? ”Det gjorde jeg, da jeg flyttede til Sydhavnen. Jeg kunne sådan set svømme herfra Diamanten og hjem, hvis jeg ville. Jeg skulle nok bare have sådan en el-svømmevinge,” siger Berrit Kvorning med et grin. ”Jeg begyndte at vinterbade, fordi jeg blev taget ind af et hold af fantastiske kvinder, som vinterbader på den rå måde: Badekåbe af, ned i koldt vand, badekåbe på, op og drikke te i et iskoldt bådehus. Det, jeg gik efter, var for det første det ukendte. Altså, vinterbadning, for jeg er sådan en radiatorpige – jeg sad altid op ad en radiator, da jeg var teenager. Så det var en stor udfordring at komme ned i det iskolde vand. Men jeg kan meget godt lide udfordringer. Og jeg gik i gang i vintersæsonen, på et rigtig koldt tidspunkt. Men det, der virkeligt lokkede mig, var selskabet. Det var pigerne, kvinderne, deres erfaring og viden samt deres generøsitet, som betød, at de tog mig ind i deres lille gruppe. Det var fantastisk. På den måde flyttede jeg ind i mit kvarter. Siden har vi så fået et rigtigt vinterbad med sauna og det hele. Så nu har vi både et vinterbad og et sommerbad derude og jeg er ret sikker på, at det er en af de store gevinster ved at bo i Sydhavnen.” God forberedelse sætter os i stand til at improvisere. Hvis vi skal tilbage på sporet, skal man så forberede sig lige så meget, når man skal sige noget, som når man laver mad? ”Ja, og hvis jeg må følge din metafor, så vil jeg sige, at når man har lavet sine forberedelser i køkkenet og pludselig opda-

”Jeg har mødt så mange mennesker, der har noget på hjerte, men som ikke tør stille sig frem foran andre,” siger Berrit Kvorning om baggrunden for, at hun nu udgiver en håndbog med brugbare tips og tricks om netop det.

ger, at der mangler noget, så er man i stand til at improvisere. God forberedelse til at sige noget sætter os på samme måde i stand til at improvisere. Så gør det ikke noget, at noget går skævt. At flytte det lille fokus er svært i starten, men ikke når du har lært det,” siger en særdeles veloplagt Berrit Kvorning til afslutning, inden hun går tilbage til Københavns pendant til Venedigs vaporetto, nemlig Havnebussen, der sejler hende hjem, næsten lige til døren.

Bliv set – hørt – husket Berrit Kvornings nye håndbog er velegnet at slå op i, når man i en given situation har brug for gode lavpraktiske råd i forbindelse med en tale, man skal holde, eller en samtale, man gerne vil forberede sig til. Bogen udkommer den 7. maj på forlaget Jensen & Dalgaard. Læs mere på www.set-hørt-husket.dk

Foto: PR-foto, Jensen & Dalgaard.

Nyt på disken Børnevitaminer med smag og børnesikret låg Livol Multi Total Børn er en multitablet, som indeholder de 11 mest vigtige vitaminer samt 10 væsentlige mineraler. Tyggetabletten er tilpasset barnets særlige behov og er nu kommet med en helt ny kirsebærsmag, som gør dem til en ren fornøjelse for børnene at spise. Der findes derudover to varianter med henholdsvis jordbærsmag og med tutti fruttismag. Multitabletten dækker således barnets daglige vitamin- og mineralbehov. Tabletten indeholder blandt andet kalk og Dvitamin, som understøtter barnets knogler, mens det vokser. Derudover indeholder tabletten alle 7 B-vitaminer, C,D og Evitamin samt jern der bidrager til en normal kognitiv udvikling hos børn. Anbefalet daglig dosis er 1 tablet til børn fra 1-10 år. Selv om vitaminpillerne smager godt, så skal dosis selvfølgelig ikke overskrides, hvorfor Livol har taget konsekvensen og har udstyret alle børnevitaminer med børnesikrede låg. Livol har eksisteret siden 1959 og er Danmarks største leverandør af vitaminer. Livol producerer blandt andet multivitaminer med vitaminer, mineraler og urter på eget anlæg i Ishøj under farmaceutisk kontrol. Kilde: www.livol.dk

Undgå falsk senil demens med B12-vitamin Vitamin B12 kendes mest som ældrevitaminet, idet mange ældre har ekstra behov for et tilskud af vitamin B12. Videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at omkring 20 % af danskere over 65 år lider af B12-vitaminmangel. En af de meget kedelige følger af B12-vitaminmangel er, at man kan miste sin normale hjernefunktion og derved få en tilstand som til forveksling ligner senil demens. Vitamin B12 optages i tyndtarmen, og optagelsen er afhængig af den såkaldte intrinsic factor, som er et bestemt protein, der dannes i mavesækkens slimhinde. Uden dette protein kan B12 ikke optages, hvilket er hovedårsagen til B12-vitaminmangel. Mangel på vitamin B12 skyldes tillige ofte en svækket fordøjelse på grund af svækket evne til at fremstille saltsyre og fordøjelsesenzymet pepsin, hvilket medfører ringe optagelse af B12. B12-vitaminmangel kan ligeledes påvirke nervebanerne i hænder og fødder og give en snurrende fornemmelse og en prikken i huden. Vitamin B12 fra dansk farmaceutisk industri a-s fås nu med henholdsvis 125 mcg B12 og 500 mcg B12 pr. tablet. Fås hos apoteket. Kilde: www.dkpharma.dk

Ny app gør Danmark mere trygt og sikkert Den gratis app AppLARM, som netop er lanceret, skal ses som en slags udvidet nabohjælp. AppLARM vil få os til at hjælpe hinanden, mindske kriminaliteten i samfundet og redde liv. Hver tiende dansker har inden for det seneste år haft berigelseskriminalitet helt inde på livet og 45.000 oplever hvert år indbrud i hjemmet. Antallet af tricktyverier er også steget, nemlig med 200 % de seneste syv år. Og det er især ældre og svage, det går ud over. Endelig dør 3.500 danskere hvert år af hjertestop uden for hospitalsvæsnet, fordi de ikke får hjælp i tide, og ambulancen ikke når frem indenfor 10 minutter. Det er alt for høje tal, mener iværksætteren Anders Krauch. Derfor har han taget initiativ til en ny app, som han selv er både idemand bag og skaber af. AppLARM er gratis og kan bruges af alle, der har en smartphone. Som en hjælp til folk, der bor i et indbrudsplaget område eller folk, der indimellem føler sig utrygge ude eller hjemme, og selvfølgelig som et værktøj for folk, der har et overskud til at kunne hjælpe og gerne vil være med til at gøre en forskel i dagligdagen. Kilde: www.applarm.com

Foto: PR-foto, Livol/Axellus

D3-vitamin har stor betydning for alle Undersøgelser i Danmark har vist, at mellem 50 % og 80 % af danskerne har for lidt D-vitamin i blodet. Hos næsten 40 % er niveauet kritisk lavt. Rent biokemisk set er D-vitamin et hormon, som huden danner, når den påvirkes af solen. Men i de nordiske lande har vi ikke mulighed for at danne nok D-vitamin en stor del af året, fordi vi ikke bliver eksponeret for solens stråler. Men uanset om man betragter D-vitamin som et hormon eller et vitamin, så er den gavnlige effekt ikke til at tage fejl af. D3-vitamin har stor betydning for selv alvorlige tilstande. Videnskaben anbefaler et D3-vitamin niveau i blodet på min. 50 nanomol. Ligger man under dette niveau, vil en daglig kapsel med 90 mcg være at foretrække. Ligger man over de 50 nanomol vil 1-2 kapsler på 35 mcg være tilstrækkelig til at holde niveauet stabilt. D3-vitaminer fra Den Grønne Vitaminserie er små synkevenlige kapsler med henholdsvis 35 mcg og 90 mcg D3-vitamin tilsat olivenolie for en bedre optagelse. Kilde: www.dkpharma.dk

Foto: PR-foto, AppLARM.

Foto: PR-foto, Dansk Farmaceutisk Industri A/S

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Bioderma nu på apoteket i Danmark Bioderma er et fantastisk fransk brand, der har gået sin sejrsgang over hele verden de seneste 35 år. Biodermas produkter er specielle ved, at de alle er baseret på dybtgående studier af levende organismer og celler. Bioderma anvender kun de allermest nødvendige aktive ingredienser og produkterne reaktiverer hudens naturlige ressourcer for at øge dens modstandskraft overfor miljømæssige påvirkninger, lidelser og medikamenter. En helt genial opfindelse er Biodermas Micelle-rensevand, som er en vandopløsning med en høj koncentration af milde, non-ioniske rensepartikler, som kaldes miceller. Disse miceller kendetegnes ved, at de består af to dele: En hydrofil del, der er forenelig med vand, og en hydrofobisk del, der tiltrækker olie og er uforenelig med vand. Denne dobbelte lighed gør det muligt for micellerne at tiltrække urenheder og binde dem til en vatrondel. Alle spor af makeup og urenheder fjernes simpelthen ved hjælp af Biodermas Micelle-rensevand. Selv en kuglepensstreg på hånden forsvinder som dug for solen. Det er temmelig genialt, at man ikke skal skrubbe og gnubbe. Alle Biodermas produkter, som også indbefatter en stribe fine cremer, fås på apoteket og priserne er i øvrigt meget moderate. Kilde: www.bioderma.com

Når huden ingenting tåler Mere end hver 3. kvinde har sart hud. Og mange har en hud, der er så sart og intolerant, at den reagerer med en prikkende, brændende og stram fornemmelse på fx blæst, kulde, forurening, stress og træthed samt på kosmetik, rense- og plejeprodukter, der ikke passer til hudtypen. A-Derma Reacalm Ansigtspleje er en ny serie, der kan fås på apoteket. Serien indeholder to ansigtscremer og en øjencreme baseret på naturlige, aktive ingredienser som Rhelaba havrekimplanter med essentielle fedtsyrer og aktive stoffer med dokumenteret effekt på sart hud samt antioxidanten E-vitamin. Serien er uden parfume. Ansigtscremen, som findes i en light- og i en rich-udgave, beroliger, beskytter, tilfører fugt og dæmper hudreaktioner. Øjencremen modvirker hævelse, beroliger huden, tilfører fugt og har en beskyttende effekt. Rheacalm serien er uden parfume, parabener, farvestoffer og alkohol. Fås kun på apoteket. Kilde: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Bioderma.

God fornemmelse i maven med Valleforce Berry Den nye Valleforce Berry fra A. Vogel er en vallebaseret drik, der giver en god fornemmelse i maven og smager dejligt frugtig. Den velgørende drik er sødet med stevia og er en naturlig gave til maven. Har man tidligere drukket valle og været ked af smagen, er Valleforce Berry et fantastisk alternativ. For den syrlige vallesmag kompenseres af aronia og granatæble og sødmen fra stevia giver en afrundet, men frisk frugtsmag. Valleforce Berry er tilsat calcium, der bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion, og derfor er Valleforce Berry et velegnet produkt, når man søger en god fornemmelse i maven. Med tilsat aroniabær og granatæble får man desuden to af naturens mest populære bær med i købet. Valleforce Berry er derudover skånsom og man kan derfor sagtens tage 1-2 spiseskeer i et glas vand dagligt i en længere periode. Siden sundhedspioneren Alfred Vogel åbnede sin virksomhed i 1923, har man hos A. Vogel udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Hos A. Vogel tror man på, at sundhed handler lige så meget om at leve sundt og økologisk, være glad og dyrke motion, som det handler om at lade naturens egne kræfter hjælpe én i kampen for et sundt liv. Kilde: www.avogel.dk

fylde, men har stadig en lethed over sig, der smager af mere, og derfor er den også helt fantastisk på koldskål og som det sunde alternativ til makroner i hjemmelavet æblekage. Daddel og kokosnød speltmysli er en frisk mysli, hvor frugtige smagsnuancer mødes med speltens smag. Alle fire nyheder fra Urtekram koster omkring 30 kr. for en pose med mellem 530 og 750 gram alt efter variant. Kilde: www.urtekram.dk

Foto: Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Hos Urtekram har man udviklet fire nye myslivarianter, som indeholder gamle kornsorter. Smagen har været i fokus i udviklingen af de nye myslier, som alle sammen er inspireret af gamle kornsorter og matchet med nye overraskende smage. For selvom myslierne er fyldt med gode, velsmagende fuldkorn, er de ligeså inspireret af andre verdensdele og smagsuniverser, der giver en fantastisk fylde til fuldkornenes mange forskellige smagsnuancer. Crunchy Granatæble Speltmysli, er sprød og sødmefuld på grund af granatæble. En anden variant er Super Speltmysli, som er en enkel og delikat mysli med speltens nøddeagtige sødme som midtpunkt tilsat ristede hasselnødder, en smule søde rosiner, rug- og bygflager. Crunchy Aronia Havremysli har et syrligt, sødt strejf af aronia og æble. Myslien er spækket med fuldkorn og

Foto: PR-foto, Urtekram.

Fire nye myslier med granatæble, spelt og andet skønt

Vi har noget at fejre… … og vi vil gerne dele det med dig! Er du kvinde og bruger du engangskateter? For ti år siden præsenterede Coloplast det første kompakte kateter til kvinder, og det blev en stor succes. Det vil vi gerne fejre, ved at give dig en gave.

Ud kupo f yld nen o få en lækk g gave er

Så er du kvinde og bruger du engangskateter, så udfyld kuponen nederst på siden. Så kvitterer vi med en gave: En særlig toiletpung. Hermed sikrer du dig også at være blandt de allerførste, der hører om nyheder til kvindelige kateterbrugere. Det kunne jo være, der var noget nyt på vej… Coloplast kundeservice Coloplast tilbyder ikke alene enestående engangskatetre. Hos vores kundeservice får du også råd og vejledning om livet med kateter. Vi hjælper med problemstillinger som kost, rejser, seksualitet, søvn, sport og bevilling, ligesom vi giver dig mulighed for at prøve eventuelle nye produkter. Du kan ringe til os på 49111213 alle hverdage fra 8:30 til 15:00 www.coloplast.dk

Ja tak, jeg vil gerne være blandt de første, der får mere at vide om Coloplasts nye produkter. Kontakt mig, når der sker spændende nyt.

Navn Adresse

Jeg giver hermed samtykke til, at oplysningerne bliver registreret, så jeg kan modtage skriftlig og telefonisk information fra Coloplast.

Postnummer

Telefon

E-mail

Dato

Nuværende kateter

Underskrift

Udfyld kuponen og send den i en lukket kuvert til Coloplast Danmark A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk, Danmark.

Størrelse Ch