Page 1

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Gigt Stress Maven Vitaminer

MAGASINET Nr. 12 2013 8. årgang

Pernille Højmark:

Mennesket er ikke perfekt

Læg ev Ordn agten inge ne unde r pre r s

Montebello:

Vintermørke:

Stress:

Kræftbehandling:

Tre ugers ophold med genoptræning

Får hjernen til at skrumpe

Mangel på lys kan give depression

Forskere har gjort vigtig opdagelse


Venlighed giver pote Frustrationer over dårlig kommunikation opstår derfor typisk med forsinkelse, så man ikke når at stille krav om ordentlig besked eller en ordentlig tone, før det er for sent. Svaret er dog ikke nødvendigvis, at man skal stille sig forurettet an og beklage sig højlydt. Man vil få mere ud af at huske, at man dels er ”kunde i butikken” og derfor har ret til at få svar på sine spørgsmål på en måde, så man forstår dem og så man ikke bagefter er i tvivl. Samtidigt vil man få endnu større held med at få en god respons, hvis man husker at være lige så venlig, som man gerne ser andre være mod en selv. For venlighed er i høj grad både afvæbnende og smittende. Møder man andre med venlighed og imødekommenhed, vil man i meget høj grad blive udsat for det samme. Man kan ikke ændre andre menneskers adfærd uden videre, men man kan umiddelbart ændre sin egen. Det er et valg. Og selv om man er bange eller usikker, kan man stadigvæk godt huske at spørge venligt – også selv om man er nødt til at være insisterende. Med venlighed er sandsynligheden i øvrigt også betydeligt større for at man bliver behandlet ordentligt. Selv om personalet eventuelt har en rigtig dårlig dag – det er fx ikke til at vide om morgenen er startet dårligt på hjemmefronten – så er der stadigvæk tale om mennesker. Ligesom alle os andre.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jan Skaarup.

Vi bilder os ind, at vi har verdens bedste sundhedssystem. Og det har vi vel også i den forstand, at vi ikke skal betale til en dyr forsikringsordning for at få mulighed for at blive behandlet på hospital eller sygehus. Vi får heller ikke en eksorbitant regning, når vi bliver udskrevet. Men der er mangler og det vil der formentlig blive ved med at være. Dels er resurserne ikke uendelige og dels er sundhedsvæsenet bemandet med mennesker, der som som bekendt kan begå fejl. Fejl kan imidlertid rettes og en af de fejl, der kan rettes op på, uden at det koster så meget som en bøjet femøre, er venlighed og imødekommenhed. Når man handler i butikker, kan mans sagtens komme ud for personale, der ikke giver en god service eller som tydeligvis ikke er spor glade for deres arbejde. I mange tilfælde betyder det ikke det store – i andre tilfælde er det mindre rart, men man kan leve med det uden at få ødelagt sin dag. Det er derimod en anden sag, når man er bekymret, bange eller usikker som indlagt patient. Her er det ikke i orden at få en ligegyldig behandling. For når man er patient, er man i en situation, hvor man er allermest sårbar. Dertil skal lægges, at magtbalancen så at sige er ulige. Som patient er man på mange måder berøvet sin identitet som det menneske, man er udenfor behandlersystemet. Alene det at være iført hospitalstøj understreger sårbarheden. Så hvor man i det civile liv møder andre mennesker i øjenhøjde, udmærket kan stille relevante spørgsmål og ikke slår sig til tåls med et uforståeligt svar eller ligegyldighed, så oplever mange patienter, at de pludseligt er betydeligt mindre i stand til at agere, som de plejer. De er ganske enkelt svækkede i mere end en forstand.

Uligheden øges også hvad angår sundhed

Ulighed i sundhed Det kan mærkes i forhold til sundhed. Rådet for Socialt udsatte har godtgjort, at socialt udsatte borgere har en lavere gennemsnitslevealder end resten af befolkningen i Danmark. Socialt udsatte mænd dør gennemsnitligt 21,6 år før andre mænd og socialt udsatte kvinder dør gennemsnitligt 17,4 år tidligere end andre kvinder. Samtidig lever de i gennemsnit længere tid med et dårligt helbred. Det billede genkender vi desværre i Kirkens Korshær. Mange af de mennesker, vi kender, dør i en tidlig alder efter et hårdt liv. Stofindtagelsesrum Det har været en glædelig udvikling i 2013, at der nu kan åbnes stofindtagelsesrum. Hos Kirkens Korshær i Odense og Aarhus er der i årets løb åbnet stofindtagelsesrum med tilknyttede sundhedsrum. Det betyder, at nogle af de mest udsatte mennesker med stofafhængighed nu kan indtage stof under skærmede forhold. De udsættes ikke for udmygelsen ved at fixe i det offentlige rum, og tilsvarende skånes andre for at gøre sig bekymring om risikoen ved efterladte kanyler.

Stofafhængige mennesker har en stor risiko for at dø i en tidlig alder. Med stofindtagelsesrummene kan vi se, at det gentagne gange lykkes medarbejderne at gribe ind i en kritisk situation. Samtidig giver kontakten til Kirkens Korshær muligheder for samtaler om, hvordan misbruget kan reduceres. Sundhedsrummet kan behandle skader og svare på helbredsspørgsmål i det hele taget, og det giver en stor tryghed hos brugeren. Fattige familier Den voksende fattigdom i Danmark viser sig i antallet af ansøgninger om julehjælp. I år har Kirkens Korshærs arbejdssteder modtaget dobbelt så mange ansøgninger om julehjælp som i 2012. Kirkens Korshær på Drejervej i Københavns nordvestkvarter er året rundt i kontakt med mange familier. Der arrangeres fællesspisning, holdes oplæg om børn, sundhed, økonomi, arrangeres ferier. Anslået har Drejervej i år modtaget ca. 500 henvendelser om julehjælp. Desværre har der kun været midler til at hjælpe ca. hver tredje ansøger. De, der har fået hjælp, har primært været enlige forsørgere med børn, der endnu ikke er begyndt i skolen. Julens kerne I Kirkens Korshær mener vi, at ethvert menneske er uendelig værdifuldt. Det er et kristent menneskesyn, som heldigvis deles af mange, på tværs af religiøse forskelle. I den kommende juletid er det fattige barn Jesus i en udsat og afvist familie centrum for stor festivitas over alt. Det kan også smitte af på den måde, vi betragter og behandler fattige og udsatte mennesker i dagens Danmark. Glædelig jul.

Af Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær Kirkenskorshaer.dk

Foto: Rune Johansen

I Kirkens Korshærs arbejde møder vi dagligt mennesker, som lever på kanten af det mulige. Fattigdom, misbrug, sygdom og hjemløshed sætter sit eftertrykkelige præg på dagene året igennem. Det er helt basale ting som mad, bad, tøj, husly og samtaler, der bryder ensomheden, som er Kirkens Korshærs opgave. Vi møder mennesker, som de er og dér, hvor de er. I varmestuer, bofællesskaber og hjemløseherberger, i Sankt Nicolai Tjenesten, Mariatjenesten og besøgstjeneste i arresthusene møder Kirkens Korshærs medarbejdere nødstedte mennesker. I vores arbejde kan vi mærke, at fattigdommen i Danmark vokser. Det gør rigdommen også, at det betyder, at uligheden øges. Der er blevet større forskel på rig og fattig gennem de seneste 10 år.


Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 ”Mennesket er ikke perfekt,” fortæller Pernille Højmark i en snak om sin nye selvbiografi ”Først nu forstår jeg intet” 8 Nyt på disken 10 Forstå din fordøjelse, som begynder ved munden og forsætter gennem spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tynd- og tyktarm til endetarmsåbningen 14 Danskerne har vrøvl med maven – over halvdelen har problemer 17 Et godt liv med stomi starter med maden 18 Nyt fra sundhedssektoren 20 Stress får hjernen til at skrumpe og det skaber problemer 22 Historien om en lille tue og et stort læs – pludseligt udløst langvarig stress 26 Mangel på lys kan give vinterdepression

4

29 Mundhygiejne afgørende for indlagte patienter, men der er for lidt tid på hospitalerne 30 Nyt om helse 32 Koordinering i forskning i slidgigt giver håb, siger professor, overlæge og dr. med Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital 34 Læger tager ikke farlig gigtmedicin alvorligt, siger professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital Kristian Stengaard-Pedersen 37 Akut brug for en læge – lægevagten har mange telefonnumre

20

26

30

38

38 Lægevagtsordningen er under pres, selv om den er velfungerende 42 Alkohols indvirkning på helbredet – forbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme 43 Når ’nej tak’ ikke er en mulighed 44 Årsagen til sclerose er stadig en gåde 47 Vitaminer til børn kan være en god idé 48 Vi har brug for vitaminer 50 Nyt fra forskningens verden Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto: Kennet Havgaard/PolFoto

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Tryk: PE Offset, Varde

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Helle Christiansen Lars Aksel Jakobsen ISSN Danmark: 1902-5092

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk. Få 12 udgaver for kr. 329,-

Redaktionsudvalg

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk


Foto: Joachim Adrian, PolFoto.

4

Mennesket er ikke perfekt Få danskere er så svære at sætte i bås som Pernille Højmark, for hun er både en fantastisk sangerinde med eget orkester, en talentfuld skuespiller og en forløsende forfatter. Hendes nyeste bog, ”Først nu forstår jeg intet”, indeholder selvbiografiske nedslag i et liv, der har budt på mere, end de fleste ville kunne magte. Pernille Højmark er måske ikke en super woman – og så alligevel – for hun er et utroligt ukrukket, reflekterende og nærværende menneske, der har evnet at tilgive og som har forsonet sig med sig selv, sin historie og med livet, som det har formet sig indtil nu. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Pernille Højmark blev for alvor kendt i hver en stue over det ganske land, da hun spillede med i tv-serierne ”Krøniken” og ”Taxa”, som danskerne i den grad tog til sig. Hun har derudover haft en gedigen karriere som skuespiller og medvirket i mere end 25 film, siden hun blev færdig som uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1983. Dertil

skal lægges andre tv-produktioner samt ikke mindst hendes legendariske orkester, Sweethearts, hvor hun er et festfyrværkeri af en forsanger og som i år fejrer 25 års jubilæum som Danmarks festligste liveband. At skrive for at få hold på sig selv Politikens Forlag har linet interviewaftalen op ved middagstid en dag lige efter udgivelsen af Pernille Højmarks nye bog. Egentlig skulle vi have siddet uforstyrret i et kontor på forlaget, men på Pernil-

les opfordring – hun er sulten – bliver vi hængende i bladhusets kantine, der i dag mere har karakter af flot moderne frokostrestaurant størrelse large, for så kan vi også lige få noget fra buffet’en og en kop kaffe. Ikke optimalt ud fra et interview synspunkt, for det skramler fra stole og tallerkener og snakken går overalt omkring os. Til gengæld synes Pernille Højmark at have det som en fisk i vandet omgivet af væg-til-væg journalister, andet godtfolk og liv og larm. ”Først nu forstår jeg intet” er en både


5

skilsmisse. Hun sætter sig for at skive for at få hold på sig selv, sin barndom, sit liv og hun ser tilbage på fest, druk, svigt og kærlighed. Hun finder dog ikke rigtigt ro i Argentina og ender i stedet i Afrika, hvor livsglæden stille og roligt pibler tilbage. Det er her bogen begynder at tage form. Hvorfor har du skrevet og også udgivet bogen, som er meget personlig? ”Det har været en nødvendighed for mig at skrive den. For mig selv, for at komme videre, men tag ikke fejl, det er ikke en terapibog. Selvfølgelig har jeg også fået nogle erkendelser undervejs ved at skrive den. Blandt andet har det slået mig, hvor meget kærlighed der egentlig har været i min familie. Den er fyldt med kærlighedshistorier i flere generationer tilbage, som så mere eller mindre alle sammen er gået ad helvede til,” forklarer Pernille Højmark og fortæller, at hun også opfatter bogen som en familiehistorie hendes nevø kan læse nu eller senere, så han kan blive lidt klogere på sin families historie, hvem han er rundet af og hvad hans ophav er.

hjertegribende og meget moden bog, skrevet i et direkte sprog og uden omskrivninger. Det er også en fortælling om et liv og en barndom, der var moderne, barsk og med indbygget utilsigtet sorg. For Pernilles forældre bliver tidligt skilt, og Pernille på 8 år og hendes to år ældre søster bliver sendt med faren til Grønland i to år, hvor hans alkoholproblem gør livet endog meget svært. Hjemme igen hos moderen er Pernille kun lige fyldt 13 år, da hendes far dør for egen hånd. Få år senere dør også hendes mor. En så stor sorg hører ikke til i et ungt liv, men børn vælger ikke deres egen skæbne. Fra et kuldslået Danmark til et varmt forår i Afrika I januar 2013 river Pernille Højmark tre måneder ud af kalenderen med henblik på at opholde sig i Buenos Aires for at finde varmen og glæden igen efter en

Jeg bliver ikke specielt mere voksen end jeg er nu Selv om du siger, det ikke er en terapibog, har den så alligevel haft en terapeutisk virkning for dig? ”Når jeg siger terapibog, så er det fordi, der går en meget fin linje mellem at være personlig og være privat. Man kan godt være meget personlig, men man må aldrig blive privat som kunstner. Jeg havde det sådan, da den gik i trykken, at jeg næsten ikke kunne vente på, at den kom ud, at jeg fik den i hånden og ligesom kunne stille den på en hylde. Det er et skib, jeg har sat i søen og som kan få sit eget liv. Derfor giver den plads for mig til noget nyt,” siger Pernille Højmark og ser glad ud. ”Det er sjovt nok, for vi tror alle sammen, vi er så individuelle, men man har jo nogle fælles krisetidspunkter i livet fx omkring de 50. Det er måske også sidste udkald for at prøve at blive voksen, selv om jeg ikke tror, jeg bliver specielt meget mere voksen, end jeg er nu. For mig betyder det, at jeg på en eller anden måde for alvor har forsonet mig med mig selv, med mine fejl, med mine mangler, med mit sind, med min krop, med min historie, med mine forældre – altså ligesom med hvordan verden nu engang er, så der ikke er alt muligt, der bokser i femten retninger inden i en. Det synes jeg virkeligt har

været rejsen i denne her bog og som er lykkedes, så jeg på en eller anden måde har forsonet mig med mig selv, min familiehistorie og hvem jeg er på godt og ondt. Eller på godt og besværligt skulle jeg måske hellere sige.” Alkoholikerbørn udvikler et særligt socialt apparat I bogen fremgår det, at du aldrig er løbet væk fra de ubehagelig følelser – du er snarere gået ind i dem? ”Ja, helt fra starten. I Grønland tog jeg det på mig at skulle finde min far på værtshusene og redde ham. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det var noget, jeg skulle. I stedet for at fornægte det, så har jeg syntes, det var mit ansvar. Jeg læste en artikel i Politiken på et tidspunkt om alkoholikerbørn og der flippede jeg over, hvor mange generelle træk, der er. Et træk, der varer ved, er, at når der er selskab eller et eller andet, så har et alkoholikerbarn hele tiden øjnene rundt på alle, for at se og sørge for, at alle har det godt. Som barn i en alkoholikerfamilie holder man øje. Man skal se, om mor nu kan klare det, hvordan far har det og hvad med søster. Man udvikler et system af et socialt apparat. Plus – som i mit tilfælde har været ensbetydende med – at jeg også har været meget larmende og udadvendt og så får man på puklen for, at man fylder for meget. Jeg har altid haft det sådan med de generte og søde: Ja, det kan godt være, at du er meget sød, men du bidrager ikke med noget, mens vi andre prøver at få hele selskabet til at ha’ det rart, ikke? Jeg har

Foto: Kennet Havgaard.

Pernille Højmark har netop udgivet bogen ”Først nu forstår jeg intet”, som indeholder selvbiografiske nedslag i et liv, der har budt på mere, end de fleste ville kunne magte.

Pernille Højmarks bog ”Først nu forstår jeg intet” er en både hjertegribende og meget moden bog, skrevet i et direkte sprog og uden omskrivninger. Det er også en fortælling om et liv og en barndom, der var moderne, barsk og med indbygget utilsigtet sorg.


6 trænger til noget fremmed ude i Udkantsdanmark. Så er det sagt. Jeg ved ikke, om du skal skrive det, men det er ikke desto mindre, hvad jeg ser.”

Foto: Kennet Havgaard.

Bliver man konfronteret med sine egne forestillinger og fordomme? Var det derfor du skulle til Sydamerika og Afrika? ”Altså, jeg skulle i hvert fald partout væk. Og jeg har jo en gammel erfaring for, at handling giver forvandling på et eller andet tidspunkt. Det kan godt være, at det fører dig steder hen, du slet ikke havde forestillet dig, men pludselig er du ramlet ind i noget, hvor du faktisk begynder at finde noget af det, du søgte, uden at du vidste, hvad det var, du søgte.”

”Jeg har på en eller anden måde har forsonet mig med mig selv, min familiehistorie og hvem jeg er på godt og ondt. Eller på godt og besværligt skulle jeg måske hellere sige,” fortæller Pernille Højmark.

altid syntes, at det at være genert også er selvoptaget.” Mennesket er ikke perfekt Vi har jo stadigvæk nogle forventninger om adfærd? Kvinder larmer ikke og små piger bliver ikke snavsede? ”Sådan er jeg ikke opdraget. Men jeg har på fornemmelsen, vi er ved at vende tilbage til 50’erne med glansbilledet af den velfungerende familie. Det synes jeg er skide uhyggeligt. På Facebook bliver det mere og mere sådan noget med: ”Prøv at se hvad vi skal spise i aften”. Det er fandeme ikke sundt, det er det ikke. Vi må indse, at vi ikke er perfekte, og at det ikke er vores opgave at være det. Og mennesket er ikke perfekt. Det er svært at være menneske. Vi skal snakke med hinanden i stedet for at udstille sådan en facade. Man bliver jo så glad, når andre end en

Pernille Højmark Pernille Højmark blev uddannet skuespiller i 1983 og har lige siden medvirket i en lang række film og tv-dramatiseringer. Hun har desuden medvirket i utallige teaterstykker og har siden 1988 været forsanger i festorkesteret ”Sweethearts”. Pernille Højmark modtog i 1994 en Bodil for bedste birolle og debuterede i øvrigt året før som forfatter til romanen ”Sande Løgne”. Hendes selvbiografiske bog ”Først nu forstår jeg intet” er netop udkommet. Læs mere på www.pernillehoejmark.dk

selv kender til at have larmet alt for meget til en fest og vågne op næste dag med store tømmermænd. Det er vidunderligt, at man kan ringe til nogen, man ved, også har prøvet hvad det vil sige. Jeg synes virkeligt, det er meget vigtigt, at vi hele tiden husker på anti-historierne om os selv og på det vi ikke kan finde ud af. Man må godt være ked af det. Og man må godt have ædt en hel kasse flødeboller i går,” siger Pernille med en stor latter. Ligger det i tiden, at vi skal være meget kontrollerede? ”Det er jo det, ikke? Det viser mediebilledet jo også med madprogrammer over alt. Du kan ikke åbne fjernsynet i øjeblikket, uden at der står nogen og laver mad. Come nu on. Ja, vi skal have noget ordentlig mad, men altså det er ikke det eneste, det handler om i det her liv. Man kan også godt leve af yoghurt med nødder, rosiner og honning et par dage.” Perspektivet er blevet meget småt? ”Ja, det er den personlige udvikling, der er blevet den hellige ko.” Vi skal også huske at feste, danse og grine Har vi problemer med værdierne? ”Vi skal satandulme huske også at feste, danse og grine. Og være nogle små jubelidioter. Det har vi rigtigt godt af at være en gang imellem. Jeg har altid gerne villet ud og rundt i manegen. Og få set Danmark. Er der nogen, der har set Danmark, så er det satme mig, ikke? Og der må man jo sige, det er ikke alle steder folkesundheden har det lige godt, vel. Vi

Det fjerner fokus? ”Ja, og det virker. Men det betyder også, at du risikerer at sætte dig i en situation, hvor du virkelig bliver konfronteret med din egen ensomhed. Jeg tog mig også et par gulvskrabere på den tur, ikke? Men et sammenbrud er også er et gennembrud.” Fik du et egentligt sammenbrud? ”Ja, men hvis jeg kunne rejse mig derfra, så kunne jeg igen. Der var jeg virkeligt nede og – here we go – ramme muren.” Vidste du midt i det hele, at du alligevel er en overlever? ”Det er jo det, jeg ved. Jeg har været langt ude i følelsesmæssige tove før – så ja, jo, det ved jeg efterhånden godt. Jeg kommer tilbage. There is a way.” Har altid været bange for at være bange Er det en af fordelene ved at blive gammel nok? ”Ja, og vel også at man har prøvet en hel del. Og mod avler mod. Mod er en vidunderlig egenskab at have i livet. Og det kan man godt opdyrke i sig selv. Jeg har altid været bange for at være bange, så det er sådan det modsatte problem, ikke. Jeg synes ikke, man skal give efter for sin angst. Det synes jeg, man skal lære sig selv.” Har vi brug for det? ”Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at vi er et lille land. Altså, ligesom vi også har en stor angst for det fremmede, at vi nemmere føler os truede. Det er meget sværere at føle sig truet i Brasilien af nogen, for der er så ufatteligt meget plads. Jeg tror, at et lille land trækker sig sammen om sig selv og nemt føler sig truet.” Men vi er jo aldrig blevet truet i nævneværdigt omfang? ”Nej, og vi har næsten altid haft én religion i modsætning til fx Indien, hvor der ligger kirker, moskéer og templer linet op ved siden af hinanden. Og samtidigt har


7 vi en mærkelig fornemmelse af, at vi er et super-land, hvor mange gerne vil være.” Det er vores selvopfattelse der er spøjs? ”Ja, og samtidigt vil vi helst ikke diskutere det for meget, vel? Gudskelov har vi humor. Jo sværere du har haft det, jo mere humor synes jeg næsten altid, du har. Det er måske også det, der har gjort, at vi har overlevet og udviklet os. At vi har den der tradition for selvironi og humor, som vi har. For det må man sige, det har vi.” Man skal passe på ikke at blive bitter og grumpy Der er mange måder at overleve på? ”Men et karaktertræk, som jeg virkelig hele mit liv har været opmærksom på, man skal passe på, det er bitterhed. Det kan vi ikke bruge til noget. I mit fag er der fx hele tiden noget, der går din næse forbi, du bliver overset eller nogle har næsten glemt dig. Min pointe er, at man ikke kan bruge det til noget. Man må æde den, fordi det der også er med bitterhed er, at så definerer du dig dybest set som offer. Fordi det så på en måde er nogle andres skyld, at du ikke har det godt. Jeg synes, at en skillelinje går omkring de 40. Jeg synes, 40’erne er sådan en lakmusprøve på, om man ender med at blive bitter

og totalt grumpy eller om man ligesom siger: Fandeme nej, det er mit liv og der er ting, jeg skal nå at opleve og der er dit og dat…” Siger du, at vi selv vælger, hvordan vi vil være? ”Ja, sådan har jeg det også med folk, der lever i et forhold, hvor den ene part er meget jaloux. Det ødelægger kun, der er intet godt i det. Jeg har fandeme været i terapi en del gange. Der har været meget, jeg har syntes, jeg skulle lave om ved mig selv. Jeg synes ikke, man skal finde sig i bitterhed, jeg synes ikke man skal finde sig i jalousi. Det er sådan nogle ting, som jeg synes, man må arbejde med og som man må udrydde. Man skal selvfølgelig ikke fortrænge følelser og man må også godt sige, at man er pisse jaloux. Men bitterhed er en hæmsko for en selv. Duer ikke. Jalousi vil smadre dit forhold. Så du må tage kampen op med den.” Nogle kapitler har været hårde at skrive Er du kommet i tanke om mere og mere under processen med at skrive bogen? ”Ja, både og. For jeg er jo sprunget i det. Der har selvfølgelig været nogle kapitler, hvor jeg har gået længe rundt. Og der har været kapitler, som har været

Sweethearts i 25 år Pernille Højmark og Sweethearts har igennem 25 år tilført musikbranchen et gran salt og bevist at folkelighed og livsglæde ikke er forbeholdt den lavest mulige fællesnævner. Igennem 8 CD- er og mere end 1.500 live jobs, har Sweethearts givet publikum en mulighed for at slippe den indre festtrold løs i alle regnbuens farver og bandet formår igen og igen at efterlade publikum med en fornemmelse af at have fået mere end de kom efter. Læs mere og se fede fotos på www.sweethearts.dk

hårde at skrive og som lige sådan væltede mig et par dage efter, men sådan skal det være. Det skal også gøre lidt ondt, ikke. Man oplever tingene igen, når man husker og skriver om det. Grønland – det tog mig lang tid. I starten sagde jeg til forlaget, at jeg ikke ville skrive det selv og så kunne jeg alligevel mærke, at der jo ikke var andre end mig, der kunne skrive om det. Forlaget har så hjulpet mig med struktur og med at tage bandeord ud. Så det er mig selv, der har skrevet den. Og det er jeg selvfølgelig pisse stolt af.” Kan din søster genkende dine beskrivelser? ”Ja, det kan hun godt og hun har også anerkendt, at jeg havde et behov for at skrive denne bog.” Tror du, der er mange, der genkender noget i din beskrivelse? ”Ja, jeg har faktisk ikke mødt nogen endnu, som ikke er gået i gang med at snakke om deres egen barndom.”

STOP åreforkalkning og undgå blodpropper Cardiolab er Danmarks førende speciallægeklinik for åreforkalkning og forebyggelse.

Se mere på www.cardiolab.dk

Pernille Højmark bor i udkanten af København i Valby sammen med sine to hunde, Rumba Jensen og Divan.


8

Nyt på disken B-vitaminer er vigtige for kroppens celler B-vitaminer er vigtige for nervesystem, hud, hår, lever og kredsløb. B-vitamin er dog ikke kun et enkelt vitamin, men er en hel familie bestående af 17 vitaminer, hvor de mest kendte er thiamin B1, riboflavin B2, niacin B3, pantotensyre B5, pyridoxin B6, biotin B8 samt B12 og folat. B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten og er særligt nødvendigt, når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel. B12vitamin er derudover nødvendigt for nervernes vedligeholdelse og nydannelse. De vigtigste naturlige kilder til B12 er magert kød, mejeriprodukter og ost, æg og fisk. Primært vegetarer risikerer mangel på B12, fordi det ikke forekommer i ret mange vegetabilske madvarer, men også en ensidig kost typisk hos ældre, sygdom, alkoholisme og visse typer medicin kan medføre B12vitamimangel. B1-vitaminmangel kan resultere i beriberi. Især i Asien er den klassiske kostbetingede mangelsygdom udbredt. Den forårsages af langvarig mangel på B1, og er især udbredt blandt personer, der lever af polerede ris, og har et fysisk krævende arbejde. Hvis man har en formodning om, at man fx på grund af kosten ikke får nok B-vitamin, kan man supplere med et kosttilskud. Total B fra BiOrto er et stærkt Bvitamin præparat med alle de nævnte B-vitaminer i optimal styrke og indbyrdes forhold. Total B bliver produceret hos Douglas lab. i Pittsburgh i USA og er specialdesignet i USA i forhold til dansk lovgivning og er under kontrol af den danske Lægemiddelstyrelse. Læs mere på: www.avogel.dk

Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit Kræftpatienter taber sig ofte og nogle taber sig alt for meget. Ernæring har imidlertid stor betydning for, at den enkelte kan bevare eller genvinde sin funktionsevne og med den rette ernæring kan livskvaliteten bevares eller forbedres. Nu er der heldigvis udkommet en fin, gennemarbejdet og inspirerende bog, ”Kræft & Ernæring”, der omhandler betydningen af ernæring til den småtspisende kræftpatient. Forfatterne ved, hvad de taler om, idet Mette Borre er klinisk diætist, der til hverdag arbejder med småtspisende patienter, kræftpatienter og deres ernæring, og Line Dam Bülow er økonoma samt klinisk diætist, som de sidste ti år har arbejdet med ernæring til den kræftsyge patient. ”Kræft & Ernæring” giver en fremragende og værdifuld viden om energi og energibehov, protein, kulhydrat, fedt, vitaminer, mineraler, kosttilskud, ernæringsdrikke og ernæringspræparater, men også om spiseproblemer fra halsbrand til diarré, ernæring og livskvalitet samt om fysisk aktivitet. En stor del af bogen er tilmed opskrifter på nærende retter til morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider –

alle med angivelse af energiindholdet. Opskrifter og forslag er meget appellerende, inspirerende og appetitlige og de ledsagende fotos er udpræget lækre og delikate i al deres enkelhed. Den småtspisende skal indlysende nok ikke spise groft, grønt og fedtffattigt, men mad med et højt indhold af energi og protein. I ”Kræft & Ernæring” finder man stort set al den viden, man – typisk som pårørende – har brug for. Læs mere på www. muusmann-forlag.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Tandpasta og mundplejeprodukter uden kemi Mundplejeprodukter er som oftest fyldt med kemi og unødvendige indholdsstoffer. Men der findes alternativer, som ikke indeholder disse stoffer og alligevel er fuldt på højde med traditionelle mundplejeprodukter. Dentaforce tandpasta fra A. Vogel er naturens svar på en helt naturlig kyssefrisk ånde. Den velsmagende tandpasta indeholder en lang række urter: Echinacea purpurea også kendt som rød solhat, pebermynte der giver en dejlig frisk smag, rosmarin der har rensende virkning, ratanhia der vedligeholder et sundt tandkød og krusemynte der er rig på gavnlige æteriske olier. Urterne virker derudover rensende og opfriskende samt stimulerer på samme tid tandkødet. Tandpastaen skummer ikke, men efterlader mund og tænder rene og velplejede og giver frisk ånde, samtidig med at urterne bidrager til vedligeholdelse af god mundhygiejne: I Dentaforce-serien findes også en mundskyllevæske, så man kan undgå dårlige ånde, både i det daglige og når situationen opstår akut. For mundskyllevæsken renser blidt munden, fjerner den grimme ånde og har samtidig en dejlig frisk, men stadig mild, smag af lakrids og pebermynte med et hint af citron og salvie, der gør, at den næsten smager som slik. Dentaforce fås som skyllevæske, man kan bruge dagligt i forbindelse med tandbørstning, eller som spray, som man kan have med sig fx i tasken. Dentaforce er i øvrigt særligt velegnet til de, der gerne vil undgå fluorholdige produkter. Læs mere på: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, Muusmans Forlag.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Foto: PR-foto, A. Vogel.

Zink er nødvendigt for hud og hår Zink er et af de mineraler som vi har svært ved at få tilstrækkeligt af, hvilket bl.a. skyldes fødevarer af dårlig kvalitet samt en daglig udskillelse på op til 2 gram. Og så findes der ingen mulighed for depotdannelse i kroppen. Men zink har stor betydning og er vigtigt for cellemembraner og cellernes arveanlæg, for sårheling og for vækst, kønsmodning, hormonbalance, huden og håret. Zink indgår i en lang række enzymsystemer af betydning for omsætningen af nukleinsyrer og kulhydrater samt for stabiliteten af cellemembraner. Utilstrækkelig zinktilførsel kan medføre forsinket sårheling, hudog slimhindeforandringer samt hårtab. Zinkmangel kan desuden bl.a. medføre forandringer i øjets binde- og hornhinde, adfærdsændringer samt forringet smagssans. Zinkmangel er ikke udbredt i Danmark, men mange har lave niveauer i kroppen, hvilket kan give sig udslag i dårligere immunforsvar. Særligt når man er blevet ældre kan det være sværere at få nok zink. Kosttilskuddet har kun få bivirkninger ved overdosering, nemlig mavesmerter, men som med andre kosttilskud skal man følge anbefalingen om daglig dosis, som i dette tilfælde er en tablet om dagen. Et af de stærke mineralpræparater på det danske marked er BiOrto Zink, som bliver produceret hos Douglas lab. i Pittsburgh i USA, men er selvfølgelig under kontrol af den danske Lægemiddelstyrelse. BiOrto Zink kan købes i Matas og i helsekostbutikker samt via A. Vogels hjemmeside Læs mere på: www.avogel.dk

Næsespray med eller uden bivirkning En hyppig behandling af forkølelse og snue er næsespray med efedrin-lignende medicin, som får slimhindehævelsen til at lægge sig. De første gange, man bruger en sådan spray, giver den en umiddelbar lettelse, så man frit kan tale og trække vejret gennem næsen igen. Men nærspray af denne type har en bivirkning, idet de giver tilvænning i slimhinderne og man kan risikere, at slimhinderne kun kan fungere normalt, hvis man konstant bruger næsespray. Det har slimhinderne ikke godt af. Der er imidlertid et alternativ, som ikke har den samme bivirkning, nemlig Sinuforce næsespray med mentol. Sprayen skaber hurtigt passage i en stoppet næse, da den reducerer den opsvulmede slimhinde i næsen uden at det går udover slimhindens naturlige beskyttende funktion. Sinuforce næsespray med mentol er fremstillet af 100 % naturlige, aktive ingredienser, der alle har en afhjælpende effekt ved næsekatar, tilstoppet eller løbende næse. Næsesprayen indeholder pebermynte og eukalyptus, der holder næsen godt åben samt kamille, som har en blødgørende og beskyttende virkning på næsen og luftvejene. De milde og skånsomme ingredienser gør det sikkert at bruge næsesprayen gennem en længere periode på op til 30 dage. Læs mere på: www.avogel.dk

Tag med på en rejse og bliv klogere på din sundhed Anja Ballegaard og Zenia Santini er uddannede naturopather og arbejder sammen i deres konsulent- og rådgivningsvirksomhed Naturazin, hvor de hjælper privatpersoner og firmaer med at leve et sundere og nemmere liv fri for stress, sukkerafhængighed, energimangel, nedsat immunforsvar og mange flere livsstilsbetingede gener og skavanker, vi som moderne mennesker oplever. På baggrund af deres erfaringer og store viden har Zenia Santini og Anja Ballegaard, netop udgivet bogen ”Rejsen til sundhed”. Forfatterne tager læseren med på en personlig og faglig rejse til flere kontinenter og på besøg hos flere eksperter, der deler deres individuelle viden og erfaringer med dem. Rejsen går fra USA over London og Indien og hjem igen til Danmark, hvor al den indsamlede viden er bearbejdet og perspektiveret, så alle kan høste frugten af den nyeste stressforskning, viden om sukkerafhængighed og ældgamle ayurvediske traditioner og skoler. Bogens afsluttende Sundhedsudfordring på 8 uger samler al den nye viden og hjælper med at få styr på søvn, fordøjelse, kost, vægt, motion og stress – og med at fortsætte rejsen og blive ved med at træffe de bedste og mest naturlige valg. Læs mere på: www.naturazin.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Boost dit immunforsvar med en femdages kur Hvor de fleste dyr selv danner C-vitamin i kroppen, hører mennesket til de få arter, der ikke selv kan danne stoffet. Det skal altså tilføres udefra. Sammen med jern er C-vitamin nødvendigt for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. Denne aminosyre indgår i proteinet kollagen, der er den trækstærke bestanddel i sener, brusk, tandkød og knogler. Mangler man kollagen medfører det, at de mindste blodkar bliver skøre, og sår heler dårligt. C-vitamin har imidlertid også betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Vintersæsonen er den periode på året, hvor kulden gør os mere modtagelige, så immunforsvaret kan have brug for en hjælpende hånd til at holde stand mod det danske vintervejr. Futura Immunforsvar er så at sige en pakkeløsning, idet en unik urtekombination med C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktioner samt mindsker træthed og udmattelse. Tabletterne indeholder ekstrakt af hyldebær, den asiatiske urteplante andrographis samt echinacea og C-vitamin. Hvis man trænger til en kur til at styrke immunforsvaret anbefales det at tage1 tablet 3 gange dagligt i 5 dage. Læs mere på: www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Naturazin.

Foto: PR-foto, Futura.

9


10

TEMA

Forstå din fordøjelse Fordøjelseskanalen begynder ved munden og fortsætter gennem spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm og tyktarm til endetarmsåbningen. Men også organer som leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er en integreret del af fordøjelsens anatomi. Fordøjelsen har et soleklart formål, nemlig at nedbryde føden, så næringsstoffer kan optages og vi kan fungere og leve. Det er meget forskelligt fra individ til individ, hvor lang rejse maden kommer ud på, ligesom fødens karakter også har en betydning, men gennemsnitligt varer den mellem et og to døgn.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Spiserørsbrok

Normalt mærker man ikke meget til sin fordøjelse, i hvert fald ikke hvis man spiser uden besvær, stopper med at spise, når man ikke længere er sulten og i øvrigt regelmæssigt går på toilettet. Og sådan skal det også helst være. Problemet er, at utroligt mange mennesker – måske helt op til halvdelen af befolkningen – har en dårligt fungerende fordøjelse, lige fra luft i mave eller tarm til smerter og egentlig sygdom, som fx katar, mavesår, colitis ulcerosa eller Crohn for blot at nævne nogle få. Det kan derfor give en bedre forståelse for fordøjelsen, hvis den lange rejse føden foretager, beskrives – meter for meter. Spyt nedbryder kulhydrater En normal eller en velfungerende fordøjelse begynder allerede, når man drikker og spiser. Føden findeles i munden af tænderne og nedbrydningen af de letfordøjelige kulhydrater påbegyndes af de basiske enzymer amylase og ptyalin fra spytkirtlerne. Spyttet fugter og smører også maden, så tygning og synkning foregår lettere. Derfor er det rigtig godt at tygge maden til den nærmest glider ned af sig selv. Når man således tygger maden rigtig godt, hjælper man også fordøjelsen rigtig godt på vej, ligesom det hjælper, hvis man har synkebesvær, som plager rigtig mange. Herefter skal føden passere det 20-30 cm lange spiserør, uden at komme i ”den forkerte hals”. Svælget deler sig nemlig i struben i henholdsvis spiserør og luftrør, mens strubelåget sammen med hosterefleksen sørger for, at maden bliver ledt til spiserøret, hvor kraftige muskelsammentrækninger skubber maden gennem spiserøret til mavesækken. Tre liter mavesaft i døgnet Fordøjelsesprocessen starter straks maden er kommet ned i

Ved spiserørsbrok glider en del af mavesækken op igennem åbningen i mellemgulvet. Der er to former for spiserørsbrok: glidebrok eller paraesophagealt brok samt en kombination af begge typer. Den ene og mere milde form kaldes glidebrok. Lukkefunktionen mellem spiserør og mavesæk er nedsat og man kan få tilbageløb af syre (refluks). Nogle gange kan man også udvikle synkebesvær pga. at brokket rent mekanisk nedsætter hastigheden hvormed føden kan passere. Det paraesophageale brok er mere alvorlig, idet overgangen mellem spiserør og mavesæk forbliver på plads i åbningen i mellemgulvet, men en del af mavesækken er presset op i brystkassen ved siden af spiserøret. Tilstanden kan være smertefuld og kan give følgesygdomme. Kilde: www.hvidovrehospital.dk

mavesækken fra spiserøret gennem lukkemusklen mellem de to organer. Når maven er tom, fylder den meget lidt, men når den fyldes med mad og drikke, udvider den sig som en ballon, og de såkaldte peristaltiske bevægelser, dvs. sammentrækninger i glatte muskler i mavesækkens væg, sørger for at blande føden med fordøjelsessekreterne og føre den videre. Mavesækkens mavesaft, som der produceres op til tre liter af i døgnet, indeholder udover fordøjelsesenzymer også saltsyre, der ikke blot nedbryder føden, men også dræber eventuelle skadelige mikroorganismer. Mavesaften generer imidlertid ikke mavesækken, da den dens indvendige slimhinde og beskyttende slimlag, beskytter mavesækken mod så at sige at fordøje sig selv.

Hvis man har en normalt fungerende fordøjelse, mærker man ikke meget til sin mave eller tarmfunktion. Mange mennesker har imidlertid en dårligt fungerende fordøjelse, som kan give sure opstød, uro eller luft i maven.

Foto: Scandinavian Stock Photo.


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

11

Kulhydrat og protein fordøjes hurtigere og lettere end fedt, som er sværest at nedbryde, dvs. tager længst tid at fordøje. Det er bl.a. derfor man kan blive dårlig af at have spist for meget mad i juledagene, hvor maden ofte er mere fed end i dagligdagen.

Det er det særlige enzym pepsin, der har til opgave at nedbryde kostens proteiner i maven. Hvor nedbrydningen af kulhydrater starter allerede i munden, starter nedbrydningen af proteiner således først i maven. Når maveindholdet er blevet halvflydende sendes det videre lidt ad gangen gennem udgangen, pylorus, til den del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertarmen, som har fået sit lidt pudsige navn, da den er tolv fingre bred. Her begynder optagelsen af næringsstoffer, idet næringsstofferne går over i blodet fra tarmvæggen og enten genbruges eller sendes videre til nyrerne. Nedbrydningen af fedt starter også først i tolvfingertarmen, da fedt er sværest at nedbryde, dvs. tager længst tid at fordøje. Fedt kan nemlig kun nedbrydes ved hjælp af galde, hvilket betyder, at maveindholdet skal forbi leveren for at få galde fra galdeblæren. Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen Leveren er kroppens største indre organ og den spiller en helt central rolle i kroppens stofskifte. Det store organ har over 250 forskellige funktioner, hvoraf en af de vigtigste er oplagring af glykogen, som igen kan frigives til energi, omsætning af vitaminer og mineraler, nedbrydning af giftstoffer til uskadelige forbindelser samt genbrug af røde blodlegemer. Leveren er således i stand til at ændre stoffer, så de lettere kan udskilles, fx gøre dem mere vandopløselige, hvorved de lettere udskilles i nyrerne. Men leveren producerer også galde, som er vigtig i forhold til fordøjelsen. Galden samles i leverens små galdegange, som løber sammen til større galdegange og er forbundet med galdeblæren, der opbevarer, og koncentrerer galden. Når der er føde i tolvfingertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galde, som igen bindes til fedtstoffer i tarmen og medvirker til nedbrydning af kostens fedtstoffer og dermed optagelsen over tarmslimhinden. Bugspytkirtlen eller på latin pankreas er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken, har imidlertid også en meget væsentlig funktion i forhold til fordøjelsen i et tæt samarbejde med leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer dels omkring 1,5 liter fordøjelsessekret med enzymer som er nødvendige for at tarmen kan fordøje eller nedbryde fedtstoffer, proteiner og kulhydrater og dels producerer den hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen. Insulin stimulerer cellerne

Ringmusklen kan briste Nogle få kvinder brister så meget under fødsel, at bristningen går ned til endetarmens ringmuskel, hvilket kan medføre vanskelighed ved at holde på luft, urin og i sjældne tilfælde afføring. Bristningerne syes dog efter fødslen af jordemødre eller fødselslæger, og der syes i dag med tråde, som opløses af sig selv efter en eller to måneder. Kilder: Hvidovre Hospital og Sygeforsikringen Danmark.

til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, således at cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose. Man kan leve fint uden galdeblæren Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen er således særdeles

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com


12

TEMA

Blindtarmen er en blindtarm til blindtarmen De peristaltiske bevægelser i tyndtarmen presser indholdet gennem en lukkemuskel til første del af tyktarmen kaldet blindtarmen, som ligger i nedre højre del af bughulen. Fra blindtarmen er der et lille ormeformet vedhæng, appendix vermiformis, der er omkring 8 cm langt og en halv cm tyk. Når vi er børn er vedhængets væg fyldt med lymfevæv og har formentlig betydning for opbygningen af tarmens immunforsvar. Blindtarmsbetændelse opstår ved bakterieangreb i væggen af appendix og forekommer hyppigst i alderen 8 - 25 år. Omkring 6.000 personer får årligt fjernet blindtarmen på grund af betændelse. Kilde: www.denstoredanske.dk og www.apoteket.dk

Når man spiser, begynder fordøjelsen i munden, hvor spyttet nedbryder kulhydrater, fortsætter i mavesækken, som indeholder fordøjelsesenzymer og saltsyre, og i særlig grad finder sted i tyndtarmen, hvis vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe.

livsvigtige organer og man kan ikke leve uden leveren, men kan dog godt overleve, selv om op til 80 % af den fjernes. Man kan også leve uden bugspytkirtlen, men når kirtlen er fjernet, får man insulinmangel ligesom personer med sukkersyge. Det betyder, at man skal tage insulin flere gange dagligt. Man kan også lettere få diarré og må behandles med fordøjelsesenzymer. Til gengæld kan man leve fint uden galdeblæren, som indimellem fjernes i forbindelse med sygdom eller galdesten. Man kan efterfølgende få gener, som kan ligne de galdestenssmerter, man havde tidligere og der ses også fordøjelsesmæssige problemer i form af kvalme, opkastninger og afføringsændringer. Til gengæld er der kun tale om et lille fåtal, der får gener efter fjernelsen af galdeblæren.

dog er førstnævnte lidt kortere og tykkere end ileum. Tyndtarmens væg består af fire lag, herunder et lag med længdegående muskelfibre og et cirkulært lag af glatte muskelfibre, der gør tyndtarmen i stand til at føre de opløste næringsstoffer videre i tarmen ved hjælp af muskelbevægelser. Da tyndtarmen skal optage alle de næringsstoffer kroppen har brug for, er dens overflade enorm, nemlig ca. 200 m2 hos en voksen person. Forklaringen er, at hele tyndtarmens absorberende cellelag er tæt besat med millimeterlange, fingerlignende trevler, kaldet villi. Desuden besidder den enkelte epithelcelle 3.000-6.000 mikrovilli eller børstesøm, der er hårlignende udfoldninger af cellemembranen. Tyndtarmens epithelceller producerer ca. 1,5 liter slimholdigt sekret i døgnet samt enzymer, som medvirker til den videre spaltning af næringsstofferne inden deres optagelse. Tyktarmen er sammen med endetarmen en pølsefabrik Hvor tyndtarmens vigtigste funktion er at optage næringsstoffer fra maden, skal tyktarmen optage vand og salte fra alt det, der ikke er blevet fordøjet og optaget i tyndtarmen. Tyktarmen har store udposninger på overfladen, fordi der ligger muskulatur i tyktarmens længderetning, således at tarmen rynkes sammen, ligesom der findes et cirkulært lag muskulatur i tyktarmen. Tilsammen sørger musklerne for, at det, der er tilbage af føden, skubbes videre i tarmen med en bølgebevægelse. Denne bevægelse kaldes peristaltik. For at gøre det lettere for indholdet i tarmen at bevæge sig,

Tyndtarmen består af tre afsnit Tyndtarmens vigtigste funktion er at nedbryde føden, så den kan optages af blod og lymfe, og den består af tre afsnit, hvor det første, tolvfingertarmen, allerede er omtalt. De næste to afsnit kaldes jejunum og ileum, som begge er lange og snoede,

En god fordøjelse kræver som regel, at maven har noget at arbejde med, fx grove grøntsager og fuldkorn. En traditionel burger er almindeligvis ikke optimal kost for en god mavefunktion.


13 producerer tyktarmens slimhinde et slimlag, der samtidig beskytter slimhinden mod slid. I den sidste del af tyktarmen findes der, som en del af den normale flora, nogle bakterier, der delvis nedbryder kostfibre og det er også i den sidste del, at afføringen formes. Efterhånden som føden ryger videre i tyktarmen, tømmes resterne mere og mere for vand, bliver tyktflydende og ender i rectum eller endetarmen. Rectum, som er omgivet af en ringforløbene glat og tværstribet muskulatur, har en diameter på 2-3 cm, når den er tom, men kan udvides til mere end det tredobbelte. Tilstedeværelsen af afføring eller fæces i rectum fører til afslapning af den glatte muskulatur og dermed afføringstrang, ligesom bugpressen aktiveres. Der er normalt kun få ufordøjede føderester i fæces, der mest består af bakterier fra tyktarmen, afstødte epithelceller fra tarmvæggen, kostfibre, af vand, salt og slim. Den karakteristiske farve kommer fra galden i tyndtarmen og lugten stammer fra bakterierne i tyktarmen.

macrogol 3350, natriumbikarbonat, natriumklorid, kaliumklorid

- virker ved hjælp af vand

Behandler forstoppelse nænsomt

Fordøjelse kræver energi og kan forstyrre søvnen De fleste mennesker har erfaret, at mangel på søvn kan give en dårlig fordøjelse. Det giver indirekte et fingerpeg om, at kroppen også fordøjer, når man sover. Lider man omvendt af søvnløshed, kan lidt mad i maven øge træthedsfornemmelsen og give en øget ro. Men spis aldrig et stort måltid lige før sengetid. Det skader fordøjelsessystemet og kroppens balance. At lægge sig med maven fuld af mad kan være ubehageligt og kræve et stort energibehov til fordøjelse og det kan ødelægge søvnen. Det er bedst at afslutte store måltider mindst fire timer før, man skal sove, men man bør også være opmærksom på, at proteinrig kost er sværere at fordøje, og at proteinrig mad indeholder aminosyren tyrosin, der øger hjerneaktiviteten.

Har dlet i an beh oppelse år 5 t 1 s for e end mer

Galdeblære og galdesten

Næsten alle hvirveldyr (dyr der har en rygrad/rygsøjle) har i øvrigt en galdeblære. Der er dog nogle undtagelser – fx har heste, rådyr og rotter ingen galdeblære. Kilde: www.netdoktor.dk

MOVICOL® er et hvidt pulver, der opløses i et glas vand og tilfører vand direkte til afføringen – derefter klarer kroppen resten selv. MOVICOL® virker inden for 1–2 dage. MOVICOL® fås som håndkøbsmedicin på apoteket

MVC12MSENOR043

Galdesten dannes hovedsageligt i galdeblæren og giver typisk først smertefulde symptomer, hvis en galdesten kiler sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren. I Danmark får cirka hver femte kvinde og hver tiende mand galdesten, men kønsforskellen falder dog med alderen. Man mener, at den store hyppighed af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil.

MOVICOL® Osmotisk virkende afføringsregulerende middel indeholdende macrogol 3350, natriumbikarbonat, natriumkloridogkaliumklorid. Indikation: Behandling af kronisk obstipation. Refraktær obstipation: opløsning af retineret fæcesicolonog/eller rectumverificeret ved lægeundersøgelse af abdomen og rectum. Dosering og indgivelsesmåde: Kronisk obstipation: Voksne: 1-3 breve dagligt afhængigt af individuelt respons. En behandling varer normalt ikke længere end 2 uger, men kan gentages om nødvendigt. Refraktæro bstipation: Voksne: 8 breve indtaget over 6 timer, opløst i 1 liter vand. Behandling varer normalt ikke længere end 3 dage. Patienter med nedsat hjertepumpefunktion: Ved behandling af refraktær obstipation bør dosis fordeles således, at der ikke gives mere end 2 breve indenfor en time. Administration: Før anvendelses kan hver poses indhold opløses i 125 ml vand. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da erfaringen med behandling af børn er utilstrækkelig. Patienter med nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig. Kontraindikationer: Gastrointestinal obstruktion eller perforation. Akutte kirurgiske abdominale tilstande såsom akutappendicitis. Morbus Crohnogcolitis ulcero samed betydende sygdomsaktivitet. Toksiskmegacolon. Overfølsomhed overfor de aktive stoffer eller overfor ét eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtigheds regler vedrørende brugen: Årsagen til obstipationen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for laksantia. Diagnosen refraktær obstipation bør bekræftes ved klinisk eller radiologisk undersøgelse af abdomenogrectum. Hvis patienterne udvikler symptomer, dertyder på ændringer af væske/elektrolytter(f.eks. ødemer, kortåndethed, øgende træthed, dehydrering, hjertesvigt, behov for yderlige rediuretika), skal MOVICOL® seponeres med det samme, og elektrolytterne skal måles. Interaktioner: Det er muligt at absorptionen af andre lægemidler kan være reduceret ved anvendelsen af MOVICOL®. Der har været enkeltstående rapporter med nedsat effekt af nogle lægemidler, f.eks. antiepileptika der blev givet samtidigt. Graviditet og amning: Graviditet: Der er ingen erfaring med anvendelse af macrogol 3350 under graviditet. Dyreforsøg har ikke vist teratogene virkninger. Damacrogol 3350 kunabsorberesi ringe grad, kan administration til gravide kvinder overvejes efter vurdering af risici og fordele. Amning: Erfaring savnes. Da macrogol 3350 kun absorberes i ringe grad, må risikoen for bivirkninger hos det ammede barn anses for at være ringe. Bivirkninger: Meget almindelige: Mavesmerter, mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, borborygmi, flatulens. Almindelige: pruritus, hovedpineperifertødem. Ikke almindelige: Udslæt, dyspepsi, abdominaludspiling. Megetsjælden: Allergiskereaktioner, inkluderetanafylaksi, angioødem, dyspnø, erythem, urticariaogrinit, analirritation. Udlevering: HF. Tilskud: Ikke tilskudsberettiget, men der kan søges om individuelt tilskud. Læs altid produktinformationen grundigt før brug af medicinen. Husk altid at kontakte lægen eller apoteket i tvivlstilfælde. MOVICOL® pulvertiloralopløsning, 8 stk. Vnr. 530162 vejl. udsalgspris kr. 50,80, ikke fastpris, 20 stk. Vnr. 014852 vejl. udsalgspris kr. 108,40 ikke fast pris. 50 stk. Vnr. 530188 vejl. udsalgspris kr 240, 30 ikke fast pris. 100 stk. Vnr. 015461 vejl. udsalgspris 397,70 ikke fast pris, MOVICOL® Chokolade 20 stk. v.nr. 194534, vejl. udsalgspris108, 40 ikke fast pris, 50 stk. v.nr. 375556, vejl. udsalgspris kr 240,30. Forkortet udgave af det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som kan rekvireres hos Norgine Danmark A/S, tlf. 33 170 400. Januar 2012. MVC12MSENOR003

Nu d me også desmag a l o chok


14

TEMA

Danskerne har vrøvl med maven Over halvdelen af danskerne har maveproblemer typisk i form af luft i maven, oppustethed og diarré. Forklaringen er nøjagtig den samme, som gælder for livsstilssygdommen diabetes: Det moderne og fortravlede menneske spiser forkert og får for lidt motion – til trods for at den engelske kirurg Dr. Denis Burkett allerede tilbage i de tidlige 70’ere undersøgte en stor gruppe afrikanere og dokumenterede , at et stort indhold af grove kulhydrater og fibre i grønsager og fuldkorn, er nøglen til at rette op på det skrantende kollektive helbred i den industrialiserede verden. De gode råd følges bare ikke.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Dyspepsi – dårlig fordøjelse

Mavesundheden blandt danskerne har aldrig været værre. Det sættes der en tyk streg under i den seneste af utallige undersøgelser, der tilmed er dansk og kommer fra analyseinstituttet Zapera udført for Cultura Videncenter. Undersøgelsen sætter samtidig tal på de traditionelle maveproblemer. I dag er det således mere end halvdelen af danskerne, der oplever problemer med maven i ny og næ, ligesom mere end hver femte af os ofte har vrøvl typisk med luft og uro i maven, oppustethed og diarré. Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet i København, siger: ”Det er ikke rar læsning, eftersom det er indiskutabelt, at maveproblemer går ud over både vores fysiske og psykiske velbefindende. Den danske undersøgelse viser, at mere end 40 procent af mennesker med maveproblemer siger, at de bliver mindre fysisk aktive og mere irritable i dagligdagen. Andre hyppige konsekvenser er derudover forringet koncentrationsevne og kvalme, og når

Ordet dyspepsi betyder dårlig fordøjelse, men bruges som en samlet betegnelse for en række uspecifikke symptomer fra mavesæk og tolvfingertarm. Over en fjerdedel af den danske befolkning vil i løbet af et år opleve at have dyspepsi. Heraf vil kun en lille del søge læge. Dyspepsi kan skyldes en lang række tilstande eller sygdomme af vidt forskellig oprindelse og alvorlighed. I mange tilfælde skyldes dårlig fordøjelse blot en kost, der indeholder for få kostfibre. Oftest er tilstanden derfor harmløs . Symptomer, der kan betegnes som dyspepsi, er ofte ukarakteristiske, ofte måltids relaterede og er lokaliseret til øverste del af maven: Dyspepsi ytrer sig både som periodevise eller konstante smerter, men for det meste blot i følelse af ubehag, typisk oppustethed, kvalme, sure opstød og halsbrand. Kilde: Sundhedsguiden.dk

man har det sådan, får det stor indvirkning på, hvorvidt tarmsystemet fungerer hensigtsmæssigt.”

permanent make-up Er du cancer patient, alopecia ramt eller vil du blot forskønnes? • Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up / naturlig skønhed. • Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver. • Vi kommer også i andre byer. • Vi bestræber os på at udføre et naturligt look, som er tilpasset din stil, temperament og alder. • Vi har et bredt farve udvalg.

Vi har erfaringen... Ring til Bente Jensen tlf. 20 16 86 27, Elite Linergist®

Hestedamsgade 11 8700 Horsens Tlf. 7561 1544 www.klinikvisage.dk

Mangel på sund mad – og sund fornuft Men sundhedskampagner eller ej. Danskerne som flertalsgruppe bliver ved med at spise usundt. Statistikkerne viser, at der spises stadig mere fed, raffineret og sukkerholdig kost. Og det igen betyder, at maven ikke får nok at arbejde med og at det som den får samtidig er længere om at passere gennem mave-tarmsystemet. Det er et problem, eftersom kroppen skal have en jævn tilførsel af næringsstoffer for at opbygge sit væv, og for at erstatte udslidt væv med nyt. ”I den ekstra tid, den usunde mad ligger inde i tarmen, suger den en masse væske ud af maden. Det gør, at maden bliver for fast og kan sætte sig som en prop i tarmen med følger som luft i maven, forstoppelse, mavesmerter, diarré og i værste fald betændelse. Derfor er det meget vigtig at drikke rigeligt med vand,” siger Preben Vestergaard Hansen og fortsætter: ”Nøglen til at få has på den dårlige mave er altså for flertallets vedkommende at spise den rigtige mad og at dyrke motion. Den britiske kirurg Dr. Denis Burkett undersøgte allerede i de tidlige 70’ere de dengang ’ikke-vestliggjorte’ mennesker, og fandt ud af, at de havde en meget hurtigere transittid for madens passage gennem tarmsystemet. Den opdagelse var med til at starte diskussionen om fibre. For det viste sig, at et stort indhold af grove kulhydrater i form af grønsager og fuldkorn var den helt rigtige metode til at rette op på det skrantende kollektive helbred i den industrialiserede verden. 80-90 procent af afrikanernes fødeindtag bestod faktisk af grove kulhydrater og fibre med positiv effekt på diabetes, tyktarmskræft og mavesår.” Inaktivitet og tabuer Men udover den forkerte kost spiller danskernes stadig mere inaktive livsstil – her oversat til for lidt motion – altså også en væsentlig rolle i at maven ikke fungerer:


TEMA

Fordøjelsessystemet Forskningen har for længst fået tjek på fordøjelsessystemet og dets betydning. Sundhedsguiden.dk fortæller, at :fordøjelsessystemet er opbygget af en muskulatur, der bortset fra muskulaturen øverst i spiserøret og i endetarmens lukkemuskel, ikke kan styres med viljens kontrol. Muskulaturens påvirkes derimod via et automatisk reguleret nervesystem, som til et hvert tidspunkt er påvirket i relation til systemets yderpunkter. Yderpunkterne for dette system er maksimal stresshormon og maksimal antistresshormon påvirkning. Og hele fordøjelsessystemet og dermed også afføringssystemet fungerer bedst på antistresshormon systemet. For mange er det som nævnt et velkendt fænomen at holde på afføringen i specielle situationer. Men gør man det for tit, påvirkes den automatisk regulerede funktion negativt. Samtidig kan man påvirke den automatiske funktion ved at bruge viljemæssig

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”På det moderne arbejdsmarked bliver det mere og mere udbredt, at man sidder ned hele tiden. Men det betyder, at kropsvægten skaber et stort, lodret pres på vores bagdel og bækken – og dermed på mave-tarm-systemet. Og sådan et pres er i det lange løb med til at gøre vores mave-tarm-system ustabilt og ineffektivt. Besøg på et fitnesscenter gør det ikke alene, så for at vende tilbage til arbejdsmiljøet, kan jeg kun være tilfreds med, at det bliver stadig mere almindeligt, at folk står op ved hæve og sænke skriveborde, ofte fordi de har problemer med ryggen. Men tillægsgevinsten er faktisk, at mave-tarm systemet ikke presses unødigt. Endelig spiller toiletkulturen i Danmark også en stor rolle. Mange har en tendens til at holde sig, fordi de eksempelvis ikke kan lide at bruge toilettet på offentlige institutioner og på arbejdspladsen. Toiletbesøg er desværre stadig meget tabubelagt at bringe på banen og sætter derfor nogle uheldige følelser i spil.”

Dårlig fordøjelse ytrer sig både som periodevise eller konstante smerter, men for det meste blot i følelse af ubehag, typisk oppustethed, kvalme, sure opstød og halsbrand.

BESVÆR MED MAVEN? · ODET I BL

H

J

du?

L

E

15 g Sy lliFlor ® om dag en give r Psylliu m husk de fi bre, der kan hjælpe til at sænke ko indhold lesterolet i blo det.

K

D

Vidste

S

T I L AT S Æ N

ET

M HUSK

ER

Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fiberindhold.

LIU

LP

hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

S

YL

Æ

SylliFlor

®

P

TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

K

OL

EST

E ROLI N

DH

O

Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på biodanepharma.com

15


16

TEMA Udover sund kost anbefaler eksperterne altså også rigelig med motion, og det er fordi man ved, at motion øger tarmmuskulaturens funktion. Har man kosten og motionen på plads og der alligevel er problemer med maven, må man ty til eksempelvis egentlige afføringsmidler. Gode erfaringer viser, at kan man bruge urter og urtete til at afhjælpe problemet. De egentlige afføringsmidler kan groft delt op i midler, der ændrer tarmindholdets konsistens og midler, der påvirker tarmvæggens muskulatur. De midler, der ændrer tarmindholdets konsistens, kan igen deles op i to forskellige grupper, idet den ene gruppes virkning formidles gennem udsondring af tarmvægsvæske og den anden ved at holde på tarmindholdets væske via uabsorberbare indholdsstoffer. Danskerne spiser trods sundhedskampagner mere og mere fed, raffineret og sukkerholdig kost, hvilket afstedkommer mave- og tarmproblemer i stort omfang.

kontrolleret bugmuskulatur, når man skal af med afføringen. Her presser man med andre ord afføringen ud. Men hvis det sker for tit, øges trykket i bugen og dermed trykket i venesystemet. Det igen giver risiko for hæmorider. At holde afføringen tilbage kan altså medføre en ond cirkel, som betyder, at tiden for passage af indtaget føde gennem hele fordøjelsessystemet øges. Som skrevet betyder det også, at afføringen drænes for vand og at den bliver hård. Afføringsmidler For at kunne føre afføringen i gennem tyktarmen skal muskulaturen fungere hensigtsmæssigt. Det betyder, at den ikke må være for krampagtig – kendetegnet typisk ved afføring med en lille diameter. Det er nemlig en fordel for tarmmuskulaturen, når tarmindholdet har en stor volumen.

Kostfibrenes betydning Kostfibre er vigtige både for sundheden og for fordøjelsen. Kostfibrenes funktion er nemlig at binde maden sammen og give hele fordøjelsesprocessen den hastighed, der skal til, for at kroppen får den nødvendige tid til at trække næringsstofferne ud af maden og ind i blodbanen. For at være optimal skal kosten både indeholde fordøjelige og ikke fordøjelige kulhydrater samt fedt og protein. Og de ikke fordøjelige kulhydrater får man via kostfibre De gode kostfibre er heldigvis lette at få – de findes i alle grove kornprodukter som groft brød, rugbrød, groft knækbrød, havregryn, usødet müsli og grove grøntsager som rodfrugter, kål og bælgfrugter (både friske og tørrede som bønner, kikærter og linser). Pasta og ris kan også indeholde gode kostfibre, men kun hvis man vælger de grove varianter som parboiled ris og fuldkorns pasta. Kilde: Sundhedsguiden.dk


TEMA

Et godt liv med stomi starter med maden For alle – også stomister – gælder, at man skal spise sundt og varieret. Et godt helbred behøver nemlig daglig næring fra kulhydrater, proteiner og fedt, fordi de tilsammen giver den afgørende energi til et godt liv med ’pose på maven’. Altså et liv, hvor man kan leve stort set uden forhindringer også i sit arbejds- og fritidsliv. Stomiforeningen COPA rådgiver derfor her om kost og stomi. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk De 8 kostråd

De fleste stomi-opererede kan i princippet spise det samme som før stomien, bare de har en skærpet opmærksomhed på vigtigheden af at spise varieret. Kroppen – og dermed et godt helbred med god energi – er nemlig helt afhængig af den rette dosering af kulhydrater, proteiner og fedt. Hvis man hver dag får kød eller fisk, mejeriprodukter, grøntsager, frugt, mel, brød, sukker, væske og en vitaminmineraltablet, er man rimelig sikker på, at man har dækket sin krops behov. Som en tommelfingerregel kan man også sige, at det ganske enkelt gælder om at følge de 8 kostråd, som til stadighed anbefales alle danskere. Det er desuden en god idé at spise varieret og spise mange små måltider, gerne fem-seks om dagen, fordi maden udnyttes bedre. Man skal spise langsomt, tygge maden grundigt og drikke rigeligt med vand til, fordi det forebygger mavekneb og/eller forstoppelse. Via den viden, man har fra en lang række kost- og ernæringseksperter, anbefaler COPA, at maden indeholder mindre end 10 procent kulhydrat i form af sukker; 45-50 procent kulhydrat i form af brød, mel, gryn, kartofler, grøntsager, frugt, mælk, mm.; 30-35 procent fedt og 10-15 procent protein. Samtidig er et voksent menneskes behov for væske mindst to liter om dagen – og her skal man huske på, at alkohol, øl, kaffe og te er vanddrivende. Det bedste man kan drikke er faktisk derfor rent vand. Luft i maven Som stomiopereret er man i starten meget opmærksom på lyde fra stomien, og den mindste rumlen i posen vil nærmest opleves som et tordenskrald, mens omgivelserne knapt bemærker noget. Samtidig er det en kendsgerning, at omkring 70 procent af den luft, der er i tarmen, er luft, som sluges, når man taler og tygger. Faktisk er det kun en lille del luft, der dannes i tarmsystemet. Alle mennesker danner dog luft i tarmen, men det er godt at vide, at nogle fødevarer giver mere luft end andre – fx kål, broccoli, porre, løg og bælgfrugter, da de indeholder svovlholdige forbindelser. Det kan reduceres ved, at man koger disse fødevarer og kasserer kogevandet. Slik, der er sødet med sorbitol, danner også meget luft. Det samme med drikkevarer som danskvand, sodavand, øl og mousserende vin, fordi de indeholder kulsyre. Og hvis man ryger, tygger tyggegummi, knaser bolsjer eller slubrer varme supper, sluger man også en masse luft, der kun kan komme ud som opstød eller via stomien. Diarré Diarré kan opstå af flere grunde: Medicin, fx penicillin, misbrug af afføringsmidler, allergi og sygdom. De fleste har prøvet at få en maveinfektion, hvor årsagen er bakterieangreb, og her skal behandlingen selvfølgelig være

• Spis frugt og grønt – 6 om dagen • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen • Spis kartofler, grove ris eller fuldkornspasta og groft brød hver dag • Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager • Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød • Spis varieret og bevar normalvægten • Sluk tørsten i vand • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

rettet mod bakterien. Er årsagen til en diarré derimod, at man har spist for meget af en eller flere fødetyper, der har tendens til at fremprovokere en tynd afføring, kan man jo let tage sine egne forholdsregler. Man skal ganske enkelt undgå eksempelvis fed kost, pærer, blommer, svesker, kirsebær, konserveret frugt, appelsinjuice, sukker og sødede drikkevarer i større mængde. Det samme gælder kakao, øl og alkohol, rå grøntsager, rå frugt, figner og stærkt krydret mad. Hvis uheldet alligevel er ude, ved eksperterne en del om, hvad der modvirker diarré. Det handler typisk om bananer, ris, kartoffelmos, grød, tvebakker og ristet brød. Og man skal undgå stegt mad indtil til problemet er overstået. Mens det stadig står på, kan man for at genopbygge tarmens normale balance, spise A38, cultura eller yoghurt. Mange tror fejlagtigt, at man ved diarré bør mindske væskemængden, men det forholder sig faktisk modsat. Man taber megen væske ved diarré og skal derfor drikke mere end sædvanligt. Her kan man for eksempel drikke bouillon, der indeholder natrium, kirsebærsaft der indeholder kalium, te med sukker og rismelsvælling med lidt salt.

Grøntsager, kartofler, fisk og ris udgør et fint afbalanceret måltid, som anbefales alle, hvad enten man er stomist eller ej.

17


18

Nyt fra sundhedssektoren Genoptræning på Montebello i Spanien Montebello i Spanien er under loven om frit sygehusvalg, hvorfor alle patienter med behov for genoptræning kan komme der. Det er dog udelukkende hospitalslæger, speciallæger eller praktiserende læger, der kan henvise patienter til et 3-ugers genoptræningsophold. På Montebello er der fysioterapeuter og ergoterapeuter, som træner med patienterne og for tiden er der 5 forskellige genoptræningshold: Knæholdet er for patienter, der har fået et kunstigt knæ, og hvor forløbet har været kompliceret. Hofteholdet er for patienter, der har fået en kunstig hofte, og hvor forløbet ligeledes har været kompliceret. Rygholdet er for patienter, der har fået foretaget en kompliceret rygoperation. Det optimale tidspunkt for opholdet på Montebello afhænger af, hvilken type operation der er tale om. Gigt- og specialholdet er for en gruppe patienter, der har forskellige sygdomme, bl.a. leddegigt med akut forværring, patienter der har haft komplicerede brud og patienter der har fået amputeret et ben. Og endelig er neurologiholdet for patienter med en sygdom i hjernen, fx et slagtilfælde, eller patienter der har sclerose med nyligt attak. Neurologiholdet er endvidere for parkinsonramte, der er forholdsvis nydiagnosticerede og som ikke tidligere har været på Montebello. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Bedre scanningsoplevelse med lyd og lys i Hillerød Den nye MR-scanner i Billeddiagnostisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød leverer ikke kun et skarpere billede, men er også større og udstyret med lyd- og lysprogrammer, der gør det til en mere behagelig oplevelse at blive undersøgt. Den nye MR-scanner er nu testet færdig og er ved at være kørt ind i den daglige rutine efter den blev stillet op i maj. Scanneren er den fjerde MR-scanner i Hillerød, og adskiller sig fra de tre andre blandt andet ved, at der er mere plads i selve scanningsrøret, så selv større patienter kan ligge behageligt. Derudover er scanneren også udstyret med ni forskellige lyd- og lystemaer, der i selve scanningsrummet er med til at skabe en rolig og afslappende atmosfære for patienterne. Noget der har betydning for den tredjedel af patientgruppen, der oplever en form for klaustrofobi i forbindelse med scanningen. Graden af patienternes klaustrofobi spænder fra mildt ubehag til så voldsom klaustrofobi, at man trods beroligende medicin ikke kan gennemføre en scanning. Med den nye scanner har Billeddiagnostisk Afdeling allerede oplevet, at patienterne virker mere rolige og afslappede, og det forventes at den nye scanner vil kunne gøre en række scanningsforløb hurtigere og mere behagelige. Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Foto: Mette Bersang.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

110 genetiske risikofaktorer forbundet med udvikling af sclerose ”Vi kender fortsat ikke årsagen til, at nogle mennesker får sygdommen multipel sclerose, men vi har fundet frem til 110 genetiske varianter, der hver for sig kan rumme risici for at udvikle sygdommen. I dag kan vi fortsat ikke behandle 2/3 af patienter med MS, men de nye resultater fra den største genetiske undersøgelse på området, der netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift ”Nature Genetics”, styrker mulighederne for, at forskere og industri i samspil kan udvikle nye former for medicin,” siger klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. Annette Bang Oturai fra Dansk Multipel Sclerose Center - en del af Neurologisk Klinik på Rigshospitalet. ”Udover at have fundet 48 nye genetiske variationer,

der har betydning for opståen af multipel sclerose, har vi fået bekræftet, at der er en sammenhæng og et genetisk fællesskab mellem sygdommen og en række andre kendte auto-immune sygdomme fx inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Chron og Colitis Ulcerosa. Kendskabet til de nye genvariationer har givet os vigtig viden om de immunologiske signaleringsveje, der spiller en rolle for opståen af sygdommen og herigennem mulighed for at kunne udvikle ny medicin til behandling. Man skal nemlig kende de biologiske mekanismer bag en sygdom for at udvikle ny effektiv medicin i et samspil mellem forskere og industri.” Kilde: www.rigshospitalet.dk


Foto: Photocure ASA.

Hurtigere diagnose og behandling af blærekræft Forskerne på Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital er i løbet af de sidste år lykkedes med at flytte diagnostik og behandling af blærekræft fra operationsgangen til ambulatoriet til gavn for patienterne. Ved hjælp af et fluorescerende stof, der sprøjtes op i blæren, bliver det muligt at se kræftceller i blæren på et tidligt stadie. Samtidigt har de forbedret den metode, der bruges til at tage vævsprøver i ambulatoriet, så man får en mere sikker diagnose. Det er vigtigt at opdage alle former for kræft så tidligt som muligt, og i dag finder lægerne også ganske små blærekræftsvulster i et tidligt stadie. Mens større svulster kræver, at patienten skal indlægges og på operationsbordet, så kan de mindre svulster, der ikke vokser dybt i blærevæggen, fjernes i ambulatoriet, mens patienter kun er lokalbedøvet. Det sker ved hjælp af nye fine instrumenter, som forskerne har udviklet i samarbejde med industrien. I øjeblikket er overlæge Gregers Hermann og overlæge Karin Mogensen i gang med et forskningsprojekt, der skal vise, om vævsprøver taget ved en kikkertundersøgelse i ambulatoriet giver en lige så sikker diagnostik med vævsprøver, der tages under bedøvelse. Der gennemføres ca. 8.000 operationer i fuld bedøvelse for blærekræft om året i Danmark og omkring 15.000 danskere er i løbende kontrol for blærekræft. Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Kræftpatienter får 3000 volt Aalborg Universitetshospital kan som de første og eneste i Danmark forlænge livet for kræftpatienter med en avanceret behandling, der via elektrisk strøm svitser kræftcellerne væk. Metoden kaldes ”elektroporation” og går ud på, at man placerer elektroder på huden ned til det angrebne område og sender strøm på 3000 volt af sted i takt med hjerterytmen. Det slår de nærmeste kræftceller ihjel, men efterlader blodårerne intakte. ”Patienter, der modtager behandlingen, har uhelbredelig kræft. Behandlingen kan ikke helbrede patienterne, men vil kunne forlænge deres liv med adskillige måneder. Jeg har kendskab til patienter, som stadig er i live 80 måneder efter elektroporationbehandlingen,” fortæller professor Ole Thorlacius-Ussing. Samtidig muliggør den nye behandling, at patienterne slipper med at skulle igennem en meget mildere kemobehandling. ”Patienterne er allerede svækkede. Med elektroporation sparer vi dem for gener som kvalme, hårtab og så videre – alt dét, der følger med en skrap kemobehandling, som vi oven i købet af erfaring ved ikke er særlig effektiv hos denne type patienter,” siger Ole Thorlacius-Ussing. Ole Thorlacius-Ussing og hans kolleger har været i Uppsala i Sverige for at blive oplært til at udføre elektroporation. Elektroporation kan også bruges til at behandle såkaldte ”dattersvulster” fra kræft i tyk- og endetarm. Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gentofte Hospital er et af de sikreste hjertehospitaler Et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser, at det er langt mere sikkert at få indopereret en pacemaker på hospitaler, som foretager mange operationer. Konkret viser undersøgelsen, at hvis et hospital laver over 800 pacemaker- og såkaldt hjertestarteroperationer (ICD-enheder) årligt, så falder risikoen for komplikationer. Gentofte Hospital er med næsten 900 årlige operationer det hospital i Østdanmark, der foretager flest, mens Aarhus Universitetshospital med ca. 1.200 årlige operationer foretager flest på landsplan. Ifølge undersøgelsen opstår der fra 50 til 100 procent flere komplikationer på de hospitaler, der laver under 750 operationer af pacemakere og ICD enheder. Ledende overlæge og professor på Hjertemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Jan Skov Jensen, er ikke overrasket over resultatet og siger: ”Undersøgelsen viser, at sikkerheden stiger, jo flere gange en afdeling foretager den samme type operation. På Gentofte Hospital, hvor vi foretager mange pacemaker- og ICD- operationer, overbrændinger af rytmeforstyrrelser, samt kranspulsåreundersøgelser og ballonudvidelser, har vi en meget høj ekspertise inden for disse områder. Vi har nogle meget strømlinede patientforløb og vores forekomst af komplikationer er derfor meget lav.” Rigshospitalet og Odense Universitetshospital foretager også et højt antal operationer årligt. Kilde: www.gentoftehospital.dk

Blodprop på trods af blodfortyndende medicin Patienter med tidligere blodprop i hjertet har overaktive blodplader og danner blodpropper, som tager længere tid at nedbryde sammenlignet med patienter, som ikke tidligere har haft en blodprop. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. I studiet indgik 177 patienter med åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, hvoraf 116 tidligere havde fået en blodprop i hjertet trods behandling med hjertemagnyl. Hjerte-kar-sygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, og hvert år rammes omkring 10.000 danskere af en blodprop i hjertet. For at forebygge nye blodpropper får patienter med tidligere blodprop i hjertet livslang blodfortyndende behandling med hjertemagnyl, der hæmmer blodpladerne. Blodplader er celler i blodet, der er vigtige for blodets evne til at kunne størkne. Selvom behandlingen er effektiv og veldokumenteret, oplever nogle patienter alligevel at få nye blodpropper. Resultaterne fra dette studie viser, at det kan være relevant at måle effekten af hjertemagnyl for at identificere patienter med øget risiko for ny blodprop i hjertet. Studiet viser, at dette kan gøres ved at undersøge blodpladernes evne til at klumpe sammen, samt – som noget helt nyt – muligvis også ved at undersøge strukturen i blodpropperne, og hvordan de nedbrydes. På sigt er håbet, at det kan forbedre behandlingen af den enkelte patient. Men indtil videre er anbefalingerne for anvendelse af blodfortyndende behandling fortsat uændrede. Kilde: www.auh.dk

Foto: Aalborg Universitetshospital.

Foto: Jesper Ludvigsen.

19


TEMA

20

Stress får hjernen til at skrumpe I den vestlige verden er antallet af stressrelaterede lidelser i eksplosiv vækst i disse år – og Danmark er ingen undtagelse. Det skaber bekymring hos videnskaben, fordi en intensiveret forskning i, hvad stress gør ved hjernen, viser, at svær stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del af den skrumper. Det medfører på den ene side risiko for depressioner og på den anden side problemer med indlæring og hukommelse hos de ramte. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Stressforeningen fortæller, at cirka 430.000 danskere har symptomer på stress stort set hver dag og at tæt mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Dertil skal lægges, at 30.000 hospitalsindlæggelser, en halv million henvendelser hos egen læge og 3.000 førtidspensioneringer om året skyldes stress og at der hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress. Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020. Stress er altså et alvorligt samfundsproblem, som koster statskassen 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Men stress er i mindst lige så høj grad et alvorligt problem for den enkelte, for tilstanden er skyld i såvel hjerneskader som fysiske smerter.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

To former for stress Videnskaben skelner mellem to former for stress: Den kortvarige og den langvarige stress. Kortvarig stress opstår akut. Et godt eksempel kan være noget så udbredt som eksamensnervøsitet. Den er ikke farlig. Faktisk mener forskerne, at moderat og forbigående stress får adrenalinet til at pumpe rundt i kroppen, hvilket skærper ens opmærksomhed, så man bliver mere effektiv. Det er den længerevarende stress, der defineres som varende fra måneder til år, som bekymrer. Alt efter det enkelte individs psyke give længerevarende stress nemlig en lang række følgesygdomme. Stress starter i hjernen. Det sker ved, at vores primitive dele af hjernen vurderer, at der muligvis er fare på færde, og udløser stresshormoner. Dette sker langt uden for vores bevidsthed, hvilket betyder, at vi muligvis slet ikke er klar over det. Forskning viser, at en særlig struktur i hjernen, den såkaldte hippokampus, skrumper ved tilstande, som er præget af en høj koncentration af stresshormonet kortisol. Og netop udskillelsen af kortisol svækker immunforsvaret og fører til et fald i antallet af infekti-

Kvinder mere stressede end mænd Adskillige undersøgelser viser, at stress i stadig højere grad rammer kvinder end mænd. Faktisk er procentfordelingen netop nu 70-30 i kvindernes disfavør. Der er flere forklaringer på den voldsomme forskel. Dels sidder flere kvinder end tidligere i ledende stillinger, dels – og ikke mindst – er alt ved det gamle, når man ser på kønsfordelingen i visse fag. Således er det stadig kvinderne, der er i overtal inden for servicefagene. Og det er et område, der er særlig hårdt plaget af stress. Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital.

onsbekæmpende blodceller og antistoffer. Samtidig er kortisol farligt, fordi det øger blodtrykket og mængden af fedt i blodet og dermed baner vej for blodpropper. Symptomer på stress De fysiske symptomer på stress er hjertebanken, hovedpine, svedeture, manglende appetit m.m. Dertil kommer de psykiske symptomer, såsom hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression. Selvom forskningen viser, at langvarig stress fører til en reducering af nerveceller i hjernen, behøver tabet dog ikke at være permanent. ”Men så skal man vel at mærke også lære og være indstillet på en effektiv og konsekvent stresshåndtering. Det sker ved at finde en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, lære at sige fra, at organisere sit arbejde bedre osv. Og så er det opløftende, at det også er muligt at stimulere væksten af de nævnte nerveceller, så man rent faktisk kan genvinde det tabte. Det gælder uanset om midlet er god motion, antidepressiv medicin eller den effektive stresshåndtering.,” sagde den tidligere formand for og stifter af Psykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach, tidligere i et interview med RASK Magasinet. Og han tilføjede: ”Det står især galt til med den arbejdsrelaterede stress. Øgede krav til effektivisering, omstilling til nye metoder og den hastigt voksende teknologiudvikling har ændret arbejdsvilkårene for de fleste. Og det er ikke kun arbejdsgiverne, der presser på. Der er en tendens til, at også arbejdstageren stiller stadig større krav til sig selv. Nogle, fordi de er perfektionister, og andre fordi de måske er bange for at miste jobbet.”

Stress rammer i stadig højere grad kvinder end mænd og kan medføre hjertebanken, hovedpine, svedeture, manglende appetit, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, irritabilitet og egentlig depression.

Stress giver stærkere smerteoplevelser Samtidig har en amerikansk undersøgelse for nylig sandsynliggjort mistanken om, at mennesker med psykisk stress har stærkere smerteoplevelser end de, som ikke lider af problemet. Forklaringen er, at den psykiske proces i hjernen, der har med stressoplevelser at gøre, kan styre strømmen af nerveimpulser op gennem rygmarven og


TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21

Selvom forskningen viser, at langvarig stress fører til en reducering af nerveceller i hjernen, behøver tabet dog ikke at være permanent.

hjernestammen, så der kommer flere eller færre smerteimpulser op til hjernebarken, hvor de bevidste smerteindtryk opstår. I undersøgelsen undersøgte de amerikanske forskere en større gruppe mænd, som alle led af de samme karakteristiske rygsmerter. Mændene blev delt i to lige store grupper og blev sammen med deres respektive ægtefæller sat til at diskutere med en psykolog i en times tid. Den ene halvdel diskuterede helt fredelige og upersonlige temaer, mens den anden halvdel af ægteparrene blev ført ind på ømtålelige ægteskabelige konfliktområder. Det blev de for at fremkalde den psykiske stresstilstand, som forskerne altså mistænkte for at forværre fysiske smerter. Efter samtalerne blev alle mændene bedt om at udføre krævende fysisk arbejde. Det viste sig, at de mænd, der lige havde været udsat for de stressende samtaler, opgav arbejdet langt tidligere end de andre og samtidig oplevede betydeligt stærkere smerter i ryggen ved arbejdet. Forskernes konklusion lyder: ”Forklaringen er, at den psykiske proces i hjernen, der afstedkommer stressoplevelser, er blevet aktiveret. Derved styres strømmen af nerveimpulser op gennem rygmarven og hjernestammen, så der kommer flere eller færre smerteimpulser op til hjernebarken, altså der, hvor de bevidste smerteindtryk opstår.” Stress kan afstedkomme tidlig overgangsalder Det er primært to hormoner, der optræder i kroppen i forbindelse med stress. Adrenalin er altså det ene hormon, som bliver udløst, lige så snart man oplever en stressende situation. Det gør det, fordi det hjælper kroppen til at skabe fokus og være klar til ”kamp”. Øget adrenalin nedsætter dog samtidig det kvindelig kønshormon, østrogen. Det andet hormon er som nævnt kortisol, som er med til at mobilisere kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Progesteron udgør sammen med østrogen de vigtigste kvindelige kønshormoner. Ved behov kan progesteron omdannes til kortisol. Det betyder at stress, der fortsætter for længe, vil bruge kroppens hormoner for at klare udfordringen. Stress kan altså nedsætte mængden af østrogen og progesteron i en kvindes krop. Derfor er det vigtigt, at kvinder selv mærker efter og forstår kroppens symptomer. Hvis symptomerne

først har vist sig som en hormonel tidlig overgangsalder, bliver der slidt for meget på kroppens egen balance. Også derfor gælder det om at stoppe stress i tide. Flest i aldersgruppen 25-44 år I 2005 angav 12-14 procent af erhvervsaktive i Danmark at være stressede en stor del af eller hele tiden. Mest udtalt var det hos personer med pakkearbejde, hos plejepersonale og hos fysioog ergoterapeuter. Størst forekomst af stress fandt man inden for undervisnings- og forskningssektoren. Lavest stressforekomst blev fundet blandt elektrikere, pædagogmedhjælpere og sygeplejersker samt ansatte inden for de traditionelle erhverv, landbrug, håndværk og industri. Flere kvinder end mænd angav ofte at være stressede. Flest i aldersgruppen 25-44 år følte sig ofte stressede, mens det blandt personer på 65 år eller derover var under to procent. Nye undersøgelser tyder på en stigning i disse tal. Der var klar sammenhæng mellem livsstil og stress, idet oplevelsen af ofte at være stresset var mest udtalt blandt personer med uhensigtsmæssige sundhedsvaner såsom højt alkohol og tobaksforbrug. Endvidere var oplevelsen af stress markant mere udtalt blandt personer med dårligt socialt netværk.

Om stress Ordet stress kommer af latin og betyder at stringere – at stramme eller snøre til, når omgivelserne presser på. Stress har ikke bare en men flere definitioner. Stress kan defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen, der kan komme fra omgivelserne eller personen selv, dels af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed. Stress kan ramme alle – og ofte, når de mindst venter det. De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen, altså mere end en million mennesker, har næsten daglig symptomer på stress. Kilde: Stressforeningen.


TEMA

22

Historien om en lille tue og et stort læs Else Steenbuch Yde er blot en af mange danskere, som har oplevet et alvorligt sammenbrud på grund af stress. I hendes tilfælde var det en kombination af en travl hverdag som selvstændig erhvervsdrivende, hustru og mor til to børn plus en stor og krævende omsorg for sine forældre og faderens mangeårige demens sygdom, der pludselig og helt uventet udløste en langvarig stress hos hende. Her fortæller Else sin historie. læs fyldt med otte års langsom og umærkelig opbygget stresstilstand, som den dag endte med at eksplodere.

”Det var en dejlig forårsmorgen, som fyldte mig med livsglæde og taknemmelighed. Den startede med en runde i haven. Jeg nød stilheden og sugede den friske luft og duftene ind. Fuglene sang. Jeg var udhvilet. Vel havde mit liv taget en drastisk drejning, men jeg var jo heldig. Jeg tænkte på mine to dejlige børn, min flittige mand, min kærlige, altid hjælpsomme mor – og jeg tænkte på min far, som nu var død. I mange år havde han ordnet haven for os. Pæoner, syrener og trompetbregner. Alt spirede og var på vej op af jorden som et smukt minde om ham.” Men det var også selvsamme dag, at Else Steenbuch Ydes verden pludselig og uden varsel brød sammen: ”Alle mine data på min arbejdscomputer gik tabt. Så ganske betydningsløst i forhold til alt det, der var gået forud. Alligevel blev det dråben, der fik mit bæger til at løbe over.” Den ødelagte computer var blot den berømte lille tue på vejen, som fik det store læs til at vælte. Tilmed var det et tungt

Kaos og ansvarsfølelse Else Steenbuch Yde havde op til sit sammenbrud gennemlevet otte år, som tærede hårdere på følelser og fysik, end hun havde gjort sig bevidst Hun passede sit daglige arbejde som redaktør på Forlaget Zalamanca samtidig med, at hun var hustru til en travl praktiserende hestedyrlæge og mor til to børn. Og pludselig blev der brug for et ekstra smøg på ærmerne, da hendes elskede far blev ramt af demens. Hans forløb varede otte år Fem gode år i eget hjem – og tre år med blandede bolcher på et plejehjem, som Else Steenbuch Yde udtrykker det, mens hun understreger: ”Min far blev trods alt 82 år og levede indtil sin sygdom et på alle måder sundt og godt liv.” Netop i de år, hvor hendes far var syg og havde behov for datterens hjælp, hendes omsorg og nærvær, voksede mandens forretning og dermed også behovet for hans arbejdsindsats:

Foto: Merle Krogh Nielsen.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Måden, som vi pårørende bliver mødt på af omgivelserne og behandlingssystemet, er altafgørende for, om vi kommer godt igennem et langvarigt eller livsvarigt pårørendeforløb,” siger Else Steenbuch Yde, som blev ramt af et alvorligt og langvarigt stress-sammenbrud, da hun tog hånd om sin demensramte far, samtidig med at hun passede en travl hverdag som selvstændig erhvervsdrivende og hustru til en travl mand og mor til to teenagerbørn.


TEMA ”I det kaos, som min fars sygdom førte med sig, stod jeg derfor på mange måder alene med ansvaret for to livsglade teenagere, mit redaktørarbejde, hjemlige gøremål og en mor, der magtesløs måtte se sin elskede mand svinde hen.” I dag siger Else Steenbuch Yde: Det stive system ”Egentligt synes jeg ikke, det var svært at have denne ekstraopgave med at være der for min gamle forældre. De har altid været en del af mit liv. Den eneste forskel var, at det nu var mig, der gav til dem, hvor det før i høj grad var dem, der hjalp mig og min lille familie. I de tre år, hvor det alligevel var hårdt for mig, bestod belastningen i, at det var så forskelligt, hvordan jeg blev mødt af personalet i sundhedssektoren. Det blev hurtigt svært at slappe af, fordi jeg som pårørende tit følte, at jeg blev mødt med en form for mistro, arrogance og en mistolkning af min rolle som pårørende. Vi spørger jo ind til den syges hverdag, fordi den syge har bedt os om det – eller fordi vedkommende ikke selv kan. Og om det er på plejehjem eller hospital, så må den relevante viden og historik, vi som pårørende har om den syge, da kunne indgå som værdifuld, uden at behandlerne af den grund føler deres faglighed berørt. Jeg tænker på småting som: ”Det vil glæde os, hvis I husker, at min far drikker te og ikke kaffe,” – eller et bidrag til, at patienten bliver rolig og dermed også samarbejdsvillig: ”Hvis du holder min far lidt i hånden og taler blidt og roligt til ham, vil du opleve mirakler.” Jeg så vel bare mine udsagn som en god kontrast til alt den medicin, der blev ordineret til min far – og alt sammen udført i et tempo, hvor læger og plejepersonale med deres vante rutiner stresser beboerne til at resignere eller råbe i afmagt. Grundlæggende vil jeg mene, at netop måden, som vi pårørende bliver mødt på, er altafgørende for, om vi kommer godt gennem et langvarigt eller livsvarigt pårørendeforløb.” Om personalets manglende vilje eller viden er den endegyldige forklaring på Else Steenbuch Ydes sammenbrud den forårsmorgen i haven, må stå hen i det uvisse. Til gengæld er der ikke tvivl om regningens størrelse: Sammenbruddet ”Sammenbruddet sparkede benene væk under mig. Ville jeg op at stå, kastede svimmelheden mig tilbage. Lyde, billeder – og mennesker, som ville mig noget – var med ét en belastning. Det var, som om min hjerne var brændt sammen. Jeg var ikke længere den samme, kunne ikke huske, ikke lave mad, jeg kunne ikke noget som helst og havde heller ikke kræfterne til det. Jeg var træt.” Tilstanden var ganske ukendt for Else Steenbuch Yde, som derfor blev ekstra nervøs: ”I mine klareste øjeblikke spekulerede jeg på, om min tilstand

Knockout – når stress rammer Else Steenbuch Yde er redaktør på sit eget patient- og pårørendeforlag Zalamanca. I samarbejde med politiassistent Ole Nielsen udgiver Else Steenbuch Yde i maj 2014 bogen, ’Knockout – når stress rammer’. Efter 25 år som politibetjent og mange års intens arbejde i narko og bandemiljøet, blev Ole Nielsen ramt af stress, angst og depression. Det lå ham fjernt at spørge om hjælp. I sit politiarbejde var han vant til, at det var ham, der hjalp andre. Selv under sin indlæggelse på Psykiatrisk Hospital så han de andre patienter som borgere, han skulle hjælpe. ’Knockout – når stress rammer’ er en øjenåbner til at tage de første små tegn på stress alvorligt – en hjælp til helt at undgå at blive ramt – eller ramt på ny. Bogen har tillige nyttige artikler skrevet af fagpersoner.

”Krav fra omverdenen ignorerede jeg. Jeg passede mig selv – og jeg passede på mig selv. Næste skridt var små vandreture. Gradvist blev disse udflugter længere og mere krævende,” fortæller Else Steenbuch Yde om sin vej ud af et alvorligt stress-sammenbrud.

kunne skyldes en hjernesvulst. En scanning viste, at min hjerne så ud, som en hjerne skal se ud. Lægen, der gav mig denne besked, spurgte også ind til mit liv. Jeg husker stemningen og mine svar som lidt muntre. Måske forsøgte jeg at skjule min

Sveder du for meget? Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

23


24

TEMA sande tilstand ved at spille sej. Men det lykkedes ikke, for heldigvis var der endelig en person, der så ’igennem’ mig og som talte med klare ord: ”Som pårørende har du været på arbejde alle døgnets timer. Nu har du behov for at tænke på dig selv,” sagde han, hvorefter han opfordrede min mand til at vægte tid til familieliv højere.” Lægens klare udmelding gav familien en forståelse for, at Else var ramt af stress. At hendes mands lange arbejdsdage indirekte blev dråben, der førte til, at bægeret flød over, fordi hun den forårsdag hørte sin mand sige, at han ikke havde taget de backups af hendes computer, han ellers havde lovet: ”Jeg mærkede ganske enkelt, hvordan endnu et tillidsbrist ramte min energi. Altså præcis den samme følelse, som den jeg kendte fra alle de gange, hvor aftaler med personalet på min fars plejehjem og det lokale sygehus, ikke blev holdt.” Op at stå Else Steenbuch Yde var godt klar over, at de psykiske skader efter stresssammenbruddet ikke ville forsvinde blot ved at knipse med fingrene. Derfor satte hun sig nogle overskuelige mål, som igen skulle tænde livsglæden: ”Jeg ville for alt i verden undgå medicin. Jeg havde jo netop oplevet, hvordan tilpasningsmedicin havde erstattet en værdig tilgang til min demensramte far. Det skete altid, når han på grund af manglende forståelse var bange og utryg ved en situation. Og det skete kun, når jeg ikke var til stede. Så jeg ville klare mig selv, helt uden professionel hjælp. Og stille og roligt helt i mit eget tempo kom min styrke tilbage. Mit åndedræt trænede jeg liggende, mens jeg lyttede til afslappende musik. Den samme MusiCure CD spillede igen og igen – og pludselig en dag stod jeg nede i haven. Krav fra omverdenen ignorerede jeg. Jeg passede mig selv – og jeg passede på mig selv. Næste skridt var små vandreture. Gradvist blev disse udflugter længere og mere krævende. Min appetit og nattesøvn kom i balance,

”Fremgang i min hjerne oplevede jeg for alvor, da jeg begyndte at genlæse mine bedste bøger,” forklarer Else Steenbuch Yde om, hvad der var med til at hjælpe hende over et stress-sammenbrud.

og efter godt et år var min krop stærk og smertefri. Trætheden overmandede mig dog, så snart jeg øgede kravene til min hjerne. Få minutters hjernetræning med en Sudoku gjorde mig træt og opgivende. Opgaverne manglede genkendelighed. Fremgang i min hjerne oplevede jeg for alvor, da jeg begyndte at genlæse mine bedste bøger. Hvis mit læsefokus blev forstyrret af en uvedkommende tankestrøm, læste jeg teksten igen. Jeg var nu opmærksom på, hvor i teksten tankestrømmen satte ind. På den måde blev jeg bevidst om, hvad der kunne sætte forstyrrende og nytteløse tanker i sving og hvad der gjorde mig godt. Og ud over frisk luft, motion og træning i genkendelighed, trænede jeg Qi Gong, der er en kinesisk træning med nogle meget langsomt udførte øvelser. Mit liv bestod på en måde af afslappende ritualer og samvær med nogle få mennesker, som forstod mig og ikke stillede krav.” Ordet ’stress’ misbruges Oplevelserne fra sin tid som pårørende påvirkede Else Steenbuch Yde i mange år, også efter hendes fars død: ”Billeder af meningsløshed og svigt kom stadig til mig og satte gang i negative tanker. Frygten for at endnu en af mine kære skulle blive afhængig af professionel hjælp, havde et fast greb i mig. I dag er mine forventninger skåret kraftigt ned. Men min fortid er renset for alt det, der gjorde ondt, og frygten for en gentagelse har sluppet sit tag i mig. Jeg er nu igen i stand til at vælge indholdet i mit liv, uden at mine dårlige erfaringer taler med. Det, at jeg har indset, at professionelle hjælpere også kan være ude af balance og savne ro i deres liv, gør, at de ikke længere kan bevæge mit sind.” Else Steenbuch Yde slutter: ”Jeg oplever dog ofte, at ordet stress misbruges. De fleste af os tåler, når det kommer til stykket, ubeskriveligt meget. Perioder med travlhed og store udfordringer, som belaster os både privat og på arbejdsmarkedet. Nej, det er varigheden af stresspåvirkninger – følelsen af ikke at kunne ændre noget – og mangelen på forståelse, der for alvor rammer os.”

Forlaget Zalamanca

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Else Steenbuch Yde har skrevet og samlet følgende bøger: ’Pas godt på min far’ (2002), ’Ildsjæle med hjerte for senior’ (2003), ’Pårørende - et liv med Parkinson’ i samarbejde med Dansk Parkinsonforening (2004), ’Kaffe, kaos og kærlighed’ i samarbejde med social og sundhedsassistent Camilla Bettina Poulsen (2005) og ’Demens på rette vej’ i samarbejde med demenskoordinator Johnna Baggers. I 2014 udkommer ’Knockout - når stress rammer’ i samarbejde med politiassistent Ole Nielsen.


25

Ha’ altid en starter ved hånden

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby


26

Mangel på lys kan give

Vinterdepression Omkring Sankt Hans er solen på himlen i 17 1/2 time. Men så går det langsomt den anden vej. Midt i november har vi kun glæde af solens livgivende stråler i 8 timer og lige før juleaften viser solen sig over horisonten i så lidt som 7 timer. Mange mennesker bliver påvirkede af den mindre og mindre mængde lys og en stor gruppe danskere får såkaldt sæsonafhængig stemningsforstyrrelse i form af invaliderende vinterdepression, der kan vare mange, lange måneder. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Man har længe været opmærksom på, at lyset spiller en vigtig rolle i regulering af sindstilstand og humør hos mennesker specielt på den nordlige halvkugle. Man kan blive så påvirket, at man – selv om man ellers er mentalt robust – i de mange mørke måneder bliver meget nedtrykt eller ligefrem dybt deprimeret. I 1980’erne fik denne noget anderledes form for depression et navn: Vinterdepression, som på engelsk hedder Seasonal Affective Disorder (SAD). Den amerikanske læge Norman E. Rosenthal var den første, der i 1984 introducerede begrebet, efter han havde erfaret, at han blev sløv og ugidelig om vinteren, hvilket han ikke havde erfaret tidligere, mens han endnu boede i Sydafrika. Han begyndte at eksperimentere med lysbehandling og fandt således ud af, at lys kan have en positiv indvirkning på vinterens mismodsstemning. Selv om begrebet ’vinterdepression’ blev introduceret for få år siden, så er det naturligvis ikke en ny opdagelse. Mennesker har kendt til lidelsen formentlig lige så længe som menneskeheden har eksisteret. Der findes da også skriftlige kilder tilbage fra det det 6. århundrede, der beskriver vinterdepression i de nordiske lande. Flest kvinder rammes Det er lidt forskelligt, hvordan forskere opfatter SAD. Nogle regner det som en type depression. Andre mener ikke, at der er tilstrækkelig grundlag til at bruge den medicinske betegnelse depression. Mildere former for vinterdepression kan derfor også blive betegnet som vintertræthed eller vinterubehag. Vinterdepression rammer som oftest kvinder, som udgør cirka 75 % af patienterne, og den sæsonbetingede misstemning begynder typisk tidligt i livet. Jo tættere man bor mod nord, jo større er risikoen for at få vinterdepressioner, og det er karakteristisk, at symptomerne gentager sig år efter år. Det er dog meget almindeligt, at man først opdager mønstret, efter at det har gentaget

Symptomer på vinterdepression Fælles for symptomerne er, at de begynder om efteråret og forsvinder om foråret. De gentager sig år efter år og forsvinder, når man rejser til solrige lande. De almindeligste symptomer på vinterdepression er: • Mangel på energi • Mere behov for at sove • Nedtrykthed (nedsat stemningsleje) • Øget appetit (specielt for søde sager) • Vægtøgning • Social tilbagetrækning. Man undgår samvær med andre mennesker.

Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimuleres produktionen af serotonin. Denne produktion bliver selvfølgelig betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt størstedelen af døgnet.

sig i adskillige år. Man regner med, at 5 % og måske op til 10 % af befolkningen i Danmark lider af vinterdepression i større eller mindre grad. Vinterdepression kendt i andre nordlige lande, men mindst i Island Det er nu langt fra et dansk fænomen, for befolkninger i andre dele af verden bliver på samme måde påvirket, når der sker skift i sæsonerne og når lyset bliver mindre. Vinterdepression er velkendt i Irland, Grønland, Canada, Alaska, øvrige USA, Holland og selvfølgelig i de øvrige skandinaviske lande som Norge, Sverige og Finland. Et paradoks er det dog, at forekomsten af vinterdepression er lav i Island. Et studie af 2.000 personer har vist, at forekomsten er overraskende lav hos begge køn. Forklaringen er ifølge forskere muligvis en særlig genetisk faktor hos den islandske befolkning og at islændinge spiser meget store mængder af fisk, hvorigennem de blandt andet får store mængder D-vitamin. Fisk indeholder også DHA, som er en Omega 3-fedtsyre, der har vist sig at have en indvirkning på forskellige neurologiske dysfunktioner. Flest selvmord om sommeren Men den ændrede lysmængde har ikke kun effekt om vinteren. En forskergruppe på Karolinska Instituttet i Stockholm har undersøgt selvmord i Grønland fra 1968 til 2002. Lederen af projektet, Karin Sparring Björksten, fandt en udpræget tendens til forholdsvis mange selvmord i sommermånederne, især i juni med de meget lange arktiske dages lys hele døgnet. I den nordlige del af Grønland viser statistikkerne at 48 % af selvmordene sker i månederne med midnatssol, og hele 82 % i den del af året hvor der aldrig bliver nattemørke. Lignende undersøgelser fra Norge og Finland peger også på flere selvmord i den lyse sommer i modsætning til den mørke vinter. Forskerne konklude-


27

Hvad man selv kan gøre Man kan selv gøre nogle enkle ting for at bedre symptomerne eller forebygge vinterdepression. • Man kan opsøge lys: Man kan rejse til syden og få sol, opholde sig udendørs så meget som muligt i de lyse timer og/ eller forsøge behandling med kunstigt dagslys, dvs. lysterapi. Solarium har ingen effekt. • Lyse omgivelserne op: Træk gardinerne fra, skru op for lyset i hjemmet og på arbejde.

der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet. Omvendt er det meget sandsynligt, at signalstoffet serotonin er inddraget i mekanismen, idet antidepressiv medicin i form af SSRI præparater, der øger serotoninmængden i hjernen, kan bedre den vinterdepressive tilstand. Fjerner man aminosyren tryptofan, der er en byggesten til serotonin, fra kosten, vil en helbredt vinterdepressiv patient igen blive deprimeret. Tryptofan findes i proteinrig kost som for eksempel kød og bønner. Man kan dog ikke behandle depressioner med tryptofantilskud alene.

• Anvend lysterapilampe. • Lade batterierne op om sommeren: Forberede sig til den mørke tid ved at få masser af lys om sommeren og efteråret. Det kan være forebyggende og gøre en bedre rustet til at møde vinteren. • Sove godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for den mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i det biologiske ur kan hurtigt føre til dårlig søvn og træthed.

Melatonin påvirker døgnrytmen Forskere har i sammenhæng med vinterdepression også interesseret sig meget for hormonet melatonin, der udskilles fra koglekirtlen. Melatonin er et hormon, som vides at have en regulerende effekt på døgnrytme og søvn hos dyr og planter. Hjernen udskiller melatonin om natten og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget melatonin. Øget

• Bevæge sig: Det er bevist, at fysisk aktivitet og motion generelt har en positiv effekt på depression.

produktion af melatonin kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte. Stoffet har derfor været anvendt for at

• Få hjælp via samtaleterapi og/eller kognitiv terapi fx hos en psykolog.

afhjælpe jetlag og søvnforstyrrelser, og det antages, at det kan styrke immunsystemet, hvis det indtages med calcium. Der forskes en del i hormonet, men der er mange uafklarede spørgsmål omkring det, selv om man ved, at stoffet påvirker søvn og drømme og omvendt påvirkes af søvnmønstre. Der er dog ikke nogen undersøgelse, der sikkert viser, at melatonin skulle være af betydning for udviklingen af vinterdepression.

Serotonin-stofskiftet ændrer sig med sæson og lysmængde Mangel på lys eller for meget lys kan altså i begge tilfælde påvirke de mange, der er særligt følsomme. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, som bidrager til at sende nerveimpulser mellem nervecellerne. Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimuleres produktionen af serotonin. Denne produktion bliver selvfølgelig betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt størstedelen af døgnet. Kroppen danner således selv serotonin og det gør den ud fra tryptofan, der er en essentiel aminosyre, dvs. en vigtig byggesten. Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel proteinholdig drik, der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan. Når tryptofan mangler, så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotonin-niveauet for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression. Den videnskabelige hypotese om, at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960’erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en byggesten til serotonin). Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald, hvis man fjerner tryptofan. De såkaldte lykkepiller,

Lysterapi den primære terapiform Lysforholdene påvirker således produktionen af både melatonin og serotonin og fraværet af sollys kan udløse de depressionslignende symptomer og træthed også kendt som vinterdepres-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

rer, at den udløsende faktor må hænge sammen med sommerlyset. At selve det lys der fordriver vinterdepressioner, fører til selvmord. Tilstanden om sommeren kaldes da også på engelsk for Reverse Seasonal Affective Disorder.

Fjerner man aminosyren tryptofan, der er en byggesten til serotonin, fra kosten, vil en helbredt vinterdepressiv patient igen blive deprimeret. Tryptofan findes i proteinrig kost som for eksempel kød og bønner. Man kan dog ikke behandle depressioner med tryptofantilskud alene.

Når solen om vinteren står lavt på himmelen er det en rigtig god idé at bevæge sig så meget som muligt udendørs, både at hensyn til motion og at hensyn til at få gavn af den smule lys, der er. Foto: Scandinavian Stock Photo.


Foto: Scandinavian Stock Photo.

28

Fælles for symptomerne på vinterdepression er, at de begynder om efteråret og forsvinder om foråret samt at mønstret gentager sig år efter år. Det er dog meget almindeligt, at man først opdager mønstret, efter at det har gentaget sig i adskillige år.

sion. Til gengæld har netop lys i form af lysterapi i stigende grad vundet indpas og er blevet den primære behandling af vinterdepression og ved visse søvnlidelser. Behandlingen går ud på at sidde foran specialkonstruerede lysapparater, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10.000 lux (lux er måleenheden for lysstyrke). Ved denne behandling skal en person med vinterdepression sidde foran en lampe, der udsender et særligt stærkt hvidt lys. Lysstyrken er bestemmende for, hvor længe

personen dagligt skal sidde foran lampen. Ved 10.000 lux, som er det almindeligt brugte, skal man sidde foran lyset i cirka en halv time hver morgen. Der foreligger ikke undersøgelser om, hvordan man skal tage lysterapi for at hindre, at vinterdepressionen starter. Det har dog en helbredende og forebyggende effekt at gå ude i vinterhalvåret, når det er lyst i vejret. En enkelt undersøgelse tyder på dette. Det almindeligste er at anbefale lysbehandling om morgenen. På grund af lysets virkning kan det være fornuftigt at tilpasse behandlingen efter, hvordan søvnen er. De fleste vinterdeprimerede har øget søvnbehov om vinteren og problemer med at komme op om morgenen. Til dem anbefales lysbehandling om morgenen. Hvis problemet omvendt er, at man vågner for tidligt om morgenen, vil man typisk blive anbefalet lysterapi om aftenen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kognitiv terapi Foruden lysterapi kan man, hvis man lider af vinterdepression, have gavn af samtaleterapi. Det er meget svingende, hvor lang tid en person med vinterdepression skal gå i samtaleterapi. Det kan være fra et par enkelte gange op til en gang om ugen i et halvt års tid. Det kommer meget an på, hvor mange ressourcer personen har i forvejen. Ofte bruges kognitiv terapi, hvor man arbejder med patientens negative tankemønstre. Behandling med kognitiv terapi kan supplere lysterapi, men kan også stå alene; det væsentlige er dog, at terapiformen har en dokumenteret høj effekt i forhold til depression og altså også på vinterdepression.

Hvordan stilles diagnosen?

De såkaldte lykkepiller, der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.

Vinterdepression er ikke en officiel medicinsk diagnose. Men man bør overveje at opsøge læge, hvis man føler sig nedtrykt i længere tid uden grund og ikke er motiveret til at gøre aktiviteter, som man normalt er glad for. Lægen kan stille spørgsmål, der afdækker symptomerne.


29

Mundhygiejne afgørende for indlagte patienter Mindst 100 systemiske sygdomme påvirkes af bakterier i mundhulen, herunder hjerte-karsygdomme, nyresygdomme, visse kræftformer og diabetes. Men en undersøgelse viser, at plejepersonalet kan opleve at have vanskeligt ved at sørge for god mundhygiejne hos medicinske patienter i en travl hverdag. Og det er ikke godt, for tandbørstning reducerer risikoen for postoperativ lungebetændelse i væsentlig grad. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: AV-afdelingen, Hillerød Hospital.

64 % siger der er for lidt tid til at udføre mundpleje Undersøgelsen, som er foretaget af sygeplejerskerne Sara Dreyer Olsson og Stine Klerens og forskningsleder, ph.d. Hanne Konradsen, stiller skarpt på plejepersonalets egne oplevelser i relation til mundpleje. Af undersøgelsen fremgår det, at 48 % af plejepersonalet foretrækker andre arbejdsopgaver end mundpleje, og at hver fjerde ønsker mere undervisning i emnet. 64 % mente, at der var for lidt tid til at udføre mundpleje, og 14 % angav, at de ikke var tilfredse med den mundpleje, de udfører. Både denne og flere andre undersøgelser afdækker ifølge Hanne Konradsen, forskningsleder, ph.d., et dilemma i klinisk praksis i forhold til en betydningsfuld klinisk problemstilling. ”En stor del af befolkningen har egne tænder højt op i alderen, og med en stigende ældregeneration er det forventeligt med et øget behov for en sygeplejefaglig indsats i forbindelse med hospitalisering. Men denne og andre undersøgelser viser, at plejepersonalet selv synes, de mangler viden om midler og redskaber til pleje af munden, viden om hvad der indikerer en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. Endvidere viser undersøgelsen, at plejepersonalet kan opleve at have vanskeligt ved at gribe opgaven an i en travl hverdag og mangle hjælpemidler, ligesom det kan være svært at håndtere en eventuel modvilje hos patienter i forhold til at få hjælp til mundpleje,” siger Hanne Konradsen.

Foto: Tandplejer Johan Poulsen.

Sundhedsproblemer relateret til mundhygiejne er hyppigt forekommende hos medicinske patienter, og lungebetændelse er den mest almindelige infektion og dødsårsag hos ældre, men kan forebygges med en god mundhygiejne. Tandbørstning fem gange dagligt reducerer eksempelvis forekomsten af postoperativ lungebetændelse fra 32 procent til 9 procent hos patienter med spiserørskræft, men mindst 100 systemiske sygdomme påvirkes af bakterier i mundhulen, herunder hjerte-karsygdomme, nyresygdomme, visse kræftformer og diabetes.

Sundhedsproblemer relateret til mundhygiejne er hyppigt forekommende hos medicinske patienter. Færre infektioner som følge af god mundhygiejne Dansk Tandplejerforenings formand Elisabeth Gregersen kan i høj grad nikke genkendende til undersøgelsens resultater. ”Det er glædeligt, at der er fokus på mundpleje, og at hospitalerne i Region Hovedstaden for nylig har kunnet berette om langt færre infektioner som følge af god mundhygiejne. Men det er en udbredt misforståelse, at mundpleje er en nem og hurtigt udført sygeplejehandling. Mundhulen er en intim del af kroppen med mange vanskeligt tilgængelige steder for renhold, og det kræver særlige arbejdsstillinger, håndelag og viden om redskaber og metoder at udføre en sufficient mundpleje på såvel patienter som plejehjemsbeboere og andre borgere med behov,” udtaler Elisabeth Gregersen, der håber, at ledelse og politikere på hospitaler såvel som i kommuner vil forholde sig til aktivt til problemstillingerne.

Bedre mundstatus skal prioriteres Med undersøgelsen håber forfatterne at skabe større fokus på mundpleje, herunder i særdeleshed at skabe refleksion over egen praksis blandt plejepersonalet. ”Der findes en klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter, men denne vil kun medvirke til en bedre mundstatus hos indlagte patienter, hvis sygeplejersker og plejepersonale ved, hvordan de skal udføre mundpleje, og hvis de prioriterer at udføre den,” påpeger Hanne Konradsen. Ifølge artiklen i Tandplejeren er det tidligere undersøgt, hvorvidt undervisning i mundpleje til plejepersonale kan forbedre deres oplevelser af tilfredshed med mundpleje, den tid der skal anvendes og problemstillinger relateret til interaktionen plejepersonale og patient imellem. Anbefalingen lyder på individuel undervisning samt teoretiskfælles undervisning. Kilde: Dansk Tandplejerforenings fagtidsskrift Lungebetændelse er den mest almindelige infektion og dødsårsag hos ældre, Tandplejeren, december 2013. men kan forebygges med en god mundhygiejne.


30

Nyt om helse Vi skal have fedt, men pas på med det mættede fedt Mættet fedt findes især i animalske produkter, fx kød og mælkeprodukter. Danskerne får ca. 15 % af den daglige energi fra mættet fedt, svarende til 35 g rent mættet fedt eller ca. 70 g rent smør. Risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekar-sygdomme stiger imidlertid ved et indtag af mættet fedt, som er højere end det anbefalede, som er mindre end 10 E %. Det mættede fedt finder man bl.a. i mejeri- og kødprodukter og hårde margariner. Man kan let skære ned på det mættede fedt ved at vælge de magre mejeriprodukter, skære ned på brugen af smør, vælge de magre kødtyper eller skære det synlige fedt fra kødet. Palmeolie og kokosolie indeholder imidlertid også store mængder mættet fedt. Kokosolie indeholder mere mættet fedt end almindeligt smør, mens palmeolie indeholder omkring samme mængde mættede fedt som smør. Andre vegetabilske olier indeholder langt mindre mættet fedt end palme- og kokosolie. Som tommelfingerregel er oliven- og rapsolie de sundeste fedtstoffer man kan bruge, fordi fedtsyresammensætningen i disse er god. Men man kan sagtens stege i alle slags olier. Det vigtigste er at olien ikke bliver for varm, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er korrekt, at der ved at varme olien op ved stegning i almindelige husholdninger, kan dannes transfedt. Kilde: www.altomkost.dk

Brug kun antibiotika, når det er nødvendigt Det er ikke altid nødvendigt med antibiotika, selv om man har en infektion. I mange tilfælde virker antibiotika slet ikke. Antibiotika virker nemlig kun mod bakterier og mange halsinfektioner og luftvejsinfektioner som forkølelse og influenza skyldes virus. Men heller ikke, når der er tale om bakterier, er det altid nødvendigt med en antibiotikakur. Mange infektioner går nemlig over af sig selv med lidt tålmodighed. ”Det er langt fra altid nødvendigt at behandle med antibiotika. Infektioner går ofte over af sig selv i løbet af nogle dage. Undersøgelser viser, at ved mellemørebetændelse forkorter antibiotika kun sygeperioden i gennemsnit med én dag,” siger Robert Skov, overlæge ved afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut. Det er vigtigt at begrænse forbruget af antibiotika, da et overforbrug kan føre til, at bakterier bliver resistente, og det budskab satte den europæiske antibiotikadag den 18. november fokus på. Resistente bakterier er således et stigende problem over hele verden, og det kan være meget svært at få has på infektioner med disse bakterier. Infektioner, der burde være nemme at slå ned, kan ende med at blive livstruende. I Danmark er forbruget af antibiotika til mennesker steget med 23 % siden 2003 og er større end i både Sverige og Norge. ”Antibiotikaresistens er en kæmpemæssig udfordring og en trussel for vores sundhed. Og selvom vi på det seneste har set et mindre fald i brugen af antibiotika, er vores forbrug herhjemme fortsat for højt,” siger sundhedsminister Astrid Krag.. Kilde: www.ssi.dk

Resistente bakterier er et stigende problem ”Antibiotikaresistens er et alvorligt problem for folkesundheden både i Europa og globalt, og en stor del af problemet skyldes forkert brug af antibiotika.” Så skarpt trækker det europæiske forebyggelsescenter ECDC problemet op. Blærebetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning. Alle sammen hyppige infektionssygdomme, der bl.a. rammer mange patienter, der er indlagt. Infektionerne kan skyldes bakterien Klebsiella pneumoniae. Traditionelt har man kunnet behandle med forholdsvis milde typer antibiotika, men helt nye data viser, at der de sidste fire år er sket en kraftig stigning i resistente K. pneumoniae bakterier. EARS-Net har data om bakterieprøver fra 30 europæiske lande. I over halvdelen af prøverne var bakterierne resistente mod mindst ét antibiotika. I en tredjedel af landene har man set en stigning i bakterieprøver, der var resistente mod flere typer. For patienter, der får en infektion med resistente K. pneumoniae bakterier er der således kun få behandlingsmuligheder tilbage – og for nogle nærmest ingen. I fem lande i Europa er bakterierne i over fem pct. af prøverne resistente mod et af de skarpeste skud i bøssen – en type antibiotika, der hedder carbapenemer. ”Det er en meget alvorlig udvikling”, siger Robert Skov, overlæge ved afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut. Kilde: www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Antibiotika eller ej Antibiotikaforbruget er fortsat for højt og skal længere ned. Det viser en undersøgelse af antibiotikaforbruget i de første måneder af 2013. I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en vejledning om ordination af antibiotika. Vejledningen beskriver de generelle regler for ordination af antibiotika og specifikke regler for tre såkaldt kritisk vigtige antibiotika. For primærsektoren, der udskriver 90 procent af antibiotika, viser data for 2012 og for de første to kvartaler af 2013 ikke større ændringer i ordinationerne. Forbruget af smalspektrede antibiotika faldt lidt i 2012, men ser igen ud til at være steget i 1. halvår af 2013. Forbruget af bredspektrede antibiotika stiger. Fluorokinoloner er et af de særlige antibiotika, hvor Sundhedsstyrelsen især ønsker forbruget reduceret. Kun i region Sjælland ses en nedgang i forbruget af fluorokinoloner. Af vejledningen fremgår, i hvilke situationer fluorokinoloner undtagelsesvist må udskrives, før der foreligger mikrobiologisk prøvesvar. Man kan få gode råd om hvad man selv kan gøre for at lindre symptomer og hurtigere blive rask på www.antibiotikaellerej.dk og dermed selv være med til at få antibiotikaforbruget ned. Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


Fødevarestyrelsen fortæller os hvad der er fornuft i at spise I Danmark er Fødevarestyrelsen ansvarlig for de officielle kostråd og en såkaldt evidensgruppe er i år kommet med opdaterede anbefalinger. Den bagvedliggende rapport, Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet, kan læses på www.dtu.dk. De officielle evidensbaserede kostråd er udarbejdet som grundlag for at fremme sundhed og reducere risiko for kostrelaterede sygdomme i den generelle befolkning igennem forbedret ernæring og fysisk aktivitet. Kost og fysisk aktivitet hænger sammen med flere livsstilsrelaterede sygdomme. Den stigende forekomst af overvægt og svær overvægt medfører øget risiko for følgesygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdom og kan relateres til usund kost og lav fysisk aktivitet. Sunde kostvaner er således nødvendige for at forbedre folkesundheden, og kostrådene er et af fødevare- og sundhedsmyndighedernes væsentligste redskaber til udbredelse af viden om en sund kost til befolkningen. Der ligger mange videnskabelige undersøgelser bag anbefalingerne og dykker man ned i den nævnte evidensrapport giver de officielle kostråd særdeles god mening. Kilde: www.dtu.dk

Gode råd til danskerne om mad med mindre kemi Forbrugerne bombarderes i medierne med oplysninger om, hvad der nu er sundt eller skadeligt at spise. Hvis man ønsker at begrænse kemi i sin mad, kan det være svært at vide, hvad man selv kan gøre. En spørgeskemaundersøgelse, som Fødevareministeriet har bedt Aarhus Universitet om at gennemføre, viser da også, at det kniber med danskernes viden om kemi i mad. Undersøgelsen viser blandt andet, at danske forbrugere ved mest om pesticidrester i frugt og grønt, men at de er mere usikre, når det gælder andre kemiske stoffer i maden. Rigtig mange af de adspurgte ved ikke, i hvilke fødevarer kemiske stoffer som fx akrylamid og dioxin særligt kan forekomme. Derfor har Fødevarestyrelsen lanceret kampagnen ”Mad Med Mindre Kemi”, der skal skabe overblik og vejlede forbrugerne til, hvordan de kan undgå kemi i maden. Det sker via en række lettilgængelige online-guides om blandt andet emballage, naturlige giftstoffer i råvarer og forkert tilberedning af mad. De nye guides viser også alternativer til de fødevarer, forbrugerne kun bør spise i begrænsede mængder. Fx kan man halvere sit indtag af pesticidrester ved at skifte til dansk frugt og grønt. Eller man kan vælge økologiske produkter, som stort set ikke indeholder pesticidrester. Kampagnen ”Mad med mindre kemi” kan ses på madmedmindrekemi.dk. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

31

Raske overvægtige, der taber sig, dør for tidligt kost og fysisk aktivitet i stedet for udelukkende at have fokus på vægten. Hvorimod de overvægtige, der ud over et for højt BMI også har et stort taljemål eller har udviklet tegn på sygdom – især metabolisk syndrom med forhøjet blodtryk og kolesterol samt tegn på type 2-diabetes – formentlig stadig vil have gavn af vægttab. ”Overvægt er et stort samfundsproblem, og det er helt essentielt at undgå, at flere danskere bliver overvægtige. Men rapporten understreger, at vi i forebyggelsesregi ikke enøjet skal fokusere på BMI og tro, at vægttab i sig selv er facit på et længere og sundere liv for alle dem, der har lidt ekstra kilo på sidebenene”, siger Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse. Kilde: www.vidensraad.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rapporten ”Skal overvægtige voksne tabe sig?” fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at der er 15 % højere dødelighed blandt raske overvægtige (med et BMI på 25-30), der taber sig, sammenlignet med de raske overvægtige, der bevarer vægten. Derfor bør fokus flyttes fra vægttab til at holde en stabil vægt med sund kost og fysisk aktivitet. ”Den nye viden understreger netop, hvor vigtigt det er at forebygge, at vi overhovedet bliver overvægtige. Og er man først blevet overvægtig og i øvrigt er rask, er det vigtigt ikke at tage yderligere på. For denne gruppe er det bedste, de kan gøre, at undgå vægtstigning, være fysisk aktiv og spise sundt i stedet for at kaste sig ud i en masse kure for at tabe sig,” forklarer professor Kim Overvad, der står bag rapporten. Raske overvægtige bør følge de officielle anbefalinger om


32

TEMA

Koordineret forskning i slidgigt giver håb Slidgigt eller artrose er den mest udbredte af alle ledsygdomme og en af den vestlige verdens største folkesygdomme overhovedet. Alt tyder på, at flere og flere i de kommende årtier vil få slidgigt, men hvorfor sygdommen opstår, og hvordan den forebygges og behandles, ved man stadig alt for lidt om. Det er baggrunden for, at netværket DORG i 2005 blev etableret på Gigtforeningens initiativ. Her arbejder et hold af de dygtigste forskere stadig og stædigt for på sigt at løse ”artrosens gåde”. • Af Lars Aksel Jakobsen la@raskmagasinet.dk ’Gigten’ fylder 80 år

Alene i Danmark lever omkring 220.000 mennesker med en slidgigtdiagnose, og formentlig mindst lige så mange går rundt med gener fra en udiagnosticeret slidgigt. For de fleste mennesker er sygdommen forbundet med ofte store smerter og millioner af slidgigtpatienter verden over er afhængige af smertestillende medicin, som stadig er den mest almindelige behandling mod sygdommen. Men tilstanden kan blive så alvorlig, at operation er den eneste løsning. Længe var det så som så med forskningen indenfor artrose, og derfor gik Gigtforeningen og en gruppe forskere allerede i 2005 sammen om en storstilet indsats, der skal være med til at løse gåden via det danske netværk indenfor atroseforskning: DORG, som er en forkortelse for Danish Osteoarthritis Research Group. I spidsen for netværket står dengang som nu professor, overlæge dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital, som beskriver det unikke initiativ således: Omkostninger og kontraster ”Udbredelsen af artrose – og de menneskelige omkostninger, der er forbundet med sygdommen – står i skærende kontrast til den kendsgerning, at der indtil dannelsen af DORG ikke herhjemme eksisterede noget sammenhængende og gennemslagskraf-

Omkring 240.000 danskere er ramt af slidgigt i ryggen, hvilket gør denne type gigtlidelse til den hyppigste i Danmark. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sano Centret, der er ejet og drevet af Gigtforeningen og som tæller blandt de førende trænings- og behandlingscentre for alle med led-, ryg- og muskelsygdomme, fylder 80 år i år. ’Gigten’, som centret kaldes i folkemunde, er landsdækkende med afdelinger i Aarhus, Middelfart og Skælskør, og har knap 100 ansatte fordelt på de tre afdelinger. Navnet Sano er valgt med stor omhu. Det er af latinsk oprindelse og betyder ’Jeg heler’, hvilket er omdrejningspunktet for Sanos målsætning. Med udgangspunkt i tværfagligheds styrke, når Sano hele vejen rundt om hver enkelt persons problemstilling. Centret arbejder ud fra værdierne ’nyttig, handlekraftig, uafhængig og levende’. Med disse værdier sikres en optimal, individuel behandling, hvorved de bedst mulige resultater opnås.

tigt samarbejde mellem forskningsmiljøer inden for området. De enkelte forskergrupper var til gengæld i stand til at samle masser af værdifulde oplysninger om patienterne og er det stadig. Epidemiologerne kan lave statistiske studier af slidgigtens udbredelse, andre undersøger vægttabs effekt på sygdommen. En tredje gruppe interesserer sig for en mulig betændelsestilstand i leddene, mens en fjerde studerer muligheden for forebyggende træning. Al denne viden skulle sættes lidt bedre i system, og stimulere yderligere forskning så forskerne i stadig større omfang kan udnytte hinandens erfaringer. Og det er blevet bedre siden vi startede dette tiltag i 2005.” Siden etableringen har DORG opnået betydelig støtte fra såvel Gigtforeningen som fra Sundhedsministeriet med det formål at forske i opståen, udvikling, diagnostik og behandling af artrose. 14 forskellige danske forskere – hvoraf flere modtog forskningsmidler til artroseforskning, deres resultater og problemstillinger – kom med i DORG. og er stadig positive i deres vurdering, ligesom to svenske professorer, som også er tilknyttet projektet, er det. Gåden skal knækkes Michael Kjær: ”Ja, svenskerne var allerede dengang næsten helt misundelige over, at det lykkedes i Danmark at samle artroseforskerne og få et sådant dialogmøde i stand. Der var derfor fra starten enighed blandt professorerne om at investerede forskningsmidler indenfor dette felt er givet rigtig godt ud. DORG gruppen vil fortsætte deres arbejde for på langt sigt at løse ”artrosens gåde”, og på kortere sigt at gøre indsigten i sygdommen større ved at bedre diagnostikken og behandlingen


TEMA

Gigt er over 200 diagnoser Gigt er en fællesbetegnelse for ca. 200 forskellige diagnoser og i Danmark er næsten 700.000 berørt af én eller flere diagnoser, hvilket svarer til hver 8. af os. Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme. Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle – ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led. Hyppigst rammes et enkelt led fx knæled eller hofteled samt fingrenes yderled og tommelens rodled. Men også ryggen kan være ramt af slidgigt og med ca. 240.000 ramte danskere er gigt i ryggen den hyppigste gigtlidelse. Leddegigt hører til de såkaldte inflammatoriske gigtsygdomme, hvor immunforsvaret angriber egne led og skaber en ledbetændelse, som destruerer leddet. Omkring 100.000 danskere er ramt af leddegigt. Gigten kan også ramme kroppens indre organer som nyrer, hjerte og lunger. Det ses særligt ved sjældne gigtsygdomme som SLE/lupus, sklerodermi, granulomatose med polyangiitis.

Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led med ledsagende forandringer i den lednære knogle – ca. 220.000 danskere har slidgigt i et eller flere led.  Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Flere end hver 10. i aldersgruppen 25-44 år og knap hver femte blandt de 45-66-årige har gigt. 1.200 børn har børnegigt, og der konstateres 120 nye tilfælde hvert år. Kilde: Gigtforeningen.

af de mange artrosepatienter. Og at alt dette sker på dansk jord skyldes, at netop Danmark har optimale forudsætninger – både fagligt og videnskabeligt – for at stå i spidsen for en indsats, som kan give slidgigtforskningen det gennembrud, der er så stærkt behov for.” Men trods forskningen er eksperterne enige om, at sygdommen er i fremmarch. Om ti år vil 10 procent flere af os have en slidgigtdiagnose.

mange ældre mennesker med problemer i bevægelsesapparatet,” svarer Michael Kjær..

Hvorfor er det sådan – er det i virkeligheden en anderledes livsstil, forkert kost og monotomt arbejde kombineret med højere levealder, der er ’synderen’? ”Slidgigt er ganske rigtigt i fremmarch, men det skyldes primært, at vores livslængde forøges. For hver 100 år der er gået, er vi blevet 20 år ældre i gennemsnitlig livslængde, og det synes ikke at stoppe lige nu. Hver anden pige, som fødes i dag, forventes at blive 100 år, så vi kan vente på sigt at være rigtig

Hvor mange projekter er der tale om. Og kan du nævne et par af projekterne og hvad de nærmere går ud på? ”Artrose er jo ikke forstået endnu, og derfor ved vi heller ikke, hvordan det forebygges. Danmark har i de seneste år bidraget væsentligt til flere områder indenfor artrose. Jeg kan nævne områderne epidemiologi, vægttab og artrose, træning og kunstige led. Disse indsatser har alle fået et ordentligt ryk ved DORG bevillingen og har betydet, at flere end tidligere er gået ind i artroseforskning.”

Gigt koster 25 milliarder – om året Gigtsygdomme koster hvert år samfundet ca. 25 mia. kr. og er den næst hyppigste årsag til, at nogle trækker sig ud af arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt. Gigtsygdomme er den hyppigste form for langvarig sygdom i Danmark – 25 % af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt. Næst efter psykiske sygdomme er gigt den største diagnosegruppe blandt førtidspensionister. I 2009 var gigt årsag til næsten hver femte tildeling af førtidspension. Gigt er samtidig den sygdomsgruppe, der koster danskerne flest gode leveår. En 20-årig mand kan forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af gigt. En 20-årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår. Kilde: Gigtforeningen.

Flere projekter og mere viden Forskerne i DORG udvalgte fra starten en række projekter, som vurderes at være af høj videnskabelig kvalitet, og som vil være det første skridt på vejen til en bedre forståelse af den store folkesygdom.

Synergi er vejen frem Hvor stort et beløb vil henholdsvis være optimalt eller bare nødvendigt for en vellykket indsats? ”Skal man samle artroseforskere yderligere, er der tale om, at der afsættes midler, så dette område prioriteres. Synergi effekter kan opnås, hvis man økonomisk befordrer et samarbejde mellem to eller flere grupper, men det er svært at sige, hvad der skal til i præcise beløb.” Michael Kjær slutter: ”Inden for muskelforskningen så vi i sin tid, hvordan et lignende initiativ placerede Danmark i den forskningsmæssige top, da Grundforskningsfonden gik ind med et millionbeløb. Jeg mener, det samme vil ske med dette projekt. Ingen i verden har gjort det her før, men i USA er de i gang med noget, der minder om det. For også der har man erkendt, at slidgigt er en sygdom, som skal tages meget mere alvorligt.”

33


TEMA

Læger tager ikke farlig gigtmedicin alvorligt Ifølge tal fra Statens Serum Institut udskrev de danske læger i 2012 hele 731.667 recepter på gigtmedicin af typen NSAID, som er fællesbetegnelsen for en lang række gigtpræparater. Allerede i maj i år advarede professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital, Kristian Stengaard-Pedersen, her i RASK Magasinet om det store forbrug, fordi NSAID har mange bivirkninger. Blandt andet giver medicinen en øget risiko for blodprop i hjertet, øger væskeansamlingen i kroppen, har indflydelse på nyrernes udskilning af væske og øger også blodtrykket kraftigt hos patienter, der i forvejen har forhøjet blodtryk. Alligevel er den officielle holdning stadig, at man ikke kan forbyde medicinen, fordi der altid vil være en gruppe patienter, der har brug for den. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

NSAID er en forkortelse af ”Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID-præparater, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. Det er fordi NSAID dæmper de vævsreaktioner – også kaldet inflammation – som blandt andet ses ved gigtsygdomme. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende, for eksempel efter operative indgreb. NSAID anbefales dog kun ved symptomatisk smertelindring i lavest mulig dosis, i kortest mulig tid og især ved gigtsygdomme, hvor der stadig ikke findes en effektiv behandling. Og når lægen tager beslutning om at bruge præparatet, er det samtidig helt afgørende med en tidlig korrekt diagnose og grundbehandling og først derefter en smertegrundbehandling af for eksempel slidgigt. Hjertet er i fare NSAID bruges altså stadig mest af nød. De tørre tal siger imidlertid, at eksempelvis hele 40 procent af Danmarks hjertepatienter tager gigtmedicin, selvom det giver en øget risiko for bivirkninger i form af væskeansamlingen i kroppen og en uheldig indflydelse på nyrernes udskilning af væske, ligesom det øger blodtrykket kraftigt hos patienter, der i forvejen har forhøjet blodtryk Det fik allerede i maj i år professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital, Kristian Stengaard-Pedersen, på banen i RASK Magasinet med følgende påmindelse: ”De internationale og nationale guidelines, herunder vejledningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi gør klart opmærksom på, at NSAID har disse betydelige bivirkninger. Derfor anbefaler de også, at NSAID som smertelindrende middel bruges i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid.” Gunnar Gislason, professor og overlæge i hjertemedicin på Gentofte Hospital har netop været ude i de landsdækkende medier, og han undrer sig også over, at der bliver udskrevet så mange recepter på gigtmedicin til danskere, som bruger det som smertestillende medicin.

NSAID er ren symptombehandling NSAID er en gruppe betændelsesdæmpende stoffer. NSAID er en forkortelse af non-steroide anti-inflammatoriske midler – det vil sige, at de ikke indeholder binyrebarkhormon, men har alligevel en vis dæmpende virkning på gigtbetændelse. Virkningen indtræder ret hurtigt – inden for få dage – og den viser sig ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må betragtes som ren symptombehandling. Kilde: www.gigtforeningen.dk

Foto: Privatfoto.

34

Professor i reumatologi ved Aarhus Universitetshospital, Kristian Stengaard-Pedersen, advarede allerede i maj måned i RASK Magasinet om det store forbrug af NSAID, fordi midlet har mange bivirkninger.

Men de alvorlige bivirkninger til trods, mener Gunnar Gislason ikke, at man skal forbyde gigtmedicin fra det danske marked.: ”Man kan ikke forbyde medicin, for der er altid en gruppe patienter, der har brug for det. Men man skal have større respekt for det fra både patienterne og lægernes side.” NSAID bør være en undtagelse I stedet mener han, at der skal en holdningsændring til, så lægerne begynder at bruge gigtmedicin undtagelsesvis og i stedet kigger på alternative behandlingsmetoder. Kristian Stengaard-Åndersen er enig, men siger endvidere: ”Retningslinierne er stadig de samme, og det er mit indtryk, at de fleste læger rent faktisk er vidende om den officielle vejledning. Så de nye tal tyder jo umiddelbart på, at en vedvarende oplysning og bearbejdning af lægernes og patienternes holdning til NSAID er nødvendig. Omvendt er et forbud ej heller efter min vurdering næppe realistisk, fordi præparatet også fås i håndkøb i de fleste lande, heriblandt Danmark.” Alligevel er Kristian Stengaard-Pedersen stadig en af de ihærdigste talsmænd for nye strategier og forløbsprogrammer, når det gælder tidlig diagnostik og behandling af flere gigtsygdomme. Her henviser han til, at der i forbindelse med kronisk reumatoid leddegigt, psoriasisleddegigt, Bechterews rygsøjlegigt og andre gigtsygdomme skal lægges vægt på en tidlig diagnose og dermed en effektiv grundbehandling. Eksempelvis er det dokumenteret, at flere måneders forsinkelse af grundbehandlingen kan resultere i dobbelt op med varig ledskade to år senere, når det handler om reumatoid leddegigt. Smertelindring uden medicin Om NSAID-præparaterne siger Kristian Stengaard-Pedersen overordnet:


35

www.gigtforeningen.dk/graasten

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsudvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360 o vurdering. Vi er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) siden 2010.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk


36

TEMA ”Alle NSAID-præparater har i det væsentlige samme virknings- og bivirkningsprofil. Grundlaget for at bruge NSAID er for eksempel kronisk leddegigt, slidgigt og rygsmerter, hvor grundbehandlingen og ikke-medicinske smertelindrende tiltag som øvelser, aflastende skinner, hensigtsmæssigt fodtøj med videre desværre er ikke er tilstrækkelige. I sådanne tilfælde anbefales der så en lav dosis, typisk fx tabletten Ibuprofen på 400 mg taget tre gange dagligt. Men pilleindtaget skal til gengæld vare i kortest mulig tid – netop for at mindske risikoen for bivirkninger.” Kristian Stengaard-Pedersen siger: ”På den korte bane har vi risikoen for mavetarmbivirkninger, når denne løsning bruges. Endnu værre har vi på den lange bane altså en lang række alvorlige risici som blodpropper i hjerte og hjerne.” Og som nævnt er der mange andre bivirkninger: ”Samtlige NSAID-præparater kan i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, forværre kredsløbsforstyrrelser samt påvirke lever- og nyrefunktionen. Eksempelvis øges risikoen for mavesår i forbindelse med en patients stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser. Men risikoen kan dog nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt ’syrepumpehæmmer. Når NSAID overhovedet foretrækkes, er det fordi virkningen af medicinen indtræder ret hurtigt – inden for få dage – og viser sig ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. NSAID har imidlertid ingen indflydelse på sygdommens forløb og må derfor betragtes som ren symptombehandling.” Medicin modarbejder hinanden Kristian Stengaard-Pedersen står ikke alene med sin bekymring for NSAID. På Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen mener man således ikke, at NSAID præparater er bedre end almindelig paracetamol-præparater, eksempelvis panodil. Samtidig er de medicinske behandlingsmuligheder mange: Udover Paracetamol er det svage ikke-vanedannende morfinstoffer som Tramadol og i sjældne tilfælde egentlige morfinstoffer fx Contalgin. Hertil kommer lokal behandling med binyrebarkhormon ved enkelte hævede led, seneskedebetændelse og betændelse i slimsække. Ved brug af NSAID-præparater er der eksempler på, at gigtmedicin arbejder dårligt sammen med visse præparater anvendt mod andre sygdomme. Her er der tale om talrige eksempler, men Kristian Stengaard-Pedersen finder det ikke rimeligt at gå i dybden med den problemstilling, såkaldt ’lægemiddelinteraktio-

Danske læger udskrev i 2012 hele 731.667 recepter på gigtmedicin af typen NSAID, som er fællesbetegnelsen for en lang række gigtpræparater. NSAID bruges ved en lang række sygdomme og er specielt effektive ved lidelser i muskel- og knoglesystemet, men har også en række bivirkninger. Foto: Scandinavian Stock Photo.

ner’, uden først at gøre rede for de enkelte sygdomme og deres hyppigste behandling. Derfor nævner han nogle eksempler: ”Mange patienter får forebyggende medicin for blodpropdannelse, som ofte omtales som ’blodfortyndende medicin’. Eksempler på sådan medicin kan være Marevan, Plavix, Magnyl m.fl. Fælles for behandlinger med den type medicin er, at risikoen for blødning øges. Alle NSAID-præparater og acetylsalicylsyrepræparater øger risikoen for mavetarmblødninger, og det kan hos de samme patienter udløse livstruende blødning. Urinsur gigt forebygges ofte med stoffet allopurinol, og hvis patienter samtidigt behandles med den hyppigt anvendte cellegift azathioprin (Imurel), så kan det hæmme nyrernes udskillelse af allopurinol, der hobes op og giver anledning til knoglemarvsforgiftning, som igen kan blive livstruende.” Alternative behandlingsmetoder Kristian Stengaard-Pedersen siger: ”Korrekt diagnose og korrekt grundbehandling vil oftest bringe sygdommen i ro samt lindre smerte og bedre funktionen. Det er især ved de degenerative ledsygdomme, at den årsagsmæssige grundbehandling ikke er særlig god, og her bliver den symptomatiske smertelindring vigtig. Ja, her det endog meget vigtigt, at undgå et større forbrug af NSAID, fordi der ofte er tale om ældre patienter, ofte også med andre sygdomme og dermed med større risiko for NSAID-bivirkninger.” Er det ikke på høje tid for alvor at se på alternative behandlingsmetoder? ”Naturligvis skal man overveje andre behandlingsmuligheder, men de skal have dokumenteret effekt, og bivirkningerne skal også være kendte. De veldokumenterede ikke-medicinske behandlingsmuligheder ved slidgigt er fx øvelsesbehandling, ergonomisk vejledning, ledaflastende skinner m.v., og det er alt sammen velbeskrevet og burde være velkendt. De andre symptomatisk smertelindrende behandlinger, for eksempel paracetamolpræparater, ikke vanedannede morfinpræparater som Tramadol med videre er også velkendte. Men de har jo desværre også deres bivirkninger,” slutter Kristian Stengaard-Pedersen.


37

Akut brug for en læge De allerfleste borgere i Danmark ved, at man skal ringe 112, hvis man ved alvorligt ulykkes- eller hjertetilfælde har brug for en ambulance. Mange har også helt styr på, hvilket nummer man skal ringe til på hverdage før klokken 8 om morgenen og om eftermiddagen efter kl. 16. Man ringer til lægevagten. Problemet er, at det i hver af landets fem regioner er forskellige telefonnumre, man skal ringe til. Og det er faktisk et problem, der afstedkommer stress, frustration og fejlopkald til 112. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Telefonnummer 112 anvendes i hele landet, hvis man som borger har akut brug for at tilkalde en ambulance eller redningstjenesten, der er udbrudt brand eller man har opdaget alarmerende forurening. I hele landet er der alarmcentraler, som tager imod opkaldene til telefonnummer 112. Blandt disse er alarmcentralen i Storkøbenhavn Danmarks største, idet den dækker 20 kommuner i det storkøbenhavnske område med 1,2 millioner indbyggere. Alarmcentralen modtager hvert år over 600.000 opkald, hvilket svarer til næsten 1.700 opkald hver dag. På specielle dage, hvor der er mange mennesker samlet, for eksempel ved fredagskoncerter i Tivoli eller julefrokostfredage i december, VM i cykling eller oversvømmelser i København, udvides alarmcentralens bemanding. Region Hovedstadens ambulancer samt akutlægebiler disponeres af Regionens vagtcentral i Herlev, efter den har modtaget melding fra Alarmcentralen. Mange opkald er dog fejlopkald dels fra fejltastning på mobiltelefoner og dels fra folk, der ikke ved eller kan finde telefonnummeret på lægevagten. Og det er måske ikke så mærkeligt, for der findes ikke ét nummer, der er det samme i hele landet som med alarm-telefonnummeret. Lægevagten har forskellige telefonnumre overalt i landet Hvis man ikke har akut behov for en ambulance, men for en læge eller i hvert fald en samtale med en læge efter kl. 16 på hverdage og i weekends, kan man ringe til lægevagten. Her vil man typisk få en læge i røret, når man ringer op. Dog ikke i Region Hovedstaden, hvor man fra den 1. januar skal ringe til det nye akuttelefonnummer 1813, hvor man først kommer til at tale med en sygeplejerske. Hensigten er, at sygeplejersken skal vurdere, om man skal viderestilles til en læge, hvis det skønnes der er behov for nærmere at finde ud af, om man skal på skadestuen, have vagtlægebesøg eller om man kan nøjes med at vente til man kan få kontakt til egen praktiserende læge. Befinder man sig i en af de fire andre regioner i landet skal man ikke ringe til akuttelefon 1813, men til lægevagten, som blot ikke har det samme telefonnummer i nogen af regionerne.

I Region Nordjylland skal man ringe på telefon 70 15 03 03, hvor man vil komme til at tale med en læge. Man kommer direkte igennem til lægen, som først beder en om at oplyse sit personnummer. Herefter vil lægen bede om, at man fortæller om sine symptomer, herunder fx temperaturen, hvis der er tale om infektion. På den måde afgør lægen, om den telefoniske kontakt er tilstrækkelig eller om man bør undersøges i en af lægevagtens konsultationer. I nogle tilfælde kan lægen vurdere, at et sygebesøg er nødvendigt og omvendt kan lægen også vurdere og anbefale, at man kontakter egen læge senere. I Region Region Midtjylland er proceduren præcist den samme, dog skal man ringe til et andet nummer end i Region Nordjylland og i stedet for ringe på telefonnummer 70 11 31 31. I Region Syddanmark, som omfatter det sydlige Jylland, Fyn og en række øer, er der flere lægevagtsnumre. Helt overordnet ringer man til lægevagten på telefonnummer 70 11 07 07. Men befinder man sig på Fanø, skal man ringe til 75 16 32 22, og er man på Ærø i det sydfynske øhav skal man ringe til 63 52 30 90. Region Sjælland, som dækker hele Sjælland, Møn, Falster og Lolland Region Sjælland, har telefonnummer 70 15 07 00. Hvorfor ikke samme lægevagtsnummer i hele landet? Alle borgere kender telefonnummer 112, hvis man har behov for at rekvirere en

Lægevagtstelefonnumre i hele landet Region Hovedstaden....................1813 Region Sjælland..................7015 0700 Region Nordjylland.............7015 0303 Region Midtjylland.............. 7011 3131 Region Syddanmark............7011 0707 Region Syddanmark – Ærø................................. 6352 3090 Region Syddanmark – Fanø.................................7516 3222

ambulance og har også alle en formodning om, at det er nærmeste bil, der bliver sendt af sted. Man kunne derfor tænke sig, at der på samme måde var et eneste telefonnummer, man kunne ringe til, når man skal have fat i lægevagten. Bent Hansen, som er formand for regionerne i Danmark, siger til spørgsmålet, at det bestemt har været diskuteret, men at der er flere problemer i det. Dels er der forskellige ordninger i de forskellige regioner og dels er der er også tale om et mere kompliceret teknisk problem, der ikke umiddelbart kan løses. ”Endelig er der også det regionspolitiske hensyn, at regionerne har politisk selvbestemmelse,” siger Bent Hansen til afslutning.

Lægevagtsordningen har fungeret i Danmark siden 1992, således at man får en læge i røret, når der opstår sygdom udenfor konsultationstid og man ringer til lægevagten. Ordningen er imidlertid ændret i Region Hovedstaden fra årsskiftet.


38

Lægevagtsordningen under pres Lægevagtsordningen har eksisteret siden 1992 i Danmark. Indtil årsskiftet har ordningen principielt været ens i landets fem regioner, men Region Hovedstaden har valgt at gå enegang og vil fremover løse opgaven på en anden måde. Landets fire øvrige regioner har imidlertid ingen planer om at ændre, hvad de selv kalder et velfungerende system.

Sundhedsstyrelsen konkluderede i en rapport for et par år siden, at den danske lægevagtsordning er et velfungerende system og Dansk Sundhedsinstitut refererer til studier, der viser, at sygeplejersker undervurderer graden af akuthed hos patienter. Alligevel har Region Hovedstaden som den eneste region valgt at ændre lægevagtsordningen fra årsskiftet med virkning fra den 1. januar 2014. Den bagvedliggende tanke er, at det fremover skal være mere enkelt at få den rette behandling, når man kommer til skade eller bliver pludselig syg og ens egen læge holder fri, dvs. det der rettelig er uden for konsultationstid. Det fremgår dog også af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, at den nye ordning forventes at blive billigere, når det er sygeplejersker, der sidder i første linje. Hidtil har de praktiserende læger – som det sker over hele landet – drevet lægevagten. Fra nytår bliver lægevagtsordningen imidlertid en del af et samlet sundhedsvæsen, angiver Region Hovedstaden. Akuttelefon 1813 bliver således hovedindgangen til akuthjælp i regionen og lægevagtens opgaver vil derfor fortsat blive løst, blot på en anden måde end hidtil. Man vil således fortsat kunne blive henvist til at opsøge hospitalernes akutmodtagelser og akutklinikker (tidligere kaldet skadestuer), hvor læger vil tilse patienter. Der vil også fremover være ansat kørende læger, så borgere efter behov kan blive tilset hjemme. Den store forskel er, at de kørende læger ikke længere er praktiserende læger.

Foto: Region Midtjylland.

Den nye ordning skal følges nøje ifølge det nye regionsråd Når Region Hovedstaden har valgt at ændre vagtlægeordningen skyldes det en politisk beslutning. Et flertal i Region Hovedstadens nu forrige regionsråd bestående af Socialdemokraterne, SF, Venstre, De Radikale og Andreas Røpke (uden for partierne) besluttede nemlig at etablere et ”enstrenget akutsystem” i hele Region Hovedstaden. Det betyder, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten

Region Midtjylland har ikke overvejet at lave lægevagtsordningen om i regionen, da det nuværende system fungerer godt og betyder færre henvendelser på skadestuerne, siger Bent Hansen, der er formand for regionen.

Formanden for Region Syddanmark Carl Holst siger, at man ikke har overvejet at ændre på lægevagtsordningen i regionen, da den eksisterende ordning fungerer godt.

og fra den 1. januar 2014 selv vil stå for driften af lægevagtsordningen. Det indebærer, at man i Region Hovedstaden selv ansætter sygeplejersker og læger til at varetage funktionen og at selve lægevagtskonsultationen fysisk flytter ud på hospitalerne. Ved det nyligt overståede valg til regionsrådet i hovedstadsområdet, hvor Sophie Hæstorp-Andersen blev formand, er partierne bag konstitueringen – Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF – blevet enige om at følge udviklingen tæt med hensyn til det nye akutsysten via månedlige opfølgninger. I august 2014 igangsættes en evaluering af implementeringen. Denne skal undersøge, om der er behov for tilpasninger i organiseringen af ordningen. Kvaliteten i lægevagtsordning bedst hvis forankret i almen praksis Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en rapport, ”Kvaliteten i den danske lægevagtsordning”, hvor konklusionen er: ”Sundhedsstyrelsen vurderer, at lægevagtsordningen også fremover med fordel kan være forankret i almen praksis. Det vigtigste argument for dette er, at man derved sikrer den fornødne bemanding med læger, som har den relevante uddannelse til at varetage de problemstillinger, som kommer i lægevagten. Derudover er det et vigtigt argument, at en fortsat kvalitetsudvikling dermed kan sammenkobles med almen praksis, så borgeren modtager den samme kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme og skader, uanset om det er dagtid eller vagttid. Lægevagtsordningerne bør i så fald have en målsætning om, at alle vagtlæger har tilknytning til almen praksis, hvorved det sikres, at den viden og erfaring, som lægerne får i dagtiden i almen praksis, bringes ind i lægevagten og omvendt.” Nu er Sundhedsstyrelsens anbefaling ikke bindende for politikerne i Region Hovedstaden, men det kan dog på baggrund af ovenfor stående vurdering undre, at systemet alligevel ændres. Sygeplejersker undervurderer graden af akuthed Dansk Sundhedsinstitut analyserede i 2010 visitation ved sygeplejersker for Danske Regioner, ”Når sygeplejersker visiterer i

Foto: Region Syddanmark.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk


Foto: Scandinavian Stock Photo.

39

Lægevagtsordningen har siden 1992 giver borgere i hele landet en tryghed, hvis der opstår sygdom udenfor den praktiserende læges konsultationtid. Ordningen bliver imidlertid nu ændres i Region Hovedstaden, men dog ikke i landets øvrige regioner, hvor man er tilfredse med den eksisterende ordning.

lægevagten”. Det er en hovedpointe i rapporten, at telefonvisitation i en lægevagt er en svær og risikobetonet opgave, som kræver særlige kvalifikationer. Det pointeres også, at sikkerhed i telefonvisitationer i høj grad handler om at kunne vurdere graden af akuthed korrekt og at studier viser, at sygeplejersker undervurderer graden af akuthed i patienternes problemer i mellem 19 og 41 % af henvendelserne. Der mangler dog dokumentation for lægers vurdering af graden af akuthed. Også denne rapport sandsynliggør, at dokumentationsgrundlaget for at ændre den eksisterende lægevagtsordning ikke er tilstrækkeligt. Region Hovedstaden, som har opsagt aftalen med de privatpraktiserende lægevagter, er i begyndelsen af november blevet enig med Foreningen af Speciallæger om, at behandlingen af akutte patienter i tidsrummet 16-08 (samt weekend og helligdage) skal varetages af læger med almenmedicinske kompetencer. Målet er fuld organisatorisk integration af lægerne, hvilket indebærer, at alle stillinger på sigt bliver fuldtidsstillinger. Det vil sige, at regionen selv vil have alle vagtlæger ansat og dermed også får muligheden for at bestemme fuldstændigt. Det næste halve til hele år vil vise, om Region Hovedstadens omorganisering af lægevagtsordningen kommer til at være mindst lige så velfungerende for borgerne som den hidtidige ordning. I landets øvrige fire regioner får man altid en læge i røret I landets øvrige fire regioner har man valgt, at man ikke vil ændre ved lægevagtsordningen, selv om det længe har været kendt, hvilke ændringer der sker i Region Hovedstaden. I Region Midtjylland er lægerne en klart defineret indgang til

Lægevagtsordning etableret i 1992 I 1992 gennemgik den danske lægevagtsordning en reform bl.a. for at sikre lige adgang og kvalificeret lægehjælp for alle døgnet rundt. Baggrunden for reformen var et stigende arbejdspres op gennem 1980’erne hos den enkelte læge, der før reformen havde ansvaret for sine patienter døgnet rundt. Lægerne ønskede en bedre fordeling af vagtarbejdet og en lavere vagthyppighed. Endvidere var der var store forskelle i tilgængelighed til læge mellem by - og landdistrikterne. På landsplan modtager lægevagten i alt omkring 2,9 millioner henvendelser om året og der er involveret ca. 2.900 læger i varetagelsen af disse. 56 % af henvendelserne bliver afsluttet ved en telefonkonsultation, 32 % bliver henvist til en lægevagtskonsultation og 11 % til et hjemmebesøg. Tallene stammer fra 2008.

Kilder: www.speam.dk og Sundhedsstyrelsen


40 sundhedsvæsenet, idet en kilde fra regionen angiver, at det giver bedst mening, at det er lægerne som varetager opgaven i første led. Lægerne er i forvejen hoveddøren til sundhedsvæsenet, de vil gerne varetage lægevagtsordningen – som jo rent faktisk kan være lettere krævende for lægerne – og det anses for vigtigt, at også akutbilerne er bemandet med læger og ikke paramedicinere. Bent Hansen, som er regionsrådsformand for Region Midtjyl-

land – og i øvrigt også er formand for Danske Regioner – siger om lægevagtsordningen i hans egen region: ”Vi er rigtigt godt tilfredse med lægevagtsordningen og med den aftale vi har med vores praktiserende læger i regionen. Ordningen giver en bedre service og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Vi har også registreret et fald i antallet af skadestuehenvendelser på 16-17 % i vores region, hvilket er en reel besparelse. Så systemet fungerer godt.” Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark I Region Syddanmark har man et lignende system som i Region Midtjylland, idet det er en læge, der tager telefonen, når man ringer til lægevagten. Ud fra samtalen vurderer lægen, om der er behov for en egentlig konsultation. I særlige tilfælde kan konsultationen foregå i hjemmet, men ellers skal man møde

Når man ringer til lægevagten, skyldes det som regel akut opståede symptomer udenfor lægens konsultationstid og ofte om fx feber hos børn, som altid skal tages alvorligt. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når du søger en alternativ Når du søger en alternativ behandler, behandler, så vælg en så vælgbehandler, en behandler, der er medlem af der er medlem af este

ks

mar

Dan

SAB stiller krav til sine medlemmer,

og du professionel, etisk ogfårreel SAB stiller kravfår til sine medlemmer, og du professionel, etisk og reel behandlingsamt samt veluddannede veluddannede behandlere. behandling

behandlere. medlemmer. SAB har RAB-registrerede

SAB har RAB-registrerede medlemmer Se behandlerliste på www.sabnyt.dk behandlerliste på: www.sabnyt.dk ellersering til sekretariatet tlf. 70 20 70 45 eller ring til sekretariatet:

tlf. 7020 7045

en

m


41 op i en af de 20 konsultationer i regionen. Man får en tid og skal selv transportere sig til konsultationen. Selv om Region Hovedstaden nu ændrer lægevagtsordningen, er det ikke noget, man har overvejet at gøre i Region Syddanmark. Regionsrådsformand for regionen Carl Holst siger meget klart, at man ikke tror på løsningen og derfor heller ikke så meget som overvejer en ændring på linje med Region Hovedstadens. Og han tilføjer: ”Vi er sikre på, at det vi har, er godt.” I Region Syddanmark er der i øvrigt indført servicemål for lægevagten, således at ventetiden i telefonen almindeligvis vil være under 5 min, afstanden til nærmeste konsultation som regel vil være under 30 kilometer og at sygebesøg almindeligvis vil ske inden for tre timer. I Region Sjælland vil man også altid møde en læge i telefonen, når man ringer til lægevagten, som man kan ringe til i tilfælde af akut opstået sygdom, akut forværring af eksisterende sygdom eller mindre skader. Lægen vil dernæst vurdere, om henvendelsen kan afsluttes i telefonen, om man skal møde op i en af regionens mange konsultationer eller om man skal tilbydes sygebesøg. Det fremgår dog af en udtalelse fra regionsrådsformand Jens Stenbæk under den netop overståede valgkamp, at han overvejer at gå samme vej som Region Hovedstaden. Man må dog så håbe, at man i Region Sjælland først afventer kommende erfaringer fra Region Hovedstaden. Ny privat lægevagtsordning har set dagens lys ”Det er gift for udviklingen af almen praksis,” siger Klaus Anker Nielsen, der er praktiserende læge i Hillerød om ændringen af lægevagtsordningen i Region Hovedstaden. Han mener, at

ABONNÉR nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

ark

Danm

e og

nd

røre

, på nter

tie

asin

til

pa

mag

pe

sin

maga

A TEM e iejn

Danmarks eneste

, pårørende magasin til patienter

Danmarks

eneste maga

sin til patien

ter, pårør

ende og

MAGASINET Nr. 4/5 2013 8. årgang

k ch sund Mør ktisk er fa

A jelse TEM dø e, for nding Fedmforbræ og

rs 8jub-å ilæum

at å de ad må ed p Mad gør gl V i er priv kindysundh n s E ilegered entale e t e å t s r fo e k r ik Ha mir: Timm Vladi

itz: nB stia Chri

c: y Ceki et: e n yk kk giv dtr em e er et t ek try n blo Özl

d: te his nT re Ka

d n ka øjt Blo affe om h

n tio e

ejn oj Hygi ngt pr

sla os: : livåde Kolmitaler om r g gd r løse dom s Jørn hosp nsyrske syg Han erier påstadig Øje g fo bredt Bakt igeres

Gir en vid

for

Un ud om

negl

e: posi dm dm dis fe Fe elig ing af : Arv vikl om er ud gd lp sy hjæ rte ode nter Hje met atie

erg: es yvbj abet n Fl til di Alla ourcer ert Ress es fork roblem ede: er: Mavep erwHerlev ke brug r M på sis Diæt er mer n de store fysympto vens e va harfjerner nsek Ann gt

væ e ko Over ykisk ps Telemedicin: sorg og Styrker egenom hos hjertepatienter

DET

HAR

DU

GODT

AF

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

TEMA

Gigt Stomi Smerter Inkontin ens Kvindesygdom me

TIVAL CAREFES og e Livskvalitet olad e ad gode ideer Chok okol t

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

personale

t Sy rels ykke ed Hø dtr gigh Blo æn Afh

MAGASINET Nr. 11 2013 8. årgang

8.

TEMA

A M TE net en

ET GASIN MA 2013 Nr. 8 ang 8. årg

inet as 13 mag1 20 nr. gang år

MAGASINET

og personale

Stomi Tænderne Inkontinens er Hjælpemidl Handicaphjælp

Hyg tes be Dia

til pa

RASK

rigtig

Hilda Hei ck:

idler: Naturlægemdet Hvad dækker egentligt over?

Hud Bakterier:12.00kræft:

0 danskere Alle med tænder rammes har dem i mundenårligt

Urinsyre

Akut gigtbgigt: kan effek etændelse tivt beha ndles

Sårheling

Alder og : sygdom gøre det kan vanskelig t

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Sundhedspr

oblemer Kvinder : går og har hypp oftere til læge igere gene r

Ny rtep hje

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,Virksomhed Navn Gade og nr.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

ale

rson

este

s en

regionens nye 1813- akutordning er en kvalitetsforringelse. ”Jeg forventer, at det kommer til at betyde utidig afgang af praktiserende læger, der indenfor de næste fem år står for at skulle på pension.” Klaus Anker Nielsen lægger ikke skjul på, at ændringen ifølge hans opfattelse ikke har noget at gøre med at gøre lægevagtssystemet bedre for patienterne, men grundlæggende handler om magt. ”Det handler ikke om kvalitet, men er et led i en masterplan,” siger han. ”Der er tale om en politisk beslutning, hvor sigtet er at få lægerne ansat i stedet for at have privatpraktiserende læger. Man har valgt at sætte sygeplejersker ind til at tage telefonen og sygehusenes akutmodtagelser til at se de patienter, som vi alligevel ser næste dag i vores praksis. Vi står med en sekundaudgave af en lægevagt, som jeg er bange for ikke leverer varen.” Klaus Anker Nielsen mener, at det er det værst tænkelige tidspunkt ændringerne sker på. Han forventer derfor, at systemet bliver så overbelastet, at borgerne kommer til at vente længere og derfor hurtigt vil stille krav om ændring. ”Der kan så blive tale om to scenarier. Enten bider politikerne tænderne sammen og sidder kritikken overhørig eller også kommer der en henvendelse til lægerne. Under alle omstændigheder er det patienterne, der bliver taberne.” Klaus Anker Nielsen har taget konsekvensen af sine forventninger og har valgt at etablere en lægevagt, som søger at fastholde en høj kvalitet i behandlingen af patienterne uden for den normale åbningstid. Planen bag den nye lægevagt er at ansætte mellem 50 og 80 læger, det skal der til for at have et døgndækket beredskab og kalkylen er, at hver læge skal have mellem fire og seks vagter om måneden. Man kan læse mere om den nye lægevagt på www. laegevagten-nord.dk.

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B


42

Alkohols indvirkning på helbredet Alkoholforbrug er relateret til 60 forskellige sygdomme og forskere har i et netop publiceret forskningsprojekt beregnet hvor mange dødsfald, der forårsages af alkohol. Overraskende nok har de også beregnet hvor mange dødsfald, der forebygges af alkohol i forskellige kategorier af alkoholindtag. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Alkohol indebærer en potentiel risiko for at man bliver storforbruger eller alkoholiker, for man ved ikke nødvendigvis selv, om man tilhører den store del af befolkningen, der let bliver afhængig.

Alkohol forårsager dødsfald Alkohol i små mængder kan dog også have gavnlige effekter. Men hvordan er forholdet mellem disse henholdsvis skadelige og gavnlige virkninger, i forhold til hvor stort alkoholforbruget er? Dette er undersøgt i et forskningsprojekt på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, som netop er publiceret i European Journal of Epidemiology. Ved hjælp af den bedst tilgængelige videnskabe-

lige viden om sammenhænge mellem alkohol og risiko for 26 forskellige sygdomme, og om fordelingen af alkoholforbruget i den danske befolkning, har forskerne beregnet hvor mange dødsfald, der forårsages af alkohol, og hvor mange dødsfald, der forebygges af alkohol i forskellige kategorier af alkoholindtag. I 2010 døde 1.373 kvinder og 2.522

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkohol er forbundet med øget risiko for en række sygdomme og Sundhedsstyrelsen er da også ganske klar i mælet hvad angår alkoholindtag, idet den første af i alt syv udmeldinger om alkohol lyder, at intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. De øvrige udmeldinger anfører, at man har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på op til 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, mens man har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14 hhv. 21 genstande om ugen. Hvis man er gravid, bør man helt undgå alkohol og er man ældre rådes man til forsigtighed. Endelig er et vigtigt bud, at man ikke skal drikke alkohol af hensyn til sin sundhed.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

mænd, i alt 3.895, som følge af alkohol. Disse personer døde af følgesygdomme til alkohol, såsom hjerneblødning, kræft i mund og spiserør, brystkræft (kvinder), betændelse i bugspytkirtlen og skrumpelever samt alkoholrelaterede ulykker. Langt størstedelen, dvs. 1.004 af 1.373 blandt kvinder og 2.054 af 2.522 blandt mænd, døde som følge af et højt alkoholforbrug, hvilket er over 14 ugentlige

Skrumpelever er slutstadiet af flere forskellige leversygdomme som fx alkoholrelateret fedtlever, der er den hyppigste årsag i Danmark. Den eneste effektive behandling af skrumpelever er levertransplantation, men sygdommens fremadskriden vil ofte kunne bremses ved total alkoholafholdenhed i de tilfælde, hvor alkohol er årsagen.


43

genstande for kvinder og over 21 genstande om ugen for mænd. Således indtraf 73 % af alle alkoholrelaterede dødsfald blandt de 16 % af danske kvinder, som havde et højt alkoholforbrug og 81 % af alle alkoholrelaterede dødsfald blandt de 26 % af danske mænd, som havde et højt alkoholforbrug. Alkohol gavnlig for nogle enkelte i små mængder Lavt til moderat alkoholforbrug kan dog have gavnlige effekter og beskytter i nogen grad mod blodprop i hjertet og type 2-diabetes. Alkohol forebyggede således 1.348 dødsfald af disse sygdomme, 766 blandt kvinder og 582 blandt mænd. Langt de fleste af disse dødsfald (650 af 766 blandt kvinder og 430 af 582 blandt mænd) var forebygget blandt kvinder og mænd med et let til moderat alkoholforbrug, dvs. under 14 genstande om ugen for kvinder og under 21 genstande om ugen for mænd. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Danskerne har en lang tradition for at drikke alkohol – især ved juletid. Det er en stor del af vores fælles kultur, men bliver det for meget, opfattes alkohol som en meget privat sag. ”Alkoholproblemer er et kæmpe tabu, og det medfører, at vi ignorerer en kollega, en ven eller et familiemedlems behov for hjælp. Det har store konsekvenser for den enkelte, og også for deres pårørende. Derfor skal vi turde tale om det,” siger Mikael Jakshøj, direktør i Fonden Lænke-ambulatorierne, som hvert år behandler mere end 3000 alkoholafhængige danskere. ”De kan jo bare stoppe med at drikke” Årsagen til, at mange ikke får behandling for deres alkoholproblem, er også, at alkoholafhængighed er en stærkt misforstået lidelse, som ikke sidestilles med andre sygdomme. ”Vi anerkender ikke, at folk, der lider af alkoholafhængighed, kan have ligeså meget brug for behandling, som dem der lider af fx hjertesvigt,” siger Mikael Jakshøj. ”Alkoholafhængige møder ofte holdningen ”de kan jo bare stoppe med at drikke”. Men vi siger jo heller ikke til folk med hjertesvigt, at ”de bare kan holde deres hjertemuskel ved lige”.

Det er et faktum, at over 500.000 danskere har et overforbrug af alkohol – og det overforbrug bliver ekstra synligt i julen. Hertil kommer, at over 140.000 danskere er direkte alkoholafhængige. Men der er en voldsom berøringsangst for at påpege problemet, siger Mikael Jakshøj.

Foto: Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark.

Selv om julebryg, snaps og god rødvin hører med til en traditionel dansk jul, er det okay at sige ’nej tak’. Men for mennesker med alkoholafhængighed, er det ikke altid en mulighed. Det er svært at tackle både for den drikkende og de pårørende. Første skridt er at tale om det.

Ret til behandling Der er hjælp at hente til mennesker med alkoholafhængighed. I Lænke-ambulatoriernes 50-årige virke har man set, hvilken forskel tilbuddet om gratis og anonym alkoholbehandling kan gøre for både den enkelte og dennes familie. ”Første skridt til at hjælpe er, at man tager sig mod til at tale om problemet. Enten ved at tale med pårørende eller ved at vælge at gå i behandling,” slutter Mikael Jakshøj.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel Den alkohol, der indgår i forskellige drikkevarer som øl, vin og spiritus kaldes ethanol. Det er et organisk opløsningsmiddel, der dannes ved gæring af sukkerstoffer. Ved længere tids stort forbrug af alkohol vil der typisk komme irritation af slimhinderne i spiserøret og mavesækken. I leveren vil der komme fedtophobning i levercellerne. Forandringerne forsvinder, når alkoholforbruget normaliseres. Ved langvarigt storforbrug vil bugspytkirtlen blive præget af akut og kronisk betændelse og leveren vil vise betændelseslignende forandringer ligesom levercellerne går til grunde med efterfølgende bindevævsdannelse, som i sidste ende kan medføre skrumpelever. Hjertet kan ved vedvarende alkoholindtagelse vise fortykkelse af muskelvæggene med nedsat funktion, hvilket kaldes alkoholisk hjertemuskelsygdom. Kilde: www.denstoredanske.dk

Når ’nej tak’ ikke er en mulighed


44

Årsagen til sclerose er stadig en gåde I Danmark er der en meget høj forekomst af dissemineret sclerose. Sygdommens navn er nu multipel sclerose, som forkortes MS. Cirka 13.000 danskere lider af MS. Det er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet og er den hyppigste neurologiske sygdom blandt yngre mænd og kvinder mellem 25 og 45 år. Nogle af konsekvenserne af sygdommen kan være at miste synet og førligheden, og det kan i værste fald ende med et passivt liv i en kørestol. Ved siden af trækkes patienten også med store kognitive problemer, men heldigvis arbejder forskerne ihærdigt på at bringe os nærmere en forståelse af MS.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Psyken bliver hårdt belastet

Foto: Privatfoto.

Det er stadig lidt af en gåde, hvad der ligger til grund for den alvorlige sygdom multipel sclerose. Forskerne ved dog, at det er en blanding af arv og miljøfaktorer, som kan udløse sygdommen under uheldige omstændigheder. Men hvad det præcis er for nogle gener, der er på spil hos patienterne, er stadig uvist. RASK Magasinet har derfor talt med dr.med. overlæge Nils Koch-Henriksen ved Scleroseregistret på Rigshospitalet og ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Scleroseregistret blev som et landsdækkende register oprettet allerede omkring 1950. Nils Koch-Henriksen er en af eksperterne inden for sygdommens forekomst og fordeling, epidemiologien. Han oprettede i 1996 et register, Sclerosebehandlingsregistret, hvor han fortsat er ansvarlig for videnskabelige analyser af registrets data. Registret følger de patienter, der kom i gang med de nye behandlinger. Listen med spørgsmål til Nils Koch-Henriksen er lang, netop fordi sygdommen bærer på så mange uafklarede spørgsmål. Så i denne artikel kommer vi både ind på Danmarks høje placering blandt lande med MS, geografiske og miljømæssige faktorer, solen og D-vitaminets rolle, mulige sammenhænge mellem overvægt og MS, det faktum at især kvinder rammes af sygdommen, teorien om at graviditet kan være forebyggende mod MS og flere andre ting. Sygdommen, der langsomt skifter karakter Overordnet introducerer Nils Koch-Henriksen sygdommen således: ”MS regnes for at være en autoimmun sygdom, der rammer centralnervesystemet og kan medføre permanente neurologiske skader med lammelser, føleforstyrrelser, koordinationsbesvær, synspåvirkning, kognitiv påvirkning, svær træthed og blæreforstyrrelser. De mere alvorlige udfald kommer som regel først efter flere års sygdom, for i en periode omkring 15 år efter udbruddet, vil sygdommen hos de fleste være præget af lokaliserede inflammationer i centralnervesystemet. Disse inflammationer kan give brat opståede neurologiske symptomer – også betegnet ’attakker’, der så langsomt kan klinge af igen, når inflammationen falder til ro og det ødelagte myelin er blevet repareret.” Den eksisterende viden slår fast, at sygdommen efter en årrække hos de fleste skifter karakter og går ind i den såkaldt sekundære progressive fase, hvor attakkerne dør hen samtidig

Nils Koch-Henriksen er dr.med. og overlæge ved Scleroseregistret på Rigshospitalet og ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og er en af eksperterne inden for sygdommens forekomst og fordeling.

Mennesker, der har fået MS, vil som en naturlig reaktion på viden om at være ramt af en alvorlig sygdom, have kortere eller længerevarende perioder, hvor de psykisk er ude af balance og fungerer følelsesmæssigt meget svingende. Andre beskriver perioder med modløshed og depression, og mange klager over problemer med at styre deres følelsesmæssige reaktioner. Men da MS også rammer hjernen, kan der komme lettere eller sværere kognitive forstyrrelser, ofte visende sig ved, at man tænker og omfatter langsommere, fx kan mange ikke nå at læse teksterne på tv, inden de forsvinder og de kan have sværere ved at have ”flere bolde i luften samtidigt” og besvær med at genkalde ting fra hukommelsen. De kan have sværere ved at klare sig i uvante situationer og ved at improvisere. De vil også oftere få en ’kortere lunte’. Disse symptomer kan hos et mindretal af patienterne blive meget svære med personlighedsforstyrrelser og demens-lignende tilstande. Træthed og meget hurtig udtrætning ved fysisk eller psykisk aktivitet er særdeles almindeligt ved MS og kan ofte være massiv. Det medfører, at mange må forlade arbejdsmarkedet, inden det fysisk skulle være nødvendigt. Der er meget stor forskel på, hvor meget patienter rammes kognitivt, og hos en del er det de rent fysiske skavanker, der er skyld i, at de må forlade arbejdsmarkedet. Læge, ph.d. Claudia Pfleger fra Aalborg viste for nogle år siden ved en undersøgelse, baseret på Scleroseregistret, at patienter med MS hurtigere måtte forlade arbejdsmarkedet og havde større risiko for at blive skilt end sammenlignelige personer fra baggrundsbefolkningen. Det positive var dog, at 25 år efter sygdommens start var 20 procent stadig i arbejde og 40 procent var stadig i samme parforhold.

med at der sker en stadig gradvis forværring af de neurologiske udfald. Ca. 15 procent af patienterne starter i en progressiv fase uden attakker, og denne gruppe har en lidt dårligere prognose og reagerer ikke på behandling. Gennemsnitsalderen ved det første symptom er ca. 35 år, og det er ret sjældent, at den starter hos helt unge og børn. Efter 35-års alderen begynder risikoen for at få MS at blive mindre, men den kan dog ses begynde op i 50’erne, ligesom enkelte er blevet registreret med start over 60 år. Overraskende udvikling Der er sket en markant ændring i forekomsten af MS gennem de sidste 30-40 år. Efter opgørelser fra Scleroseregistret er risikoen for at få MS hos kvinder i Danmark næsten fordoblet siden 1970´erne, mens den har været stort set konstant for mænd. En lignende udvikling er set i mange andre – men dog ikke alle – lande. En så pludselig ændring i sygdomsrisikoen kan derfor ikke forklares genetisk. Derfor mener man, at der må være tale om ydre påvirkninger, som har ændret sig med tiden. Disse ydre påvirkninger rammer især kvinder, eller også er kvinder særligt følsomme overfor dem. MS rammer i dag kvinder mere end dobbelt så hyppigt som mænd. I Danmark får hvert år mere end 500 sygdommen, og antallet af patienter, der er i live med sygdommen i Danmark,


45

Der er højere risiko for at få MS, hvis man har fået type 1-diabetes som barn, har haft mononucleose , populært kaldet ”kyssesyge”, eller som ung har oplevet en stor sorg.

nærmer sig 13.000. Gennemsnitligt forkorter sygdommen den forventede levetid med 10 år. Nils Koch-Henriksen siger: ”Årsagerne til MS er som sagt ukendte, selvom de er ved at blive indkredset lidt, men MS er også en af de sygdomme, der er bedst undersøgt epidemiologisk, netop fordi der er så mange ubesvarede spørgsmål. Alligevel vil epidemiologi dog næppe give det egentlige svar, men er et nødvendigt og nyttigt instrument til at danne og teste hypoteser. ” Den geografiske faktor ”MS’s epidemiologi handler om sygdommens fordeling i befolkningerne og den geografiske forekomst, identifikation af eventuelle risikofaktorer og beskrivelse af sygdommens forløb i populationsbaserede patientgrupper. I Danmark har epidemiologien af MS været overvåget siden 1950 gennem det landsdækkende Danske Scleroseregister, og i Danmark har vi særligt favorable forhold for registerforskning med en lang række populationsbaserede sygdomsregistre og demografiske registre ved siden af Scleroseregistret,” forklarer Nils Koch-Henriksen. MS optræder med meget forskellig hyppighed i forskellige dele af verden. Faktisk er der tale om øst-vest forskelle, idet sygdommen langt hyppigst rammer personer af kaukasoid oprindelse, dvs. først og fremmest vesteuropæere og deres efterkommere rundt omkring i verden, mens den er sjældnere hos afrikanere, asiater og personer af indiansk oprindelse og meget sjælden hos samer, maorier og eskimoer. I USA er sygdommen således relativ hyppig blandt europæiske amerikanere, mens den er mindre hyppig blandt afroamerikanere.

”Disse forskelle kan tilskrives forskelle i generne,” siger Nils Koch-Henriksen og fortsætter: Breddegraden har betydning ”Sygdommens hyppighed varierer også med breddegrad. Derfor har man interesse i at måle den såkaldte prævalens, dvs. hvor mange der lever med sygdommen på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning. Talrige undersøgelser af sygdommen har vist højere prævalens under tempererede himmelstrøg, fx i Nordeuropa end længere mod syd. Ser man alene på tilkomsten af nye MS patienter, forsvinder nord-syd-forskellen. Da folkeslag af forskellig oprindelse har fordelt sig forskelligt på tempererede og (sub)tropiske områder, kan nord-syd forskellen også til dels

leve

At meD DiAbetes og AnDre KronisKe sygDomme

– to nye håndbøger til at tackle de daglige udfordringer

Få Dig et liv

– et godt liv med kronisk sygdom Af Bianca Solveig Stjerne

Inspiration, værktøjer og et kærligt spark … 198 kr.

et beDre liv meD DiAbetes

Symptomer på sclerose Multipel sclerose kan vise sig ved unaturlig træthed eller mathed i kroppen, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben, usikker finmotorik, føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen. Mange oplever også problemer med synet, for eksempel i form af tågesyn, dobbeltsyn eller synsnervebetændelse, som hos nogle er det første tegn på sclerose. Symptomerne er forskellige fra person til person og hos den samme person på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose. Mange patienter oplever med tiden også tiltagende blæresymptomer, hvor trangen til at tisse melder sig ’her og nu’, og der kan komme besvær med at tømme blæren, hvilket kan give anledning til gentagne tilfælde af blærebetændelse. Kilde: Scleroseforeningen.

– en psykologisk håndbog Af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose

Redskaber og forslag til at håndtere livet med diabetes 278 kr.

læs mere og bestil på DPF.DK PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

WWW.DPF.DK


tilskrives genetiske forskelle mellem folkeslag. I Australien og New Zealand, hvor der er en tydelig ændring med den sydlige breddegrad, er befolkningen imidlertid ensartet og af kaukasoid oprindelse, når der ses bort fra maorier og aboriginals, hos hvem sygdommen er meget sjælden.” Sol og D-vitaminer Nils Koch-Hansen fortsætter: ”Det kan der være mange årsager til. Den for tiden fremherskende opfattelse er, at personer, der lever på høje nordlige eller sydlige breddegrader får mindre sollys. Sollys på huden antages at have en beskyttende virkning mod MS via dannelse af D-vitamin i huden, men solbestråling af huden kan også have en direkte påvirkning af hudens immunceller, der kan tænkes at nedsætte risikoen for MS senere hen. Sammenhængen er vist i flere undersøgelser på såvel den nordlige som den sydlige halvkugle. Nordeuropæiske turister rejser i stort tal til sydens sol om vinteren, hvor de også bliver eksponeret. Desuden har der været en betydelig brug af solarier i de senere årtier. Andre påklædningsvaner sydpå med mere effektiv tildækning af huden kan også have været med til at udjævne nord-syd forskellene i forekomsten i Europa. I de fleste lande er der påvist en stigning af incidensen, hvilket vil sige antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode, i de senere år. Og det gælder altså også i Danmark med fordoblingen i de sidste 40 år hos kvinder. Den voldsomme stigning hos kvinder kan måske henføres til ændringer i livsstil eller andre miljø-faktorer. Men vi kan dog fastslå, at mindre sol-eksposition, som anses for en årsag til nord-syd forskellen i hyppighed af MS, ikke kan være skyld i stigningen i Danmark, eftersom der i de samme årtier er sket nærmest en eksplosion af forekomsten af hudkræft, herunder modermærkekræft, der jo har sammenhæng med den mængde ultraviolet bestråling fra solen, som en person har været udsat for.”   Mange teorier er afprøvet Men der er som sagt mange teorier og bolde i luften, når det gælder årsagen til stigningen i MS. Nils Koch-Henriksen gennemgår her de vigtigste: ”Flere undersøgelser har vist, at overvægt i barndom eller ungdom øger risikoen for MS, muligvis fordi tidlig fedme kan være immunprovokerende. Vor tids fedmeepidemi, der jo også rammer børn, kunne være en medvirkende årsag til den stigende incidens. I undersøgelserne så vi, at børn, der var overvægtige, havde en større risiko for at få MS end voksne normal- eller undervægtige. For eksempel steg risikoen hos 12-årige piger for senere at få MS med 17 procent for hver 5,4 kg, de vejede mere. Her er det dog vigtigt at understrege, at enhver kan få sclerose – også tynde mennesker – men at man altså

Foto: Scandinavian Stock Photo.

46

Sclerose optræder med meget forskellig hyppighed i verden, idet sygdommen oftest rammer personer af kaukasoid oprindelse, mens sygdommen er sjælen hos afrikanere, asiater, maorier, aboriginere og amerikanske indianere, som denne kvinde.

har større risiko, hvis man var overvægtig som barn. Modsat betyder overvægt op i voksenalderen tilsyneladende ikke noget. Og Nils Koch-Henriksen kan nævne flere andre mulige faktorer: ”Tobaksrygning er også i fokus som mulig medvirkende årsag til udviklingen, idet der desværre er kommet flere kvindelige rygere til, mens mænd er begyndt at holde lidt igen. Hyppigheden af lungekræft hos danske kvinder har været klart stigende i de sidste 30-40 år, mens den hos mænd har været faldende. Endvidere fortæller tallene om senere og færre børnefødsler hos eksempelvis kvinder i Danmark og i den vestlige verden gennem årtier. Læge Melinda Magyari fra Scleroseregistret og MS-forskningscentret på Rigshospitalet har netop færdiggjort en undersøgelse, baseret på Scleroseregistret og hele befolkningen, hvor hun fandt, at en graviditet nedsætter risikoen for MS betydeligt i op til fem år. Store samfundsmæssige konsekvenser Omvendt har den megen forskning også kunnet udelukke en række mistænkte risikofaktorer ved hjælp af de epidemiologiske undersøgelser, og her har det Danske Scleroseregister bidraget væsentligt. Eksempelvis var risikoen for at få MS ikke højere hos personer udsat for organiske opløsningsmidler eller for personer, der arbejder i off-shore industrien, hos personer, der har været udsat for kranietraumer eller hos sygeplejersker. Derimod var der højere risiko for MS hos personer, der havde fået type 1-diabetes som barn, havde haft mononucleose, populært kaldet ”kyssesyge”, som unge eller havde oplevet en stor sorg. Og Nils Koch-Henriksen slutter: ”Hvis udviklingen omkring MS fortsætter, kan det få svære samfundsmæssige konsekvenser.” ”Flere undersøgelser har vist, at overvægt i barndom eller ungdom øger risikoen for MS, muligvis fordi tidlig fedme kan være immunprovokerende. Vor tids fedmeepidemi, der jo også rammer børn, kunne være en medvirkende årsag til den stigende incidens,” siger Nils KochHenriksen. Foto: Scandinavian Stock Photo.


47

Vitaminer til børn kan være en god idé Det gælder for børn som for voksne, at hvis man får en sund og varieret kost og i øvrigt er rask, så er der ikke behov for tilskud af vitaminer og mineraler. Mange børn er imidlertid kræsne eller småtspisende og så kan det være et problem at få alle de vitaminer og mineraler, som barnet har brug for til at vokse og for at sikre et godt immunforsvar. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

I de fleste tilfælde bliver børns behov for vitaminer og mineraler dækket gennem mælken, maden og solens stråler på huden. Dog anbefales det at give tilskud af begge dele til alle børn under 2 år. Vitaminer og mineraler er stoffer, som i små mængder er nødvendige for kroppens funktioner. Samtidig er det stoffer, som kroppen ikke selv kan danne, men skal tilføres og det sker bedst fra maden. Og får man for lidt af disse stoffer, udvikler man mangelsygdomme. Omvendt skal det også med, at for meget af det gode også kan have bivirkninger, idet et indtag af for mange vitaminpiller kan medføre forgiftninger. Der er derfor ikke uden grund, at man skal følge de anbefalinger, der står på vitaminpilleglaset. Og selv om børnevitaminpiller ofte smager godt, så er det altså ikke bolsjer. Mange børn har en forkærlighed for nogle typer mad og en uvilje mod mad, som de voksne spiser. Nogle kan heller ikke lide grøntsager, før de bliver større og atter andre er temmelig kræsne og vil ikke spise kød eller fisk. Det kan også være svært at sikre, at børn får alle de næringsstoffer, de skal have i en travl hverdag.

Bamsespil til børn giver god viden Natur-Drogeriet er et firma som har eksisteret i flere generationer, og som er kendt for at producere naturmidler, der virker, og for at videregive viden til store som små om fornuftig kost, vitaminer og mineraler samt gode urter. Firmaet har mange medarbejdere med små børn, og ”snakken ved vandkøleren” om hvordan de dyrebare poder spillede spil, som kun handlede om at samle slik, blev startskuddet til et sundt alternativt spil. Spillet kan gratis downloades via www.bamsebomstaerk.dk. Natur-Drogeriet siger, at man gerne vil give fornuftig viden videre til den næste generation, som man også har gjort det til børnenes forældre og bedsteforældre. Ud fra fødevarestyrelsen kostråd, har man derfor i samarbejde med et ungt team, der designer spil, stablet Bamse Bomstærk-spillet på benene i det lønlige håb, at man har været med til at skubbe den nye generation i den rigtige kost-retning. Bamse Bomstærk anbefaler, at børn slukker tørsten i vand, sparer på fedt især fra kød og mejeriprodukter, sparer på sukker især

Nogle børn kan have ensidige kostvaner og kan derfor have svært ved at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

fra slik, sodavand og kager, spiser fisk og fiskepålæg flere gang ugentligt, spiser frugt og grønt – 6 om dagen – spiser kartofler, ris og fuldkornsbrød hver dag. Bamse Bomstærk siger også, at man skal spise varieret og bevare en sund vægt blandt andet ved at være fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt. Det er et ret godt fundament for os alle til skabelse af en sund og aktiv tilværelse – og da børn kopierer vokse, gælder om at skabe gode sunde familiemønstre og -vaner.

Den nye børnevitaminpille, Bamse Bomstærk, forhandles af apoteker, materialister og helsekostforretninger. Se mere på www.bamsebomstaerk.dk, hvor også bamsespillet kan downloades.

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Velsmagende børnevitaminer, der kan knuses og suttes Et kosttilskud kan ikke erstatte en god og alsidig kost, som er selve grundlaget for børns sunde vækst. Men i en del tilfælde kan det alligevel være en god idé at give et dagligt tilskud i form af en børnevitaminpille. Når det skal være en børnevitaminpille skyldes det, at børn ikke skal have helt samme mængde vitaminer som voksne. Natur-Drogeriet har lavet en ny særlig børnevitaminpille som dels er velsmagende og dels både kan knuses og suttes. Vitaminpillen har en god sammensætning set i forhold til ADT – som er en forkortelse for anbefalet daglig tilførsel – og har en naturlig smag af jordbær. Vitaminpillen er derudover sødet med de naturlige sødestoffer stevia og erythrinol, så den smager godt, og så kan den både tygges og synkes alt efter barnets ønske og kunnen.


48

Vi har brug for vitaminer Opdagelsen af vitaminer for mere end 100 år siden blev et videnskabeligt gennembrud, fordi det gav afgørende viden om betydningen af kosten som kroppens byggesten. I dag er det en generel opfattelse, at hvis man spiser en god og lødig kost, vil man være dækket godt ind. Problemet er imidlertid, at rigtigt mange mennesker slet ikke får en vitaminrig og varieret kost, hvorfor vitaminer og kosttilskud kan være en god idé. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Vitaminer skal tilføres kroppen

Sundhedsmyndigheder, læger og kostvejledere anbefaler, at vi skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen og at vi skal spise varieret, hvilket kan oversættes med en lødig kost. Problemet er, hvilket man kan forvisse sig om ved at se ud over frost- og kølediske i danske supermarkeder og i øvrigt via kundernes indkøbskurve iagttage, at ikke særligt mange danskere får en kost, der tåler nærmere granskning ud fra et sundhedssynspunkt. Rigtigt mange mennesker – børn, voksne og ældre – indtager nemlig en kost, der er fyldt med fedt, sukker og tomme kalorier – og meget få livsvigtige vitaminer og mineraler. Aftensmåltidet i mange husstande består af pizza, pasta med tomatsovs og pølser eller en færdigret som fx lasagne. Det er der en masse energi i, men ikke ret mange vitaminer. Hvis man skal være sikker på at få alle de byggesten, som kroppen har brug for til at vokse eller så man ikke bliver syg, skal man enten tage skeen i den anden hånd og lave en radikal kostomlægning eller også skal man måske overveje den principielt næstbedste løsning, nemlig et tilskud af vitaminer og mineraler. Opdagelsen af vitaminerne for godt 100 år siden indledte en eksplosiv udvikling inden for ernæringsvidenskaben, for det var i den periode, at nogle af de centrale forsøgsmodeller og teknikker blev etableret. To faktorer var afgørende for forskningen, nemlig anvendelsen af dyremodeller og anvendelsen af kemisk veldefineret forsøgskost. På den måde kunne virkningerne af mangel på et bestemt vitamin undersøges ved eksperimentelt at fremkalde mangelsymptomer hos forsøgsdyr ved at udlade stoffet fra kosten. Herefter blev der tilført en vis mængde af vitaminet, og det påviste, at mangelsymptomerne forsvandt. Det var og er en uhyre betydningsfuld dokumentation. Og i dag kan vitaminpiller fås i et hav af varianter og ofte til en meget lav pris i alle supermarkeder – selvom det altså ikke er alle, der gør brug af tilbuddet.

Vitaminer er en gruppe af kemisk meget forskellige organiske næringsstoffer, der ved at indgå i ernæringen opretholder kroppens normale og optimale funktion. Da de løbende forbruges og udskilles fra kroppen, som enten ikke selv eller kun i utilstrækkelige mængder kan danne dem, må de stadig tilføres med føden. Navngivningen af vitaminerne har historisk baggrund, og de opdeles traditionelt i de vandopløselige vitaminer, som er Bvitaminerne biotin, cyanocobalamin, folinsyre, niacin, pantotensyre, pyridoxin, riboflavin og thiamin samt C-vitamin og de fedtopløselige vitaminer som er A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin. Kilde: www.denstoredanske.dk

Mangelsygdomme I dag kendes hvert vitamin på sin mangelsygdom. Mangel på C-vitamin medfører således skørbug, A-vitamin natteblindhed, D-vitamin engelsk syge osv. At så alvorlige sygdomme kunne

skyldes mangel på få milligram af bestemte stoffer, havde man tidligere ingen forudsætning for at forstå, og næsten alle mangelsygdommene blev i virkeligheden opdaget som en konsekvens af ændrede samfundsforhold. C-vitaminets mangelsygdom, skørbug, havde ganske vist været kendt i årtusinder, og blev for alvor et udbredt problem under de store opdagelsesrejser, der begyndte med Columbus. Altså under rejser på de store have, hvor søfolkene var ombord skibe i halve og hele år uden friske fødevarer. Det var denne unaturlige tilstand, der gjorde skørbugen til et problem. Faktisk var det ganske almindeligt, at mindre end halvdelen af søfolkene på et skib vendte hjem. Resten døde af skørbug. Tilsvarende har industrialiseringen i 18- og 1900-tallet med dens store bybefolkning, der krævede mad, afsløret andre mangelsygdomme. Sukker og margarine var kalorierige, billige produkter, som kunne holde sig og var nemme at transportere og nogle mener, at uden sukker og margarine havde industrialiseringen slet ikke været mulig, fordi der så ikke havde været mad nok i byerne, som det blev udtrykt. Men samtidig med, at de billige kalorier blev en stadig større andel af kosten, fyldte smør, kød, mælk og grønsager mindre. Og dermed opstod A- og D-vitaminmangel.

Da man blev dygtigere til at fremstille afskallede hvide ris, opstod der i Kina den farlige hjerte- og nervesygdom beri-beri, som skyldtes mangel på B1-vitamin.

Levevis og sygdomme Den forandrede kost havde dog ikke hele skylden. Eksempelvis blev mangel på D-vitamin for titusinder af mennesker forstærket af nødvendigheden af at arbejde indendørs i fabrikker, uden adgang til sollys. Derfor er det ikke tilfældigt, at D-vitaminets mangelsygdom kaldes engelsk syge, eftersom England var det land, der først blev industrialiseret. Engelsk syge er da også første gang beskrevet i England. Ved forrige århundredskifte havde 80 procent af alle engelske børn engelsk syge! Det var en helt ny sygdom, som før det 17. århundrede var ukendt. Der er andre lignende eksempler. Da man blev dygtigere til at fremstille afskallede hvide ris, opstod der i Kina den farlige hjerteog nervesygdom beri-beri. Den skyldtes mangel på B1-vitamin. Og da fattige i USA og dele af Europa gik over til at spise majs, opstod sygdommen pellagra, der medfører betændelse i hud og slimhinder foruden en svækket hukommelse. Årsagen var mangel på B3-vitamin også kaldet niacin. I Italien var der i en bestemt egn opført et sygehus udelukkende til behandling af denne sygdom.


49

Mangel på D-vitamin kan opstå, når man ikke bliver eksponeret for solens stråler. Det er derfor ikke tilfældigt, at D-vitaminets mangelsygdom kaldes engelsk syge, eftersom England var det land, der først blev industrialiseret.

I dag diskuterer man så alligevel, om vi udnytter vitaminerne til bunds under de vilkår, vi nu har. Paradokset understreges af undersøgelser, som afslører, at visse vitaminer faktisk synes at kunne forebygge kræft, forudsat man får mere af dem end anbefalet. Andre vitaminer kan mindske risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme. Og atter andre kan styrke immunforsvaret, modvirke depression m.m. Disse forhold sættes samtidig i relief af det faktum, at moderne forarbejdning af fødevarer rent faktisk berøver kosten en stor del af mange vitaminer. Heldigvis peger meget på, at netop anbefalinger om vitaminforbrug vil undergå justeringer i den rigtige retning i de kommende år. Afgørende nytænkning At det stadig går så langsomt med at anerkende vitaminets betydning for kroppen skal også ses i det historiske lys, der fortæller, at vitaminerne som begreb var nytænkning for kun godt 100 år siden. Men altså en afgørende nytænkning, idet man jo dermed fandt ud af, at mangel på blot yderst små mængder af en enkelt organisk forbindelse, var den reelle årsag til adskillige sygdomme. Helt nye toner, idet de nu klassiske vitaminmangelsygdomme faktisk ansås for at være forårsaget af infektion. Den nye viden om vitaminets betydning havde sin baggrund i i mikrobiologien, som allerede i 1800-tallet havde haft held med at finde en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Og inden da havde forskerne udviklet ernæringsvidenskaben, som er tæt knyttet til kemiens og fysiologiens udvikling. Grundlaget herfor blev lagt allerede i midten af 1700-tallet med A.L. de Lavoisiers undersøgelser af energiomsætningen. Og her blev der påvist en sammenhæng mellem den kuldioxidmængde, som et dyr udskiller, og den varme, det udvikler. Undersøgelser af nedbrydningen af fødens hovedkomponenter – fedt, kulhydrat og protein – og den mængde energi, der herved blev produceret, blev foretaget i løbet af 1800-tallet og omkring 1900 begyndte ernæringsvidenskaben at fremstå som en selvstændig videnskab. Og i første del af 1900-tallet. blev denne position altså yderligere

styrket med den række undersøgelser, der førte til opdagelsen af vitaminerne. Nutidig ernæringsforskning I dag ved vi, at danskernes gennemsnitskost indeholder for meget fedt, faktisk op mod 40 procent af energien, og for få sammensatte kulhydrater som stivelse og fibre i forhold til, hvad der anbefales. Indholdet af vitaminer, mineraler og sporstoffer er generelt højt nok til at give de nødvendige mængder, men det forudsætter, at energiindtagelsen ikke er meget lav. For hos mennesker, som spiser meget lidt over en længere periode – enten fordi de er så fysisk inaktive, at deres energiforbrug er meget lavt, fx mange ældre, eller fordi de ønsker at gå ned i vægt – stilles der derfor større krav til kostens indhold af næringsstoffer per energienhed, end en dansk gennemsnitskost kan opfylde. En ændret kostsammensætning med mindre fedt og flere sammensatte kulhydrater vil automatisk resultere i et højere indhold af vitaminer og mineraler per energienhed, dvs. en højere næringstæthed. Nutidig ernæringsforskning foregår på mange niveauer: Kontrollerede kostforsøg på raske mennesker eller patienter, hvor virkningerne på udvalgte biokemiske eller fysiologiske parametre undersøges, og tilsvarende dyreforsøg, molekylærbiologiske forsøg, der undersøger mekanismerne bag et næringsstofs funktion, samt store befolkningsundersøgelser, hvor sammenhænge mellem kost og sygdomsrisiko, fx for kræft eller sukkersyge, studeres. Og inden for ernæringsvidenskaben er der især interesse for de naturligt forekommende antioxidanter, der bl.a. findes i frugt og grøntsager.

Skørbug er et varsel om snarlig død ”Skørbug er ikke det første tegn på C-vitaminmangel, men et varsel om snarlig død. Vil man være fuldkommen rask, skal man have mere C-vitamin. Meget mere.”. Albert Szent Györgyi (1893-1986). Nobelpristager og opdager af C-vitaminet.

Skørbug skyldes mangel på C-vitamin og som har været kendt i årtusinder. Skørbug blev for alvor et udbredt problem under de store opdagelsesrejser, der begyndte med Columbus, hvor søfolk var på havet i halve og hele år uden friske fødevarer.


50

Nyt fra forskningens verden

Ny nordisk hverdagsmad giver fald i kolesterol, blodsukker og vægt Forskere fra Forskningscenter OPUS har gennem et halvt år forsynet 181 overvægtige deltagere i OPUS Butiksprojektet med enten Gennemsnitlig dansk mad eller Ny Nordisk Hverdagsmad – en madtype, der er kendetegnet ved, at den bl.a. indeholder flere lokalproducerede, sæsonprægede råvarer – såsom kål, bær, rodfrugter og urter, mere fuldkorn, flere fisk og skaldyr og mindre, men bedre kød. Studiet viser, at deltagerne, der spiste Ny Nordisk Hverdagsmad, gennemsnitligt tabte sig 4,7 kg, hvorimod gruppen, der spiste Gennemsnitlig dansk mad, til sammenligning tabte sig 1,5 kg i gennemsnit. Vægttab var ikke noget mål i sig selv for studiet, men alligevel er det særdeles positivt, at deltagerne tabte sig: ”Vægttab har positiv indvirkning på alle øvrige livsstilssygdomme og er første skridt i behandlingen af dem. Selv mindre vægttab medfører forbedringer i eksempelvis blodtrykket og andre risiko-faktorer for at udvikle eksempelvis hjertekar-sygdomme,” siger ph.d.-studerende Sanne Kellebjerg Poulsen, der forsker i Ny Nordisk Hverdagsmads betydning for sundheden på voksne ved Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet. Studiet registrerede også et fald i blodtrykket efter seks måneder, ligesom Ny Nordisk Hverdagsmad-gruppen desuden havde et fald i kolesterol, fedt i blodet samt blodsukker. Forskningscenter OPUS, der ledes af professor, dr. med. Arne Astrup, afsluttes i juni 2014, men der arbejdes pt. på at fortsætte centeret i et tæt samarbejde med udvalgte kommuner. Kilde: www.forskning.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Trafikstøj øger risikoen for brystkræft En ny dansk undersøgelse viser for første gang, at kvinder, der bor med meget støj fra biler eller tog, har øget risiko for at få brystkræft. Op til 28 pct. højere risiko for at udvikle ikke-østrogen følsom brystkræft for hver 10 decibel vejstøj niveauet stiger. Så meget er risikoen forøget for de kvinder, der er efter overgangsalderen og som bor nær støjende veje. Også togstøj øger risikoen for den særlige type brystkræft. Her viser tallene, at risikoen øges med 38 pct., for hver 10 decibel støjniveauet stiger. For begge typer støj tyder resultaterne på, at det hovedsageligt er støj over 55 decibel, der øger risikoen – det svarer nogenlunde til den støj, der kommer fra en vaskemaskine – og jo mere støj, jo højere risiko. Forskernes teori er, at det er forstyrrelse i nattesøvnen, der er årsagen. En mulig forklaring er, at kort tids søvn kan føre til længere tids udsættelse for lys, hvilket igen kan føre til lavere mængder af stofskiftehormonet melatonin. Og melatonin har en række vigtige anti-kræft egenskaber, blandt andet ved at styrke immunforsvaret og øge reparation af DNA-skader, siger seniorforsker Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse, som har stået i spidsen for den nye forskning. ”Vi fandt ingen sammenhæng mellem støj fra hverken vejeller togtrafik og risiko for østrogen-følsom brystkræft. Vi ved ikke præcist hvad grunden er til, at vi kun ser en sammenhæng mellem støj og ikke-østrogen følsom brystkræft,” siger Mette Sørensen. Kilde: www.cancer.dk

Sundhedsmappen.dk en god nyhed Mange med forhøjet blodtryk får ofte tjekket blodtryk hos lægen, men flere og flere er begyndt selv at måle det hjemme, for de vante omgivelser giver et bedre billede af blodtrykket og sparer besøget hos lægen. Og nu skal resultaterne ikke længere afleveres hos lægen, men kan sendes via en iPad, pc eller smartphone. Det sker ved hjælp af det elektroniske værktøj, Sundhedsmappen.dk, der er udviklet af forskere ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Aarhus Universitet. Den digitale genvej betyder, at den praktiserende læge får de seneste resultater med det samme og kan følge udviklingen af blodtrykket direkte på skærmen, så der hurtigt kan justeres i medicinen eller afsættes tid til en opfølgende samtale. Sundhedsmappen.dk forventes at kunne fange mange af de danskere, som ellers ikke ville få tjekket blod­trykket – enten på grund af en travl hverdag, eller fordi sygdom gør det svært at komme af sted til lægen. Dermed bliver det lettere hurtigt at opspore de personer, der kan være i risiko for at udvikle sygdomme, der senere kræver behandling. Foreløbig omfatter Sundhedsmappen.dk værktøjer til måling af angst, depression og blodtryk. Hvert år foretager danske praktiserende læger 265.000 psykometriske test, som måler patientens psykiske tilstand, og 271.000 målinger af blodtryk i hjemmet følges op af besøg i almen praksis. Kilde: www.health.au.dk Vigtig opdagelse kan bruges i fremtidens kræftbehandling Forskere på Københavns Universitet har kortlagt en grundlæggende biologisk proces, der forklarer, hvordan DNA kan blive beskadiget i forbindelse med såkaldt genom-replikering. De har desuden udviklet et nyt analyseværktøj til at måle, hvordan celler reagerer på kemoterapi – det kan komme til at spille en vigtig rolle i fremtidens kræftbehandling. Deres resultater offentliggøres nu i det videnskabelige tidsskrift Cell. ”Vi ved nu, at meget af den medicin, som bruges til kemoterapi, er giftig for kræftsvulsterne, fordi medicinen gør DNA-replikering vanskelig og tvinger kræftcellerne til at opbruge deres RPAprotein meget hurtigere end raske celler normalt gør. Kræftcellerne står derfor konstant på randen af en ”replikeringskatastrofe”, dvs. en tilstand, de ikke kan overvinde, og som kan bruges som et effektiv middel til selektiv udryddelse af kræftceller,” fortæller Luis Ignacio Toledo, som er medforfatter på studiet, der netop er publiceret i det prestigefulde tidsskrift Cell. ”Det vigtige ved vores opdagelse er, at den giver en forklaring på en lang række tidligere videnskabelige observationer, som ved første øjekast ikke ser ud til at være forbundne, men som vi nu viser, kan forenes i en ukompliceret model, der viser, hvordan proteiner beskytter DNA mod katastrofale skader,” slutter Luis Ignacio Toledo. Kilde: www.forskning.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk


51

Bedre selvvurderet helbred med stigende fysisk aktivitet Resultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Preventive Medicine. Undersøgelsen bygger på data fra KRAM-undersøgelsen, hvor sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden, kondition og selvvurderet helbred blandt 10.416 raske voksne blev undersøgt. Det er på grund af undersøgelsens tværsnitsdesign ikke muligt at konkludere noget om årsagssammenhæng. Det er tænkeligt at god kondition medvirker til et godt selvvurderet helbred, men det er også sandsynligt, at personer med et godt selvvurderet helbred i højere grad er fysisk aktive og dermed i bedre kondition. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Forskere knækker vigtig kræftkode Forskere fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet har fundet en ny måde at behandle kræft på. Når mennesker får kræft, er der risiko for, at ondartede celler fra kræftknuden spreder sig til andre organer og laver nye kræftknuder. Det kan vi måske undgå i fremtiden. Forskere fra Syddansk Universitet har nemlig fundet et antistof, der forhindrer spredningen af kræft i kroppen, fordi det angriber et bestemt protein, der er meget af i kræftcellerne. Forskergruppens resultater er offentliggjort i det internationale tidsskrift Journal of Immunology, og de åbner for en helt ny type kræftbehandling. Næste skridt er at få lov til at teste behandlingen på kræftpatienter. Normalt tester man kun på meget syge patienter, men hos dem har kræften allerede spredt sig i kroppen. ”Det er ikke den rigtige gruppe af patienter for vores behandling, der skal gives, inden kræften spreder sig. Vi regner dog med at finde en løsning på problemet,” siger SDU-forsker Rikke LethLarsen, som er en af forskerne i projektet. Kilde: www.sdu.dk

Færre tarmbakterier giver mere sygdom Over de sidste 5 år har et internationalt forskerteam, MetaHit, anvendt avancerede DNA analyser til at kortlægge hovedparten af menneskers 100 trillioner tarmbakterier. ”Vores DNA undersøgelse af tarmbakterierne fra 292 danskere viser, at omkring en fjerdedel af os har op mod 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet. Samtidig har den fjerdedel ikke kun færre bakterier, men også færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der skaber betændelsestilstande i kroppen. Det er en repræsentativ stikprøve og studiets resultater kan derfor generaliseres til mennesker i den vestlige verden,” fortæller professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. ”Vores studie viser, at mennesker, der har færre og mindre mangfoldige tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. De har en dominans af bakterier, som har potentialet til at fremkalde en svag betændelse i tarmen og i hele kroppen. Det afspejles i blodprøver, der viser en tilstand af kronisk betændelse, som vi fra andre studier ved, påvirker stofskiftet i retning af diabetes 2, hjertekarsygdomme og måske cancer.” Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor nogle mennesker har så få tarmbakterier, men fejlprogrammeringer i vores egen DNA, antibiotika i barndommen og den kemi, vi møder i hverdagen i form af konserverings- og desinfektionsmidler og antibiotikarester i mad er i forskernes søgelys. Kilde: www.sund.ku.dk

Foto: Københavns Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En persons vurdering af eget helbred er et godt udtryk for personens aktuelle helbred, og er samtidig en særdeles god faktor til at forudsige sygelighed og dødelighed. Regelmæssig fysisk aktivitet af moderat/hård intensitet forbedrer konditionen. Således er sandsynligheden for at have et godt selvvurderet helbred 12 gange større for personer, der dyrker moderat til hård aktivitet i fritiden og har god kondition sammenlignet med personer, der er stillesiddende i fritiden, og som har dårlig kondition. Men genetik har også stor betydning for både fysisk aktivitet og konditionsniveau. Såvel selvrapporteret lavt fysisk aktivitetsniveau som objektivt målt dårlig kondition øger risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død.


Din nye private hjemmepleje

Omkostningsfrit for borgerne

Vi er godkendt af kommunen og leverer både personlig pleje samt praktisk hjælp efter fritvalgsordningen. Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne, ligesom hvis man får hjælp fra kommunen. Vi har fast hjælper og døgnhjælp, er altid klar på tlf. 24 timer i døgnet. Ring og book et uforpligtende møde med vores faglige koordinator.

TRYGHEDSPLEJEN www.tryghedsplejen.dk

Tlf. 70 26 22 35

RASK Magasinet nr. 12 - 2013  

RASK Magasinet er det eneste magasin med patienter, deres pårørende og personale som målgruppe. RASK Magasinet distribueres gratis til patie...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you