ESG-RAPPORT RANUMEFTERSKOLECOLLEGE 2023
INDLEDNING
På Ranum Efterskole College vil vi arbejde med bæredygtighed, verdensmål og dannelse med åbne øjne. For os er ESG-rapporten
det naturlige næste skridt mod fremtiden og klare målsætninger.
Ranum Efterskole College har valgt at arbejde med en ESG rapport for at få et konkret udgangspunkt for skolens arbejde med bæredygtighed i drift og ikke mindst i undervisningen og dannelsesprocessen med eleverne Det er usædvanligt, at en efterskole laver en ESG-rapport Dog er vi en del af en verden, hvor den grønne dagsorden bevæger sig fremad med hastige skridt, og det samme gør kravene til dokumentation og ansvarlighed. Selvom vi ikke underlagt et krav om ESG-rapportering, finder vi det vigtigt at beskæftige os med det. Formålet med ESG-arbejdet er at kombinere et fokus på bæredygtighed med vores kerneopgave; at skabe nysgerrige og ansvarsfulde unge mennesker
Ingen Ranum Efterskole College uden ‘D’ for dannelse På REC ser vi god dannelse som vores fornemmeste opgave og som den fineste gave, vi kan give eleverne med videre i livet I de seneste år har naturen, klimaet og en ansvarlig livsførelse banket på døren, og derfor forsøger vi hver dag at give eleverne aktivt håb, nysgerrighed og mod til selv at bidrage til en bedre og mere bæredygtig fremtid
Sideløbende med ESG-rapportens udformning har vi igangsat en fokuseret undersøgelse af, hvordan vi, som skole, arbejder med spændingsfeltet mellem klima, verdensmål, bæredygtighed og dannelse Undersøgelsen skal munde ud i konkrete initiativer, der skal sikre endnu mere fokus på disse emner i fremtiden - både klimamæssigt, økonomisk og socialt
Hidtil har vi primært brugt FNs Verdensmål som pejlemærker for vores indsats, men vi har også oplevet, at verdensmålene er flyvske begreber for eleverne Kombinationen af dannelse, verdensmål og ESG-rapporten giver os en unik mulighed for at give eleverne konkrete indsigter i, hvad deres handlinger, valg og fravalg betyder netop der, hvor de er
I undervisningen indgår verdensmålene som et underliggende vilkår i alle skolens fag Vi forsøger at integrere de udfordringer, som verdensmålene belyser, i undervisningsplaner og i undervisningens indhold, i så vid udstrækning som muligt Derudover forsøger vi at skabe bro mellem den teoretiske viden og den praktiske erfaring, som eleverne får på bl a studierejserne
På rejserne er verdensmål og dannelse tæt forbundne og rejserne er funderet i tanken om at give eleverne mulighed for at opleve verdens udfordringer og muligheder helt tæt på Vi ser det som vores pligt at give eleverne følelsen af, at de også kan være en del af fremtidens løsninger og det kan vi blandt andet give dem, når de oplever bæredygtighedstemaer på rejserne. Vi rejser, arbejder og underviser ud fra devisen ‘The more you know – the more you care’
INDLEDNING
Og verden har brug for, at vi kerer os - ung som gammel - og derfor vil vi arbejde endnu mere med ansvarlighed, klima og bæredygtighed Ligesom med alt andet er vores tilgang til ESG eksplorativ, fordi vi oplever, at det giver mening at bruge aktivt på en efterskole Grunden til at vi har valgt at benytte ESG som rammeværktøj er, at det både indeholder et klimaregnskab, men også sociale- og ledelsesmæssige aspekter, som alle er kilder til videre analyse. På den måde har det været muligt at danne et overblik over RECs klimapåvirkning og samtidig at se på REC som organisation, arbejdsplads og skole
REC har siden 2010 arbejdet med bæredygtighed og verdensmål på flere plan For eksempel har skolen delvist omlagt til solceller, og den resterende energi er vedvarende (certifikat fra VindEnergi) Derudover bliver skolens bygninger løbende istandsat med henblik på at reducere skolens samlede energiforbrug og dermed CO2udledning Dette sker for eksempel med LEDlamper, nye vinduer, konstant overvågning af energi-, vand- og varmeforbrug osv. Som mange andre organisationer afsøger vi løbende nye tiltag og teknologier, der kan være medvirkende til at gøre skolen mere klimavenlig
I processen har vi dog oplevet, at forskellige tilpasninger af selve modellen har været nødvendige ESG-rapportering, og specielt klimak b t k f fi d å
Handlemod, nysgerrighed og aktivt håb er og skal være vores drivmiddel i dialogen om den grønne omstilling med eleverne og hinanden Og så vil vi fortsat undersøge, hvad sker der, når man tilføjer dannelse til den ligning Vi tror på, at denne rapport er et vigtigt udgangspunkt til en vigtig samtale - på skolen og i mødet med den verden, vi udforsker
Tak til Maja Sønderskov Pedersen, vores ESGkonsulent, der har kigget på REC gennem de grønne briller og som har udarbejdet denne ESGrapport.
Olav Storm Forstander
ESG-HOVEDTALOGNØGLETAL
Environment - miljødata
Scope 1
Scope 2
Scope 3
I alt CO2e-emissioner
Energiforbrug (el)
Energiforbrug (varme)
Vedvarende energiandel (el)
Vandforbrug
Social - sociale data
Personaleårsværk
Andel ansatte på sociale vilkår
Kønsdiversitet (% kvinder)
Kønsdiversitet for øverste ledelse (% kvinder)
Medarbejderomsætning
Sygefravær (antal sygedage i gennemsnit)
Antal årselever
Antal elever, der modtager specialpæd støtte
Kønsfordeling elever 23/24 (% kvinder)
Governance - ledelsesdata
Lønforskelmellemforstanderogmedarbejdere
Inkl.ledere(antalgange)
Lønforskelmellemforstanderogmedarbejdere
ekskl.ledere(antalgange)
FremmødeprocentforRECsbestyrelse
KønsdiversitetiRECsbestyrelse(%kvinder)
busser
brændstof
* Rejserne for kalenderåret 2023 var profilfagsrejse, skitur og kulturfagsrejse Elever og medarbejdere er indregnet
Kilder: Årsrapporten, oplysninger fra leverandører, udtræk fra egne opgørelser
DATAGRUNDLAG
Datagrundlag og afgrænsning
CO2e-emissionsfaktorer
CO₂e-ækvivalenter - CO₂e
Grundlaget for beregningerne i klimadelen af rapporten tager udgangspunkt i emissionsfaktorerne i Klimakompasset, som vi har brugt til at lave sammenlignelige emissioner
Udregningsmetode
Væsentlighedsanalyse
For at kunne sammenligne drivhusgasserne, omregnes de til til CO2-ækvivalenter (CO₂e). De forskellige udledninger omregnes til en enhed, der beskriver den mængde CO₂e, de forskellige drivhusgassers udledning svarer til i CO₂.
Vores klimaregnskab er primært udregnet ved hjælp af Klimakompasset og dettes emissionsfaktorer. Andre emissioner er indskrevet direkte fra de CO₂e-opgørelser, vi har fået direkte fra vores leverandører og andet data er baseret på udtræk fra vores egne systemer (varme, elektricitet, løn, rejseoversigter mm )
Inden vi påbegyndte ESG-arbejdet, lavede vi en væsentlighedsvurdering. Eftersom vi ikke er underlagt et lovkrav, har vi udvalgt de områder, vi fandt tungest og mest væsentlige I næste års ESG-rapport er vores målsætning både at have mere data og forbedret datakvalitet
Scopeafgrænsning
Selvom mange ESG-rapporter i første omgang kun inkluderer scope 1 og 2, har vi valgt at tage scope 3 med, fordi vi på forhånd vidste, at det var her, vi have størst udledning Efter rådføring hos Erhvervsstyrelsen placerede vi vores studieture under kategorien ‘medarbejderpendling’ i scope 3 i Klimakompasset Derfor inkluderer denne kategori både elevernes rejser, men også medarbejdernes.
Derudover er det vores målsætning, at vi på sigt medregner endnu flere relevante scope 3-emissioner.
Alle de emissioner, vi udleder, når vi spiser, rejser, tager bade og tænder lyset er ikke alle sammen CO₂ Ofte er de egentlige emissioner en blanding af f eks CO₂, metan og lattergas For at skabe et estimat, og et sammenligningsgrundlag, omregnes de blandede emissioner til CO₂ækvivalenter Forskellige aktiviteter har forskellige emissionssammensætninger, og derfor omregnes alle til CO₂-emissionsfaktorer, så opgørelserne bliver sammenlignelige
- Vedvarende energi
- Egne solceller Varme
Medarbejder transport
- Bus
- Tog
- Færge
- Fly (co2 myclimate org inkl RFI)
Fødevarer
- Lyst kød
- Rødt kød
- Mejeriprodukter
- Frugt og grønt
Tekstil (uspecificeret)
Affald (varierende Scope 3-koefficienter)
kg CO₂e/pers km kg CO₂e/pers km kg CO₂e/pers.km kg CO₂e/pers km
Kilde: Klimakompasset dk
UDREGNINGSMETODER
Beregningsmetode
Andel ansatte på sociale vilkår: Optalt og derefter har vi benyttet den sociale bæredygtighedsberegner og taget udgangspunkt i sammensætningen af medarbejdere i 2023.
Antal elever, som modtager specialpædagogisk støtte (SPS):
Tallet er opdelt efter skoleåret 22/23 og 23/24
CO2e-bidrag pr. årsværk og elev: Total mængde CO2e i tons / antal årsværk og total mængde CO2e i tons / gennemsnitligt antal elever for 2023
Energiforbrug:
Forbruget indbefatter både indkøbt el og varme og den andel, der kommer fra egne solceller Data er fra egne målinger
Frafaldsprocent 1 og 2 halvår: Antal frafaldne elever / antal elever *100
Fremmødeprocent for RECs bestyrelse: Total antal bestyrelsesmedlemmer til stede til bestyrelsesmøder i 2023/antallet, hvis alle bestyrelsesmedlemmer havde været til stede til alle møder
Henvendelser til whistleblowerordning: Antal henvendelser til whistleblowerordningen i 2023
Kønsdiversitet (%kvinder):
Antal kvindelige medarbejdere / antal medarbejdere * 100
Kønsdiversitet for RECs bestyrelse: Antal kvinder i bestyrelsen / total antal medlemmer af bestyrelsen
Kønsdiversitet for øverste ledelse:
Antal kvinder i øverste ledelse / antal øverste ledere
* 100
Kønsfordeling mellem elever:
Antal kvindelige elever / antal elever * 100
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere inkl. ledere:
Forstanders løn/medarbejdernes medianløn ‘Medarbejderne’ i denne sammenhæng de medarbejdere, der har arbejdet på REC fuldtid i hele 2023
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere ekskl. ledere:
Forstanders løn/medarbejdernes medianløn ‘Medarbejderne’ i denne sammenhæng de medarbejdere, der har arbejdet på REC fuldtid i hele 2023.
Arbejdsulykker:
Antal arbejdsulykker*1 000 000/total antal arbejdstimer for alle ansatte
Medarbejderomsætning: Fratrædende fuldtidsansatte /fuldtidsarbejdsstyrke*100
Personaleårsværk: Gennemsnit antal fuldtidsansatte medarbejdere inkl deltidsansatte omregnet til fuldtidsansatte.
Elevårsværk (STÅ):
Opgørelsen af elevårsværk inkluderer alle efterskoleelever og ikke summer camp-elever
Sygefravær:
Antal sygedage for alle fuldtidsmedarbejdere og deltidsansatte
Vandforbrug:
Summen af alt forbrugt vand - brutto
Vedvarende energiandel: (Vedvarende energi / energiforbrug) * 100
SOCIALBÆREDYGTIGHED
Den sociale bundlinje
Når man, som virksomhed, arbejder med social bæredygtighed, er det muligt at estimere den sociale bundlinje. Den sociale bundlinje er et estimat over, hvor meget virksomheden sparer det offentlige ved at ansætte f eks flexjobbere, småjobs, elever, lærlinge og andre fra kanten af arbejdsmarkedet.
Til denne udregninger findes flere værktøjer Vi har valgt at benytte beregneren på wegrowpeople dk, da den er valideret af Deloitte og udarbejdet på baggrund af socialstyrelsens estimater for de samfundsmæssige besparelser.
Beregneren finder de kortsigtede effekter for den offentlige økonomi ved at beregne reducerede udgifter til overførselsindkomster og øgede skatteindtægter, og er udregnet med afsæt i gennemsnitsbetragtninger vedrørende løn, ydelser og skat
Med beregningen får vi indblik i de kortsigtede effekter, men ikke de afledte effekter, hvilket højst sandsynligt ville, hvis indregnet, gøre den offentlige besparelse endnu større
Med beregneren har vi udregnet et estimat over minimumsværdien af de ansættelser, vi har her på skolen
Den sociale
bæredygtighedsberegner 3 elever/lærlinge 6 flexjobbere Småjobs ikke talt med Resultat
Sparede offentlige udgifter
856.837 kr. Skatteindtægter
333.259 kr.
Social bundlinje
Den totale offentlige besparelse på REC er: 1.190.096 kr
Heraf:
Stat: 1.012.798
Kommune: 177.294 kr
Kilde: Wegrowpeople dk
VERDENSMÅLSPROJEKTER
Skolens verdensmålsprojekter
I hele skolens levetid har vi vægtet projekter, der omhandler dyreliv, natur og social ansvarlighed højt. Også i 2023 havde vi mange af disse projekter - både på skolen, som en del af undervisningen og på vores rejser
‘Hands on’-forståelse
På REC er det vigtigt at gøre klimapåvirkning og bæredygtighed håndgribeligt I faget ‘Fashion og sustainability’ arbejdes der med at forstå tøj-industrien, og eleverne undervises i at genbruge og upcycle tøj og stof I Green Fingeres lærer eleverne om pasning af afgrøder, gendyrkning af grøntsager og pasning af vores æsler, alpakaer, høns, geder mm
Natur
I skoleåret 23/24 havde vi flere naturorienterede projekter både på skolen og på vores rejser. Eleverne deltog bl.a. i træplantningsprojekter i Costa Rica. En anden gruppe elever har igennem året haft faget ‘Coral Restoration’, og på Bonaire, hjalp de med at genoprette mangrove-plantning og koralrev I Brazilien lærte eleverne om regnskov og faren ved ‘deforestation’ i Regua
Dyreliv
På skolen har vi flere forskellige dyr, for at give eleverne mulighed for at opleve glæden ved at passe dyr og følge dyrenes udvikling I Namibia besøger eleverne hvert år N/a’an Ku sê, hvor de både undervises og hjælper til på et Wildlife Center. På flere af rejserne lærer eleverne om det lokale dyreliv, og samtidig tager vi dialogerne med eleverne og de lokale om dyrenes levesteder, udfordringer og om hvordan man kan afhjælpe problemerne
Tæt på virkeligheden
Vi bestræber os altid på, at eleverne kommer så tæt på virkeligheden som muligt, når vi rejser ud i verden Derfor prioriterer vi altid ‘home stay’ hos lokale familier, hvor eleverne får et indblik i, hvordan livet også kan se ud når man f eks lever med færre midler. Derudover besøgte eleverne i 2023 bl.a. townships og fattige områder, for på den måde at åbne op for samtaler om privilegier, social ulighed, demokrati, frihed og ansvarlighed
En anden indgangsvinkel til disse samtaler er at besøg på lokale skoler på destinationerne. Skolebesøg er noget vi opprioriterer og altid forsøger at indtænke på rejserne, da mødet ung til ung ofte har en helt anden gennemslagskraft hos eleverne Når vi kommer hjem er det også ofte skolebesøg og ‘home stay’, der har gjort det største og mest vedvarende indtryk på eleverne.
Historisk forståelse
På rejserne forsøger vi at implementere undervisning i relevant og lokal historie I Sydafrika hørte eleverne blandt andet om Nelson Mandela og apartheid, og vi besøgte Robben Island. Det historiske tilbageblik gav eleverne en større forståelse for de udfordringer, der har været for forskellige områder og befolkningsgrupper gennem tiden
VISUELTOVERBLIK
RECs emissioner i 2023
Af de emissioner, vi har indregnet i klimaregnskabet, er rejserne den ultimativt største udleder Flyrejserne og de lange rejser, med flere mellemlandinger, betyder en stor mængde emissioner
Til gengæld er emissionerne for mad lavere end gennemsnitsdanskerens Hvis man kun indregner eleverne svarer det til cirka 1,2 tons CO₂e. Medarbejderne er ikke indregnet, og derfor er tallet i realiteten endnu lavere. Gennemsnitsdanskeren ligger på 2,6 tons CO₂e
Scenarie 1 (2023/2024)
P1, kulturejse og P2
CO₂e i alt: 3039,1
Scenarie 2 (2024/2025)
P1, skitur og kulturrejse
CO₂e i alt: 2720,5
Besparelse ift
skoleåret 2023/2024: -10,5%
Scenarie 3 (forslag)
P1 (bus/tog), skitur og kulturrejse
CO₂e i alt: 2449,7
Besparelse ift
skoleåret 2023/2024: -19,4%
3 forskellige scenarier
Rejserne er den den post i klimaregnskabet, der vægter tungest Tungest er kulturfagsrejsen, dernæst profilfagsrejsen og den letteste er skituren Derfor er det også relevant at bruge det datagrundlag, hvis målet er at reducere skolens samlede emissioner
Scenarie 1 svarer til skoleåret 23/24, scenarie 2 svarer til skoleårene 22/23 og 23/24.
Scenarie 3 er et tænkt eksempel, hvor profilfagsrejsen kun må foregå med bus eller tog Dette tiltag kunne betyde en CO2-reduktion på rejserne på 19,4%.
Målsætninger og videre arbejde med ESG
Nu er ESG-arbejdet i gang og vi har dannet os et overblik over, hvordan skolen placerer sig i forhold til udledninger, social bæredygtighed og styring Vi har set tilbage på 2023 og nu vil vi se fremad mod både 2024 og de kommende år Derfor er det relevant at sætte mål for, hvordan vi ønsker at arbejde med netop disse emner det næste år ESG-arbejdet er noget, der skal foregå i, og være en del af, den almindelige drift. Disse målsætninger skal hjælpe til at gøre arbejdet både vedvarende og relevant
Indsamling af data
I vores ESG-proces er vi blevet opmærksomme på, at grundig dataopsamling er nøglen til at få det mest præcise indblik Derfor vil i fremadrettet fokusere mere på løbende at indsamle data til de næste års ESG-rapporter
Rejser og emissioner
Vi rejser meget, og vi ser værdien af rejserne, når vi ser på den udvikling vores elever har efter et år på REC Derfor vil vi fortsat rejse, men vi vil også undersøge mere klimavenlige rejseformer og lægge yderligere vægt på rejsernes indhold, der også skal resonere med både klima, verdensmål og ansvarlighed
ESG og dannelse
Dannelse er vores kerneopgave. Derfor vil vi fortsat undersøge og udvikle samspillet mellem ESG og dannelse. Håbet er, at eleverne på sigt kan være med til at lave
ESG-rapporterne, for på den måde at gøre emnerne håndgribelige for eleverne
Udvikling af dannelseskontrakt
ESG-arbejdet har kastet mange nye tankesæt og idéer af sig Én af disse ideer er en årlig dannelseskontrakt, hvor både ansatte og elever forpligter sig på udvalgte mål og fokusområder indenfor bæredygtighed, klima og ansvarlighed. Lige nu er dannelseskontrakten i sit tidlige stadie, men vi håber på snart at kunne implementere den og konceptet
Energistyring Grønne arealer
Ligesom tidligere, hvor vi har opsat solceller og købt grøn-strøm-certifikater, vil vi også fremadrettet overvåge og optimere vores energiforbrug Dette indebærer, at vi hele tiden er opsøgende på mulige løsninger, der kan skabe energibesparelser
REC strækker sig over et stort areal, og derfor er det naturligt, at vi omlægger nogle af vores grønne områder til biodiversitetsoaser, hvor naturen selv kan råde til gavn for både dyr, planter og ikke mindst forskønne skolens arealer
