STATUS FOR SKOLENS CO₂E -UDLEDNINGER UDLEDNINGERNES FORDELING OG SCEANARIER FOR HANDLING
INDSATSOMRÅDE 3: SKOLENS ENGAGEMENT I SOCIALE PROJEKTER
SOCIALE FORHOLD I VIRKSOMHEDER SOCIALE PROJEKTER PÅ KULTURFAGSREJSERNE
• NEPALESISK VENSKABSSKOLE
• KORALGENOPRETTELSE PÅ FORSKELLIGE DESTINATIONER
• BEVARING OG GENPLANTNING AF SKOV I COSTA RICA
• VENSKABSSKOLE I MALAYSIA
• NATURRESERVAT I NAMIBIA SOCIALE PROJEKTER I DANMARK
• VILDSTED SØ LØB
• KAMPEN OM AT BEVARE 10. KLASSE
• GØR UNGE UDDANNELSESROBUSTE OG KLAR TIL ARBEJDSMARKEDET ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF SKOLENS SOCIALE FORHOLD
7 2 4 6
INDSATSOMRÅDE 4: SKOLENS ARBEJDE MED FN’S 17 VERDENSMÅL SKOLENS ARBEJDE
•
FN’S 17
ANBEFALINGER
• STYRK JERES INDSATS SOM FREMMER KVALITETSUDDANNELSE
• STYRK JERES GLOBALE PARTNERSKABER
• ANBEFALINGER TIL
INDSATSOMRÅDE 5: ELEVINDDRAGELSE I
ARBEJDET MED BÆREDYGTIGHED, KLIMA OG VERDENSMÅL
METODER TIL AT UNDERSØGE
ELEVERNES PERSPEKTIV
• ELEVWORKSHOP
• DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN
• SPØRGESKEMA
• INTERVIEWS
ELEVERNES PERSPEKTIV
METODER TIL AT UNDERSØGE
ANSATTES PERSPEKTIV
• UFORMELLE OG FORMELLE SAMTALER
• WORKSHOPS
• TILBAGEMELDINGER FRA FAGKOORDINATORER
• MØDER MED UDVALG
ANSATTES PERSPEKTIV
TEORI
ANBEFALINGER TIL ELEVINDDRAGELSE
INDSATSOMRÅDE 6: SKOLENS
NUTIDIGE OG FREMTIDIGE
ARBEJDE MED SIT CO2-AFTRYK
ANBEFALINGER TIL FOKUSOMRÅDER
• FORTSAT LAVE ESG-RAPPORTERING
• IGANGSÆTTE FLERE BÆREDYGTIGE TILTAG PÅ SKOLEN
• SÆTTE REDUKTIONSMÅL FOR FREMTIDEN
FORSLAG TIL NYE BÆREDYGTIGE TILTAG TILTAG UDSPRUNGET AF ESG-PROJEKTET
• UDVALG FOR OPKVALIFICERING AF KULTURFAG
• OPSTART AF SKOLENS GENBRUGSBUTIK
INDSATSOMRÅDE 7: KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
HVORDAN BÆREDYGTIGHED OG KLIMAINDSATSER KAN KOMMUNIKERES ANBEFALINGER TIL EKSTERN KOMMUNIKATION
ANBEFALINGER TIL INTERN KOMMUNIKATION
OUTRO
EPILOG AF SOFIE DAL MATERIALER TIL INSPIRATION
INSPIRATION FRA EFTERSKOLER OG EFTERSKOLEFORENINGEN
• TILTAG PÅ ANDRE EFTERSKOLER
• SAMARBEJDE MED ANDRE EFTERSKOLER OG EFTERSKOLEFORENINGEN
Vi står sammen om den bæredygtige forandring
På Ranum Efterskole College tror vi på, at fællesskab er nøglen til forandring. Som medarbejdere står vi sammen om at tage ansvar for den verden, vi er en del af – både i det daglige arbejde og i de store strategiske beslutninger. Vores engagement
i ESG-indsatsen er ikke bare en pligt; det er en mulighed for at gøre en reel forskel.
ESG-indsatsen omfatter alt fra miljø og klima til sociale værdier og ansvarlig ledelse. Det handler om at skabe en kultur, hvor vi som medarbejdere føler ejerskab og stolthed over vores bidrag. Når vi går
sammen, skaber vi ikke kun en bedre hverdag for vores elever og hinanden, men vi bidrager også til en større bevægelse mod en mere bæredygtig fremtid.
Vi inviterer både medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter til at tage del i denne rejse.
Sammen kan vi sætte nye standarder og inspirere hinanden til at tænke og handle ansvarligt. Det er i fællesskabet, vi finder styrken til at skabe ægte, bæredygtig forandring – for vores skole, vores samfund og verden.
FÆLLESSKABSCIRKLEN
Fællesskabscirklen eller ”Circle of Togetherness” er Ranum Efterskole Colleges nye symbol på fællesskab, venskab og ansvar for hinanden. Cirklen omkredser et spejlbassin med Venskabsstenen, hvor bronze-emblemet fra skolens 10 års fødselsdag udgør et centrum for godt 50 andre miniature emblemer uddelt til Ranum Efterskole Colleges ambassadører, venskabsskoler og samarbejdsorganisationer rundt om i verden. Hver af de 17 trædeplanker symboliserer et verdensmål og vores fælles ansvar for jorden.
VI ARBEJDER MED BÆREDYGTIGHED, VERDENSMÅL OG DANNELSE MED ÅBNE ØJNE
Ranum Efterskole College har i 2024 haft en konsulent ansat i et ESG-projekt med fokus på at udvikle skolens arbejde med bæredygtighed, klima og verdensmål.
Et konkret tiltag har været at udarbejde en ESG-rapport for at få et udgangspunkt for skolens arbejde med bæredygtighed. Det er usædvanligt, at en efterskole laver en ESGrapport, og selvom efterskolen ikke er underlagt krav om ESG-rapportering, finder vi det vigtigt at beskæftige os med. Vi er en del af en verden, hvor den grønne dagsorden bevæger sig fremad med hastige skridt, og det samme gør kravene til dokumentation og ansvarlighed.
Grunden til at vi har valgt at benytte ESG som rammeværktøj er, at det både indeholder et klimaregnskab, men også sociale- og ledelsesmæssige aspekter, der alle er kilder til videre analyse.
Udover ESG-rapporten har intensionen i projektet været at kombinere bæredygtighed med vores kerneopgave; dannelse. Vi ser dannelse som den fineste gave, vi kan give eleverne med videre i livet. I de seneste år har naturen, klimaet og ansvarlig livsførelse banket på døren, hvorfor vi ser et behov for at udvikle de unges ansvarlighed overfor dette. Vi har i ESG-projektet undersøgt, hvordan skolen gennem elevinddragelse kan bidrage til at skabe dannelse i bæredygtig fremtid.
Meningen med ESG-projektet var at udforme konkrete initiativer og anbefalinger til, hvordan skolen kan skabe øget fokus på bæredygtighed, klima og verdensmål, samt hvordan elevinddragelse og dannelse kan ses i relation til det. Håndbog er et vigtigt element i denne proces, da det giver ansatte på skolen, noget konkret at forholde sig til. For verden har brug for, at vi kerer os - ung som gammel - derfor vil vi arbejde endnu mere med ansvarlighed, klima og bæredygtighed.
Ligesom med alt andet er vores tilgang til ESG eksplorativ, fordi vi oplever, at det giver mening at bruge aktivt på en efterskole. Vi tror på, at ESG-projektet er et vigtigt udgangspunkt til en vigtig samtale - på skolen og i mødet med den verden, vi udforsker.
Olav Storm
Forstander
ESG-PROJEKTETS INDSATSOMRÅDER
For at gøre ESG-projektet håndgribeligt er det inddelt i syv indsatsområder, som hver omhandler de kerneopgaver, som projektet centrerer sig om.
TILGANG TIL PROJEKTET
Da jeg i juli blev ansat til at færdiggøre ESG-projektet, var de to første indsatsområder allerede afsluttet.
Indsatsområder, som begge var løst primært gennem kvantitative metoder. Min opgave blev at gennemføre de resterende fem indsatsområder, som handlede om de pædagogiske, sociale og kommunikative dele af projektet. Dette lagde i langt højere grad op til at anvende kvalitative metoder til at udarbejde beskrivelser, analyser og anbefalinger.
Gennem mødet med elever og ansatte, har jeg søgt at opnå forståelse for praksis på efterskolen, samt at få et indblik i skolens eksisterende arbejde med bæredygtighed, samt deres ønsker og behov for fremtiden. Jeg har været åben og lyttende overfor de ansatte, samt været tilgængelig på skolen.
Med baggrund som pædagogisk antropolog, har min intension været at forstå elever og ansattes handlinger og opfattelser, set i samspil med de sociale og kulturelle kontekster, som de befinder sig i på efterskolen. Jeg har været nysgerrig på hvilke normer, holdninger og værdier, som kommer implicit og ekspli cit til udtryk.
Inspireret af et feltstudie har jeg dels udført formelle og uformelle samtaler, interviews og lavet obser vationer i forskellige sammenhænge på efterskolen. Jeg har deltaget i undervisningen, afholdt works hops og møder med både bestyrelsen, ledelsen og personalegruppen.
Som en afgørende del af indsatsområdet for udvik ling af skolens kommunikationsstrategi, samt som et produkt af hele ESG-projektet, har jeg udviklet denne håndbog, som samler beskrivelser, analyser og
ESG-konsulent
foreliggende muligheder for skolen. I håndbogen vil citater fra elever og ansatte være styrende, da jeg ønsker at beskrive skolen så “tæt på virkeligheden” som muligt og med mindst mulig fortolkning.
Jeg vil løbende give anbefalinger, som udspringer fra skolens praksis og de muligheder, som jeg vurderer
”Gennem mødet med elever og ansatte, har jeg søgt at opnå forståelse for praksis på efterskolen, samt at få et indblik i skolens eksisterende arbejde med bæredygtighed, samt deres ønsker og behov for fremtiden”
skolen har. Anbefalingerne har desuden rod i teori og praksis fra andre sammenlignelige kontekster. Håndbogen er primært tiltænkt til anvendelse internt, men jeg mener bestemt også, at den kan bruges til ekstern kommunikation.
God fornøjelse!
1
ESG-RAPPORT
Det første indsatsområde i ESG-projektet, handlede om at udarbejde et klimaregnskab og en ESG-rapport. Dette blev gjort af den tidligere ESG-konsulent, Maja Sønderskov Pedersen, som har indsamlet skolens data og lavet beregninger på disse. I dette afsnit vil jeg komme først beskrive, hvad en ESG-rapport er, samt hvorfor ESG + dannelse er vigtigt. Derefter vil jeg præsentere uddrag fra skolens ESG-rapport, som jeg mener er relevante i denne sammenhæng. Den fulde ESG-rapport, samt en mini-version, kan findes på skolens drev og hjemmeside.
SÅDAN LAVES EN ESG-RAPPORT
En ESG-rapport er et redskab, som virksomheder kan bruge til at kommunikere til omverdenen om sit arbejde med bæredygtighed. Rapporten indeholder en opgørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i virksomheden. I rapporten er det op til virksomheden selv at prioritere hvilke forhold, der er væsentlige at inddrage i beregningerne.
Nye lovkrav er i stigende grad en faktor for, at virksomheder begynder at rapportere deres arbejde med bæredygtighed, men flere virksomheder vælger frivilligt at rapportere arbejdet, da det kan være motiverende for forandring og vise ansvarlighed overfor interessenter (Erhvervsstyrelsen, u.å.). REC er ikke omfattet af lovkravet om at lave en ESG-opgørelse, men har valgt at lave en opgørelse frivilligt, for at være på forkant, når skolen formentlig bliver omfattet lovkravet på et tidspunkt.
REC ser dannelse som en kerneopgave. Derfor blev figuren, hvor D for dannelse tilføjes til ESG, lavet. Den illustrerer, at der i ESG-projektet har været fokus på, hvordan dannelse kan ses i samspil med ESG.
DERFOR ER ESG + D
RELEVANT
UDDRAG FRA ESG-RAPPORTEN
OG ANBEFALINGER
HERTIL
ENVIRONMENT
I et CO ₂ -regnskab kan udledninger opdeles i tre overordnede kategorier kaldet Scope 1, 2 og 3. Dette omfatter virksomhedens direkte og indirekte CO ₂udledninger. Scope 3 er ofte den sværeste at beregne, da det omfatter aktiviteter, som ikke kontrolleres direkte af virksomheden – for eksempel rejser. Det anbefales at inkludere Scope 3, da det giver det mest fulde overblik af regnskabet (Schefte et al., 2021).
Selvom mange ESG-rapporter i første omgang kun inkluderer Scope 1 og 2, har REC valgt at tage Scope 3 med, fordi skolen på forhånd vidste, at det er her, hvor REC udleder mest (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 11). Dette viser, at skolen forsøger at være transparente og ærlige i deres rapportering.
Det der springer mest i øjnene for regnskabet på REC er, at rejserne udgør 75,9 % af skolens samlede CO₂ e-forbrug (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 9). Derfor er det selvfølgelig oplagt at sætte målsætninger rettet mod at reducere udledningerne forbundet med rejserne, hvilket vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit om sammenlignelige klimaregnskaber. Et andet punkt i Scope 3, som skolen kunne overveje at gøre noget ved er forbruget af rødt kød. Her udleder skolen 20,66 kg CO ₂ e per år, sammenlignet med lyst kød, hvor der kun udledes 4,69 kg CO ₂ e per år (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 11). Her kunne det overvejes at reducere det røde kød, fordi det nemt ville kunne sænke udledningen. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde mere eller udeluk kende vegetarmad – da en ændring til mere lyst kød, også ville have stor effekt på udledningen.
SOCIAL
Et af de punkter, som er værd at fremhæve omkring S’et, er beregningen af den sociale bundlinje. Når en virksomhed arbejder med social bæredygtighed, er det muligt at estimere den sociale bundlinje. Det udgør et estimat over, hvor meget virksomheden sparer det offentlige ved at ansætte for eksempel flexjobbere, småjob, elever, lærlinge og andre fra kanten af arbejdsmarkedet. I ESG-rapporten er det beregnet at skolen som minimum sparer det offentlige for 1.190.096 kroner (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 13). Jeg vil anbefale, at skolen for fremtiden fortsat inkluderer mennesker med forskellige ansættelsesforhold på arbejdspladsen.
Et andet positivt punkt under de sociale data, handler om kønsdiversiteten blandt ansatte, som er 53,19 % kvinder. Et lignende tal gør sig gældende for kønsfordelingen blandt elever, som er 55,4 % kvinder (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 6). Dette er et forhold, som bidrager til gøre REC til en bæredygtig arbejdsplads og institution. Et fokuspunkt kunne for fremtiden være at skabe større kønsdiversitet for den øverste ledelse, som på nuværende tidspunkt er 0 % (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 6).
GOVERNANCE
Under det område, som handler om styrelse og virksomhedskultur, er der umiddelbart ikke noget, som springer særligt ud. Et positivt forhold, som kan fremhæves er, at der i 2023 ikke var nogle henvendelser til whistleblowerordningen (Ranum Efterskole College, 2024, a, s. 6).
2
SAMMENLIGNELIGE KLIMAREGNSKABER
Dette indsatsområde handlede om at lave sammenlignelige klimaregnskaber, hvilket også blev udført af den tidligere ESG-konsulent, Maja S. Pedersen. I dette afsnit vil det blive udfoldet, hvordan REC’s CO₂e-udledninger kunne se ud baseret på forskellige scenarier. Skolens udledninger vil blive sammenholdt med gennemsnitsdanskernes udledninger for et sætte tallene i en sammenlignelig kontekst.
STATUS FOR SKOLENS
CO₂ E -UDLEDNINGER
Ud fra beregningerne forbundet med skolens samlede klimaregnskab, ses det, at en gennemsnitlig elev på REC udleder cirka 15,5 tons CO ₂ e per år. Til sammenligning udleder en gennemsnitsdansker 13 tons CO ₂ e årligt, hvilket cirka er det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De internationale anerkendte målsætninger forbundet med Paris-aftalen fastslår, at gennemsnitsverdensborgeren skal nedbringe sine CO₂ e-udleninger til henholdsvis tre tons i 2030 og et ton i 2050. Tallene er fra IPCCs reduktionsscenarie for begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader (Concito i Ranum Efterskole College, 2024, a).
Den grønne tænketank, Concito, beskriver, at en stor del af danskernes CO ₂ e -udledninger sker gennem offentlige emissioner - herunder transport, boliger og energi. Selv med de mest optimistiske forbrugsprofiler, vil gennemsnitsdanskerens udledninger maksimalt kunne nå ned på omkring ni tons CO₂ e (Minter et al., 2023, s. 5). Dette gælder også for elever op REC. Med det sagt, udleder den gennemsnitlige elev på REC altså 6,5 tons CO ₂ e og en gennemsnitsdansker fire tons mere - end den bedst tænkelige og opnåelige forbrugsprofil om året.
Dette kan anskues som, at en gennemsnitselev på REC har overskydende udledninger på 6,5 tons CO₂ eudledninger om året, som skolen kan påvirke direkte i en positiv retning.
Tallet 6,5 tons stammer fra skolens samlede udregninger af deres CO ₂ e-udledninger som blev lavet i forbindelse med klimaregnskabet for ESG-rapporten. Tallene så således ud:
UDLEDNINGERNES FORDELING OG SCENARIER FOR HANDLING
At vise, hvordan skolens udledninger af CO₂ e fordeler sig, tydeliggør, hvordan udledningerne hænger sammen med skolens praksis. Det bliver dermed nemmere at igangsætte tiltag, som kan mindske udledningerne. Ser vi på, hvordan udledningerne fordeler sig, så viser denne graf tydeligt, at rejserne er den post, hvor skolen udleder ultimativt mest. Flyrejserne og de lange rejser med flere mellemlandinger, betyder en stor mængde emissioner.
Til gengæld er emissionerne for mad lavere end gennemsnitsdanskerens. Hvis man kun indregner elevernes kost på skolen, svarer det til cirka 1,2 tons CO ₂ e om året. Gennemsnitsdanskerens udledninger forbundet med kost ligger på 2,6 tons CO₂ e om året. I dette regnestykke skal der selvfølgelig indtænkes, at eleverne ikke får samtlige af årets måltider på skolen, da de kan være hjemme på weekend eller have ferie. Dette betyder, at den samlede udledning reelt er højere.
Jeg vil anbefale at skolen, selvom de har et lavt ressourceforbrug på mad, sammenlignet med gennemsnitsdanskerens, forsat udvikler måder at sænke ressourceforbruget på. Det kan eksempelvis være, at elevernes kost på skolen i højere grad skal have udgangspunkt i Fødevarestyrelsens klimakostråd for sund og klimavenlig mad (Fødevarestyrelsen, u.å.).
I og med at rejserne udgør den klart tungeste post for CO ₂ e-udledninger i skolens klimaregnskab, er det oplagt at kigge nærmere på, hvordan det fordeler sig. På cirkeldiagrammet ses, hvordan udledningerne fordeler sig på de tre forskellige typer af rejser i 2023. Tungest er kulturfagsrejsen, dernæst profilfagsrejsen og til sidst skituren.
Hvis udledningerne forbundet med rejserne skal nedbringes, står det klart, at skolen er nødt til at sammensætte rejserne på anden vis. Det kunne eksempelvis være mindre flytransport, færre mellemlandinger og/eller alternative transportmidler.
For at tydeliggøre, hvordan alternative sammensætninger for rejserne, er der opstillet tre forskellige scenarier, som ses i grafen.
Scenarie1: I første scenarie er de samlede CO ₂ eudledninger forbundet med rejser 3039 tons. Dette scenarie tager udgangspunkt i skoleåret 23/24, hvor alle tre rejser blev gennemført med fly.
Scenarie 2: Det andet svarer til skoleåret 24/24, hvor de samlede udledninger er 2720 tons CO ₂ e. I dette scenarie har skolen valgt at tage bus som transportform på den ene af rejserne. Dette betyder, at de samlede udledninger er 10,5 % lavere end ved scenarie 1.
Scenarie 3: I det sidste scenarie, som er et tænkt eksempel, er det kun kulturfagsrejsen, som foregår med fly. Dette betyder, at CO ₂ e-udledninger forbundet med skolens rejser, vil falde med 19,4 % og således udgøre 2449,7 CO₂ e i alt.
Som det ses, har skolen, ved at vælge scenarie 2 for det indeværende skoleår, opnået en besparelse på 10,5 % i de samlede udledninger forbundet med rejserne, til sammenligning med året før. Jeg vil anbefale, at der i nærmeste fremtid tages stilling til, hvilket scenarie, som skal være gældende for de kommende skoleår. Ligeledes kan der udarbejdes mål for, hvordan skolen kan reducere udledningerne på kulturfagsrejserne, for eksempel ved at vælge destinationer, som er tættere på Danmark, har færre mellemlandinger eller ved at rejse mere miljøvenligt på rejserne.
3 SKOLENS ENGAGEMENT I
SOCIALE PROJEKTER
SKOLENS ENGAGEMENT I SOCIALE PROJEKTER
S’et i ESG står for sociale forhold, som virksomheder tager hensyn til i deres drift. Dette omhandler virksomheders sociale påvirkning og praksis, hvilket både omfatter ansvarlighed overfor medarbejdere , interessentgrupper og samfundet Flere investorer og interessenter har i stigende grad fokus på sociale forhold i virksomheder, derfor kan en stærk social profil i virksomheder være en fordel (Teglgaard, 2023).
Virksomhedens ansvarlighed overfor sine medarbejdere kan vurderes ud fra sociale forhold såsom arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår, diversitet og inklusion (Teglgaard, 2023). I forhold til dette blev der i ESG-rapporten for REC fokuseret på forhold såsom kønsdiversitet blandt ansatte og elever, sygefravær og frafaldsprocent for elever. I relation til diversitet og inklusion blev antallet af elever, som modtager specialundervisning kortlagt. Desuden blev det beregnet, hvor meget skolen sparer det offentlige i forbindelse med at have ansat lærlinge og flexjobbere (Ranum Efterskole College, a, 2024).
Når der tales om ansvar overfor interessentgrupper, kan der fokuseres på produktansvar og forsyningskædeetik. Dette vedrører om leverandører og partnere overholder menneskerettigheder, arbejdsstandarter og miljømæssige retningslinjer (Teglgaard, 2023). Fordi forældre og elever vurderes som værende den primære interessentgruppe på REC, samt at skolen ikke er en produktionsvirksomhed, har jeg valgt ikke at fokusere på produktansvar og forsyningskædepolitik i dette afsnit.
Virksomheders ansvar overfor samfundet , handler om samfundsengagement og indflydelse på lokalsamfundet. Det indebærer, hvordan virksomheder interagerer med og bidrager til de samfund, som de opererer i. Det kan eksempelvis være gennem velgørende initiativer, støtte til lokale projekter og organisationer, samt evnen til at håndtere og imødekomme samfundets behov og bekymringer. Det vedrører desuden virksomheders evne til at håndtere krisesituationer og håndtere risici, der kan påvirke samfundet negativt (Teglgaard, 2023). I det følgende vil jeg fremhæve nogle sociale projekter, som REC støtter og involverer sig i for at tydeliggøre, skolens bidrag til samfundet.
SOCIALE PROJEKTER PÅ KULTURFAGSREJSERNE
På REC rejser eleverne fire gange årligt. Den længste rejse knytter sig til det Kulturfaget, hvor eleverne gennem undervisning før, under og efter rejsen lærer om de lande og nye kulturer, som de skal rejse til.
På Kulturfagsrejserne forsøger skolen på flere måder at bidrage til de samfund, som de besøger. Dette gør de blandt andet gennem velgørenhed, samt ved at støtte lokale projekter og organisationer. På mange af rejserne samarbejder efterskolen med lokale skoler heriblandt i Sydkorea, Marokko, Argentina, Japan, Cuba og Canada. Udover at møde unge på skolerne, støtter efterskolen for eksempel med undervisningsmaterialer. Flere steder har eleverne deltaget i lokale projekter med “clean ups” af strande, indgået som frivillige og besøgt projekter som SOS Børnebyer. Jeg vil nu uddybe nogle af de sociale projekter, som skolen engagerer sig i på Kulturfagsrejserne.
SOCIALE PROJEKTER I UDLANDET
KORALGENOPRETTELSE PÅ
FORSKELLIGE DESTINATIONER
REC har siden 2019 bidraget med koralrestaurering i Puerto Rico, Bonaireøerne og Florida.
Koralgenoprettelse, er et Kulturfag på skolen, hvor eleverne lærer om hvorfor koralrev skades, hvilken betydning det har på det marine liv og lokalbefolkninger, samt hvordan koralrev kan genoprettes. I faget opnår eleverne dykkercertifikat og rejser til en destination, hvor det er muligt at arbejde med koralgenoprettelse.
Gennem årerne har der været 20-40 elever med hver gang og faget er i dette skoleår særligt populært. På rejsen har eleverne tidligere samarbejdet med lokale organisationer, som arbejder med beskyttelse og genopretning af koraller. Skolen støtter organisationerne ved at betale for at eleverne får undervisning og derved modtager et bevis for deres uddannelse. Eleverne kommer ud og hjælper i praksis i det omfang det er muligt på turen.
NEPALESISK VENSKABSSKOLE
Siden 2006 har REC medvirket til at opføre og udvikle en lokal skole i Nepal, hvor de blandt andet har støttet med 75.000 kroner gennem Lions Club.
Venskabsskolen er placeret i Mechhe, som ligger i den østlige del af Nepal. Skolen har 25 elever og består af to bygninger med fire klasseværelser samt en toiletbygning. REC har etableret en fodboldbane ved skolen med mål og et hegn rundt om. De har været med til at bygge en mur, som skal sikre mod jordskred. De støtter Venskabsskolen med løn til to lokale lærere, uniformer og ét varmt måltid om dagen. Overskud fra et årligt arrangement med en tombola på efterskolen går til støtte af skolen.
Efterskoleelever fra REC besøger årligt Venskabsskolen, hvor de er med til at udføre forskellige projekter med de lokale, bo hos lokale værtsfamilier og indgå i skolen. Igennem årerne har omkring 2000 elever besøgt Venskabsskolen.
Intensionen er at videreudvikle grundskolen til en højskoleafdeling under REC, som unge fra hele verden kan blive en del af. De kommende højskoleelever skal efter planen gå to til tre måneder på højskole i Ranum, hvor de skal forberede sig på at kunne indgå i lokale udviklingsprojekter og hverdagsopgaver for lokale familier og unge.
VENSKABSSKOLE I MALAYSIA
I Malaysia støtter REC en flygtningeskole ved at udføre undervisning og udarbejde undervisningsmateriale til skolen.
Venskabsskolen, Hilla Community Centre, ligger i hovedstaden Kuala Lumpur og er udelukkende drevet af frivilligt arbejde. Formålet med skolen er at tilbyde skolegang til alle uanset oprindelse og social status.
Efterskoleeleverne forbereder forud for rejsen en fremlæggelse om et bestemt emne, som de skal præsentere for hinanden på holdet. De laver undervisningsplaner og materialer til undervisning. Eleverne får tildelt en klasse på Venskabsskolen, som der er ansvarlige for. Undervisningen er primært i matematik, engelsk, musik, natur/geografi, billedkunst og idræt.
Relationen mellem de to skoler er efter sigende tydelig, da Venskabsskolen har Ranum Efterskoles logo på deres trøjer, samt et emblem for samarbejdet hængende på væggen.
NATURRESERVAT I NAMIBIA
REC støtter en lokal non-profit organisation i Namibia, som arbejder med skadede og forældreløse dyr, ved at indgå i deres team af frivillige.
N/a’an ku sê – Namibia Wildlife Sanctuary ligger i det sydvestafrikanske land Namibia. Organisationen tager sig af skadede og forældreløse dyr med henblik på, at de kan vende tilbage til naturen. Organisationen har researchfaciliteter rundt omkring i Namibia og på turen bestræber skolen sig på at besøge et at disse steder.
Eleverne indgår i organisationens team af frivillige, hvor de blandt andet hjælper med tilberedning af foder og fodring af centrets dyr, rengøring og vedligehold af stedets indhegninger, stimulering af dyrene/gåture, genopbygning af indhegninger, optælling af vilde dyr, indsamling af data via kamerafælder og GPS.
BEVARING OG GENPLANTNING AF SKOV I COSTA RICA
Efterskolen samarbejder med en lokal organisation i Costa Rica om at bevare og genplante skov.
Kulturfagsrejsen til Costa Rica foregår primært i regnskovsområder, hvor eleverne arbejder frivilligt på lokale gårde. Udover at hjælpe med genopretning og beplantning af træer, så hjælper eleverne gennem aktiviteter med bananpalmer, ananas, koriander og kaffebønner.
Udover at hjælpe med dette projekt, så oplever eleverne på egen hånd, hvordan store mængder plastik skyller op fra Stillehavet på lokale strande. Eleverne hjælper med at rydde strandene for plast og andet affald.
SOCIALE PROJEKTER I DANMARK
Som beskrevet før forsøger REC at engagere sig i de samfund, som de besøger i forbindelse med Kulturfagsrejserne.
I dette afsnit vil jeg beskrive, hvordan efterskolen forsøger at tage socialt ansvar gennem lokale og nationale projekter.
VILDSTED SØ LØB
Efterskolen bidrager til en lokal begivenhed kaldet Vilsted Sø Løb. Her går alt overskud fra løbet til Lions Club Løgstør, som donerer det ubeskåret til humanitære, kulturelle og velgørende formål (Vilsted Sø Løb, 2024).
Vilsted Sø Løb er et årligt arrangement, som er åbent for alle og afholdes i lokalområdet. Elever træner op til i starten af skoleåret og deltager alle i løbet. Formålet er, at alle får mulighed for at udfolde sig aktivt og prøve personlige grænser af i et fællesskab på tværs af generationer. Udover de mange gå- og løbeture, samt præmieoverrækkelser, som gennemføres på dagen, så tilbyder skolen frokost og aktiviteter for hele familien.
Udover at skolen, ved at deltage i løbet, er med til at støtte humanitære, kulturelle og velgørende formål, så er deltagelsen samtidigt et forsøg på at have positiv indflydelse på lokalsamfundet. Skolen forsøger, gennem mødet mellem efterskolens elever og lokale borgere, at bidrage til positive oplevelser og følelsen inklusion med byen. Det er et tegn på skolens lyst til at skabe et fællesskab med byen Ranum, som de er placeret lige i midten af.
KAMPEN OM AT BEVARE 10. KLASSE
Forstander Olav Storm, bidrager gennem oplæg og debatter i kampen for at bevare 10. klasse.
Regeringens diskussion om at nedlægge 10. klasse har skabt stor bekymring i samfundet og øget opmærksomheden til efterskolerne, hvor mange unge i dag tager 10. Klasse (Eller, 2024).
Som tidligere beskrevet vedrører samfundsengagement ligeledes at håndtere og imødekomme samfundets behov og bekymringer. Her kan virksomhedens evne til at håndtere krisesituationer og håndtere risici, der kan påvirke samfundet negativt, tages i betragtning (Teglgaard, 2023). At Olav deltager aktivt i kampen mod at nedlægge 10. Klasse, viser et samfundsengagement i form af at modvirke til denne trussel for både kommende elever, forældre og ansatte på skolen.
GØR UNGE UDDANNELSESROBUSTE OG KLAR TIL ARBEJDSMARKEDET
REC forsøger, som institution, at fremme positiv samfundsforandring, gennem den særlige måde, som de bidrager til at gøre unge uddannelsesrobuste og klar til arbejdsmarkedet.
I samarbejde med UU-Center Vesthimmerland og en række ungdomsinstitutioner har efterskolen udviklet et nyt projekt til brobygning, kaldet TEBO. Eleverne skal vælge mellem forskellige “verdener”, hvor ungdomsuddannelserne samarbejder om at give eleverne en realistisk oplevelse af vejen til en bestemt branche. Eksempelvis findes “den hvide verden”, hvor eleverne lærer om sundhedsfaglige brancher. Til sidst i forløbet skal eleverne skrive den Obligatoriske Selvstændige Opgave (OSO) med deres erfaringer om forløbet. Projektet viser, hvordan efterskolen forsøger at skabe positiv indflydelse på det danske samfund ved at støtte unge i deres vej gennem uddannelsesforløbet.
Udover projektet TEBO, har skolen hvert år elever/lærlinge, som får mulighed for at afprøve livet som lærer på efterskolen. De har desuden hjulpet nyuddannede ved at tilbyde virksomhedspraktik og projektansættelser.
ANBEFALINGER
TIL STYRKELSE
AF SKOLENS SOCIALE FORHOLD
Som beskrevet i starten af afsnittet, så omfatter virksomheders sociale påvirkning og praksis både ansvarlighed overfor medarbejdere, interessentgrupper og samfundet
I forhold til ansvar overfor medarbejderne , blev dette primært beskrevet i ESG-rapporten, derfor kan for anbefalinger til dette kan ses i kapitlet om ESG-rapporten.
Som nævnt tidligere, har det primære fokus for dette afsnit ikke været at beskrive skolens sociale forhold angående interessentgrupper. Min vurdering er dog, at det i fremtiden godt kunne være relevant at lave en analyse af sociale forhold hos skolens eksterne samarbejdspartnere såsom flyselskaber, organisationer og udenlandske skoler. Det kunne også være oplagt at undersøge sociale forhold hos køkkenets samarbejdspartnere samt de produktionsvirksomheder, som laver merchandise til skolen.
Slutteligt angående ansvar overfor samfundet , der primært er det, som jeg beskrevet i dette afsnit. Her er min anbefaling, at REC forsat fokuserer på at støtte og styrke sociale projekter og organisationer både lokalt og globalt. Da jeg anser det, som et af skolens absolutte kendetegn, at de ønsker at bidrage til de samfund, som de er i berøring med, i særdeleshed på deres rejser, anser jeg det som oplagt, at skolen forsøger at styrke disse indsatser. Dette kunne for eksempel være gennem flere bidrag fra begivenheder ligesom den årlige tombola eller ved at forsøge at skabe et endnu stærkere bånd med de skoler, som de samarbejder med i udlandet.
4
SKOLENS ARBEJDE
MED FN’S 17 VERDENSMÅL
Det fjerde indsatsområde handlede om at undersøge og beskrive skolens eksisterende arbejde med bæredygtighed relateret til FN’s 17 verdensmål. Der er udarbejdet en beskrivelse, som findes på skolens drev, hvori arbejdet med de 17 verdensmål er beskrevet. Her bruges konkrete eksempler, som gør arbejdet eksplicit. Det beskrives både, hvordan der arbejdes med bæredygtighed i undervisningen og den pædagogiske tilgang, i skolens vaner og forbrug, samt på rejserne. Det vurderes, at skolen arbejder - nogle i større grad end andremed alle verdensmålene. Jeg vil i dette afsnit komme med udpluk fra beskrivelsen.
SKOLENS ARBEJDE MED FN’S 17 VERDENSMÅL
Der er en god grund til, at der i projektet rettes opmærksomhed mod det, som skolen allerede gør. Nogle lærere oplever, at verdensmålene kan være flyvske begreber både for dem selv og for eleverne. Gennem eksempler fra hverdagen, har jeg forsøgt at gøre målene mere konkrete og forståelige. Et grundigt indblik i, hvad skolen gør, kan desuden være nødvendig baggrundsviden for de beslutninger, som skal træffes for fremtiden. Indsigten udgør således et fundament, og kan måske endda bidrage til håb og motivation.
”Illustrationen symboliserer, at skolen i en eller anden form integrerer alle verdensmål i praksis.”
Omkring træstammen har jeg placeret de to verdensmål, som jeg vil foreslå, at skolen udvælger som dens primære fokusområde; da der er en efterspørgsel fra skolens ansatte om at fokusere på specifikke verdensmål. Ansatte beskriver at ”verdensmålene er brede og stikker i mange forskellige retninger. Det kan være svært at passe ind i en dansk og ranumsk kontekst”. Fagkoordinatorerne foreslår, at skolen fastsætter få og specifikke mål, som de arbejder med, så det bliver nemmere for at implementere på skolen.
FN’S 17 VERDENSMÅL
Verdensmålene er en global handlingsplan vedtaget i 2015, som består af 17 mål og 169 delmål. Alle mål er tæt forbundet og sigter mod at fremme bæredygtig udvikling samt forbedre levevilkår for alle mennesker på jorden inden 2030. Målene er rettet mod at opnå social, økonomisk og miljømæssig udvikling i verden (UNDP et al., u.å.).
Målene adskiller sig fra de tidligere “2015 mål” ved at være gældende for FN’s 193 medlemslande og ikke kun inkludere udviklingslandene. Det vil sige at Danmark, pålige fod med alle verdens lande, er forpligtet til at forsøge at indfri målene indenfor landets grænser (UNDP et al., u.å.).
Ikonerne er designet af Jakob Trollbäck og har til formål at forsimple målene - de for fremstår de brede og overordnede (Ravn-Pedersen, 2021). Delmålene konkretiserer målene og indikatorerne er forhold, som kan vurdere, om målene er nået (UNDP et al., u.å.). I min anbefaling til, hvilke mål REC kan fokusere på, vil jeg give eksempler på delmål, som kan tydeliggøre, hvordan delmålene gør arbejdet håndgribeligt.
STYRK JERES INDSATSER SOM
FREMMER KVALITETSUDDANNELSE
Jeg vil anbefale, at REC fokuserer på verdensmål 4. Målet sigter mod at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring (UNDP, et al., u.å., 1). Jeg mener, at dette mål er særligt relevant for skolen, fordi skolen som uddannelsesinstitution har en unik mulighed for at fremme målet. Dette gælder både for nuværende og kommende elever på skolen, men også for de udenlandske skoler, som REC støtter gennem sit engagement i sociale projekter. Jeg vil nu beskrive, hvordan REC på allerede forsøger at fremme kvalitetsuddannelse.
At skolen yder støtte til nogle elevers efterskoleophold, viser at skolen er med til at sikre lige adgang til uddannelse til alle. Skolen kan overveje at gøre dette i stigende grad. At REC har oprettet et nyt brobygningsforløb kaldet TEBO viser, at skolen har for øje at guide deres elever videre gennem uddannelsessystemet. REC forsøger ligeledes at fremme delmål 4.7, som er formuleret således:
“Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling” (UNDP, et al., u.å., 1).
Blandt andet i faget Global Perspectives og i Kulturfagene bliver eleverne undervist i flere af ovenstående emner. Men undervisningen sker også udenfor klasseværelserne i form af den multinationale elevgruppe. Mangfoldigheden er en måde, hvor skolen forsøger at give eleverne viden og færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling. Dette viste sig også under et interview med en international elev. Hun beskriver, hvordan hendes erfaringer med at være i Danmark, giver hende viden om bæredygtighed, som gør hende i stand til at hjælpe med udviklingen i sit hjemland.
“The difference between Denmark and my country is a big one, because.. My country is sustainable, but Denmark is more. So, I think if I learn to be sustainable here, I can do it in my country. And then, like help the earth and also in my country.. (Uddrag, interview elev Q)
Skolen forsøger ligeledes at fremme anerkendelse af kulturel mangfoldighed gennem at have elever fra hele landet, rejserne, tilstedeværelsen af internationale elever og AFS-elever. Eleverne kan skabe
venskaber og fællesskaber, og opnå en følelse af et globalt medborgerskab, som kan bidrage til at fremme udviklingen. Flere af skolens ansatte har dog adresseret nogle udfordringer, som opstår i den mangfoldige, blandede elevgruppe, blandt andet at det kan være svært at integrere AFS-elever i elevgruppen på deres korte ophold på skolen. Min anbefaling er derfor, at skolen forsat fokuserer på at italesætte og løse de udfordringer, som naturligt kan opstå, når elever fra hele verden samles under et tag. Således at elevernes viden og færdigheder for dette delmål styrkes.
Ser vi på delmål 4.1 for Kvalitetsuddannelse, så står der, at:
“Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater” (UNDP, et al., u.å., 1).
At REC på deres Kulturfagsrejser samarbejder og støtter skoler i forskellige lande viser, at skolen forsøger at fremme dette delmål. Her kan den nepalesiske Venskabsskole nævnes, som REC har støttet siden 2006. Desuden kan samarbejdet med den malaysiske Venskabsskole fremhæves, som fokuserer på at tilbyde skolegang til alle uanset oprindelse og social status.
Jeg vil anbefale at skolen for fremtiden i endnu højere grad forsøger at styrke indsatser, som fremmer kvalitetsuddannelse. Både ved at kvalificere de områder, hvor de allerede gør en forskel, samt muligvis ved at rette fokus på andre delmål, som kan fremme målet. For eksempel vedrører de sidste delmål at antallet af uddannede lærere skal øges blandt andet gennem internationalt samarbejde. Her kunne REC overveje, at støtte projekter eller uddannelsesinstitutioner, som kan fremme dette.
STYRK JERES
GLOBALE PARTNERSKABER
Jeg vil anbefale at REC fokuserer på verdensmål 17: Partnerskaber for handling. Målet drejer sig om at styrke globale partnerskaber for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene (UNDP et al., u. å., 2). Jeg mener, at dette mål er særligt oplagt for REC grundet dens internationale samarbejde og globale udsyn. Et af skolens absolutte kendetegn, er at den har mange internationale elever, samt partnerskaber med skoler og andre unge i store dele af verden. Med disse indsatser forsøger skolen at skabe et globalt netværk og fællesskab blandt unge.
I delmål 17.16 står der, at:
“Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene” (UNDP et al., u. å., 2).
At REC på deres Kulturfagsrejser samarbejder med lokale organisationer omkring projekter som skaber bæredygtig udvikling, viser at de forsøger at fremme dette mål. Det er, som tidligere nævnt, gennem projekter såsom koralgenoprettelse og dyrebeskyttelse. REC deler også deres viden gennem samarbejdet med de udenlandske skoler, som de besøger.
At skolen deltager i Vilsted Sø Løb gør, at de gennem løbet støtter med finansielle ressourcer til indsatser, som fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslande. At REC samarbejder med andre lande om at have internationale elever, gør også at de kan dele viden og ekspertise.
Forskere og undervisere Jeanette R. Svendsen og Jette M. Vestergaard, argumenterer for, at verdensmål 17 har afgørende betydning for, om mennesker kan udføre de resterende 16 mål. De mener, at den nuværende generation af unge skal trænes i at indgå i samarbejde, samskabelse og handlekraftige partnerskaber (Svendsen et al., 2021). At dette verdensmål er afgørende for at unge bliver i stand til at udføre de resterende verdensmål, anser jeg, som en god grund til, at REC vælger netop dette verdensmål som fokusområde for skolen.
Min anbefaling til skolen er, at de for fremtiden fokuserer på at styrke deres globale partnerskaber yderligere gennem samarbejde og støtte til udenlandske skoler og organisationer. Skolen kan udvælge nogle bestemte, de vil forsøge at opbygge
et særligt stærkt bånd til eller hvor, de kan tilbyde de udenlandske partnere at komme på besøg i Danmark. Skolen kunne ligeledes fokusere mere på at søge viden og ekspertise, som de kan integrere i praksis på skolen, efter deres rejse.
ANBEFALINGER TIL
ARBEJDET MED VERDENSMÅLENE
• Hvis verdensmålene synes flyvske vil jeg anbefale at gøre brug af delmål og indikatorer, som kan give en mere konkret forståelse for, hvad målene handler om.
• At læse beskrivelsen om, hvordan REC allerede arbejder med FN’s 17 verdensmål .
• At skolen forsøger at styrke de mange gode indsatser, som de allerede gør - særligt med fokus på at fremme kvalitetsuddannelse og udenlandske partnerskaber endnu mere.
5
ELEVINDDRAGELSE
Det femte indsatsområde i ESG-projektet handlede om at udarbejde forslag til, hvordan eleverne på skolen kan inddrages i arbejdet med bæredygtighed, klima og verdensmål. Anbefalingerne er lavet på baggrund af en analyse af en undersøgelse af ansattes oplevelser og ideer til elevinddragelse, elevernes egne oplevelser. I dette afsnit vil jeg først præsentere de metoder, som jeg har gjort brug af til undersøgelsen. Derefter vil jeg præsentere fundene, samt kort præsentere en teori, som er blevet brugt i analysen. Til sidst er de endelige anbefalinger beskrevet.
METODER TIL AT UNDERSØGE ELEVERNES PERSPEKTIV
ELEVWORKSHOP
3 ELEVER – TO INTERNATIONALE, EN DANSK
• Desværre var der kun tre elever, som dukkede op, hvilket kan skyldes, at alle elever havde fået mobiltelefoner tilbage for første gang siden de startede. Eleverne mente, at det var for tidligt på året at holde “sådan en” workshop – de fortalte, at alle er ved at finde deres venner, og at det er de sociale aktiviteter, som fylder mest. Når de ikke er obligatorisk og det ikke anses som et “sejt” emne, så kommer man ikke frivilligt Jeg fik alligevel indblik i elevernes tanker og holdninger til bæredygtighed og verdensmål
• Eleverne vidste meget om emnet og var skarpe til at definere bæredygtighed. De havde en masse gode ideer til, hvordan skolen kan arbejde med emnet
• Deres største fælles håb var, at det bliver en normalitet at gøre forandring – at man ikke bliver set som en “nørd” eller en “hippie”, hvis man interesserer sig for bæredygtighed
DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN
33 ELEVER – FORDELT PÅ TO KLASSER, HENHOLDSVIS DANSKE
• Gennem spørgsmål og øvelser fik Emilie og jeg indblik i, hvad elevernes tillægger betydning i deres liv, samt hvorfor de har valgt REC - og hvad de håber at få ud af efterskoleåret. Ikke kun i relation til bæredygtighed, men generelt. Vi fik indblik i deres viden og holdning til bæredygtighed, samt hvad de ønsker at engagere sig i omkring bæredygtighed
• Vi lavede en øvelse, hvor vi bad alle elever, som synes bæredygtighed er vigtigt, men ikke interessant, om at sætte sig ned - i begge klasser satte alle sig ned
INTERVIEWS
5 ELEVER – TO INTERNATIONALE, TRE DANSKE, EN HALV TIMES INTERVIEW PER ELEV
• De fem interviews blev afholdt i samarbejde med psykolog Emilie Krogh Jensen, som har været i virksomhedspraktik undervejs i ESG-projektet
• Vi fik indsigt i, hvad eleverne finder betydningsfuldt i deres liv, deres værdier, samt hvad de vægter højt i sociale relationer
Elevernes fortalte om deres erfaringer med at arbejde med bæredygtighed, deres holdning til emnet, samt ideer og forslag til, hvordan skolen kan arbejde med emnet på en spændende og meningsfuld måde
• Vi oplevede, at eleverne var meget ærlige og velovervejede. De virkede reflekterede og tog sig tid til at tænke og svare på spørgsmålene. Det gav nogle meget personlige og dybdegående svar at stille spørgsmål i et lukket forum
SPØRGESKEMA
228 ELEVER
• Til en samling holdt Emilie og jeg et kort oplæg om bæredygtighed for alle eleverne, hvor de skulle besvare et spørgeskema
• Vi fik indblik i, hvor mange elever, som finder bæredygtighed vigtigt i deres liv og som en del af deres efterskoleår. Vi undersøgte, hvordan eleverne mener, at bæredygtighed kan inddrages og udvikles på efterskolen på en meningsfuld og spændende måde
ELEVERNES PERSPEKTIV
Fundene præsenteret her, stammer primært fra spørgeskemaet og de fem interviews, men er suppleret med fund fra deltagelse i undervisningen og workshoppen. Fundene præsenteres grafisk, med livlige illustrationer og ud fra temaer fundet i analysen.
43 % synes, at bæredygtighed er lidt vigtigt på deres efterskoleår. 36 % synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt. Det er altså i mindre grad vigtigt at arbejde med lige i efterskoleåret.
21 % vil gerne arbejde med bæredygtighed én gang om ugen. At 75 % ønsker at arbejde med emnet én gang om måneden eller sjældnere end det, kan også hænge sammen med, at de finder det uinteressant, hvordan de tidligere er blevet undervist i bæredygtighed på.
mener, at bæredygtighed er meget vigtigt eller vigtigt for deres fremtid
og kun 3 % synes, at det slet ikke er vigtigt.
Der er en generel enighed om, at bæredygtighed er vigtigt for deres liv.
50 % svarer, at det ville få betydning ved nogle handlinger/valg, hvis de vidste, hvor meget CO ₂ en bestemt handling udleder.
25 % svarer, at det slet ikke ville få betydning for deres valg.
11 % svarer, at det helt sikkert ville få betydningbetydning for deres valg.
Det viser altså både, at en synlighed i udledningen muligvis kan have en effekt på adfærd, men samtidig at det ikke nødvendigvis gør en forskel.
28 % svarer, at det kunne være interessant, hvis der ved hver rejse stod, hvor meget CO₂ rejsen udleder.
Dette kan muligvis være den samme gruppe, som mener, at det ikke ville få betydning for deres valg, hvorfor det ikke ville være interessant at kende CO₂-udledningen.
Hvor 24 % svarer, at det ikke ville være interessant.
kunne godt forestille sig at være med til at bestemme, hvordan bæredygtighed kan udvikles på skolen.
svarer, at de måske vil være med til at bestemme det, kan tyde på, at det er usikkert i spørgsmålet, hvad det indebærer at være med til at bestemme.
46 % svarer nej.
Dette kan skyldes, at de senere fortæller, at den måde, som de tidligere har arbejdet med bæredygtighed på er uinteressant.
svarer, at det sandsynligvis ikke ville få betydning for deres valg af rejse, hvis de kunne se, hvor meget CO ₂ de forskellige rejser udleder.
svarer dog, at det helt sikkert eller måske, ville få betydning for deres valg. Den store andel som svarer nej, kan måske hænge sammen med, at eleverne tidligere svarede, at de ikke mener, at bæredygtighed er noget, som skal fylde på deres efterskoleår.
SÅDAN VIL ELEVERNE HELST ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED PÅ SKOLEN:
SÅDAN VIL ELEVERNE HELST ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED PÅ REJSERNE:
TEMAER OG
UNDERTEMAER
FREMKOMMET AF ANALYSEN
1. Social identitet og selvopfattelse
• Venskaber og at blive inkluderet
• Åben og få alle med vs. at dømme og udelukke
2. Aktiviteter og oplevelser (handlinger og værdier)
• Nye oplevelser, kulturudveksling og mange muligheder
• Aktiviteter med venner
3. Sociale opfattelser af at være bæredygtig
• Bæredygtighed, som noget sejt og inspirerende vs. bæredygtighed, som noget negativt, dømmende og “for meget” At være bæredygtig kan påvirke sociale relationer og omvendt
4. Uddannelse og læring om bæredygtighed
• Hvad kan man gøre? Hvad vil du have, at jeg skal gøre? Informativt undervisning vs. aktive, frie projekter og hands-on arbejde med handlemuligheder
• Læring om bæredygtighed i nærmiljøet
• Skolen sætter rammerne
5. Bæredygtighed er vigtigt, men vi har i forvejen meget at tænke på
METODER TIL AT UNDERSØGE ANSATTES PERSPEKTIV
• UFORMELLE OG FORMELLE SAMTALER
• WORKSHOPS
• TILBAGEMELDINGER FRA FAGKOORDINATORER
• MØDER MED UDVALG
ANSATTES PERSPEKTIV
De ansattes perspektiv vil blive beskrevet ud fra hvilke opfattelser, som de har af eleverne, samt hvilke oplevelser, som de har med at inddrage eleverne i emner om bæredygtighed.
Noget af det, som fylder hos de ansatte er, at de har fornemmelsen af, at eleverne ikke har lyst til at arbejde med verdensmålene. De beskriver:
Andre ansatte mener, at der blandt den store og mangfoldige elevfolk, som REC har, hvert år er en flok elever, som brænder for emnet. De har en drøm om, at disse elevers viden og motivation bringes mere i spil.
Flere ansatte er optaget af, at eleverne godt ved, hvad verdensmålene er, men at de ikke integrerer det
“Eleverne har ikke lyst til at arbejde med “verdensmål”, hvis det er det første ord, som de får smidt i hovedet. Til gengæld er verdensmålene nærmest med i alle undervisningsforløb, men mere skjult. Lærerne skal minde både dem selv og eleverne om, at de rent faktisk arbejder med verdensmål, så eleverne slutteligt sætter forløbene ind i en verdensmålskontekst, hvilket de ikke gør af sig selv” (tilbagemelding, fagkoordinatorer).
Lærerne føler, at de prøver at få verdensmålene til at passe på emner i undervisningen, men at eleverne ikke er nysgerrige på emnet. En ansat fortæller, at når han virkelig forsøger at få eleverne til at tage stilling, så interesserer de sig mere for, hvad der for eksempel er til forfriskning den dag. Selv hvis han forsøger at “skræmme dem og tvinge dem til at tage stilling”, så er der ingen reaktion fra eleverne. Andre fortæller, at eleverne ikke ønsker, at det skal fylde i løbet af deres efterskoleår. Til denne problematik foreslår ansatte, at emnerne sættes i kontekst, så det giver mening for eleverne, bliver hands-on og ikke så flyvsk.
Et andet punkt fra ansatte handler om, at de føler, at skolen har en bestemt type elever, som ikke interesserer sig for verdensmålene. Flere udtaler noget i retningen af “vi har ikke den type elever” eller “vi er ikke den type efterskole”. Flere fortæller, at eleverne kommer fra konservative og liberale familier, hvorfor de ikke mener, at bæredygtighed har interesse for eleverne. Ansatte beskriver:
i deres adfærd. ”Vi kan godt lære eleverne om emnet, men de implementerer det ikke i deres liv” (udtalelse, lærer). En lærer relaterer det til sit eget liv og fortæller, hvordan hun også selv synes, at det er svært at lave vaneændringer i forhold til at have en mere bæredygtig adfærd. En anden udtaler, at hun har en drøm om, at eleverne kommer til at “kere sig mere”. Hun har en fornemmelse af, at eleverne er bevidste om, at de valg de tager, kan have konsekvenser for andre mennesker i verden, men at eleverne er villige til at gøre det på trods. Flere ansatte nævner, at der er kognitiv dissonans mellem det, at vi er en efterskole der rejser så meget, samtidig med, at vi forsøger at lære eleverne at handle forsvarligt i forhold til jordens udvikling.
En anden del af udtalelserne, handler om vilkår for og blandt ansatte. For det første er flere frustrerede over, at alle ansatte ikke har samme opfattelser og udgangspunkt i forhold til at undervise og inddrage eleverne i emnet. De efterspørger fælles tid til
“Vores elever ville have svært ved at sammensætte et elevråd, der havde fokus på bæredygtighed. Mange af eleverne mærker hverken nødvendigheden eller deres eget privilegium, og derfor bliver verdensmål og bæredygtighed mindre vigtigt” (tilbagemelding, fagkoordinatorer).
udvikling, samt faglig sparring. De ønsker at udvikle en fælles retning både i forhold til mål og praksis. Desuden føler de, at de mangler påmindelsen om verdensmål og undervisningsmaterialer hertil. De forslår at afholde fagdage i starten af året, samt et månedligt møde, hvor lærerne kan koordinere sammen.
Ansatte oplever desuden, at det er svært at integrere, og at de mangler tid til at planlægge det. De føler, at der mangler et forum til debat, hvor de kan diskutere verdensmål og bæredygtighed med eleverne. Dette kunne være et fag i medborgerskab. De har brug for at være mere proaktive i forhold til undervisningsplanlægning og vil gerne have afsat tid til at koordinere undervisningen sammen. For eksempel beskriver de “der er meget i indholdsplaner og pensum, og derfor er det svært at sætte endnu en label på” (tilbagemelding, fagkoordinatorer).
Angående forhold om bæredygtighed udenfor undervisningen nævner ansatte både mad og affaldssortering, som nogle områder, hvor de oplever udfordringer
med elevinddragelse. Ansatte oplever, at der kan komme klager fra eleverne, ved de ugentlige vegetarmåltider eller hvis de for eksempel afholder “vegetaruge”. De oplever ofte, at eleverne køber pizza på det lokale pizzeria i stedet for at spise vegetarmaden. Ligeledes har de erfaringer med at nogle elever, særligt drengene, ikke taler pænt om maden, når det er vegetarmad (udtalelse, køkkenmedarbejder). Med hensyn til affaldssortering oplever flere ansatte, at eleverne virker ligeglade og ikke sorterer affald på værelserne.
Generelt kan det udledes, at der blandt ansatte er en opfattelse af, at vi på REC har en bestemt type elever, som ikke har lyst til at lære om emnet, hvorfor det er svært at undervise i. Ansatte har en drøm om at lære eleverne at integrere viden om bæredygtighed i deres adfærd, men oplever det som vanskeligt. Flere peger på, at vilkår på skolen, herunder forskellighed blandt ansatte og tidsmangel, gør det svært at planlægge og koordinere arbejdet med elevinddragelse.
TEORI
Der er anvendt forskellig litteratur og teori i analysen af elevernes og ansattes oplevelser. Særligt uddrag fra bogen “Håbet og handlingens pædagogik” og psykologiske teorier på bæredygtighed, har været anvendt i analysen. Jeg vil nu kort præsentere én af de teorier, som har været omdrejningspunkt for analysen.
Alle mennesker ved at bæredygtighed er et vigtigt emne, men alligevel kan det være svært at sætte handling på. Dette er ikke kun gældende for elever på Ranum Efterskole, men for hele Danmark. Zetland beskriver blandt andet:
“I en undersøgelse foretaget af Theresa Scavenius, forsker i klimapolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, svarede 91 procent af de adspurgte danskere, at de ønsker en livsstil, der tager hensyn til miljø og klima. Men kun 18 procent svarede, at de allerede lever så klimavenligt, som de ønsker” (Nyvold, 2017).
Så hvorfor kan det være svært at engagere sig i bæredygtig adfærd, og hvorfor kan det være svært for eleverne på Ranum Efterskole at engagere sig? Hvorfor er der langt fra bekymring til handling? Og hvorfor er det, at nogle lærer kan genkende denne oplevelse af, at det er vanskeligt at integrere bæredygtighed i deres liv?
Den norske psykolog Per Espen Stoknes beskriver fem psykologiske barrierer, der forhindrer mennesker i at engagere sig i bæredygtighed. Samtidig kommer han med fem løsningsforslag til at bryde de psykologiske barrierer (Stoknes, 2015).
Se video, hvor Stoknes ↑ forklarer sin teori
FEM
PSYKOLOGISKE BARRIERER DER FORHINDRER MENNESKER I AT ENGAGERE SIG I BÆREDYGTIGHED:
1. Distance: Klimaproblemer virker ofte langt væk for de fleste af os og som et meget abstrakt problem, vi ikke kan se. Den globale opvarmning er langt væk fra hverdagen og noget som “ikke rammer mig”. Klimaproblemer kan anses som noget, der sker ude i fremtiden og ikke her-og-nu. Vi foretrækker at tænke på nære ting, som vores familier, arbejde, likes på instagram osv.
2. Doom: Medier beskriver ofte klimaforandringer som et dommedagsscenarie eller en lurende katastrofe, som kun kan løses gennem tab, store omkostninger og personlige ofre. Derfor ønsker vi at undgå emnet. Når der ikke er en praktisk løsning, oplever vi en følelse af hjælpeløshed, og det dræber vores engagement. Vi kan opleve en form for apocalypse fatigue, hvor vi ikke rigtig længere bliver påvirket af dommedagstrusler, fordi vi har hørt det så mange gange.
3. Dissonans: Kognitiv dissonans handler om, at ens handlinger ikke stemmer overens med ens værdier. Eksempelvis, at vi flyver mange gange om året, men samtidig er oprigtigt bekymrede for klimaforandringer. Vi kan begynde at retfærdiggøre vores handlinger ved: “jeg er lille, og mine valg og handlinger rokker ikke noget i det store billede” eller måske træffer vi klimabelastende valg, fordi det er billigere eller nemmere. Dog kan man alligevel få dårlig samvittighed, derfor opstår der en dissonans. Man kan begynde at dulme ubehaget/dissonans med at retfærdiggøre vores valg med falske årsagssammenhænge, for eksempel: jeg spiser kun kød hver anden dag, så må jeg godt flyve.
4. Denial: Dette handler om, at vi fornægter eller fortrænger tanken om global opvarmning for at komme væk fra følelsen af skyld og frygt. Eller vi kan så tvivl om den viden, som giver os dårlig samvittighed - klimafornægtelse.
5. Identitet: Når vi hører om klimaforandringer, filtrerer vi informationen gennem vores identitet og selvopfattelse, det vil sige, vi opfanger information, som bekræfter vores allerede eksisterende værdier og antagelser og ignorer information, som udfordrer vores værdier.
FEM LØSNINGSFORSLAG TIL AT BRYDE DE PSYKOLOGISKE BARRIERER:
1. Social (gør det konkret og nærpersonligt): Vi vil gerne være som dem omkring os – og det kan vi udnytte. Eksempelvis kan man se, at solceller på taget i et lokalsamfund “spreder sig som en virus”, for “hvis flere naboer har én, skal jeg da også have én”. Klimaforandringer skal sættes i en helt lokal og konkret ramme – for eksempel kan elbiler afhjælpe forurening i større byer, hvilket kan bedre vores helbred og den luft, vi indånder. Det vedrører personer i byen på én på en lokal og konkret måde (Nyvold, 2017).
2. Supportive (vis handlemuligheder og håb): Dette handler om at bruge en positivitetsratio tre til en (3:1) - for hver trussel om klimaforandringer, man præsenteres for, skal man præsenteres for tre løsninger eller handlemuligheder. Dette skaber engagement og håb.
3. Simple (gør det simpelt, nudging): Gør det klimavenlige valg til det nemmeste valg. For eksempel når vi printer, er en to-sidet løsning altid standardløsningen. Altså en slags default-løsning.
4. Signal (skab nye sociale normer): Bæredygtige tiltag skal gøres synlige, således at den enkelte eller virksomhedens grønne handlinger kan være med til at skabe en kædereaktion på andres normer og værdier. Vi er konforme flokdyr, så derfor anbefales det, at vi visualisér og signalér vores fremskridt og grønne handlinger.
5. Story (fortæl de gode historier): ”Hell does not sell” - derfor skal dømmedagsscenarier kasseres. Vi har brug for historier om de succesfulde nye grønne løsninger og teknologier. Drømmen om et grønt samfund med bedre byer og bedre liv, hvor naturen er genoprettet på en bæredygtig
ANBEFALINGER TIL ELEVINDDRAGELSE
Anbefalingerne er baseret på analysen af ansatte og elever på skolen. De er til, som forslag og støtte til den komplekse opgave, som ansatte står overfor med elevinddragelsen. Jeg vil minde om, at arbejdet med at øge bæredygtighed, både generelt og i elevinddragelsen, er en fælles opgave for skolen. En opgave, som kræver, at vi øver os og forsøger os frem. Anbefalingerne er beskrevet simpelt i dette afsnit, hvor selve analysen kan læses på skolens drev ved interesse.
1. SØRG FOR AT FÅ ALLE MED
-
OGSÅ UDENFOR UNDERVISNINGEN
Vær anerkendende overfor, at det sociale spiller en kæmpestor rolle for eleverne
• Hav altid fokus på, hvordan det sociale spiller en rolle, og hvordan bæredygtige tiltag på skolen skal være rettet mod at få alle med
Vær opmærksom på, at det at deltage i noget bæredygtigt kan virke stigmatiserende Hav øje for måder, hvor alle eller en større gruppe af elever kan deltage i en bæredygtig aktivitet, så det bliver en normalitet og mere socialt acceptabelt
3. GØR DET NÆRPERSONLIGT OG
KONKRET – IKKE ABSTRAKT OG FJERNT
Ofte forbindes bæredygtighed med noget, som er langt væk, og som ikke vedrører os
• Forsøg at integrere bæredygtige aktiviteter på skolen, så eleverne kan arbejde med det - og det kommer til at vedrøre dem. Eksempel: Cykle til aktiviteter
• Giv eleverne konkrete projekter at arbejde med, så det giver dem en forståelse af bæredygtighed og skaber større engagement
• Brug praktiske eksempler og cases, som relaterer sig til elevernes hverdag
Ofte forbindes bæredygtighed med miljø og klima
2. SÆT BÆREDYGTIGHED OG VERDENSMÅL PÅ SKEMAET
Inkluder det i alle fag - ikke begrænset til ét fag
• Brug morgensamlinger og andre fælles, obligatoriske tidspunkter til at diskutere, debattere og informere om bæredygtighed og verdensmål
• Inviter oplægsholdere til at holde foredragspørg eleverne, hvem de gerne vil invitere
Inkluder det i undervisningsplanen
• Spørg dig selv som underviser – hvilken holdning til eller fakta om bæredygtighed du gerne vil have, at eleverne lærer af dit forløb
• Undersøg, hvordan bæredygtighed og verdensmål kan integreres i de enkelte fag (brug gerne henvisninger i “materiale til inspiration”)
• Nogle fag er mere oplagte end andre at relatere til verdensmål - nogle kan bygge forløbet op først og derefter forbinde det til verdensmål - i andre fag kan det gøres omvendt
• Forsøg, gennem forskellige projekter, at give eleverne en forståelse for de mange aspekter af bæredygtighed
4. GIV ELEVERNE HANDLEKOMPETENCER OG HANDLEMULIGHEDER
Skab flere bæredygtige dannelsesrum på skolen og giv eleverne mulighed for at handle praktisk Skab flere praktiske fysiske læringsrum og/eller fag på skolen, hvor eleverne kan få hands-on erfaringer (som Greenfingers, Coral Lab og Fashion & Sustanability)
Køkkenhaver, værksteder, grønne områder, affaldssystemer og lignende steder, er områder, hvor eleverne lærer og dannes til at handle og tænke bæredygtigt
Vær undersøgende og løsningsorienteret sammen med eleverne
• Lad eleverne researche, debattere og idéudvikleså de i fællesskab kan finde løsninger
• Vær undersøgende med eleverne, lad dem være kritiske overfor allerede etablerede normer på skolen, i samfundet eller i verden. Det udvikler dem som kritiske medborgere, som kan træffe bæredygtige og selvstændige valg
Tilrettelæg projektorienteret og kreativ undervisning
• Giv eleverne mulighed for selv at vælge hvilke projekter, som de vil arbejde med indenfor emnet Lad eleverne arbejde i grupper med emnet
5. SKAB HÅB - GENNEM EN
OPTIMISTISK
TILGANG TIL EMNET
Giv eleverne motivation til at bidrage til bæredygtig forandring
• Vis succeshistorier og eksempler med unge, som har gjort en forskel for bæredygtighed. Således at eleverne vises, at det giver mening at bidrage til bæredygtighedsprojekter
• Præsenter gode fortællinger, om hvad der allerede gøres i verden for at blive mere bæredygtig
Undgå skræmmekampanger og snak i stedet om, hvad man kan gøre
• Præsentér tre handlemuligheder, for hver trussel om bæredygtighed
• Fortæl om fremskridt, håb og drømme - fakta om emnet skal ikke fornægtes, men skal følges op af, hvad det betyder for eleverne, samt hvad de kan gøre
6. GØR DET SJOVT FOR ELEVERNE
Arrangér og planlæg sjove events
• Lav en festival, en fest, en projektuge eller lignende med fokus på bæredygtighed og verdensmål
• Afhold workshops, undervisningssessioner og temadage, hvor eleverne motiveres til at have en bæredygtig livsstil
• Afhold obligatoriske konkurrencer med præmier, som motiverer eleverne til at deltage
Giv eleverne lov til at beslutte, hvad der kunne være sjovt at arbejde med
• Lav en brevkasse eller idéboks til bæredygtighedsinitiativer
• Skab et bæredygtighedsudvalg eller udvalg for enkelte projekter, såsom pant eller genbrug
• Udvælg en gruppe pantambassadører, som må beslutte, hvad pengene fra den indsamlede pant, skal bruges til
7. SKAB MEDINDDRAGELSE
OG MEDBESTEMMELSE FOR ELEVERNE
Giv eleverne frie rammer indenfor det valgte emne
• Lad eleverne selv være med til at forme og bestemme indholdet af bæredygtighedsprojekter både i undervisningen og på skolen
Giv eleverne frie måder at løse opgaverne på
Vær undersøgende på, hvem eleverne er som personer, og hvilke projekter der kan engagere og motivere dem
• Giv eleverne mulighed for at arbejde med bæredygtighed i projekter, som de selv kan vælge
Fortsæt med at udvikle på, hvordan elevinddragelsen kan forbedres
• Nedsæt et udvalg blandt lærerne for elevinddragelse, som blandt andet kan støtte lærere i at lave undervisningsplaner, hvor bæredygtighed og verdensmål er integreret
8. VÆR MED TIL AT ÆNDRE KULTUREN OG ADFÆRDEN PÅ SKOLEN
Synliggør bæredygtighed på skolen og gør det bæredygtige valg til det nemmeste
Synliggør det, så eleverne ved, at det er en del af skolens fokusområder
• Gør det bæredygtige valg til et nemmeste valg – for eksempel ved at gøre det nemmere at affaldssortere eller kun at kunne vælge lokal, økologisk frugt
Almindeliggør bæredygtig adfærd
Undervis for eksempel om emnet “tøjproduktion”, herunder hvordan tøj produceres, genbruges og gøres cirkulært - uden at kalde det for “bæredygtig tøjproduktion”
Kald vegetariske retter for hvad det er, såsom “Ramen”- eller kald retten noget mere spændende som “en frisk sommersalat” - ikke “vegetardag”
Tænk over, hvad du selv kan gøre, for at være det gode eksempel
• Gør det, som I ønsker, at eleverne skal gøre Vis at ansvaret ikke hviler på eleverne, men at de er medaktører i den kamp for bæredygtig udvikling, som I selv indgår i
Gå sammen som skole om at ændre værdier og tankegang
• Vær med til at skabe den kultur, som du gerne selv vil være en del af Nedsæt gerne et bæredygtighedsudvalg blandt ansatte
9. SKAB PARTNERSKABER I LOKALSAMFUNDET
Arranger udflugter til lokale virksomheder og organisationer
• Giv eleverne mulighed for at få praktiske erfaringer og se konkrete bæredygtighedsinitiativer i ”virkeligheden”
Samarbejd med andre skoler og efterskoler
• Skab et netværk for eleverne med andre unge, som kæmper for samme sag
• Se andre skoler som partnere og ikke modkonkurrenter
6
SKOLENS NUTIDIGE OG
FREMTIDIGE ARBEJDE MED
SIT CO₂-AFTRYK
Dette indsatsområde handlede om at undersøge, hvordan skolen kan forholde sig til sit CO₂-aftryk - både nu og i fremtiden. Først vil jeg anbefale tre overordnede områder, som jeg foreslår at skolen fokuserer på. Herefter vil jeg præsentere ideer til bæredygtighedsinitiativer fra skolens ansatte og elever. Til sidst præsenterer jeg to eksempler på tiltag, som er udsprunget af projektet.
ANBEFALINGER TIL FOKUSOMRÅDER
1. FORSAT LAVE ESG-RAPPORTERING
I udarbejdelsen af ESG-rapporten blev det tydeligt at grundig og løbende dataopsamling er essentielt for at få det præcise indblik i skolens CO ₂ -regnskab. Jeg vil opfordre til, at der udarbejdes en plan for, hvordan data indsamles løbende , så det bliver nemmere til næste år at lave rapporten. Jeg vil opfordre til, at skolen til næste år laver en ESG-rapport ud fra samme beregninger, så den nuværende rapport danner udgangspunkt for fremtidige reduktioner. Udgangspunktet kaldes for baselineår (Schefte et al., 2021, s. 82). På sigt kunne det være en idé at orientere sig mod omverdenen og sammenligne regnskabet med andre virksomheder eller efterskoler, omend det kan være svært at finde en sam menlignelig virksomhed som REC.
2. IGANGSÆTTE FLERE BÆREDYGTIGE TILTAG PÅ SKOLEN
Mange ansatte har i løbet af ESG-projektet ytret frustration over manglede initiativ. Flere er kommet med udtalelser såsom “er det ikke bare varm luft” og “mere handling, mindre snak”. Samtidigt har ansatte givet udtryk for håb og mod til at handle og ændre skolen gennem udtalelser som “hvis vi ikke tør at tage valg og ændre os selv, er jeg bange for, at vi om 10 år bliver set som “gammeldags” og på den forkerte del af historien” og “vi er så gode til nye løsninger - det her kan vi (Udtalelser, ansatte). Hvad enten det gælder bæredygtige tiltag, som handler om skolens udledninger, sociale forhold eller ledelse, vil jeg opfordre til, at der udarbejdes en plan for, hvordan flere tiltag kan implementeres og opnås. I projektet, er jeg blevet opmærksom på, hvor mange gode ideer, som både ansatte og elever har til, hvordan udviklingen kan fremmes. Jeg vil opfordre til at, ligesom vi bør forsøge at normalisere bæredygtighed overfor eleverne, skal vi også gøre det almindeligt for ansatte. Det skal gøres til “det mest naturlige valg” og være en del af driften. Et forslag fra ansatte selv var, at hver afdeling vælger et nyt bæredygtighedstiltag, som de skal have ansvar for at implementere.
3. SÆTTE REDUKTIONMÅL FOR FREMTIDEN
I de seneste år har der været øget internationalt og nationalt fokus på FN’s verdensmål og grøn omstilling. Ifølge bestyrelsesformand for Concito, Tommy Ahlers, skal virksomheder bidrage til omstillingen, hvis samfundet skal lykkes med omstillingen. Han mener, at særligt de små-og mellemstore virksomheder, er vigtige at få med (Schefte et al., 2021, s. 11).
REC hører under kategorien små- og mellemstore virksomheder, som i fremtiden vil blive underlagt krav om både klimaregnskaber og mål for CO ₂ -reduktion. Skolen kan risikere at klimabevidste “forbrugere”, herunder kommende elever og forældre, vil stille krav til skolen om at leve op til den grønne omstilling. I værste fald kan skolen risikere et fald i elevtilmeldinger, hvis de ikke bidrager til omstillingen. Ligeledes kan skolen risikere tab af eksterne samarbejdspartnerne, som stiller samme krav. At arbejde med den grønne omstilling, er altså en måde at være på forkant med lovgivningen og fremtidssikre REC på . At ledelsen, allerede inden ESGrapportering bliver et krav, har valgt at gøre det frivilligt, er en kæmpe styrke.
Men selvom ESG-rapporten er lavet, og ESG-projektet er slut, må diskussionen ikke stoppe. Har skolen sagt A, må den også sige B. For formålet med at lave et CO₂-regnskab er, at virksomheder som følge af rapporten sætter reduktionsmål (Schefte et al., 2021). Det er en kompleks og omfattende opgave at sætte mål for, hvor meget og hvordan en virksomhed vil reducere. Ahlers påpeger, at virksomheder må erkende, at den grønne omstilling er nødvendig, samt at det bliver et langt sejt træk. Virksomheden skal passe på ikke at gabe over for meget på en gang, men se udviklingen i et langsigtet perspektiv (Ahlers, 2021). Jeg anbefaler i forlængelse heraf, at REC ændrer sig skridt for skridt, så de ikke risikerer at miste “sig selv” og eleverne undervejs.
Mange virksomheder ønsker, ifølge Ahlers, at fortsætte som de altid har gjort, bare på en mere klimavenlig måde, hvilket kan være vanskeligt at opnå (Ahlers, 2021). Han mener, at selvom der findes mange måder at definere bæredygtig udvikling, så er klimaet den vigtigste på dagsordenen , da Danmark har en målsætning om at opnå reduktion på 70 % af den samlede CO ₂udledning senest i 2030 (Schefte et al., 2021, s. 20). Jeg mener, på baggrund af dette, at skolen må overveje, hvordan de vil reducere deres CO ₂ -aftryk på sigt. Rejserne er det der vægter tungest i CO ₂ -regnskabet, hvorfor det er et oplagt sted at gribe ind. Jeg anbefaler, at skolen fortsætter den diskussion, som allerede er i gang, om hvorvidt dét at rejse fire gange årligt, ligger indlejret så dybt i skolen DNA, at det er værd at bevare. Og hvis det gør, hvordan skolen så kan forholde sig til klimaet og værne om det på trods. Hvordan kan CO₂-aftrykket på rejserne reduceres? Og hvordan kan skolen reducere på andre områder, hvis det ikke er ved rejserne, der skal reduceres mest?
FORSLAG TIL NYE BÆREDYGTIGE TILTAG
Her kommer en liste over nogle af de ideer til nye bæredygtige tiltag på skolen, som ansatte har foreslået.
REJSER
• Gøre eleverne klart, hvad målet med rejserne er Skære turistdelen ud, tro på, at det er okay at lave kulturmøde hver dag
• Skabe ny model, som sikrer mere bæredygtige rejser
• Bæredygtigt formål på alle rejser
• Fokus på det lokale møde på rejserne
Afstemme forventninger
• Vende elevernes mindset
• Skære ned på antallet af rejser
• Interaktion med “rejseformålet” Der skal være krav til rejsen
• Se muligheder i “nærmiljøet”
• Kvalificere rejserne i forhold til dannelse, når vi bruger CO₂ - ikke oprette rejser ukritisk
• Cykelture på rejser i stedet for busture
KOST
• Veje madspild ved borde - synliggøre mængde af madspild per uge
• Minus “posevegetar” (færdiglavede vegetarretter)
• Mindre kød på menuen
Minus formiddagsforfriskning – frugt – spiser mere morgenmad
• Sikkerhed for nok mad – mere ro i spisesituationen = minus madspild
• Flere tallerkner
• Uddanne vores elever i madforbrug
TRANSPORT
Eleverne cykle til profilfag + aktiviteterne
• Elbusser
• Samkørselsordning for ansatte - skemalægning så det passer
Flere der pendler sammen
FORBRUG
• Forbyde eleverne at bestille fra Temu og Shein
• Sætte timer på vandhaner, bruser mv. for at spare vand
• Varme/vandforbrug - lave konkurrence mellem husene
Producere vores egen strøm
• Nej tak til emballage
NATUR
• Udplantning af ålegræs - genopbygning af det nære økosystem
Egen havfarm måske i Rønbjerg til for eksempel muslinger og tang, som kan bruges i maden
• Nyt fag: Naturgenopretning
AFFALDSSORTERING
• Blive endnu bedre til at affaldssortere
Finde ud af, om den sorterede skrald, fortsat sorteres ved afhentning
GENBRUG
• Starte genbrugsbutikken op
SUNDHED
Mindre kage, sukker og sødt til aftensforfriskning/formiddagsforfriskning
TILTAG UDSPRUNGET AF ESG-PROJEKTET
I forbindelse med ESG-projektet, er der igangsat to nye tiltag, som jeg her vil beskrive.
UDVALG FOR OPKVALIFISERING
AF KULTURFAG
Et af de emner, som har fyldt meget i diskussionen om at udvikle bæredygtighed på skolen, er rejserne – og særligt de rejser, som knytter sig til Kulturfaget.
Selv inden jeg startede i ESG-projektet, havde et lille udvalg af ansatte sat sig for at udvikle og forbedre indholdet af Kulturfagene. Omdrejningspunktet for diskussionen er, at når skolen vælger at rejse så langt og udlede store mængder CO ₂ , så vil de være sikre på, at eleverne opnår den viden og de oplevelser, som det var intentionen, at de skulle.
Intentionen med Kulturfaget er en dannelsesproces, hvor eleverne får oplevelser, som bidrager til en bevidsthed om verdens udvikling og en lyst til at handle ud fra den bevidsthed. En bevidsthed og adfærd, som skolen udtrykker i sloganet “The more you know, the more you care”. En anden del af diskussionen handler om, at skolen har en ambition om at bidrage til de samfund, som de rejser til gennem diverse bæredygtighedsprojekter.
I processen om opkvalificering af Kulturfagene er intentionen og indhold blevet diskuteret gennem spørgsmål såsom; Praktiserer vi det, som vi siger, at vi gør? Hvad er kultur, og hvornår kan en oplevelse give indsigt i en anden kultur? Er det nødvendigt at rejse så langt væk, for at få kulturelle oplevelser? Hvordan kan vi bidrage mere til de samfund, som vi rejser til?
Elevernes dannelsesproces og læring er ligeledes blevet diskuteret med spørgsmål om; Hvordan kan indholdet på rejserne bidrage til global dannelse, og at eleverne udvikler et bæredygtigt mindset? Hvordan kan vi styrke elevernes bevidsthed om valg af Kulturfag?
Opkvalificeringen har konkret handlet om valgprocessen, hvor eleverne skal træffe beslutning om Kulturfag ud fra præsentationer af disse. Noget af det nye, som allerede er trådt i kraft er, at der er mere fokus på at guide og støtte eleverne i deres valg, samt give dem mere tid til beslutningen.
Desuden er der fokus på at ensrette præsentationen af Kulturfagene ud fra både fagligt indhold, sociale projekter og selve rejsen.
Ligeledes er det blevet diskuteret, hvordan indholdet kan opkvalificeres både før, under og efter rejsen. Et nyt tiltag er, at eleverne har deltaget i en workshop af Verdensklasse ved Mellemfolkeligt Samvirke, med fokus på interkulturelle kompetencer. Hensigten med workshoppen var at bidrage til elevernes forståelse og færdigheder i at indgå i kulturmøder. Workshoppen var et forsøg, som nu er i gang med at blive evalueret i forhold til, hvordan den eventuelt kan forbedres og udvides til næste skoleår.
Udviklingen af Kulturfagene er forsat i gang, hvor noget af det som er i fokus i øjeblikket, handler om at forbedre undervisningen inden rejsen. Her er udvalget i gang med at lave en mappe med materiale og undervisningsøvelser. Ligeledes vil opkvalificeringen af selve rejsen og efterbearbejdningen blive diskuteret i udvalget.
OPSTART AF SKOLENS
GENBRUGSBUTIK
Et af de forslag, som mange elever er kommet med, handler om at genbruge tøj og ting på skolen.
Allerede i sidste skoleår indrettede projektklassen en genbrugsbutik, hvor det var meningen, at tøj fra tidligere elever kunne blive solgt billigt. Genbrugsbutikken er dog aldrig kommet helt op at køre og projektet er nu genoptaget. En lille gruppe elever fra elevrådet har meldt sig frivilligt til projektet og har sammen med mig sorteret alt det glemte tøj fra andre skoleår. Peter Kristensen, pædagogisk leder på efterskolen, er nu tovholder for projektet.
Intentionen er, at genbrugsbutikken skal placeres i et af lokalerne, hvor eleverne ofte opholder sig. Dette ud fra tanken om, og i takt med anbefalinger for elevinddragelse, at bæredygtighedsinitiativer skal almindeliggøres og synliggøres. Butikken skal placeres i et stort, lyst rum med plads til at komme rundt, hvor det ikke roder, så det virker indbydende. Elevgruppen
har foreslået, at der skal være mulighed for at prøve tøjet - så det gøres til en “rigtig” butik. Ligeledes er det blevet foreslået, at der skal være mulighed for at lave andre aktiviteter, såsom spille spil eller drikke varme drikke, så det bliver et sted, hvor man bare opholder sig.
Det er desuden blevet diskuteret, hvilket formål pengene skal gå til. Hvis eleverne selv får lov at vælge, kan det måske være en del af motivationen for at passe på butikken.
Eleverne har desuden selv forslået, at tøj og ting fra butikken kan promoveres på efterskolen instagram. Alt dette kan også ses i relation til anbefalingerne for elevinddragelse, i forhold til at gøre det sjovt og skabe medinddragelse.
Det er ligeledes, i takt med anbefalinger til elevinddragelse, blevet diskuteret, hvorvidt aktiviteter omkring butikken på en eller anden måde kan gøres obligatorisk. Dette kunne være at rydde op, holde åbnet, skaffe nye varer og lignende.
7 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI
Det sidste indsatsområde handlede om at udvikle en kommunikationsstrategi for skolens arbejde med bæredygtighed, klima og verdensmål. Anbefalinger til en sådan strategi vil blive beskrevet i dette afsnit. Ligeledes vil der komme forslag til, hvordan ansatte kan forholde til eller tænke om skolens udvikling.
HVORDAN BÆREDYGTIGHED OG
KLIMAINDSATSER KAN KOMMUNIKERES
Det forventes i større og større grad at virksomheder beskriver sine bæredygtighedsindsatser til omverdenen. En transparent kommunikation kan være fordelagtig for eksempel i forhold til at adskille sig fra sine konkurrenter og tiltrække nye medarbejdere. Der er dog nogle afgørende forhold i kommunikationen, som er nødvendige at være opmærksom på (Erhvervshusene, u.å.).
Virksomheder skal være opmærksomme på, at de hverken overkommunikerer eller underkommunikerer sine indsatser. Når en virksomhed overkommunikerer sin indsats og erklærer sig grøn uden at have handling bagved ordene, opstår der greenwashing. Modsat risikerer virksomheder at lave greenhushing, hvis indsatserne underkommunikeres (Erhvervshusene, u.å.).
Ifølge konsulent og kommunikationsekspert Astrid Haug, er det afgørende i den grønne markedsføring, at virksomheder er ærlige. Det skal være muligt for kunder at se de indsatser i praksis, som virksomheden beskriver, at de har. Dette handler om at turde fortælle, hvilke tiltag, der rent faktisk arbejdes med (Rasmussen, L.Ø., 2022).
Flere ansatte på REC har ytret bekymring over risikoen for at lave greenwashing. Ligeledes har de udtrykt, at en efterskole, som rejser fire gange årligt, aldrig kan kalde sig bæredygtig. At det at rejse og være bæredygtig, ikke kan forenes, samt at det føles meningsløst at udvikle skolens bæredygtighed. Ansatte har udtalt “hvad nytter det, at vi spiser kikærter, når vi bruger 3 tons CO₂ per elev på at flyve til Argentina?” og “er det i virkeligheden ikke greenwashing, det vi laver?” (Udtalelser, ansatte).
Haug mener, at virksomheder er nødt til at finde deres egen tilgang til den grønne omstilling (Rasmussen, L.Ø., 2022). Måske er det lige netop, fordi REC udleder meget CO₂ på deres rejser, relevant finde ud af, hvordan skolen skal forholde sig til bæredygtighed, samt hvordan det skal kommunikeres. Jeg vil nu komme med anbefalinger til, hvordan ansatte kan tænke og tale om bæredygtighed på REC, samt hvordan indsatserne hverken underkommunikeres og overkommunikeres.
ANBEFALINGER TIL EKSTERN KOMMUNIKATION
Vær klar i kommunikationen og kald indsatserne for det de er - så andre efterskoler, kommende og eksisterende elever og forældre, forstår indsatserne. Eksempel: “I et forsøg på at minimere madspild, har vi skiftet tallerkenerne i spisesalen ud med mindre tallerkner”
• Undgå generelle, ukonkrete udsagn og erklæringer såsom “grøn efterskole”, “klimavenlig” og “miljøvenlig”. Eksempel: “Vi har reduceret CO ₂udslippet med 10,5 % på rejserne ved at ændre den ene flyrejse til en busrejse”
• Være ærlig - også selvom noget kan blive bedre
1. VÆR ÆRLIG OG KONKRET
2. KOMMUNIKÉR
MÅLBARE FORBEDRINGER
• Brug ESG-rapporten til at kommunikere konkrete tal og resultater på forbedringer
Undlad ikke oplysninger, om hvordan det ellers forholder sig – for eksempel i forhold til CO ₂udledninger på rejserne – det giver elever og forældre et reelt billede af virkeligheden og mulighed for at vælge ud fra det
• Vær sikker på, at de tal, som I oplyser, eksempelvis om CO ₂ -udledninger på rejser eller CO ₂kompensation er korrekte – skriv, hvordan I fandt frem til det eller brug kildehenvisninger
3. SUPPLER MED STORYTELLING
• Facts er ikke det eneste, som kan vise udviklingen i en virksomhed - cases, personfortællinger og narrativer på, hvordan udviklingen er opnået eller hvilken effekt det har haft på mennesker, kan virke inspirerende, motiverende og troværdige (Schefte et al., 2021, s. 233)
Eksempel: Historier om tidligere elever, som nu har et arbejde, hvor de arbejder med at fremme bæredygtig udvikling
Brug gerne sociale medier til at vise de positive forbedringer og succeshistorier
4. TAG AFSÆT I
JERES KONKRETE STRATEGI
Kommunikér mål og delmål - for reduktion eller implementering af indsatser. Gør dem realistiske og opnåelige. Et mål kan også være at lave en ESG-rapport for næste år og starte genbrugsbutikken op
• kriv gerne, hvis I forventer, at der kan ske ændringer i efterskolens praksis, så kommende elever og forældre ved, hvad de kan forvente
• Stå ved og fremhæv, at udviklingen er en proces – at I forsøger jer frem og tager et skridt ad gangen
5. VÆR OPMÆRKSOM PÅ MARKEDSFØRINGSLOVEN
• Vær opmærksom på reglerne i markedsføringsloven - for at undgå greenwashing, advarsler og bøder. Se: Bekendtgørelse af lov om markedsføring (Kollerup, 2022)
• Sørg for ikke at vildrede interessenter, som kommende forældre og elever - giv det reelle billede. Eksempel: “På trods af, at vi på rejserne udleder store mængder CO ₂ , er vi en efterskole, som gerne vil tage stilling til den grønne omstilling, og forsøger derfor at udvikle skolens bæredygtighed gennem indsatser såsom..”
• Tænk over, hvordan billeder og farver kan være vildredende og få skolen til at fremstå mere “grøn” eller “bæredygtig”, end den er
• Overvej om skolens marketingafdeling skal tilbydes et kursus og have ansvar for at markedsføringsloven overholdes
6. GØR BRUG AF EKSTERNE SPARRINGSPARTNERE OG EKSPERTISE
• Tal med andre efterskoler om deres strategi og få inspiration på deres hjemmesider
Invitér oplægsholdere, som kan fortælle ansatte og elever om emnet
• Tilbyd kurser og gratis events til ansatte, som kan føre til kompetenceudvikling og styrke kommunikationen om bæredygtighed
ANBEFALINGER TIL
INTERN KOMMUNIKATION
1. SÆT BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDNEN
• Klimaomstillingen er i høj grad en ledelsesopgave - både i forhold til strategi og beslutninger (Schefte et al., 2021, s. 24). Dette er tydeligt på REC, hvor ledelsen har sat omstillingen på dagsordenen gennem ESG-projektet
• Planlæg tidspunkter, hvor ansatte kan diskutere temaet – så de føler sig hørt og kan komme med ideer
• Udarbejd mål og planlægning for implementering sammen med ansatte – giver motivation og ejerskab overfor opgaven
• Overvej, hvordan der kan skabes plads i arbejdstiden til planlægning af nye tiltag – forvent, at implementeringen tager tid. Eksempel: Skab tid til at planlægge elevinddragelse – hvilket er en efterspørgsel fra ansatte på REC
2. OVERVEJ AT TÆNKE
BÆREDYGTIGHED IND I SKOLENS KERNEFORTÆLLING OG VÆRDIGRUNDLAG
• Overvej, om REC kan se sig selv som “et middel” til at løse samfundsproblemer ved for eksempel at fokusere på verdensmålene for kvalitetsuddannelse og partnerskaber for handling - kan styrke skolens eksistensberettigelse (Schefte et al., 2021, s. 232)
• Integrér det bæredygtige perspektiv i skolens fortælling og praksis ved at skrive det ind i skolens vision (Jørgensen, 2021, s. 128) - kan hjælpe ansatte med at identificere sig med opgaven
3. TAL KONSTRUKTIVT OM UDVIKLINGEN OG ROS JER SELV
”Hell does not sell” (Stoknes, 2015)
• Flere ansatte er kommet med gode ideer til måder at kommunikere på. Heriblandt: “at tale pænt om hinandens fag, støtte hinanden i at udvikle indsatser/fag, være bevidste om, at alle gør det bedste de kan, turde at fejle sammen og holde fast i de gode historier”
• Fremhæv succeshistorier om bæredygtighedsindsatser på skolen
• Tal med hinanden om, hvordan I løser udfordringen med den kognitive dissonans, som opstår, når handlinger på skolen ikke stemmer overens med værdier og vision. Eksempel: At skolen flyver flere gange årligt, men at ansatte samtidig er bekymrede og vil løse klimaudfordringen
4. GØR MISSIONEN TYDELIG FOR ELEVERNE OG VIS DET I PRAKSIS
”Målet et intet - vejen er alt”, (Jørgensen, 2021, s. 128)
For at skabe en kultur, hvor bæredygtige indsatser indgår som en del af praksis, bør processen vægtes højere end produktet. Det er i processen, at eleverne kan opnå nye erkendelser og sætte det ind i sociale sammenhænge. Eksempel: Det er ikke kun et mål at reducere madspild på skolen, men processen med at eleverne lærer, hvorfor og hvordan madspild kan mindskes i fællesskab med andre, er en høj prioritet
• Italesæt og vis overfor eleverne, hvordan skolen arbejder med bæredygtighed - helt fra starten af skoleåret
Lav en guide med konkrete forslag til, hvordan eleverne kan opnå en mere bæredygtig adfærd på skolen og på rejserne - eller endnu bedre, lad dem skrive guiden selv
• Vis det på hjemmesiden og gør det synligt på skolen - så kommende og nuværende elever ved, at de skal forvente at arbejde med bæredygtighed gennem konkrete initiativer
5. VIS DET I PRAKSIS GENNEM KULTUREN PÅ SKOLEN
”Det vigtigste
fag i skolen - er skolen selv”, (Jørgensen, 2021, s. 127)
• Brug skolen som dannelsesrum ved at skabe en kultur, hvor hverdagen, grundet jeres vision, er præget af tanker om bæredygtighed
• Begræns ikke bæredygtighed til et enkelt fag, men lad det indgå i temaer og aktiviteter (Jørgensen, 20, s. 127). Den første fest på skolen, emneuger, morgensamlinger og lign.
Verdensmålene handler ikke om REC isoleret set, men de handler også om REC. Ikke kun REC, men REC i verden - og om hele verden.
(Inspireret af; Hildebrandt, 2021, s. 63)
• Systemisk tænkning er bevidstheden om, at de valg, som vi foretager os, påvirker verden – og at verden påvirker os. At intet er isoleret, men har global sammenhæng gennem relationer og mønstre. Med denne tanke følger et medansvar for at træffe de valg, som gavner flere, end en selv (Hildebrandt, 2021, s. 63). Eksempel: På REC symboliserer man denne bevidsthed ved blandt andet at have en sten med skolens logo, som har ”veje” ud til alle verdensmål - og vand, der reflekterer tilbage på skolen selv
• Find nye muligheder for at praktisere systemisk tænkning. Spørg jer selv, hvordan I gerne vil være som efterskole, i forhold til hvad, I foretager jer i verden og den måde, som I påvirker den på. Men også i forhold til, hvordan verden påvirker jer. Eksempel: Vil I spise udelukke oksekød, fordi I udleder så store mængder CO ₂ på rejserne? Vil I droppe én af rejserne og fokusere mere på, at Kulturfagsrejserne har til formål at hjælpe det samfund, som I besøger? Vil I styrke indsatsen, om at danne eleverne til et bæredygtigt mindset, fordi I ser det som en nødvendighed, for at sikre verdens fremtid?
6. LÆR AT TÆNKE SYSTEMISK
ANBEFALINGER TIL
INTERN KOMMUNIKATION
7. HAV EN CIRKULÆR TANKEGANG
”En mands skrald, en anden mands guld” (Schefte, 2021, s. 140)
• Cirkulær økonomi handler om at udnytte materialers kapacitet, genanvende og minimere spild – og kan medføre stor i CO ₂ -reduktion (Schefte et al., 2021)
REC fokuserer på dette ved for eksempel at købe genbrugsmøbler, -elektronik og -bygninger. Flere ansatte har dog fortalt, at de er vant til, at skolen har budget til, at de altid kan købe nyt udstyr og ikke behøver bekymre sig om, hvis noget går i stykker (Uddrag, ansatte)
Skolen kan praktisere den cirkulære tankegang ved at minimere affaldsproduktionen, genanvende materialer og se skraldespanden som sidste udvej (Schefte et al., 2021, s. 136)
8. SE JERES MÅL SOM VÆRDIER
• Se den bæredygtige forandring, som en mulighed for at opnå større integritet i det, som I tror påog det I gør i praksis
• Se jeres mål, som et udtryk for skolens værdier – så skolen kan træffe bevidste valg, der kan realisere værdierne. Tal med hinanden om, hvilke værdier I selv og skolen har - så I bliver bevidste om værdierne
Indre bæredygtighed” handler om menneskers indre liv, værdier, motiver og visioner, hvor “ydre bæredygtighed” er den måde, vores indre orientering viser sig igennem handlinger og adfærd. Vi handler ofte mod vores indre kompas, trods vores viden. Fordi vores vaner, sociale normer, værdier intervenerer og forstyrrer vores handlinger vores viden. Vi ved ét, vi gør noget andet.
”Hvis den ydre bæredygtighed skal lykkes, er det afgørende at vores indre værdier, er rettet mod at opnå det”, (Hildebrandt, 2021, s. 66)
9. TÆNK, AT DET ER TID TIL FORANDRING
Vær klar til, at I skal tage beslutninger, som kan ændre jeres hverdag – men som gør, at I bedre kan stå inde for det, som I vil
• Som ansatte selv har udtrykt: “Vi er så gode til nye løsninger - det her kan vi godt!” (Uddrag, medarbejderideer fra tur til Læsø)
Outro
Håndbogen, som du netop har læst, er et produkt af ESG-projektet om at udvikle skolens arbejde med bæredygtighed. Jeg håber, at bogen har givet dig mod og lyst til at bidrage til at få skolen i en mere bæredygtig retning. På trods af den travle hverdag, som er vores virkelighed på skolen, og selvom vejen synes lang, må vi starte et sted.
Et spørgsmål, som naturligt har fyldt meget i projektet er, hvordan en efterskole med så stor rejseaktivitet, kan være bæredygtig? Det korte svar er, at skolen ikke vil erklære sig bæredygtig, men vil forsøge at udvikle en mere bæredygtig praksis. Projektet er et skridt i udviklingen, som kan udfolde sig på mange måder.
ESG-rapporten viste, ikke overraskende, at det er rejserne på skolen, som udleder ultimativt mest CO₂. Dette har åbnet op for en igangværende diskussion om, hvorvidt vi stadig vil rejse, som vi gør. Der er nedsat et udvalg, som arbejder på at udvikle og forbedre rejseaktiviteterne. Et omdrejningspunkt for diskussionen er, at skolen ikke vil forsøge at retfærdiggøre, at de rejser ud, men opkvalificere indholdet ud fra, hvad det giver eleverne i et dannelsesmæssigt perspektiv.
Undervejs i projektet har jeg forsøgt at tydeliggøre skolens eksisterende arbejde med bæredygtighed, hvor jeg har lagt særligt vægt på social bæredygtighed i form af skolens samfundsengagement.
Jeg har anbefalet, at skolen vælger at fokusere på at styrke indsatser vedrørende kvalitetsuddannelse og globale partnerskaber.
Jeg har skrevet anbefalinger til, hvordan elevinddragelse kan ske gennem en inkluderende, håbefuld og optimistisk tilgang. Der er lavet henvisninger til forskellige læringsportaler og bøger, som kan bruges både i og udenfor undervisningen.
Slutteligt er jeg kommet med bud på, hvordan skolen kan forholde sig til sit CO₂-aftryk, ved fortsat at lave ESG-rapportering, sætte reduktionsmål og igangsætte nye tiltag på skolen. Ligeledes har jeg beskrevet forslag til en intern og ekstern kommunikationsstrategi, hvor jeg beskriver, hvordan greenwashing og greenhushing undgås. Jeg opfordrer til at samarbejde med andre efterskoler og Efterskoleforeningen, samt at minde hinanden om den gode indsats – som vi allerede gør!
Jeg håber, at håndbogen kan inspirere og støtte til, hvordan vi i fællesskab kan skabe en mere bæredygtig retning for Ranum Efterskole College.
De bedste hilsner, Sofie
Dal
MATERIALER TIL INSPIRATION
I dette afsnit vil jeg præsentere hjemmesider, bøger/artikler og podcast/videoer, som skal være til inspiration for ansatte på REC. Henvisningerne kan bruges både til at finde ideer til undervisningsforløb og undervisningsmaterialer.
HJEMMESIDER
FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - SÆT VERDENSMÅL PÅ SKEMAET
https://www.verdensmaalene.dk/
Et læringssite udviklet af UNDP’s nordiske kontor i Danmark, Globale Gymnasier og VerdensKlasse/ Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsindsats. Formålet med siden er at give lærere og elever på ungdomsuddannelser mulighed for at opnå viden, holdninger og handlekompetence i forhold til FN’s verdensmål. Der findes både ny statistisk viden om verdensmål og bæredygtig udvikling. Ligeledes findes der forslag til konkrete undervisningsforløb til de forskellige fag med læseplaner, powerpoints og undervisningsmaterialer.
VERDENSMÅL - VERDENSTIMEN
https://www.verdensmaal.org/verdenstimen
Hjemmesiden er drevet af Verdens Bedste Nyheder. Formålet er at udbrede kendskabet til verdensmålene, så flere danskere kan være bidrage til den bæredygtige fremtid. På siden findes både nyheder om bæredygtige løsninger og udfordringer. Samtidig er det en platform med eksempler, gode videoer og materialer til inspiration til de enkelte fag.
VERDENS BEDSTE NYHEDER
https://verdensbedstenyheder.dk/
En nonprofitorganisation stiftet af forskellige sektorer heriblandt FN og danske udviklingsorganisationer. Organisationens arbejde tager udgangspunkt i verdensmålene og formålet er at formidle konstruktiv journalistik om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Verdens Bedste Nyheder forsøger at give danskerne håb gennem et nuanceret billede af verdens nyheder, ud fra tanken om, at nuanceret viden skaber håb - og håb skaber motivation for handling. Nyhederne kan inddrages i undervisningen og på morgensamlinger, for at give eleverne et nuanceret billede af verdens status - samt skabe håb og motivation.
FORSTÅ
https://www.xn--forst-qra.dk/
En konsulentvirksomhed med uddannelse og læring som omdrejningspunkt. Virksomheden er målrettet grundskolen og laver årligt undersøgelser, hvor de spørger ind til børns oplevelser. Formålet er at udvikle undervisningsforløb og indhold til elever og fagpersoner. De stræber efter at lave undervisningsmaterialer, som lever op til børnenes ønsker om blandt andet medinddragelse og kreativitet. De har mange eksempler med undervisningsforløb målrettet bæredygtighed.
GAPMINDER
https://www.gapminder.org/
En fond uden politiske, religiøse og økonomiske tilknytninger. Formålet med siden er at give et faktabaseret verdenssyn, som giver et reelt billede af globale tendenser og proportioner. Sidens mission er at bekæmpe uvidenhed om verdens udvikling. Der er undervisningsmateriale og fakta om verdensmålene, samt forskellige redskaber, som kan bruges i undervisningen.
Foreningen har udarbejdet et pædagogisk redskab, hvor undervisere sammen med elever, kan beregne individers CO ₂ -aftryk. Den kan bruges af både kostskoler, efterskoler og højskoler. Der beregnes på kost, strøm, varme, transport, studieture og forbrug. Det er gratis at anvende.
Join2Recycle er et koncept, som hjælper elever på uddannelsesinstitutioner og skoler med at sortere deres flasker og dåser, så de kan pantes og genanvendes til nye. Det er gratis for skoler at tilmelde sig, men kræver en indsats fra eleverne. Undersøgelser viser, at selvom unge er miljøbevidste, så er 15-30-årige mere tilbøjelige til at smide pant i skraldespanden eller stille den på gaden. Konceptet kan hjælpe med at løse dette problem ved blandt andet at give gode ideer til alternative indsamlingsløsninger. Udover at være til gavn for klimaet, så hjælper projektet med at synliggøre, hvor mange penge, som kan indsamles på kort tid. Penge, som eleverne kan vælge, om skal være til gavn for dem selv eller andre i verden.
Se ideer til indsamlingsløsninger:
BØGER OG ARTIKLER
HÅBET OG HANDLINGENS PÆDAGOGIK:
UNDERVISNING I VERDENSMÅL OG
BÆREDYGTIGHED
I bogen kommer en række forskere og undervisere med deres bud på, hvordan børn og unge bedst kan lære om bæredygtighed. Formålet er at få uddannelser med i den grønne omstilling og derfor giver bogen handlingsrettede, didaktiske forslag til, hvordan bæredygtig udvikling kan integreres i undervisningen. En af de vigtigste pointer er, at undervisere skal fremme håb og handlekraft hos eleverne. Der er købt tre eksemplarer til skolen, som kan lånes på Olavs kontor.
HVORFOR DIN HJERNE ER PROGRAMMERET TIL AT FORTRÆNGE DENNE KLIMAHISTORIE, OG HVAD DU KAN GØRE VED DET
DUSTING OFF THE SOCIAL IDENTITY APPROACH TO OVERCOME BARRIERS FROM CLIMATE CHANGE COMMUNICATION TO PRO-ENVIRONMENTAL BEHAVIORS
Bræin, T., Rohde Monney, F. N., & Venema, T. A. (2024). Dusting off the Social Identity Approach to Overcome Barriers From Climate Change Communication to Pro-Environmental Behaviours. European Journal of Health Communication, 5(4), 1-25.
Artikel om forskellige psykologiske barrierer for klimaadfærd, og hvordan særligt social identitet spiller en rolle.
PODCAST OG VIDEOER
FÆLLES FORANDRING
Tilgængelig på Spotify.
Podcasten er udviklet af Gunvor Tarp Barkholt fra Ungdomsbureauet. Den består af fire afsnit, som handler om FN’s 17 verdensmål, samt hvordan vi kan skabe en bæredygtig verden. Podcasten er tiltænkt som en vandring, hvor eleverne går en tur, og hører den med en ven eller i en gruppe, og bliver løbende bedt om at stoppe op og reflektere over nogle spørgsmål.
HOW TO TRANSFORM APOCALYPSE FATIQUE INTO ACTION ON GLOBAL WARMING
https://www.youtube.com/watch?v=F5h6ynoq8uM
TED-talk videoen giver et godt og hurtigt indblik i Per Stoknes teori om psykologiske barrierer og løsningsforslag til klimaadfærd.
INSPIRATION FRA
EFTERSKOLER OG EFTERSKOLEFORENINGEN
Selvom ESG-rapportering endnu ikke er et krav for danske efterskoler, er flere skoler begyndt at synliggøre og udvikle deres indsatser med bæredygtighed. ESG er blot en af måderne at strukturere og synliggøre arbejdet på (Thagaard, 2024). Flere efterskoler har valgt at tydeliggøre deres arbejde med bæredygtighed ved at skrive om det på deres hjemmeside, hvor andre vælger at beskrive det i en håndbog.
I Efterskoleforeningen er der også fokus på bæredygtighed. Her arbejder Michael Thagaard, som bæredygtighedskoordinator, med at give inspiration og sparring omkring bæredygtighed på efterskoler. Foreningen har nedsat et udvalg af repræsentanter fra landets efterskoler, hvor repræsentanten i den nordjyske region er forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole (Thagaard, u.å.). Målet med udvalget er blandt andet at bidrage til, at skolernes “best practice” omkring bæredygtig dannelse bliver videreformidlet til Efterskoleforeningens medlemmer.
Der findes undervisningsmaterialer og anden inspiration til arbejdet med bæredygtighed på Efterskoleforeningens hjemmeside, samt på deres facebookside “Bæredygtighed på efterskolen”. For eksempel er der udviklet “Efterskolernes klimaværktøj”, som er en guide, der har til hensigt at støtte og inspirere efterskoler i at blive mere bæredygtige.
TILTAG PÅ ANDRE EFTERSKOLER
I dette afsnit vil jeg præsentere tiltag på udvalgte efterskoler, for at vise eksempler på hvad andre gør. Tiltagene er inddelt efter områder og stammer fra Klejtrup Efterskole, Frijsenborg Efterskole, Himmerlands Ungdomsskole, Faxehus Efterskole og Skrødstrup Efterskole. Alle tiltag kan findes på skolernes hjemmesider.
REJSER
Hoteller med miljøpolitik
Offentlig transport til og på destinationer
Rejseguide til eleverne
Lokalt indkøb
Ingen brug af fly
Kulturforståelse og global dannelse
Flere efterskole beretter, at de forholder sig til, om de hoteller, de bor på, har en miljøpolitik.
Flere beskriver, at de tager offentlig transport både til og fra destinationerne, men også på rejsedestinationerne.
En efterskole har en rejseguide, som hver elev får udleveret. Her bliver eleverne guidet til, hvordan de selv kan tage ansvar på rejserne, for eksempel ved at bruge deres drikkedunk, bruge et stofnet i stedet for plastik og genbruge håndklæder på hotellet i stedet for at få rene hver dag.
En efterskole beskriver, at de handler på lokale markeder i stedet for udelukkende supermarkeder.
En efterskole har valgt at udelukke flyrejser – og gør udelukkende brug af bus og tog. De rejser efter denne beslutning tre gange om årligt i stedet for to, er længere tid afsted og udleder fortsat mindre, end da de fløj.
En efterskole forklarer, hvordan de på deres rejser har fokus på, at eleverne skal opnå forståelse for kultur og globale problemstillinger, således at eleverne kan tage ansvar og handle kompetent i et lokalt og globalt perspektiv.
KOST
Økologisk spisemærke
Mindre madspild
Mindre kød
Producere egen mad
Nogle efterskoler bestræber sig på at spise mest muligt økologisk, og har erhvervet sig et spisemærke i økologi.
Flere efterskoler skriver, at de spiser rester til aftensmad og bruger overskudsmad til at sylte med.
Flere efterskoler har fokus på at spise mindre kød, samt mere vegetarisk og fisk.
På en af efterskolerne dyrker de grøntsager sammen med eleverne. Ideen er, at eleverne bliver mere bevidste om, hvad de spiser, samt at egenproduktionen fremmer dannelse.
KOMMUNIKATION, TANKEGANG OG STRATEGI
Internetsider dedikeret til bæredygtighed
Forventninger til kommende elever
Cirkulær tankegang
Mere end klima
Klimakompensering
ENERGI OG STRØM
Alternative energikilder og egenproduktion af el
Minimering af strømforbrug
Efterskolerne kommunikerer om deres arbejde med bæredygtighed, klima og ansvarlighed på deres hjemmesider.
En efterskole skriver eksplicit, hvad og hvordan de forventer, at kommende elever vil engagere sig i bæredygtighed på efterskolen.
På en af efterskolerne har de særligt fokus på at tænke cirkulært. De har fokus på at de ting, som de bruger indgår i et kredsløb, hvilket de blandt forsøger gennem affaldssortering. håndklæder på hotellet i stedet for at få rene hver dag.
En skole beskriver, hvordan deres bæredygtighedspolitik er rettet mod mere end at fremme klimabevidsthed hos eleverne. De skriver, at de ønsker at skabe elever, som træffer beslutninger, der er langtidsholdbare samt til gavn både lokalt og globalt. Dette har de gjort ved blandt andet at anvende “bæredygtige fyrtårne” på skolen, som er en slags pejlemærker til inspiration for bæredygtig udvikling. Desuden har samme skole en målsætning om at blive CO₂-neutrale på sigt.
En efterskole vælger at klimakompensere dels gennem social ansvarlighed (CSR) og ved at plante træer i Danmark gennem en organisation.
Nogle efterskoler har anlagt solcelleanlæg, jordvarmeanlæg og bruger vindenergi til at dække deres energiforbrug.
Nogle efterskoler er begyndt at anvende LED-belysning.
AFFALDSSORTERING OG GENBRUG
Bedre sorteringssystemer
Renovering i stedet for nybyg
GRØNNE OMRÅDER
Blomsterenge og træplantning
Nogle efterskoler udvikler bedre systemer til affaldssortering.
Nogle skoler renoverer eksisterende bygninger i stedet for at bygge nye.
Flere efterskoler har skabt blomsterenge og plantet træer på skolens arealer.
Jeg mener, at det er relevant og kan bidrage til en følelse af håb, hvis efterskoler søger inspiration hos hinanden. I stedet for at efterskoler skal opfinde den dybe tallerken selv, kan de gøre brug af hinandens erfaringer og i fællesskab opnå endnu bedre resultater. Efterskoler er på mange måder sammenlignelige, og kan opleve nogle af de samme udfordringer og succeshistorier. Samtidig vil deres værdigrundlag, sammensætning af fag og elevsammensætninger variere, hvorfor det selvfølgelig er op til den enkelte skole at justere og vælge tiltag, som er mest oplagte for deres kontekst.
SAMARBEJDE MED ANDRE
EFTERSKOLER OG EFTERSKOLEFORENINGEN
I ESG-projektet har jeg etableret kontakt til andre efterskoler og Efterskoleforeningen for at danne et rum for sparring.
Jeg har haft kontakt til Michael Thagaard og jeg skulle oprindeligt have præsenteret ESG-projektet for bæredygtighedsudvalget hos Efterskoleforeningen, hvilket desværre blev aflyst. Vi har haft besøg af Vandel Efterskole, som arbejder på at lave en ESG-rapport. På mødet delte vi erfaringer og ideer om udvikling af bæredygtighed i en efterskolekontekst.
Min anbefaling er, at REC bliver ved med at søge ekstern inspiration og sparring, da samarbejdet kan lette og kvalificere arbejdet.
LITTERATURLISTE
Ahlers, T. (2021). Klimaklar: rigtigt, relevant og rentabelt. I: A. F. Schefte & A. N. Magelund (Red.). Klimaklar virksomhed: Guide til succesfuld klimaomstilling. Akademisk Forlag.
Eller, E. (2024, 8. okt.). Stort udspil senere: Det ved vi om regeringens planer. DR nyheder. (https://www. dr.dk/nyheder/politik/stort-udspil-senere-det-ved-viom-regeringens-planer)
Erhvervshusene. (u.å.). Sådan kan du kommunikere om din virksomheds bæredygtighedsindsatser. Virksomhedsguiden. https://virksomhedsguiden. dk/content/temaer/baeredygtig-omstilling/ydelser/saadan-kan-du-kommunikere-om-din-virksomheds-baeredygtighedsindsatser/6e0fd25a-ee05-4778-b4f1-ee5287542d5a/
Erhvervsstyrelsen. (u.å.). ESG – Hvad er det, og hvordan kommer du i gang. Virksomhedsguiden. https:// virksomhedsguiden.dk/content/temaer/baeredygtig-omstilling/ydelser/esg-hvad-er-det-og-hvordankommer-du-i-gang/571548b6-b1f5-428e-994f-6ffab6d8a756/
Fødevarestyrelsen. (u.å.). Kostråd til dig. https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/ de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig
Hildebrandt, S. (2021). Verdensmålene i et etisk og pædagogisk perspektiv. I: A. Højholdt, & T. RavnPedersen (Red.), Håbets og handlingens pædagogik: Undervisning i verdensmål og bæredygtighed. (s. 56-71). Hans Reitzels Forlag.
Jørgensen, P. S. (2021). Livsmod og bæredygtighed. I: A. Højholdt, & T. Ravn-Pedersen (Red.), Håbets og handlingens pædagogik: Undervisning i verdensmål og bæredygtighed. (s. 118-133). Hans Reitzels Forlag.
Kollerup, S. (2022). Bekendtgørelse af lov om markedsføring. (Nr. 866 af 15/06/2022). Erhvervsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/866
Mads Nyvold (2017). Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne klimahistorie, og hvad du kan gøre ved det. Zetland. https://www.zetland.dk/ historie/sOMVEZWB-aOMNamWw-8ebe3
Minter, M., Jensen, C. L., & Chrintz, T. (2023). Danmarks globale forbrugsudledninger. Concito: Danmarks Grønne Tænketank. https://concito.dk/files/media/ document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf
Rasmussen, L.Ø. (2022, 13. okt.). Undgå greenhushing og greenwashing: Få styr på din grønne markedsføring. Dansk Erhverv. https://www.danskerhverv.dk/ presse-og-nyheder/nyheder/2022/oktober/undga-greenhushing-og-greenwashing-fa-styr-pa-din-gronne-markedsforing/
Ravn-Pedersen, T. (2021). Verdens vigtigste plan. I: A. Højholdt, & T. Ravn-Pedersen (Red.), Håbets og handlingens pædagogik: Undervisning i verdensmål og bæredygtighed. (s. 24-41). Hans Reitzels Forlag.
Schefte, A. F., & Magelund, A. N. (2021). Klimaklar virksomhed: Guide til succesfuld klimaomstilling (1. udg). Akademisk Forlag.
Stoknes, P. E. (2015). What we think about when we try not to think about global warming: Toward a new psychology of climate action. Chelsea Green Publishing
Svendsen, J. R., & Vestergaard, J. M. (2021). Samskabelse – en vej til bæredygtighed i børnehøjde. I: A. Højholdt, & T. Ravn-Pedersen (Red.), Håbets og handlingens pædagogik: Undervisning i verdensmål og bæredygtighed. (s. 226-247). Hans Reitzels Forlag.
Teglgaard, J. (2023). Hvad står S-et for i ESG. Mannez. https://www.mannaz.com/da/artikler/baeredygtighed/ hvad-star-s-et-for-i-esg/
Thagaard, M. (2024). Grønt fyraftensmøde. Efterskolerne. https://www.efterskolerne.dk/For-efterskoler/baeredygtighed/ Gront_fyraftensmode_dec_2024
Thagaard, M. (u.å.). Bæredygtighed. Efterskolerne. https://www.efterskolerne.dk/da/For-efterskoler/ baeredygtighed
UNDP, Mellemfolkeligt Samvirke/Verdensklasse, Globale Gymnasier. (u.å.). De 17 Verdensmål: FN’s 17 Verdensmål. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. https://www.verdensmaalene.dk/maal
UNDP, Mellemfolkeligt Samvirke/Verdensklasse, Globale Gymnasier. (u.å., 1). Mål 4: Kvalitetsuddannelse: Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. https://www. verdensmaalene.dk/maal/4
UNDP, Mellemfolkeligt Samvirke/Verdensklasse, Globale Gymnasier. (u.å., 2). Mål 17: Partnerskaber for handling: Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udviklling og øg midlerne til at nå målene. FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. https://www. verdensmaalene.dk/maal/17
