Voxpop

Katrine Kromann Brandt, 5. semester & Laura Mikkelsen, 1. semester

”Det gør den, når man får at vide, at ens karakterer er kommet, og man skal til at trykke og se, hvad karakteren er. Så går der lige et splitsekund, hvor ens liv flasher for øjnene af en. Der står tiden meget stille.”

”Når jeg står på et løbebånd i fitness; det synes jeg virkelig er kedeligt. Der går tiden i hvert fald langsomt.”

”Når jeg er ude at vinterbade.”

”Under den første nedlukning. Der var det bare som om, at tiden stod stille. Den ene dag tog lidt den anden. Det var sådan lidt en underlig form for vakuum, man var i, hvor der både ikke skete noget, og samtidig så gik dagene bare vildt stærkt.”

”Eller for eksempel hvis du har en dag, hvor du er bare så træt og udmattet, at du måske sidder til forelæsning, eller er et eller andet sted, hvor du bare fatter 0, og det er som om, at ting bare passerer uden for dine øjne, men du har faktisk ikke nogen idé om, hvad der egentlig foregår omkring dig. Der kan tiden også godt stå stille.”

”Altså for mig, tror jeg, at tiden står meget stille, når at jeg ikke laver noget, fordi at jeg bare går og venter på, at min kæreste kommer hjem fra praktik i udlandet.”

”Jeg har lidt lyst til at sige, når man er ude at gå ude i naturen.”

”Det kan godt lyde lidt cheesy, men jeg føler nogen gange, hvis vi sidder og griner over et eller andet – altså hvis vi sidder og har en fed samtale – så kan tiden godt stå lidt stille.”

”Altså jeg føler ikke, at tiden står stille, fordi jeg føler, at jeg altid har travlt. Måske når jeg sover.”

”Det tror jeg nok er, når jeg fordyber mig i noget. Det kan være mange ting, altså hvis jeg læser noget, jeg synes er interessant, så kan jeg godt bare glemme alt om tiden.”

Illustration: Anine Roth Jacobsen, 5. semester