1 minute read

Coronavenlig julehygge

Katrine Henriksen, 5. semester

1. Tag på julemarked, men med billet! De fleste af Aarhus’ julemarkeder er desværre aflyst i år, men Den Gamle By og Tivoli Frihedens julemarkeder står stadig. Her skal man dog desværre betale entré (mega SU-øv), men i det mindste har Corona ikke frarøvet dig ALLE julemarkederne. 4. Få æbleskiver og gløgg på Salling Rooftop! Eller lav din egen æbleskive- smagning hjemme i køkkenet, og nyd du endelig har en socialt acceptabel undskyldning for at drikke billig, sød, varm rødvin. 2. Binge watch julekalendere sammen, enten med dine nærmeste, eller med holdkammeraterne over zoom! Hvis man er lidt kreativ, kan man også lave en leg ud af det. Hvis du ikke selv vil lave reglerne til legen, har Google som regel et hav af forslag til netop din

Advertisement

julekalender. 3. Tag din varme frakke på og smut ud i skoven med god afstand og saml pynt ind til årets juledekorationer! Ler og lys kan købes i butikkerne, men resten kan snildt fås ude i naturen ganske gratis.

5. Lav konfekt og kager! Der er masser af lækre opskrifter på julekonfekt og hjemmebag derude, så på med forklædet og inviter studiegruppen til Den Store Bagedyst og bedøm hinandens bagværk.

6. Juleklip er en gammel klassiker fra folkeskolen, som skal på mode igen! De forskellige hobbyforretninger har mange forslag til DIY-julepynt, som faktisk kan komme til at se helt flot og købt ud. Og de har guides, så de mindre kreative også kan være med. 7. Julefrokost eller snapsesmagning over Zoom! Man kan også lave nogle mindre fæle smagninger, som fx øl eller gløgg- smagning. Lav en indkøbsseddel til dine venner og send hver især afsted og køb ind til de retter eller drikkevarer, som aftenen skal omhandle. Og bedst af alt, ingen skal tidligt hjem eller nå den sidste bus!

8. Tag til julekoncerter! Der er flere forskellige kor rundt omkring i Aarhus, som afholder julekoncerter i byens kirker, hvor man smider en skilling for at komme ind og høre skønsang. De mere velhavende kan også tage i Musikhuset eller Aarhus teater og se en juleforestilling (husk at benytte dig af studierabat eller Klub Hund).

Illustration: Lea Nørlund, 5. semester

This article is from: