Psyklen tester: Solopgang

Redaktionen

Psyklens redaktion måtte igen være kreative for at finde en social og alligevel coronavenlig aktivitet. Nu hvor det online samvær var blevet testet, blev det tid til at søge ud. For er der noget, der kan mar- kere, at tiden går og samtidig få den til at stå stille, som en smuk solopgang? En smuk solnedgang måske; men det faldt os altså først ind, da vi stod søvnige i mørket ved Den Permanente tidligt lørdag morgen.

Iklædt flere lags tøj, som var det Kapsejlads, bevægede vi os ud i sandet og vinden for at finde solen. Det nærmeste vi kom en solopgangs rødlige nuancer, var dog havnens skarpe lys fanget under det tunge

skydække. Men ”i østen stiger solen op,” så vi vendte os mod alt det grå, der ikke lod sig mærke af den påståede sol bagved. Selv i en verden, der rundforvirret havde givet op på at følge sine verdenshjørner og med en sol, som heller ikke gad at stå op til en dag mere af 2020, blev det stille lysere. Næsten ubemærket endte lyset med at omslutte os, så vi kunne se ansigterne bag de huer og halstørklæder, vi snakkede med om alle de oplevelser på studiet, vi deler og alligevel har så forskellige meninger om.

Med tiltagende kolde tæer erkendte størstedelen slutteligt, at vi da faktisk vågnede på en lidt anden måde, end når vi bare hiver forelæseren med i sengen