Nr. 3 • April 2008 •
Husrum
TEMA: Mød beboerne i Den Sønderjyske By. En ejendom fuld af forskellige lejere, som dog alle har én ting til fælles. De elsker deres lille landsby i byen.
4 Spar penge
12 Ventelisten
19 Beboerkonkurrence
Læs om hvordan du kan spare op til 1.000 kr. på din elregning ved hjælp af enkelte ændringer.
Der kommer nye regler for ventelisten. Læs hvilke muligheder interne beboere har fremover.
Hvem har den flotteste altankasse på Frederiksberg? Vær med i konkurrencen.
4 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Få 1.000 skattefri kroner! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 En dag i lektiecafé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
15
TEMA Den sønderjyske landsby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Seneste nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hvad betaler jeg egentlig for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 Frederiksberg, Boligselskabet og Boligfonden . . . . . . . . . . . . . . .15 Ryger I med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Boliggruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Er en pizzaæske pap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
19
Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.
Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V husrum@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk
Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Mikkel Toft-Olsen Redaktionen: Ella Elbæk Sørensen, Maj Britt Søballe, Lars Larsen Fotograf Klaus Sletting, Erik Romme, Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek
Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Boje & Mobeck as Skrifttype Fedra Serif Oplag 3000 stk.
GRIB ORDET
Att: Du kan helt sikkert hjælpe Af Hanne Hørlyck, Boligsocial Koordinator, Frederiksberg Kommune Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det, men i Lindebutikken på Dalgas Boulevard 115, st. sidder en
boligsocial koordinator. De fleste af jer kender mig nok bare
som Hanne, og I er sikkert stødt på mig på den bemandede
legeplads i Lindevangsparken eller til vores årlige markeds-
dag. I samarbejde med kommunen, andre boligsociale med-
arbejdere, boligorganisationerne og borgere på Frederiksberg arbejder jeg med at skabe et velfungerende byområde, hvor beboerne er trygge og glade for at bo.
møde din nabo på en anden måde. Du skal også være meget velkommen til selv at tage initiativ til at starte en aktivitet – Lindebutikken er nemlig til låns for aktiviteter, som er
åbne og til glæde for andre. Du kan også gøre en frivillig
indsats i vores lektiecafé, hvor vi hjælper kvarterets skole-
børn med deres lektier. Og vi mangler altid hænder til vores
markedsdag – det kunne være skønt, hvis der kunne komme nogen og stå for noget underholdning. Der må være nogle
musikkyndige eller andre badutspringere blandt beboerne? Jeg oplever ofte, at der er mange beboere, der har mange
gode ideer og forslag – og de imødekommes gerne, men I skal selv på banen.
Mit arbejde handler især om integration af de borgere, der
Frederiksberg Kommune, mine kollegaer og alle de frivil-
svært ved at deltage i det omkringliggende samfund på
flere til at se Lindebutikken – så skal vi alle hjælpe til. Ring
har svært ved at blive en del af fællesskabet og som har
lige fod med andre. Det kan være, fordi de ikke taler dansk, ikke har noget netværk eller har sociale problemer. For
mig handler det om at fokusere på almindelige dyder som
lige gør en kæmpe indsats allerede, men hvis vi skal have endelig – mit telefonnummer er 28 98 42 74.
Læs mere om Lindebutikken og lektiecafeen på side s. 6
imødekommenhed, respekt og tolerance – noget der især
er vigtigt, når man bor så tæt på hinanden, som vi gør på Frederiksberg.
Om du kan hjælpe? Helt sikkert! Du kan deltage i de aktivi-
teter, der er i Lindevangsparken eller i Lindebutikken og her
Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan være en beboer, en beboerrepræsentant, en politiker, en administrationsmedarbejder, en bestyrelsesformand, en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at personen har noget på hjerte og har grebet ordet.
3
Få 1.000 skattefri kroner! De fleste beboere kan med få ændringer sænke deres elforbrug og på den måde spare op til 1.000 kr. om året. En stor del af årets elforbrug går nemlig til ingenting, og hvorfor ikke sløjfe det til gengæld for en ekstra tur i biografen én gang om måneden?
Når forbruget består af ingenting, hvorfor så forbruge? En
stor del af elforbruget går til, at computer eller fjernsyn står på standby, at lys er tændt i værelser, hvor vi ikke opholder
os, eller lignende. På denne side kan du læse en masse gode spareråd, som du kan bruge i bytte for besparelser på din elregning.
• Brug sparepærer. Hvis en husstand udskifter 7 alminde-
lige pærer til elsparepærer, kan den spare 500 kr. om året.
• Køb bærbar computer og fladskærm. Begge bruger væsentlig mindre strøm end alternativet.
• Køb hvidevarer med energimærket A eller A+. Spørg forhandleren inden du køber.
• Pas på dine apparaters standby-forbrug. De kan let udgøre 10-15 % af dit elforbrug. Især ældre apparater er strømslugere.
• Opvarm vand i elkoger i stedet for i gryde. Brug kun lidt
vand til at koge fx grøntsager, og sluk kogepladen før maden er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen. Sæt altid låg på gryder.
• Optø madvarer i køleskabet. Maden skal nok tø op, og den kulde, som den frosne mad afgiver, sparer køleskabet for lidt arbejde.
• Hvis du har vaskemaskine, bør den fyldes helt op hver
gang. Vask generelt på mindre temperaturer og spring forvasken over.
• Hvis du har opvaskemaskine, bør den fyldes helt op før brug. Skyl ikke det brugte service, inden det sættes i maskinen.
Læs flere gode råd på www.elsparefonden.dk.
• Tænd først ovnen, når maden er sat ind, og sluk ovnen,
før maden er helt færdig, så du kan udnytte eftervarmen. Lav gerne flere ting i ovnen samtidig og brug brødrister eller mikroovn, hvis de kan erstatte ovnen.
Dong overtager el-forsyningen på Frederiksberg Driften af el-forsyningen på Frederiksberg og afregning af forbrug overgår ved udgangen af april 2008 til DONG. Det betyder, at du kun betaler et aconto beløb til Frederiksberg Forsyning indtil 30.4.2008, hvorefter du modtager en slutopgørelse. Herefter sender DONG dig en velkomstpakke i juni måned. Husk at udfylde det selvaflæsningsbrev, som du modtager i april.
4
Fordeling af elforbrug for elapparater i 2006 blev således:
Diverse: 14 %
Køl/frys: 19 % Madlavning: 8 % Vaskeapparater: 15 %
TV/Video: 9 % PC: 7 %
Varme: 13 %
Lys: 15 %
Kilde: ’Elmodelbolig”.
5
En dag i lektiecafé Lindebutikken på Frederiksberg er et boligsocialt tilbud, der afholder forskellige aktiviteter for Lindevangskvarterets beboere. Om torsdagen afholdes den populære og velbesøgte lektiecafé.
Af Mikkel Toft-Olsen Da jeg ankommer til Lindebutikken torsdag omkring kl.
16, møder jeg Anna i døren. Anna er ansvarlig for dagens
lektiecafe og arbejder også på Lindevangsparkens bemandede legeplads, hvor hun arrangerer de aktiviteter, som
foregår derovre hver dag. Lidt senere ankommer Mathilde og Nerima, som begge er frivillige medhjælpere i lektiecafeen
sat en grænse. Her laver vi lektier, og I skal ikke forstyrre
dem, som er her for at arbejde. Så forsvinder drengene, og
pigerne sætter sig ved et bord, hvor de snakker stille, læser
i blade, tegner og maler. Kort tid efter kommer nogle yngre børn, som arbejder med dansk eller matematik, og som får
hjælp af Nerima og Mathilde. Forældrene har fulgt børnene derhen og går først, da børnene er faldet til.
hver torsdag. Der er en afslappet og hyggelig stemning i
Dagens mest fokuserede lektielæser er Amira, som ankom
kommer de fleste børn i lektiecafeen ikke før halv fem, og i
klasse på Lindevangsskolen, og har månedsopgave for i
Lindebutikken, og der er tid til at sidde og snakke. Normalt dag er ikke anderledes.
som den første sammen med sine veninder. Hun går i 7.
Efter en halv time er der ’kunder i butikken’. Fire piger omkring de 14 år med tre drenge lige i hælene. En af pigerne sætter sig med det samme foran computeren og fordyber sig i sin opgave, mens de andre går omkring, snakker og
virker rastløse. Skal vi gå lidt ud i gården, hvem er du, gider vi overhovedet være her og den slags. Pigerne virker i tvivl
om, hvad de kunne tænke sig, og drengene er der nok mest,
fordi pigerne er der. Efter 10 minutters rastløshed bliver der
Lindebutikken og Frederiksberg Boligfond
6
Lindebutikken er en del af Frederiksberg Kommunes
Lindebutikken holder til i stuen på Dalgas Boulevard 115 i
boligsociale indsats, hvis mål er at skabe en endnu bedre
ejendommen Wilkenbo. Frederiksberg Boligfond hjælper
by, hvor der er trygt og rart at bo. I Lindebutikken løses
det sociale arbejde i området ved at udlåne lokaler til Lin-
den opgave blandt andet ved at arbejde med integration,
debutikken gratis og ved at give tilskud til arrangementer,
herunder at forebygge potentielle konflikter ved at skabe
inventar og lignende. Herudover er ejendomsmestre og
alternativer til at hænge ud på gaden. Der er arrangemen-
gårdmænd vigtige samarbejdspartnere, idet de oplever de
ter for alle, men især for dem, som mangler et sted at være,
boligsociale problemer på tæt hold og er med til at hjælpe,
og noget at være sammen om.
hvor de kan.
En flittig lektielæser
Hanne Hørlyck til et arrangement i
Lindebutikken udefra
kvindeklubben
dansk. Ifølge Amira selv, kan hun godt være en af dem, som
Da klokken nærmer sig seks, begynder børnene ligeså stille
til at få ro og til at få lavet sin opgave. Amira er kommet
af den forestående vinterferie, og kun få har egentlig lavet
larmer engang imellem, men i dag bruger hun lektiecafeen i Lindebutikkens lektiecafé, siden hun var helt lille. Mest
fordi der er fred og ro, men også fordi hun kan få hjælp med de ting, hun synes er svært. Derhjemme er der tit meget
larm, så hun forsøger enten at gå i lektiecafé her eller på
biblioteket. Hun ved nemlig godt selv, at hun bliver ukon-
at forlade Lindebutikken. Lektiecafeen har været præget
lektier. Til gengæld har der været en hyggelig stemning med kage og saftevand, og alle har arbejdet roligt og koncen-
treret. Om så det var lektier, tegning eller bare at læse. Og Amira fik ro til at fordybe sig i sin opgave.
centreret, når der er larm omkring hende.
Der er også plads til afslapning og leg i lektiecaféen
Aktivitetskalender for Lindebutikken Alle aktiviteter i Lindebutikken er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi.
Mandag
1. mandag i måneden kl. 17.30-20 – Madklub for 12-15 årige piger
Tirsdag
kl. 10-12 – Strikkeklub
Onsdag
kl. 10-16 – Pensionistidræt Onsdag aften i sommerperioden er der sommergymnastik for store og små i Lindevangsparken.
Torsdag
kl. 16-18 – Lektiecafe for alle skolebørn
Fredag
kl. 13-17 – Arabisk undervisning for arabisk talende kvinder
Lørdag
kl. 16-18 – Pakistansk kvindeklub
Søndag
kl. 11-16 – Arabisk kvindeklub
D. 29. juni er der markedsdag i Lindevangsparken. Læs mere på www.frederiksberg.dk/lindevangskvarteret.
7
Tema
Den sønderjyske landsby
Af Mikkel Toft-Olsen
Hvis man tager en snak med et tilfældigt udsnit af beboerne i Den Sønderjyske By står en ting hurtigt klart. Bor du her – så bliver du boende. Og hvis du alligevel er flyttet, så er der stor sandsynlighed for, at du kommer tilbage. Den Sønderjyske By er en helt særlig landsby, hvor alle kender alle, og hvor snakken trives på godt og ondt. Det er et af de få tilbageværende steder, hvor man stadig kommer hinanden ved.
Jørgen, 87, Skrædder Alle i Den Sønderjyske By kender
Jørgen Jønsson – eller Skrædder Jørgen, som han altid er blevet kaldt. Jørgens
i vores haver”.
forældre flyttede ind i de helt nybyg-
Jørgens far var selvstændig skrædder-
Jørgen var 2 år, og han har haft en til-
tre-værelses lejlighed, hvor også Jørgen
gede lejligheder tilbage i 1923, da
knytning til området lige siden. Jørgen fortæller om sin barndom: ”Dengang
var de stadig i gang med at bygge dele
af den Sønderjyske By, og fundamentet blev gravet med spader og skovle, og
hestevogne bragte byggematerialerne. Jeg kan huske, at vi børn løb efter
hestene og samlede hestepærerne sam8
men, så de kunne bruges som gødning
mester og havde sit værksted i deres
og hans to søskende boede. Siden hen flyttede familien og værkstedet til
en lidt større lejlighed. Efter krigen
blev Jørgen udlært som skrædder og
begyndte at arbejde i sin fars værksted, og da forældrene gik bort, fik han lov til at overtage lejligheden for at fortsætte skræddererhvervet. Jørgen har
derfor haft sin gang i Den Sønderjyske By i 85 år.
Jørgen fortæller om det særlige ved
Den Sønderjyske By: ”Jeg føler, at min
familie har præget og er præget af Den Sønderjyske By og den gode tradition
for at holde sammen. I rigtig mange år havde jeg et fantastisk forhold til alle mine naboer, hvor vi mødtes en gang om ugen og spiste middag og drak
en øl. Jeg passede også deres børn og sådan”.
9
Tema
Charlotte 41 Nybagt forælder Charlotte og Brian har lige fået deres
ikke psykisk kunne overskue at være i
måneder gammel og kan se frem til at
fra hendes læge, søgte de Frederiksberg
første barn sammen. Niklas er fire
vokse op i Den Sønderjyske By, ligesom Charlotte selv gjorde: ”Mine forældre flyttede hertil, da jeg var fem, så jeg
er vokset op herude og har haft mine teenageår her – så det er jo lidt mit
barndomshjem. Jeg har faktisk fået den lejlighed, der støder op til det
værelse, jeg boede i hos mine forældre,
den lille lejlighed og med en anvisning Boligfond om hurtig hjælp til en større lejlighed. Frederiksberg Boligfonds
bestyrelse godkendte deres ansøgning, og efter lidt ventetid var de så heldige
at få deres drømmelejlighed. I øjeblikket er de begge på barsel, og den lille familie har endelig fået lidt ro.
så du kan sige, at jeg er flyttet hjem
For Charlotte er Den Sønderjyske By
an har lige overtaget deres nye lejlig-
herude, var der jo en milliard børn, og
igen”, fortæller Charlotte. Hun og Brihed og efter en anstrengende periode, har de endelige fået ro på livet.
Før boede Charlotte og Brian i Solbjerggård i en to-værelses lejlighed. Men
med et lille barn og Brians teenagedatter fra et tidligere forhold på besøg, så blev pladsen pludselig trang. Proble-
mer under fødslen gjorde, at Charlotte
noget helt særligt: ”Da jeg voksede op det er stadig mine legekammeraters
forældre, som bor her i dag. Det er en speciel lille by på godt og ondt, hvor
alle kender alle og snakken går lystigt. Haverne er dejlige – især om somme-
ren – og naboerne har også været rigtig søde til at byde os velkommen. Det er nærmest sådan en stor familie”.
Tommy, 26 Kørestolsræser Tommy er 26 år og tidligere dan-
marksmester i kørestolsræs. Som spæd fik han konstateret en hjertefejl og
mistede under en operation ilttilførs-
len til benene, som ”hoppede lidt af”, som han selv kalder det. Faktisk fik Tommy at vide, at han skulle sidde
i en kørestol resten af livet, men det
passede ham dårligt, og i dag bruger han kun en kørestol, når han skal
langt omkring, eller når det skal gå
rigtig stærkt. ”Jeg kan godt lide fart, og sådan en specialdesignet kørestol kan
jeg få op omkring de 30 km/t”, fortæller Tommy, som faktisk var på vej til
en udtagelse til OL. Men som så mange andre teenagere blev prioriteringen
mellem træningen og livets andre op-
levelser ikke helt hensigtsmæssigt, og 10
Tema
Alia, 33 Det bedste fra to kulturer Isabella og Vanessa er henholdsvis 6 og 4 år. De bor i Den Sønderjyske By
med deres mor Alia, som har boet i sin
kammerater i omegnen, selvom kun få bor i Den Sønderjyske By.
stuelejlighed med have i 21⁄2 år, og
Alia er uddannet frisør, hun er tidlige-
Alias forældre bor her stadig, ligesom
og har udgivet en kogebog. Mens Alia
som er vokset op i Den Sønderjyske By. hendes to søstre også har fået hver
deres lejlighed herude. For Alia er Den Sønderjyske By et hyggeligt sted, hvor
folk kender og hjælper hinanden. Hun kan huske området, fra da hun var
mindre og finder det trygt og rart. Og
Isabella og Vanessa har masser af lege-
re receptionist, nuværende pelssælger var på barsel i 2004, skrev hun ’Alias arabiske køkken’, som er en kogebog
med mellemøstlige opskrifter. Da den
udkom, blev den en succes, og Alia var
i både formiddagsprogrammet Brunch
og Go’morgen Danmark for at præsen-
tere retterne fra sin bog. Succesen har
givet hende blod på tanden, og hun går i øjeblikket og overvejer endnu en bog. Alia har en arabisk baggrund. Hendes far er fra Jordan, og hendes mor er
hun 100 % dansk og 100 % arabisk. ”Jeg synes selv, jeg har taget det bedste fra de to verdener – og ønsker det samme
for mine børn”, fortæller Alia. Hendes arabiske rødder ses tydeligst i hendes forhold til hendes naboer: ”Det har
nok noget med kultur at gøre, for jeg
har hørt, fra jeg var lille, at man skal
komme sine naboer ved og hjælpe til, så for mig er det naturligt. Min nabo inde ved siden af fandt mig vist en
smule frembusende til at starte med,
men nu er vi rigtig gode veninder, og hun passer fx børnene, hvis jeg lige
skal noget”, fortæller Alia med et smil. Så Alia passer perfekt ind i Den Sønderjyske Landsby.
palæstinenser, og ifølge hende selv er
siden da har kørestolsræset mere været
på vej til stuen, som forhåbentligt kan
I stedet for kørestolsræset har Tommy
Tommy er vokset op i den Sønderjyske
mobiltelefoner. Han har arbejdet for
sted at bo. ”Jeg har altid følt, at det
en fritidsinteresse.
overført sit engagement til musik og
tre af de største teleselskaber herhjemme og bruger mere end almindeligt
mange penge på altid at have den ny-
este telefon. Og musikken kører altid i hans lille lejlighed i Den Sønderjyske By, hvor hans eneste problem med
lejligheden er, at den er lidt for lydt. I
hans gamle lejlighed var det ikke nød-
vendigt at tage ligeså meget hensyn til de næsten døve naboer, så Tommy har
været forbi hans nye naboer og fortalt, at de endelig skal sige til, hvis han
larmer for meget. Der er også et tæppe
tage lidt af lyden.
By, og det er for ham det naturlige
var her, jeg skulle være, så nu, hvor
jeg har fået min egen lejlighed, er alt ligesom faldet på plads. Her er der ro,
og man tager hensyn til hinanden. Når jeg møder nogen på gaden, så spørger de tit, hvordan du har det, og du skal lige høre et eller andet. Det er sådan et sted, hvor alle kender alle, og det
viser jo bare, at man bekymrer sig om
hinanden”. Med tiden håber Tommy at
kunne flytte ned i stuen, men foreløbig holder benene fint til 2. sal, så nu skal der bare kræses for den nye lejlighed.
11
Ændring af regler for ventelisten Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har aftalt nye regler for både den interne og den eksterne venteliste. Reglerne træder i kraft senest 1. januar 2009, og de væsentligste er: • Beboere kan skrive sig op på den interne venteliste, når de har boet 2 år i deres nuværende lejemål.
FrederiksbergNet konkurs Andelsselskabet Frederiksberg Net er blevet tvangsopløst og erklæret konkurs. I forlængelse af en retssag
• Flyv-fra-reden ordningen kan bruges af beboerbørn, når deres forældre har boet 1 år indenfor Frederiksberg Boligfond.
omkring rettigheder til at benytte boligfondens bredbåndskabler har alle bestyrelsesmedlemmer trukket sig
• Internt opnoterede og beboerbørn kan kun være skrevet op til deres egen ejendom og én mere.
fra Frederiksberg Net. Det betyder, at organisationens andelshavere – som i meget stor udstrækning var Frederiks-
• Der indføres grænser for, hvor lavt ansøgere kan sætte deres huslejemaksimum.
berg Boligfonds lejere – har mistet det indskud, som de betalte, da de indgik en aftale med selskabet.
Den interne og den eksterne venteliste vil blive ajourført i forhold til de
nye regler i løbet af 2008. PrivatBos hjemmeside vil senere orientere om,
hvornår reglerne træder endeligt i kraft, og hvornår den eksterne venteliste åbner igen.
Frederiksberg Boligfond har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Net A/S, som i flere år har leveret den tekniske løsning for Frederiksberg Net. Samarbejdsaftalen betyder, at lejere kan indgå en aftale om bredbånd, telefoni og digitalt TV direkte med Dansk Net uden krav om køb af andelsbevis. Som kunde hos Frederiksberg Net overgår man til Dansk Net uden videre. Udover Dansk Net har det også siden 2006 været muligt at tegne abonnement hos virksomheden Dansk Bredbånd A/S. Se mere om muligheder for bredbånd på www.dbnet.dk og www.dansknet.dk.
Nyt logo og ny hjemmeside Frederiksberg Boligfond har fået en ny grafisk profil. Dermed gennemgår
Frederiksberg Boligfond – ligesom de fleste ejendomme – en velfortjent
modernisering. Logoet kan ses her og vil løbende afløse det eksisterende. Logoet kan også ses på Frederiksberg Boligfonds nye hjemmeside, som blandt andet præsenterer ejendommene og bestyrelsesmedlemmerne. Se mere på www.frederiksbergboligfond.dk
12
Hvad betaler jeg egentlig for? Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvad du betaler i husleje, og hvad markedsprisen ville være for at udleje din lejlighed. På disse sider har vi forsøgt at lave et generelt billede af huslejen for alle lejligheder.
Af Torben Nygaard, Controller Din opkrævning indeholder mange beløb, som beregnes ef-
ter krav i lovgivningen. Det største beløb betegnes ”husleje”. Beløbet består dog reelt af posterne budgetleje, indvendig
vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse og forbedringsforhøjelser.
Budgetleje
Indvendig vedligeholdelse Posten indvendig vedligeholdelse er den del af din husleje, som overføres til dit lejemåls indvendige vedligeholdel-
seskonto, og som kan bruges til løbende vedligeholdelse af
indvendige vægge og gulve. Beløbets størrelse er lovbestemt
og afhængigt af lejemålets størrelse. Én gang om året får du et brev fra PrivatBo, hvor du kan se, hvor meget der står på dit lejemåls vedligeholdelseskonto.
Posten budgetleje udregnes efter princippet om ”om-
Udvendig vedligeholdelse
forbundet med driften af ejendommen bestemmer postens
sesarbejde, som ikke er indvendig vedligeholdelse – uanset
kostningsbestemt husleje”. Det betyder, at omkostninger
Posten udvendig vedligeholdelse går til det vedligeholdel-
størrelse, og derved at budgetlejen ikke kan være højere end
om det foregår indenfor eller udenfor lejligheden. Beløbene
de udgifter, ejeren kan dokumentere. Udgifter ved driften af ejendommen er blandt andet skatter og afgifter, rengøring,
forsikring, løn til ejendomsfunktionærer, el til ejendommen
og forbrug af vand. Herudover indgår også lovbestemte beløb
overføres til en fælleskonto for hele ejendommen og kan
bruges af ejer til at vedligeholde ejendommen. Beløbets størrelse er lovbestemt og afhængigt af lejemålets størrelse.
for administration og afkast til ejer.
13
Forbedringsforhøjelser
Kablingsafgift
Posten forbedringsforhøjelse opkræves på grund af en fore-
De lejere, som vælger at bruge af Frederiksberg Boligfonds
sige et stykke arbejde, som har forbedret noget – i modsæt-
lingsafgiften over deres husleje. Afdragsperioden er på mel-
taget forbedring af lejligheden eller ejendommen. Det vil
ning til udelukkende at vedligeholde. For lejligheder er det
normalvis et nyt køkken og bad, og for en ejendom kan det være alt fra mere belysning på fællesarealer til altaner og elevatorer.
Udover husleje indgår følgende poster også i din månedlige opkrævning:
Tv-udgifter
højhastigheds bredbåndskabler, afdrager normalvis kablem 36 og 72 måneder.
Hvis du har spørgsmål til din specifikke husleje, kan du
kontakte administrationen. Se kontaktoplysninger på bagsiden af Husrum.
Sådan fordeler lejen sig for en tilfældig moderniseret 2 værelses lejlighed til omkring 4.200 kr. pr. måned.
Posterne Antenne og Copy-dan er udgifter forbundet med
1%
TV-signalet til ejendommen. Hver enkelt ejendom har en
4%
fælles kabeltv-aftale, hvortil disse to poster hører under.
Varme
9%
24%
40%
Du opkræves et acontobeløb afsat til betaling af varme. Hvis dit årlige forbrug er markant anderledes end den sum, du
17%
har betalt i løbet af året, kan du kontakte administrationen for at få beløbet rettet.
5%
Budgetleje
Invendig vedligeholdelse
Beboerrepræsentation
Forbedringer
Udvendig vedligeholdelse
Du betaler et beløb til beboerrepræsentationen for ejendom-
Antenne
Varme
men, som bestemmes på beboermøderne.
14
Diverse
Frederiksberg, Boligselskabet og Boligfonden I mere end 75 år har Frederiksberg Boligfond været Frederiksbergs største udlejer af private lejelejligheder. Men hvad er historien bag boligfonden? Hvem har bygget ejendommene og hvornår? Hvad er forskellen på Frederiksberg Boligfond, Frederiksberg Boligselskab og Frederiksbergs forenede Boligselskaber, og er det rigtigt, at boligfonden engang købte Frederiksberg Rådhus? (Rolfshus)
(Peter Bangs hus)
(Lindehuset)
Kommunen bygger Lindehuset Kommunen bygger Tvillingegården
Kommunen bygger Peter Bangs Hus 1918
1919
1920
1921
Kommunen bygger Rolfshus
Kommunen bygger Svalegården
Kommunen bygger Bjarkeshus
Kommunen bygger Malthe Bruuns Gård
Kommunen bygger Møllehuset
Kommunen bygger Storkereden (Bjarkehus)
1922
Kommunen bygger Lauritz Sørensens Gård
(Storkereden)
Denne artikel er første skridt i en række artikler om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme.
Frederiksberg Kommune stod i tiden omkring 1. verdens-
Kommunen bygger
vækst med tilflytning af erhvervsvirksomheder som NKT og
sig nødsaget til aktivt at deltage i byggeriet, hvilket var en
krig (1914-1918) overfor en udfordring. Kommunen var i
Boligkrisen blev så markant, at Frederiksberg Kommune så
Nilfisk og offentlige institutioner som Radiohuset og den
iøjnefaldende udvikling i den konservative kommune, som
udvidede Landbohøjskole. Væksten skabte et øget behov for
arbejdskraft og dermed en større tilflytning til kommunen.
Samtidig medførte en generel afmatning af byggeriet pga.
dyre byggepriser og dårlige finansieringsforhold, at der ikke
blev bygget tilstrækkeligt til at imødekomme den stigende
ellers normalt stoler på, at markedets mekanismer regulerer
boligbehov og -udbud. Fra afslutningen af krigen og frem til
midten af 1920’erne byggede Frederiksberg kommune derfor flere større beboelsesejendomme med sammenlagt næsten
1.000 lejligheder, og da Socialdemokratiet fik regeringsmag-
efterspørgsel. De to forhold skabte en reel boligkrise, hvor
ten i 1924, satte det yderligere skub i udviklingen. I perioden
der, hvor huslejerne var skyhøje, og hvor mange endte som
36 butikker i 17 ejendomme.
mange familier boede sammen i barakker eller små lejlighehusvilde.
fra 1918 til 1930 rejste kommunen i alt 1780 lejligheder og
15
Kommunen bygger Trekanten (Firkløveren)
Stiftelse af Frederiksberg Boligselskab
Kommunen bygger Barfoeds Gård
Kommunen bygger Lineagården 1923
1924
1925
Kommunen bygger Mønsterbo
Kommunen bygger Wilkenbo
1927
1928
Kommunen bygger Firkløveren
1930
1935
Frederiksberg Boligselskab bygger Roskildegården
Kommunen bygger Den Sønderjyske By (Den sønderjyske By)
Frederiksberg Boligselskab I slutningen af 1920’erne var boligkrisen ligeså stille klinget
af, og Kommunalbestyrelsen begyndte at diskutere, hvorvidt Frederiksberg Kommune principielt burde være udlejer af
ejendomme. Det førte til forslaget om oprettelsen af Frederiksberg Boligselskab – det som i dag hedder Frederiksberg Boligfond. Under fordelagtige økonomiske vilkår skulle
Frederiksberg Boligselskab købe kommunens 17 ejendomme til gengæld for som selvejende selskab at forvalte disse uden at ”tilstræbe erhvervsmæssig fortjeneste” og generelt for
at tjene kommunens tarv. Frederiksberg Boligselskab blev stiftet 15. december 1930.
Under de forudgående forhandlinger opstod en pudsig
episode, da den sekretær, som havde ført forhandlingsprotokollen, opdagede, at han under indførelsen af ejendomme-
nes matrikelnumre ved en fejltagelse også havde medtaget
Frederiksberg Rådhus. Fejltagelsen blev dog korrigeret med det samme ved, at C.F. Boldsen – som var direktør i KAB og en af hovedaktørerne bag stiftelsen – rejste sig og takkede
for den tillid, man havde vist boligselskabet ved at lade dem forvalte Rådhuset, og at han hermed leverede ejendommen tilbage til Borgmesteren.
Byggeriet fortsætter 1930’erne blev kriseår med faldende byggeaktivitet som
konsekvens. Det medførte vedtagelsen af en støttelov med 16
Frederiksberg Boligselskab fik nyt navn i 1992 og hed
Frederiksberg Boligselskab bygger Solbjerggård
fremover Frederiksberg Boligfond. Baggrunden var, at organisationen forinden var blevet registreret som en erhvervsdrivende fond som en følgevirkning af en ændring af fondslovgivningen.
(Sønderjyllandsgården og Solbjerggård )
(Den Sønderjyske By )
Møllehuset renoveres
Bjarkeshus renoveres 1936
1938
Frederiksberg Boligselskab bygger Sønderjyllandsgården
1973
1991
Den Sønderjyske By renoveres
(Sønderjyllandsgården)
1992
1999
Rolfshus gårdrenovering
(Bjarkeshus)
(Møllehus)
henblik på at sætte mere gang i byggeriet. Frederiksberg
Tid til modernisering
domme, hvoraf to opnåede markante lånegarantier fra kom-
mune. Befolkningstætheden var høj, og mulighederne for at
Boligselskab byggede i denne periode yderligere tre ejen-
I 1970’erne var Frederiksberg en fuldt og tæt udbygget kom-
munen. Det medførte, at lejlighederne kunne udlejes meget
bygge nyt minimale. Samtidig havde den generelle vedlige-
billigt.
I samme periode kunne byggeriet af almene boliger opnå
holdelse af byens boliger i mange år været en overset opgave – også i Frederiksberg Boligselskab.
store tilskud fra staten til gengæld for en øget statslig
Frederiksberg Boligselskabs første projekt med vedligehol-
slags var ikke i Frederiksberg Boligselskabs interesse, og i
projekt for den tid med centralvarme, indretning af tageta-
kontrol med ejendommenes efterfølgende forvaltning. Den stedet oprettede administrationsselskabet KAB Frederiks-
berg forenede Boligselskaber, som overtog initiativet med byggeaktiviteter på Frederiksberg i de næste mange år.
delse af en ejendom var i Den Sønderjyske By. Et ambitiøst ger, nye badeværelser, maskinvaskerier og mere. De mar-
kante huslejestigninger, som fulgte, skabte dog oprørsstemning, og beboernes repræsentanter strittede imod i lang tid, før et mindre projekt blev accepteret. Sagen var et historisk
17
Teksten er skrevet på baggrund af bogen ”Boligkvalitet i 75 år”, af Helga Mohr og Henning Bro i anledning af Frederiksberg Boligfonds 75 års jubilæum. Hvis du har lyst til at vide mere om Frederiksberg Boligfond, kan du hente en gratis version af bogen på dit ejendomskontor – eller på www.frederiksbergboligfond.dk.
Barfoeds Gård renoveres
(Lindehuset) Mønsterbo renoveres Tvillingegården renoveres
(Lauritz Sørensens Gård)
Lindehuset renoveres 2002
2003
2006
2005
2009
Roskildegården renoveres
Malthe Bruuns Gård renoveres
Lauritz Sørensens Gård renoveres
2007
Nimbusparken købes og udlejes
(Malthe Bruuns Gård)
(Nimbusparken)
eksempel på, at beboerne havde en mere fremtrædende ind-
gribende med nye køkkener og bad i næsten alle lejemål,
I 1983 blev en lov om byfornyelse vedtaget. Loven gav kom-
Udover de to store områdefornyelser moderniserer Frederiks-
Det gavnede Frederiksberg Boligselskab som moderniserede
gegården – der også ligger i Svømmehalskvarteret – og Ros-
flydelse på moderniseringssager.
munerne et rammebeløb til at støtte byfornyelsesinitiativer. to ejendomme i Svømmehalskvarteret med nye badeværel-
ser, mens en tredje indgik i et stort gårdrenoveringsprojekt.
I 1992 skiftede Frederiksberg Boligselskab navn til Frederiks-
berg Boligfond, og i 1998 gik boligfonden i gang med en helhedsorienteret byfornyelse i Lindevangskvarteret. I forhold til projekterne i Svømmehalskvarteret var den helhedsori-
enterede byfornyelse af Lindevangskvarteret mere gennem-
18
tagboliger, elevatorer, nye gårde, affaldssug og meget andet.
berg Boligfond også løbende enkeltejendomme som Tvillinkildegården. I 2005 kom der også et nyt skud på stammen, da Nimbusparken blev indviet. En nybygget ejendom med
60 familieboliger som et vigtigt supplement til boligfondens fortrinsvis små lejligheder. Det betyder, at Frederiksberg Boligfond i dag råder over 21 ejendomme, som næsten alle er
moderniserede og klar til fremtidens lejere – og det på trods af, at Frederiksberg Rådhus blev returneret.
Ryger I med? I sidste nummer af Husrum tog vi fat på et følsomt emne. Rygning på indendørs fællesområder som fx trapper, køkkentrapper, vaskerum, affaldsrum, elevatorer og beboerlokaler.
Af Flemming Brank, Formand for PrivatBos bestyrelse. Artiklen og en orientering til beboerrepræsentanterne fik da
også et par af beboerrepræsentanterne op af stolene. Både
fordi de mente, at der ikke skulle sættes begrænsninger for rygernes udfoldelser på deres ejendom, men nok i særdeleshed fordi, at der blev foreslået generelle regler for alle
ejendomme uden at inddrage beboerrepræsentationerne.
ningslinjer, men i stedet at lade det være op til den enkelte
beboerrepræsentation og ejendommens beboere at diskutere rygning. Hvis du som beboer har et ønske om at få lavet
regler for rygning på jeres ejendom, skal du derfor kontakte din lokale beboerrepræsentant.
Vi beklager, hvis de tidligere artikler har skabt forvirring omkring reglerne på jeres ejendom.
Reaktionerne var tilpas markante til, at Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har besluttet ikke at udpege generelle ret-
Beboerkonkurrence: Flotteste altankasse Har du den flotteste af dem alle? Er du stolt af din altankasse? Vi ved, at mange lejere sætter en ære i at holde en smuk
altankasse, og det vil vi gerne belønne. Send et billede af din eller din nabos altankasse, så deltager I i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til Frederiksberg Centret.
Send billedet til husrum@privatbo.dk eller PrivatBo, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 København V, Mrk. Altankasse. Vi skal have dit billede senest den d. 1. juli 2008. Vinderen bliver offentliggjort i næste nummer af Husrum.
19
ANETTE GÅRDEN • Ansat siden 1982 • Leder af Boliggruppen
MARIANNE JENSEN • Ansat siden 1997 • Ejendomsadministrator for ejendomme i København
CARINA MOOS • Ansat siden 1990 • Ejendomsadministrator for
JEANET ANDERSEN
bl.a. Malthe Bruuns Gård, Lau-
• Ansat siden 1999
ritz Sørensens Gård, Wilkenbo
• Ejendomsadministrator for
og Barfoeds Gård.
bl.a. Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden, Den Sønderjyske By, Tvillingegården og Mønsterbo.
BOLIGGRUPPEN Den daglige administration af ejendommene bliver varetaget af Boliggruppen, som hver dag håndterer de mange henvendelser fra lejerne. Det er Boliggruppen, du kontakter med spørgsmål om ventelisten, fremleje, husleje, fraflytning, bytning og meget mere. Telefontid mandag til onsdag 10-12 og 13-15, torsdag 13-17 og fredag 10-13. Mail privatbo@privatbo.dk 20
ANITA NØRAGER LARSEN • Ansat siden 2005 • Ejendomsadministrator for bl.a. Lindehuset og Nimbusparken,
BIRTHE SNEUM • Ansat siden 2008 • Ejendomsadministrator for Lineagården, Firkløveren og Trekanten
DAVID PARNA • Ansat siden 1993 • Ejendomsadministrator for bl.a. Peter Bangs Hus, Svalegården, Roskildegården, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård.
21
Er en pizzaæske pap? At gå ned med skraldet er ikke så nemt, som det var engang. I dag skal vi sortere vores affald i forhold til, om det er pap, papir, elektronik, farligt affald, storskrald og meget mere. Der er mange forskellige regler at huske for affaldssortering, og for det meste er alle dygtige til at sortere deres affald. På næste side finder du dog fem tilfælde, som mange er i tvivl om, når der skal sorteres affald.
Ting du måske ikke vidste, hvor skal afleveres •
Pistoler og andre våben skal afleveres til politiet.
•
Brugte biler skal afleveres til en registreret autoophugger.
•
Fortroligt materiale kan afleveres diskret på Amagerforbrændingen. Husk at bestille tid.
•
Beton skal afhentes af en transportør, der er godkendt af Teknisk Direktorat.
•
22
Krigsskibe ophugges normalt på Assens værft.
En pizzaæske skal ikke i papcontaineren. Al emballage, der har været i berøring med madvarer såsom pizzaæsker og
mælkekartoner, skal betragtes som almindeligt husholdningsaffald.
En rudekuvert skal i papircontaineren. En tommelfingerre-
gel er, at stort set alt, som kommer ind ad din brevsprække, skal i papirbeholderen og deriblandt også rudekuverter – på trods af ’ruden’.
Drikkevareemballage skal fordeles i beholdere til både hård
plast, metal og glas. Flasken eller dåsen skal altså i forskelli-
ge beholdere afhængig af materialet – med mindre det hører under pant-ordningen.
Glaslåg må godt komme i glascontaineren. Dine glas skal tømmes og rengøres for madrester, men lågene må godt blive på, da de bliver genanvendt sammen med glasset.
Ikke alle store genstande skal til storskrald. En tommelfin-
gerregel er, at storskrald skal kunne løftes af to personer
uden hjælpemidler. Hvis ikke skal genstanden direkte på genbrugspladsen.
23
Telefon og e-mail
PrivatBos Administration Tlf.: 33 11 20 80 Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15. Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.
Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk
• Den Sønderjyske By Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse kl. 7.00-8.00
• Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk
• Peter Bangs Hus, Svalegården
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt
Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk
torsdag kl. 16.00-18.00.
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken
• Roskildegården
Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk
John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.
fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00. Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag kl. 16.00-16.30. Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00 samt onsdag kl. 16.30-17.00