Husrum nr. 15 by PrivatBo

HUSRUM N r. 15 · September 2014

Surrealisterne i Den Sønderjyske By Hemmelighedsfulde malerier og glimt fra fortiden. Mød kunstnerparret Håkan og Bente Nyström.

Orkidéer og sukkulenter Skarpe tips til din grønne boligindretning.

Hverdagens problemknusere Hvem ringer du til, når vandhanen drypper, eller WC’et løber?

15 Nr.

Indhold

LEDER

giv naboskabet en Saltvandsindsprøjtning

en køretur med inspektøren

sig det med orkidéer

surrealisterne i den sønderjyske by

Hverdagens problemknusere

Klummen

DU HAR

HOVEDROLLEN 2

| HUSRUM 15

LEDER aF: FLEMMing bRank, bEStyRELSESFoRManD i FREDERikSbERg boLigFonD

Men hvorfor er vi i Frederiksberg boligfond egentlig så interesserede i emnet nabo-

kære beboer

skab? Den nuværende strategirapport dækker alene perioden fra 2009 og frem til og med

Rigtig god sensommer! jeg håber, at du har

2014.

nydt varmen og solen i de seneste måneder.

DIN EJENDOM ER EN SCENE Lidt forenklet er svaret, at det er min opgave som formand at være med til at

i bebyggelsen Den Sønderjyske by, grillet i

VISIONEN FOR FREDERIKSBERG BOLIGFOND

gården i ejendommen Wilkenbo eller gået

vi skal som udlejer være vores ansvar

den øvrige bestyrelse og administrationen

en tur fra dit hjem til Frederiksberg Have en

bevidst og i tæt kontakt med både ejen-

i privatbo sørge for, at din ejendom er

kølig sommeraften.

dommenes beboerrepræsentationer og

velvedligeholdt, og at du bor i en god og

beboere tænke visionært og fremadrettet

tidssvarende bolig. Men … for der er et

Uanset hvordan du har brugt din tid, el-

for at skabe de bedst mulige boligforhold

men … det er dig og dine naboer, som skal

ler i hvilken af Frederiksberg boligfonds

for vores lejere og for fortsat at kunne leve

fylde rammerne ud.

ejendomme du bor, så håber jeg, at du har

op til vores vision, der lyder: ”Frederiksberg

haft en dejlig sommerferie og går efteråret i

boligfond udvikler gode lejeboliger, påtager

jeg ser det sådan, at din opgang, din vaske-

møde med glæde og en god energi.

sig et socialt ansvar og sikrer en bæredygtig

kælder, gårdens grønne områder og resten

udvikling af fondens ejendomme.” på et

DE ’NYE’ I BESTYRELSEN OG BESTYRELSENS ARBEJDE

af din ejendom er en scene, og din entrédør

bestyrelsesseminar i august blev strategiar-

er scenens fortæppe. Hver gang tæppet går

bejdet skudt i gang, og i fremtidige numre

op, møder du mennesker, som du bor tæt

Hvis du ikke kender mig, så kan jeg for-

af Husrum vil du blive orienteret mere

på. Sammen står i i scenens rampelys, og

tælle, at jeg hedder Flemming brank og

herom.

det er her, fortællingen om jeres fællesskab

Måske har du solbadet i en af de små haver

er ny bestyrelsesformand i Frederiksberg bo-

skabe rammerne for dig og dine naboers boligliv og nærmiljø. jeg skal sammen med

tager form.

ligfond. Det har jeg været siden januar i år,

PROFESSOREN OG DEN 64-ÅRIGE

hvor jeg indtrådte i fondens bestyrelse.

Du har i tidligere numre kunnet læse om,

Det er jer, der låner hinanden en kop suk-

Helt ny i bestyrelsessammenhæng er jeg nu

hvad et godt naboskab er for en størrelse.

ker, når i lige mangler det. Det er jer, der

ikke. jeg har tidligere igennem mange år

og i dette nummer vender vi tilbage til

arrangerer fællesfester i gården, hvor der er

haft sæde i Frederiksberg boligfonds besty-

emnet.

liv og glade dage. og det er jer, der holder

relse. Det var en spændende, udviklende og sjov tid, og jeg er rigtig glad for at være

vi har interviewet professor john andersen

tilbage i arbejdet – og samtidig stolt og

fra Roskilde Universitet, som fortæller om,

beæret over at få lov til at stå i spidsen som

hvordan det gode naboskab opstår, og

formand for bestyrelsen.

hvordan det holdes ved lige i en ejendom. på de næste sider kan du læse professorens

øje med hinandens lejligheder, når nogen er ude at rejse i længere tid ad gangen om sommeren. Sådan får i oplevelser, minder og historier sammen.

HOVEDROLLEN

Mads Reinholdt og jens-Christian poulsen

skarpe råd til, hvordan du giver fællesskab-

blev samtidig med mig også medlemmer af

et en saltvandsindsprøjtning lige netop dér,

naboskab så vigtigt for os i Frederiksberg

bestyrelsen i januar – Mads Reinholdt som

hvor du bor.

boligfond? Fordi det er afgørende for os,

næstformand. og vi tre nye bestyrelsesmed-

jeg spørger så igen: Hvorfor er det gode

at du og dine naboer har det godt, når i

lemmer, som nu ikke er så nye længere, er

vores sidste artikel i dette nummer har

træder ind ad porten, ind i opgangen eller

alle udpeget af kommunalbestyrelsen på

titlen ’oppe på fjerde har vi det godt’, og

ind i jeres lejligheder. Som ejer er det Frede-

Frederiksberg. Sammen med de tre beboer-

den kredser også om temaerne fællesskab,

riksberg boligfond, der sætter scenen, men

valgte og de tre kab-udpegede medlem-

venskab og naboskab. teksten er skrevet

det er dig og dine naboer, der her spiller

mer af bestyrelsen udgør vi det hold, som

af klummeskribent anne Strandgaard, som

hovedrollerne. Det er det, jeg arbejder for,

fortsat arbejder for at udvikle Frederiksberg

beskriver, hvordan hun sprang over en

hver gang jeg træder ind til et bestyrelses-

boligfond og ikke mindst fondens 21

alderskløft på 43 år og blev bedste ven-

møde.

ejendomme. i den forbindelse er en af de

ner med sin 64-årige nabo, Christa. Det er

opgaver, der står ligefor, at forny og videre-

både underholdende og tankevækkende

jeg ønsker dig rigtig god læselyst – og et

udvikle strategien for fondens arbejde.

læsning.

smukt efterår.

FÆLLESSkab: Naboskabet blomstrer i jeres ejendom, hvis I har fælles ritualer og byder nye

beboere velkommen. Professor ved Roskilde Universitet John Andersen fortæller om hyggelige sommerfester, affald, der forsvinder, og den tabubelagte ensomhed. De fleste kan nok nikke genkendende til

Det er viljen til og signalet om fællesskab, der

SKRALD, DER FORSVINDER

følgende situation: Du er på vej ned i gården

spiller en afgørende rolle. at banke på hos sin

når det gode naboskab dyrkes i en ejendom,

med en affaldspose, og på trappen møder du

nye overbo og præsentere sig er en god begyn-

falder antallet af fraflytninger typisk også.

en af dine naboer. i passerer hinanden, hilser

delse. Har du også en blomst med, så skader

Det sker, fordi ”et fravær af naboskab er en

venligt, men inden du er ude ad opgangs-

det heller ikke ifølge john andersen.

af de ting, der gør, at beboere flytter,” siger

døren, tænker du over, hvor godt i egentlig kender hinanden.

RITUALER ER FÆLLESSKAB

john andersen og fortsætter: ”Hvis naboer har noget at være sammen om, får de en

Efter velkomsten indfinder hverdagen sig

positiv identifikation med det sted, de bor.

john andersen, der er professor ved institut

hurtigt, og her er det vigtigt, at jeres relation-

og det medfører også, at de går mere op i

for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på

er i ejendommen holdes ved lige. Det gøres

deres nærmiljø.” Det er med andre ord let at

RUC, fortæller, at der ikke er langt fra et smil

bedst ved hjælp af tilbagevendende fællesar-

se, om naboskabet trives i et område: Skrald

i opgangen til en lidt dybere relation. ”Det

rangementer. ”Det er vigtigt, at i i ejendommen

fjernes hurtigere fra fællesarealerne, og der

gode naboskab starter med en lille hilsen på

udvikler en tradition for at lave ting sam-

er mindre graffiti på væggene de steder,

trappen,” siger han og fortsætter: ”Det kan

men – f.eks. at afholde julefest for børnene,

hvor det går godt.

også tage udgangspunkt i, at man en gang

fastelavnsarrangementer i gården eller en

imellem taler sammen, ordner praktiske ting

hyggelig sommerfest,” siger john andersen og

john andersen beskriver et godt fællesskab

sammen eller får taget nogle beslutninger i

tilføjer: ”arrangementerne kan fungere som en

som en ”positivt opdragende funktion”. Det

fællesskab.”

slags faste ritualer, hvor i har mulighed for at

betyder, at i i ejendommen er sammen om

mødes.”

at ”sætte en ordentlig standard for, hvordan

Det gode naboskab starter i det små. Men

man opfører sig her,” forklarer han.

i kan hurtigt udvikle jeres fællesskab der,

Sociale arrangementer gør, at i holder kontakt-

hvor i bor, hvis i synes, at det trænger til en

en med hinanden ved lige, men giver også

KAMPEN MOD ENSOMHEDEN

saltvandsindsprøjtning.

beboere, der har været væk fra fællesskabet, en

Et mindre synligt problem, som gode rela-

mulighed for at komme tilbage til det. Har du

tioner i en ejendom også kan være med til

VELKOMSTEN

f.eks. været igennem en hektisk periode med

at løse, er ensomhed. ”Man kan sige, at det

En fælles beslutning, der hurtigt styrker

fravær fra fællesskabet, kan en fest i gården

altid er et mål i sig selv, at vi har gode sociale

naboskabet i jeres opgang, er en aftale om

være en uforpligtende lejlighed til at vise, at du

relationer i vores liv,” siger john andersen

systematisk at tage godt imod ny beboere.

igen er ’til stede’.

og tilføjer: ”Ensomhed er et tabu i samfund-

Det er nemlig allerede ved indflytningen, at de gode relationer tager deres begyndelse. ”Den gode modtagelse er vigtig,” forklarer john andersen og uddyber: ”Har i i opgangen en kultur, hvor i gør noget særligt ud af jeres modtagelse, så føler nye beboere sig velkomne. og det kan have en stor betydning senere.”

et, og det er et problem.”

”Har I i opgangen en kultur, hvor I gør noget særligt ud af jeres modtagelse, så føler nye beboere sig velkomne”

Det er naturligvis ikke let at se på sin nabo, om vedkommende er ensom. Men john andersen mener, at man alligevel skal forsøge at være opmærksom på det. ”Det er vigtigt, at vi har øje for andres ensomhed, for den står i modsætning til de gode fællesskaber, vi har i hverdagen der, hvor vi bor,” under-

Det første indtryk varer som bekendt ved,

streger han.

men i behøver ikke at komme med en kurv fyldt med lækkerier for, at modtagelsen bliver

og det kunne måske være en tanke, til

en succes. Langt mindre kan sagtens gøre

næste gang du står og binder knuden på din

det. Det vigtigste er, at nye beboere fornem-

affaldspose for at bære den ned i gården.

mer, at ”her vil vi gerne have noget med

Man ved jo aldrig, om den, man møder på

hinanden at gøre,” siger john andersen.

trappen, har brug for et smil eller en snak for hurtigt at få en bedre dag. 

| HUSRUM 15

GIV NABOSKABET EN

SALTVANDSINDSPRØJTNING aF: SøREn HjoRtDaL

SØG STØTTE TIL FÆLLESARRANGEMENTER Hold grillfester om sommeren eller fastelavnsfester for børnene om vinteren – det ryster folk sammen. Frederiksberg boligfond giver hvert år økonomisk støtte til en række sociale arrangementer på ejendommene, og du kan læse mere om, hvordan i søger støtte til jeres næste fællesarrangement, på www.frederiksbergboligfond.dk.

”De beboerhenvendelser, jeg får, drejer sig om mange forskellige ting. De har dog det tilfælles, at de ikke vedrører den almindelige drift på ejendommene”

EN KØRETUR MED

INSPEKTØREN aF: SøREn HjoRtDaL

| HUSRUM 15

inDbLik: Michael Christensen er på vej ud af sit kontor med et kamera i den ene hånd

og nogle tekniske tegninger i den anden. Husrum følger efter ham for at ﬁ nde ud af, hvordan arbejdsdagen ser ud for Frederiksberg Boligfonds ejendomsinspektør. Ejendomsinspektør Michael Christensens fingre

i januar 2014 avancerede Michael Christensen til stil-

vandrer hurtigt hen over det sorte tastatur, og

lingen som ejendomsinspektør og fik dermed ansvaret

kort efter sender han morgenens fjerde e-mail

for alle Frederiksberg boligfonds ejendomme. ”at jeg

afsted. Den er stilet til en af Frederiksberg bolig-

har været ejendomsmester, inden jeg blev inspektør, har

fonds beboere, der har henvendt sig og spurgt,

bl.a. givet mig en god ballast for den beboerkontakt,

om hun må sætte en ekstra væg op i sin lejlighed.

som jeg har hver dag,” siger han og tilføjer: ”når man

aF: SøREn HjoRtDaL

i flere år har samarbejdet med og serviceret beboere, så ”Min primære opgave er at stå for vedligeholdel-

får man en god føling med deres behov.”

sen af Frederiksberg boligfonds 21 ejendomme og desuden tage mig af beboerhenvendelser,” siger

Michael Christensen finder et lille, sort kamera frem fra

Michael Christensen. Han nipper til sin kaffe og

en skuffe og forlader sit kontor – han skal på en køretur

tilføjer: ”Lige nu har vi f.eks. varmecentraler, der

rundt på Frederiksberg.

bliver bygget om i fire af fondens ejendomme. ombygningerne betyder, at beboerne får en

DE GRÅ TÅRNE

bedre forsyning af varmt vand.”

”De beboerhenvendelser, jeg får, drejer sig om mange forskellige ting. De har dog det tilfælles, at de ikke ved-

Frederiksberg boligfond har flere ejendomsmestre,

rører den almindelige drift på ejendommene, som ejen-

men kun én ejendomsinspektør ansat. ”Fondens

domsmestrene tager sig af,” siger Michael Christensen.

ejendomsmestre har ansvaret for den daglige

Han giver to eksempler på henvendelser, som han har

drift på ejendommene og den daglige kontakt

modtaget for nylig: ”i går formiddags havde jeg kontakt

med beboerne,” forklarer Michael Christensen og

med en gruppe beboere i ejendommen peter bangs Hus

fortsætter: ”Som ejendomsinspektør kommer jeg

– de ønsker sig altaner. Senere på dagen talte jeg med

på banen, når der er tale om lidt større projekter

en beboer i ejendommen Solbjerggård, der spurgte, om

– renoveringer af køkkener og badeværelser mv.”

hun kunne få sit badeværelse moderniseret.”

FRA TØMRER TIL INSPEKTØR

Michael Christensen parkerer sin bil på Wilkensvej, der

Michael Christensen har en baggrund som tømrer

er en sidegade til Dalgas boulevard. Han er ankom-

og har været sjakformand på flere byggerier, si-

met ved Lauritz Sørensens gård for at se på en række

den han var i midten af 20’erne. i 2009 begyndte

elevatortårne, der bliver malet med brandmaling. Der er

han at arbejde som ejendomsmester, og i 2011

stillet stilladser op i ejendommens gård, hvor malerne

blev han mester for 400 beboere i ejendom-

går og arbejder. Den nye maling er grå og beskytter

mene Firkløveren, trekanten og Lineagården på

elevatorernes metalkonstruktion, hvis der skulle udbryde

Frederiksberg.

brand. >>

PROFESSIONEL KOMMUNIKATION

Michael Christensen siger, at han er med ved

i 2012 startede Michael Christensen på en videre-

besøget ”for at lære bygningen bedre at kende

gående lederuddannelse på københavns Erhvervs-

og samtidig hilse på”. Den første, der hilser på

akademi. Han satte sig tilbage på skolebænken for

ham, er dog ikke Dorthe petersen, men hendes

at supplere sin praktiske ledererfaring med teori

nysgerrige hund, pluto. ”Det er en cirkushund,”

om strategi, ledelse, psykologi og kommunikation.

siger Michael Christensen med et smil, da Dorthe petersen hjælper pluto ind i stuen, og hunden

Den professionelle tilgang til kommunikation er

nærmest danser afsted på sine bagben.

bl.a. vigtig, når han skal fortælle en beboer, at noget ikke kan lade sig gøre. ”Det er også en del af

”Det er faktisk ret utroligt, hvor stor en glæde et

mit job at fortælle beboere, når noget ikke er mu-

nyt køkken skaber hos den enkelte beboer,” siger

ligt. i sidste uge henvendte en beboer sig til mig

Michael Christensen, inden han henvender sig til

med et ønske om at rive en bærende væg ned i sin

Dorthe, der er kommet tilbage fra stuen: ”Hvilke

lejlighed. Det sagde jeg nej til,” siger Michael Chris-

tanker har du gjort dig om dit nye køkken?”

tensen og tilføjer: ”jeg skal af og til også forklare en beboer, der er fraflyttet sin lejlighed, hvorfor en

”jeg har bl.a. tænkt på, om der kan blive plads til

håndværkerregning ser ud, som den gør.”

en vaskemaskine,” svarer hun. Michael Christensen og ejendomsmester bo vinding begynder at

TIMINGEN ER VIGTIG

drøfte, om det er muligt, mens Finn asbirk måler

Michael Christensen fokuserer på timingen, når

køkkenet op.

han skal give et afslag eller forklare noget teknisk. ”når jeg taler med en beboer, så tænker jeg tit på,

TILBAGE I STOLEN

hvornår jeg skal lytte, hvornår jeg skal være tålmo-

besøget hos Dorthe petersen varer ca. 20 minut-

dig, og hvornår jeg skal forklare og uddybe,” siger

ter, og så er Michael Christensen på farten igen.

han og fortsætter: ”Det er min opgave at få bebo-

Hans næste stop er i bebyggelsen Den Sønder-

eren til at se en sag fra flere sider, når jeg skal give

jyske by, hvor han skal se på beplantningen i

en besked, der umiddelbart kan virke negativ.”

bebyggelsens gårde, inden han vender tilbage til kontoret.

CIRKUSHUNDEN Michael Christensen er kørt videre og parkerer nu

Da Michael Christensen senere på formiddagen

ved ejendommen Sønderjyllandsgården, som ligger

igen sætter sig i sin blå kontorstol ved sit skrive-

tæt ved kb Hallen Station. Her mødes han med

bord, konstaterer han: ”Det er ikke mange dage,

ejendomsmester bo vinding og køkkenmontør

der ligner hinanden, og de henvendelser, jeg

Finn asbirk. De tre mænd skal besøge beboeren

får, rummer altid deres egne udfordringer.” kort

Dorthe petersen, der ønsker sig et nyt køkken.

efter vandrer hans fingre igen hen over det sorte tastatur. 

“Det er ikke mange dage, der ligner hinanden, og de henvendelser, jeg får, rummer altid deres egne udfordringer.”

| HUSRUM 15

VEDLIGEHOLD, BYGGESAGER OG SÆRLIGE HENVENDELSER Michael Christensen sørger for, at Frederiksberg boligfonds 21 ejendomme er godt vedligeholdt. Han leder medarbejderne på fondens ejendomskontorer, står for lejlighedsrenoveringer og fører tilsyn med mindre byggesager. Han står også for den daglige kontakt med ejendommenes beboerrepræsentationer. når beboere henvender sig til Michael Christensen, er det typisk, fordi de ønsker sig et nyt køkken eller har andre ønsker til deres lejlighed. Michael Christensen tager sammen med ejendomskontorerne hånd om denne type opgaver. Kontaktinformationer: ejendomsinspektør Michael Christensen, telefon: 33 11 20 80, e-mail: michael.christensen@privatbo.dk.

INDRETNING: Du

skal aldrig købe blomster i supermarkedet – Jeanett Christensen er professionel blomsterdesigner, og hun fortæller her, hvilke planter der kan gøre en stor forskel i dit hjem.

SIG DET MED

ORKIDÉER

| HUSRUM 15

INSPIRATION

aF: annE StRanDgaaRD

Hvilke plante- og blomstertyper er de mest populære lige nu?

”Husker du at vande dine blomster? Hvor skal

inden for blomsterverdenen ser vi to tendenser: Den

på toilettet?” når du får vejledning af en fagmand,

første er den romantiske, naturlige blomstertrend

sparer du penge, fordi du køber blomster, der

med f.eks. geranium og krydderurter i rustikke ler-

matcher dig og dit liv. vælger du i stedet at købe en

krukker – den anden tendens er den mere stringente

tilfældig plante i et supermarked, kommer du ofte

og ’rene’ stil, som jeg selv er repræsentant for.

til at placere eller vande den forkert, og så visner

indretter du din lejlighed efter den ’rene’ stil, bruger

den hurtigt. blomster fra supermarkedet lever også

du f.eks. typisk grønne sukkulenter i glaskrukker.

generelt i kortere tid end blomster, der er købt hos

Det skal være helt enkelt.

blomsterhandleren.

Hvorfor er det godt at have planter i sit hjem?

Planter er altså ikke bare planter?

planter skaber først og fremmest en følelse af liv i

ge, om en bøf ikke bare er en bøf. Der er stor forskel

din bolig. Men planter og blomster er også en kilde

på kvaliteten – kigger du f.eks. på de billige orkidéer,

til mere energi – de påvirker os og skaber glæde, når

som sælges i supermarkederne, så kan du se, at de

vi ser på dem. En god sidegevinst er også, at planter

har fået en masse kunstig belysning. Det betyder, at

renser luften og skaber et godt indeklima. Det er især

de skyder i vejret, bliver presset i deres udvikling og

vigtigt, hvis du har meget elektronik derhjemme.

ender med at få en ranglet stilk og tynde blomster-

planterne stå? Der, hvor solen brager ned, eller ude

jeg plejer at sige, at det er det samme som at spør-

blade. Hos blomsterhandleren har kvalitetsorkidéerne

Hvordan kommer man godt i gang med at indrette sin lejlighed med blomster? Du skal starte med at tale med en fagmand. En faglært blomsterhandler kan finde de helt rigtige planter til netop dig ved at spørge ind til dine vaner og behov:

haft optimale vækstbetingelser og har fået tid til at udvikle sig ordentligt. De kan holde sig i over tre måneder og kommer flot igen senere.

>> BLOMSTERDESIGNEREN jeanett Christensen ejer Estilo blomsterdesign og har værksted på islands brygge. jeanett designer alt fra almindelige blomsterbuketter til bryllups- og butiksudsmykninger. Hendes erhvervskunder tæller bl.a. designhotellet Stay og Marriott Hotel samt flere fest- og eventbureauer. jeanett har tidligere ejet blomsterforretninger i Málaga i Spanien og i vanløse, og hun leverer i dag fortsat planter og buketter til privatkunder. Læs mere på www.estiloblomster.dk.

”Planter skaber først og fremmest en følelse af liv i din bolig. Men planter og blomster er også en kilde til mere energi – de påvirker os og skaber glæde, når vi ser på dem.”

| HUSRUM 15

INSPIRATION Hvilke planter skal man købe, hvis man er typen, der glemmer at vande? Så skal du satse på sukkulenter. En sukkulent er ikke en kaktus, men det er tæt på. Sukkulenter skal kun vandes hver 14. dag og kan både stå i en lidt mørk krog og i direkte sollys. Der findes efterhånden et stort udvalg af dem her i Danmark, fordi de er blevet meget populære. i dag må en plante heldigvis godt se ’anderledes’ ud og f.eks. have et lidt skulpturelt udtryk – og det har sukkulenter.

Hvilken blomst passer godt ind i en lejlighed, der er enkelt indrettet? Det gør orkidéer. De er blevet mainstream. orkidéer er det, man kalder dronningeblomster. og en kvalitetsorkidé bør altid kunne gøre sig fortjent til en plads i dit hjem. orkidéer går aldrig af mode.

Hvis man vil købe en buket blomster til sit spisebord, hvad skal man så gå efter? jeg ville købe en buket, som kun består af én type blomster i én farve – f.eks. en buket liljer eller pæoner. når du kun bruger én type blomster i din buket, så står buketten flottere i al sin enkelhed med et rent udtryk.

Hvordan vedligeholder man sine indendørsplanter? Du skal huske at gøde dem og helst bruge en gødning, som er specifikt beregnet til den type planter, du har. til sukkulenter kan jeg anbefale kaktusnæring, som indeholder netop de næringsstoffer, sukkulenter har brug for. orkidégødning indeholder helt andre næringsstoffer, som holder dronningeblomster smukke. planter skal i øvrigt gødes mere i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. om vinteren skal de hellere gødes én gang for lidt end én gang for meget.

Hvad er den sjoveste dekorationsopgave, du har haft? En af mine mere ekstravagante opgaver er, at jeg regelmæssigt tager til københavns Lufthavn for at dekorere en russisk privatjet med blomster – det er en sjov og speciel opgave. 

HVOR SKAL PLANTEN STÅ? Det er ifølge jeanett det vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du går ned i din lokale blomsterbutik. Hvis du siger ”den skal stå i vindueskarmen, hvor den får sol hele dagen”, så ved din blomstermand, hvilken plante der er den helt rigtige for dig.

SKAB LANDSKABER Skab et skulpturelt landskab med dine planter: Saml planter af forskellig art og størrelse i en gruppe på en skænk eller i en vindueskarm. Det giver et spændende udtryk.

SURREALISTERNE I DEN SØNDERJYSKE BY aF: SøREn HjoRtDaL

bEboERpoRtRÆt: Der er hemmeligheder gemt i Håkan Nyströms surrealistiske

malerier, og Bente Olesen Nyströms drømmende børnebilledbøger er fyldt med så mange detaljer, at man kan blive væk i dem. Kunstnerparret har boet i bebyggelsen Den Sønderjyske By i 38 år, og historien om deres indﬂ ytning i 1976 starter med et oliemaleri, der skulle udstilles. på Håkan nyströms 28-års fødselsdag den 21.

VED SKITSEBORDET

marts 1976 kører han mod bebyggelsen Den

ved siden af en bog af den amerikanske digter

Sønderjyske by på Frederiksberg sammen med

t.S. Eliot sidder Håkan og arbejder ved sit skitse-

sin svigerfar, preben.

bord. Han tegner på et kraftigt stykke papir. ”Det er sådan, man tegner …” siger han lavt,

Håkan synes, at turen er lang, selvom de to

imens han sætter endnu en hurtig streg på arket.

mænd kun kører en lille håndfuld kilometer.

”… og det er faktisk sådan, at kunst ofte fødes

Det er en grå dag, men der er spænding i luften.

ud af anden kunst,” tilføjer han på et dansk, der

Hjemme i Håkans lejlighed tæt ved Sankt jørgens

har et tydeligt islæt af svensk.

Sø sidder hans kone, bente, hendes mor og Håkans forældre og venter. alle fire ser med

i Håkan og bente olesen nyströms hjem på

jævne mellemrum nervøst på deres ure.

Henning Matzens vej i Den Sønderjyske by bliver der skabt store og dybe surrealistiske malerier.

| HUSRUM 15

”Det er nu,” siger preben. Han har parkeret bilen

Håkan er i dag 66 år gammel, og for hans ved-

på Henning Matzens vej midt i Den Sønder-

kommende starter maleprocessen ved bordet i

jyske by. klokken er et par minutter i 10. Håkan

lejlighedens atelier lige dér, hvor hans hånd lader

svarer ”ja, det er nu” og stiger ud. Han tjekker

blyanten møde papiret. Håkan er professionel

husnummeret en ekstra gang og ringer så på i

kunstmaler. Det har han været siden 1980’erne,

stueetagen. kort efter åbner en velklædt herre

og han har udstillet på Charlottenborg, i udstil-

døren – han er advokat, og han tager Håkan i

lingsbygningen Den Frie ved østerport Station og

øjesyn og siger så: ”kom indenfor.”

på adskillige gallerier i indog udland. >>

>> 15

HÅKANS GÅDER

PANT

”Et maleri er altid en gåde, og det er det også for mig,”

advokaten, der åbner døren for Håkan, arbejder i 1976 for et

forklarer Håkan, imens han betragter sin skitse. ”Det er klart,

advokatkontor, der fører en sag for Christiania ved Højeste-

at jeg ved mange ting om mine egne surrealistiske malerier,

ret. Håkan følger efter ham ind i lejligheden og begynder at

men dybest set ved jeg det måske ikke alligevel. Malerier er

kigge sig omkring: Lejligheden består af et stort erhvervslo-

gådefulde,” siger han eftertænksomt.

kale og flere beboelsesrum inde bagved.

Da skitsen er færdig, går Håkan over til sit staffeli, hvor hans

imens Håkan ser sig omkring, ankommer der flere gæster,

tuber med oliemaling og et hav af pensler står klar. ”at se på

som også begynder at studere rummene indgående. advo-

et maleri er som at lytte til musik. når du hører musik, så tæn-

katen og hans hustru holder åbent hus i dag. De er ved at

ker du ikke over, hvad hver enkelt tone betyder – nej, du hører

flytte, og det er i de næste timer, det afgøres, hvem de skal

musikken og bliver påvirket,” siger han og sætter en jazzplade

afstå erhvervsdelen og resten af lejligheden til. Håkan er pres-

på. Det er Miles Davis’ ’in Concert’ fra 1964.

set, fordi han og bente skal være ude af deres hjem, inden måneden er omme. Ejendommen, de bor i, skal rives ned.

LAMPEN, DER KNIRKEDE i den første af to stuer, der støder op til Håkans atelier, sidder

En kvinde bliver opmærksom på Håkan og siger pludselig:

bente ved sit arbejdsbord. Med venstre hånd holder hun om

”Har han penge?” Hun peger på Håkan, og en anden mand

en arkitektlampe, der har et indbygget forstørrelsesglas. Hun

blander sig omgående. ”Det har jeg, det har jeg,” siger han.

er dybt koncentreret og maler med blå vandfarve på et stykke

kvinden svarer hurtigt: ”Så kan vi to jo byde hinanden op!”

hvidt papir. Lampen giver sig en smule og knirker, og bente siger: ”jeg hører ikke længere, at den knirker, når jeg maler.

Håkan har ingen penge med, men den velklædte advokat

Lyden, den er så velkendt.”

kigger på ham og spørger roligt, om han er interesseret i lokalerne. Håkan svarer, at det er han, og advokaten vender

bente har arbejdet ved bordet i stuen i utallige timer de sidste

sig om mod den højtråbende kvinde og manden: ”tror i to

mange år. Det er her, hun bl.a. har skabt den anmelderroste

virkelig, at jeg kan stå her og lade jer byde hinanden op, så

billedbog for børn ’En tur med hunden’.

tage jeres penge og dernæst møde i Højesteret i morgen med god samvittighed for at være med til at føre sagen for

”jeg ved, at børn forstår verden langt mere intuitivt end

Christiania?” Sådan husker Håkan den bidende replik. En

voksne,” siger hun og kigger op fra sit arbejde. ”børn kigger

meget retskaffen mand kan ikke opføre sig som en kapitalist

ofte på mine malerier og siger: ’Åhhh, se dér, der er sådan

den ene dag for så at stå den næste og hykle i Højesteret,

en … og se dér, der er sådan en!’” bentes billedbøger er

hvor han skal forsvare fristaden.

fyldt med farverige detaljer, som børn og barnlige sjæle kan fortabe sig i. når man bladrer i bøgerne, møder man sære

kort efter henter Håkan og hans svigerfar, så hurtigt de

syner: verdener, hvor væsner, maskiner, stumper af drømme,

kan, et af Håkans malerier. Maleriet skal snart udstilles, men

små, hvide hunde, rummænd og eventyr er sat sammen på

denne nat står det i Den Sønderjyske by som pant for det

forunderlig vis.

erhvervslokale, som Håkan og bente senere omdanner til atelieret, hvor Håkan arbejder i dag.

VI LUKKER OS INDE bente arbejder på opfølgeren til ’En tur med hunden’, der i

TÅRNET

politiken i 2011 blev beskrevet med ordene: ”andre lande har

Mange år efter at ægteparret overtog erhvervslokalet og

bjerge og udsigter. vi har bente olesen nyström.”

lejligheden – hen imod slutningen af 1980’erne – har bente allerede en stor kunstnerisk produktion bag sig.

bente siger: ”når Håkan og jeg maler, så lukker vi os inde i os

Hun er uddannet fra kunsthåndværkerskolen i københavn.

selv. vi kan se indad i meget lang tid ad gangen.” Hun kig-

Hun er surrealistisk maler og professionel illustrator. Men

ger i retning af atelieret, hvor Miles Davis’ trompet svagt kan

hun ved på dette tidspunkt ikke, at hun senere også kommer

høres, og fortsætter: ”Det er også sådan, at vi kun sjældent

til at udgive sine egne børnebøger. Det ændrer sig dog, da

hjælper hinanden, når vi arbejder. vi er simpelthen nødt til

hun en dag sidst i 1987 har en udstilling i galerie gerly, som

at give hinanden lov til at kæmpe sig gennem malerierne …

dengang lå ved vandkunsten i københavn. >>

alene.”

| HUSRUM 15

>> “Når Håkan og jeg maler, så lukker vi os inde i os selv. Vi kan se indad i meget lang tid ad gangen.”

”Et af de malerier, jeg udstillede på galerie gerly, forestiller et

Han lader spørgsmålet hænge i luften og skifter Lp’en på pla-

tårn med en åben dør,” siger bente, imens hun stadig sidder

despilleren. Miles Davis erstattes af Dizzy gillespie og Charlie

lænet ind over sit arbejdsbord. ”Døren i tårnet er malet sådan,

parkers ’jazz at Massey Hall’ fra 1953.

at den åbner ind til et sted – en verden – hvor der kommer lys ud fra, og hvor man kan se et hus og et meget specielt træ,”

STILHEDENS BY

forklarer hun og tænker tilbage.

bente holder pause. Hun kigger ud ad vinduet, hvor høje roser blomstrer i ejendommens gård. ”Den Sønderjyske by er

GÅSEHUD

som en lille by, der har lukket sig inde i sig selv. Her møder vi

Maleriet af tårnet vækker en særlig interesse hos en 9-årig

altid mennesker, vi kender ved navn, når vi f.eks. går ud for

pige, der besøger galerie gerly med sin skoleklasse. pigen

at handle ind,” siger hun om bebyggelsen, der har flere store

siger ikke noget under besøget, men dagen efter ringer pigens

gårde, buede veje og mange små, grønne haver.

lærerinde til bente. En af grundene til, at bente og Håkan er blevet boende så Den 9-årige pige har haft en drøm, som hun har fortalt om i

længe i Den Sønderjyske by, er roen på Henning Matzens vej.

skolen. Lærerinden siger i røret: ”Hun drømte om dit maleri.

”Man har brug for ro for at kunne koncentrere sig,” siger

Hun drømte, at hun ikke kunne finde døren i tårnet og derfor

bente og tilføjer: ”Den Sønderjyske by er et fantastisk sted

ikke kunne komme indenfor. Hun gik rundt og rundt om

med megen stilhed, selvom vi kun er et stenkast væk fra resten

tårnet, men døren var der ikke, så hun kunne ikke komme ind

af Frederiksberg.”

til træet og huset.”

LYNGLIMTET telefonopkaldet står lysende klart i bentes hukommelse. ”jeg

Håkan sidder igen ved sit skitsebord. Han tænker tilbage på en

syntes, at det var så uhyggeligt, fordi jeg opfattede pigens

bestemt dag for mange år siden. Han kan ikke huske den ek-

ønske om at komme ind i tårnet som et symbol på at ville ind i

sakte dato, men han husker scenen tydeligt: Han er 14 år gam-

fantasiens verden,” siger bente og fortsætter: ”indenfor, hvor

mel, er klædt i skjorte og slips og sidder i et kedeligt, næsten

træet og huset er, er et positivt sted, som alle skal kunne finde

ligegyldigt klasseværelse. Han bladrer i en bog om svensk lit-

ind til. og barnet var så lille, men porten ind var væk. Det var

teraturhistorie, og ved siden af et digt fra 1930’erne ser han et

uhyggeligt.”

foto af maleriet ’Deus ex machina’. Det er den kendte svenske surrealist Erik olsons værk fra 1937. Det forestiller en mystisk

opkaldet fra lærerinden giver bente idéen til at skabe billed-

figur, en indrammet kunstner og flere knusende tandhjul.

bøger for børn, der kan åbne for fantasiens porte. bente tager kontakt til gyldendals Forlag, der hurtigt viser interesse for

Håkan studerer olsons maleri, og pludselig åbner der sig en ny

idéen. og når bente i dag genfortæller historien om pigen og

virkelighed for ham – som når et lyn oplyser et dunkelt lokale

tårnet, giver den hende stadig gåsehud.

og gør alle rummets detaljer synlige i ét intenst, gult glimt. En uudslettelig tanke brænder sig fast. ”jeg forstod på et øjeblik,

MYSTIKKENS BY

at kunst er andet og mere end det, man ser, når man betragter

jazzen kører afsted i atelieret, hvor Håkan arbejder på maleriet

et maleri,” siger Håkan og uddyber: ”Der er mere til stede på

’the Crack iii’. Hans seneste værker er en del af en serie, som

lærredet end farver, motiver og penselstrøg. Helheden er større

han kalder ’City of the Mysteries’. kunstkendere beskriver

end summen af delene. Det var dét, jeg med ét indså den dag

serien som hemmelighedsfuld. Der er noget skjult i værkerne,

i klasseværelset.”

som alle på hver sin måde forestiller en moderne, men mennesketom storby.

Håkan slår håndfladen hårdt ned i skitsebordet. ”Der var den!” konstaterer han med et smil om oplevelsen, der lagde kimen til

”Hvad er det, der gør, at man kan blive ved med at betragte

hans karriere som kunstmaler og førte til, at han i 1976 kunne

et portræt, som er udført for flere århundreder siden af f.eks.

stille et af sine malerier som pant hos advokaten på Henning

Rembrandt?” spørger Håkan og fortsætter: ”portrættet fore-

Matzens vej.

stiller jo ikke en person, man kender. Men alligevel kan man blive ved med at betragte det – igen og igen. Hvorfor er det

”Det er enhver kunstmalers drøm bare at lave ét maleri i sit

sådan?”

liv, som brænder sig fast, når det beskues,” siger Håkan og tilføjer: ”kunst er kunst, fordi det ikke dør.” 

| HUSRUM 15

“Det er enhver kunstmalers drøm bare at lave ét maleri i sit liv, som brænder sig fast, når det beskues”

HVERDAGENS

PROBLEMKNUSERE aF: SøREn HjoRtDaL

SERIE: EJENDOMSKONTORERNES ARBEJDE

| HUSRUM 15

Hvem skal du kontakte, hvis dit toilet løber, din vandhane drypper, eller affaldsskakten i din opgang er stoppet? Svaret er enkelt: ejendomsmesteren på dit ejendomskontor. SERviCE:

Frederiksberg boligfond hedder de ledende

Står du altid for kontakten til de håndværkere, I bruger?

medarbejdere på ejendomskontorerne i

ja, det er mig, der står for kontakten. Men

I skifter ikke automatisk alle elpærer i fællesområderne. Hvorfor ikke?

dag ejendomsmestre. De mestrer nemlig

jeg sørger også for, at beboerne får hånd-

jeg synes, det er vigtigt, at vi bruger vores tid

den svære kunst at ordne driftsforstyrrelser

værkernes telefonnumre, hvis de har lyst – så

på andet arbejde end at jagte defekte pærer

på ejendommene, servicere beboerne og

kan de selv ringe og aftale en tid, der passer

på ejendommen. Derfor har vi ingen faste

samtidig samarbejde med mange forskellige

bedst muligt ind i deres dag.

dage, hvor alle pærerne bliver efterset. Men

i gamle dage blev de kaldt viceværter, men i

håndværkere.

vi skifter dem, når vi støder på nogle, som ikke virker. opdager en beboer en sprunget

john Hansen har været mester i Roskilde-

Hvorfor stopper ejendommens affaldsskakter?

gården i over 16 år. Han fortæller her, hvor-

Det sker typisk, hvis der bliver smidt andet

give os besked om, hvor den er. Det eneste,

dan han og gårdmanden Uwe johansson

end lukkede affaldsposer med køkkenaffald

beboeren skal gøre, er at skrive en kort

griber de udfordringer an, som ejendom-

i skakterne. pizzabakker, pap eller flasker

e-mail til mig. Så bliver pæren for det meste

mens beboere oplever i deres hverdag.

stopper skakterne, og jeg har engang endda

skiftet inden for nogle timer.

Hvilke problemer hjælper I beboerne med?

pære, må vedkommende meget gerne

skullet fjerne et kosteskaft og nogle dyner fra skakt, bruger vi en lang stang til at skubbe

Hvordan oplever du samarbejdet med beboerne?

beboerne henvender sig typisk til os om

det op eller ned med for at få det ud igen.

Samarbejdet er generelt meget positivt og

toiletter, der løber, affaldsskakter, der er stop-

Det lykkes som regel, selvom det godt kan

frugtbart. Mange beboere har igennem

pede, eller røgalarmer, der er gået i gang,

tage lang tid.

årene givet udtryk for, at de er meget glade

en skakt. Hvis noget affald kiler sig fast i en

og som beboerne har svært ved at sætte op igen, efter at de har taget dem ned.

Hvordan kontakter beboerne ejendomskontoret?

for vores korte responstid – altså tiden, fra

Hvordan opstår vandskader typisk i lejlighederne?

en henvendelse kommer ind, til problemet er løst. 

De opstår f.eks., hvis en beboer har sluttet en bordopvaskemaskine til sin vandhane med en

Efterhånden gør de det meget pr. e-mail, for

koblingsslange. Det giver vi aldrig tilladelse

som jeg siger til dem: ”Skriv mig en e-mail.

til, fordi studsen, som sættes på vandhanen,

Så er i ikke afhængige af ejendomskontorets

kan springe af – vandhanen er nemlig ikke

kontortider.” jeg kigger altid min indbakke

godkendt til det tryk, som opvaskemaskinen

EJENDOMSKONTORET HJÆLPER GERNE

igennem tidligt om morgenen, og hvis der

skaber.

Frederiksberg boligfonds ejendomsmestre og deres gårdmænd står for

ligger akutte beskeder i den, så tager jeg mig

kontorets brevsprække eller ringe i kontortid-

Hvis en beboer kommer hjem til en vandskade, hvad skal vedkommende så gøre?

en. En e-mail er det nemmeste.

Så skal beboeren straks kontakte os og sam-

af dem med det samme. beboerne kontakter os også ved at smide sedler ind ad ejendoms-

Hvordan ordner I et toilet, der løber?

renholdelsen på ejendommene, indog udflytninger, mindre reparationer og mange andre praktiske opgaver.

tidig forsøge at begrænse skaden, så godt

Hvis du har brug for at tale med din

det er muligt. Sker skaden uden for vores

ejendomsmester, kan du kontakte ham

normale arbejdstid, skal beboeren bruge

i hans kontortid eller altid skrive en

jeg kommer stort set altid op og kigger hos

nødtelefonnummeret, som står på et opslag

e-mail. Ejendomskontorernes åbnings-

beboeren, uanset hvad en henvendelse drejer

i opgangen. Er vi til stede på ejendommen,

tider og kontaktinformationer finder

sig om. jeg bliver ofte nødt til at se på sagen,

smider vi alt, vi har i hænderne, og kommer

du på www.privatbo.dk under fanen

før jeg kan tage stilling til, hvad der skal ske.

løbende med det samme. Efterfølgende skal

”Ejendomme” og så ”Frederiksberg

Hvis det er et toilet, der løber, skiller vi det ty-

beboeren huske at melde evt. skader på sit

boligfond”.

pisk ad, renser det for kalk og prøver at løse

indbo til sit forsikringsselskab.

problemet. Lykkes det ikke, tager jeg kontakt til en vvS’er.

OPPE PÅ FJERDE

HAR VI DET GODT

| HUSRUM 15

KLUMME

aF: annE StRanDgaaRD

En aldersforskel på 43 år forhindrede ikke klummeskribent Anne Strandgaard og hendes nabo, Christa Engelhardt, i at udvikle et helt specielt forhold.

nabo-vEnSkab:

vi har begge to svært ved at huske, præcis

ÆRESGÆSTEN

nyder jeg desuden lyden af spanske gloser

hvornår vores venskab tog sin begyndelse.

Det bedste ved min nye ven var dog de lange

fra naboaltanen, når Christa taler i telefon

Men Christa Engelhardt og jeg har været na-

samtaler, som vi altid endte med at have,

med sin bror.

boer i næsten 14 år. jeg flyttede ind på fjerde

når computeren eller symaskinen var tændt.

sal over for Christa i december i år 2000, og

Christa fortalte om sin familie med børn

vi har også vores faste traditioner: Hvert

i de første par måneder hilste vi nok kun på

og børnebørn, opvæksten i det sydligste

forår tager vi på udflugt til et plantecen-

hinanden på trappen og udvekslede alminde-

af Sydamerika, sin uddannelse til ingeniør

ter uden for byen og køber petuniaer og

lige høfligheder.

i buenos aires og de mange år, hun boede

pelargonier til vores altankasser og spiser en

i Luxembourg, hvor hendes danske mand

velfortjent frokost bagefter. på varme som-

jeg var lige fyldt 21 år, og Christa var 64 år

arbejdede. jeg fortalte om mit knap så ekso-

meraftener spadserer vi ned til vores lokale

gammel. på grund af den store aldersforskel

tiske ungdomsliv i københavn med veninder,

paradis-isbutik og får to kugler i en vaffel, og

tænkte vi ikke umiddelbart på, at vi kunne

kærester og familie.

om vinteren plejer vi hinandens forkølelser

have meget tilfælles. jeg tænkte: ”Hun er en sød dame, og hun har lidt accent – er den mon svensk?” Christa har senere fortalt mig, at hun var lidt nervøs over, at der flyttede et 21-årigt pigebarn ind i lejligheden ved siden af. ”vil jeg mon få min nattesøvn fra nu af?” havde hun tænkt.

PATAGONIEN OG SUKKERKOPPEN

med hjemmelavet suppe.

”Det bedste ved min nye ven var dog de lange samtaler, som vi altid endte med at have”

i løbet af det første år jeg boede i min nye

AFTÆGTSBOLIGEN Hvad er det værste ved at have et så tæt forhold til sin nabo, som jeg har? Det er tanken om, at hun en dag ikke bor ved siden af mig længere. jeg tror, at Christa har det på samme måde. ”Hvis du flytter, så flytter jeg også,” har hun udbrudt op til flere gange. jeg har til gengæld sagt, at når jeg

lejlighed, fandt jeg ud af, at Christa langtfra

Med tiden blev vi tættere, og venskabet ud-

køber et hus, bliver det nødt til at have et

var svensker. Hun var fra det fjerne patago-

viklede sig. i en del år har jeg f.eks. hanket

stort ekstraværelse, som skal være Christas

nien i argentina. og Christa fandt ud af, at

op i min dyne og gået de 15 skridt ind til

aftægtsbolig. Men lige nu er vi her. ved siden

jeg ikke holdt hende vågen med larm og

Christas gæsteværelse for at sove der, når

af hinanden oppe på fjerde. og her tager vi

halløj hver nat.

min egen lejlighed har været fuldt belagt

ikke sorgerne på forskud. 

med overnattende gæster. Christa var vi fandt også sammen ud af, at vi havde

også med som æresgæst ved min 30-års

brug for hinanden: først til at låne en kop

fødselsdagsfest hjemme på mine forældres

sukker eller et æg, når vi manglede det i

gård på Sydfyn – her blev hun endda nævnt

madlavningen. Senere fortalte Christa mig,

i talerne.

at hun gerne ville lære at bruge en computer. ”vil du mon undervise mig?” spurgte hun

JEG VINDUESKIGGER

en dag i opgangen. og sådan gik det til, at

i dag er Christa en integreret del af min

Christa blev ferm til at e-maile med familien i

hverdag. når jeg står på min altan om

buenos aires og bestille rejser på nettet. For

aftenen, titter jeg, som en anden vindues-

mig var det til gengæld et held, at Christa

kigger, altid ind til hende for at sikre mig,

havde en symaskine, og at hun kunne lægge

at hun sidder i sin grønne sofa og har det

mine cowboybukser op og sy min kjole, når

godt. går jeg i mit køkken og laver mad på

jeg var kommet til at rive hul i den.

en sommerdag, hvor altandøren står åben,

Husrum er et magasin til Frederiksberg boligfonds lejere og interessenter. Frederiksberg boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode, tidssvarende lejeboliger og råder over 2.500 lejligheder, som administreres af privatbo. privatbo varetager også byggesager og informationsopgaver for fonden.

Frederiksberg boligfond c/o privatbo Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 københavn v privatbo@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Redaktør Søren Hjortdal

HAR DU EN GOD HISTORIE TIL HUSRUM?

kontakt soeren.hjortdal@privatbo.dk oplag 3.000 stk. ING KN

NOR DI

MILJØMÆR SK

006

541 Tryksag

| HUSRUM 15

Har du kendskab til en historie, som du synes, vi skal fortælle i Husrum, så send en e-mail til: soeren.hjortdal @privatbo.dk

Nr.