Page 1

Nr. 1 • marts 2007 •

Husrum TEMA Husrum sætter i første

nummer fokus på boligforbedringer. Se den moderne tagbolig, der engang var tørreloft, eller læs om hvordan man løfter et helt bykvarter.

4 En sømand vender hjem

18 Forår i luften

Niels Peter Petersen fra ejendommen Wilkenbo kan næste år fejre 65 års jubilæum som beboer i samme lejlighed.

Foråret er over os, og ejendomsmestrene er ved at gøre klar til sommeren.

20 Ventelisten Hvert år kommer der nye lejere i 350 af Frederiksberg Boligfonds lejligheder. Vi ser nærmere på reglerne for ventelisten.


10 Indhold Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Sømand med 65 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

12

Godt repræsenterede beboere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Varmeregnskaber i den kolde tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TEMA Boligforbedringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 At spise ude – hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 At løfte et helt kvarter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 At bygge opad med benene plantet på jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 At bo på toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Husrum – et nyt blad med plads til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

18

Foråret er på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Bredbånd langt ud i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 Lidt om ventelisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 Året der gak i Den Sønderjyske By. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Hvem kan jeg spørge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.

Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 tv 1603 København V husrum@privatbo.dk www.privatbo.dk

Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Mikkel Toft-Olsen Redaktion: Ella Elbæk Sørensen, Bo Blaaberg, Hanne Nørgaard

Grafisk design produktion og prepress Boje & Mobeck as

Fotografer Klaus Sletting og Bjarne Vang

Oplag 3000 stk.

Skrifttype Fedra Serif


Grib ordet

Nyt blad fra … hvem? For snart 3 måneder siden blev jeg inviteret til at deltage i en workshop for Frederiksberg Boligfonds nye blad ”Husrum”. Min første tanke var: Frederiksberg Boligfond, hvad er det nu lige, de står for?

Af Randi Eliasson – beboer i Lineagården På workshoppen udstillede jeg min forvirring omkring Fre-

deriksberg Boligfond / PrivatBo – en forvirring, der gjorde, at jeg straks blev opfordret til at skrive ’Grib ordet’. Og det er så, hvad jeg nu har kastet mig ud i! Jeg har ”boet” i Frederiksberg Boligfond i snart 20 år. Så

jeg har set mangt og meget i mit kvarter ændre sig – tit til

det bedre – fra dørtelefoner til nye vinduer, altaner og flotte rundkørsler. Og det er blevet et fint sted for mig at bo.

Jeg støder indimellem på navnet Frederiksberg Boligfond, men ved ikke så meget om, hvad de gør for mig/os. Det

samme gælder egentlig også PrivatBos aktiviteter, udover

udlejning, administration og huslejeindbetalingskort. Fre-

deriksberg Boligfond og PrivatBo har efter min mening ikke været særligt synlige, og derfor håber jeg meget, at dette

nye magasin kan give mig og sikkert også andre en større indsigt i deres aktiviteter.

Med fare for at virke noget naiv vover jeg at spørge ind til el-

ler ’kaste bolden’ videre omkring ”Hvad er det, Frederiksberg Boligfond står for”. ”Hvad gør de for mig?”, ”For os alle?”

(ved du det?)... dette spørgsmål er hermed givet videre til Husrum, og jeg vil spændt vente på et svar.

Jeg håber også, at I – når I ser dette første nummer af Hus-

rum – får lyst til at deltage aktivt i bladets indhold og gribe ordet, som jeg her er blevet kastet ud i. Og at vi sammen

disse to gange om året på den måde kan give hinanden nye idéer, gode råd, kritik og ros, lokale historier og aktiviteter. Hermed er ordet og opfordringen givet videre.

Læs mere om Husrum, Frederiksberg Boligfond og PrivatBo side 16

Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det kan være en beboer, en beboerrepræsentant, en ejendomsfunktionær, en politiker, en administrationsmedarbejder, en fondsbestyrelsesformand, en leder eller noget helt tredje. Det eneste krav er, at personen har noget på hjerte og har grebet ordet.

3


Niels Peter har boet i ejendommen Wilkenbo siden 1943, da han flyttede ind med sine forældre og søster. ”Dengang var det jo en herskabslejlighed med et lille rum til stuepigen”, mindes Niels Peter.


Sømand med 65 års jubilæum Niels Peter Petersen fra Wilkenbo har boet næsten 65 år i den samme lejlighed. En livstid for nogen, men da Niels Peter flyttede med sin familie til Frederiksberg i 1943, var han allerede 11 år gammel. Nu – som 75-årig – har Niels Peter inviteret mig hjem til ham og hans kone for at snakke om hans opvækst i og uden for kvarteret omkring Wilkenbo.

Af Mikkel Toft-Olsen I døren bliver jeg mødt af Nils Peter og bliver vist ind i en

lejlighed fuld af minder fra et langt liv med store oplevelser. ”Vi flyttede hertil i 1943, da jeg var 11 år. Jeg kan stadig

huske turen ind til Frederiksberg med min far i flyttebilen.

Australien og Asien. Jeg kom med skoleskibet Georg Stage og Danmark, og derefter sejlede jeg med forskellige skibe

i handelsflåden. Senere tog jeg skippereksamen. Desværre blev jeg nødt til at forlade søen efter 14 år, fordi jeg blev

nærsynet. Dengang måtte du nemlig kun bruge briller, hvis du var over fyrre år”.

Spørg mig ikke, hvordan min far fik fat i den her lejlighed,

Havet har dog aldrig sluppet sit tag i Niels Peter, der efter

Niels Peter og smiler, mens han kigger rundt i lejligheden.

teknisk tegner. Hjemmet bærer præg af de mange år på van-

men mon ikke han har haft nogle gode kontakter”, fortæller Lejligheden er på 124 m² og 4½ rum og var da også især dengang en meget stor lejlighed.

”Da vi flyttede ind var det jo en herskabslejlighed med et

lille rum til stuepigen. Sådan en har vi dog ikke haft, siden

vi flyttede fra Charlottenlund, men det var da en stor lejlig-

sin landgang fik en stilling på Frederiksberg Rådhus som

det, hvor der er bøger om skibsfart og minder fra de mange rejser på alle vægge. Hans eget værelse kalder han “Kahyt-

ten”, og store dele af pensionisttilværelsen bliver brugt på at

læse bøger om skibsfart og gå til foredrag på folkeuniversitetet for at høre om andre folkeslags historie.

hed til fire personer – min mor, far, søster og jeg”.

Gift med penneven

En mand af søen

kones baggrund. Teh Fah er fra Mauritius og var oprindeligt

Niels Peter er vokset op og har gået i skole på Frederiksberg, men det var nu havet, der trak i ham. ”Ja, jeg startede jo med at gå på Lindevangsskolen, indtil tyskerne tog den

og brugte den til flygtninge. Så kom jeg på Søndermarksskolen, men ikke så længe for jeg ville hellere ud og sejle

end gå i skole. Jeg har set hele verden og rejst til både USA,

En anden ting, hjemmet bærer præg af, er Niels Peters

Niels Peters penneven i tre år, inden hun kom til Danmark, hvor de blev gift i 1968. Hun arbejdede som sygehjælper

på Frederiksberg Hospital, indtil hun blev folkepensionist

sidste år. Efter at de begge er stoppet med at arbejde, bruger

parret – der lige er blevet bedsteforældre – næsten halvdelen af året i sommerhuset i Munkerup.

5


Niels Peters yndlingsrum ”Kahytten,” hvor tiden går med at fordybe sig i de mange bøger.

Lindevangskvarteret Når Niels Peter ikke var på søen, havde han et værelse hos

sine forældre på Finsensvej, og han har derfor set kvarteret udvikle sig over 65 år. ”Jeg kan huske, da vi flyttede hertil,

at der slet ikke var så tætbygget, som der er nu. Ovre på den anden side af Finsensvej var der små barakbygninger med erhverv, og hele grunden fra Lauritz Sørensens

Vej og til gasværket var en stor græsplæne. Jeg har faktisk spillet fodbold der i Fodboldklubben Dalgas. Der ligger et

”Ja, vi overvejede engang at bytte lejligheden, men ham in-

spektøren, der var forbi, mente, at det hele skulle genetable-

res, når vi flyttede, selvom jeg havde lavet en aftale omkring den dør, jeg har blændet. Nu kommer moderniseringen, og

så bliver det meste nok revet ned. Det eneste, jeg holder fast

i, er, at de ikke skal fjerne min kamin. Den blev brugt til opvarmning, da vi flyttede ind, hvor vi hentede koks til at fyre med i kælderen. De har da også lovet mig, at den kan blive.”

plejehjem i dag. Jeg kan også huske, at der lå et stort isværk

I øjeblikket går Niels Peter og Teh Fah og venter på, at Wil-

er noget af det, jeg husker bedst, viceværtens kontor og

i øjeblikket skal de have elevator, nyt køkken og bad, og de

længere ned af Finsensvej og en autoforhandler. Men faktisk værksted nede i kælderen. Hvad han brugte det til, ved jeg ikke, for der skete aldrig rigtig noget, når man henvendte

sig. Sådan er det ikke i dag, hvor ejendomskontoret er blevet flot og fungerer upåklageligt”.

Modernisering ”Fordi jeg altid har haft min adresse i den her lejlighed,

kenbo skal gennem en modernisering. Som planen ser ud

glæder sig begge. ”Vi er da lidt bekymrede med hensyn til at blive genhuset midlertidig, og vi har da snakket om at finde et hyggeligt rækkehus med have i stedet for, men min kone er så glad for området og tætheden til butikkerne, så vi har besluttet at blive boende. Det ser også ud til at blive en flot lejlighed til en husleje, som er til at betale”.

kunne jeg overtage den, da min mor døde i 1968 og flytte

Heldigvis ser det ud til, at Wilkenbo fortsat kan have glæde

tydeligt, at han bekymrer sig om lejligheden og ligger en

der overvejer at flytte, så mon ikke der også bliver mulighed

ind sammen med Teh Fah”, fortæller Niels Peter. Det er

ære i at sørge for, at alt er i orden. Han har bl.a. blændet en

dør til den ene stue, lagt kakler i vindueskarmene og bygget trævæg over køkkenskabene for at undgå støv.

6

af Niels Peter og Tah Fah. De ligner i hvert fald ikke nogen,

for at fejre 75 år i den samme lejlighed om 10 år. Pudsigt at en mand, der har været jorden rundt et par gange, og hans kone fra en ø i Det Indiske Ocean, har fundet deres otium her på Frederiksberg.


Godt repræsenterede beboere Alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en beboerrepræsentation. Men hvad er det lige, vi laver, og hvilken funktion har vi i forhold til andre lejere?

Af beboerrepræsentant Ella Elbæk Sørensen Omkring halvdelen af landets store private udlejningsejendomme har en beboerrepræsentation, men i Frederiksberg Boligfond er det samtlige ejendomme, der har en beboer-

repræsentation. Siden 1989 har der også været en fællesre-

Brug os rigtigt … Beboerrepræsentanterne er lejernes repræsentanter i forholdet til PrivatBo og Frederiksberg Boligfond. Vi har beføjelser til at drøfte en lang række spørgsmål

præsentation, som er en sammenslutning af Boligfondens

med udlejeren omkring ejendommens drift som fx:

erfaringer, tager fælles stilling til relevante spørgsmål og er

• Lejeforhøjelser, regnskaber og budgetter for

erne i Boligfondens ejendomme er altså godt repræsenteret.

• Orientering om ansættelser og afskedigelser af

Din sikkerhed

• Forslag til forbedringer og brug af midler fra

beboerrepræsentanter. Fællesrepræsentationen udveksler

repræsenteret i Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Bebo-

ejendommes daglige drift ejendomsfunktionærer

Som beboer er beboerrepræsentationen din sikkerhed for, at huslejeforhøjelser, varmeregnskaber og den daglige varetagelse af ejendommen bliver udført hensigtsmæssigt og korrekt af Frederiksberg Boligfond. Vi kan også være be-

vedligeholdelseskonto m.m. • Forslag til brug af andre/billigere udbydere • Orientering omkring alt større arbejde i ejendommen

hjælpelige omkring indflytnings- og fraflytningssyn og er

• Orientering om

Beboerrepræsentationen kan endvidere opsætte meddelelser

• Årligt beløb til

ansvarlige for den husorden og gårdorden, ejendommen har. og opfordringer omkring ejendommene og beboernes benyt-

beboerklager fællesaktiviteter

telse af fællesarealer mv.

Vi er altså din repræsentant på ejendommen, og du kan

kontakte os, når du oplever uoverensstemmelser omkring varetagelsen af dit lejemål. Beboerrepræsentationen kan

afklare uenighederne eller sende klagen videre på alle beboeres vegne. Husk dog at de daglige udfordringer stadig skal løses af PrivatBos administration og ejendomskontorer.

7


Varmeregnskaber i den kolde tid Formodentlig har du i slutningen af sidste år eller her i det nye år haft en medarbejder fra Brunata på besøg for at aflæse dit forbrug af varme for 2005-2006. Det er startskuddet til det årlige varmeregnskab, som beregner, hvorvidt dine månedlige indbetalinger passer med det aktuelle forbrug.

Af ejendomsinspektør Bo Neergaard

et varmeregnskab udregnet i forhold

den vi har haft i år. Det er dog vigtigt

på opgørelsen står, at de har 5 værelses-

omhandler en del af forrige års kol-

til 1,7 værelseshaneandele, selvom der

PrivatBo modtager årligt mange for-

skellige henvendelser omkring varmeregnskabet. Der er dog to typer af

henvendelser, som går igen hvert år.

haneandele. Ellers står der, at lejlig-

heden er 24,4, m², selvom den i virkeligheden er 73 m². Årsagen er i begge

tilfælde, at de ikke har boet i lejlighe-

Den ene type er fra de lejere, der er

flyttet ind midt i et varmeregnskabsår. De skal selvfølgelig ikke betale for hele

den i hele perioden og derfor ikke skal betale det fulde forbrug.

varmeåret, og derfor opdeles varme-

En anden klassisk misforståelse opstår,

har boet i lejligheden. Det betyder, at

lem den målingsudskrift, lejere får i

regningen i forhold til den periode, de en lejer, der har boet i en lejlighed i

fire af varmeårets måneder (34 %), har

fordi der aldrig er sammenhæng mel-

hånden ved målingen, og det forbrug, der står på varmeregningen. Grunden til forskellen er, at hver måling bliver ganget med en faktor for den speci-

fikke radiatortype og fratrukket en evt.

at huske på, at varmeperioden tit også dere vinter, og at kun cirka halvdelen

af forbruget er dit personlige forbrug.

Resten er for den fælles opvarmning af ejendommens varme vand, energitab og varmeabonnement. Derudover er

der lejere, som ikke har givet Brunata

adgang til at aflæse måleren, eller hvor måleren mangler eller er gået i styk-

ker. I sådanne tilfælde skønner Brunata forbruget til seneste forbrug plus 20 %. Forhåbentlig bliver det problem dog snart løst, da PrivatBo i øjeblikket

arbejder på at udskifte alle målere med en ny type, som kan fjernaflæses.

reduktion pga. lejlighedens position i

Hvis du mistænker, at der er proble-

til opkrævning står på side to i varme-

kontakte dit ejendomskontor. De mest

ejendommen. Udregningen fra måling regnskabet.

Stadig er der dog mange lejere, der

mener, at deres varmeforbrug er for højt. Især efter en varm vinter, som

mer med radiatorerne, skal du straks

normale problemer er, at måleren ikke viser nogen tal, sidder løst eller er

faldet af, og at radiatorventilen ikke

lukker helt tæt (radiatoren skal blive kold over det hele, når den slukkes).

Gode spareråd • Det er en god ide at bruge et termometer, så du kan holde øje med temperaturen. (20-22 grader i alle rum). En ekstra grad koster cirka 5 % på varmeudgiften. • Brug alle radiatorer i lejligheden og indstil dem ens. En radiator på fuld kraft bruger mere energi end fire på 25 %. • Overdæk ikke radiatorer. Det påvirker radiatorens føler. • Skru en eller to grader ned om natten • Snak med din nabo om forbruget og brug af hinandens erfaringer. Tit kan små ændringer i adfærd have stor betydning for varmeregningen.

8


Tema

TEMA Boligforbedringer Frederiksberg Boligfonds ejendomme oplever i disse 책r et stort antal boligforbedringsinitiativer p책 opfordring fra Frederiksberg Kommune, beboere eller fonden selv. Kvartersbyfornyelse, tagboliger og nye altaner er gode eksempler p책 denne udvikling.

9


Tema

At spise ude – hjemme I ejendommen Trekanten ser vi frem til snart at kunne spise ude – hjemme hos os selv. Efter syv år med forespørgsler, byggemøder, beboermøder, ansøgninger og meget mere kan vi i slutningen af februar for første gang træde ud på vores nye altaner – noget, vi har set frem til meget længe.

Af beboerrepræsentant Benny Johansen Vejen hertil har været lang, fuld af

modstand og meget arbejde for beboerrepræsentationen.

Det hele startede på generalforsamlingen i år 2000, da en af beboerne kom

med forslag om opsætning af altaner,

og beboerrepræsentationen blev bemyn-

Efter generalforsamlingen meldte 39

mange smukke bygninger i deres op-

få en altan, og forhåbningen var på det

lov til at starte arbejdet, så længe det

af lejerne positivt tilbage omkring at

tidspunkt, at kun de lejere, der ønskede det, ville få altaner. Samtidig fik vi en

Det første projektforslag fra Falcon

ingeniørfirmaet Falcon til at se på

Næppe større end at den kunne rumme

berg Boligfond, og vi engagerede derfor opgaven.

De mange godkendelser

som var positive over for idéen, men

Kommune ikke ville acceptere indivi-

Vi kontaktede Frederiksberg Boligfond,

Desværre viste det sig, at Frederiksberg

sagen kom dog ikke så hurtigt i gang,

duelle opsætninger af altaner. Faktisk

rede vi derfor selv Ringsted Bygningsentreprise med til vores generalforsamling for at snakke om muligheder og priser.

10

blev hele opgange, der fik altaner.

positiv tilkendegivelse fra Frederiks-

diget til at arbejde videre med idéen.

som vi havde håbet. Året efter invite-

rindelige stand. De gav os dog til sidst

var de ikke udpræget begejstrede for

ideen om at lave noget som helst ved ejendommen, fordi kommunen har

øget fokus på at bevare Frederiksbergs

viste en lille altan med buet forkant. et lille bord og et par stole – Ikke det

store salgsargument, når målet var at

få så mange beboere med på initiativet som muligt. Vi blev derfor enige om at få lavet et forslag med større altaner

– op til 10 m². Frederiksberg Boligfond var positiv omkring idéen og bekræf-

tede i 2004, at de ville støtte projektet, og dermed var vi overbevist om, at projektet ville blive til noget.


Halv pris til de nuværende lejere Med driftsstøtten fra Boligfonden

endte det med, at nuværende lejere

vil få altan til ca. halv pris, mens nye lejere skal betale fuld pris.

2007, selvom byggearbejdet nok først er helt færdigt i april. Det har været

en vanskelig opgave af mange årsager, men der er ingen tvivl om, at vi får et flot og brugbart produkt til sidst.

Beboerne blev skriftligt opfordret til

Endelig altaner

en urafstemning, og det ønskede kun

været lang og snirklet, og som bebo-

at tilkendegive, hvorvidt de ønskede

Processen fra idé til virkelighed har

et mindretal, hvorfor projektet kunne

erformand har det da også givet mig

detailprojekteres og udbudsmateriale

udarbejdes. PrivatBo indbød tre entreprenører, og licitation blev afholdt i

december 2005 med et meget tilfreds-

stillende resultat. Byggeriet gik i gang

den 22. august 2006, og vi forventer, at

vi kan tage altanerne i brug start marts

nogle søvnløse nætter. Ikke alle har

været enige i alle valg, der er foretaget, og forholdet til PrivatBo har da fra tid til anden været besværligt. Jeg er dog overbevist om, at alle nok skal blive glade for løsningen i sidste ende.

Altanerne er lige så stille ved at blive

færdiggjort, og min kone og jeg glæder os utrolig meget. Vi har købt have-

Altaner i Boligfondens ejendomme

Hvad er Trekanten?

Ejendomme hvor få lejligheder har altan:

Ejendommen Trekanten er opført

• Peter Bangs Hus

1928-30 og består af 90 lejlig-

• Svalegården

heder – overvejende 2 rums, men ejendommen har også lejligheder

Ejendomme, hvor de fleste

med 3 og 4 værelser. Trekanten

lejligheder har altan:

ligger på Jul. Valentiners Vej,

• Malthe Bruuns Gård

P.G. Ramms Alle og Philip Schous

• Lauritz Sørensens Gård

Vej tæt ved Peter Bangs Vej St.

• Lindehuset

Ejendommen hedder Trekanten,

• Trekanten

fordi den kun består af to langsider

møbler og en terrassevarmer, og vi

planlægger en markise. Vi kalder det

vores terrasse og ikke vores altan, og vi glæder os til at spise alle vores målti-

der derude, drikke kaffe, læse bøger og spille skak. Vi bliver ikke til at trække væk fra den. Og jeg ved, at de andre beboere også bliver glade for denne

forbedring af livskvaliteten. Tænkt at

få en 10 % forøgelse af sit boligareal og samtidig få muligheden for at kunne spise ude hver aften.

med en 90 graders vinkel og derfor Ejendomme, hvor alle

fremstår som en trekant.

lejligheder har altan: • Roskildegården • Sønderjyllandsgården • Solbjerggården • Nimbusparken

11


Tema

At løfte et helt kvarter Efter at være blevet et fokusområde for Frederiksberg Kommune har Lindevangskvarteret oplevet en forandring af de helt store. Hele kvarteret og deriblandt Frederiksberg Boligfonds ejendomme er nemlig blevet beriget med ’helhedsorienteret byfornyelse’. Siden 1999 er der blevet arbejdet aktivt med at skabe et dejligt, grønt og velholdt kvarter med glade og velfungerende beboere.

et, alit j kv ø g h af ber t riks else e y ge e d n t ta for Fre a y r arb a om et rh i kv plev . Derfo ting der t o å e r r l S m arha sk ret laus ne o angskv asti e t K n t n f r ø r g ne ev t fa gra kva røn e og at Lind g leve ngs foto d a b e r e v t l r e , gå ka te flot blev erer Lind ate n lo me, r er asin med ent om g r sult t de m d e e a d r t u , de n e r t m k e b a e j o e og r v e d t e t f n te td ldt k ent i de er a var igfo elig gsk elho illeder an h Bol tyd illed v n k r b a e g e f v o b e rn r, d da . ind ukt leje som ede væl j 42 fra L g som t sm ngere Bill e t . t a sve t e k e n o u v a f e , l e k t t ter l p e il a b råd ver il en r, W t er nto i om Udo brugt t tere o . e r k d e s n å råd dom rive ogs om rne ejen rvsd e e s v t d e bille t til erh var ter sk del g n m o eva ind på L

12


Af Mikkel Toft-Olsen

Belastet område Lindevangskvarteret ligger mellem Lindevangsparken og

Metrostationen Lindevang. Begrundelsen for at byforny kvarteret var, at det blev vurderet som belastet af problemer med høj arbejdsløshed og en del dårligt vedligeholdte bygninger. Området har derfor gennemgået et tiltrængt løft i et byfor-

nyelsesprojekt, der blev igangsat af Frederiksberg Kommune. Projektet indeholdt blandt andet en bemanding af Linde-

vangsparkens legeplads, ny belysning, åbning af Lindebutikken og trafikdæmpning på Wilkensvej, udbygning og

renovering af fortove, udvidelse af de grønne områder og en forbedring af parkeringsforholdene. Alt sammen tiltag, der har skabt et mere harmonisk og grønt indtryk af kvarteret. Både ved hjælp af kommunens midler til aftalt boligfor-

bedring, men også ved hjælp af egenfinansiering, er Frederiksberg Boligfond i gang med at byforny kvarterets seks

ejendomme. Forløbet er startet med Lauritz Sørensens Gård, der efterfølgende modtog rosende omtale fra kommunen og

erhvervsministeriet, som fremhævede en vellykket udnyttelse af loftarealer til nye lejligheder. Herefter er også Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, og Lindehuset blevet moderni-

serede. Projekter i Mønsterbo og Wilkenbo er planlagt. Alle

sagerne har som hovedformål at sørge for, at alle lejligheder har tidssvarende køkkener og bad. Samtidig har facader og tage fået en tiltrængt renovation, og alle gårdene er blevet

moderniseret med grønne områder og nye legepladser. Nogle af projekterne har også inkluderet elevatorer og altaner,

og mange steder er tørrelofterne blevet omdannet til penthouselejligheder med en mere familievenlig størrelse.

Efter boligforbedringen er det blevet væsentligt lettere at

udleje boligerne. Førhen skulle administrationen igennem 10-15 eksterne ansøgere for at finde én interesseret til en

lejlighed uden bad. Nu er de ledige lejemål meget eftertrag-

tede, når de tilbydes. Det er også administrationens indtryk, at antallet af fraflyttere falder. Boligerne er altså ikke alene blevet mere eftertragtede, men folk, der flytter ind, bliver simpelthen boende.

13


Tema

Arkitekt Kjeld Krarup, Arkitektfirmaet Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen

At bygge opad med benene plantet på jorden Af Mikkel Toft-Olsen På en måde er det en smule ironisk, at det firma, der står

bag en stor del af de tagboliger, som er opført i Frederiksberg Boligfonds ejendomme, bor i stuen. Men sådan er det hos

generelt velholdte med store gårde, og arkitekten har fundet

overskud til at arbejde med de små detaljer omkring vinduer og døre – den oprindelige arkitekt vidste såmænd godt, hvad han havde med at gøre”.

det lille Arkitektfirma Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen,

Innovative løsninger skaber bedre boliger

for den arkitektmæssige del af moderniseringerne i blandt

vatBo om forskellige muligheder. Vi kan blandt andet ind-

hvor jeg møder ejeren Kjeld Krarup. Det er dem, der står

”Når en lejlighed bliver tom, starter vi en dialog med Pri-

andet ejendommene Lineagården, Firkløveren, Trekanten,

drage en del af nabolejlighedernes tagetager, lave to bade-

Peter Bangs Hus og Svalegården. Altså alle de enkeltsager, der opstår, når lejere flytter fra nedslidte lejligheder, der mangler bad eller tidssvarende køkkener.

”På et tidspunkt fandt nogen på, at vi lige så godt kunne

gøre brug af de gamle tørrelofter, der lå oven på fjerdesalslejlighederne. Det var klassiske 2-værelseslejligheder med

et lignende rum ovenpå, og det kunne blive til spændende

toetagers boliger. Nogen gange kan vi bygge helt op til kip, så vi også kan lave en lille hems oppe under taget” siger

Kjeld Krarup begejstret og fortsætter: ”Det virkelig lækre ved

værelser eller flytte køkken og bad op på femte sal. Når vi er blevet enige, og godkendelser og økonomi hænger sammen, tager det 3-4 måneder, før boligen er klar til indflytning. Vi

er nu blevet så rutinerede omkring de her ejendomme, at vi kender de udfordringer og muligheder, der ligger og venter, og vi møder derfor sjældent problemer. Vi skal selvfølgelig

også tage hensyn til økonomien. Store ændringer og luksusmaterialer betyder jo også en dyrere husleje til slut, så det

er hele tiden en afvejning, vi skal foretage. Jeg syntes dog, vi kommer frem til rigtige gode resultater hver gang”.

tagboligerne er, at man får en gennemlyst stue, fordi der er

At bygge i højden er altså ikke ligetil, og de mange hensyn

stisk kvalitet. Det er jo også enormt gode ejendomme med

ske ikke helt så spøjst, at tegnestuen holder sig jordbunden

vinduer eller franske altaner til begge sider. Det er en fantavelproportionerede rum og et flot lys. De er solidt bygget og

14

kræver, at fødderne er godt plantet på jorden. Så det er måpå stueetagen.


Tema

At bo på toppen Tina og Thomas er nogle af dem, der bor i en tagbolig. De flyttede ind i 2006 og bor nu på 171 m² i Firkløveren. De har begge to børn fra tidligere forhold. Tinas børn bor

i lejligheden, og Thomas’ kommer på besøg, så der kan let være mange i lejligheden.

”For os var det vigtigt at bo tæt på drengens skole på Frede-

riksberg og med tilstrækkelig plads til, at vi kunne have alle fire børn boende”, fortæller Tina og fortsætter: ”Jeg fandt

den her lejlighed på PrivatBos hjemmeside og var forbi og

se, mens den forrige lejer stadig boede her. Det var bare en rigtig fed lejlighed – både størrelsen og rummene, så jeg sagde straks ja tak”.

Lejligheden har tre værelser på fjerde-salen. Det er her, hele familien sover. De vågne timer bruges på femte-salen, som

er et stort køkken-alrum på næsten 100 m² med fritliggende

spær, vinduer med udsigt over et af Frederiksbergs villakvarterer og franske altaner vendt mod gården. Rummet funge-

rer som køkken, spisestue, kontor, fjernsynsstue og legeplads for de to drenge, så der er aktivitet og bevægelse hele dagen. ”Vi er rigtig glade for at bo her. Antallet af værelser passer fint, selvom vi vel altid kunne bruge et ekstra rum og et

større bad. Vi kan ikke finde noget, der passer lige så godt på Frederiksberg, som vi har råd til. Og at det er på femte sal,

er ikke noget problem. Det er dejligt at kunne komme op til

lyset, og så er det jo også lidt motion. Her er fantastisk stille, selvom vi bor i byens hjerte. Vi bruger også kvarteret rigtig

meget. Både sport, skole og indkøb. Samtidig er tog og metro lige ved siden af, så tit lader vi bilen stå og tager metroen ind til byen. Det er ret fantastisk”.

Få mere plads til dig og din familie Som beboer har du mulighed for at skrive dig på venteliste til en tagbolig. Tagboligerne er på mellem 100-180 m² og koster mellem 10.000-17.000 kr. om måneden. De tagboliger, der ikke lejes ud via ventelisten, bliver annonceret på www.privatbo.dk 15


Husrum – et nyt blad med Husrum er Frederiksberg Boligfonds nye lejerblad. Vi håber, I vil synes om det. Jeg vil bruge disse sider til at svare på de spørgsmål, som Randi Eliasson stillede i sin leder – og derved fortælle lidt om, hvad det er for et blad, du sidder med i hånden, og hvem Frederiksberg Boligfond og PrivatBo egentlig er. Af redaktør Mikkel Toft-Olsen

Lejernes blad Husrum er et lejerblad betalt og udgivet af Frederiksberg Boligfond. Det er dog ikke kun et blad fra Frederiksberg

Boligfond til lejerne. Bladet skal fungere som et forum, hvor mange forskellige personer får indflydelse på indholdet. Det er også derfor, det hedder Husrum. Der er plads til alle med noget på hjerte.

Husrum bliver udgivet to gange om året. Et forårs- og et

efterårsnummer. Intentionen er, at bladet skal fyldes med

Hvad er Frederiksberg Boligfond? Frederiksberg Boligfond ejer den ejen-

Arbejdet med at skabe tidssvarende

I øjeblikket er Boligfonden i gang med

riksberg. Ejendommene er oprindeligt

den løbende arbejder med at moder-

til at udstikke retningen for økonomi

dom, du bor i, og 20 andre på Frede-

bygget af Frederiksberg Kommune som en løsning på boligkrisen omkring

1918 og er solgt til Boligfonden i 1930 i det, der betegnes som en af Danmarks største bolighandler.

Boligfondens ønske er at tilbyde gode og tidssvarende kvalitetslejeboliger

på Frederiksberg. Boligfonden er ikke

profitsøgende, men arbejder for, at alle ejendomme er velholdte, og at lejerne

er tilfredse samtidig med, at Boligfondens økonomi også på langt sigt er bæredygtig. 16

kvalitetsboliger har gjort, at Boligfonnisere alle lejligheder, så de fremstår

med tidssvarende køkken og bad. Gode

eksempler på den indsats er den aftalte boligforbedring i Lindevangskvarteret, altanprojektet i Trekanten og etab-

lering af tagboliger i Lineagården og

Firkløveren. Alt sammen tiltag du kan læse om i dette nummer af Husrum. Derudover har Boligfonden sørget

for, at alle lejligheder har kabling til

bredbåndsforbindelser, hvilket vi også behandler i bladet.

et strategiprojekt, som skal være med og byggeri fremover. Samtidig ønsker

Boligfonden at være mere tilgængelig

over for sine lejere og borgere i almin-

delighed på Frederiksberg og samtidig

arbejde for en øget lejertilfredshed. Det er blandt andet derfor, du sidder med dette blad i hånden.


plads til alle relevant lejerinformation, temaartikler, debat og hvad vi kan forestille os er relevant for Boligfondens lejere.

Grib pennen Hvad bladet helt præcist skal bruges til, og hvad der skal

skrives om, er åbent for debat, og jeg vil gerne opfordre dig til at deltage.

I dette nummer skriver tre forskellige beboerrepræsentanter, en ejendomsinspektør, en sekretariatschef, en beboer og jeg selv, og næste gang er det måske anderledes. Du er derfor

velkommen til at kontakte redaktionen med idéer og forslag til artikler eller emner. Reagér på hvad du ikke er enige i, og stil spørgsmål til det du ikke forstår.

Så grib pennen og skriv en mail med dine spørgsmål, tanker og ønsker til bladets indhold. Så skal vi prøve at inddrage det, så meget vi kan fremover. Skriv til husrum@privatbo.dk

Hvad er PrivatBo? Når Frederiksberg Boligfond er ejerne,

lejemål. Det er derfor også PrivatBo,

administrationsselskab, der admi-

mål og henvendelser, du har. Både med

hvem er PrivatBo så? PrivatBo er et

nistrerer blandt andet Frederiksberg

Boligfonds ejendomme. PrivatBo blev etableret i 1993 og var før den tid en

del af KAB. Som noget særligt vareta-

ger PrivatBo også fondsadministration

og iværksætter de arbejdsopgaver, som fondene ønsker udført. Det er derfor

som du kontakter med alle de spørgshenvendelser omkring husleje, reparationer, venteliste, syn af lejlighed, udendørsarealer, fremleje og meget

mere. Se oversigten over, hvem du kan kontakte med forskellige problemer senere i bladet.

PrivatBo, der står for den løbende mo-

dernisering og udbygning af Frederiksberg Boligfonds ejendomme.

PrivatBo er altså mellemmanden

mellem ejer og lejer og ansvarlig for

varetagelsen af både erhvervs- og bolig17


Foråret er på vej Snart kommer foråret, og alting begynder igen at spire. Det betyder, at alle ejendomsmestrene i den næste tid går i gang med forårsforberedelser. John, der på elvte år er ejendomsmester i Roskildegården, og hans gårdmand Morten har mange opgaver liggende foran sig.

”Der er ikke noget bedre end den tid, vi går i møde nu.

Hvert år glæder jeg mig til at tage hul på en ny periode

med udendørs aktiviteter – også selvom det betyder meget

arbejde med maskiner, veje og de udendørs arealer. Vinter-

maskinerne til fx snerydning og saltspredning skal smøres og sættes til side, og vi skal have græsslåmaskinen efterset

og smurt. Jeg skal jo også gå veje og fliser efter for at se, om

der er gået noget i stykker. Og så er der jo beplantningen. De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt

sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor”.

Bredbånd langt ud i fremtiden Danmark er det land i verden, der har den tætteste dækningsgrad af bredbåndsforbindelser. For hver 100 indbyggere i Danmark har 29,3 af dem en bredbåndsforbindelse, og tallet stiger år for år.

Højhastigheds bredbåndsforbindelser

har en netforbindelse på 1,6 Mbit. Fra

betydning for vores brug af TV, telefoni

dermed tog alle ejendomme et langt

er fremtidens internet, men får også

2002-2004 blev kablerne installeret, og

med programmer, som dem du får via kabel-tv på nuværende tidspunkt.

skridt ind i den digitale fremtid.

Flere udbydere

I 2001 besluttede Frederiksberg

Kablerne understøtter muligheder for

i ejendommen blev andelsselskabet

ejendomme med lyslederkabler, der

TV. IP-telefoni er et billigt alternativ

og anden informationssøgning.

Boligfond at fremtidssikre alle sine

kan understøtte bredbåndsforbindelser med hastigheder på 25 Mbit. Til sammenligning har en almindelig

ADSL-linie en hastighed på 2 Mbit,

og en gennemsnitlig dansk netbruger 18

at få internet, IP-telefoni og bredbåndstil et almindeligt telefonabonnement, hvor forbindelsen er gennem netfor-

Samtidig med installationen af kabler FrederiksbergNet stiftet som udbyder.

FrederiksbergNet har efterfølgende out-

sourcet sin forretning til DanskNet A/S.

bindelsen, men hvor du stadig kan

Blandt andet på opfordring fra beboere

også få bredbånds-TV gennem kablerne

udbydere end DanskNet skulle have

bruge din almindelige telefon. Du kan

besluttede Boligfonden i 2006, at andre


”De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor”

Ejendomsmester John Hansen er uddannet kok og har arbejdet i branchen i 15 år, hvor han blandt andet har været med til at starte catering-virksomhed i Kuwait. Mentalite-

John er glad for, at beboerne kommer med forslag til de grønne områder.

ten i branchen blev dog for meget, og John besluttede sig for at blive gårdmand i stedet. Imens han tog de relevante kurser, blev han i 1993 ansat i KAB, som siden er blevet til PrivatBo. I 1997 blev John opfordret til at søge stillingen som ejendomsmester i Roskildegården – et job, han har

”Jeg opfordrer da folk til at komme med de idéer, de har. Hvis det kan lade sig gøre på en fornuftig måde, har jeg

intet problem med, at de er med til at bestemme, hvad der

skal ske. Det er fx vores beboerrepræsentation, der vælger og betaler dele af beplantningen herude.”

haft lige siden.

Hvis du som beboer i en af Boligfondens ejendomme har lyst til at komme med forslag til beplantningen af jeres grønne

områder, kan du gøre det gennem din beboerrepræsentation. Roskildegården gennemgår en renovering i øjeblikket, så

igen i år skal John tage særligt hensyn til de mange skurvogne, materialer og maskiner, der er på ejendommens område. ”Jeg skal jo sætte borde, bænke og krukker frem, og jeg

forsøger at rette det til, så alle har adgang til vores dejlige

pergola og kan sidde derude og nyde vejret, selvom byggesagen er i gang.”

Kablingsafgift For at få dækket udgiften til at installere bredbåndskablerne har Boligfonden oprettet en kablingsafgift. Kablingsafgiften er en afgift, lejere, mulighed for at være udbyder via kablingen. I oktober blev der derfor ind-

gået en samarbejdsaftale med Dansk

Bredbånd, som muliggør, at beboerne

nu kan vælge mellem enten DanskNet eller Dansk Bredbånd som leverandør

af de bredbåndsydelser, som kablerne understøtter.

Beslutningen skabte kontroverser, fordi DanskNet havde den opfat-

telse, at de havde eneret til at levere

bredbåndsydelser frem til 2013, og de anlagde derfor en fogedsag mod Bo-

ligfonden. Sagen blev afgjort i februar

2007, og retten fandt ikke anledning

til at nedlægge fogedforbud. Afgørelsen betyder, at Frederiksberg Boligfond har fået medhold i, at der ikke foreligger

der ønsker at bruge kablerne, betaler til Frederiksberg Boligfond. Afgiften svarer til lejlighedens del af den samlede udgift til at installere kabler i

en eksklusivaftale, og alternative ud-

ejendommen.

til fondens ejendomme.

Før du kontakter en udbyder, skal du

bydere kan derfor også levere bredbånd altså betale (eller starte en afbetaling) DanskNet har dog anket afgørelsen

til Østre Landsret, og vi forventer en afgørelse senest i maj måned.

af kablingsafgiften. Når kablingsafgiften er tilmeldt hos PrivatBo, oplyser PrivatBo den ønskede udbyder om tilmelding, hvorefter du kan kontakte

Du kan læse mere om dine bredbåndsmuligheder på

www.dansknet.dk og www.dbnet.dk.

udbyderen omkring abonnement etc. Alle relevante papirer og kontrakter omkring kablingsafgiften kan hentes på ejendomskontorerne. 19


Lidt om ventelisten Hvert år kommer der nye beboere i omkring 350 af Frederiksberg Boligfonds 2400 boliger, og det vigtigste redskab for PrivatBo i arbejdet med at genudleje boligerne er ventelisten. Anvisning af lejligheder sker efter retningslinjer udarbejdet af Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Retningslinjerne angiver, i hvilken rækkefølge lejlighederne bliver tilbudt til ansøgere og hvilke betingelser, den boligsøgende skal opfylde for at blive lejer i Frederiksberg Boligfond.

Af sekretariatschef Brit El Moutamid

Genhusning Først og fremmest bliver ledige lejligheder brugt til genhusning af beboere i ejendomme, hvor der er større byggesager. Ved modernisering og byfornyelse af ejendommene har PrivatBo behov for hurtigt at kunne genhuse lejere til

andre lejligheder, og de lejere har derfor førsteprioritet.

Sociale anvisninger Frederiksberg Boligfonds bestyrelse anviser årligt

lejligheder til et mindre antal ansøgere, som står i en

særlig trængt situation. Den type anvisninger er altid begrundet med en anbefaling fra læge, behandlingsinstitution eller Frederiksberg Kommune.

Langt den overvejende del af lejlighederne bliver dog tilbudt ansøgere på henholdsvis den interne og den eksterne venteliste.

8%

26%

13%

20

Udlejede lejemål i 2006 fordelt efter rum 53%

2 værelser

4 værelser

3 værelser

5 værelser


Intern venteliste Den interne venteliste er forbeholdt de nuværende beboere. Alle lejere, der har boet i en af Frederiksberg Boligfonds

lejligheder i mere end tre år, kan skrive sig op på den interne venteliste til en anden lejlighed – ikke alene i den ejendom,

hvor lejeren allerede bor, men i alle Frederiksberg Boligfonds

ejendomme. Ved anvisning af en bolig til en boligsøgende fra den interne venteliste forudsættes det, at ansøgeren afgiver sin nuværende lejlighed.

Opnotering på den interne venteliste kan ske ved at udfylde den blanket, der ligger på PrivatBos hjemmeside.

Debatsiden Vi ser frem til at åbne debatsiden i næste nummer af Husrum.

Debatsiden er din mulighed for at komme med idéer til emner, du mener, vi bør tage op her i

”Flyv fra reden” Beboernes børn kan blive skrevet op til 2-værelses lejligheder under den ordning, der hedder ’flyv-fra-reden’. Det er en betingelse, at børnene stadig bor hjemme og ikke har været flyttet hjem-

mefra (dog undtaget militærtjeneste og uddannelsesrelaterede

kortvarige ophold udenfor hjemmet), er under 25 år, og at deres forældre har boet mindst tre år i deres nuværende lejlighed.

bladet. Vi belyser dine spørgsmål omkring en konkret sag, sæt-

ter to parter med modstridende synspunkter op over for hinan-

den, besvarer dit læserbrev eller undersøger forhold, du ønsker uddybet.

Så tøv ikke med at sende dit

forslag, ønske om indlæg, din

uforbeholdne mening eller dit

spørgsmål til os. Du kan sende et brev eller e-mail til: PrivatBo

Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V

Mrk. Beboerbladet Husrum E-mail: husrum@privatbo.dk

Ekstern venteliste Sidst på prioriteringsstigen er ansøgere fra den eksterne

venteliste. For at stå på den eksterne venteliste skal ansøgere have en tilknytning til Frederiksberg. De skal enten bo, stu-

Vi kontakter dig, hvis vi vælger

at bringe dit indlæg, eller hvis vi ønsker yderligere informationer fra dig.

dere, arbejde eller have børn i institution på Frederiksberg.

Dette tilknytningskrav skal være opfyldt, både mens ansøgeren

venter på en bolig og på anvisningstidspunktet. Ansøgere uden tilknytning kan også blive skrevet på ventelisten, men kun

til lejligheder, der koster over 10.000 om måneden, som fx de 2-etagers tagboliger, du kan læse om i dette blad, eller til de nyopførte boliger i Nimbusparken.

Den eksterne venteliste er i øjeblikket lukket for ny tilgang

til alle lejligheder, bortset fra de dyreste. Når den åbner igen, annoncerer PrivatBo det på hjemmesiden.

21


Året der gak i Den Sønderjyske By Af beboerrepræsentant Bo Blaaberg Den Sønderjyske By er beliggende tæt ved KB Hallen og er i modsætning til

teterne kom frem fra gemmerne, og

stedet, indtil det var drevet over, og

Mange af beboerne benyttede anled-

udendørs i al gemytlighed.

der var god omsætning ved bordene.

ningen til at få ryddet op i kældre og

vi kunne forsætte de næste par timer

på loftrum.

Tur til Gavnø Slot

i engelsk havebystil med buede gader.

Årets gårdfest

ved Næstved, og beboerne var klar til

hyggelige arrangementer for beboerne

haver, der primært lejes af beboere i

alle Frederiksberg Boligfonds andre

ejendomme kun på to etager og bygget Hvert år har vi et antal spændende og

Den Sønderjyske By omkranses af små

og i denne artikel har vi samlet nogle

stuelejlighederne. I nogle af gårdene

aktiviteter fra 2006.

Fastelavn er mit navn Den årlige fastelavnsfest, hvor også

børn fra Sønderjyllandsgården delta-

ger, blev afholdt med deltagelse af ca.

100 børn udklædt i festlige gevandter, der kæmpede mod tønderne og de

eftertragtede titler. Efter endt tønde-

slagning gik turen over til Værestedet, hvor der var uddeling af godteposer, fastelavnsris og varme pølser.

Loppemarkedet med alt godt fra gemmerne Først på sommeren afholdt vi loppemarked, hvor alle antikvi-

22

er der ligeledes haver, beboerne kan

leje, og disse haver bliver for de flestes vedkommende passet og plejet efter

Ældreturen gik i år til Gavnø Slot

afgang kl. 9, hvor bussen stod parat

til at sætte kurs mod det sjællandske

landskab. Undervejs blev der serveret lidt til ganen, der blev afholdt lotteri og sunget lystige viser.

alle kunstens regler. Ved den årlige

Ved ankomsten stod en guide parat

de flotteste haver samt de haver, der

rundvisningen var der frokost i Karet-

gårdfest blev der uddelt præmier til

har gennemgået den største positive

forvandling. Der blev tændt op under den store udendørs grill, og forman-

den, som er cand.jur. i pølser, leverede det ene mesterværk efter det andet til

de forventningsfulde beboere. Desværre mente vejrguderne, at vi trængte til

noget vand, for pludselig væltede det bare ned, og vi måtte søge ly i Være-

til at vise det smukke slot frem. Efter

magerens Hus, der serverede en anretning til alles tilfredshed.

På hjemturen blev der gjort ophold på ”Villa Galina”, hvor kaffen og lagka-

gen blev indtaget, inden bussen i en fornøjelig stemning begav sig mod

Frederiksberg efter en dejlig oplevelsesrig tur.


Hvem kan jeg spørge? Jeg har spørgsmål omkring:

• Ind- og fraflytningssyn samt førsyn • Indvendig vedligeholdelseskonto og syn af det færdige arbejde • Vedligeholdelse og reparation af fællesområder • Vaskeri: fejl, mangler, vaskekort, vaskelåse og adgangsnøgler • Fejl, mangler, misligholdelse, skader, etc.

• Udlejning og ventelisten • Kontrakter • Husleje og varslinger • Opkrævning, rykkere,

• Bytte • Varmeregnskaber og

Brunata

vandregnskaber • Indestående på vedligeholdelseskonto • Erhvervslejemål

• Udlevering af nøgler

i Nimbusparken

• Flytteafregning

• Forsikringssager

aflæsning

• Udregning af vandforbrug

• Fremleje

• Vedligeholdelse af terræn

håndværkere og varme-

forbrug

fogedsager

• Husdyrhold og husorden

• Koordination med

• Udregning af varme-

• Beboerklager og henvendelser fra sociale instanser • Bredbåndskabling

• Spørgsmål til el, gas og vand (vand dog ikke i Nimbusparken) • Tilmelding og framelding • Spørgsmål til måler

• Status på fremtidige byggesager

• Navneskilte

Frederiksberg Forsyning

• Priser på bredbånd • Manglende bredbåndssignal

Ejendomskontoret

Administrationen

Serviceudbyderen 23


Telefon og e-mail

PrivatBos Administration Tlf.: 33 11 20 80

Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15. Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.

Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00 Personlig henvendelse kl. 8.00-9.00

• Peter Bangs Hus, Svalegården Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 8.30-9.00

• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken

• Den Sønderjyske By Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.

• Lineagården, Firkløveren, Trekanten Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00.

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.

• Roskildegården

Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk

John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk

Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,

Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.

Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.

fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.

Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00

• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk

Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag kl. 16.00-16.30.

Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00 samt onsdag kl. 16.30-17.00

Profile for PrivatBo

Husrum 1 2007  

I denne første udgivelse af beboermagasinet Husrum bliver der stillet skarpt på boligforbedringer. Du kan blandt andet komme med inden for i...

Husrum 1 2007  

I denne første udgivelse af beboermagasinet Husrum bliver der stillet skarpt på boligforbedringer. Du kan blandt andet komme med inden for i...

Profile for privatbo
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded