Page 1

DYREFONDET BLADET FOR DYREVENNER – NR. 4 – AUGUST 2011 – 66. ÅRGANG

www.dyrefondet.dk

LYKKEN er en varm hundehvalp Multikunstneren Jacob Haugaard er pavestolt af sin mops Frida, der har beriget familien med seks små, nuttede hundehvalpe. Læs side

14


LEDER

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23, 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals, WSPA Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr Mandag til fredag kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død. Forsidefoto: Forsidefoto: Kirstine Mengel Dyrefondets blad: Udkommer: 6 gange årligt Ansvarshavende: direktør Vibeke Haslund Redaktør: Dorte Schmidt (DJ) Korrektur: Den Røde Pen Layout: KLS Grafisk Hus Tryk: KLS Grafisk Hus Produceret CO2-neutralt ISSN 1601-5819 Deadline næste nummer: 6. september Bladet udkommer: 13. oktober Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

DYREVELFÆRD

– der er plads til forbedringer Mens vi har nydt sommeren, har Fødevarestyrelsens nye Videncenter for Dyrevelfærd for første gang barslet med en rapport om dyrevelfærd. I juli offentliggjorde centret nemlig rapporten, ”Dyrevelfærd i Danmark 2010”, der indeholder bidrag fra såvel Fødevarestyrelsen som fra Universiteterne i både København og Århus. Rapporten tager pulsen på det danske dyrevelfærd 2010 og giver os tillige nyttige inputs til sunde refleksioner. Skal vi starte bagfra i rapporten, er det Dyrevelfærdskontrollens resultater, jeg vil dvæle lidt ved. Når jeg læser, at der fortsat er problemer med: • At overholde kravene om, hvordan kalve skal opstaldes. • At overholde kravene til stimuli for de kontrollerede svine – og pelsdyrbesætninger. • At overholde kravene om fornøden pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr i de kontrollerede kvæg-, svine- og pelsdyrbesætninger. • At overholde krav om et tilstrækkeligt antal sygestier og krav til indretning af sygestier. • At højdrægtigt kvæg fortsat udsættes for transport. • At slagmærkerne på svin fortsat ses i stigende omfang. • At 20 procent af alle slagtekyllingebesætninger har trædepudesvidninger. Så tænker jeg: Hold da op! Der er sandelig potentiale for forbedring og ikke mindst positiv udvikling. Det nye videncenter gør virkelig en stor indsats i de foregående afsnit for at udfordre os, når det gælder de opstillede definitioner på, hvad dyrevelfærd kan være. Sat på spidsen er god dyrevelfærd så, at vi sørger for at fjerne smerte og ubehag? Eller skal dyrene også have muligheder for at udfolde naturlig adfærd, for vi kan kalde det god dyrevelfærd? Ligeledes vil centret fremadrettet hjælpe os med at finde metoder til at kunne måle dyrevelfærd og – ikke mindst – sætte øget fokus på samspillet mellem myndigheder og landmænd, der jo spiller en voksende rolle i de danske husdyrproduktioner. Det sker i form af ”Studiet om kommunikation om dyrevelfærd”, der forventes afsluttet i november 2012. For både mennesker og dyr består livet af op- og nedture. Og rapporten viser da også, at verden langt fra er sort eller hvid, men nuanceret og til tider præget af etiske dilemmaer og kompromisser. Men der er ingen tvivl om, at alene det, at vi nu har et nationalt Center for Dyrevelfærd er en NY BEGYNDELSE, der giver os nyt håb om bedre dyrevelfærd i Danmark. Og helt ærligt. Der er som rapporten også dokumenterer rigeligt med plads til forbedringer. Mange sensommerhilsner

2

DYREFONDET nr. 6 · 2010

Vibeke Haslund direktør


INDHOLD

Rundt om allergi Det er nok allergi. Sådan tænker de fleste, når hunden eller katten plages af rødme, kløe eller direkte betændelse i huden. Men hudproblemer kan skyldes meget andet end lige netop allergi. Derfor er det vigtigt at få stillet den helt rigtige diagnose for at finde den rigtige behandling.

4

Vælg den rigtige racekat

En fødsel er altid er mirakel Det er svært at sige, hvem der er mest stolt over de dejlige hvalpe – mopsen Frida, der har født dem, eller multikunstneren Jacob Haugaard. – De er bare så søde, og hun er sådan en dygtig mor, siger han, der selv var med til fødslen.

Man skal ikke vælge kat efter moden eller efter udseendet, men finde det temperament, der matcher ens eget. Sådan lyder et af flere gode råd fra Dyrefondets Eva Baden, der selv opdrætter katte.

14

10 Jeg kan desværre ikke redde alle

Børn elsker at lære om dyr

Hvert år aflives 20.000 jersey tyrekalve ved fødslen i Danmark, fordi det ikke kan betale sig at fodre dem op til slagtning. På Assedrupgaard ved Århus har en landmand gjort det til sin mission at redde så mange af kalvene som muligt og samtidig få en forretning ud af det.

Der er i høj grad rift om Dyrefondets skolebøger, som sendes ud til samtlige skoler i hele landet. Det betyder, at der igen i år vil være dyrevelfærd på skoleskemaet i masser af de danske 1. og 3. klasser.

25

20

9 13 18 26 29 31

GHITAS HJØRNE VÆRD AT VIDE DYRLÆGEN SKRIVER FRA KONSULTATIONEN SET OG SKET MED TAK MODTAGET

Træn hunden til nytårsaften Det er nu, du skal i gang med at træne din hvalp til ikke at være angst for fyrværkeri, tordenvejr og andre høje lyde. Hundeadfærdskonsulent Barbara T. Andersen fra Dyrefondet fortæller om, hvordan du bærer dig ad.

28

DYREFONDET nr. 3 · 2011

3


RUNDT OM ALLERGI

Når det ligner

ALLERGI Det er nok allergi. Sådan tænker de fleste, når hunden eller katten plages af rødme, kløe eller direkte betændelse i huden. Men hudproblemer kan skyldes meget andet end lige netop allergi. Derfor er det vigtigt at få stillet den helt rigtige diagnose for at finde den rigtige behandling.

Af Dorte Schmidt Fotos: Dreamstime

D

in hund er multiallergiker, og der er desværre ikke noget, vi kan stille op. Den besked fra dyrlægeklinikken slog i første omgang Susanne fuldstændig ud. Men så gik hun på nettet for at se, om der dog ikke var et eller andet sted, hvor hun og hendes kun halvandet år gamle boxer kunne få hjælp. Det betød, at hun og boxeren som en sidste mulighed konsulterede dyrlæge og specialist i hudsygdomme Flemming Kristensen fra Klinik for Veterinær Dermatologi i Bagsværd. Han fandt ud af, at hunden slet ikke havde allergi men led af en anden hudsygdom, der kunne behandles. I dag er boxeren helt rask. Den historie har fået Dyrefondet til at besøge Flemming Kristensen for at høre mere om, hvorfor det tydeligvis er mere kompliceret, end de 4

DYREFONDET nr. 3 · 2011

fleste tror, at nå frem til den rigtige diagnose, når en hund – eller kat – har hudproblemer.

Det sidder i huden Når vi mennesker får allergi, er det ofte luftvejene, der reagerer. Sådan er det ikke for hunde og katte. Når vores firbenede venner rammes af allergi, er det først og fremmest huden, der kommer ud af balance. Huden reagerer med rødme og kløe, og efter et stykke tid kompliceres tilstanden, og huden danner skæl og øger produktion af fedt. Tilstanden kaldes også seborrhea, som ikke er en sygdom i sig selv, men et tydeligt tegn på, at noget er galt. Skællene og den fedtede hud skaber glimrende vækstbetingelser for bakterier og

svampe, som i løbet af kort tid fører til ganske voldsomme infektioner i huden. – Problemet er, at allergi langtfra er den eneste årsag til seborrhea. Derfor er det vigtigt at få stillet den helt rigtige diagnose, før dyret kommer i behandling, forklarer Flemming og understreger, at det kan tage lang tid og kræve flere undersøgelser, før den rigtige diagnose er stillet. – Man kan for eksempel ikke stille diagnosen allergi alene på baggrund af en blodprøve. I godt halvdelen af alle test vil en blodprøve give et positivt udslag, også selvom det ikke er allergi. En test af en blodprøve er med andre ord slet ikke tilstrækkelig. Andre mulige syg-


Mange hudproblemer hos dyr skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6 i deres kost. De mangler nemlig i adskillige former for foder til både hunde og katte og er lige så vigtige som vitaminer og mineraler.

domme eller problemer skal udelukkes først. Når det gælder priktesten, som vi også kender fra mennesker, kræver den efter hans vurdering en stor daglig rutine for at være pålidelig, og derfor har han valgt slet ikke at bruge den.

central rolle for hudproblemerne hos omkring 60 procent af alle de katte, han ser i konsultationen. – De skal ganske enkelt have nogle dråber fiskeolie eller en anden form for olie med de rigtige mængder af omega-3 og omega-6 i deres foder. Så er problemet løst, siger han.

Vask og pleje

Fedtede skæl

Når en hund kommer ind i klinikken, er der en lang række forhold, der først skal være i orden, før Flemming Kristensen overvejer, om hudproblemerne virkelig skyldes allergi. I nogle tilfælde er problemet faktisk løst, hvis hunden bliver vasket regelmæssigt, og pels, poter og ører i øvrigt holdes velsoigneret. Har hunden hudinfektioner eller er angrebet af svamp, skal de komplikationer behandles som det første og bringes under kontrol.

Hvis hunden fortsat har hudproblemer, når den indledende behandling er overstået, er der igen en række mulige årsager, som skal udelukkes. Hvis hunden lider af seborrhea, betyder det, at hudcellerne udskiftes hurtigere end normalt, så der dannes skæl. Samtidig øges produktionen af hudfedt, så pelsen bliver fedtet og kommer til at lugte. Det skaber grobund for bakterier og

Vigtige fedtsyrer Desuden er det vigtigt, at både hunde og katte får tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6. – Der er nemlig ikke tilstrækkeligt med fedtsyrer i mange former for tørfoder. Årsagen er, at fedtsyrerne bliver ødelagt under opvarmning. Og da de er lige så vigtige for dyrene som vitaminer og mineraler, skal de tilsættes kosten, hvis man vil være sikker på, at dyret får dækket sit behov, forklarer Flemming. Han understreger, at manglen på essentielle fedtsyrer spiller en

Husk at tjekke hundens poter. Der kan samle sig klumper af snavs i hårene, som i værste fald fører til irritation, fysiske skader og infektioner med bakterier eller svampe. Klip hårene mellem trædepuderne, hvis problemet opstår jævnligt.

giver dermed irritation og betændelse. Ofte behandles seborrhea med medicinsk shampoo, men ifølge Flemming Kristensen er det ikke godt nok. – I langt de fleste tilfælde er seborrhea et symptom, som følger i kølvandet af andre sygdomme. Derfor er det vigtigt at finde ud af, præcis hvilken sygdom der har skylden, siger han. Årsagen kan være overfølsomhed over for parasitter som for eksempel

DEN RIGTIGE DIAGNOSE Før dyrlægen kan afgøre, om en hund har allergi, skal en række andre muligheder udelukkes. Det betyder, at følgende skal undersøges: • Får hunden tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6? Hvis ikke, skal den måske bare have fedtsyrerne som et kosttilskud. • Danner hunden så meget hudfedt, at det er grobund for bakterier og svampe? I så fald skal hunden vaskes grundigt, før den kan undersøges. • Er ørerne ordentligt renset? Hvis ikke, skal de plejes. • Sidder der klumper af snavs i hårene mellem trædepuderne? I så fald skal poterne plejes. • Er der infektioner i ører, på poter eller i sår? Så skal de behandles og bringes under kontrol. • Skyldes problemerne andre sygdomme end allergi? For eksempel stofskifteproblemer, hormonelle forstyrrelser eller parasitter?

DYREFONDET nr. 3 · 2011

5


RUNDT OM ALLERGI FORTSAT

lopper. Men seborrhea kan også skyldes problemer med stofskiftet, forstyrrelser i hudens immunsystem eller sygdomme i de indre organer. En anden forholdsvis almindelig årsag til hudproblemerne kan være, at funktionen af hundens skjoldbruskkirtel er nedsat. Sygdommen, som kaldes hypothyreoidisme, kan afsløres ved hjælp af en blodprøve og kan behandles effektivt med medicin.

Hårsækmider Også hårsækmider kan give hudproblemer. Miderne lever i hårsækkene hos alle hunde, uden at det behøver at give problemer. Men hos nogle hunde formerer miderne sig uhæmmet. Det betyder, at hårsækkene sprænges, og der kommer sår og betændelse. Årsagen er med ret stor sikkerhed en fejl i hundens immunforsvar. Sygdommen ses ofte hos hvalpe og hos ældre eller syge hunde og hos katte, der har et svækket immunforsvar. Sygdommen kaldes demodicose og kan afsløres ved hjælp

af hudskrab eller biopsi. Lidelsen kan i nogle tilfælde være svær at behandle. Hos blandt andet racer som mops, fransk bulldog, engelsk bulldog og west highland white terrier er det er meget stort problem, og sygdommen er med stor sikkerhed arvelig.

Så er det allergi – Først når andre mulige forklaringer på hudproblemerne er udelukket, og patienten har de karakteristiske kliniske symptomer, kan man stille diagnosen allergi, forklarer Flemming Kristensen. Mange af de dyreejere, der bestiller tid hos ham, er sikre på, at deres hund eller kat har allergi. Ofte er det også, hvad de har fået at vide af deres egen dyrlæge. Men det viser sig, at kun godt halvdelen af de hunde og katte, som kommer i behandling på klinikken i Bagsværd, også får stillet diagnosen allergi. Resten fejler noget andet. Flemming Kristensen understreger, at han i sin klinik ikke ser de

VASK DIN HUND Det er en skrøne, at hunde ikke må vaskes. Det gælder kun for hunde, som skal sove udendørs om vinteren. Langt de fleste hunde lærer hurtigt, at et bad giver følelsen af velbehag – hvis man vel at mærke altid sørger for at bruge en shampoo, der er beregnet til hunde. Typisk kan man nøjes med at vaske sin hund en gang om måneden. Katte, derimod, vasker sig selv og kræver stort set aldrig et bad, medmindre de lever i et snavset miljø eller har et hudproblem.

mange hunde og katte, der heldigvis får stillet den korrekte diagnose hos deres egen dyrlæge og derfor også får den rigtige behandling. – Derfor er der så relativt mange af mine patienter, der viser sig at fejle noget andet end allergi, påpeger han. n

Mange mopser og franske bulldogger har store problemer med hårsækmider og får derfor stillet diagnosen generaliseret demodicose. På hudklinikken i Bagsværd har i alt 122 hunde fået stillet den diagnose. Over halvdelen af dem er mopser eller franske bulldogger. Sygdommen er arvelig.

6

DYREFONDET nr. 3 · 2011


West highland white terrier er en af de racer, hvor alt for mange hunde kommer til at lide af allergi. Også selvom man rent faktisk kan avle sig ud af problemet.

NÅR DET ER ALLERGI At finde ud af, præcis hvad en hund er allergisk over for, kan være lige så svært som at finde den berømte nål i høstakken. Men når først man ved, hvad der udløser allergien, er der gode muligheder for behandling. Af Dorte Schmidt

F

ørst når diagnosen allergi – eller rettere allergisk dermatitis – er stillet, kan jagten på, hvad hunden mere præcist er allergisk over for, gå ind. I heldigste fald findes løsningen ved hjælp af en blodprøve, hvor man tester for 35-40 af de tusindvis af stoffer, der kan give allergi. For godt 85 procent af patienterne giver det gevinst. For resten af patienterne kan det være noget af et detektivarbejde at finde ud af, hvilke stoffer hunden ikke kan tåle. Flemming Kristensen fra Klinik

for Veterinær Dermatologi i Bagsværd har flere historier om, at det kan være mere held end forstand, når man finder ud af, hvad hunden ikke kan tåle. En hundeejer opdagede nærmest tilfældigt, at hunden kun blev syg, når den og familien opholdt sig i udestuen, hvor der er en stor samling af orkidéer. Det viste sig, at hunden var allergisk over for en af dem. Til en anden hundeejer sagde dyrlægen nærmest for sjov, at det nok var hendes nye alpakatrøje, der var problemet. De grinede begge,

men hun gik alligevel hjem og gemte trøjen langt væk. Og så blev hunden rask. Den var allergisk over for alpakauld. – Som hundeejer er du med andre ord heldig, hvis blodprøven ikke afslører, hvad hunden er allergisk over for, og du alligevel finder årsagen, siger Flemming.

Sikker test Til gengæld giver testen pålidelige resultater, når først diagnosen allergi er blevet stillet med sikkerhed. I den forbindelse er det værd at vide, at kun godt halvdelen af de

DYREFONDET nr. 3 · 2011

7


RUNDT OM ALLERGI FORTSAT

hunde og katte, som kommer i behandling på klinikken i Bagsværd, får stillet diagnosen allergi. Resten fejler noget andet. Blandt de hunde, der rent faktisk har allergi, reagerer cirka halvdelen på husstøvmider, pollen, dyrehår, hudceller eller skimmelsvampe. Om-

kring 15 procent er allergiske over for et eller andet i foderet. Og cirka 35 procent reagerer på både luftbårne stoffer og stoffer i deres mad.

Vaccination mod allergi Hvis dyrlægen ved hjælp af testen kan afsløre, hvad hunden er

allergisk over for, kan det i mange tilfælde lade sig gøre at vaccinere mod allergien. Det sker efter samme principper som hos mennesker. Nemlig en længerevarende behandling, hvor hunden udsættes for stigende mængder af det stof, den reagerer på. Allergi kan også behandles med medicin, der hæmmer immunsystemet. Mest kendt er binyrebarkhormon, der desværre også har nogle grimme bivirkninger. – Halvdelen af de hunde, der får binyrebarkhormon, udvikler så svære bivirkninger, at de må aflives i løbet af et par år, oplyser Flemming Kristensen.

Foderallergi Når det gælder allergi over for foder, findes der ingen sikre laboratorietest. Eneste metode er at give hunden et specielt foder, som ikke kan give allergi, og så se, om hunden bliver helt fri for symptomer. For at finde ud af, præcis hvad hunden kan tåle, er man nødt til at supplere allergifoderet med én fødevare ad gangen og se, hvordan det går. Det er med andre ord en langvarig proces at finde ud af, om hunden reagerer på fødevarer som for eksempel kylling, ris, oksekød, kartofler og alt muligt andet. Er hunden både allergisk over for foder og luftbårne stoffer, er det naturligvis endnu mere kompliceret. I så fald skal hunden have allergifoder, mens den samtidig vaccineres over for de luftbårne stoffer. Først når den er symptomfri, kan ejeren begynde at afprøve forskellige fødevarer for at finde ud af, hvad den kan tåle, og hvad den ikke kan tåle. n

Læs flere gode råd på klinikkens hjemmeside, www.vethudklinik.dk.

Er hunden allergisk over for for eksempel græspollen, er det i teorien en god idé at holde den væk fra græs, der er i blomst, men i praksis er det umuligt. Derfor er det en god idé at indlede en behandling, hvor hunden vaccineres, så allergien bringes under kontrol.

8

DYREFONDET nr. 3 · 2011


GHITAS HJØRNE

ALLERGI

kan være arveligt

Ghita Nørby formand for Dyrefondet. Foto: Leif Tuxen, Ghitas roser, Lindhardt og Ringhof

Nogle hunderacer har langt højere risiko for at få allergi end andre. I Canada er der lavet undersøgelser, der viser, at 30 procent af alle west highland white terriere er allergikere. I en tilsvarende undersøgelse fra USA er det hver fjerde westie, der lider af allergi. Selvom det rent faktisk sagtens kan lade sig gøre at avle sig fri af allergi, sker det desværre ikke. – Alt for mange avlsprogrammer for hunde fokuserer på udseende og kun i mindre grad på sundhed. Derfor har vi så mange hunde, der døjer med allergi, siger dyrlæge Flemming Kristensen. Han gør blandt andet opmærksom på et forsøg i Østrig, hvor det lykkedes forskere at avle enhver form for allergi ud af beagler i løbet af bare fem generationer. Omvendt tog det også kun fem generationer at avle sig frem til en linje af hunde, hvor alle var allergikere. – Mange problemer ville med andre ord være løst, hvis opdrætterne i langt højere grad ville lade være med at bruge hunde, der er disponeret for allergi, som avlsdyr, siger han. I hans egen klinik udgør west highland white terriere knap 14 procent af de hunde, der får stillet diagnosen allergi. Ifølge Netdyredoktor.dk er følgende racer især udsat for at få allergi: dalmatiner, golden retriever, newfoundlænder, chowchow, schæfer, engelsk setter, irsk setter, lhasa apso, kinesisk shar pei, små terriere, boxer, engelsk bulldog, miniatureschnauzer, beagle og akita inu. Den liste er langt hen ad vejen i overensstemmelse med, hvilke hunde Flemming Kristensen hyppigst ser i sin klinik.

Forandring - forvandling - fremskridt! Mon livet kan indeholde alt det? Ja, hvis vi tør, så tror jeg, det kan. Jeg ser på de tre hunde, og jeg ser ind i deres øjne. Hvad er der mon derinde? Der er hengivenhed, og der er instinkt. Men jeg synes også, der er venskab og genkendelse. Jeg tænker også på, hvor meget hundene mærker af stemninger hos os mennesker. Er der en særlig fornemmelse i rummet? Er stemningen lidt anderledes, end den plejer at være? Så kigger de opmærksomt op og følger med. Indtil de finder ud af, at alt er, som det plejer at være – bare hyggeligt og rart. Så slapper de helt af igen. Indtil der så er pust og åndedræt i luften. Og den der lyd af poter over gulvet. Så er de pludselig blevet tørstige og står og drikker vand. Alle disse funktioner fylder mine rum med liv og nærvær. De er blevet en helt naturlig del af den måde, jeg oplever verden på. Kunne jeg undvære det? Kunne jeg leve et liv uden den der puslen omkring mig? Jeg tror det ikke. Hunderytmen er blevet en del af mit liv. Mange siger, ja men skulle du ikke prøve den frihed, det er at være uden det ansvar, som det er at have hunde. Der er noget rigtigt i tanken, men jeg kan jo lide at have det ansvar for andre væsner. Så helt ærligt håber jeg ikke, at den muligheden bliver aktuel. Gaia har fødselsdag i dag. 3 år og skøn og fuld af førehundegener. De to ældre hunde ser med træthed på hende og på mig. Og så gør jeg det, at jeg laver små ture med min sorte hund, Fanni, så hun oplever noget kun med mig. Jeg tror og håber, at hun synes om det. Det føles sådan. Venlig hilsen

DYREFONDET nr. 3 · 2011

9


RACEKATTE

Vælg den rigtige kat Man skal ikke vælge kat efter moden eller efter udseendet, men finde det temperament, der matcher ens eget, siger Dyrefondets Eva Baden.

Af Anne-Sofie Holten

I

kke alle katte er grå, og deres temperament er forskelligt. Hvis du køber en racekat, betaler du flere tusind kroner for nogle fremavlede typefaste egenskaber. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige katteracers egenskaber. Ønsker du en stor, rolig kat eller en lille, kontaktsøgende én? Er du indstillet på daglig pelspleje, eller er en korthåret kat, der soignerer sig selv, mere din stil? Samtidig skal du og din familie gøre jer klart, hvad I har at tilbyde 10

DYREFONDET nr. 3 · 2011

det nye familiemedlem, og hvad I forventer af katten.

Vil vi det her? - Vil vi binde os til et dyr i måske 18 år, eller er det bare en grille? Sådan lyder det første spørgsmål, I skal have afklaret, siger Eva Baden, der er katterådgiver i Dyrefondet og selv opdrætter af somalikatte. - Samtidig skal man have tid til et dyr i huset. Hvis alle i familien er væk hele dagen, ofte ude om aftenen og væk på lange ferier, er det ikke nogen god idé at få en kat, hvis

eneste selskab er dens mennesker, lyder rådet. - En kat har behov for at være i nærheden af nogen, den er tryg ved. Det kan godt være et andet dyr, og det giver god mening at anskaffe to katte, men så har man altså også to dyr, der savner en, når man ikke er hjemme. Vores katte opfatter os som deres forældre, og hvis vi er for meget væk, så føler de sig forladt, siger Eva Baden.

Moden styrer Selvom købere af racekatte som re-


British shorthair er en kærlig, lidt magelig kat med en tyk kort pels og en vilje af stål. Den findes i mange farver. Her er det søstrene Mercedes og Porche, der hygger sig. Foto: Jette Kongensgaard

Kærlighed og besvær Det vigtigste, når man køber kat, er kærligheden til dyret. - Kærligheden skal også være der, når potteplanter raseres, kongeligt porcelæn fejes på gulvet, og der sker ”uheld” på gulvtæppet. Man må acceptere katten som dyr og man skal ville besværet! En kat skal ikke bare nusses og kæles med. Der skal også tømmes kattebakke, slæbes kattegrus hjem og fjernes kattehår, understreger hun. - Man kan også godt glemme alt om at lære en kat ikke at komme i møblerne. Så hvis man satser på det, er det ikke sikkert, man skal have kat. Til gengæld kan katten sagtens lære ikke at kradse i møblerne, hvis den har et eller flere kradsebrætter, siger Eva. Hun anbefaler, at man pakker de mest skrøbelige ting i hjemmet væk i en periode, hvis man har fået en killing. Hjemmet kommer til at se anderledes ud med kradsetræer, kattebakke, madskåle og måske tæpper i de udvalgte møbler, som katten bruger. Katten skal have ren kattebakke dagligt, god mad, ikke bare det billigste fra dagligvareforretningerne, og friskt vand to gange om dagen.

Det koster gel har brugt tid på internettet for at få noget at vide om de enkelte racer, er mange alligevel styret af, hvad der er på mode lige nu. Mænd kan godt lide store katte, og det betyder, at norsk skovkat og maine coon lige nu er modekatte. Men begge racer kræver pelspleje, og det kan ende dyreværnsmæssigt uacceptabelt, hvis man ikke overholder den del af opgaven, siger Eva og understreger, at det er vigtigt, at man er ærlig over for sig selv, når man vurderer, om man har tid og energi til at passe en langhåret kat.

Man hører ofte folk sige, at det nærmest er gratis at have kat. Men de glemmer, at der er løbende udgifter i mange år. For eksempel til den årlige dyrlægekontrol af kattens helbred og vaccination. Det vil også være klogt at tegne en sygeforsikring. Dyrlægeregninger bliver hurtigt store og kan i en akut situation blive et reelt økonomisk problem for katteejeren. Ud over kattebakke, kradsetræer, kattesenge og -huler, madskåle, legetøj, og hvad katten ellers måtte behøve, så vil en sikring af hjemmet være fornuftig.

- Det vil sige net for de vinduer, der skal kunne åbnes, og holder man af sin kat, så omdanner man altanen til en kattevoliere eller indhegner en del af haven som kattesikkert område. Det er de færreste, der bor et sted, hvor katten kan færdes frit ude, understreger Eva Baden.

Få flere katte Vil man have to katte, er man mest sikker på succes, hvis man med det samme vælger to jævnaldrende killinger – eventuelt fra samme kuld. Man kan også høre, om avleren har en yngre hunkat, som skal ud af avlen, og så købe den og en killing. - Får man derimod en ung, aktiv kat ind i huset til en otte år gammel, mere flegmatisk kat, så har ingen af dem glæde af det. Det kan skabe mange konflikter, siger Eva.

HUSK STAMTAVLEN Stamtavlen skal være der, når du køber racekat. Også selvom katten er neutraliseret og ikke kan bruges til avl. Uden stamtavle ved du ikke, hvad du har købt. En stamtavle koster kun 250 kr., så hvis du kan få en racekat uden stamtavle for måske tusind kroner under normalprisen, er der noget galt! En racekat koster 2.500-6.000 kr. eller mere. Spørg altid om, hvad du får for pengene. I nogle tilfælde er prisen høj, fordi katten så også er neutraliseret, mikrochippet og registreret i Det Danske Katteregister. En killing må ikke flytte hjemmefra, før den er 12 uger, og en stambogsført kat må ikke flytte hjemmefra uden at have fået et sundhedstjek af en dyrlæge og den første vaccine.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

11


RACEKATTE FORTSAT

Kether’s Demeter er en blåmasket hellig birma. Birmaen er en godmodig kat, hvis halvlange pels har godt af jævnlig pelspleje. Foto: Lene Tønder

Gode til børn Mange familier spørger, om en bestemt katterace er god til børn. Og det er forskelligt. Nogle katte er mere indstillet på at lege med børnene end andre. Nogle vil så absolut hellere være i fred. Rådet til børnefamilier er at lede efter en opdrætter, hvor der er børn i familien. Og hvis man har hund, så kig efter et opdræt, hvor der også er hund.

- Abyssinier og somali ved jeg af egen erfaring, er rigtig gode til børn, og det er der mange andre, der også er. Men kommer du ud hos en opdrætter uden børn, hvor alting går meget stille og roligt, så kan kattene godt blive skræmte af børn, siger Eva.

Forskel på racer Bange, meget følsomme katte er sjældent gode til børn, og den meget rolige kat, der vil ligge i sofaen og have fred, synes ikke, det er sjovt at blive slæbt rundt på og puttet i dukkevognen. En kat i en børnefamilie må gerne være livlig og udadvendt. Den skal have en robust psyke, så den ikke bliver bange for børnene. Og der er stor forskel på racerne. En tommelfingerregel er, at store, tunge kattes aktivitetsniveau er lavere, så jo mere let og elegant katten er, jo højere aktivitetsniveau har den.

Stueopdræt er bedst

Yeoman Nadira siger godmorgen til sin ejer. Cornish rex katten er en elegant, forholdsvis lille kat med en kort krøllet pels, som næsten ikke fælder. Den er livlig og elsker at lege også som voksen. Foto: Morten Skjershede

12

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Ville jeg med glæde aflevere min kat her? Det spørgsmål skal du stille dig selv, når du er ude hos en opdrætter. Hvis kattemors pels er uplejet og sammenfiltret, er svaret nej. Det samme gælder, hvis der lugter fælt af kat, hvis kattekurven er meget snavset, eller hvis kattebakken ikke

er tømt for nylig. I så fald bliver der ikke gjort nok for at nedbringe smittefare. Du skal heller ikke købe en kat, fordi du tænker: Nej, hvor er det synd! For hver kat, der bliver solgt, bliver der produceret en ny, mens de opdrættere, der ikke sælger deres katte, stopper. - Velsocialiserede killinger kommer fra et godt stueopdræt, hvor de er en del af familien. Det betyder, at de har nemt ved også at blive en del af den familie, de kommer til, siger Eva Baden. Ønsker familien en rolig kat eller en livlig kat, så læg mærke til, hvordan de voksne katte hos opdrætteren eller hos venner og bekendte opfører sig. Det er også en god idé at gå på udstillinger og blive klogere på katte. n

SE PÅ RACEKATTE Du finder links til de fleste racekatte hos Felis Danica, hvor du også kan se oplysninger om, hvor og hvornår der er udstillinger af katte. www.felisdanica.dk


VÆRD AT VIDE

Husk hundeposerne Vidste du, at det faktisk var Dyrefondet, der fandt på at bruge hundeposer for mere end 30 år siden? Derfor støtter du også Dyrefondet, hver gang du bruger en “Vis hensyn-pose” fra firmaet Chrisco. Samtidig er du med til at sikre et bedre omdømme, for både hunde og deres ejere og det mindsker også risikoen for smitte af sygdomme.

Syge grise lider unødigt To landmænd blev anmeldt til politiet for groft uforsvarlig behandling af dyr. 18 landmænd fik et påbud om at ændre forholdene, og 9 landmænd fik indskærpet reglerne for håndtering og opstaldning af syge dyr. Det er de sørgelige resultater efter Fødevarestyrelsens Veterinærrejseholds kontrol af i alt 50 svinebesætninger i løbet af foråret 2011. Der var problemer med dyrevelfærden for syge og tilskadekomne svin på i alt 29 besætninger, svarende til 58 procent. I mange besætninger var de syge grise ikke sat i en sygesti, så de kunne gå adskilt fra deres raske artsfæller og få mulighed for at komme sig. I andre tilfælde havde landmanden ikke fulgt op på behandlingen af de syge grise eller konsulteret en dyrlæge. Desuden var sygestierne i flere tilfælde ikke indrettet ordentligt. – Det er ikke godt nok, siger leder af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Flemming Kure Marker. – Det er ikke tilfredsstillende, at over halvdelen af de kontrollerede besætninger ikke har en korrekt og hensigtsmæssigt indrettet sygesti til deres syge dyr, understreger han. Foto: Ulf Bjerre

Industrilandbruget koster dyrt

Hundeejere er sundere

Industrilandbruget har store konsekvenser for både natur, miljø og dyrevelfærd i Danmark. Det fremgår af bogen ”Sådan ligger landet”, som er udarbejdet af blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet. – Specielt svineindustrien udgør en trussel mod den danske natur – med enorme omkostninger til følge, siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Bogen kan hentes på organisationernes hjemmesider, for eksempel på www.dn.dk/landbrug.

Har man hund, er man også ude at gå tur hver dag. Men det er ikke den eneste grund til, at hundeejere generelt er mere fysisk aktive. Ifølge en amerikansk undersøgelse fra Michigan State University er hundeejere nemlig også mere tilbøjelige til samtidig at dyrke andre former for motion. I gennemsnit er hundeejere 34 procent mere fysisk aktive end andre.

Find edderkopperne Hvor lever korsedderkop, kvadratedderkop, hvepseedderkop og mejeredderkop i dag? Det skal landets skoleelever hjælpe med at finde ud af. I september arrangerer danske-dyr.dk i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum Den Store Edderkoppejagt, der varer indtil 1. oktober. Alle landets skoleelever opfordres til at deltage i jagten sammen med deres lærere og rapportere deres observationer ind på danske-dyr.dk, hvor der også er idéer til, hvordan klasserne kan arbejde med edderkopper i undervisningen.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

13


JACOB HAUGAARDS HUNDE

En fødsel er altid et MIRAKEL Multikunstneren Jacob Haugaard er pavestolt af sin mops Frida, der har beriget familien med seks små, nuttede hundehvalpe. – De er bare så søde, og hun er sådan en dygtig mor, siger han, der selv var med til fødslen.

Af Dorte Schmidt Fotos: Kirstine Mengel

– Jeg ville da ikke undvære at have hunde. De er dejlige at være sammen med, siger Jacob Haugaard.

14

DYREFONDET nr. 3 · 2011


Frida er en fremragende mor, der passer godt på sine hvalpe. Og Carla og Jacob må gerne kigge med, når de får mad.

D

e to femårige mopser, Carla og Frida, tripper forventningsfulde rundt om Ilse Wilmot, mens hun laver morgenmad til både hundene og sin mand, Jacob Haugaard, som er på vej op. – Vi var til festival i Harboøre i går. Så vi kom meget sent hjem, forklarer hun, mens hundene intenst følger hendes bevægelser med øjnene. Parret bor til leje i et smukt, gammelt hus på Wedellsborg Gods på Vestfyn, og ud over de to mopser tæller familien i øjeblikket også Fridas seks små, nuttede hvalpe. – De er oppe hos Jacob. Vi er nødt til at tage dem med i seng. For ellers løber Frida op og ned ad trappen hele natten mellem os og hvalpene, fortæller hun.

En hund i inderlommen At Frida er blevet så dejlig en hund og så god en hundemor, er ifølge Ilse helt klart Jacobs fortjeneste.

– Vi fik hende fra Wien og vidste ikke, at hun i virkeligheden er opdrættet i Slovakiet og taget alt for tidligt fra sin mor. Men det var vi ikke i tvivl om, da vi så hende. Så i starten gik Jacob nærmest permanent rundt med hende i inderlommen for at gøre hende tryg, fortæller hun.

“Hunde er flokdyr og bryder sig helt klart ikke om at være alene. De vil med.” Frida har derfor heller ingen stamtavle i modsætning til Carla, som parret har hentet fra en meget fin opdrætter i Holland. Til gengæld kan Carla ikke få hvalpe. Hun er blevet parret et par gange, men uden held. – Den ene gang var vi sikre på,

at hun var gravid. Men da vi fik hende scannet, viste det sig, at hun bare var blevet fed. Og så kom hun på slankekur, forklarer Ilse.

Folk skal tænke sig om Jacob Haugaard kommer ind i køkkenet og falder straks ind i samtalen: – Folk er ikke ordentlige ved deres hunde. Jeg læste for nylig, at der bliver aflivet 16.500 hunde i Danmark om året. Det er 45 om dagen, og det da for meget. Folk skal tænke sig ordentligt om, inden de anskaffer sig en hund, siger han, der har haft hunde, lige siden han var barn. Men før i tiden var det større hunde som en puddel og retrievere. – Den første mops fik jeg ved en fejltagelse. Jeg ville have en hund som Lise Nørgaards og troede, hun havde en mops. Det var først, da jeg så hunden hos opdrætteren, det gik op for mig, at hendes ikke er en

DYREFONDET nr. 3 · 2011

15


JACOB HAUGAARDS HUNDE FORTSAT

Det er svært at sige, hvem der er mest stolt over de dejlige hvalpe – deres mor, Frida, eller Jacob Haugaard.

“Folk er ikke ordentlige ved deres hunde. Jeg læste for nylig, at der bliver aflivet 16.500 hunde i Danmark om året. Det er 45 om dagen, og det da for meget.” De fem små tæver møver sig rundt oven i hinanden, mens hanhunden bliver nusset hos Ilse. Det varer ikke længe, før de alle seks kravler ud af kurven og går på opdagelse i huset på Vestfyn.

mops, men en fransk bulldog. Men da var jeg allerede solgt, siger han.

Sjove og kloge I slutningen af 90’erne blev Lulu Mops landskendt i tv-programmet ”Jacob & hund”, og da hun døde ti år gammel, var hverken Jacob eller Ilse tvivl om, at de gerne ville have mops igen. – Det er en rigtig sjov og klog lille hund. Og så er det faktisk også en fordel, at den er så lille. En mops er der nemlig ingen, der er bange for, understreger han. Han er ikke i tvivl om, at der i dag er flere end nogensinde før, som er bange for hunde. Ikke 16

DYREFONDET nr. 3 · 2011

mindst takket være den nye hundelov, der forbyder bestemte racer. – Den lov er vedtaget af amatørpolitikere. Da jeg var barn, havde folk vagthunde. Og dem lærte vi at tackle, når vi gik med mælk og aviser. I dag har vi måske dobbelt så mange hunde, men de fungerer kun sjældent som vagthunde, og færre bliver bidt. Hvad skal vi så med en lov, der forbyder bestemte racer, og som bare gør folk endnu mere utrygge og bange for hunde? spørger han.

Med til fødslen Vi er nu rykket ind i sofaen, og

Fridas seks små hvalpe – fem tæver og en hanhund – er kommet med i deres kurv. De har lige netop fået øjne og møver sig rundt i en stor bunke. Carla har lagt sig op på ryglænet af sofaen i en afstand, så hun kan være sikker på at få kæl og klap under hele samtalen. Og Frida går frem og tilbage mellem sine hvalpe i kurven og Ilse, der stadig er i køkkenet. Det kunne jo være, der faldt noget mere mad af. – Jeg var selv med til fødslen, siger Jacob med stolthed i stemmen. Fødslen gik i gang, få minutter efter at han og Frida havde forladt dyrlægen med en besked om, at det


Fridas hvalpe har lige netop fået øjne og fylder ikke mere end en håndfuld.

nok ville blive nødvendigt med et kejsersnit. – Hun begyndte at føde, da vi var tilbage i bilen. Så det endte med, at hun fødte de første fire hos dyrlægen og de sidste to, da vi var kommet hjem igen, siger han med et grin. – Det er anden gang, hun har hvalpe, så hun ved, hvad det drejer sig om. Det hele gik rigtig fint. Det var fantastisk at være med til. En fødsel er altid et lille mirakel, siger han.

Med overalt Hvalpenes far hedder Albert, og ham mødte Jacob Haugaard en dag

på gaden i Odense, hvor han kom gående med sin ejer. – Må jeg ikke få dit telefonnummer? spurgte jeg. Jeg har nemlig en hunhund i løbetid, der gerne vil have hvalpe. Og så kom Albert på besøg og var sammen med Frida, fortæller han. Carla og Frida er vant til at komme med stort set overalt, hvor Jacob og Ilse skal hen. Men ikke mens Frida har hvalpe. Så bliver de i stedet passet. Som for eksempel under festivalen i Harboøre, hvor alle hundene først blev kørt til pasning hos nogle gode venner i Esbjerg, før parret kørte videre nordpå.

– Hunde er flokdyr og bryder sig helt klart ikke om at være alene. De vil med. Og de vil langt hellere ligge et par timer i bilen end være alene hjemme, siger Jacob Haugaard, der slet ikke kunne forestille sig at leve uden hunde. – Du kunne lige så godt spørge mig om, hvorfor det er dejligt at have børn. For mig er hunde simpelthen en del af livet, siger han. n

DYREFONDET nr. 3 · 2011

17


DYRLÆGEN SKRIVER

FORHUDSBETÆNDELSE HOS HANHUNDEN Antibiotika er ikke altid nok, hvis man vil kurere en hund med forhudsbetændelse. Ofte skal hunde have hjælp til at soignere sig, så der ikke samler sig for meget skidt i den ofte meget lange forhud. Af fagdyrlæge Finn Boserup

M

Kommer igen og igen

ange ejere af hanhunde kender til problemet med tilbagevendende forhuds-

Hvis antibiotisk behandling enten ikke hjælper eller kun hjælper i kortere eller længere tid, så er forklaringen, at selvom bakterierne dør, så forsvinder problemet med den lange forhud jo ikke. Så skidtet samler sig igen, og processen starter naturligt nok forfra. Derfor skal man ikke betragte forhudsbetændelse som en sygdom, men som et soigneringsproblem.

betændelse. Enten ligger hunden tit og slikker på forhudsåbningen, eller der sidder en klat gulliggrøn betændelse i forhudsåbningen. I værste fald kan der direkte dryppe betændelsessekret ud fra åbningen, ikke mindst når hunden ryster sig. (Jeg beklager den ikke så delikate beskrivelse). Ingen af disse tre scenarier er særlig rare, så derfor vil man som ejer af en hanhund gerne dette problem til livs. Men det er ikke altid så enkelt endda.

Hjælp hunden

Samler skidt Umiddelbart skulle man jo tro, at når der er tale om en betændelsestilstand, ja så skal man vel bare gå til sin dyrlæge, der så ordinerer et eller andet antibiotisk middel – og vips, på en uges tid er sagen klaret. Men som nævnt er det ikke så enkelt endda. Forklaringen er, at hanhundens forhud er meget dyb – en hund i retrieverstørrelse kan meget let have en forhud, der er 10-15 cm lang. Og i den forhud samler der sig lidt rester af urin, lidt sekret fra prostata, måske lidt sædrester samt lidt sekret fra de kirtler, der sidder i forhuden. Og denne blanding skal jo på en eller anden måde ud af forhuden. 18

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Hanhunde kan få problemer med tilbagevendende forhudsbetændelse. Det gælder især større hunde som for eksempel retriever. Foto: Dreamstime

Hunden gør selv, hvad den kan, ved at slikke og soignere sig, men den kan i sagens natur ikke rense en 10-15 cm lang forhud, og derfor opstår der tit en betændelsesreaktion – med det føromtalte udflåd som resultat.

Man kan hos dyrlæger, i hundeudstyrsforretninger, på apoteker og lignende købe forhudsrensemidler til at hjælpe sin hund med denne soignering. Der er forskel fra hund til hund på, hvor meget betændelse der dannes i forhuden, og derfor er der også forskel på, hvor ofte man skal skylle forhuden på sin hund. Det skal man gøre efter behov, men i mange tilfælde vil en ugentlig soignering med et forhudsskyllemiddel være passende til at holde betændelsen væk. Det hjælper ikke bare ejeren, der synes, at det er lidt udelikat, men i høj grad også hunden. For der er ingen tvivl om, at betændelsesprocessen betyder, at hunden oplever en mere eller mindre kraftig kløe i den pågældende region. Forhudsbetændelse er med andre ord et soigneringsproblem – ikke en egentlig sygdom. n


RÅD OG REGLER • Det er en god idé at gå til hvalpetræning med sin hvalp, og kom i gang så tidligt som muligt. • Tag dit affald med dig, når du har været på skovtur. Både det, som dyrene kan komme til skade med, og alt andet, så skoven efterlades lige så ren, som du jo gerne selv vil have den, når du kommer. Burgerpapir og øldåser pynter ikke. • Stil dejen, som skal hæve inden bagningen, på et sted, hvor din hund ikke kan nå den. Hvis hunden spiser dejen, kan den blive mere eller mindre beruset, da der under hævningen dannes alkohol. • Når du handler kød i supermarkedet, så se på indpakningen, om dyret er født i ét land, opvokset i et andet og måske så slagtet i et tredje land. Ved at undlade at købe sådanne produkter medvirker du til at reducere de lange transporter, der for dyrene er både fysisk og psykisk meget belastende. • Det er en god idé, at du på din hoveddør har Dyrefondets skilt: ”Levende dyr i hjemmet”. Så ved redningsfolk og politi, at de skal tage hånd om et dyr, hvis du pludselig bliver syg og skal væk hjemmefra. • I Danmark er der relativt få katte, som er sygeforsikret. Er du katteejer, så overvej, om din kat ikke fortjener en sygeforsikring. • Små adfærdsændringer hos dyr kan ofte være et tegn på, at dyret har en eller anden sygdom – også selvom appetitten stadig er god. • Hvis du ser, at katten eller hunden bliver stukket af en hveps eller bi, så gå hellere til dyrlæge med det samme – der er dyr, der får voldsomme – måske dødelige – allergiske reaktioner på disse insektstik. • Selvom det er sommer, så kan havens fugle godt have brug for lidt fuglefrø til at sikre sig et godt huld til efterårets og vinterens vejrmæssige udfordringer.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

19


DYREVELFÆRD

Det er som taget ud af en Morten Korch-film, når ammetanter og kalve tager en slapper i middagsheden. Og ifølge ejeren smager kødet oven i købet bedre end noget andet. – Samtidig har jeg det også bedre som landmand, for jeg ved, de har et godt liv, siger han.

JEG KAN DESVÆRRE IKKE REDDE ALLE Hvert år aflives 20.000 jersey tyrekalve ved fødslen i Danmark. Det kan nemlig ikke betale sig at fodre dem op til slagtning. Heller ikke selv om kødet er fremragende og roses til skyerne af de fineste gourmetkokke. På Assedrupgaard ved Århus har landmand Morten Laursen gjort det til sin mission at redde så mange af kalvene som muligt og samtidig få en forretning ud af det. Tekst og fotos: Dorte Schmidt

J

eg er vild med dyr og landbrug, og det har jeg altid været, siger Morten Laursen, mens han blander en ekstra gang foder til tyrekalv 1899, som går ude på marken og har det skidt. - Jeg er bange for, at jeg mister ham. Han er svag og følger ikke med flokken. Derfor får han heller ikke mad nok, forklarer Morten på vejen 20

DYREFONDET nr. 3 · 2011

ud til den indhegnede børnehave bag ved gården. Her ligger fem ammetanter og nyder middagsheden sammen med ti tyrekalve, der slet ikke er klar over, hvor heldige de er. De tilhører nemlig det meget lille mindretal af jersey tyrekalve, der ikke har fået sat en boltpistol for hovedet, så snart de var født.

I stedet går de nu på Mortens mark og dier hos ammetanterne, der i virkeligheden også er mere heldige, end de aner. Der er nemlig tale om malkekøer, der ikke længere giver mælk nok, og som under normale omstændigheder heller ikke havde fået lov til at leve længere. Nu får de i stedet et velfortjent otium og kan nyde deres


Tyrekalv 1899 er tydeligvis mindre og mere mager end de andre kalve på marken. – Men han skal nu nok komme sig, siger Morten.

”Ingen synes, det er sjovt at slå tyrekalvene ihjel. Så de landmænd, der har malkekvæg er glade, hvis nogen vil tage tyrekalvene.” Morten Laursen har fodret tyrekalv 1899, der ikke har det rigtig godt, og henter ham nu hjem til resten af flokken.

sidste sommer som reservemødre for tyrekalvene.

Et lille skravl Som Morten frygtede, går 1899 ikke og hygger sig sammen med resten af flokken. Han ligger alene i det

KO, KVIE ELLER STUD? • En kalv er en unge. • En kvie er en ung hun, der endnu ikke har kælvet (født). • En ko er en hun, der har kælvet. • En tyr er en voksen han. • Et stud er en kastreret tyr. • Okse bruges om slagtekvæg uanset køn.

fjerneste hjørne af marken på den anden side af bakken. Morten skynder sig over til ham med foderet. Og der er ingen tvivl om, at 1899 småskranter. Han er ikke alene betydelig mindre end de andre kalve. Han er også radmager. Men appetitten fejler heldigvis ikke noget, så Morten er fortrøstningsfuld, da spanden er tømt til sidste dråbe og kalven går med ham over til flokken. Ammetante 1642 er øjeblikkeligt på dupperne og går i gang med at tage sig kærligt at det lille skravl. - Hun er heldigvis helt vild med ham. Så hvis ellers bare han snart kan sørge for at følge med flokken, skal han nok klare sig. Det vil hun helt sikkert sørge for, vurderer Mor-

ten, der samtidig glæder sig over, at det kun er yderst sjældent, at en af kalvene dør for ham.

Naturpleje Både ammetanter og kalve har Morten købt at landmænd med malkebesætninger. Den første ammetante kom sammen med to kalve i slutningen af maj. Siden er flere stødt til. Flokken skal gå på marken indtil september. Til den tid bliver ammetanterne slagtet, mens kalvene skal tilbringe vinteren i løsdrift. Inden da har de både fået fjernet horn og er blevet kastreret og er så ikke længere tyrekalve, men stude. Til næste forår skal studene igen på græs. Men ikke på marken ved

DYREFONDET nr. 3 · 2011

21


DYREVELFÆRD FORTSAT

Ammetante 1642 er vild med den lille skravlede tyrekalv, der har brug for ekstra mad i en periode. Men han bryder sig nu ikke meget om al den kærlighed.

Assedrupgaard, som til den tid er optaget af et nyt hold ammetanter og kalve. I stedet kommer de et år gamle stude ud at gå i et af de naturarealer, som Morten Laursen sørger for bliver afgræsset.

17 stude stak af - Jeg har aftaler med både Århus Kommune og flere andre lodsejere om at lade studene græsse på naturarealer, så de store planter holdes nede og der bliver bedre plads til de sjældne arter, forklarer Morten. Naturområderne ligger ved Brabrand Sø, Moesgård Museum og Amstrup syd for Odder. Alle områderne er beskyttet af EU’s direktiver, Natura 2000. Derfor er det Århus Kommune, der sørger for at hegne områderne ind, og samtidig får Morten også tilskud fra EU. Men indhegning forhindrer nu ikke, at det ind imellem alligevel lykkes studene at stikke af. Det skete for nylig, hvor 17 stude stak af fra en eng ved Brabrand Sø for at tage på en fire-fem km lang 22

DYREFONDET nr. 3 · 2011

OM NATURA 2000 • EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet kaldes under et Natura 2000. • Natura 2000 består af et netværk af beskyttede naturområder og indeholder samtidig retningslinjer for fangst og jagt samt regler for beskyttelse af arter og naturtyper i Europa. • Et af kravene til et Natura 2000 område kan være, at det skal beskyttes mod tilgroning – for eksempel ved hjælp af græssende kvæg.

Læs mere om Natura 2000 hos Naturstyrelsen på www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/ Natura2000/

udflugt til godset Constantinsborg ved Årslev Engsø. Resultatet var, at Morten måtte op midt om natten for at indfange dyrene og drive dem tilbage igen. Med god hjælp fra venner, der bor i området, og som kender dyrene godt. Heldigvis foregik det så tidligt om morgenen, at der endnu ikke var biler på vejene.

Pakkeløsninger Ikke alle kalve er så heldige at komme til Assedrupgaard sammen med en ammetante. Det sker kun, hvis landmanden kan få det til at passe med, at der er en udtjent malkeko til rådighed, når kalven fødes, og at den nyfødte kalv samtidig får lov til at drikke hos hende. - Hvis det lykkes, har vi den bedste pakkeløsning. Men det gør det selvsagt ikke altid. Og så tager vi den næstbedste løsning, hvor kalvene bliver hos landmanden og får råmælk fra en spand i starten. Det betyder, at de får koens antistoffer mod infektioner ind i sig og efter tre måneder er klar til at


Kalvene dier typisk hos den ammetante, der nu er nærmest, når sulten mælder sig. Og hun lader gerne alle komme til yveret.

flytte ud til mig og møde en ny bakteriekultur, forklarer Morten og oplyser, at landmanden ud over at fodre kalvene i de første tre måneder også sørger for, at de er afhornet og kastreret, før de ankommer.

Kærlige hestepiger Kalvene går derefter i løsdrift i staldene, hvor der også er heste og – ikke mindst – hestepiger, der naturligvis gerne nusser med kalvene. - Det betyder, at mine stude både er nysgerrige, kontaktsøgende og meget kælne, når de kommer på græs. De vil rigtig gerne snakke med mennesker, der kommer forbi. Nogle opfatter desværre kalvene som aggressive, men de er fuldstændig fredelige og godmodige, siger Morten og understreger, at man naturligvis skal have respekt for, at der er tale om store dyr, så man skal passe på ikke at blive væltet over ende, hvis man går ind til dem.

Svær start På marken ved Assedrupgaard følger kalvene nygerrigt efter os. Om

OM ASSEDRUPGAARD Assedrupgaard har været i familien eje i ti generationer, så Morten Laursen har overtaget gården efter sine forældre. Ud over jerseykalvene rummer gården også omkring 40 heste. De fleste bor til leje. På jorden dyrkes der halm og havre til dyrene, som der ud over også får kraftfoder. Arealerne ved Moesgård drive økologisk, mens resten i følge Morten mest kan betegnes som halvøkologisk. Blandt andet bruger han mindre gødning end et konventionelt landbrug. At blive helt økologisk, ønsker han ikke. Det kræver alt for meget administration. - Og selv om jeg ikke har Ø-mærket, er folk jo ikke i tvivl om, at jeg leverer kød fra sunde dyr, der har haft et godt liv. Man kan jo bare kigge sig omkring, når man kommer her, siger han. Læs mere om gården og kødet på www.assedrupgaard.dk.

det så er tyrekalv 1899, er han nu fuldstændig vågen og forsøger aktivt at slippe væk fra sin ammetante, der gerne vil slikke ham ren. Det ser ud som det rene Morten Korch, og det er det også. Men idyllen er langt fra bare kommet af sig selv. – Vi begyndte med kalvene i 1995, da jeg fik tilbudt en eng ved Moesgård Museum. Så købte jeg nogle ammetanter og en flok kalve. Men det viste sig hurtigt, at det var betydelige sværere, end jeg lige troede, at få det til at fungere, husker Morten. - Køerne havde aldrig prøvet andet end en malkemaskine og ville ikke lade kalvene komme til yveret. Så vi måtte binde dem til et træ og trække kalvene over til dem og stikke et yver i munden på dem. Kalvene havde nemlig kun prøvet at drikke mælk fra en spand og anede ikke, at man også kunne få mad fra en ko, fortæller han. Samtidig var der dengang tale om egentligt kødkvæg. Det er betydeligt større dyr og med flere muskler end jerseykøer. Og samtidig var kalvene nærmest vilde.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

23


DYREVELFÆRD FORTSAT

Skal vi slås eller hvad?

- Vi var faktisk nødt til at få en dyrlæge ud for at bedøve en af dem, for at få den indfanget. Så det duede bare ikke. Det naturlige var blevet unaturligt, siger han.

Et godt liv Jerseykalvene er betydeligt lettere at have med at gøre. Og samtidig kan Morten glæde sig over give dyrene et par gode år, inden de bliver slagtet og ender som gode bøffer. - Ingen synes, det er sjovt at slå tyrekalvene ihjel. Så de landmænd, der har malkekvæg er glade, hvis nogen vil tage tyrekalvene, siger han. I en bestand med malkekvæg bliver der måske født 150 kalve om året. Halvdelen er tyre, så der er rigtig mange nyfødte, som der ikke er brug for.

Ingen guldgrube Når Mortens stude er omkring 2 år gamle, kører han dem stille og roligt den korte tur ind til Århus Slagtehus. De kender kreaturvognen og vil gerne med. Kødet bliver solgt til 24

DYREFONDET nr. 3 · 2011

private, som kan købe en halv eller en kvart kalv, der er parteret og pakket af mesterslagteren i Hou. Og kunderne står nærmest i kø for at få en bid af det gode kød. Der er så mange interesserede, at Morten ligefrem har måttet oprette ventelister. - Men det betyder nu ikke, at det er en guldgrube for mig at redde tyrekalve. Det løber lige præcis rundt, siger Morten, som til gengæld glæder sig over, at han er med til at gøre en forskel. - Jeg bruger kalve, som ellers ville blive slået ihjel og er med til at bevare vigtige naturområder. Det betyder, at jeg som landmand bliver modtaget med åbne arme, når jeg kommer ud til områderne. Ingen råber efter mig, fordi jeg spreder gylle eller har en bedrift, der sviner. Tværtimod kommer folk strømmende for at snakke med mig om dyrene og for at forsikre sig om, at jeg kommer igen til næste år med nye kalve. Og det er da skønt, siger han. n .

GASTRONOMISK KALVEKØD Gastronomer og kokke fra de fineste restauranter er enige: Jersey kalvekød er noget af det fineste og mest smagfulde, man kan få. Årsagen er dels kødets egenskaber med korte muskelfibre, der giver rigtig møre bøffer. Samtidig har kødet en god fedtmarmorering, der giver kødet en fin smag af de urter, kløver og græs, som både ammetanter og kalve har levet af. I en smagstest fra Slagteriernes Forskningsinstitut ligger kød fra jerseykvæg da også på en klar førsteplads foran racer som hereford, limousine, simmenthaler, rød dansk malkerace og sortbroget dansk malkerace. Når tusindvis af jersey tyrekalve alligevel slås ihjel ved fødslen, er årsagen, at det ikke kan betale sig at fodre dyrene op. Jerseyracen er nemlig mindre end andre racer, og derfor tager det længere tid at nå op på den normale slagtevægt.


Dyrene er dine venner. Pas godt på dem.

BØRN ELSKER

Hvis du vil vide mere om Dyrefondet, er du meget velkommen til at klikke ind på www.dyrefondet.dk. Her kan du spille spil og læse mere om dyr.

Du kan også bestille en oversigt over vores mange pjecer om dyr.

SKOLEBØGER

Emil besøger Julie og dyrevennerne

DYREFONDE

arbejder for dyrs velfærT d Ericaparken 23 • 2820 Gentofte Tlf. 39 56 30 00 www.dyrefondet.dk

at lære om dyr Igen i år er der dyrevelfærd på skoleskemaet i masser af de danske 1. og 3. klasser. Der er nemlig i høj grad rift om Dyrefondets skolebøger, som sendes ud til samtlige skoler i hele landet.

1

Dyrefondet sørger for at

skole­ børn lærer om, hvordan vi passer ordentligt på vor es dyr.

Tekst og foto: Dorte Schmidt

D

yrefondet gør sit for at råde bod på manglen af undervisningsmaterialer om dyr og dyrevelfærd i landets skoler. Siden 2006 er klassesæt med ”Dyrene er dine venner. Pas godt på dem.” hvert år blevet sendt gratis ud til brug for alle landets 3. klasser. Og siden 2009 har samtlige 1. klasser kunnet nyde godt af ”Emil besøger Julie og dyrevennerne”.

Dyrefondet bruger Undervisningsministeriets tal for antallet af elever i de enkelte klasser, er der nemlig ofte kommet flere til. Bøgerne bliver sendt, så de er ude på skolerne senest 1. september, og er der ikke bøger nok, kan skolerne gratis få tilsendt flere ved at skrive en mail til skole@dyrefondet.dk.

Pas på dyrene

– gode som dårlige – og bliver i stand til at reflektere over, hvad god og dårlig dyreetik er. Bogen slutter med en test, som børnene kan besvare og efterfølgende få tilsendt diplomer fra Dyrefondet. Læs mere om Dyrefondets skolebøger på www.dyrefondet.dk n

ISÆR TIL LÆRERE Husk, at I ikke længere kan bestille ekstra bøger telefonisk. Send i stedet en mail til skole@dyrefondet.dk og husk så vidt muligt at koordinere bestillingen, hvis der er flere klasser på skolen, der mangler bøger.

At bøgerne er velkomne og bliver flittigt brugt, er der ingen tvivl om. Hvert år henvender masser af lærere sig nemlig til Dyrefondet for at få ekstra bøger tilsendt. Selv om

Bogen til 1. klasserne følger Emil og Julies oplevelser med familiedyr, bondegårdsdyr og naturens dyr. Ved hjælp af bogen lærer børnene, hvordan man skal opføre sig overfor dyrene og passe godt på dem. I bogen til 3. klasserne lærer børnene om danske dyrs levevilkår

Børn elsker at lære om dyr og går op i, at de har et godt liv. Også de dyr, vi spiser.

På Bavnehøj Skolen i København var sidste års 3. klasse begejstrede for at have dyrevelfærd på skoleskemaet.

Meget populære

DYREFONDET nr. 3 · 2011

25


FRA KONSULTATIONEN

DYR I BØRNEHØJDE Dyrefondet er også for børn. • Leg med Simba • Lær mere om dyr ved hjælp af huskespillet • Brug Dyrefondets skolebøger i undervisningen www.dyrefondet.dk/kids

Af fagdyrlæge Finn Boserup

HOLD UTØJET VÆK MED HVIDLØG Eftersommeren er forhåbentlig varm og dejlig, men sikkert også lidt fugtig og derfor også i høj grad det tidspunkt, hvor lopper, skovflåter og andet småkryb trives i bedste velgående. Samtidig er det en tid, hvor både hunde og katte, der har tilbøjelighed til eksem og andre hudsygdomme, har det dårligst. Varme og fugt stiller store krav til hudens funktion, så derfor er det meget vigtigt lige nu at sørge for en rigtig, rigtig god pelspleje. Ingen hårfiltre eller lignende.

Hold utøjet nede Men det er også vigtigt at minimere de gener, som huden får, når lopper og lignende invaderer hud og pels.

HJÆLP DYRENE STØT DYREFONDET Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

26

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Bliv fri for lopper, flåter og andet utøj ved at give hunden eller katten hvidløg, dog med måde. Foto: Dreamstime

Der er på markedet en række såkaldte spot-on-produkter – det vil sige midler, der dryppes i dyrets nakke og derfra fordeler sig rundt på huden, så diverse uønskede parasitter ikke kan leve på den pågældende kat eller hund. Men selv med disse midler sker det netop på denne årstid, at ens hund eller kat alligevel kommer hjem med flere dyr, end meningen var. Enten fordi det er ved at være tid til en ny behandling mod utøjet, eller fordi der er så meget utøj, at midlerne ikke er tilstrækkelige til at holde ”krybet” på afstand. Og hvad gør man så?

Prøv med hvidløg Man kan tit have glæde af at behandle med lidt kortere tidsintervaller end dem, producenten anbefaler. Men man kan også supplere med hvidløg. Enten i form af friske hvidløg eller i form af hvidløgskapsler. Der er sågar nogle dyr, der ikke behøver de egentlige utøjsmidler, men klarer sig med et fed hvidløg eller en hvidløgskapsel om dagen. Til mellemstore hunde er det tilstrækkeligt med en dosis, der ligger på halvdelen af dosis til voksne mennesker. Så prøv med hvidløg, hvis du har et dyr, der tit bliver angrebet af diverse utøj. Enten som eneste middel eller som supplement til den mere traditionelle behandling. Der er ingen risiko ved at prøve, for selvom det så ikke skulle virke på ens hund eller kat, er det både billigt og uskadeligt.


En kat er lige så uforudsigelig i trafikken som et barn og en hund eller et andet dyr. Tag farten af bilen, så du kan nå at stoppe, hvis dyret pludselig springer ud på vejen. Foto: Dreamstime

PAS PÅ I TRAFIKKEN Også dyr kommer til skade i trafikken, og som trafikant bør man være opmærksom på, at dyr på samme måde som børn ikke kan forventes at passe på sig selv. Så sæt tempoet ned, hvis du ser en kat eller et andet dyr i vejsiden, så du kan nå at stoppe, hvis dyret pludselig vil krydse vejen. Hold hunden i snor

Den plejer ikke ...

Spænd dyrene fast

Specielt som hundeejer har man et stort ansvar for, at ens hund ikke bliver et trafikoffer. Hold hunden i snor, når du færdes i trafikken, for selvom du tror, at du har det fulde herredømme over hunden, så sker det, at hunden glemmer tid og sted og alt, hvad den godt kan, når den er koncentreret. Pludselig tager pokker ved hunden, og den styrter på tværs af en vej. For eksempel fordi den har fået færten af en hunhund i løbetid, eller den ser en kat eller et andet dyr, der skal forfølges. Man kan aldrig være sikker på, at det ikke vil ske.

Som dyrlæge hører man gang på gang ejeren forklare, at hunden aldrig har gjort det før. Det sker, når man spørger, hvordan uheldet dog kunne ske. – Ja, den plejer aldrig at løbe over vejen, men pludselig var der noget spændende på den anden side, lyder den typiske forklaring. Det er en meget ubehagelig situation at se sin hund blive ramt af en bil, og det er en meget ubehagelig situation at ramme et dyr med sin bil. Hertil kommer, at det ofte er meget smertefuldt for dyret. Så det er til gavn for alle at gøre, hvad man kan, for at undgå, at dyr bliver ramt i trafikken.

Sørg for, at halsbåndet eller selen sidder ordentligt fast, så hunden ikke kan krænge sig ud af seletøjet. Pas også på dyr, du har med i bilen. Hunde bør sidde i et fastspændt bur eller have sikkerhedssele på. Katte, kaniner og mindre dyr i det hele taget bør sidde i et bur, der er forsvarligt fastspændt, så det ikke går løs, hvis du bliver involveret i et trafikuheld. Både for dyrets og din egen skyld. Det kan være fatalt at få et dyr i nakken. Husk at rekvirere Dyrefondets mærkat ”Vis hensyn – levende dyr i bilen”, så du gør opmærksom på, at der kan være dyr i bilen eller i nærheden, hvis uheldet er ude.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

27


ANGST FOR FYRVÆRKERI Stort set alle dyr er rædselsslagne for fyrværkeri. Men hunde kan lære at forbinde larmen med noget godt. Hvis der vel at mærke er tale om en hvalp og du går i gang med træningen i god tid før spektaklet bryder løs nytårsaften. Foto: Dreamstime

TRÆN HUNDEN TIL NYTÅRSAFTEN

Det er nu, du skal i gang med at træne din hvalp til ikke at være angst for fyrværkeri, tordenvejr og andre høje lyde. Af Dorte Schmidt

M

in hund er frygtelig bange for fyrværkeri. Hvad gør jeg? Det spørgsmål får Dyrefondet gang på gang i løbet af december. Men på det tidspunkt er det desværre for sent at lære hunden, at kanonslag, raketter og 28

DYREFONDET nr. 3 · 2011

heksehyl ikke er jordens undergang. Hvis hunden skal lære, at den slags støj ikke er farlig, er det nu, du skal i gang med at træne, - Og det skal vel at mærke ske, mens hunden stadig er hvalp. Når den først er voksen, er angsten så indgroet, at den stort set er umulig

at komme af med igen, siger hundeadfærdskonsulent Barbara T. Andersen fra Dyrefondet.

Enkel metode Hun har gode erfaringer med at træne hvalpe og unghunde i at klare den voldsomme belastning, som


VÆRD AT VIDE nytåret er for alle vores dyr. Og metoden er enkel: Hunden skal lære, at det er dig, der laver lydene. Og samtidig skal den have en belønning, hver gang der kommer en høj lyd. - Du slår for eksempel en grydeske ned i bordet. I samme sekund hunden reagerer, siger du ”bum”, roser hunden og giver den en godbid, forklarer hun og understreger, at man skal starte forsigtigt med lave lyde, og så langsomt gøre lydene højere og højere, i takt med at hunden kan klare det.

Det hundetossede ismejeri Mens du fylder dig med vanilje-, chokolade- og jordbæris, kan hunden hygge sig med en vandbaseret is fyldt med lækkerier som leverpostej med bacon, cocktailpølser eller frikadeller. I Ahrensbergs Ismejeri i Århus er de så

Velbekomme - eller Velbevuf! - om

hundetossede, at der også er Vuf-Is på

man vil.

menuen.

www.ismejeri.dk

Du styrer støjen Lydene kan være en dør, der smækkes, et par grydelåg, der slås sammen, en balje, der tabes på gulvet og den slags pludselig støj. - På den måde lærer hunden, at det er dig, der styrer støjen, og at den udløser noget godt og derfor ikke er farlig, siger Barbara.

Bliv ved med at træne Hun anbefaler, at man bliver ved med at træne, indtil hunden holder op med at reagere på uventet støj, og understreger, at det er vigtigt at blive ved med at træne. I begyndelsen helst hver dag, og når hunden har lært, at lydene ikke er farlige, kan man gå over til at træne en eller to gange om ugen. Træningen skal foregå i rolige omgivelser og uden baggrundsstøj fra for eksempel legende børn. Udnyt også andre høje lyde, når de kommer med en ”bum”, ”dygtig” og en godbid. Og husk: Det kan sagtens tage måneder, før hunden er helt fri for angst for høje og uventede lyde og måske oven i købet begynder at glæde sig til, de kommer.

Det virker - Metoden virker, hvis man bare er vedholdende nok og i øvrigt kommer i gang i god tid før nytårsfyrværkerierne brager løs, siger Barbara og beklager, at løbet som regel er kørt, når hunden først er blevet voksen. - Så har du en voksen hund, der bange for fyrværkeri, skal du sørge for at planlægge din nytårsaften efter det. Den må for eksempel under ingen omstændigheder være alene, siger hun. n

BEVAR naturens mangfoldighed Hver dag forsvinder der plante- og dyrearter fra jordens overflade. Alene i EU er op mod en fjerdedel af EU’s pattedyr, padder, krybdyr, fugle og sommerfugle truede. Og i Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850. Mangfoldigheden af arter af levende organismer på jorden – også kaldet biodiversitet – er med andre ord truet. Derfor arbejder flere på at få involveret den brede befolkning i arbejdet med at bevare så mange arter og levesteder som muligt. Vi skal alle gøre noget for at bevare biodiversiteten. Mylder på matriklen Et af initiativerne er Naturhistorisk Museum og Fugleognatur.dk’s konkurrence ”Mylder på Matriklen”, hvor haveejere har dystet om, hvem der har flest forskellige arter af vilde dyr og planter på sin grund. Vinderen blev Casper Katborg ved Silkeborg, der har ikke færre end 233 vilde arter i sin have. Den rummer

alt lige fra vagabonderende møgbiller og flagermus-vandmynter til en butsnudet frø og muldvarpe. Fra planteriget tæller vilde blomster som hyld, sværtevæld, gederams og bidende ranunkel med på listen. Konkurrencen fandt sted på FN’s internationale biodiversitetsdag den 22. maj. Kære Natur Samme dag gik Miljøministeriet i luften med den nye hjemmeside www.kærenatur.dk, hvor alle kan skrive en kærlig hilsen til naturen og dele deres tip om naturen med andre. Du kan også følge Kære Natur på både Facebook og Twitter, hvor du får tip om naturoplevelser i hele landet. Læs mere om biodiversitet på www.biodiversitet.dk, hvor du også finder debatoplægget ”Biodiversitet – en folkesag”. Samtidig får du tips til, hvad du selv kan gøre for at få et mangfoldigt dyre- og planteliv i din eget have. n

DYREFONDET nr. 3 · 2011

29


MED TAK MODTAGET

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDET I PERIODEN 1. MAJ - 30. JUNI 2011

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd

Birgit Stadel, 100 Jørn Johansen, 50 Lone Werngreen, 500 Laina Michelsen, 3000 Mette Bossel Christensen, 25 Annette Smed, 100 Per Ole Alsing, 200 Gudrun Benedikte Rasmussen, 100 Helle Degn, 50 Annette Carsing, 100 Berit Steenberg, 75 Hanne Frederiksen, 100 Anette Krogh Høm, 75 Lone Van Deurs, 100

Birgit Stadel, 100 Smådyrsklinikken v/Steffen Godt, 50 Gerhard Madsen, 100 Sigrid Holm, 100 Birgit og Ole Brunoe, 200 Heidi Thomsen, 25 Nuser II Jakbosen, 100 Hanne Frederiksen, 100 Inger O’Callagan, 1000 Nils Breilid, 325 Eva Schmidt, 100 Dorthe Hansen, 75 Emilie Dvinge, 2825 Hanne Frederiksen, 100

Få en GRATIS hvalpepakke

MATTHÆUS

I Dyrefondets hvalpepakke får du lige netop de pjecer og håndbøger, som nye hvalpeejere kan have glæde af. Pakken indeholder blandt andet følgende pjecer:

Med tak modtaget Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb er på 14.500 kroner i 2011. Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat. Sig også til, hvis du ønsker at være anonym på Dyrefondets bidragsliste.

• Hundehvalpen – om hvalpens sundhed • Børn og hunde • Hunden alene hjemme • Hundeejer: Vis hensyn til din hund og din nabo • Førstehjælp til hund og kat • Sikkerhed for dyrene gi’r tryghed for ejerne • Lov om hunde

Derudover får du mærkater med teksterne “ Levende dyr i hjemmet” og ”Levende dyr i bilen”, et særligt dyresikringskort til tegnebogen og noget generel information om Dyrefondet. Hvalpepakken er gratis både for private, opdrættere og dyreklinikker. Bestil den på www.dyrefondet.dk

30

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Nu kan I bare komme an. Jeg er blevet behandlet mod lopper, flåter, hvepse og alt andet kryb.


SET OG SKET

MÅGERNE FLYTTER TIL BYEN

N

aturstyrelsen modtager flere og flere klager over især stormmåger og sølvmåger, som trækker ind fra kysterne og finder et fredeligt tag at yngle på. Problemet er ikke alene, at mågerne støjer. De kan også finde på at angribe mennesker for at beskytte deres unger, og de mest

modige af dem spiser mad direkte fra cafébordene. – I takt med at havnefronterne moderniseres til smarte boliger og kontorer, rykker mågerne længere og længere ind i de danske kystbyer. De bygger reder på byens tage, hvor de kan yngle i fred for både ræve og store rovfugle, og hvor de har let adgang til mad fra skraldespande og fortovscaféer, forklarer Hans Henrik Erhardi, vildtkonsulent i Naturstyrelsen. Som husejer kan man forhindre, at mågerne yngler på taget af

huset, ved at sætte pigge op, placere silhuetter af rovfugle eller afspille en højfrekvent lyd, som kun vil genere fugle og ikke mennesker. Det er ulovligt at skyde mågerne uden en særlig tilladelse, og Naturstyrelsen giver kun tilladelser til regulering af måger i områder, der er særlig hårdt ramt, og hvor man forgæves har forsøgt at forhindre mågerne i at slå sig ned.

Reguleringen skal ske under hensyn til sikkerheden og dyreetiske regler og må for eksempel ikke finde sted efter æglægningen, som starter i slutningen af april. Læs mere på www.naturstyrelsen.dk. Foto: Ulf Bjerre

HJÆLP DYRENE

– STØT DYREFONDET For kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange i løbet af et kalenderår og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

JA TAK!

Du kan

Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . . 175 kr. Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde. . . . . . . . . . kr. I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

og bes

Telefon:

Adresse: Postnummer:

By:

Dato:

Underskrift:

Send eller mail kuponen til: Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • post@dyrefondet.dk

øtteme

dlem

tille ma

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310 Navn:

også

blive st

www.d

teriale

r

yrefon

det.dk

DYREFONDET nr. 3 · 2011

31


Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Sorteret Magasinpost ID-nr. 46532

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside: www.dyrefondet.dk

Solen flytter sig - bilen bliver bagende varm. Efterladte dyr lider!

Er det i orden?

Dyrefondet Ericaparken 23, 2820 Gen

tofte, tlf. 39 56 30 00. www.dyrefondet.dk

Plakaten kan rekvireres gratis på www.dyrefondet.dk eller på telefon 39 56 30 00.

Dyrefondet 4/2011  

Bladet for dyrevenner

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you