Dyrefondet 3/2011 by Pressefolden

DYREFONDET BLADET FOR DYREVENNER – NR. 3 – JUNI 2011 – 66. ÅRGANG

www.dyrefondet.dk

DET SØDE DYRELIV Mette Blomsterbergs familie tæller ikke alene mand og børn, men også hund, kat, marsvin og hamster. Og alle familiemedlemmer forkæles dagligt med god og sund mad. Læs side

LEDER

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23, 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals, WSPA Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr Mandag til fredag kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død. Forsidefoto: Forsidefoto: Carsten Lundager Dyrefondets blad: Udkommer: 6 gange årligt Ansvarshavende: direktør Vibeke Haslund Redaktør: Dorte Schmidt (DJ) Korrektur: Den Røde Pen Layout: KLS Grafisk Hus Tryk: KLS Grafisk Hus Produceret CO2-neutralt ISSN 1601-5819

TUSIND TAK for indsatsen

Dejlige oplevelser skal vi som bekendt samle på, så vi har noget at stå imod med på de lidt mere ”grå” dage. Så er det nemlig godt at have noget dejligt at tænke tilbage på. Derfor vil jeg gerne kvittere med en STOR tak til alle jer, der direkte eller indirekte har hjulpet os i den undersøgelse blandt Dyrefondets støttemedlemmer, vi lige har fået gennemført af analysefirmaet Ziirsen. Formålet med undersøgelsen var at erstatte tro med viden – og vel at mærke viden, der er hentet direkte blandt støttemedlemmerne selv. Med den viden kan vi nemlig få hjælp til at blive bedre og samtidig tiltrække mange, mange flere til at støtte vores arbejde. Vi ved nu, at det primært er vores blad, der får jer til at støtte Dyrefondet. Bladet stifter de fleste bekendtskab med enten hos dyrlægen eller hos opdrætteren. Vi har gennem undersøgelsen fået tegnet en flot profil, der ikke overraskende viser os, at støttemedlemmerne er reflekterende, undersøgende og vidende, samt at de primært har racehund eller -kat eller måske et ”kontrolleret kryds”. Vi ved også, at støttemedlemmerne tænker meget på deres egne dyr samt på dyrevelfærd i almindelighed. Interessen for dyr gælder for dyr i Danmark – primært de nære dyr. Vi har fået ros og mange gode forslag og anbefalinger, så der er nok at arbejde videre med. Det er bare dejligt. Hele påsken har jeg været naturturist på Læsø – den lille oase af en ø midt i Kattegat, hvor skov, hede, strandenge, lavvandsområder og 25 kilometer god badestrand giver et rigt og meget varieret plante- og dyreliv. Det blev til rigtig mange dejlige, lange gåture med mine to hunde, hvor vi både oplevede fasaner, harer, råvildt og sågar en rigtig hugorm på tætteste hold.

Deadline næste nummer: 8. juli Bladet udkommer: 15. august Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

Rigtig god læselyst og en dejlig sommer!

Venlig hilsen Vibeke Haslund

DYREFONDET nr. 6 · 2010

INDHOLD

Hundeforbud bygger på hysteri Loven mod muskelhunde bygger på hysteri – ikke på viden. Det konkluderer en videnskabelig undersøgelse fra Roskilde Universitet.

Sommerhuskatten

Her leves det søde dyreliv

Husk, at hvis du først begynder at fodre en kat, så hænger du på den. Også til efteråret, når sommerlandet igen er affolket. Men hvad gør du så, når der kommer en sød kat svansende forbi huset for at tigge mad?

Mette Blomsterberg sørger for, at maden bliver en dejlig oplevelse både for familien, hunden, katten, marsvinet og hamsteren. Og det handler ikke om kagecreme og marcipanmasse.

10 Benjamin trives i sit nye hjem

Pas på hugormene Det er yderst sjældent, at hunde og katte dør af hugormebid, men er uheldet ude, skal dyret til dyrlæge hurtigst muligt.

Da Jo Nørgaard fra Frederikshavn for et par år siden mistede sin elskede gravhund, fik hun i første omgang en hund i dagpleje. Men det var ikke nok. Så nu har yorkshireterrieren Benjamin fra Esbjerg skiftet hjem og er flyttet ind.

8 9 14 22 23 28 30 31

PAS PÅ DYRENE I VARMEN GHITAS HJØRNE DYRLÆGEN SKRIVER STØT DYRENE - KUPON SOMMERRÅD FRA KONSULTATIONEN MED TAK MODTAGET VÆRD AT VIDE

Rovfuglenes fascinerende vingesus Du mærker suset fra de store vinger, når rovfuglene flyver ind over publikum på Fredensborg Falkonergård. Stedet blev åbnet i 1990 som den første danske falkonergård i 200 år.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

§ HUNDEFORBUD

LOVEN MOD MUSKELHUNDE bygger på hysteri – ikke på viden

Politikerne overhørte enhver form for viden, dokumentation og indsamlede erfaringer, da loven mod bestemte hunderacer blev vedtaget sidste sommer. Det konkluderer en videnskabelig undersøgelse fra Roskilde Universitet. – Det har tydeligvis været vigtigere for politikerne at vise handlekraft end at tage beslutninger på et sagligt grundlag, pointerer sociolog Cecilie Thorslund, der står bag undersøgelsen. Af Dorte Schmidt Fotos: Dreamstime

er er mindst 20.000 muskelhunde i Danmark. Det tal hørte vi igen og igen, da debatten om farlige hunderacer rasede i 2009 og 2010. Medierne piskede stemningen op til nærmest hetzagtige højder, så hverken befolkningen eller politikerne var i tvivl om, at der måtte gøres noget. Nu viser det sig, at det tal slet ikke har hold i virkeligheden. Det stammer fra en politirapport fra Ishøj, hvor betjente i 2004 i løbet af to dage stoppede i alt 54 mennesker med hunde, der kunne minde om kamphunde.

Hvilke af disse søde hvalpe, der måske på et tidspunkt ender med at bide et menneske, er fuldstændig uforudsigeligt. Om en hund er farlig, har nemlig intet med race at gøre. Det handler i høj grad om, hvordan det menneske, der er i den anden ende af snoren, behandler hunden.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Rapporten er fyldt med undertoner om, at hundene fungerer som potensforlænger for personer af anden etnisk herkomst eller andre med lavt selvværd, og den konstaterer, at kun hver fjerde af hundene er registreret i Dansk Hunderegister. Samtidig fremgår det faktisk, at samtlige hundeejere

tilsyneladende har kontrol over deres hund.

Vi ganger bare op Den lille rapport bliver fundet frem, da DR i foråret 2009 beder Dansk Kennel Klub om at vur-

HUNDEBID Hvert år tager ca. 5.000 danskere på skadestuen med et hundebid.

Bulldog og boxer 1% Labrador 2 % Amstaf 0 %

Retriever og jagthund 2 %

Antallet har været det samme i mange år og er altså hverken stigende eller faldende.

Terrier, øvrige 4 % Pitbull terrier 5 %

Hundens race er kun oplyst i omkring 5-8 procent af tilfældene.

Kamphund, uspecificeret 6 %

Schæfer 33 %

Gravhund 16 % Rottweiler 29 %

Schæfere, rottweilere og gravhunde er ifølge tallene de mest bidende hunde, mens de såkaldte kamphunde ikke gør sig særlig bemærket. I opgørelsen er bid fra hvalpe og politihunde ikke medregnet.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Den procentvise mængde af hundebid - cirka angivelser.

dere, hvor mange muskelhunde vi har i Danmark. På det tidspunkt er der registreret omkring 6.000 muskelhunde i Dansk Hunderegister. Det tal ganger Dansk Kennel Klub med fire og trækker derefter lidt fra igen, så klubben ender med at skønne, at der nok er omkring 20.000 muskelhunde i landet. – Men det regnestykke kan ikke bruges som dokumentation for noget som helst. For det første er

54 personer et alt for lille grundlag at beregne noget som helst ud fra. For det andet er et socialt boligområde som Ishøj ikke repræsentativt, siger sociolog Cecilie Thorslund, der undrer sig over, at hun er den første, der har sat spørgsmålstegn ved tallet. Det blev nemlig ikke bare brugt kritikløst af pressen, men også i den betænkning, der ligger til grund for loven. – Det er da rystende, at dokumentationen for en lov, der

har konsekvenser for rigtig mange mennesker og deres hunde, er så dårlig, siger hun.

Andre hunde bider mere Og det er langtfra det eneste eksempel på, at loven om forbud mod bestemte hunderacer ikke bygger på viden og dokumentation, men snarere på moral og følelser. Et andet eksempel på, at lovgiverne overhører fakta, er statistikken over hundebid.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

➡

HUNDEFORBUD FORTSAT

Den mest bidende hund i Danmark er rent faktisk schæferen, der er skyld i en tredjedel af de i alt 5.000 hundebid, der hvert år registreres i Danmark. Rottweileren kommer ind på en andenplads, og på tredjepladsen har vi gravhunden. Tilsammen står de tre racer for i alt 78 procent af alle hundebid, mens de i alt 13 racer af muskelhunde kun er skyld i seks procent. – Hvis man absolut vil indføre forbud mod bestemte racer, ville det med andre ord være mere logisk at forbyde schæfere, rottweilere og gravhunde og ikke muskelhundene, understreger Cecilie Thorslund.

Forbud virker ikke Også erfaringerne fra andre lande med hundeforbud bliver fuldstændig overhørt. Erfaringerne fra Holland og Italien viser, at et forbud mod bestemte hunde hverken nedsætter antallet af hundebid eller gør befolkningen mere tryg. Derfor har de to lande også valgt at ophæve eller justere loven igen. – Politikerne ved med andre ord godt, at et forbud sandsynligvis heller ikke vil få nogen effekt her i landet. Når de alligevel vælger at vedtage loven, kan der kun være en forklaring. De ønsker at vise handlekraft, pointerer forskeren.

Farlige hundeejere Den pointe understreges af, at politikerne også har overhørt den nærmest enstemmige melding fra

Schæferen er skyld i 33 procent af alle hundebid. Skal den så forbydes?

samtlige dyreværnsorganisationer og dyrlægerne om, at et forbud er en rigtig dårlig idé. Da det hundeudvalg, som regeringen selv har nedsat, konkluderer, at et forbud ikke vil løse nogen problemer og derfor heller ikke kan anbefales, får udvalget bare en ny opgave. Nemlig at vurdere, præcis hvilke hunderacer, der skal forbydes, hvis der nu alligevel skal indføres et forbud. Hundeudvalgets oprindelige anbefalinger om justeringer af den eksisterende hundelov bliver ikke brugt til noget som helst. Politikerne er helt åbenlyst kun interesseret i at få indført et forbud og ikke noget som helst andet. At eksperterne også er enige om, at man ikke ud fra racen kan vurdere, om en hund er farlig eller ej, bliver der heller ikke taget hensyn til. Alle erfaringer viser

ellers, at når en hund udvikler sig til at blive farlig, er det som regel ikke hundens, mens hundeejerens skyld. Eller sagt på en anden måde: Der findes ikke farlige hunderacer, men farlige hundeejere. Enhver hund kan blive farlig, hvis det er det, ejeren ønsker. Eller hvis ejeren ikke har sat sig ind i, hvordan man opdrager og behandler en hund.

Moral og følelser Ifølge Cecilie Thorslund skal vi helt tilbage til 1700-tallet for at finde eksempler på lovgivning, der bygger på lige så løst et grundlag som hundeforbudsloven, og som alene er båret af moral og følelser. I 1769 kundgør den danske konge, at alle hunde i København og på Frederiksberg skal holdes i snor eller dræbes af natmesteren. Baggrunden er en episode, hvor en

HISTORISK SET 1769

Alle hunde i København og på Frederiksberg skal holdes i snor eller dræbes af natmesteren.

1815

Der indføres hundeskat for at begrænse antallet af hunde.

1937

Den første rigtige hundelov indføres.

1991

Racerne pitbull og tosa inu forbydes.

2010

Loven om forbud mod 13 bestemte racer indføres.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

EJERNE FØLER SIG STEMPLET af byens fremtrædende læger sammen med en række prominente borgere besøger en ung mand, der er ramt af hundegalskab. Årsagen til forbuddet er ikke sygdommen i sig selv, men udelukkende at den unge mand, der vrider sig i smerter og kramper, også får en voldsom erektion. Det er for meget for det pæne borgerskab. Kongen må gribe ind. Og det gør han så.

Rigtige og forkerte hunde Den ukritiske nedslagtning af hunde i gaderne fortsætter ufortrødent indtil 1783, hvor en fin, portugisisk gesandt er på besøg med sin hund. Da den bliver slået ihjel på gaden, opstår der en heftig debat om forskellen på rigtige og forkerte hunde. Selvom politimesterens plakat siger, at ingen hunde er undtaget fra forbuddet, burde de skyldige kunne regne ud, at det naturligvis ikke gælder ”en fornem herres kæledyr”. – Efter min mening er det præcis den samme følelsesladede debat, vi har i dag. ”Pæne folks” hunde rører vi ikke ved. Heller ikke selvom de bider. Og slet ikke når de som schæferhunden også fungerer som politihunde. Nej, skal vi have et forbud, må det kun ramme en ganske bestemt type hundeejere, vurderer Cecilie.

Hun gør også opmærksom på, at loven historisk set er et klart tilbageskridt. Mens tidligere lovgivning om hunde i stigende grad er blevet vedtaget på baggrund af viden og forskningsresultater, bygger den nye lov stort set udelukkende på moral, frygt og følelser. – Loven bygger alene på et massehysteri og politikernes ønske om at vise handlekraft. Det er da fuldstændig absurd i et moderne samfund, siger Cecilie Thorslund. n

I sin undersøgelse har Cecilie Thorslund interviewet en række ejere af de såkaldte muskelhunde. Fælles for dem er, at de føler sig forfulgte og stemplede, når de viser sig udendørs med deres hunde. En fortæller for eksempel, at hendes hund tidligere er blevet luftet af børn i kvarteret. Men det gør den ikke mere. For det vil være for stort et overgreb på børnene at udsætte dem for folks aggressive tilråb og adfærd. Andre siger blandt andet:

- Det, man oplever, er, at folk tror, de kan tillade sig at råbe hvad som helst. Sociolog Cecilie Thorslunds ”Kampen om hundene – En analyse af hundeloven og kamphundeejeres praksis” er udarbejdet som afsluttende speciale på Roskilde Universitet. Det udløste topkarakteren 12.

- Vi kom gående ned mod stranden, og der kommer en mand gående forbi, og så vender han sig om, og så sparker han bare og rammer hende og siger, at jeg kan godt fjerne mit kræ, og det skal være lige nu. - Det er lidt a la: Hvis man er jøde, så er man nærig, og når man er en amstaff-blanding, så slår man folk ihjel! - Jeg brugte mange timer på at snakke med fremmede og i forummer rundtomkring og virkelig prøve at vise, at det er en god hunderace. Det er bare de brodne kar, som der jo er overalt. Men til sidst blev det umuligt. - Jeg er begyndt at sige boxereller labradorblanding. For ikke at piske en stemning op, så lader jeg bare være med at sige, at han er amstaff. - Folk kan finde på at sige: Du skal ikke komme i nærheden af min hund, for jeg ved ikke, hvad min hund så vil gøre. Og så står man så der og tænker: Okay, hvorfor er det så ikke din hund, der skal have mundkurv på? Men det er min hund, der får skylden, hvis der er noget.

Gravhunden er skyld i 16 procent af alle hundebid. Skal den så tvinges til at have mundkurv på?

DYREFONDET nr. 3 · 2011

VÆRD AT VIDE

PAS PÅ DYRENE I SOMMERVARMEN Sommeren er en skøn tid for os mennesker, men det er desværre ikke altid lige sjovt at være dyr. Af Dorte Schmidt

Traditionen tro gør Dyrefondet sit for at oplyse danskerne om, at det altid er en god ide at huske, at de firbenede også skal have det godt. I år har vi oven i købet produceret nye flotte plakater til formålet. Hjælp os med at sørge for, at plakaterne hænger alle relevante steder. For eksempel ved supermarkeder og indkøbscentre, ved campingpladser og feriecentre, i sommerhusområder og ved alle de andre mange steder,

hvor vi kommer forbi i sommerens løb, men husk dog at spørge ejeren om lov før ophængning. Alle plakater er i A-4 størrelse, og de er gratis. Du kan bestille lige så mange plakater, du har brug for ved at ringe til Dyrefondet på tlf. 39 56 30 00, sende os en mail på post@dyrefondet.dk eller – allerbedst – ved at klikke ind til www.dyrefondet.dk.

Tænk, hvis du altid havde bare tæer

Tænk, hvis du var fanget i en varm bil

Glasskår og øldåser er et kæmpeproblem ikke bare for vores kæledyr, men også for naturens dyr. Et dyr, der får et glasskår op i poten eller skærer sig på benet, risikerer at blive halt og i værste fald dø. Og er der tale om et vildt dyr, sker det vel at mærke først efter store lidelser. Også når det gælder hunde og katte, kan der gå lang tid, før ejeren opdager, at der er noget galt. Forestil dig, at du selv var tvunget til at gå videre på dine bare tæer, også selv om foden var skåret. Det lyder ikke særlig rart, vel? Det er det bestemt heller ikke for dyrene. Glas, flasker, dåser og andet affald skal med andre ord ikke smides i naturen. Hverken i skoven, på stranden, i Pas godt på os parker eller i andre naturområder. Smid DYRS TRÆDEPUDER ER LIGE SÅ FØLSOMME SOM DINE BARE FØDDER. FLASKER OG DÅSER I NATUREN SKADER DYRENES POTE affaldet i en R. KAST IKKE FLASK ER OG DÅSER I ANDET END FLASKECONTAINE RNE OG I BUTIKKERNES RETU affaldsbøtte, RMASKINER - SÅ HJÆLPER DU DYR ENE og hvis der ikke er nogen, TAK FOR HJÆLPEN så tag det med hjem igen.

Det er lige så sikkert som amen i kirken. Hver eneste sommer er der hundeejere, der har glemt, at en bil kan blive sindssygt varm i løbet af meget kort tid. De efterlader hunden i bilen og kommer tilbage til en hund, der er ramt af hedeslag, som den måske ikke overlever. Det er direkte dyrplageri at efterlade en hund eller andre dyr i en bil, når solen skinner. Og solen flytter sig langt hurtigere, end du regner med, så skygge bliver hurtigt til bagende sol. Husk også, at en bil uden aircondition kan blive ulideligt varm, når I er på farten. Hunden kan jo ikke bare tage overfrakken af, som vi andre gør det om sommeren. Husk vand og et vådt håndklæde, så hunden kan blive kølet ned. Også hvis I skulle blive fanget i en bilkø. Ser du en hund Solen flytter sig eller et andet bilen bliver dyr, der lider i en bagende varm. solvarm bil, så Efterladte dyr lider! kontakt politiet, hvis du ikke kan Er det i orden? få kontakt med ejeren indenfor rimelig tid.

uden sko

- SE MERE PÅ WWW .DYREFONDET.DK

Dyrefondet

Ericaparken 23 · 2820

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Gentofte · tlf. 39 56

30 00

Dyrefondet Ericaparken 23, 2820 Gentof

te, tlf. 39 56 30 00. www.d yrefondet.dk

GHITAS HJØRNE Ghita Nørby formand for Dyrefondet Foto: Ole Haupt

Brænd ikke dyrene af Sankt Hans bål er en skøn tradition, som vi bare skal nyde i fulde drag. Men alt for mange steder sker fornøjelsen med livet som indsats for mange af naturens dyr. Tænk dig om, før du sætter ild til bålet. Den kvasbunke, der er blevet samlet sammen i takt med forårets mange gøremål, er sandsynligvis blevet forvandlet til et hjem for frøer, fugle, pindsvin og andre dyr. Har du samlet en god bunke kvas og grene, som skal brændes til Sankt Hans, så husk, at den i løbet af bare få uger er blevet forvandlet til levested for mange dyr. Derfor skal du ganske enkelt flytte hele bunken, før du tænder bålet. Et par meter er nok. Det giver dyrene mulighed for at flygte fra stedet.

Skån dyrene, når du tænder bålet til Sankt Hans Ghita Nørby bestyrelsesformand

DyrEfonDEt samlE r kræftEr, intErEssEr oG økonomiskE miDlE r til forDEl for bEDrE livskvalitEt/DyrEvEl færD for kattE, hunDE oG anDrE famil iEDyr i Danmark – se mere på www .DyrefonDet.Dk

Dyrefondet Ericaparken 23, 2820 Gento

fte, tlf. 39 56 30 00

HURRA for livet Kommer som sædvanlig hjem fra skoven med ”snuderne”, som jeg af og til kalder mine gode hunde Kamran, Fanni og Gaia. Jeg må nok sige, at den skov er sprunget ud lige i hovedet på os. Det er næsten, så man må holde sig for ørerne! Og nu er anemonerne næsten væk, og forår bliver til sommer, og snart er det jul! Der stod en mand og kiggede op mod en trækrone, da jeg var i skoven. Han havde fået øje på en stor spætte, som sad og hamrede løs, så hele skoven sang! Jeg tænkte: Den mand kan jeg lide! Han ser efter en fugl, han ser op i en trækrone, han lytter til livet og væsnerne, som er omkring os. Der er så megen tomhed. Der er tavshed og strenghed og ubarmhjertighed, så vi næsten omkommer af at være i det. Men det er så det eneste, vi ikke må! Vi skal rejse os og være værdige mennesker, som står ved livet og alle de væsner, som er iblandt os, og give os til at lytte til spætten. Det er der visdom i! Jeg går i skoven, og hvorfor er der aldrig noget i vejen med vores hunde? Det er os mennesker, som skaber en masse ballade ved vores smålighed og tro på, at vi ved, hvad der foregår. I stedet for at give efter og lade hundene gø – for det forstår de sig jo på – og lade dem knurre og rejse nakkehåret – for det ved de jo noget om. Lad os dog se og høre og lære af disse herlige væsner, som vi nu omgiver os med. De forstår noget sjældent. De forstår ting, som vi mennesker skal være opmærksomme på og lyttende til i stedet for bare at være bedrevidende og skråsikre. Det er så herligt at sige: ”Tænk, det anede jeg ikke.” Når vi gør det, får vi også en chance for at lære og for at opfatte. Åbenhed over for livet – hvad det så end byder os – er det ikke det, som giver os de største glæder og overraskelser og lov til at blive forundrede? Alder er skøn, hvis vi vil bruge den. Hvis vi vil lade åndedrættet komme efter os og berige os. Hurra for livet og hundene og kattene og fuglene og planterne og alt, som gror og ånder og vil livet! Venlig hilsen

DYREFONDET nr. 3 · 2011

KATTELIV

Killinger er yndige, men det er altså ikke nogen god idé, at der kommer flere og flere katte, som ingen vil tage sig af. Derfor er det vigtigt at få katte neutraliseret.

HAR SOMMERHUSKATTEN BRUG FOR HJÆLP? Katte i nød har brug for hjælp. Men hvordan ser man på en kat, om den har en ejer, eller om den er forladt? Her er nogle gode tip. Kommer du i tvivl, så kontakt Dyrefondet. Af Anne-Sofie Holten Fotos: Dreamstime 10

DYREFONDET nr. 3 · 2011

landet igen er affolket. En kat eller killing, der er blevet forkælet med god mad sommeren igennem, kan ikke klare vinteren selv. Den vil dø af sult og kulde.

Hvad gør du? Men hvad skal du i grunden så gøre, hvis du kontaktes af en kat eller nogle killinger, der tilsyneladende ikke hører til nogen steder? Start med at vurdere, om der er akut brug for hjælp. Ser du en tilskadekommen kat, eller står der en papkasse med fire små, kolde killinger ved siden af containeren på parkeringspladsen, skal du straks ringe til Falck for at få dyrene til dyrlæge. Du kan også vælge selv at transportere dyrene til dyrlæge. Dyrenes Beskyttelse betaler både Falck og dyrlægen. Ser katten sund og rask ud, har du tid til at finde ud af, om den har et hjem lige i nærheden. Giv først lige katten nogle dage, hvor du observerer den uden at kontakte den direkte.

Tag ikke katten op

ommeren er godt i gang, og mange af os tilbringer al den tid, vi kan, ude i sommerlandet. Måske i vores eget sommerhus. Måske har vi lejet os ind et godt sted. Det er med andre ord nu og i de næste par måneder, vi skal passe rigtig godt på med ikke at få skabt en såkaldt sommerhuskat. Det vil sige en sød kat, der kommer svansende forbi huset for at tigge mad. Husk, at hvis du først begynder at fodre en kat, så hænger du på den. Også til efteråret, når sommer-

Selvom en kat kommer hen til én og følger med et stykke vej på gåturen, skal man ikke tage den op eller opmuntre den til at følge med. Har man taget den op og taget den med hjem, har man gjort det umuligt for den selv at finde hjem. Kattens stedsans bygger på de duftspor, den selv sætter, så uden duftspor aner den ikke, hvor den er. Det er som regel en misforstået kærlig handling at fjerne et dyr fra dets vante omgivelser. Børn gør det og står pludselig i køkkenet med et eller andet dyr, som de mener, de har reddet. Sker det, har man pligt til at gå tilbage til det sted, hvor katten blev fundet, og så holde øje med den derfra.

Observér katten Kommer en fin, velplejet kat op ad havegangen, som tydeligvis søger et nyt spisested, skal du lige holde lidt igen med overstrømmende venlighed. Katten må gerne have været lidt insisterende i et par dage, før man begynder at fodre den. Den har sikkert allerede et hjem.

Den kan også være ladt i stikken, så hvis den bliver ved med at insistere og forsøger at smutte ind, hver gang man åbner døren, så er det efter et par dage tid at begynde at fodre den og prøve, om man kan se, om den er øremærket. Er det muligt at tage den op, kan man låne en transportkasse hos en lokal dyrlæge og bringe den ind i konsultationen, så det kan afsløres, om den har en mikrochip og er registreret i Det Danske Katteregister.

Spørg de fastboende Måske er katten allerede efterlyst. Hvis man savner sin kat, efterlyser man den i det område, hvor den er forsvundet. Man sætter plakater op rundtomkring og i det nærmeste supermarked med beskrivelse af katten og sit telefonnummer. Man spørger de omkringboende, om de har set katten. Hvis katten hverken er øre- eller chipmærket og registreret, så kan den være efterlyst alene efter beskrivelse på for eksempel Kattens Værns hjemmeside eller i den lokale avis. Når man fremlyser en kat for at finde frem til ejeren, gør man nøjagtigt det samme. Kontakt de fastboende sommerhusejere. De ved som regel noget om de katte, der findes i området. Nogle af kattene er måske deres egne private kælekatte. Og de kan godt være meget indladende og mjavende, uden at de på nogen måde er i nød. De fastboende katteejere har også hjerte for andre katte og er i høj grad overladt til at samle op på andres svigt. De påtager sig ofte at fodre de katte, andre har efterladt. Er du en af de fastboende foderværter, bør du alliere dig med en dyrlæge eller en dyreværnsforening om at få neutraliseret de katte, du fodrer. Ellers vil der hele tiden komme nye katte til.

Rejs ikke bare hjem Er man kun i sommerhuset om sommeren og har i sommerens løb fodret en kat regelmæssigt, så er man forpligtet til at finde en dyreværnsmæssig acceptabel løsning for katten, når man rejser tilbage til byen.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

➡

KATTELIV FORTSAT

Tanken om at tage ud og fodre den i weekenden er ikke holdbar, for vinteren er lang. Det bliver svært at overholde. Er katten kælen og venlig, skal man prøve at finde kattens ejer. Desværre er der ejere, som ikke ønsker at få katten tilbage, og så står man med en herreløs kat. Hvis det er en sød og tam kat, har den gode chancer for at få et nyt godt hjem gennem et dyreinternat. Er du blevet glad for katten og vil beholde den, så sørg for at få den mærket og registreret i Det Danske Katteregister. Er katten ikke håndtam, kan indfangning og aflivning være den mest humane løsning.

Udekatten klarer ikke sig selv Tanken om, at katte bare går ud i naturen og nyder det frie liv, er ikke realistisk. Katten kan godt leve ude for eksempel under et skur, men den har behov for, at der er mennesker, der fodrer den. Når folk ikke tager katten med ind til byen, så kan det være, fordi

de ikke må have den i lejligheden. Aflivning koster penge, og det er heller ikke rart. Derfor vælger mange at stikke af uden katten. Resultatet er, at de fastboende bliver belejret af de sultne katte. De halvstore killinger, der har været kælet med, og som er blevet passet med mad hele sommeren, og de voksne forkælede tidligere indekatte har særlig svært ved at klare sig. Uden menneskers hjælp går de en kummerlig tilværelse i møde.

Store killinger Det sker også ofte, at katten har fået killinger og har gemt sig med dem, så killingerne ikke får den vigtige kontakt med mennesker, mens de er små. Når de pludselig en dag bliver vist frem af den stolte mor med et krav om mad uden for køkkendøren hos en helårsboende familie, er det faktisk for sent at socialisere dem. Det kræver en stor indsats overhovedet at fange dem og gøre dem håndtamme. Også selvom moren er tam. De killinger bliver første ge-

Hos Det Danske Katteregister finder du masser af brugbare redskaber, når du skal hjælpe en efterladt kat, blandt andet pjecen ”Lille kat, hvis er du?”. www.katteregister.dk

neration af et nyt problem med vildtlevende katte i sommerhusområdet. I flere sommerhusområder arbejdes der utrætteligt og målrettet med genudsætningsprojekter for vildtlevende katte. Det har skabt bestande af registrerede katte, som er neutraliserede. Så der bliver ikke flere, medmindre tamme efterladte katte, som ikke er neutraliserede og heller ikke er registrerede, får killinger.

Kontakt kommunen Har man som sommerhusejer et problem med vildtlevende katte, kan man ringe til teknisk forvaltning i kommunen. Måske har kommunen en aftale om indfangning enten med en lokal dyreklinik eller med Kattens Værn. Det er dog ikke alle kommuner, der har det. Nogle lader i stedet borgerne løse problemet selv ved at kontakte Kattens Værn eller få en aftale med en dyrlæge. n

Hvis du først begynder at give en kat mad, er den dit ansvar. Også når du rejser hjem fra sommerlandet. En sund og tam kat har gode chancer for at få et nyt hjem med hjælp fra et internat.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Frontline Combo vet er effektiv behandling af lopper, flåter og lus. En enkelt pipette beskytter din hund eller kat i flere uger ved at dræbe de uønskede gæster, forebygge nye angreb og modvirke udviklingen af nye loppeæg, -larver og -pupper. Så kan du og din bedste ven føle jer tryggere i naturen. Læs mere på www.frontlinecombo.dk.

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10–20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20–40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2010. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040. DYREFONDET nr. 3 · 2011 FL/DK/067 13 RELEVANS.NET

DYRLÆGEN SKRIVER

SKOVFLÅTER – højsæson nu! Overalt i naturen ligger den lille, irriterende skovflåt på lur for at finde ofre, den kan suge sig fast på. Både hunde, katte og andre pattedyr er udsatte. Men hvor farlig er skovflåten egentlig? Og hvad kan man gøre for at undgå den?

Af fagdyrlæge Finn Boserup

Hvad er det egentlig for et lille dyr, der kan forårsage så megen ravage både hos firbenede og hos os tobenede? Zoologisk set er det en mide. De otte ben betyder, at det ikke er et insekt, men et dyr i familie med edderkopper og skorpioner. Ja, det lyder jo nærmest som en skrækindjagende vampyr, og den lever da også af at suge blod fra varmblodede dyr som fugle, pattedyr og mennesker. Den er imidlertid ikke så voldsomt stor, og derfor er den i sig selv ikke specielt farlig.

Ufarlig i starten

RUNDT OM SKOVFLÅTEN Foreningen Skovflaaten.dk har samlet stort set alt, hvad der er værd at vide om den lille blodsuger, på www.skovflaaten.dk.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Der går et par timer, fra skovflåten er hoppet på et dyr, til den har fundet sig et godt sted. Når flåten har fundet sig godt til rette, sætter den sig fast og begynder at suge blod. Først når den i løbet af omkring fem dage har suget sig fuld af blod og øget sin vægt ca. 150 gange, kommer den farlige periode. Det er nu, den kan smitte værtsdyret med farlige bakterier eller virus, når noget af blodet eventuelt løber tilbage fra flåten til det individ, som den har suget sig mæt på.

Sygdomme På vore breddegrader er det sygdomme som borreliose, ehrlichiose og infektion med Bartonella, der kan ramme vores dyr. Også det gælder ikke alene hund og kat. Flåten suger gerne blod fra alle vores dyr.

Der findes flere forskellige typer af tægetænger, der kan bruges til at fjerne skovflåter med. Men vil man være sikker på, at alle flåter dør, er det bedre at forebygge med et parasitmiddel, der dryppes i nakken af dyret. Foto: Dreamstime

vældig fortrinligt, hvis man vel at mærke opdager alle flåterne. Husk også, at det er en myte, at der vokser en ny tæge ud, hvis man med sin tægetang ikke får hele tægen med ud. Som regel kommer der en lille betændelsesagtig reaktion i huden, og tægedelene afstødes eller går i opløsning. Så heller ikke her er der grund til panik.

Forebyggelse

Hvis man undersøger danske hunde for antistoffer over for Borrelia, har omkring 16 procent antistoffer, og når man undersøger et større antal skovflåter, er det omkring 20 procent af dem, der er inficeret. Og hvad kan vi så bruge disse procenter til? Dem kan vi bruge til at slå koldt vand i blodet med, når vi ser skovflåter på vores hunde og katte.

Ingen grund til panik Hvis vi tænker på, hvor mange hunde og katte der dagligt angribes af skovflåter, kan vi berolige os med, at der ikke er ret mange dyr, der for alvor bliver syge af det. For hvis det var tilfældet, ville vi jo være på kanten af en epidemi hvert eneste år – og det er til alt held ikke tilfældet.

Selvom 16 procent af de danske hunde har antistoffer mod Borrelia, betyder det alene, at de har været smittet, men ikke at de er blevet syge. Så derfor er der ingen grund til panik, men alligevel vældig god grund til at nedsætte risikoen for, at vores dyr eller vi selv bliver smittet.

Glem gamle husråd Forebyggelse af smitte kan foregå på flere måder. Det gamle råd om at smøre flåten med olie eller margarine er ikke velegnet. Effekten skulle være, at flåten ikke kunne trække vejret og dermed dø, men det vil vare mange dage, formentlig uger, før flåten er blevet kvalt, så glem dette husråd. Derimod findes der gode tænger til at fjerne flåter med, og det er

En anden og efter min opfattelse bedre metode er at bruge et parasitmiddel, der dryppes på huden ca. en gang om måneden. Der findes to midler i håndkøb på det danske marked: Frontline Combo, der kan anvendes både til hunde og katte, og Bayvantic, der alene kan anvendes til hunde. Forskellen på de to præparater er, at mens Frontline virker på den måde, at flåten dør af giften, når den suger blod, så virker Bayvantic, før parasitten suger blod, så flåten ikke sætter sig fast. Vi ved, at det først er i slutstadiet, at flåten almindeligvis overfører sin bakterie og virus, men hvis man kan undgå, at flåten overhovedet begynder at suge blod, så synes det at være endnu mere sikkert.

Andre sygdomme I det sydlige Europa kan flåterne overføre flere og farligere sygdomme, så hvis man rejser i disse egne med hund eller med kat, er det meget anbefalelsesværdigt at behandle med et af de nævnte midler. På Bornholm bærer nogle flåter en virus, der forårsager TBE – en alvorlig form for hjernebetændelse hos mennesker – så også der vil jeg tilråde, at dyrene behandles forebyggende mod flåter. Da virus normalt er artsspecifikke, er der mig bekendt ikke nogen tegn på, at denne virus kan forårsage sygdom hos vores dyr. n

DYREFONDET nr. 3 · 2011

FAMILIEDYR

– Nogle vil synes, jeg er skør, når jeg køber et bundt persille til 18 kroner kun for at glæde marsvinet, men det glæder mig at se ham guffe persillen i sig.

HER LEVES DET SØDE DYRELIV Mette Blomsterberg sørger for, at maden bliver en dejlig oplevelse både for familien, hunden, katten, marsvinet og hamsteren, og det handler ikke om kagecreme og marcipanmasse. Af Anne-Sofie Holten Fotos: Carsten Lundager

ette Blomsterberg kildrer vores smagsløg og vores lyst til også at smage, når hun laver lækre kager på DR1. Hendes kage16

DYREFONDET nr. 3 · 2011

kunst er blevet serveret gennem 16 år på Glyptotekets café. Nu starter hun dessertkagebutik i Grønnegade i København og er aktuel med sin nye bog ”Blomsterbergs søde sager”.

– Men livet kan godt være sødt i en hverdag uden kager, siger hun, da vi besøger hende hjemme, hvor det handler om familiens og dyrenes hverdag.

– Den daglige mad skal være en god oplevelse for alle, det er min grundholdning.

Kærlighed og respekt Det er med til at gøre det rart at være familiedyr hos Blomsterbergs, hvor forældrene Mette og Henrik er vilde med dyr, og deres to piger, Laura, tolv år, og Maja, otte år, vokser op med respekt for og kærlighed til dyrene. Karlos er den store, sorte, flotte granddanois med kæmpe poter og et rungende vov. Han er to år gammel og tror, han på grund af sin størrelse er øverst i hierarkiet. Men katten Cookie er fire år, og det er hende, der bestemmer. Karlos har mærket knivene i Cookies poter på sin snude. De to ligger ikke arm i arm. Cookie sover i Lauras værelse, mens marsvinet Pablo, to år, og hamsteren MC-Hamster, som er et halvt år, bor på Majas værelse. – Både Henrik og jeg er vokset op med store hunde, siger Mette. – Karlos er vores første hund sammen. Vi har altid syntes, at granddanois var en fantastisk flot hund, og så har den et roligt sind, som passer os godt. Ham her er en meget stor krammebamse, der allerhelst vil sidde på skødet. Pigerne kan ligge sammen med ham og næsten oven på ham, og han synes, det er skønt. Jo mere varme, dyne, hygge og plaider, jo bedre, og sådan har vi andre det også.

Undgik forældrefælden – Vi kørte op på den kennel, han kommer fra, med ungerne i bilen og så på de voksne hunde, inden der var hvalpe. Mange voksne begår den fejl, at de tager børnene med ud at se på hvalpe. Og hvilket barn forelsker sig ikke i en hundehvalp? Det er en ren forældrefælde uden fortrydelsesret. – Vi havde talt meget om det i forvejen og set dem på nettet, men vi ville se, hvordan børnene ville reagere på de der store, store dyr. Maja var jo kun fem år! Men de var fuldstændig solgt, da der kom to store granddanois og tog imod dem. De elsker begge to dyr.

– Som familie skal man bare huske, at vores kærlighed alene ikke gør det. Det er et stort arbejde at have dyr. Karlos kaster noget savl rundt i huset, og det skal man ikke være hysterisk over. Dybest set er jeg en kvinde, der godt kan lide, at mit liv er i orden, og at vi bor pænt og præsentabelt. Men i forhold til hvor stor han er, hvor store poter han har, og hvor meget han kan slæbe ind af skidt og møg, hvor meget han savler, og hvor meget han trods alt fælder, så er han enormt nem at have. Problemerne er små sammenlignet med de glæder, man har.

Krølfedt og leverpostej – I min barndom havde vi schæfer, og Henrik er vokset op med golden retriever. Rent opdragelsesmæssigt er granddanoisen langt mere selvstændig. Ham kan du ikke få til noget med en hundekiks, sådan som de siger i alle træningsprogrammerne, vi ser på tv. Nej, vi taler krølfedt, flæskesvær, leverpostej. Han laver ikke kunster for en tør kiks. ”Det kan du selv gøre!” er hans attitude. Han er anderledes at opdrage. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, der er bare lidt længere vej derhen.

“Karlos er en rigtig mand – ”Giv mig noget kød”. Æg gider han heller ikke.” – Det er mest Henrik, der går tur med Karlos, fordi han har sin arbejdsplads herhjemme. Han er min manager og styrer vores salg og marketing. – Laura går tur med hunden, når hun kommer hjem fra skole, men der skal også være plads til at besøge veninder og leve et almindeligt barneliv. Laura håndterer ham helt fint i kort snor – hun er helt vild med ham, og han vil gerne gøre, hvad hun beder om. Hun er fornuftig og går ikke steder, hvor hun ved, der kommer mange fremmede hunde. Det, at hun går med

– Cookie er lidt af en hård negl, har Karlos opdaget. Hun er barnebarn af en staldkat på en rideskole og født i vores nabos hus.

hunden, giver hende et forhold til den, man ellers ikke får.

Forældrenes ansvar – Børnene har forpligtelser over for dyrene, men vi giver dem ikke ansvaret. – Vi har fulgt med i nogle af de her tv-programmer, som ofte ender med, at et barn, der ønsker sig en hund, også ender med at få en, selvom forældrene ikke er meget for det. Ifølge programmerne er et barn på for eksempel ti år stort nok til at tage ansvar for en hund. Men det ansvar mener Henrik og jeg ikke, børn skal have! – Børn skal have et medansvar for de dyr, familien har. Afgjort. Men de er børn, og dyrets ve og vel er 100 procent forældrenes ansvar. Det må ikke blive sådan, at ansvaret hviler på barnet, og hvis barnet ikke passer dyret, bliver det ikke passet.

Familiebeslutning Efter sådan en tv-udsendelse syntes Maja også, det kunne være hyggeligt med en lille hund sammen med Karlos. ”Jeg skal nok passe den, ligesom ham der vi så. Jeg er også god til det,” sagde hun.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

➡

FAMILIEDYR FORTSAT

– Jeg var betænkelig ved at få sådan en lille guldhamster ind i huset, men han er ligesom de andre – han vil gerne ses, kæles med og nusses. – Karlos er en meget stor krammebamse, der allerhelst vil sidde på skødet, siger Mette Blomsterberg.

– Det er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at Maja er. Men jeg må forklare hende, at vi ikke skal have en hund mere lige nu. Først hvis alle i familien på et tidspunkt ønsker sig en hund til, får vi en. Men ikke kun fordi hun gerne vil. – En hund er en familiebeslutning, som man skal være fælles om. Når der en dag er opkast ud over hele gulvet, kan man jo ikke bare sige til barnet: ”Det er din hund.” At have et dyr er et arbejde som alt andet, og i starten skal man konstant minde børnene om, at dyret skal have rent vand, og neglene skal ses efter og så videre. Først efter et stykke tid ved børnene selv, hvordan de skal passe dyret, og de har stor medfølelse og lægger virkelig meget ansvar i det.

lers er, men vores hjem er et hjem, og der skal være plads til børnene og dyrene. Vi klipper også marsvinets negle oppe på køkkenbordet, hvor der er et godt lys. Bagefter spritter vi køkkenbordet af, og så er den potte ude.

Mad skal nydes – Mad er for mig forbundet med nydelse, og det skal det være både for os og for vores dyr. Det er det, Henrik og jeg satser på at lære vores børn. Det handler om opdragelse.

“Både Henrik og jeg er vokset op med store hunde.”

Et hjem er et hjem Når man i tv ser dine børn være med til at bage kager, ser deres akkuratesse ud til, at det ikke er første gang? – De har fået det ind med modermælken. Lige så snart de har kunnet holde noget i hånden, har de fået lov at være med. Fra de var helt små, har de siddet med bare tæer i køkkenvasken og set på, at jeg arbejdede. – Det er en fed måde at være sammen med sine børn på. Det lyder måske ikke professionelt hygiejnisk, sådan som mit arbejde el18

DYREFONDET nr. 3 · 2011

– Vores dyrs behov er forskellige. En granddanois er ofte lidt småt spisende, og Karlos’ lyst til maden skal stimuleres. God basiskost fra posen alene gør det ikke. Vi giver ham for eksempel nogle rundtenommer rugbrød helt tyndt skåret med lidt leverpostej på sammen med det her hundemad. Lækkerierne udgør måske 10 procent af hans mad, men det er nok til, at han madmæssigt får en rar oplevelse, og det synes jeg godt om. Vi er slet ikke ude i, at han får 12 frikadeller.

Måske har jeg bare stegt noget kød og hælder væden fra kødet ud over hans hundemad. Det er nok til, at han synes at tænke ”Uhm, hvad sker der i dag?”. – Jeg kan lide at gøre hans mad mere interessant. Han får også lakseolie. Nogle gange giver jeg ham en lillebitte håndfuld af kattens mad. Lidt kyllingekød eller enden af en spegepølse, som jeg hakker fint, bruger jeg også som godbidder. Ost spiser han ikke. Karlos er en rigtig mand – ”Giv mig noget kød”. Æg gider han heller ikke. – Jeg tror, det er vigtigt for en hund ikke at få det samme mad hver dag. Så han får masser af forkælelse, også rå kødben. På et tidspunkt fik jeg at vide, at man skulle passe på med de der griseører, og jeg var interesseret i at vide hvorfor. Det viste sig at være, fordi hundene blev for fede, og det problem har vi ikke med Karlos. Han er en aktiv hund, der godt kan tåle at blive forkælet med mad. Det er der andre, der ikke kan.

Slikmunde efter sundhed – Jeg kan se, at dyrene har de samme glæder ved at nyde deres mad, som vi har. For eksempel elsker marsvinet persille, og det er tit, jeg køber persille alene for at glæde ham. Nogle vil kalde mig skør, for et bundt persille koster lige så me-

– Karlos er vores første hund i familien. Vi viste børnene de store hunde, før vi så på hvalpe, så de blev klar over, hvor kæmpestor en hund der var tale om. Heldigvis var de begejstrede.

get som to kilo gulerødder. Men der er meget C-vitamin i persille, og det har et marsvin brug for. Han kan lide det, og hans krop har brug for det. Er det ikke fantastisk? – Derudover får han en luksusgnaverblanding, som ser mere lækker ud end den almindelige. Og så er det ikke meget grøntsagsaffald, jeg smider i skraldespanden. Han spiser det alt sammen. Alle ender af gulerødder og agurk og skrællen af melon. Giver du ham agurk, så spiser han skrællen først. Det kan vi godt lære lidt af. Det er den, der er sund!

Vi vil nusses og ses – Vores dyr er slikmunde på den gode måde. Det handler slet ikke om noget sødt. Gumle, som er Lauras afdøde marsvin, spiste simpelthen ikke gulerødder. Underligt for et marsvin. Men hvad skulle han med gulerødder, når han kunne få grøn basilikum og rucolasalat? Gumle blev ni år – det er

en høj alder, og jeg tror, det er, fordi han fik noget ordentligt at spise og noget ordentlig omsorg. – Guldhamsteren spiser også hamsterpillefoder, og oven i det deler han og Henrik en passion for cashewnødder. – Jeg var skeptisk over for at skulle have sådan et lille dyr i huset, men han er virkelig sød og har meget stor personlighed. Og der tænker jeg igen på, hvad det er, jeg selv godt kan lide. Vi mennesker vil jo gerne nusses og ses. Helt ærligt, sådan er det jo! I virkeligheden er det meget simpelt – vi reagerer positivt på de samme ting. Ikke fordi jeg mener, at man skal menneskeliggøre dyr. Vi må aldrig stille de forventninger til dem, som vi stiller til mennesker. Det er almindelig respekt!

HESTEN BED KUN EN GANG Mette Blomsterberg elsker dyr. Som barn ønskede hun sig brændende en hest, men fik aldrig nogen. Derimod fik hun lov at ride gratis på rideskoleejerens hest. Nok fordi hun var så dygtig til at feje staldgangen – og fordi hesten bed alle andre. Men den bed ikke Mette. Alligevel skete det lige pludselig! Både Mette og hesten blev så forskrækkede over tillidsbruddet, at hesten aldrig bed hende igen.

Læs mere om Mette Blomsterberg på www.metteblomsterberg.dk. n

DYREFONDET nr. 3 · 2011

OMPLACERING

Selvfølgelig har Benjamin fået papir på, at han er en lydig hund.

Pernille går til agility sammen med Benjamin – og de er lige ivrige begge to.

BENJAMIN TRIVES

i sit nye hjem

Da Jo Nørgaard fra Frederikshavn for et par år siden mistede sin elskede gravhund, Emil, fandt hun i første omgang trøst ved at få dværgschnauzeren Pretty i dagpleje. Men hun savnede at have hund døgnet rundt. Så nu har yorkshireterrieren Benjamin fra Esbjerg skiftet hjem og er flyttet ind. Af Jo Nørgaard

agplejehunden Pretty hjalp mig gennem sorgen, da jeg for et par år siden måtte sende min dejlige dværggravhund, Emil, i hundehimlen efter knap 15 pragtfulde år. Det var svært for mig at undvære en hund, og løsningen blev at få dværgschnauzeren Pretty i dagpleje. Ejeren, Pernille Høyer, afleverede hende hver morgen kl. 7.30 og hentede hende igen ved 17-tiden mandag 20

DYREFONDET nr. 3 · 2011

til fredag. Det fungerede fantastisk godt – vi var alle tre tilfredse med ordningen. MEN jeg savnede alligevel at have min egen hund døgnet rundt. Så Pernille vidste, at hvis jeg fandt den rigtige hund i den rigtige alder, ville jeg igen være hundeejer – og naturligvis samtidig fortsat passe Pretty.

Fundet på nettet Egentlig ville jeg helst have en

gravhund, men da jeg ikke er så mobil, kan jeg ikke give en gravhund det rette hundeliv. Så jeg begyndte at tænke på mindre racer – måske en yorkshireterrier. Også selvom jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne vænne mig til en lille hund på bare 2-3 kg. En dag sidste forår sad jeg og fordrev tiden på nettet. Og pludselig dukkede der et foto og en annonce op fra Kennel Klatrups i Esbjerg – et

Den lille hund lytter opmærksomt til sin ejer under lydighedstræningen.

Jo Nørgaard var en af de mange, der i december samlede tæpper og andet udstyr ind til hjemløse og deres hunde.

foto af en helt uimodståelig yorkshireterrier. Benjamin var navnet på den et år og ti måneder gamle hund, der blev beskrevet som usædvanlig tillidsfuld og med et dejligt sind.

Og hvor var jeg spændt på at se det kære dyr, men underligt nok ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige. I min optik er det en alvorlig beslutning at påtage sig ansvaret for et dyr i måske 15 år – og så i min alder! Jeg havde aftalt med Pernille, at Pretty ikke skulle komme i en uge. Benjamin skulle først falde til. En kær veninde var hos mig, da bilen med guldklumpen arriverede. Vi strøg ud på gaden for at tage imod: Ud kom Benjamin i line og sprang os straks i møde med logrende hale og glade, kvikke øjne. Vi var så optagede af ham, at vi næsten glemte at byde ægteparret fra Esbjerg velkommen.

Hurtig beslutning Helt impulsivt ringede jeg for at høre lidt mere. Jeg spurgte selvfølgelig først om, hvorfor de ville sælge dette pragteksemplar, og fik at vide, at han var for stor og derfor ikke kunne bruges til udstillinger. ”Så i stedet ønsker vi for ham, at han kommer ud i et kærligt hjem,” lød forklaringen fra Niels Madsen. Og så gjorde jeg noget, jeg til enhver tid ville have frarådet andre: Jeg bad om at få reserveret Benjamin til næste formiddag! Stik imod al fornuft havde jeg allerede besluttet, at Benjamin skulle op til mig. Han var stambogsført i Dansk Kennel Klub, vaccineret, dyrlægekontrolleret og renlig. Og han blev solgt noget billigere end sædvanligt på grund af størrelsen. Niels og hans kone, Ulla, ville køre ham op til mig, så de kunne se, hvor Benjamin skulle hen. Så jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fat i de rette mennesker, med den indstilling.

Sov ikke natten før Vi aftalte, at de skulle komme med Benjamin til Frederikshavn den 9. marts sidste år ved frokosttid.

fik lidt kylling, og ud på aftenen gik jeg en tur med ham, hvor han imponerede mig ved straks at gå til vores hoveddør, da vi kom tilbage. Så lagde han sig i en stol med fire poter i vejret og sov. Da jeg gik i seng, tog jeg ham med i soveværelset og lod ham bestemme, om han ville ligge hos mig eller i hundesengen. Han valgte hundesengen og sov hele natten. Næste morgen lukkede jeg ham ud i haven, hvor han lidt efter kom ind og i det hele taget virkede, som om han havde boet her altid.

Hul i hegnet

Ind gik det i huset, hvor Benjamin blev sluppet, så han kunne undersøge alt grundigt. Så blev han lukket ud i haven, som han åbenbart også var tilfreds med, hvorpå han kom tilbage og lagde sig afslappet og roligt i en stol. Vi spiste frokost og ordnede papirer og betaling, og fire timer senere kørte Ulla og Niels hjem igen. Ud over Benjamin efterlod de en stor pose foder, en ny hundeseng, ny line, kamme og børster, et stort badehåndklæde og mange gode råd.

Efter tre dage lod jeg ham være alene en time. Men heller ikke dét rørte ham. Med beskeden ”Benjamin skal blive hjemme!” lagde han sig tilbage i hundesengen. Han fandt kort sagt hurtigt ud af rytmen her i huset og fulgte nøje med i alt, hvad jeg foretog mig. På femtedagen gav han mig dog et chok. Han kom ikke ind fra haven, som ellers er indhegnet. Jeg kaldte og kaldte – ingen hund kom. Vantro gik jeg ud på gaden for at kalde, og så sprang Benjamin i armene på mig. Han havde gravet sig ud og sad foran hoveddøren. Dét hul blev hurtigt lukket!

Faldt hurtigt til

Agility og lydighed

Benjamin accepterede helt uden problemer at blive hos mig. Han

Pretty og Benjamin kom fint ud af det sammen. Desværre måtte vi kort

DYREFONDET nr. 3 · 2011

➡

OMPLACERING FORTSAT / BLIV STØTTEMEDLEM Benjamin tager gerne en ekstra tur på banen helt alene.

Han tager tillidsfuld og glad mod alle, der kommer her.

Til stor glæde

efter sige farvel til Pretty, som blev syg. Pernille var begyndt at tage Benjamin med til agility sammen med Pretty, og han viste stor lyst til det, så nu fortsætter Pernille med at træne Benjamin. Han er kvik og glad. Pernille giver ham det, som jeg ikke kan, og han er vild med hende. Jeg går til lydighed med ham i Terrierklubben, så han kan være sammen med andre hunde, og det er vi begge meget glade for.

Som at vinde i lotto Nu er der gået et lykkeligt år. Ikke på noget tidspunkt har jeg fortrudt, at jeg handlede så impulsivt, selvom det er som at vinde i lotteriet: at købe en hund, man ikke har set, af mennesker, man ikke kender, og tilmed en race, man intet kender til. Jeg er helt klar over, at jeg har været utrolig heldig. Vennerne og jeg kan mærke, at Benjamin kommer fra en kennel, hvor man giver hundene en harmonisk opvækst.

Netop fordi jeg ikke er så mobil, gør jeg alt, hvad jeg kan, for at han alligevel får et aktivt hundeliv. Jeg kører lange ture med ham i kurven på min minicrosser, og han har lært, når vi er ved vandet eller i skoven, at løbe foran minicrosseren, så han får rigelig motion. Og selvfølgelig er Benjamin tilmeldt Dyrefondets Sikkerhedstjeneste. I min alder må jeg jo være realistisk og tænke på, at nogen kan fortsætte med at give Benjamin et godt liv. Hver morgen vågner jeg op til en glad lille hund, som strækker sig og smider sig på ryggen med fire poter i vejret: Hvad mon vi oplever sammen i dag? Han er min glæde i alle vores vågne timer! n

HJÆLP DYRENE

– STØT DYREFONDET For kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange i løbet af et kalenderår og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

JA TAK!

Du kan

Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . . 175 kr. Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde. . . . . . . . . . kr. I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr.

og bes

Telefon:

Adresse: Postnummer:

By:

Dato:

Underskrift:

DYREFONDET nr. 3 · 2011 til: Send eller mail kuponen Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • post@dyrefondet.dk

øtteme

dlem

tille ma

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310 Navn:

også

blive st

www.d

på

teriale

yrefon

det.dk

SOMMERRÅD

Rejs med dyr Skal du til udlandet og vil have dit kæledyr med? Så sørg for at få tjek på alle regler i god tid inden afrejse. Det bedste sted at få overblik er hos Fødevarestyrelsens afdeling Rejse med kæledyr. Se www.foedevarestyrelsen.dk. Vil du også have tip og gode råd med i bagagen, kan du finde dem her: Netdyredoktor.dk har temaer om rejse med hund og med kat. Www.rejsmeddinhund.dk er en god hjemmeside fyldt med tip fra en hundeejer, der i mange år har haft sine hunde med til udlandet.

Seværdigheder i snudehøjde Sammen med westien Holger har forfatteren Maria Helleberg rejst land og rige rundt for at besøge dyreparker, frilandsmuseer, slotte, herregårde og klostre med omkringliggende parker og har undervejs boet på diverse hundevenlige hoteller. Det er der nu kommet en velskreven og underholdende bog ud af. ”Ferie på 4 poter” er fyldt med gode forslag til skønne oplevelser for både dig og din hund. Bogen er udgivet af forlaget Tro-fast og koster 250 kroner. Se mere på www.tro-fast.dk.

Tag hunden med Din hund er velkommen mange flere steder, end du tror. Uanset om du skal holde ferie på hotel, i et feriecenter, på campingplads eller i et lejet sommerhus, er der masser af muligheder. Booker du hotel, kro eller andet via visitdenmark.dk, skal du bare sørge for at finde det rigtige sted ved hjælp af ”avanceret søgning” og vælge ”hund tilladt” i menuerne. Det samme gælder, hvis du vil finde en restaurant, hvor hunden også må komme med ind. Ifølge VisitDenmark findes der omkring 700 kroer og hoteller i Danmark, hvor hunde er velkomne. Nogle steder er det gratis. Andre steder koster det et mindre beløb til betaling af ekstra rengøring.

Gode råd

Husk følgende råd, hvis du tager hunden med på hotel: Fortæl hotellet, at du kommer med en hund, når du bestiller værelse. Vælg et værelse i stueetagen, hvis du kan, så det er nemmere at lufte hunden. Lad helst være med at efterlade hunden alene på værelset. Den kan blive utryg og begynde at gø, også selvom den aldrig gør derhjemme. Sæt et ”Do not disturb”-skilt på døren, hvis hunden er nødt til at være alene. Så bliver rengøringspersonalet ikke skræmt. Husk at have foder samt vand- og madskål med hjemmefra. Lad være med at bruge hotellets håndklæder til at tørre poter med.

Pas på varmen Både hunde, katte og andre kæledyr kan blive ramt af hedeslag. Sørg altid for, at dyr har mulighed for at søge skygge og har adgang til friskt vand. Det gælder også, når hunden er med på stranden. Symptomerne på hedeslag er voldsom gispen efter vejret og undertiden bevidstløshed. Sker det, skal dyret omgående bringes i skygge og overhældes med køligt vand eller pakkes ind i et vådt håndklæde. Kontakt dyrlægen, hvis dyret fortsat har symptomer.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

FALKONERGÅRDEN

Den russiske steppeørn Astana lægger an til landing. Foto: Falkonergården

ROVFUGLENES fascinerende vingesus Du mærker suset fra de store vinger, når rovfuglene flyver ind over publikum på Fredensborg Falkonergård. Stedet blev åbnet i 1990 som den første danske falkonergård i 200 år. Tekst og fotos: Dorte Schmidt 24

DYREFONDET nr. 3 · 2011

en af gæsterne. Og det virker hver gang. Edith holder øjeblikkeligt pause i sin beretning om rovfuglenes liv og lokker Eistein tilbage med en ny lækker kyllingeluns. – Det er altså ikke noget, jeg har lært ham. Han har selv opdaget, at det virker. Rovfugle er faktisk meget hurtigere til at lære nye trick end hunde, siger Edith med et smil og fortæller, at den lille fugl ikke vejer mere end 100 gram, men alligevel har været brugt til jagt. Blandt andet i middelalderen, hvor småfugle var en udsøgt delikatesse ved finere folks middagsborde. – Så dengang var det almindeligt, at adelsdamer havde en amerikansk tårnfalk som jagtfugl, fortæller hun.

Det er ikke synd Vi befinder os på Fredensborg Falkonergård, hvor Edith Wenzel og hendes mand, Finn Hansen, inviterer indenfor for at vise, hvad deres i alt 14 rovfugle kan præstere. Fuglene kommer fra private opdrættere eller dyreparker og bor til dagligt i store bure og volierer med plads til at bevæge sig på inde i en stor lade. Og de er udenfor for at flyve og træne deres jagtinstinkter stort set hver eneste dag året rundt. – Så de har det helt bestemt godt, selvom de lever i fangenskab, understreger Edith som svar på det oplagte spørgsmål: Er det ikke synd at holde rovfugle i fangenskab? – Efter min mening er det betydelig mere synd for mange af de fugle, der holdes i private hjem. For eksempel papegøjer, der ofte har alt for lidt plads og får for få udfordringer. Især hvis man kun har én fugl, påpeger hun.

et lange udstillingslokale er pænt fyldt med opmærksomme tilskuere. Edith Wenzel og den lille amerikanske tårnfalk Einstein byder velkommen. Den lille rovfugl, som hører til en af verdens mindste, har allerede taget de første fejende, flotte flyveture gennem lokalet. Med rå kyllingestykker i næbet flyver den ned i den anden ende for at spise i fred på hylden under loftet. Og hvis det indimellem går for langsomt for Edith med at finde nye stykker kylling frem fra falkonertasken, kan den lille tårnfalk et trick. Den stikker ganske enkelt af og sætter sig på hovedet af

Kragen blander sig Forestillingen fortsætter udendørs med langt større fugle som russisk steppeørn, vandrefalk og kongemusvåge. Gæsterne er bænket på en langside bag huset, og fuglene indtager scenen ved at flyve op på bakken foran og sætte sig på stolpen. Edith står på græsset foran publikum og kalder fuglene ind med råb og godbidder. Et par vilde rovfugle viser sig over træerne i det fjerne og forstyrrer indimellem de store fugles koncentrationsevne. Det samme gør en modig krage, der målrettet satser på, at der også falder nogle lunser af til den. Den er så fræk,

Falkejagt er kulturarv Falkejagt kom med på UNESCO’s liste over levende, kulturel arv i 2010. Begrundelsen er, at falkejagt i en stribe lande verden over er en del af den kulturelle arv og en social tradition med respekt for naturen og miljøet, som er overleveret fra generation til generation.

at Edith ikke er i tvivl om, at den også kunne tæmmes og måske indgå som en mere etableret del af showet.

Flyver ikke væk Fuglene har en radiosender på benet, hvor der også hænger en kort lædersnor, som falkoneren holder fast i, når fuglene skal blive siddende på handsken. Men ellers flyver de frit og kan i princippet sagtens stikke af og starte et nyt liv et andet sted. Radiosendere rækker kun 10 km, så fuglene kan hurtigt flyve uden for signalernes rækkevidde. Men det gør de ikke. Det vil sige – det sker nogle gange om året, at en fugl kommer på afveje, men så er årsagen som regel, at den er blevet forskrækket eller bange for et eller andet. – Jeg har kun mistet en fugl, som jeg ikke aner, hvad der er sket med. Det var en slagfalk, og den er sandsynligvis blevet byttedyr for en anden rovfugl, siger Edith.

Vil gerne hjem igen Som regel findes fuglene inden for få dage af folk i omegnen, som derefter kontakter falkonergården. Når Edith så kommer ud og kalder, flyver de gladelig ned og sætter sig på hendes handske, så de kan komme hjem til de vante omgivelser med faste spisetider. En enkelt fugl er dog fløjet helt til Korsør, før den blev fundet. Men så blev den også glad, da Edith pludselig dukkede op for at hente den hjem. De største af fuglene kan nemt blive 25-30 år gamle, og Edith lægger ikke skjul på, at man knytter sig til dem på samme måde, som man gør til andre kæledyr og brugsdyr. – De snakker og pludrer og er tydeligvis glade for at se mig, når jeg kommer ind til dem om morgenen. Så det går lige ind i hjertekulen, når jeg skal

DYREFONDET nr. 3 · 2011

➡

FALKONERGÅRDEN FORTSAT

DYR I BØRNEHØJDE Dyrefondet er også for børn. • Leg med Simba • Lær mere om dyr ved hjælp af huskespillet • Brug Dyrefondets skolebøger i undervisningen www.dyrefondet.dk/kids

Falkonergårdens største fugle er de to steppeørne. De har et vingefang på 175 centimeter og kan veje op til tre kilo. Her er Astana klar til at lette fra handsken. – Se derude. Der svæver et par vilde tårnfalke. De kan godt forstyrre mine fugle, siger Edith Wenzel.

anskudte dyr, forklarer Edith Wenzel.

Svinger falkelokken sige farvel til en af dem, siger hun.

Trænede som barn Fascinationen af rovfugle har Edith nærmest fået ind med modermælken. Hun er nemlig datter af Frank Wenzel, der driver Ørnereservatet i Nordjylland, og som samtidig har fotograferet og trænet rovfugle i mere end 40 år. – Så jeg har trænet rovfugle fra hesteryg, allerede før jeg kom i skole, fortæller hun. Som et af de eneste lande i verden har Danmark forbudt jagt med rovfugle. Jagtformen går ellers mere end 4.000 år tilbage i tiden og har, indtil skydevåben blev opfundet i 1700-tallet, spillet en stor rolle i Europa. – At det ikke er tilladt at jage med rovfugle i Danmark, kan kun undre. Jagten støjer ikke. Byttedyrene dræbes øjeblikkeligt af fuglenes kraftige kløer. Og man slipper for problemet med

HJÆLP DYRENE STØT DYREFONDET Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Forestillingen fortsætter med vandrefalken Parcival. Edith står i manegen og svinger falkelokken – det er en læderpose, hvor der er bundet et godt stykke kød på. På den måde stimulerer hun falkens naturlige jagtinstinkter. Den vil gerne fange det lækre bytte og går straks på vingerne. Første og anden gang den går til angreb, sørger Edith for, at fuglen ikke får fat i byttet. Men tredje gang lykkes det, og falken sætter sig på græsset og æder løs. Som hver gang en fugl er færdig med sin opvisning, går Edith helt tæt på publikum, så man kan beundre de kraftige kløer og smukke fjer på helt tæt hold. Forestillingen varer en time, som bogstavelig talt flyver af sted. Læs mere og find oplysninger om tid og sted for sommerens forestillinger på www.falkonergaarden.dk.

JAGT MED ROVFUGLE En falkoner træner rovfuglene efter samme metoder i dag som for flere hundrede år siden. I Danmark er jagt med rovfugle ikke tilladt, så i stedet tager danske falkonerer på jagt i Tyskland, England og Skotland eller i andre lande. Da skydevåben blev opfundet i 1700-tallet, ændrede rovfuglenes rolle sig fra at være hjælpere under jagten til at være konkurrenter om byttet. Det betød, at rovfugle i mange år blev betragtet som skadedyr og derfor dræbt i stort antal. I dag er alle rovfugle fredede. Der findes ikke ret mange falkonerer i Danmark, men de få, der er, kæmper for at få gjort jagt med rovfugle lovlig. Det kan du læse mere om hos Dansk Falkejagt Klub på www.danskfalkejagtklub.dk.

FARLIG SOMMER

PAS PÅ HUGORMENE Det er yderst sjældent, at hunde og katte dør af hugormebid, men er uheldet ude, skal dyret til dyrlæge hurtigst muligt.

Af Dorte Schmidt

Hugorme er sky væsener, der flygter, hvis man bare sørger for at trampe godt i jorden. Men alligevel kan en nysgerrig hund eller kat sagtens komme galt af sted. Typisk vil de blive bidt i enten snuden eller en pote. Når hugormen bider, sprøjter den samtidig ca. 30 mg gift ind i såret. Derfor er forgiftningssymptomerne hos mindre hunde som regel kraftigere end hos de store. Katte tåler giften bedre end hunde, men også de skal behandles ved bid.

Symptomerne Symptomerne er to bidemærker ved siden af hinanden. I løbet af kort tid kommer der hævelser. I værste fald kan hunden eller katten reagere så kraftigt på giften, at den udløser et allergisk chok, som i så fald ses meget hurtigt. Det giver svag puls, blålige slimhinder, kold hudtemperatur

KAN DU GIVE FØRSTEHJÆLP? Dyrefondets håndbog ”Førstehjælp til hund og kat” er guld værd, hvis uheldet er ude. Førstehjælp til et skadet dyr kan redde liv. Hvis du ikke allerede har håndbogen, kan du bestille den på www.dyrefondet.dk, post@dyrefondet.dk eller telefon 39 56 30 00.

En hugorm er sky og ikke særlig aggressiv, medmindre den føler sig truet eller bliver trådt på. (Foto: Dreamstime)

på specielt ører og poter, kramper, uro og angst, og det er livstruende.

Behandling Sørg for at holde hunden i ro. Er den bidt i poten, er det en god idé at binde et viskestykke eller andet stramt rundt om benet over biddet. Sørg derefter for at komme til dyrlæge så hurtigt som muligt og helst inden for en halv time. Dyrlægen behandler typisk med antibiotika og vanddrivende medicin eller et drop, der fortynder giften. Reagerer dyret på giften med et allergisk chok, skal det desuden have kortison.

Fredet dyr Hugorme har været totalt fredet i Danmark siden 1981. Det betyder, at antallet af hugorme er stigende. Hugormen går i dvale om vinte-

ren og er fremme fra slutningen af marts og indtil oktober. De fleste hugorme er grå eller brune med en mørk zigzagstribe ned ad ryggen. De kan også være helt sorte og ligne en snog. Eneste forskel er, at snogen har to gule pletter i nakken. Hugorme holder til i klitter, i moser og på heder. n

VÆR FORBEREDT Skal du holde ferie et sted, hvor der er hugorme, men til gengæld ingen dyrlæger inden for rækkevidde, er det en god idé at være forberedt. Det gælder for eksempel, hvis du skal til Sverige eller holder ferie på en af de danske øer, hvor der ikke bor en dyrlæge. Spørg din dyrlæge om et råd og eventuelt en eller anden slags medicin, som du kan bruge, hvis din hund eller kat går i chok efter et hugormebid Der findes ingen statistik i Danmark, men i Sverige behandles omkring 1.700 hunde og 300 katte årligt for hugormebid.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

FRA KONSULTATIONEN

DYRLÆGEN MENER:

Pelsvarer bør MÆRKES

Så længe der er efterspørgsel efter pelse, vil der også være pelsdyrfarme. Så hvis vi forbyder produktionen her i landet, flytter den bare et andet sted hen, hvor dyrene sikkert vil lide endnu mere.

Af fagdyrlæge Finn Boserup Det norske Arbeiderparti overvejer at udfase pelsdyrproduktion i Norge. Men selvom vi har set alt for mange eksempler på minkfarme, hvor forholdene ikke har været acceptable, er det måske lidt uigennemtænkt blot at forbyde pelsdyrfarme. Så længe der er efterspørgsel på dyreskind, vil der også være pelsdyrfarme, og hvis man forbyder pelsdyrfarme under forholdsvis ordnede forhold, som for eksempel i

I TOPFORM ELLER SYG En dag kommer jeg ud for at skulle afgøre et væddemål mellem konen og manden i en familie. Konen mener, at deres fire år gamle labrador retriever ikke er helt så frisk og aktiv, som den burde være, mens manden i familien mener, den er i topform. Han løber blandt andet fem kilometer sammen med hunden, når han kommer fra job. Jeg undersøger hunden på kryds og tværs og er på nippet til at give manden ret, da jeg ikke objektivt kunne finde nogen sygdomstegn – men en tvivl nager

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Norge og i Danmark, vil dyrene og produktionen af skind bare blive flyttet til egne i verden, hvor der er endnu mindre ordnede forhold. Og det gavner næppe dyrene. En løsning kunne være en form for mærkning efter samme retningslinjer, som vi for eksempel kender det fra frilandsgrise. Så kan de forbrugere, der absolut vil købe pelsværk, vælge at smykke sig med pels fra dyr, som har levet under kontrollerede forhold.

mig. Konen i huset er hjemme hos hunden det meste af dagen, så hun har jo lejlighed til at observere hunden mere end manden – og meget mere end jeg. Så vi enes om at undersøge, om hunden måske kunne have hjerte-lunge-orm, før en endelig afgørelse af væddemålet kan finde sted. Det viser sig så, at hunden faktisk er inficeret med netop disse orm. I prøverne er der temmelig mange larver, men alligevel er symptomerne så svage, at kun en observant hundeejer opdager, at hunden ikke er helt oppe på trædepuderne.

KUR MOD DIARRÉ En af vores veterinærsygeplejersker bliver telefonisk bedt om hjælp til en hund med diarré. Ejeren kan af praktiske årsager ikke få sin hund til dyrlæge, så spørgsmålet er, om vi via telefonen kan hjælpe hunden – og ejeren. Da hunden egentlig har det ganske godt – den drikker og spiser, hvad den bliver tilbudt – enes hun og ejeren om, at de skal prøve at give hunden noget havresuppe i små portioner, gerne kogt med en suppeterning, der dels giver havresuppen en anden – og for hunden formentlig bedre – smag, dels giver hunden lidt salt, som den kan have godt af. Desuden skal de få fat i det middel, der hedder ZooLac, og som er mælkesyrebakterier specielt beregnet til dyr. Hvis hunden så dagen efter har det bedre, vil diarréen gå over af sig selv, og hvis ikke der er bedring at spore, ja så måtte hunden undersøges af en dyrlæge. Ejeren ringer dagen efter og fortæller, at hunden har fået det bedre.

RÅD OG REGLER • I sidste nummer af bladet skrev vi, at alle dyr, der rejser til udlandet, fra 3. juli i år skal have en mikrochip. Dette er senere blevet ændret sådan, at hvis dyret har en letlæselig tatovering, kan mikrochippen udelades. • Hvis man skal rejse fra Sverige til Norge med sin hund eller kat, skal man følge med i, om de norske veterinærmyndigheder vil ændre rejsebetingelserne. Det er der efter sigende planer om, efter at man i Sverige har fundet den dværgbændelorm, der kan give sygdomme hos mennesker. • I Københavns Lufthavn konfiskeres der stadig mange eksotiske dyr eller produkter fra fredede eksotiske dyr – især købt i Østen. Det er ikke alene ulovligt at importere den slags. Hvis du gør det, bidrager du også til, at truede dyrearter udryddes af kommercielle årsager. • Husk, at der kan blive mere end 40 grader varmt inde i en bil, der står i solen – og så er det ikke morsomt at vente ret længe i sådan et køretøj og ikke kunne søge skygge. Faktisk er der hvert år dyr, som dør af hedeslag på den måde. Lad sommeren 2011 blive den sommer, hvor det ikke sker!

Overlad aldrig HELE ANSVARET til børn En tre år gammel kanin kommer ind i konsultationen. Egentlig skulle husets datter passe den, men i takt med at hun er trådt ind i teenagealderen, er den nok ikke blevet passet med samme omhu som tidligere. I hvert fald bliver vi præsenteret for en kanin, som ikke har været striglet eller børstet i lang tid og derfor har fået en masse hårknuder, som strammer i huden. Behandlingen er at klippe alle hårknuderne væk og understrege nødvendigheden af, at kaninen bliver børstet om ikke hver dag, så i hvert fald et par gange om ugen. Ellers vil problemet komme igen. Besøget får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er at gøre sig klart, at når barnet som tiårig så brændende ønsker sig en kanin, er der kun få år, til hun er en teenagepige med måske helt andre interesser end kaniner. Derfor må man som voksen ikke lade sine børn have ansvaret for et dyr alene. Man har også selv et ansvar.

Kaniner har også brug for pelspleje – ikke mindst de langhårede – ellers risikerer man, at pelsen bliver fuld af hårknuder.

DYREFONDET nr. 3 · 2011

MED TAK MODTAGET

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDET I PERIODEN 1. MARTS - 27. APRIL 2011 Britt Fischer 25, Britt Fischer 25, Lisbeth Holskov 325, Jeanette Gundlach Larsen 100, Bente Jensen 25, Johnna Hansen 200, Eva Schmidt 100, Hanne Frederiksen 100, Marianne og Mogens Friis 25, Jørgen Jensen 100, Kirsten Riise 325, Merete Thorsen 200, Lis Hoffmann 25, Lene Nielsen 25, Jo Nørgaard 50, Gitte Andersen 25, Lotte Maxild Mortensen 100, Vivi Nielsen 225, K. Reimers 75, Annie Nielsen 125, Agnete Munk Nielsen 200, Anita Andersen 25, Marianne Røge 25, Lizzie Mejs 100, Jette Kristiansen 125, Helle Flink Hansen 125, Vagn Petersen 125, Aage V. Gram 325, Charlotte Reenberg Hansen 25, Lilli Løvendahl Nielsen 500, Inger M Johnsen 325, Inga Jensen 25, Catharina Strombski og Mogens Johannesen 25, Bodil Kildegaard 25, Annelise Bech Nielsen 100, Annelise Bech 325, Otto Pedersen 325, Anna-Lise Pedersen 50, Grethe Rasmussen 25, Mette Friis Nielsen 325, Helen Heiligstädt 400, Buster Hansen 25, Dyrekassen Danmark 100, Bent Ove Møllgaard 100, Annette Friis 25, Karin Kyhn 25, Karen Olesen 50, Rut Ernst 100, Bastrup Hunde og Kattepension 125, Helle Pedersen 25, Niels Haagensen 25, Elisabeth Laura Andersen 50, Nancy Møller 100, Else Reimers 10, Helle Schmidt 175, Mariann Pedersen 25, Susanne Gjerlach 175, Marianne Thomsen 175, Karen Larsen 25, Inge Hoffmeyer 50, Jytte Jeppesen 100, Gerhard Madsen 125, Vangede Dyreklinik 325, Jens Meling 10, Jens Olsen 25, Mette Hansen 25, Ann-Marie Hersted 500, sir Arnold Dyrepension 25, Jan Justesen 75, Pia Hansen 25, Charlotte Haubach Jensen 75, P Lahn Høyer 100, Marie Louise Klein 25, Jørgen Bannis 25, Marianne Juul Pedersen 25, Herdis Mandrup 25, Bodil Korslund 50, Else Wienholtz 225, Bent Marrild 75, Marianne og Mogens Friis 200, Vibeke Larsen 125, Inge Marie Sørensen 50, Birgit Stadel 100, Jette og Leif Maletzki 25, Frank Peter Dipo 125, Anne Lise Petersen 25, Elsebeth Graae 125, Maria Lundgaard Andersen 225, Kirstine Christiansen 100, Ebba Højgaard 125, Ellen Nielsen 25, Hanne 30

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Kronow Petersen 75, Hanne Frederiksen 100, Inger Christensen 75, Annette Amalie Brock 100, James Farcinsen 501, Ingelise Larsen 100, Birthe Lau 300, Gerd Blackmore 25, Joan Mimi Holm 121, Sonja Jensen 100, Dorthe Hansen 150, Lene Hansen 25, Anni Rigaard Jensen 25, Lilli Løvendahl Nielsen 500, Allan og Lis Baasch 100, Helle Elisa Kirkebække 75, Bente Jensen 125, Laurits Hansen 50, Inge Birgit Thuesen 1000, Birgit Stadel 100, Ulla Johannessen 75.

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd

Med tak modtaget Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb er på 14.500 kroner i 2011. Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat. Sig også til, hvis du ønsker at være anonym på Dyrefondets bidragsliste.

MATTHÆUS

Hun skulle nu lade være med at lege med heksens kost. Tæver risikerer faktisk også at ryge til Bloksbjerg!

00, www.dyrefondet.dk

VÆRD AT VIDE

NYE TIDER – NYE SIDER Dyrefondet er i fuld gang med at producere nye pjecer og andet informationsmateriale, som dyreejere kan blive klogere af. Af Dorte Schmidt

Ny viden og udvikling af nye metoder betyder, at tiden så småt var ved at løbe fra flere af de pjecer, som Dyrefondet gratis stiller til rådighed for dyreejere og andre, der gerne vil være med til at give dyrene et ordentligt liv. Derfor er vi i øjeblikket i fuld gang med at opdatere alt informationsmateriale og kan nu præsentere de første resultater.

Uanset om du støtter Dyrefondet eller ej, er det stadig gratis at bestille pjecer, plakater, mærkater og andet informationsmateriale. Men da det er betalt af bidrag fra dyrevenner, sætter vi selvfølgelig pris på, hvis du betaler et beløb til dækning af porto og håndtering. Du kan bestille materialerne og blive støttemedlem på www.dyrefondet.dk.

HUNDEHVALPENS SUNDHED

KATTENS TÆNDER

HUNDENS TÆNDER

– Kort fortalt

www.dyrefondet.dk

DyrefonDet Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

PAS PÅ

www.dyrefondet.dk

PAS PÅ

www.dyrefondet.dk

neutralisering

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE

af hUnDe

HUNDEREGLER

– KORT FORTALT

– Kort fortalt

www.dyrefondet.dk

DYREFONDET nr. 3 · 2011

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 46532

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside: www.dyrefondet.dk

Skån dyrene, når du tænder bålet til Sankt Hans Ghita Nørby bestyrelsesformand

DyrEfonDEt samlEr kræ ftEr, intErEssEr oG økonomiskE miDlEr til forDEl for bEDrE livskvalitEt/DyrEvElfæ rD for kattE, hunDE oG anDrE familiED yr i Danmark – se mere på www.Dyre fonDet.Dk

Dyrefondet Ericaparken 23, 2820 Gen tofte, tlf. 39 56 30 00

Plakaten kan rekvireres gratis på www.dyrefondet.dk eller på telefon 39 56 30 00.