Dyrefondet 2/2011

DYREFONDET BLADET FOR DYREVENNER – NR. 2 – APRIL 2011 – 66. ÅRGANG

GLOBETROTTER PÅ FIRE BEN

Mød chihuahuaen Lupe, der nok er Danmarks mest berejste hund Læs side 16

LEDER

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23, 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen.

Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde.

• At skabe større forståelse for dyrenes vilkår.

• At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt.

• At sprede oplysning om glæden ved dyr.

• At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform.

Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals, WSPA Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr Mandag til fredag kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, og at Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv.

Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig vederlagsfrit af dyr ved ejerens død.

Forsidefoto: May-Britt Grundahl Hansen Dyrefondets blad: Udkommer: 6 gange årligt Ansvarshavende: direktør Vibeke Haslund Redaktør: Dorte Schmidt (DJ) Korrektur: Den Røde Pen Layout: KLS Grafisk Hus Tryk: KLS Grafisk Hus Produceret CO2-neutralt ISSN 1601-5819 Deadline næste nummer: 20. april Bladet udkommer: 6. juni Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens.

EN ROSE til

Fødevarestyrelsen Med Fødevarestyrelsens nye faktaark om reglerne for landbrugsdyrenes opvækstforhold har vi som forbrugere fået et nyt, nyttigt værktøj.

I landet, hvor janteloven trives i bedste velgående, og hvor brok over vejr og vind hører dagligdagen til, er vi alt for dårlige til at dele ros ud, når der er grund til det.

Og det er uforståeligt, for der er næppe noget mere motiverende end at få et velfortjent skulderklap – ja, det er lige, så man kan se, at mennesker, der roses, rent faktisk vokser og retter sig ud.

Så nu vil jeg gerne rose Fødevarestyrelsen for det nye initiativ på hjemmesiden, der gør det lidt nemmere at være forbruger – en forbruger, der nu med få klik kan få fakta om produktionen af kalvekød, oksekød, kyllingekød, svinekød og æg.

Siderne giver os som forbrugere viden om, hvad forskellen er på de livsvilkår, som dyrene har haft, når vi skal vælge mellem kød eller æg fra dyr opvokset på friland, økologisk eller konventionelt.

Når vi eksempelvis vil have kalvekød, så kan vi vælge, om vi vil købe kød fra et dyr, der aldrig har set dagslys i stalden, eller et dyr, der både har haft dagslys i stalden og har været på græs om sommeren.

Drejer det sig om svinekød, så kan vi vælge, om vi vil købe kød fra et dyr, der har fået slebet tænder og klippet halen, og som kun har været hos soen i 28 dage. Eller om vi hellere vil have kød fra et økologisk svin, der har både hale og tænder i behold, og som har været hos soen i 49 dage.

Faktasiderne giver os med andre ord et brug-bart værktøj til bevidst at vælge til og – ikke mindst – fra, når vi handler.

Det er tankevækkende og værd at bide mærke i, at Wender Bredie, professor på Institut for Fødevarevidenskab, på baggrund af foretagne smagsundersøgelser af svin og kyllinger kan fastslå, at glade dyr smager bedst.

Så næste gang du køber ind, kan du vælge at købe kød og æg fra glade dyr – så har du nemlig slået to fluer med et smæk, fordi du gennem din handling får bedre smag og rent faktisk også støtter en bedre dyrevelfærd.

Jeg tror og håber, at det nye værktøj vil blive brugt flittigt – og at det vil være med til at skabe en konkret forskel for dyrenes velfærd rundt om i det ganske land.

Tænk, hvis vi fik mange flere glade dyr ...

Venlig hilsen Vibeke Haslund Direktør

2

DYREFONDET nr. 6 · 2010

INDHOLD

Træning kan stresse hvalpen Pas på med ikke at træne for meget med hvalpen.

Hvis den skal kunne en masse i en gevaldig fart, giver det bagslag.

4

Mød dyrene i køledisken

Globetrotter på fire ben Chihuahuaen Lupe har haft sine fine poter solidt plantet i lande som USA, Mexico, Belize, Honduras, Guatemala, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Venezuela, Colombia og Caribien. Og ifølge sin ejer har hun oven i købet været den bedste rejsekammerat, man kunne ønske sig.

Fødevarestyrelsen har lavet en glimrende guide, der gør det nemmere for os forbrugere at vælge kød fra dyr, der har haft et ordentligt liv, inden de bliver slagtet.

16

8 Et sikkert katteliv

Hundeelskere hjælper hinanden

Flere og flere katteejere vælger at hegne haven ind, så de er sikre på, at katten ikke ender som en af de mere end 70.000 katte, der hvert år mister livet i trafikken.

Ville det ikke være herligt, hvis du kendte en hundeven, der kunne lufte din hund, når du har lange arbejdsdage, eller passe din hund, når du er på ferie? Sådan en ven kan du finde ved hjælp af hundesitter.dk.

10

22

9 14 20 24 28 29 31

GHITAS HJØRNE DYRLÆGEN SKRIVER SET OG SKET SPØRG DYRLÆGEN MED TAK MODTAGET LÆSERNES PLETSKUD BESTILLINGSKUPON

Farvel til en ildsjæl Dyrefondets stifter og mangeårige leder Aase Reinhard sov stille ind den 16. marts 2011.

Læs bestyrelsens mindeord.

13

DYREFONDET nr. 2 · 2011

3

HUNDETRÆNING

Voksne hunde er ofte meget mere overbærende og har større tålmodighed med hvalpe, end vi mennesker har. Foto: Dreamstime

FOR MEGET TRÆNING stresser hvalpen Forventningerne er store, og intentionerne de bedste, når man får en lille hundehvalp ind i familien. – Men pas på med ikke at træne for meget med hvalpen. Hvis den skal kunne en masse i en gevaldig fart, giver det bagslag, lyder advarslen fra hundeadfærdsbehandler Irene Liliequist.

Af Dorte Schmidt

– Flere og flere stressede hvalpe og deres ejere kommer for at få behandling hos mig. Der er ofte tale om nærmest overdygtige hunde, der er aktiveret og trænet til den 4

DYREFONDET nr. 2 · 2011

store guldmedalje. For vi har jo travlt! Hvalpen skal lære så meget.

Og det gælder jo om at sætte ind, mens hvalpen er mest modtagelig.

Tror vi.

– Problemet er bare, at hvalpe, der ikke er mere end fire-seks måneder gamle, slet ikke har godt af at træne så meget. I stedet burde de bruge tiden på at lære sig

’’

Jeg oplever en del hvalpe, som pludselig opfører sig anderledes

selv, deres familie og nærmiljøet at kende.

Ordene kommer fra hundeadfærdsbehandler Irene Liliequist, der også er uddannet service- og signalhundeinstruktør.

Hun tilbyder hundetræning og adfærdsbehandling i hovedstadsområdet. Desuden holder hun foredrag, underviser og har for nylig udgivet bogen ”Sjov på turen med din hund”.

Ændrer adfærd At man som hundeejer kan engagere sig for meget i træningen af sin hund og være alt for optaget af, at hunden ikke må begå fejl, kommer nok bag på de fleste. Men faktum er, at de bløde opdragelsesog træningsmetoder kan vise sig at give lige så store problemer som fortidens mere barske former for opdragelse.

– Jeg oplever en del hvalpe, som pludselig opfører sig anderledes. Fra at være medgørlige og glade bliver de stressede og udviser en utilpasset adfærd i forhold til andre hunde.

De begynder at være aggressive, når de leger, så de andre hvalpe bliver utrygge og måske også begynder at vise aggressivitet, fortæller Irene.

hundeadfærdsbehandler Irene Liliequist

meget på hvalpens fysiske, mentale og følelsesmæssige kapacitet, at der ikke er ressourcer og tid til ret meget andet.

– Men der skal også være tid til bare at være hvalp. Tid til at undersøge en lokkende duft, lege med jævnaldrende, løbe bare for at løbe, gø ad svanerne i søen, grave et hul bare for at gøre det og flere af de andre aktiviteter, som er vigtige for en hvalp, siger Irene og minder om, at formålet med opdragelsen i mange tilfælde er at hæmme eller dæmpe hundens naturlige adfærd.

For meget af det gode – Det kan opbygge frustrationer, og en dag har hvalpen fået nok. Den

ændrer adfærd, og ejeren forstår slet ikke hvorfor, siger hun.

Som hundeadfærdsbehandler er det hendes erfaring, at hvalpe har bedst af at bruge det meste tid på at lære at omgås deres familie, andre hunde og andre dyrearter samt at lære omgivelserne at kende. Det er begrænset, hvor mange andre øvelser og hundekunster der er tid og overskud til også at lære i det første halve års tid.

– I naturen ville en hvalp få lov til at lege sig gennem de første mange måneder af sit liv og møde stor omsorg og overbærenhed fra resten af flokken. Men sådan fungerer det ikke i en menneskeflok.

Hos os skal hvalpen underlægge sig vores normer og strukturer med det samme. Ellers kan vi ikke leve sammen med den. Derfor hæmmer vi hvalpens naturlige adfærd for at få kontrol over den, og for at den kan fungere også i det omgivende samfund. Hvis vi så også vil træne og lave øvelser hele tiden, bliver det ganske enkelt for meget af det gode, forklarer Irene. n

Tid til at være hvalp Fælles for hvalpenes ejere er, at de fra første dag har været meget bevidste om, hvad hvalpen skal lære, og er startet med en meget målrettet træning, kort tid efter at hunden er ankommet til hjemmet.

– Og der er bestemt ikke noget i vejen med at træne med sin hvalp og lære den nyt. Men det skal ske med måde, siger hun.

– En hvalp, der har lært en masse færdigheder meget hurtigt, og som virker utrolig velopdragen, kan meget vel være en tikkende bombe.

Træningen kan nemlig have tæret så

➡

Hvalpe skal have lov til og bare at være hvalpe – og have tid og ro til lære sig selv, deres familie og nærmiljøet at kende. Foto: Dreamstime

DYREFONDET nr. 2 · 2011

5

HUNDETRÆNING FORTSAT

VORES FORVENTNINGER ER TÅRNHØJE

6

For at færdes ude skal hvalpen hurtigst muligt lære:

For at fungere i hjemmet skal hvalpen hurtigst muligt lære:

• at gå i snor uden at trække • at følge med i snoren • at følge med, når den ikke har snor på • at lade være med at bide i snoren • at gå på den rigtige side af os • at sætte sig, når vi beder om det • at komme, når vi kalder • at tisse og besørge de rigtige steder • at køre med i bil, bus og tog eller på cykel • at hilse pænt på og lege med alle hunde, den møder • at lade være med at løbe ud på vejen • at lade være med at jage kondiløbere, cyklister, katte og alt muligt andet, der bevæger sig

• at være åben og tryg ved alle mennesker • at finde sig i at blive håndteret • at finde sig i at blive kælet med, når det passer os • at forstå et ”NEJ” • at aflevere genstande til os • at være alene hjemme

DYREFONDET nr. 2 · 2011

Og samtidig skal den lære, at den ikke må: • • • • • • • •

springe op ad folk bide i fingre eller ben bide i ting tigge eller stjæle mad besørge indendørs hoppe op i møbler og senge gø, når det ringer på døren gø ad postbude, skraldemænd og andre med lovligt ærinde • grave i haven

SÅDAN LÆRER hvalpen bedst Lad hvalpen lære det, den skal, i sit eget tempo. Gå korte ture, hvor der også er tid til bare at sidde og opleve verden. Og træn kun de mest nødvendige færdigheder, så den også får tid til bare at være hvalp.

L

ad hvalpen lære det, den skal, i sit eget tempo. Gå korte ture, hvor der også er tid til bare at sidde og opleve verden. Og træn kun de mest nødvendige færdigheder, så den også får tid til bare at være hvalp.

Det giver utrolig god og varig indlæring at sidde i parken, ved havnen, på stranden, i skoven eller på et torv og bare ”være”. Lad hvalpen betragte livet omkring sig i fred og ro, uden at den samtidig skal tage stilling til at gå i snor, møde andre hunde og mennesker, forholde sig til trafik eller andet.

Hvalpen har brug for rolige stunder, også når den er ude. Samtidig lærer den, at der ikke nødvendigvis skal ske en hel masse, når I skal ud.

Det giver jer begge langt bedre ture, også når hvalpen bliver voksen.

Husk, at øvelser kan læres hele livet, mens god opførsel og kunsten at kunne slappe af indlæres nemmest, før hunden er kønsmoden.

Træn det vigtigste Træn gerne de vigtigste øvelser som at komme, når du kalder, og at få snor på. Men træn i meget kort tid ad gangen.

Brug også tid på en kort daglig gennemgang af hvalpens pels, hud, negle, ører, øjne og tænder. Alt

sammen i en omsorgsfuld og kærlig stemning, hvor hvalpens grænser ikke overskrides.

Stimulér hvalpens næse ved at lade den søge efter godbidder.

Lad din hund lege med andre hvalpe i samme vægtklasse. Lad den ikke lege med meget større hvalpe. Det kan give problemer på længere sigt.

Lad indimellem hunde prøve at gå i ujævnt terræn, så den lærer at koordinere sin gang.

Tag den også indimellem med til fremmede områder, så den kan lære nye lyde at kende. For eksempel i byen, ved en skydebane eller andet.

Korte ture og god tid Vær opmærksom på, om din hvalp har svært ved at falde til ro, når I kommer hjem. Så er årsagen, at oplevelserne har været lidt for store for den, og du må satse på mindre eller roligere ture fremover.

Hvalpe har bedst af korte ture, hvor de oplever noget og får tid til at konsumere oplevelserne.

Gå gerne til træning med din hund, men vælg et hvalpehold, hvor der først og fremmest er fokus på det sociale.

Og tag det så endelig helt roligt.

Din hvalp kan sagtens nå at lære det hele i et langsommere tempo.

Læs mere på www.hundeliv.dk.

Få en gratis HVALPEPAKKE I Dyrefondets hvalpepakke får du lige netop de pjecer og håndbøger, som nye hvalpeejere kan have glæde af. Pakken indeholder blandt andet følgende pjecer: • Hundehvalpen – om hvalpens sundhed • Børn og hunde • Hunden alene hjemme • Hundeejer: Vis hensyn til din hund og din nabo • Førstehjælp til hund og kat • Sikkerhed for dyrene gi’r tryghed for ejerne • Lov om hunde Derudover får du mærkater med teksterne ”Levende dyr i hjemmet” og ”Levende dyr i bilen”, et særligt dyresikringskort til pungen og noget generel information om Dyrefondet.

Hvalpepakken er gratis både for private, opdrættere og dyreklinikker og kan bestilles på kuponen side 31 eller på www.dyrefondet.dk.

Husk sygeforsikring Giv din hund en sygeforsikring, allerede mens den er hvalp. I dag er der flere forsikringsselskaber, der ikke kun dækker i de første ti år af hundens liv, men lige indtil den dag, hunden drager sit sidste suk. Men det kræver, at hunden får sin sygeforsikring som ung. Venter du til første gang, den bliver syg, er det for sent.

DYREFONDET nr. 2 · 2011

7

BEDRE SAMVITTIGHED

MØD DYRENE i køledisken Fødevarestyrelsen har lavet en glimrende guide, der gør det nemmere for os forbrugere at vælge kød fra dyr, der har haft et ordentligt liv, inden de bliver slagtet.

Tekst og foto: Dorte Schmidt

Vidste du, at 67 procent af de æg, vi spiser, stammer fra burhøns? Eller at vi hvert år konsumerer over 100 millioner almindelige kyllinger, der aldrig ser dagslys?

Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, der nu har fået sin egen afdeling for os forbrugere.

Her finder du blandt andet nyttige oplysninger om, hvilket liv dyrene har haft, inden de ender i supermarkedernes kølediske og måske også i din indkøbsvogn.

Kalve- og oksekød Mest spændende er de fire sider med fakta om henholdsvis okse- og kalvekød, svinekød, kyllingekød og æg. Her finder du oplysninger om reglerne for opdræt af dyrene og kan nemt sammenligne de forskellige måder at producere på.

Vælger du for eksempel en bøf fra almindeligt kvæg, er der ingen krav om, at der skal være dagslys i stalden, at kalven skal på græs om sommeren, eller at den skal have

adgang til daglig motion. Køber du i stedet kød fra frilandskvæg eller økologisk kvæg, kan du være sikker på, at kalven har haft et liv med både dagslys, græsning i det fri og god plads at løbe på.

Flæskestegen Når det gælder flæskestegen eller kødet til frikadellerne, er guiden lige så nem at overskue. Du kan roligt regne med, at den almindelige gris har fået mælk fra en mor, der er

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du blandt andet få overblik over, hvilket liv din bøf har haft, før den ender på din tallerken.

8

DYREFONDET nr. 2 · 2011

GHITAS HJØRNE Ghita Nørby formand for Dyrefondet Foto: Ole Haupt

fikseret i en boks, så hun ikke kan vende sig. Samtidig har grisen kun fået lov til at patte i højst 28 dage, mens den økologiske gris dier hos sin fritgående mor i mindst 49 dage.

Og mens den almindelige gris aldrig ser dagslys og heller ikke kan lave krølle på halen, som højst sandsynligt er klippet af, har både den økologiske gris og frilandsgrisen fri adgang til at gå udendørs og rode rundt i jorden.

Kyllinger og æg Både økologiske kyllinger og frilands­ kyllinger skal have adgang til det fri, mens almindelige kyllinger må nøjes med kunstigt lys – og betydelig mindre plads at vokse sig store på.

Når det gælder æglæggende høns, er det kun de økologiske, der får lov til at beholde deres næb. Alle andre må få klippet op til en tredjedel af deres næb af. Økologiske æg og frilandsæg stammer fra høns, der skal have adgang til det fri, og som i øvrigt også skal have betydelig mere plads pr. høne end andre høns.

Lang transport Der er ingen krav om, hvor lang tid transporten af almindelige grise, kyllinger, kalve og okser må tage, når de skal køres til slagtning. For økologiske dyr skal transporttiden holdes på et minimum. For frilandsdyr er reglerne forskellige. For eksempel må transporten af grisene højst vare otte timer.

Almindelige grise skal læsses af og hvile, hvis transporttiden varer mere end 24 timer. Kalve skal hvile efter 29 timers transport.

Når det gælder oksekød, kan du få et fingerpeg om transporttiden ved at se på varedeklarationen. Der kan du se, om dyret er slagtet i det samme land, som det er vokset op i.

Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger n

Vi kan lære af

DYRENE Lad os kunne tale om håbet. Håbet, både for det lille og for det store. Håbet som begreb!

Jeg holder af at håbe! Jeg holder af at stole på livet og menneskene!

Dyrene, som vi har rundt om os, er der jo på vores betingelser. De er der og er prisgivet os. Og det hører med i mit håb! Nemlig at vi skal leve op til de dyr, vi har i vores nærhed. Hunde, katte, fugle – hvad vi nu har ansvar for.

Mit håb er, at vi alle sammen kan blive bedre til det gode for vores medskabninger. Kunne vi ikke håbe, at vi kan blive bedre til at nå hinanden? At bruge ord som overbærenhed og rummelighed. Og at tænke på andre før os selv.

Jeg går i skoven, og hundene løber og snuser og møder andre hunde. Så gør de lidt. Og så brummer de lidt. De taler deres sprog og sender deres signaler til hinanden.

Mit håb er, at vi vil lære lidt af de dyr, vi har i vores nærhed. Lære af deres klare holdninger og sansninger til dufte og stemninger. Et håb om nærvær.

Når et håb bliver slukket, så gør det så forfærdelig ondt. Mange håb bliver slukket, men mit håb er så igen, at jeg aldrig må miste fornemmelsen for håb. Man må aldrig lade være med at håbe. Man må næsten gøre det til en betingelse for sig selv.

Livet er vigtigt, håbet er vigtigt, og nu går jeg ud og fodrer mine fugle i haven med frø og fedt.

Mon foråret er på vej til at bide sig fast? Det håber jeg.

Venlig hilsen

DYREFONDET nr. 2 · 2011

9

KATTEHAVER

Alle fem katte er vilde med at klatre. Her er det Hermann, der har indtaget de øverste grene i det nøgne æbletræ.

ET SIKKERT KATTELIV Man siger, at katten har ni liv. Men faktum er, at over 70.000 katte hvert år mister livet i trafikken. Derfor vælger flere og flere katteejere også at hegne haven ind, så den skæbne ikke kommer til at overgå deres kat.

Af Dorte Schmidt Fotos: Marianne Juul Pedersen

– Inden for kort tid er der to af mine naboers katte, der er blevet kørt over.

Det er hæsligt, når det sker. Og det er bare så synd for familierne – ikke mindst for børnene. Jeg håber, det aldrig kommer til at ske for en af mine katte.

Sådan siger Marianne Juul Pedersen, der er den lykkelige ejer af fem 10

DYREFONDET nr. 2 · 2011

smukke hellige birmaer. Og hun gør, hvad hun kan, for at ingen af hendes katte ender i den sørgelige statistik over trafikdræbte dyr.

I de første år havde kattene en løbegård ved huset i Korsør, men i dag er hele baghaven hegnet ind, så kattene frit kan boltre sig ude i det fri. Uden at de vel at mærke risikerer

at komme til skade i trafikken.

– Det handler med andre ord om deres sikkerhed, siger hun.

Fra altan til løbegård Marianne har haft katte, siden hun som ung flyttede i lejlighed og fik perserkatten Sillemis. Da den døde 15 år gammel, flyttede birmaerne

Fra toppen af æbletræet har Ida fuldt udsyn over hele haven. I baggrunden ses rækken af skråtstillede hønsenet på toppen af hegnet.

ind. Først kom Cisse og hendes søn, Hermann, og kort tid før Marianne flyttede i hus, rykkede også Isabel ind i lejligheden, hvor altanen var gjort kattesikker. Siden er også Isabels søster, Ida, og Sørensen blevet en del af familien.

Allerede inden Marianne og kattene i 2004 skiftede lejligheden ud med hus og have, havde hun sørget for, at der blev bygget en stor løbegård til de firbenede, så de både kunne være ude og inde.

– Men hver gang jeg gik ud i haven, startede kattene et hylekor uden lige. Så det endte hver gang med, at jeg sad inde i løbegården med misserne og kiggede ud i haven, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at være i, fortæller hun.

For Marianne er det vigtigt, at kattene har det godt og samtidig ikke kan løbe ud på vejen.

Det tog en weekend I foråret 2006 besluttede hun sig for, at nu skulle hele baghaven altså hegnes ind. Hun surfede nettet tyndt for at få gode idéer. Og med hjælp fra sin bror og sine forældre viste det sig snart at være en langt mere overkommelig opgave, end hun egentlig havde forestillet sig. Både arbejdsmæssigt og økonomisk.

Det tog en weekend at få sat hegnet op, og prisen til materialer var på lidt over 5.000 kroner.

– Allerede om søndagen sidst

på dagen kunne vi åbne døren til løbegården, så kattene kunne gå på opdagelse. Og der gik ikke lang tid, før de fræsede rundt i hele haven.

De var jublende glade og vilde af kådhed, fortæller Marianne.

Især i begyndelsen forsøgte kattene indimellem at forcere hegnet.

– Det var helt sikkert nervepirrende at være vidne til. Men heldigvis er det endnu ikke lykkedes for nogen af dem at stikke af. Og i dag har de ligesom accepteret, hvor grænserne går, lyder erfaringen.

Forsøg på udbrud

Birmaernes kattehave Baghaven er 120 kvadratmeter.

I bagenden af haven er der sat et lamelhegn op.

Den øvrige del af haven er hegnet ind med grønt havehegn, der er sat fast på stolperne med kramper.

Naboerne til begge sider af indhegningen var på forhånd informeret om planerne og havde sagt god for dem.

Stolperne er gravet 80 centimeter ned i jorden, og selve hegnet er 1,80 meter højt.

Derudover er der købt udstyr til at sørge for strøm i toppen af hegnet. I dag er det erstattet med skråtstillet hønsenet.

Den samlede pris for materialer var 5.200 kroner i 2006.

Løbegården har kattene adgang til døgnet rundt ved hjælp af en kattelem i huset.

På Mariannes hjemmeside på www.netkatten.dk kan du læse mere om hendes og birmaernes kattehave og finde en nyttig samling af links til andre kattesikre haver.

I de første år var der strøm i toppen af hegnet. Men da Sørensen på et tidspunkt havde held til at kravle til tops i en stolpe uden at føle sig det mindste generet af de små elektriske stød, blev der slukket for strømmen.

I stedet er der nu sat ekstra net op, som går skråt ind i haven. Dem kan kattene ikke komme forbi.

– For mig gælder det om at holde øje med, hvad kattene finder ud af, og så ændre på sikkerheden ud fra det, forklarer Marianne.

En anden justering var nødvendig, da en nabo en dag gjorde hende opmærksom på, at Hermann spadserede rundt oppe på taget af løbegården og var på vej over på huset tag.

Det betød, at løbegården nu er sikret med et ekstra ”flagrehegn”. Det vil

DYREFONDET nr. 2 · 2011

11

➡

KATTEHAVER FORTSAT

Kattene hygger sig i haven året rundt. Her undersøger Ida sæsonens første sne.

Hermann ligger klar på bordet til en omgang pelspleje med børsten.

sige et løst net af hønsetråd, som en klatrende kat vil blive fanget i på sin vej op.

– Katte er nysgerrige, så man ved aldrig helt, hvad de kan finde på. Derfor har de også kun adgang til haven, når jeg er hjemme. Resten af tiden har de huset og løbegården at boltre sig i, fortæller hun.

Tryghed og sikkerhed Marianne møder med jævne mellemrum mennesker, der synes, at det er

vanvittigt at hegne sin have ind, fordi man har katte. Mange tror også, at det er, fordi hun har dyre racekatte, at hun vil beskytte dem.

– Men det har intet med sagen at gøre. Uanset hvilke katte jeg havde, ville jeg sørge for, at de fik et trygt og sikkert liv. Jeg vil vide, hvor de er, og hvad de foretager sig. Og jeg vil kunne komme dem til hjælp, hvis de af en eller anden grund har problemer, siger hun.

Omvendt har hun fuld forståelse

for, at andre katteejere har deres dyr på en anden måde.

– Mine forældre har for eksempel en kat, der er løber frit. Det er det rigtige for dem. Så det vil jeg da ikke blande mig i. Ligesom de heller aldrig har sat spørgsmålstegn ved, at jeg har det bedst med at vide, at mine katte ikke kan komme til skade, siger hun.

Og ja, hun ville også indrette sig, så hendes katte var i sikkerhed, hvis hun boede et sted langt ude på landet.

– Hvis posten kan komme frem, er der biler. Så der findes ingen steder her i landet, hvor en kat ikke kan blive kørt over, understreger hun. n

Trafikken dræber Ifølge undersøgelser dræbes mindst 5 millioner dyr hvert år i trafikken. Det reelle antal er sandsynligvis langt større.

Padder 3.000.000 Fugle 1.100.000 Katte 70.000 Pindsvin 55.000 Harer 55.000 Ræve 30.000 Grævlinger 1.500 Hjortevildt 25.000 Andre pattedyr 20.000 Det grønne havehegn er nok til at holde Sørensen inde på sin egen matrikel.

12

DYREFONDET nr. 2 · 2011

MINDEORD

DYRENES TARV var hendes liv Kort før redaktionens deadline modtog vi den triste meddelelse om, at Dyrefondets stifter og mangeårige ildsjæl, Aase Reinhard er gået bort.

Dyrefondets stifter og mangeårige leder Aase Reinhard er ikke blandt os mere.

Hun sov stille ind den 16.marts 2011 i en alder af 89 år. Hun ville være blevet 90 år den 30. marts.

For Aase Reinhard var dyrenes tarv hendes liv.

Hendes aldrig svigtende interesse for dyr – og ikke alene hunde og katte, men alle dyr – viste sig på mange forskellige måder.

Det gode eksempel Hendes altoverskyggende tanke og ide var, at vel er det vigtigt at redde et dyr, som er i nød, men det overordnede er, at påvirke folk til generelt at behandle dyr ordentligt. For det er forudsætningen for, at så få dyr som muligt kommer i nød.

Udgivelsen af bladet, Hunde-Journalen • KatteJournalen, der nu udkommer under navnet, Dyrefondet – Bladet for dyrevenner, var én af midlerne til at påvirke folk i den rigtige retning.

Der ud over tog hun initiativ til at udgive en lang række oplysende pjecer både om de forskellige problemstillinger, som man har som dyreejer, og – ikke mindst – om hvilke overvejelser, man bør gøre sig, før man anskaffer sig et dyr.

Kampagner og mærkesager Hertil kommer forskellige kampagner. Et af mange eksempler er kampagnerne om, at hundeejere skal samle hundens efterladenskaber op. Rent faktisk var det Dyrefondet med Aase Reinhard i spidsen, der i sin tid opfandt hundeposen – en ide, der siden har bredt sig til hele verden.

Også etableringen af Sikkerhedstjenesten for dyreejere, var en af hendes store mærkesager. Sikkerhedstjenesten indebærer, at Dyrefondet går ind og tager hånd om dyr, der kommer i problemer, hvis en enlig dyreejer kommer ud for et akut hospitalsophold eller i yderste fald afgår ved døden.

Og den dag i dag, hvor det er 38 år siden, at Dyrefondet stiftedes, er det hendes initiativer og dyreværnstanker, der ligger til grund for Dyrefondets videre arbejde.

Hun var aktiv i Dyrefondets bestyrelse stort set til det sidste.

I 1998 blev Aase Reinhard belønnet med et ridderkors for sin aktive indsats i dyrenes tjeneste.

En af de allerstørste dyrevenner og ildsjæle er taget fra os. Æret være Aase Reinhards minde.

På vegne af bestyrelsen Ghita Nørby og Finn Boserup

DYREFONDET nr. 2 · 2011

13

DYRLÆGEN SKRIVER Dyr med øjenbetændelse skal undersøges ordentligt, før den rigtige behandling kan sættes i gang. Fotos: Dreamstime

ØJENBETÆNDELSE har mange årsager Når din kat eller hund får øjenbetændelse, skal den undersøges af en dyrlæge, før den får medicin. Betændelsen kan nemlig være opstået af mange forskellige grunde, og derfor er der også forskel på den rigtige behandling.

Af fagdyrlæge Finn Boserup

M

in hund har fået øjenbetændelse – kan du ikke indtelefonere nogle dråber til ham.

Ja, sådan lyder det ret tit i telefonen hos dyrlægen.

Og kan man så som dyrlæge bare lige gøre dette?

Nej, det kan man ikke!

Det er for det første i strid med lovgivningen, fordi man ikke må ordinere medicin til dyr, som man ikke har undersøgt. Så derfor ville en sådan ordination som oftest være en overtrædelse af loven.

14

DYREFONDET nr. 2 · 2011

For det andet er øjenbetændelse i sig selv ikke en diagnose. Der kan nemlig være mange forskellige årsager til øjenbetændelse.

Find årsagen Hos hunde er det ret tit sådan, at øjenbetændelse er et symptom eller et tegn på en eller anden tilgrundliggende sygdom i eller omkring øjnene.

Så bare at give ”lidt øjendråber” vil meget tit være symptombehandling, som i værste fald kan medføre, at der kommer varige

men, fordi den egentlige årsag ikke blev opdaget i tide.

Virus eller bakterier Hos katte er det ofte sådan, at der er tale om egentlig øjenbetændelse – det, man i fagsprog kalder primær øjenbetændelse, som er forårsaget af enten bakterier eller vira. Og da behandlingen af øjenbetændelse er forskellig, alt efter om årsagen er virus eller bakterier, skal katten selvfølgelig undersøges.

Den rigtige diagnose skal stil-

les, før man kan give den rigtige behandling.

Typiske årsager Hos hunde er der meget ofte tale om det, der kaldes sekundære øjenbetændelser. Det vil sige, at symptomet øjenbetændelse med pus og udflåd fra øjnene skyldes, at der også er noget andet galt. Der er som regel en eller anden grundlæggende fejl, som er skyld i, at hunden får øjenbetændelse.

Og hvad kan det så være? I flæng nævner jeg nogle af de hyppigste: Nedsat mængde af tårer på grund af sygdom i tårekirtlerne.

Problemer med øjenlågene. Øjenlågene vender måske ind mod øjet og irriterer det, hver gang hunden blinker. Eller øjenlågene er store og hængende, så der kommer alt for meget snavs og urenheder ind i øjet.

Skærende hår Hår, der vokser forkert eller sidder et forkert sted, kan også give problemer. Som bekendt peger øjenvipperne væk fra selve øjenæblet, men hos en del hunde ser man, at nogle af øjenvipperne rent faktisk peger ind mod øjet. Man ser også tit en række øjenhår, som vokser ud på kanten af øjenlågene, som normalt skal være hårløse.

Begge disse tilstande giver vedvarende irritation og betændelse i øjnene. I enkelte tilfælde kan hårene sågar give egentlige sår på hornhinden – og så er det ikke bare irriterende for hunden, men noget, der gør rigtig ondt.

NY DYREFORSIKRING Af fagdyrlæge Finn Boserup

Det svenske selskab Agria Dyreforsikring tilbyder nu også danske dyreejere ansvars- og sygeforsikring for hunde og katte. Dermed er der endnu et tilbud om forsikring af kæledyr på det danske marked.

Husk at læse betingelserne, før du vælger, hvilket selskab din hund eller kat skal være forsikret hos. Der er nemlig ikke altid dækning for alle sygdomsbehandlinger. Desuden er der forskel på, hvad forsikringen koster, hvor stor selvrisikoen er, og om forsikringen gælder hele hundens liv.

Det er også forskelligt, om hunden overhovedet kan få en forsikring, hvis den er mere end tre år gammel.

Dyrefondet kan ikke anbefale det ene forsikringsselskab frem for det andet, men kan kun opfordre til, at man får en sygeforsikring til sin hund eller kat. Så spiller økonomien nemlig ikke nogen større rolle, når den korrekte behandling af dyret skal vælges. n

Den rigtige behandling Af disse og endnu flere grunde er øjenbetændelse hos vores dyr ikke ”bare” øjenbetændelse!

Og derfor hverken kan eller må dyrlæger i telefonen tage stilling til, hvilken behandling der i det enkelte tilfælde er den rigtige.

For dyrets skyld er det vigtigt, at en øjenbetændelse bliver behandlet rigtigt fra starten. Det er forudsætningen for, at dyret hurtigst muligt slipper af med øjenbetændelsen igen, og at det ikke ender med, at dyret får nedsat syn eller bliver helt blind. n

Få en sygeforsikring til din hund eller kat. Så spiller økonomien ikke ind, den dag uheldet er ude, og dyret har brug for kostbar behandling. Foto: Dreamstime

DYREFONDET nr. 2 · 2011

15

REJSE MED HUND

GLOBETROTTER på fire ben

Chihuahuaen Lupe er Danmarks nok mest berejste hund. Hun har haft sine fine poter solidt plantet i lande som USA, Mexico, Belize, Honduras, Guatemala, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Venezuela, Colombia og Caribien.

Og ifølge sin ejer har hun oven i købet været den bedste rejsekammerat, man kunne ønske sig.

Af Dorte Schmidt Fotos: May-Britt Grundahl Hansen

J

eg kastede en rygsæk på ryggen, min kamerataske over den ene skulder og Lupe i en taske over den anden. Og så tog vi ellers af sted på en rejse, der kom til at vare otte måneder. Vi besøgte Lassies stjerne i Hollywood. Vi dykkede i ubåd ud for Honduras’ kyst. Vi besteg aktive vulkaner i Guatemala.

Vi vandrede i Colombias jungler. Vi sejlede i en tomastet skonnert fra

16

DYREFONDET nr. 2 · 2011

Panama til Sydamerika. Vi oplevede verdens højeste vandfald i Venezuela. Vi løb og legede på kridhvide sandstrande på De Hollandske Antiller i Caribien. Og vi ... ja, jeg kunne blive ved!

Hundefotograf May-Britt Grundahl Hansen taler begejstret om sin rejse rundt i Amerika, mens Lupe holder nøje øje med hendes bevægelser fra sin plads i sengen i

den lille lejlighed på Østerbro. Hver gang May-Britt rejser sig for at hente kaffe eller finde billeder fra turen, er Lupe på benene med det samme og klar til at følge sin ejer.

– For Lupe er hjem helt enkelt at være sammen med mig. Derfor kan jeg også til hver en tid gå tur med hende uden snor. Hun holder sig tæt på mig, uanset hvad der i øvrigt sker omkring os, forklarer hun.

Pyha – det er varmt – godt, man kan grave sig ned til det kølige sand. May-Britt havde selvfølgelig altid vand og mulighed for at lave skygge med sig rundt på rejsen.

hun flyttede sammen med dagen efter. Og så besluttede hun sig til at få en hund, som ikke var større, end at hun kunne have den med på sin videre færd.

Lupe var bare ni uger, da de tog på en flere dage lang busrejse gennem Mexico op til USA. Her lærte hvalpen at tisse på en avis, som May-Britt lagde på gulvet mellem sine ben, så den var nem at fjerne bagefter.

– Den metode bruger vi som regel, når vi er på rejse med bus, tog eller fly eller befinder os andre steder, hvor vi ikke lige kan komme til at gå en tur, forklarer hun.

I Los Angeles lejede hun et værelse, fik job som værtinde på en restaurant i Beverly Hills og lærte Lupe at være alene hjemme i de fem timer dagligt, hvor hun var på arbejde.

Ud i junglen

Transportabelt toilet Rejsen i Sydamerika startede uden Lupe. May-Britt havde nemlig købt en enkeltbillet til Sydamerika, hvor hun rejste rundt alene i fire måneder med sin rygsæk og et kamera.

Men så blev hun tilbudt arbejde som stewardesse på en luksusyacht i Mexico og fløj omgående op og startede på jobbet. Her mødte hun og forelskede sig i amerikaneren Erik, som

➡

Siden har Lupe på alle måder modbevist, at en chihuahua mest af alt er en skødehund. Hun har for eksempel klaret fem dages trekking i en jungle uden så meget som et pib.

– Det meste af turen gik hun selv. Og når hun blev træt, sagde hun selv til. Så kom hun op i tasken og blev båret, indtil hun bad om at komme ned igen. Hun er så sej, smiler May-Britt.

Lupe har også været med i grotter i Belize, hvor man skal svømme for at komme det sidste stykke. Og i Nicaragua var de ude på en ø for at bestige en vulkan, hvor Lupe nærmest sugede tægerne til sig.

OM HUNDEFOTOGRAFEN Siden 2003 har May-Britt Grundahl Hansen været kendt som en dygtig hundefotograf, og hun fotograferer stadig både hunde og andre dyr.

Hun har altid elsket dyr og fik sin første kat som fireårig. Den blev 21 år, så tabet var stort, den dag den ikke var der mere.

Det varede ikke længe, før hun fik to nye killinger fra Inges Kattehjem.

Samtidig begyndte hun at arbejde for Petcab, der kørte for Falcks dyreambulance, og efterhånden begyndte hun også at lægge lejlighed til hjemløse katte. Især sommerhuskatte, der ikke var plads til på internaterne, og som skulle aflives. Hun fandt nye hjem til dem via Den Blå Avis.

Som ung var hun fotomodel og startede på et tidspunkt sit eget modelbureau. Hun opdagede hurtigt, at der var større efterspørgsel på billeder af dyr end af mennesker, og satsede derfor mere og mere på det. I dag har hun droppet modelbureauet helt, men fotograferer stadig kæledyr for folk.

Se mere på www.may-britt.dk, hvor du også kan booke en tid, hvis du vil have dit kæledyr fotograferet af en professionel.

➡ DYREFONDET nr. 2 · 2011

17

REJSE MED HUND

Som alle andre er også indianerne glade for at hilse på den lille, lidt reserverede, men meget charmerende globetrotter.

– Jeg pillede 60 stykker af hende, før jeg holdt op med at tælle. Der var ufattelig mange, fortæller hun.

Smuglet ind Undervejs har de overnattet på de billigste vandrerhjem og små hoteller. Og ingen af stederne har May-Britt på forhånd spurgt, om hun måtte have Lupe med.

– Jeg har en helt almindelig håndtaske til hende, så man ser ikke, at der også er en hund med i bagagen, forklarer hun, der heller

aldrig har spurgt, før hun har taget Lupe med på en arrangeret tur eller rejse.

– Hvis man spørger, får man bare nej. Og samtidig har jeg aldrig oplevet, at det har givet problemer, når folk opdager, at jeg har hund med. Folk synes bare, at det er sjovt og fantastisk, at vi rejser rundt sammen, siger hun.

Under havoverfladen Lupe lærte fra første dag, at MayBritt ikke bryder sig om, at hun gør.

Lupe hilser pænt på den nysgerrige delfin.

– Jeg vendte simpelthen ryggen til hende og ignorerede hende totalt, når hun kom med selv det mindste bjæf. Så det holdt hun ret hurtigt op med, lyder opskriften.

Under rejsen skrev May-Britt om deres oplevelser til ”Vi med hund”.

Det betød, at hun også indimellem havde gratis adgang til oplevelser, der ellers koster dyrt.

Som for eksempel turen i en specialbygget ubåd i Honduras, hvor parret var nede at kigge på livet 700 fod (213 meter) under havets overflade.

Ingen hundeproblemer

May-Britt og Lupe nyder livet! Lupe svømmer ikke ret gerne, så pladen bliver også brugt til at transportere hunden mellem den tomastede skonnert og ud til øerne under sejlturen mellem Panama og Sydamerika.

18

DYREFONDET nr. 2 · 2011

At rejse rundt med en hund kræver naturligvis en del dyrlægebesøg undervejs. Først og fremmest skulle Lupe have en gyldig sundhedsattest med de rigtige vaccinationer, hver gang parret rejste fra ét land til et andet.

– Men heldigvis har vi været forskånet for alvorlige problemer.

Også selvom vi selvfølgelig mødte masser af herreløse hunde undervejs. Især på strandene. Lupe er nemlig rigtig dygtig til at finde ud af det med andre hunde, fortæller May-Britt.

Først nu, hvor de begge er hjemme i Danmark igen, er hun indimellem nødt til at løfte Lupe

’’

Når nogen siger til mig, at et eller andet ikke kan lade sig gøre, har det den stik modsatte effekt. Så gør jeg det bare. Sådan var det også, da jeg pakkede rygsækken og tog af sted sammen med Lupe.

May-Britt har med vilje valgt en helt almindelig taske til Lupe. Hun tog nemlig bare hunden med overalt uden at spørge først. Og stort set alle blev begejstrede, når de opdagede, at den lille firbenede også var med. Her besøger parret mayaruinerne i Tulum i Mexico.

op. Især når de møder en muskelhund, som ejeren tydeligvis ikke har styr på.

Hjemme igen Lupes første lange rejse sluttede i august 2008 med en weekend i Amsterdam. Derefter gik turen hjem til Danmark, hvor Erik kom på besøg fra Mexico.

– Egentlig var det meningen, at Lupe og jeg skulle have fortsat vores eventyr med fire måneder i Asien. Men så blev jeg gravid, og i stedet rejste vi med Erik tilbage til Mexico, hvor vi var, indtil jeg skulle føde, siger hun.

I dag har parret en 1½-årig søn, som lige har fået en lillebror. Så May-Britt har barselsorlov fra sit job på Christiansborg, hvor Lupe i øvrigt også altid er med på arbejde.

Hun er nemlig sekretær for folketingsmedlem Christian H. Hansen, der er formand for partiet Fokus.

Han er netop er blevet kåret som årets dyreven.

Indtil videre må Erik nøjes med at være sammen med familien tre måneder ad gangen. De stramme regler betyder, at han ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, men kun kan få turistvisum.

Den sidste del af turen ind i grotterne i Belize foregår i vand. Så May-Britt svømmede, mens hun skubbede rygsækken med Lupe foran sig.

n

DYREFONDET nr. 2 · 2011

19

SET OG SKET

Træn din hund i små doser

Foto: Mikkel Telling/Økologisk Landsforening

Køernes store forårsfest Gå endelig ikke glip af det skønne syn, når landets økologiske gårde slipper malkekvæget ud på græs for sommeren. I år sker det søndag den 17. april – præcis kl. 12 på alle gårde landet over.

De ellers så sindige dyr bliver fuldstændig kåde efter den lange vinter i stalden og danser og leger, så det er en ren fornøjelse. Man får helt ondt af de mange køer, der må blive i stalden året rundt.

Sidste år deltog ikke færre end 78.000 danskere i begivenheden.

Læs mere på www.okodag.dk, hvor du også finder oplysninger om, hvilke gårde i nærheden af dig der inviterer til økologisk forårsfest.

NEJ til lange dyretransporter Alt for mange dyr transporteres på de europæiske landeveje under helt uacceptable forhold. Det værste er, at transporterne ofte tager flere døgn. Og som reglerne er i EU i dag, er det fuldt lovligt.

Det vil den tyske dyreværnsorganisation Animals’ Angels og den danske EU-parlamentariker Dan Jørgensen nu have lavet om

20

DYREFONDET nr. 2 · 2011

på, så det bliver forbudt at transportere levende dyr i mere end otte timer.

Målet er at samle mindst en million underskrifter mod de lange transporter og på den måde råbe EU-politikerne op.

Læs mere, og skriv under her: www.8hours.eu

Din hund lærer bedst, hvis den bliver trænet i små doser. Det viser ny forskning fra Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet.

- Hunde, der kun bliver trænet en gang om ugen i kort tid ad gangen, lærer markant mere end alle andre, siger biolog Helle Demant til Videnskab.dk.

Hun står bag forsøget med i alt 44 beagler, der normalt bliver brugt som laboratoriehunde og derfor ikke er blevet trænet i forvejen.

Konklusionen af forsøget er klar: Hunde lærer mest, hvis de bliver trænet i korte sessioner med en uges mellemrum i sammenlagt flere måneder, end hvis de træner intensivt hver dag i sammenlagt en uge.

- Det betyder, at hvis man har et begrænset antal træningssessioner til rådighed, får man mest ud af at sprede dem over et længere forløb og ikke lægge det hele en lørdag formiddag, siger Helle Demant.

Læs mere om forsøget på www.videnskab.dk.

12 hunderacer under observation

Jagten på foråret Siden 1. marts har danskere over hele landet været i gang med at hjælpe OBSnatur med at finde og registrere de 24 mest typiske forårstegn. Hvornår har vi den første følfod? Hvornår dukker anemonerne op? Og hvornår tumler de første humlebier rundt?

Vær med til at holde øje og registrere forårets komme på www.obsnatur.dk, hvor du også kan følge med i, hvilke forårstegn andre har indberettet og hvornår. Find Foråret 2011 slutter 31. maj, hvor vi forhåbentlig kan sige velkommen til sommeren.

STOP JAGTEN på udsat vildt Hundredtusindvis af halvtamme fasaner, gråænder og agerhøns bliver hvert år sat ud i naturen alene med det formål at give danske jægere noget at skyde på.

Men i følge en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd fra Justitsministeriet er det uacceptabelt. Derfor foreslår rådet nu, at der indføres et forbud mod jagt på udsatte dyr, der først opdrættes og siden sættes ud i naturen alene for at blive skudt.

Forslaget er i øjeblikket sendt til høring hos relevante organisationer og instanser, men justitsminister Lars Barfoed (K) har på forhånd afvist tanken.

Dyrefondet hilser forslaget velkomment og håber, det også bliver vedtaget.

– Der er tale om en uetisk og helt meningsløs form for jagt, som selvfølgelig skal forbydes hurtigst muligt, siger direktør Vibeke Haslund.

VILD MED DYR I weekenden 9.-10. april mødes dyrevenner i alle afskygninger til den første og største danske kæledyrsmesse i Fredericia Messecenter.

Over 135 udstillere præsenterer alt det nyeste til hunde, katte, heste, akvarier, terrarier, fugle, gnavere og andre dyr.

VILD MED DYR

Samtidig er der besøg af masser af levende dyr. Du kan blandt andet opleve dogdance, kaninhop, hamsterudstilling, hundemodeshow, falkoneropvisning, mesterskab i agility og opvisning i lydighed.

Læs mere på www.kæledyrsmesse.dk.

i FreDericia Messecenter

Kom til Danmarks første og største kæledyrsmesse Lørdag d. 9. - søndag d. 10. april 2011 Over 135 Hunde • Katte • Heste • Fugle • Krybdyr • gnavere • FisK stort udvalg af foder, udstyr, tilbehør, pleje ect. til dit kæledyr

www.kæledyrsmesse.dk

udstillere

Da den nye hundelov med forbud mod 13 bestemte hunderacer blev vedtaget sidste sommer, blev det også besluttet, at Justitsministeriet skulle udarbejde en observationsliste over racer, som måske også skal forbydes, når hundeloven efter tre år skal evalueres, og listen over forbudte hunde justeres.

Observationslisten, der blev sendt til høring hos organisationerne i februar, indeholder 12 hunderacer: • • • • • •

• • • • • •

Anatolsk hyrdehund Bullmastiff Cane corso italiano Cao fila de sao miguel Dogo canario Iberisk dogge (dækker over flere racer eller typer af hunde) Maremma Mastin espanol Mastino napoletano Polski owczarek podhalanski Rottweiler Staffordshire bull terrier

Racerne på listen er ikke forbudte, så ejere af en hund af en af racerne skal ikke foretage sig noget.

Dyrefondet er imod både forbud mod bestemte hunderacer og særlige observationslister.

– Det løser ingen problemer og kan ikke håndhæves. I stedet vil vi langt hellere have indført et krav om kørekort til hund, så vi mennesker bliver trænet i at læse hundenes signaler, siger direktør Vibeke Haslund.

Masser af dyr, gode tilbud, events og aktiviteter for hele familien

DYREFONDET nr. 2 · 2011

21

HUNDESITTER.DK

På hundesitter.dk kan du ikke alene komme i kontakt med en eller flere, der kan passe din hund, når du har brug for det. Du kan også bruge hjemmesiden til for eksempel at finde gode legekammerater eller nogen at gå ture sammen med. Foto: Tosafoto

hundesitter.dk Hundeelskere hjælper hinanden på nettet

V

ille det ikke være herligt, hvis du kendte en hundeven, der kunne lufte din hund, når du har lange arbejdsdage, eller passe din hund, når du er på ferie? Det er heldigvis ikke umuligt!

Du kan nu få den hjælp, du behøver, på hjemmesiden www.hundesitter.dk.

Det var sen eftermiddag, og dyrlæge Sabine Förderer havde haft en lang arbejdsdag, da den næstsidste patient sad klar ude i receptionen.

Det var en varm sommerdag i 2005, og vinduerne i konsultationsrummet stod åbne for at få en lille 22

DYREFONDET nr. 2 · 2011

smule brise ind i det varme undersøgelsesrum.

Den næste patient var schæferhunden Miki. Ejerne var dukket op i klinikken uden aftale og var begge meget oprørte over situationen. Det var tydeligt, at Miki ikke var rask. Han haltede let på forbenene, og hans pels lignede mest af alt en gadehunds pels efter en tur på stranden.

Stresset og rastløs Mikis ejere var lige kommet hjem fra en dejlig sommerferie i Spanien og havde hentet Miki i den hundepension, hvor han havde tilbragt de

sidste 14 dage. Besøget i hundepensionen havde dog ikke været en rar oplevelse for Miki. Da ejerne hentede ham, kunne de allerede høre ham gø på lang afstand, og da han glædeligt løb i deres arme, kunne ejerne se, hvor stresset og rastløs han var.

Historien var ellers startet så godt, da Mikis ejere skulle ud at rejse.

Mikis mor havde forsøgt at finde en hundepension, der stadigvæk havde plads til en stor hund i den travle sommerperiode, men selvom det ikke var helt let, følte hun selv, at hun havde valgt den bedst mulige pension til Miki.

Hun havde desværre ikke fået lov til at se burene i pensionen, før hun takkede ja til pasningstilbuddet, men da pensionens ejer havde forklaret, at de mange besøgende ville stresse hundepensionens hunde unødigt, kunne Mikis ejer godt forstå fornuften i dette svar.

Store sår Mikis ejere var rasende. Hunden havde tydeligvis ligget på det hårde gulv i buret og havde derfor fået store sår på begge albuer. Pelsen var rodet og beskidt, og han var helt klart meget stresset.

Dyrlæge Sabine fortalte ejerne, at hun tidligere på dagen havde en amerikansk cockerspaniel i sin konsultation, der kom direkte fra samme pension. Også her havde ejer og hund haft en dårlig oplevelse. Hundepensionen havde nemlig ikke fodret med det foder, som hunden skulle have, og da hunden var allergiker, havde den fået en meget slem, smertefuld ørebetændelse.

Alt i alt en meget trist og oprivende oplevelse for Mikis ejere, der nu næsten havde glemt deres dejlige tur til Spanien og de 14 dages ferie, de så længe havde glædet sig til.

Alternative løsninger Snakken gik i det lille konsultationsrum og faldt til sidst på alternative muligheder, hvis Mikis ejere skulle undgå en lignende situation i fremtiden.

– Miki har det aldrig godt i hundepensioner. Han stresser simpelthen for meget. Så ligegyldigt hvilken pension vi finder til ham, vil han savne familien og vandre hvileløst rundt hele dagen, konkluderede Mikis far, og Mikis mor nikkede samstemmende.

Og begge rystede på hovedet, da dyrlægen spurgte, om de ikke havde familie eller venner, som kunne tage sig af Miki, hvis de skulle på ferie eller havde lange arbejdsdage.

Familien manglede enten tid eller plads til at have Miki på besøg.

Idéen var født – Hvis man bare kunne lave en liste med folk som os, så vi kunne hjælpe hinanden, sukkede Mikis mor. Dyrlæge Sabine nikkede og lovede Mikis ejere, at hun fra dags dato ville skrive alle de ejere op, der havde lyst til at hjælpe hinanden med deres dejlige hunde.

Idéen til en hundesitterhundeklub for danske hundeejere og hundeelskere var født, og i løbet af kort tid havde Sabine allerede en del familier på sin liste.

Familierne kom fra hele Danmark – de kontaktede Sabine efter anbefalinger fra venner og bekendte. Også hundeelskere uden hund ønskede at skrive sig på listen.

Hundesittere på nettet I 2010 så hjemmesiden www.hundesitter.dk dagens lys som gratis onlineklub for hundeejere og hundeelskere, der ønsker at gøre en aktiv forskel for hunde i Danmark.

Hjemmesidens mål er at skabe bedre livskvalitet for danske hunde, og alle kan være med – både private og professionelle og både hundeejere og hundeelskere, der af en eller anden grund ikke kan eller må holde hund, hvor de bor.

Også børnefamilier, der ønsker sig hund, men som endnu ikke har plads eller tid til mere end en weekendhund, kan finde en venskabshund på siden. Og ældre, enlige mennesker, der har mistet deres hund, eller som af helbredsmæssige årsager ikke øn-

sker at anskaffe sig en ny hund, kan også finde en hund, som de kan gå ture med, mens ejerne er på arbejde, eller som de kan passe i weekender eller ferier.

Facebook for hunde På hundesitter.dk kan du også finde legekammerater til din hund. Store hunderacer kan finde store hunde, de kan lege med, og små hunderacer kan finde legekammerater på deres egen størrelse. Blandt hundeprofilerne finder man hunde i alle racer, former, størrelser og aldre.

Hundesitter.dks yngste medlem er 14 år gammel, mens den ældste er 89 år. Alle kan være med, og alle vil være med, for hundesitter.dk er helt gratis og giver både mennesker og hunde mange dejlige oplevelser med i bagagen.

Anmeldere kalder hundesitter.dk for “Danmarks Facebook for hunde” og spår hjemmesiden en gylden fremtid. Der er allerede mere end 5.000 aktive brugere på hundesitter. dk, og mere end 2.000 er bosiddende i København.

På hjemmesiden finder du også en gratis netkonsultation, spændende artikler om hundes sundhed og sygdom og Danmarks største liste over træningssteder for hunde.

Miki har ikke været passet i en hundepension siden 2005 og har nu to faste venskabsfamilier, som glæder sig til at tage sig af ham, når hans familie er på ferie.

Læs mere, og opret din egen profil på www.hundesitter.dk.

n

DYREFONDET nr. 2 · 2011

23

SPØRG DYRLÆGEN

SPØRG DYRLÆGEN Har du et spørgsmål om dit kæledyr, som du gerne vil have svar på fra fagdyrlæge Finn Boserup?

Så spørg løs, og send en mail til post@dyrefondet.dk eller et brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

? En hane til hønsene Kristian Nielsen i Græsted vil gerne avle kyllinger selv. Han har fire høner og vil nu gerne have en hane. Er der nogle særlige forholdsregler, han skal tænke på? spørger han.

Dyrene imellem er der ikke noget specielt at tænke på, men du skal sikre dig, at det ifølge lokalplan og kommunale bestemmelser er lovligt at holde haner, der hvor du bor.

Baggrunden for sådanne eventuelle regler er, at haner galer, også meget tidligt om morgenen, og det er ikke alle naboer, som nyder det.

? RENSNING AF ØRER

Hvor tit skal jeg rense ørerne på min dejlige amerikanske cockerspaniel, der er tre år og hedder Sussie? spørger en læser fra Års.

Det er afhængigt af behovet.

Cockerspaniels – både de engelske og amerikanske – har ry for tit at have dårlige ører, og hos de hunde, der producerer meget ørevoks, kan det være klogt at rense ører med jævne mellemrum. Samtidig skal man sørge for, at der ikke gror for mange hår i øregangen.

Men skal man rense med vatpinde, eller hvordan?

Efter min mening skal man få undersøgt, om årsagen til miseren kan behandles, og dernæst skal man som hundeejer afholde sig fra at stikke vatpinde og lignende ned i øregangen – måske skubber man blot ørevoksen længere ned.

Man skal bruge et ørerensemiddel, der opløser ørevoksen, så hunden selv kan ryste den ud, når den har løsnet sig.

? KANINEN TABER SIG

Susanne i Horsens har en tre år gammel vædderkanin, som taber sig, selvom den spiser, som den plejer.

Og hun vil gerne vide, hvad hun skal gøre ved det.

Det enkle svar er: Gå til dyrlæge.

Kaniner i den alder kan tit have problemer med deres tænder.

Hvis det er fortænderne, så kan du selv se, hvis de er for lange, men oftest er det kindtænderne, der ikke slides, som de skal.

Det kan kun ses ved at undersøge dem med en lille tragt med lys i, som man fører ind i munden. Så du skal til dyrlæge!

Kun en undersøgelse hos dyrlægen kan afsløre, om kaninens kindtænder slides rigtigt.

Foto: Dreamstime

En hane har det med at gale, så snart solen står op. Derfor har de fleste kommuner regler for, hvor det er tilladt at have en hane. Foto: Dreamstime 24

DYREFONDET nr. 2 · 2011

RÅD OG REGLER • Fra 3. juli i år skal hunde og katte, der skal rejse mellem de europæiske lande, være mærket med en mikrochip – også selvom de i forvejen er øretatoveret. Læs mere på fødevarestyrelsen.dk under Dyr > Rejse med kæledyr.

• For mange hunderacer under Dansk Kennel Klub skal forskellige sundhedsmæssige krav om hofte- og albueledsundersøgelse og øjenundersøgelse være opfyldt, før man parrer sin hund. Og selvom du får hvalpe, der ikke skal registreres i Dansk Kennel Klub, er det klogt at tjekke forældredyrene for tegn på arvelige sygdomme, før de parrer sig.

? ? KAT I LØBETID

Elsa Petersen har en syv måneder gammel gråstribet hunkat, som nu har været i løbetid cirka hver 28. dag. Hvor længe kan det stå på?

Ja, det kan stå på, indtil katten bliver parret. Om foråret og sommeren kommer katte i løbetid cirka en gang om måneden, og hvis de får killinger, kommer de i løbetid så hurtigt som cirka en uge efter fødslen. Derfor er det vigtigt at få sin kat neutraliseret, hvis man vil undgå de mange killinger, som det hurtigt kan blive til.

LOPPER ? UNDGÅ Peter Knudsen har netop fået en lille otte uger gammel hund hjem fra opdrætteren, og nu er han lidt bange for, at hunden skal få lopper. Derfor vil han gerne vide, hvornår han kan give et af de loppemidler, der dryppes i nakken på hunden.

Det varierer lidt fra det ene produkt til det andet, men generelt kan man

sige, at når hvalpen – eller killingen – er over otte uger og vejer mere end to kilo, kan man bruge disse produkter. Men husk at læse indlægssedlen, så du er sikker på, at det også gælder netop for det middel, som du gerne vil bruge.

? FARLIG BÆNDELORM En læser i København S har læst, at man nu igen har fundet en farlig bændelorm i en kat – hvor farlig er den egentlig?

Du tænker sikkert på dværgbændelormen. Lad mig slå fast, at den ikke er specielt farlig hverken for hund eller kat, men kun for mennesker, hvor den kan give leverskader.

Men der er ikke grund til den store bekymring. Det tilfælde, du har hørt om, er ifølge Veterinærinstituttet et par år gammelt, hvor man ved et tilfælde fandt parasitten i en kat. Ellers er det ti år siden, man fandt den hos tre ræve.

• Nu, hvor vinterens sne er smeltet, kan man tit se glasskår og dåser i naturen. Saml dem op for dyrenes skyld. Husk, at vilde dyr ikke kommer til dyrlæge, hvis de kommer til skade.

• Husk, at også vores dyr kan få tandproblemer. Tjek selv, om tænderne ser fine ud, eller lad din dyrlæge gøre det.

• Glædeligt nok er brug af poser til opsamling af hundenes efterladenskaber blevet utrolig udbredt, men husk, at posen ikke skal kastes ind i en have eller i et krat i skoven. Put den i en skraldespand.

• Sikkerhedsseler til hunde giver sikkerhed både for hund og passager, hvis du bliver indblandet i et trafikuheld.

• Hvis du ikke allerede har gjort det, er det her om foråret, at fuglekasser skal renses og skoldes for ikke at overføre parasitter til næste fuglegeneration.

• Tjek opdrætsland og slagteland, når du køber kød – hvis det er samme land, er transporttiden så kort som muligt.

DYREFONDET nr. 2 · 2011

25

SET OG SKET

DYR I BØRNEHØJDE

Vandrefalkene får en forrygende udsigt over byen, hvis de flytter ind og bygger rede i værelse 2710. Foto: Martin Holm

Dyrefondet er også for børn.

• Leg med Simba • Lær mere om dyr ved hjælp af huskespillet • Brug Dyrefondets skolebøger i undervisningen www.dyrefondet.dk/kids

Hotel bygger værelse til vandrefalken Sammen med Dansk Ornitologisk Forening har Radisson Blu Scandinavia Hotel i København udvidet med et ekstra værelse i 88 meters højde. Nemlig i form af en specialdesignet redekasse til et par vandrefalke, der siden før jul har siddet og spejdet på den store bygnings logo.

Redekassen har fået værelsesnummer 2701, og nu venter både

hotel og ornitologer spændt på, om vandrefalkene også booker sig ind.

I 2010 ynglede fire par vandrefalke i Danmark. Vandrefalken etablerede sig som dansk ynglefugl i 2001 – det var på Møns Klint – efter cirka 30 års fravær. Siden da er der udklækket et halvt hundrede vandrefalkeunger i den danske natur.

De 10 mest populære hunderacer Gennem mange år har de tre mest populære hunderacer været labrador retriever, schæferhund og golden retriever. Og ifølge Dansk Kennel Klubs årlige liste over populære hunderacer gælder det også i 2010.

Fransk bulldog er den eneste nye hund på listen i forhold til 2009.

Til gengæld er både den ruhårede gravhund og westien (west highland white terrier) røget ud af listen. Westien og havaniaseren delte sidste år listens 10.-plads.

TOP 10 HJÆLP DYRENE STØT DYREFONDET Tænk også på dyrene, når du skriver testamente

www.dyrefondet.dk

1. Labrador retriever 2. Schæferhund 3. Golden retriever 4. Ruhåret hønsehund 5. Cockerspaniel 6. Bichon havanais 7. Fransk bulldog 8. Cavalier king charles spaniel – også kaldet cavalier 9. Coton de tulear – også kaldet bomuldshund 10. Cairnterrier

Kilde: Dansk Kennel Klub 26

DYREFONDET nr. 2 · 2011

AKTIVERING

LÆR AT TRÆNE DIN KAT Katte kan sagtens lære kunster, præcis som hunde kan. Lær, hvordan du gør det, hos NEMO, som tilbyder Danmarks eneste træningshold for katte.

Af Dorte Schmidt

Klikkertræning. Lydighedstræning.

Og øvelser i at udføre sjove tricks.

Alt sammen noget, de fleste forbinder med hunde. Men katte kan også sagtens være med. Og nu kan du for første gang deltage i et kursus, så din kat kan lære alle mulige og umulige kunster.

Katte er som bekendt ikke meget for nye, ukendte steder, og mange af dem bryder sig heller ikke om at komme ud at køre i bil. Så din kat skal ikke ud af huset for at deltage.

Det meste af kurset finder sted som fjernundervisning, hvor adfærdsrådgiver Helle Lenschow, ejer af NEMO, vejleder dig i, hvordan du træner med katten i derhjemme.

Praksis og teori

status i Danmark. Selvom det er det mest udbredte kæledyr, har katte for eksempel ikke engang deres egen lov. Ved at lære folk, at katte er meget mere end sig selv nærmest, og forsyne ejerne med opdateret viden vil kattens status stige, og det trænger den gevaldigt til, siger hun.

Ifølge Helle Lenschow kan alle lære at træne katte.

– At træne dyr er ikke

en kunst – det handler om at have de rette redskaber og øve sig sammen med en uddannet træner, siger hun.

Læs mere på www.bricksite. com/nemo.

Se også Helles blog om træning af katte på www. kattene.blogspot.com.

Undervejs i forløbet mødes deltagerne tre gange et sted i landet, som ligger i nærheden af deltagernes hjem. Igen uden at din egen kat skal væk fra sine trygge omgivelser.

Helle Lenschow har nemlig på forhånd aftaler med katteejere rundtomkring i Danmark, der gerne vil lægge både hjem og katte til undervisningen.

Undervejs i det otte uger lange forløb vil deltagerne få mails med gode råd om træningen, ligesom de kan udveksle erfaringer i en lukket gruppe på Facebook.

Kurset består både af teori og praksis.

Højere status Helle Lenschow håber, at rigtig mange katteejere vil bakke op om initiativet.

– Jeg har valgt at arbejde med katte, fordi de har en utrolig lav

Det er en myte, at man ikke kan træne en kat til for eksempel at sætte sig ned eller give pote.

Det kan man sagtens.

Foto: Dreamstime

DYREFONDET nr. 2 · 2011

27

MED TAK MODTAGET

MED TAK MODTAGET TIL DYREFONDET I PERIODEN 1. JANUAR - 28. FEBRUAR 2011 Erik Brask-Pedersen 100, Rita Græbild 325, Karen D Jakobsen 25, Gitte Pedersen 325, Gudrun Benedikte Rasmussen 25, Flemming H og Grethe N Petersen 75, Hanne Schleisner-Petersen 25, Ebba Hansen 25, Kirsten Elingaard 75, Inge Borgfelt 50, Monique Clamens 25, Marianne Larsen 325, Jørn Pedersen 25, Annelise Hermansen 75, Gitte Bentzen 200, Tølløse Allergi Klinik 200, Jim Hempel 100, Grethe Thygesen 10, Tove Madsen 100, Grete Adler Lund 25, Jytte Ros 25, Nancy Olsen 25, Tove W. A. Michaelsen 25, Birgit Larsen 50, Tove Hammerich 75, Lillian Sørensen 75, Irgens Pagermann 100, Dorrit Nielsen 100, Tove Fris Hansen 125, Hanne Aakjær 125, Hans Hansen 125, Anny Skovsborg 150, Lillie Rønnow Jensen 200, Karin Jensen 200, Else Marie Lysgård 225, Dorrit Andersen 225, Sanne Andersen 225, Kurt Ring 300, Gunver Lund 300, Lis Andersen 325, Birthe Heilmann 325, Anne Birgit Møller 425, Birgit Lund 175, Kirsten Petersen 25, Anni Pedersen 25, Lizzie Jønch 225, Anelise Schou Nielsen 25, Bente Hansen 25, Lona D Therkildsen 75, Lisa Hughes 75, Kaj Andersen 25, A Friis 25, Inge Herforth Nielsen 25, Lilian Buddig 25, Inger Kühl 25, Else Nyholm 25, Birgit Frølund 50, Hans Jørgen Erichsen 50, Eva og Villy Jensen 75, Birgitta Ravn-Holm 75, Anette Schou 75, Margit Nissen 100, Else Lindberg 100, Ulla Bregendahl 100, Elin Winsløw Deleu 100, Margrethe Uth 100, Jytte Petersen 125, Margit Lund 125, Ole Pedersen 225, Merete Tscherning 325, Ove Vestergaard Jensen 500, Birgit Dencker 625, Aase Jochimsen 700, Stina, Susie og Nåh da 25, Susanne Mørch 150, Lene Hansen 25, Lisbeth Holm 50, Dansk Adfærdsklinik 75, Benny Hygum 100, Vibeke Thychsen 200, Marianne Sass Petersen 25, Grethe Axelsen 25, Inga Nielsen 50, Gerda Valsted 75, Lykke Bjørnsteen 75, Anni Olesen 75, Jonna Vildbæk Laustrup 125, Else Schwensen 200, Kirsten Kyø 400, Diana Benneweis 75, Heidi Sinding Pedersen 25, Lisabeth Celpi 125, Bach og Pedersen 25, Lone H Larsen 25, Sys Dreisig 25, Christina Friisbøl 75, Regitze Smith 125, Elsebeth Grønbæk 125, Tina Schiøth 125, Anni Andersen 25, Inge Jøndrup 25, Hanne og Ole Hansen 25, Elke Olesen 25, Søren Clemmensen 25, 28

DYREFONDET nr. 2 · 2011

Hanne Larsen 25, Erik Jensen 25, Inge Hedegaard 25, Marianne Kaae 25, Charlotte Riis 25, Elsebeth Videcrantz 50, Janni Tøttrup 50, Helen Petersen 50, Ena Hansen 50, Irmgard Jensen 100, Kirsten Lund 100, Bodil Borre Jakobsen 125, Annette B Rasmussen 125, Else Nielsen 200, Johs R Hansen 225, Birgit Ibsen 225, Vibeke Frost 500, Ib Strøm 500, 4hotdogs.com ApS 10000, Karin og Finn Kristensen 100, Aase Dahlin 325, Annelise Læssøe 25, Anne-Dorthe Dankvart Hansen 225, Lina Hansen 125, Anne Mette Verlø 25, Rigmor Jensen 25, Peter Lundahl Rasmussen 100, H Rechnagel 100, Anne Nielsen 325, Brøndby Dyreklinik 325, Sonja G. Nielsen og Michael 200, Lis Toft Møller 25, Tina Friis 25, Bodil Grønfeld 75, Vibeke og Jørgen Højbjerg Madsen 75, Yvonne Flicker Jensen 325, Rene Larsen 25, L.C. Balslev, Dyrlæge 500, Hanne Stauring 50, Ena Pedersen 325, Nina Manniche 125, Gorm Flagstad 3000, Berit Kristensen 25, F Madsen 125, Poul Glenberg 25, Ellen Skibsted 525, René Lindegaard Hansen 50, Anni Jensen 100, Birgit og Ole Brunoe 100, Ingrid Vindelev 100, S. Christiansen 100, Doris Marianne Sørensen 125, Ute Raben-Petersen 125, Carin Reinke 125, Birgit Nielsen 125, L Vindfeldt-Schmidt 325, Elin Rokholm Nørkjær 325, Ina Nylander 500, Lars Wriedt 150, John Sørensen 25, Kirsten Søltoft Jensen 25, Ib Kristiansen 25, Tina Kristoffersen 50, Tut Eskildsen 75, Agnethe Piper 100, Grete Eltong 100, Henrik Gulbæk Søborg 125, Joan Tea Lotze 125, Bo Holm 125, Anne Ehlers Olsen 125, Kirsten Frederiksen 125, Karin Kirstine Dalager Damvig 25, Jette Seeberg 25, Iris Elisabeth Søndergaard 100, Morten Christensen 75, Eva Schmidt 25, Anne Andersen 125, Lisa Wellendorph Maare 25, Hos Anne 125, Helle K Petersen 25, Dorte Hillebrant Laursen 125, Store Heddinge Hundesalon 25, B Nielsen 125, Jette Jørgensen 325, Dennis Svend Pedersen 100, Jytte Sørensen 75, Birgitte Visby 75, Lone Mikkelsen 100, Tove Nielsen 75, Odense Dyrehospital 325, Marianne Kjær Thomsen 125, Marianne Dehlholm Dons 75, Lene Holse 100, Birgitte Jønsson 25, Knud R Lauridsen 125, Beth Bank 200, Poul Kiærulf 75, Annette Kragh Møller 100,

DYREFONDET - arbejder for dyrs velfærd

Med tak modtaget Bidrag til Dyrefondet kan trækkes fra i skat. Dog er de første 500 kroner ikke fradragsberettigede, og det maksimale fradragsbeløb er på 14.500 kroner i 2011. Ønsker du at få fradrag for dine bidrag, skal du huske at oplyse dit cpr-nr., så Dyrefondet kan indberette beløbet til Skat.

Sig også til, hvis du ønsker at være anonym på Dyrefondets bidragsliste.

Preben Petersen 125, Diana Hemdrup 25, Connie Johansen 25, Nancy Stroud 25, Inga Laursen 25, Gurli Rasmussen 25, Annitta E Møller 60, Nikolaj Pregaard 75, Kate Jensen 75, Lise Hansen 100, Erik Hesthaven 100, Connie Christiansen 100, B Welbourne 125, Anni Larsen 125, Ann Holm 125, Pia Juhl 125, Alf Engstrøm 200, Lillian Marie Rasmussen 300, Britt Hardil 500, Roma Krogh 500, Viva Ludwigs 825, Inger O’Callagan 1000, Winnie Feldman 2000, Anne Reuss 125, Helle Houth 125, John Damgaard 25, Kirsten Lau Nielsen 25, Joan Meden 25, Henrik Høgh Christiansen 325, Mona Lykke Mathiesen 125, Grete Sørensen 25, Merete Thorsen 25, Britta Blofeld 50, Bente Jensen 75, Jytte Brødbæk 100, Nora Lanny 125, Christa Singh 125, Maj-Britt Wurtz 175, Birgit Jørgensen 200, Annette Carsing 100, Ulla Gammelgaard 25, Lone Nyvig og Lars Riisager 175, Lisa Stender 125, Lone Høst 125, Ernst Rønholt Moslund 10, Annelise Jensen 25, Maja Andersen 25, Eva Toften-Jørgensen 25, Karin Parnas 50, Lone Reichardt 100, Birthe Sjørman 125, Birthe R Olesen 200, Alice Krogh 225, Marianne Lipsø Bentsen 325, fortsættes side 30 ...

➡

LÆSERNES PLETSKUD

Pippi nyder udsigten fra taget. Indsendt af Kaj S. Christensen Stampe nyder en hoppetur i skvalderkålen, som også er en rigtig lækkerbisken at gumle i sig.

Indsendt af Carin Sørensen

Pekingeserblanding nyder turen.

Indsendt af Henrik Søborg

Tre-årige Sheila i færd med at spise den daglige gulerod i hestestalden.

Indsendt af Annie B. Winther Yorkshireterrieren Cyndi på sin 12-års-fødselsdag.

Indsendt af Inger & Hans Henrik Møller

Den dansk-svenske gårdhund Lizette napper sig en lur.

Indsendt af Kirsten Poder

Broholmeren Aric på otte måneder ser bedende ud.

Indsendt af Susanne Caspersen

DEL DINE PLETSKUD Har du sjove, gode eller tankevækkende fotos, du vil dele med Dyrefondets læsere?

Så send dem til post@dyrefondet.dk.

Billeder på papir kan sendes til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Mærk kuverten ”Pletskud”.

Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikationer og på nettet.

Luxuscats Anton – en british shorthair – er klar til løjer.

Indsendt af Christian Poulsen DYREFONDET nr. 2 · 2011

29

MED TAK MODTAGET FORTSAT

Annette Gjølbo 400, Birthe Svensson 500, Ketty Petersen 500, Vikka Else Madsen 500, M. og E. Møller Christensen 500, Ida og Gudmund Pedersen 25, M Dinesen 100, Randi Lynghøjen 100, Karina Djervil 75, Marianne Eckmann 75, Britta Dalshof 125, Lilly Kaas Ibsen 25, H Christensen 25, Inga Berg 75, Karen Lis Olsen 100, Erna Klausen 125, Lis Schoustrup-Thomsen 175, Bente Kyhe 25, Jørn Johansen 25, Kurt Sørensen 125, Tina Frederiksen 75, Vicki Ostenfeld 75, Esther Koch 25, Bente Larsen 100, Kirsten Hermansen 100, G. Sigersen Jensen 125, Grethe Jacobsen 25, Åse Sillasen 25, Susanne Hansen 325, Lise Weigel 125, Jutta og Bent Bogut 500, Hanne Røschke 200, Claus Christensen 100, Finn Jespersen 325, Birte og Morten Dahl 25, A Jørgensen 125, Niels Møller Pedersen 125, Lise Munch 150, Dorthe Peitsch Steiner 325, Emmely Sebens 75, Karen Brock 25, Pia Hansen 25, Verner Møller Pedersen 25, Lars Jensen 100, Karen Hansen 25, Bernd Bromann 125, Rationel Revision Aps 325, Lyngsgaard 100, Ann-Birgitte Nielsen 125, Lise Bjerregaard 300, Eva Andersen 1000, Annemarie Mahler 25, Karen Skjærbæk 225, Susanne Kold Nielsen 75, Annette Smed 25, Merete Fabricius Walin 25, Annelise Hansen 25, Minna Bøhnke 50, Christina Jensen 25, Kirsten Lilholm 25, Morten O Fischer og 200, Bjarne Bentzen 75, Hanne Jacobsen 25, Lisbeth Andersen 75, Lisa Neess 125, Berit Nielsen 125, Ingrid Nielsen 200, Lilly Beckmann 500, Bjarne Weyhe 25, An-Maj Jakobsen 75, Willy H Jørgensen 100, Christian Korre Wognsen 25, Dagmar og Harry Strange 125, Vibeke Bay 25, Inge Hellan Jensen 225, Lena Johansen 75, Bette Lind 25, Kirsten Nielsen 25, Ny Holmegård Hundepension 325, Allan Willems 125, Gitte Lene Larsen 25, Hanne Frederiksen 175, T K von Herbst 50, Alice Saaskin 75, Karen Marg.

Hansen 75, Annitta Tholsted 100, Ruth Espersen 125, Erik Borup 325, Ruth Boserup 100, Svend Erik Pedersen 25, Hanne Egebjerg 175, Jonna Falch Weiercke 25, Hanne Voltelen 25, Charlotte Rasmussen 225, Mogens Søgaard Jensen 325, L Ebert 125, Haslev Dyreklinik 125, Flemming Claus Nielsen 75, Charlotte Rasmussen 25, J Fritsch 25, Else Hansen 50, Niels Vejgaard Jensen 125, Annette Risbøl Nielsen 25, Dorthe Højer Kristensen 25, Britt Andersen 25, Allan Olsen 125, Karen og Carl Leck 125, 30

DYREFONDET nr. 2 · 2011

Hilda Laursen 75, Dennis Svend Pedersen 25, Nørrebro-Frimærkehandel 325, Britta Christiansen 225, Lilian Knorr 325, Margit Lennard 40, Gitte Sværke 25, Tove Poulsen 25, Karin Hvess 300, Helle Hansen 25, Kirsten Simonsen 200, Birgit Stadel 100, Kirstine Christiansen 25, Hanne Zilstorff Jensen 25, Ellen Sand 125, Herta Sørensen 200, D C H Maribo Afd 504, J F Dorch 85, Ann-Marie Hersted 25, Kim Kristensen 425, Karin From Austeen 225, Lone Nielsen 25, Bettina Jensen 25, Sigrid Frederiksen 50, Merete Schou Cordel 1825, Sædding Dyreklinik 125, Poula Hansen 275, Ruth Bendtsen 200, Elinor Wiberg 1000, Nina Manniche 100, Kirsten Hansen 125, Helle Rosenvold 200, TKN og DKKH Aps 25, Kitge Lauterbach 25, Eva Schmidt 100, Lisbeth H Andersen 25, Hanne Frederiksen 100, Birthe Ring 25, Anne Weiergang 75, Lene Buk Lassen 125, Gerd Kusk 125, Ingelise Larsen 75, Karen Martens 25, A Effersøe

50, Jette og Henning Sørensen 300, Lillian Patsy Nørgaard 325, Liss MøllerChristensen 125, Ellen Lenshoek 25, Lisa Hughes 500, Mona Jakobsen 25, Birgit Madsen 400, Joan Mimi Holm 200, Sigrid Holm 100, Bente Nielsen 25, Anny Nielsen 25, Grethe Jeppesen Enkebølle 25, Inga-Lill Wissing 175, Ditte Holm 100, Lene Jensen 10, Janne Madsen 75, Sven Blendstrup 125, Pia W. Danielsen 25, Jytte Nissen 25, Kirsten Schmit 510, Inger Hagenau Andresen 125, Birte Petersen 25, Hanne Løye Olsen 25, Elisabeth Christoffersen 200, Tina Ludvigsen 25, Anette Strenov 125, Erna Henriksen 25, Juri Juster Jensen 325, Ruth Stryhn 125, Zhelma Sally Høyer 100, Connie Vangsgaard 175, Rosmarie Burchardi 325, Lise-Lotte Eriksen 325, Bent Hermansen 125, Lykke Thomsen 25, Lise-Lotte Gundersen 225, Kerstin Flensted 25, Ernst Petersen 125. n

MATTHÆUS

Deres far kan da roligt være stolt af de hvalpe. Han skal jo hverken betale børnepenge eller hjælpe med at passe dem.

BESTILLINGSKUPON

HJÆLP DYRENE

– STØT DYREFONDET For kun 175 kr. om året kan du være med til at sikre, at vores dyr får et ordentligt liv. Både kæledyr, dyrene i landbruget og de vilde dyr. Til gengæld får du Dyrefondets blad sendt med posten seks gange om året og kan trække på vores viden og eksperter, når du har brug for det.

Uanset om du støtter Dyrefondet eller ej, er det gratis at bestille vores pjecer, plakater, mærkater og andet informationsmateriale. Men da det er betalt af bidrag fra dyrevenner, sætter vi selvfølgelig pris på, hvis du betaler et beløb til dækning af porto og håndtering.

Sikkerhed

Mere om katte

Førstehjælp til hund og kat (håndbog) Dyrefondets sikkerhedstjeneste (pjece) Sikkerhed for dyrene – gi’r tryghed for ejerne (pjece) Hvis jeg kommer til skade! (dyresikringskort) Levende dyr i hjemmet (mærkat) Levende dyr i bilen (mærkat) Hvad gør man ...? (pjece om trafikskadede dyr m.v.)

Anskaffelse og omplacering Hund? Kat? Eller ...? (pjece) Købeloven (pjece) Adoptivhund søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivhund (pjece) Adoptivkat søger hjem (pjece) Hjem søger adoptivkat (pjece) Kontrakt om overdragelse af dyr Oplysningsskema om dyr, der skal passes af andre

Mere om hunde Efterlysning af bortkomne hunde (pjece og plakat) Lov om hunde (pjece) Hunde og naboer (pjece) Hundehvalpen – om hvalpens sundhed (pjece) Neutralisering af hunde (pjece) Hundens soignering (pjece) Hundens tænder (pjece) Børn og hunde (pjece) Keder hunden sig? (pjece) Hunden alene hjemme (pjece) Dyrefondets hvalpepakke (pjecer m.m.)

Hvad gør jeg, hvis min hund ...” (dvd, pris: 75 kr. + forsendelse)

Kastration og sterilisation af katte (pjece) Kattens tænder (pjece)

Andre dyr Pasning af gnavere (pjece) Kaniner (pjece)

Kampagner Fjern problemet! (plakat) Fjern problemet! (ark med 12 mærkater) Hold hunden i snor! (pjece og plakat) Lad ikke hunden gø for længe (pjece og plakat) Køb en hel hund! – Halekupering forbudt (plakat) Livsfare – solvarm bil! (pjece og plakat) Livsfare – solvarm bil! (mærkat) Livsfare – solvarm bil! (ark med 12 mærkater) Tænk på os uden sko (plakat) Tænk på os uden sko (ark med 12 mærkater) Vores fyrværkeri – dyrenes mareridt (pjece og plakat) Skån dyrene, når du brænder bålet (plakat) Værn om dyrene (mærkat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med hund og kat) Værn om dyrene (ark med 16 mærkater med pindsvin) Et dyrevenligt testamente (pjece)

JA TAK!

Du kan

Jeg vil gerne være støttemedlem af Dyrefondet . . . . . . . . . . . .

Jeg vil gerne give et bidrag til Dyrefondets arbejde. . . . . . . . . .

Jeg betaler for forsendelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

175 kr. kr. kr. kr.

Beløbet bedes indsat på Dyrefondets konto: 9570-8182310 Navn:

Telefon:

Adresse: Postnummer:

By:

Dato:

Underskrift:

Send eller mail kuponen til: Dyrefondet • Ericaparken 23 • 2820 Gentofte • post@dyrefondet.dk

også

blive st

og bes

øtteme

dlem

tille ma

www.d

på

teriale

yrefon

det.dk

r

Udgiver: Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 46532

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10–20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20–40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2010. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.

FL/DK/066 RELEVANS.NET