Page 1

HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:00

Side 1

DYREFONDET Hunde-Journalen• Katte-Journalen Nr. 5 • oktober/november 2010 • 65. årgang

Hunde kan finde stort set alt Få gratis hjælp fra Danmarks civile Hundeførerforening til at finde det, du har tabt. Læs mere side 24


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 2

INDHOLD

Egernet som gæst på foderbrættet side 22 Tøsen har reddet mit liv

side 4

Hunde kan finde stort set alt side 24 Sådan får tyrekalvene en chance side 7 Kaninhop er en sport for alle side 10

Heste er suveræne til genoptræning side 26 Katten - elsket og hadet side 14

Fotokonkurrencens vindere side 8 2

DYREFONDET nr. 5/2010

Lise Nørgaards sidste hund - måske… side 18

Ghitas side Set og sket Dyrlægen skriver Spørg Dyrlægen Med tak modtaget Bestillingskupon

side 13 side 17 side 21 side 29 side 30 side 31

Forsidefoto: Carsten Lundager


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 3

Dyr skal ikke lide for skønheden DYREFONDET arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 Fax: 39 56 33 60 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag: Kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, lektor cand. psych. Bettina Hjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals. Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr. Mandag til fredag: Kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, ligesom Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerens død. Hunde-Journalen • Katte-Journalen Udkommer: 6 gange årligt Årsgebyr: 175 kr. Redaktion: Vibeke Haslund (ansv.) Redaktionsudvalg: Finn Boserup og Hanne Goldschmidt. Produktion: Redaktør: Dorte Schmidt (DJ). Grafisk konsulent: Gorm Sejersen. Repro og tryk: Arco Grafisk A/S. ISSN 1601-5819 Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der indsendes uopfordret.

Kan I huske, da den engelske tv-kanal BBC tilbage i efteråret 2008 viste den afslørende tvudsendelse ”Pedigree Dog Exposed”? En udsendelse, der viste levende eksempler på hunde, hvor avlen var gået alt for vidt. Allerede tilbage i 1999 påpegede Det Dyreetiske Råd problemerne omkring ekstreme avlsmål og arvelige sygdomme herhjemme. Nu her mere end 10 år efter handler Justitsministeriet endelig. Nemlig ved efter en henvendelse fra Dyreværnsrådet og Det Dyreetiske Råd at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje, hvordan vi bedst sikrer, at avl af dyr finder sted på en måde, der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig. Både når det gælder landbrugsdyr og familie- og hobbydyr. Nu kunne jeg vælge at fokusere på, hvor lang tid det har taget de kære politikere og embedsmænd at vågne op til dåd, men i stedet vil jeg rette blikket mod det væsentlige problem - nemlig mennesket som forbruger og dyreejer. Hvorfor er det vigtigste parameter for alt for mange mennesker, at mælken, æggene, kødet eller kyllingerne er så billige som muligt? Hvorfor lærer vi ikke vores børn, at det vigtigste er at købe produkter fra dyr, der har haft et godt, sundt og naturligt liv? Vi ved jo godt, at kvalitet og pris hænger sammen. Så når vi køber fem frosne kyllinger for en hundredekroneseddel, må vi have slået forestillingsevnen fuldstændigt fra. For det jo ikke svært at danne sig billeder af det kummerlige liv, netop de kyllinger må have haft, når de kan sælges så billigt. Det samme gælder, når vi køber hund, kat eller et andet familiedyr. Vi kan ikke tillade os at være ligeglade med, at hunden eller katten dårligt kan trække vejret eller har bevægelsesproblemer på grund af iltmangel, bare fordi de skal se ”nuttede” ud med flade lugteapparater. At lide for skønheden er et menneskeskabt ordsprog, som alt for mange dyr netop lider under. Så længe der efterspørges dyr, der ikke er sunde og raske, men kun ”smukke”, vil der være penge i usund avl - og det vil fortsætte. Dejlige dyr er sunde og raske dyr, der kan parre sig naturligt og føde og opfostre deres afkom på naturlig vis. Og det vil arbejdsgruppen sikkert også komme frem til. I mellemtiden træffer vi både som forbrugere og dyreejere vores daglige valg af stor betydning for dyrene - og deres livskvalitet. Venlig hilsen Vibeke Haslund Direktør

Flere tilsyn på minkfarme Obligatoriske uddannelser til minkavlerne, faste aftaler om sundhedsrådgivning med en dyrlæge og fælles retningslinjer for, hvordan mink og andre pelsdyr bør håndteres. Sådan lyder nogle af de initiativer, som Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe om bedre dyrevelfærd på landets pelsdyrfarme nu vil sætte i værk. Ifølge fagdyrlæge Finn Boserup fra Dyrefondets bestyrelse er Dyrlægeforeningen i gang med at etablere kurser, så dyrlægerne bliver bedre rustet til at varetage de omkring fire årlige tilsyn på hver af landets i alt 1.500 minkfarme. - De nye regler er godt nyt for minkene. Især hvis myndighederne og de involverede dyrlæger følger op på de sager, der formentlig opstår, siger han.

DYREFONDET nr. 5/2010

3


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 4

Tøsen har reddet mit liv Det var bestemt ikke meningen, at 71-årige Helge Rasmussen skulle have hund med, da han sidste efterår tog af sted for at sejle rundt på Europas floder og kanaler. Men da en mishandlet Weimaraner akut havde brug for en ny ejer, blev han blød. I dag kan han slet ikke undvære Tøsen.

Tøsen har hentet pinden og er på vej op til Helge, så han kan kaste den ud igen. Hun elsker vand og er vild med at svømme.

Af Dorte Schmidt Fotos: Susanne McIntyre - Jeg stod på bredden af Seinen og huggede brænde en dag sidste vinter, da flodbrinken pludselig forsvandt under mig. Jeg røg lige gennem isen og lå og kæmpede med 4

DYREFONDET nr. 5/2010

vådt overtøj i det over to meter dybe, iskolde vand. - Uden Tøsen var jeg aldrig kommet op igen. Hun bed sig fast i min arm og trak alt, hvad hun kunne. Både ærme og arm blev bidt i stykker, men med hendes hjælp lykkedes det til sidst at få fat i en gren, så

jeg kunne hive mig selv ind. Tøsen hylede som en ulv, indtil jeg var oppe og stå på benene igen. Og lige siden har hun pylret ekstra meget om mig. Hun vil bare ikke have, at jeg går nogen steder uden hende. Sådan fortæller Helge Rasmussen, der i dag priser sig lykkelig


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 5

over, at han alligevel fik en hund med ombord på Røskva, da han tog af sted fra København i september sidste år. Siden har han og Tøsen sejlet omkring 10-12.000 kilometer på floder og kanaler i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.

Hader at sejle - Hun hader godt nok at sejle. Hun går ned og lægger sig i køjen, lige så snart jeg starter motoren. I begyndelsen savlede og rystede hun også. Men det er blevet meget bedre med tiden, fortæller Helge. - Hvis jeg starter motoren, når hun ikke er ombord, hopper hun øjeblikkelig ind på skibet. Hun vil ikke risikere, at jeg sejler uden hende. Hun er i det hele taget en helt vidunderlig hund, som tager alle mennesker med storm. Også dem, som faktisk ikke bryder sig om hunde, siger han.

Blev sparket og slået Helge og Tøsen har været gode venner, siden hun for seks år siden flyttede ind hos en nabo i en husbåd i Københavns Sydhavn. Når Tøsens ejer var på arbejde, passede Helge hende og sørgede for, at hun fik nogle gode gåture. Men da eje-

Siden Helge var ved at drukne i Seinens iskolde vand sidste vinter, viger Tøsen kun nødigt fra hans side.

ren på et tidspunkt fik en kæreste, der slog og sparkede hunden, gik det galt. Tøsen forvandlede sig til at være kvarterets skræk og bed både

postbude og andre, som hun var usikre på. - Til sidst spurgte ejeren, om jeg ikke ville overtage hende. Og det kunne jeg ganske enkelt ikke sige nej til. For det var forfærdeligt at se, hvor dårligt hun havde det, siger han.

10.000 kroner

Tøsen har en fantastisk evne til at komme i kontakt med alle mulige mennesker, der stort set alle falder pladask for hende.

Helge tog som det første Tøsen med til en dyrlæge, der stort set øjeblikkeligt sagde, at ejeren burde meldes for dyremishandling. Musklerne i hendes ene ben var fuldstændig tævet i stykker. - Det kostede 10.000 kroner og mange måneder, hvor hun måtte gå på tre ben. Hun halter stadig den dag i dag, men ellers har hun det fint, siger Helge, der gennem hele sit liv altid har samlet syge og forsømte hunde op. - Men på grund af min alder havde jeg besluttet, at nu måtte det være slut med at have hund. Man ved aldrig, hvad der kan ske. Men så kom Tøsen … DYREFONDET nr. 5/2010

5

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

§

28/09/10

Fotomodel i Paris Ved hjælp af masser af kærlighed og omsorg er Tøsen igen forvandlet til den elskelige tæve, som hun altid har været inderst inde. Samtidig har hun en fantastisk evne til at komme i kontakt med alle mennesker. - I morges lagde jeg hende uden for en bagerforretning, mens jeg handlede. Men inden jeg havde set mig om, havde bageren hentet hende ind og var i gang med at fodre hende med en croissant. Og i Paris lykkedes det hende sågar at komme med i et modeshow, griner Helge. Et japansk modemagasin var i gang med at skyde billeder ved Seinen, da Helge og Tøsen kom gående. Fotomodellerne blev helt vilde med hendes velouragtige pels, de udtryksfulde øjne og de fine farver.

9:01

Side 6

Og inden Helge fik set sig om, var Tøsen model sammen med alle de andre.

Ved at dø - Hun er ganske enkelt jordens bedste ven og dejligt selskab, når man rejser. Så da hun på et tidspunkt blev alvorligt syg, var jeg helt ude af den, fortæller Helge. Han havde hende til dyrlæge først i Frankrig og derefter to steder i Tyskland. Ingen af dem kunne se, at hun fejlede noget som helst. Redningen kom, da han lagde til i Karlsruhe ved Rhinen i Tyskland. På det tidspunkt var Tøsen så afkræftet, at han måtte bære hende i land, så hun kunne besørge. - En tysk dame fra en anden båd kom og spurgte om, hvad der dog var galt. Og da jeg fortalte, at dyr-

lægerne sagde, hun var rask, insisterede hun på at passe Tøsen, mens jeg reparerede bådens motor. Damen fodrede hende med havresuppe, kogt lever og oksekød, og efter en uges tid kom hun og fremviste to stærkt tærede kobbermønter, som var kommet ud med Tøsens afføring. De var skyld i hele miseren, fortæller Helge. Kobbermønterne stammer sandsynligvis fra noget fransk hundemad, og de har tydeligvis været den rene gift for Tøsen. I dag er både hun og Helge i fin form. I øjeblikket ligger de i den franske by Briare ved Loirefloden. Men kursen er sat mod Lyon i Sydfrankrig, hvor parret skal blive vinteren over. - Og så er det ellers planen at sejle skuden hjem til Danmark i løbet af foråret, siger Helge.

- Jeg har aldrig skældt hende ud eller været truende. Men med masser af kærlighed og omsorg er hun i dag forvandlet fra at være en mishandlet og bidsk hund, der var alles skræk, til at være så dejlig og elskelig, at selv hundehadere må overgive sig. Man kan kun holde af hende, siger Helge. 6

DYREFONDET nr. 5/2010


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 7

Sådan får tyrekalvene en chance

Som regel bliver tyrekalve fra malkekvæg slået ihjel, så snart de er født. Men det gælder ikke de heldige økologiske jersey græskalve. De går på græs hele sommeren og ender som det møreste, lækre kød De heldige jersey græskalve boltrer sig sommeren lang i deres naturlige omgivelser: Vilde enge og overdrev. Foto: Økologisk Landsforening

Af Dorte Schmidt En jersey græskalv er typisk født i perioden fra januar til april. I stedet for at blive aflivet og kasseret får den en pensioneret malkeko som ammetante. En malkeko, der i øvrigt også ville være blevet slagtet, men som nu kan nyde en sommer på græs sammen med et par kalve. I begyndelsen lever kalvene udelukkende af den mælk, som de dier hos koen. Når dyrene kommer ud i april, begynder de så småt at spise grønt og ender med udelukkende at leve af markens græs og urter. Både jersey græskalvene og deres ammetanter bliver slagtet i løbet af efteråret. På det tidspunkt er kalvene mellem seks og ti måneder gamle og vejer fra 150 til 300 kg.

Etisk rigtigt De fleste andre tyrekalve af jerseyracen bliver aflivet umiddelbart efter fødslen. Det kan nemlig ikke

betale sig at fede dem op til slagtning. Med mindre landmændene for eksempel bruger konceptet med ammetanter, der har fuld opbakning fra Dyrenes Beskyttelse. - Vi ser det som etisk rigtigt, at jersey-tyrekalvene får et liv og bliver brugt i stedet for at blive aflivet og kasseret straks efter fødslen, siger Bent Hindrup Andersen, formand for Husdyrudvalget i Dyrenes Beskyttelse. - Projektet Jersey Græskalv er med til at udvikle økologisk produktion i den helt rigtige retning. Kalvene får lov til at leve af de to former for føde, som er det eneste naturlige for dem, nemlig mælk og græs. Samtidig får de lov til at die hos en ko, indtil de bliver så store, at de holder op af sig selv. Normalt får en økologisk kalv kun lov til at die i 24 timer efter fødslen, og en konventionel kalv får ikke engang den mulighed, siger han og gør opmærksom på, at stort set alt andet kalvekød i dag kommer fra

dyr, der går inde i en stald hele deres liv.

Dejligt mørt Du kan købe jersey græskalvekød direkte fra de økologiske landmænd, der opdrætter kalvene. Normalt skal du aftage mindst en kvart kalv (20-30 kg) ad gangen. De fleste af de landmænd, som opdrætter jersey græskalve, gør det kun i sommerhalvåret. Det vil sige, at dyrene bliver slagtet, og kødet solgt, fra august til december. Og kødet er vel at mærke i høj kurs blandt kokke og gourmetrestauranter. - Når du køber jersey græskalv, får du usædvanligt mørt og velsmagende kød. Det er simpelthen sublimt, siger kokken Claus Udengaard. Du finder både flere oplysninger, lækre opskrifter og kontaktoplysninger til landmændene på hjemmesiden www.jerseygraeskalv.dk I

DYREFONDET nr. 5/2010

7


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 8

Forrygende flotte fotoskud Vinderne i Dyrefondets store fotokonkurrence er fundet. Og det har ikke været helt nemt for dommeren at vælge mellem de mange skønne, sjove, flotte billeder, der løbende er dumpet ind i mailboksen og med posten.

Af Dorte Schmidt - Som naturfotograf stræber jeg efter at lave enkle, stærke billeder med en god historie, en god komposition og en rolig baggrund. Eller gode billeder af actionfyldte motiver, som fortæller noget om dyret og dets adfærd. Sådan siger naturfotograf Lars Gejl, der har fungeret som dommer i Dyrefondets fotokonkurrence. Han har illustreret og skrevet flere bøger om dyr og er samtidig

medejer af Naturfotoskolen, som tilbyder kurser i at tage billeder af dyr og natur. De tre vinderbilleder lever alle op til Lars Gejls kriterier for et godt billede, og det samme gør rigtig mange andre af de 241 billeder, som deltagerne i fotokonkurrencen har sendt ind til Dyrefondet. Mens de tre vinderbilleder bliver præsenteret her, vil du kunne se mange af de andre fine skud i de kommende numre af Dyrefondets I blad.

Det vandt de 1. præmie - et Canon EOS 450D digitalt spejlreflekskamera med et 18-55mm objektiv. 2. præmie - en Samsung SPF105P digital fotoramme. 3. præmie - Håndbogen ”Fuglene på foderbrættet” af Tommy Dybbro og Lars Gejl. Præmierne er sendt til vinderne.

3. præmie:

To forventningsfulde hotdogs Welsh Terrieren Wellie er på ferie hos Schapendoesen Happy en dag, hvor Lisbeth Scharling fra Århus griller pølser og snobrød sammen med en masse børn. - Jeg kom sådan til at grine, da jeg så de to hunde stå der, mens jeg sad og hjalp børnene. De så bare så skægge og fjogede ud, fortæller hun og understreger, at hundenes forventninger naturligvis blev indfriet. - For feriebørn skal selvfølgelig forkæles med grill-pølser, siger hun.

Dommerens begrundelse Næst efter mennesket er mad hundens bedste ven. Et herligt billede fyldt med humor, noget der ses alt for lidt i de fleste billeder, men også noget af det sværeste at få gengivet. 3. præmien går til Wellie og Happy, der håber på, at grill-pølserne er til dem. Foto: Lisbeth Scharling

8

DYREFONDET nr. 5/2010


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

1. præmie:

En lalleglad hanhund Den 2½ år gamle Welsh Springer Spaniel Anton har hugget husets massagebold og taget den med ud i haven. Her løber han glædestrålende rundt, mens han selv kaster bolden op i luften og griber den igen.

2. præmie:

Et snigende rovdyr Bengaleren Armani på 2 år, der er på fuglejagt i haven, er fanget af Ulla Wettergren i Vojens. - Jeg render altid rundt med et kamera om halsen og tager tusindvis af billeder. Og når man så også smider sig ned på maven, er man ind imellem heldig at få et rigtig godt skud, fortæller hun, der bor midt i en skov. Derfor kan hendes i alt syv Bengalere og Siamesere rende frit rundt uden problemer.

Dommerens begrundelse Et pragtfuldt kattebillede, hvor vi

28/09/10

9:01

Side 9

Hans ejer, Jørgen Berg fra Holte, skynder sig at finde kameraet frem og tager en masse skud. - Jeg er selv rigtig glad for billedet. Man ser så mange nuttede billeder af dyr. Det her er der mere gang i, siger han selv om sit pletskud.

1. præmien går til den glade hund, der underholder sig selv med en bold. Foto: Jørgen Berg

Det er et enkelt og godt komponeret billede med sigende adfærd om

hundens glæde ved leg med bolden. Bolden har desuden en skøn kontrastfarve og fungerer som blikfang. Bemærk den enkle rene baggrund uden forstyrrende elementer, som fremhæver hunden og historien.

aner tamkattens slægtskab med de større vilde katte, leopard, tiger, etc. Blikket er intenst og fanger os

med det samme, og baggrunden er sløret og rolig, hvilket fremhæver historien om den jagende kat.

Dommerens begrundelse

2. præmien går til den jagende bengaler.

Foto: Ulla Wettergren


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 10

Kaninhop er en sport for alle Både kaniner og mennesker hygger sig gevaldigt med kaninhop. Dyrefondet var med til stævne i en almindelig parcelhushave ved Århus.

Tekst og foto: Dorte Schmidt En grå og regnfuld søndag morgen viser masser af parkerede biler vej til havestævnet i kaninhop i Skødstrup Sif Christensen og hendes mor Dorte lægger hus og have til de

godt 60 kaniner og deres omkring 20 ejere. Carporten er pakket med bure i flere etager. Og haven er fuld af forventningsfulde mennesker med kaniner, der lystigt hopper rundt i seler. Campingstole, kaffekopper, parasoller og et utal af farverige kanin-

Flint tager banen i fuldt firspring, så Janni næsten ikke kan følge med. Det ender med en førsteplads.

spring fylder godt på den våde plæne. I den ene ende af haven står opvarmningsbanen. I den anden står konkurrencebanen, hvor kaninerne og deres førere dyster i disciplinerne: Let kroget, svær kroget åben og længdehop. En begivenhed, der har fået naboens kat til at luske forventningsfuldt rundt nede i et hjørne af haven. Men dens intentioner om at nedlægge en kanin bliver lynhurtigt ødelagt af hvæsende stævnedeltagere.

Mor og datter

- Det skal være sjovt også for kaninerne, understreger Maria Gadkjær, mens hun kæler for Chickal. 10

DYREFONDET nr. 5/2010

- Du må ikke tage billeder, mens de hopper konkurrence. I hvert fald ikke uden at spørge først, understreger 20-årige Maria Gadkjær, der har stået for tilmeldingen til stævnet, og som samtidig er dommer i de sidste to klasser af konkurrencerne. Hun fik sin første kanin som 8-


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 11

Værd at vide Kaniner er flokdyr, men i naturen lever de i kolonier, hvor hver kanin har sin egen hule, som den kan gemme sig i. Derfor skal de også kunne gemme sig for hinanden, når vi har dem i fangenskab. Har du mere end en kanin, skal de med andre ord have hver deres bur. De må gerne kunne se og lugte hinanden, men kan altså ikke bo sammen uden at komme op og slås. Til gengæld kan de med lidt held være sammen under opsyn på et neutralt sted, hvor ingen af dem har ejerfornemmelser. For eksempel i en løbegård.

årig og har dyrket kaninhop, siden hun opdagede sporten helt tilfældigt på et marked for seks år siden. Og så varede det ikke længe, før hun også fik sin mor, Lene, med på vognen. - Jeg kørte jo alligevel hele tiden Maria til stævner, og til sidst fandt jeg ud af at få min egen kanin, så jeg også kunne være med. Og nu er jeg bidt af det, fortæller hun.

Janni og Sarah Larsen hygger sig sammen, når de tager til kaninstævner som mor og datter. Og det samme gør Flint og Ups.

I dag har Lene seks kaniner, mens Maria har syv. De bor i lejlighed, så kaninerne holder fortrinsvis til ude på altanen.

Det er alvor

Dagens yngste deltager er 9-årige Maya med kaninen Carl.

Konkurrencen er i gang, og selv om haven oser af hygge og socialt samvær, skal man ikke tage fejl: Deltagerne hopper for at vinde. Og hverken de eller kaninerne må forstyrres, så længe de er på banen. Flere af deltagerne kommer langvejsfra for at være med. Et par stykker er kommet fra Fyn, og det meste af Jylland er også repræsenteret. Janni Larsen og hendes datter Sarah fra Egtved er nogle af dem, der er stået rigtig tidligt op for at kunne være i Skødstrup kl. 9. Og for dem er det samme historie: Da Sarah begyndte at dyrke kaninhop, fandt moren ud af, at det ville hun også. - Vi træner i Vejle en gang om ugen, og så tager vi ellers til alle de stævner, vi kan. Alt inden for en radius på 200 kilometer er fint med

os. For det er både rigtig sjovt og hyggeligt, siger Janni.

Alle aldre Kvinder og piger er i klart overtal i haven, men der er også enkelte mænd med. Og deltagerne er i alle aldre. Dagens yngste er 9-årige Maya, som er taget alene til kaninhop. - Min farmor kommer og henter mig, når jeg vil hjem, fortæller hun, mens kaninen Carl ligger i hendes arme og er helt salig af at blive kælet. - Han er min kælekanin, som også får lov til at komme ind engang imellem, forklarer hun, der også har sine kaniner på altanen.

Med på efterskole At man kan blive lige så knyttet til sine kaniner som til andre kæledyr er 14-årige Line Larsen et godt eksempel på. Hun er til stævne med kaninen Oliver og fortæller, at hun har begge sine kaniner med på efterskole. DYREFONDET nr. 5/2010

11

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

§

01/10/10

- Jeg vil simpelthen ikke af sted uden dem, siger hun. Formiddagen er efterhånden blevet til middag. Solen er begyndt at titte frem. Og værtinden Dorte Christensen har travlt i køkkenet med at producere pitabrød og sandwich, som deltagerne kan købe i frokostpausen.

11:10

Side 12

Sjovt for kaniner Der er ingen tvivl om, at kaninerne har det mindst lige så hyggeligt i haven som deres mennesker. - Det er vigtigt, at kaninerne har det godt og synes, det er sjovt at dyrke kaninhop. Vi vil ikke have, at kaninerne presses eller tvinges til

Carporten er pakket med kaninbure under stævnet.

Choise har fået godt med fart på efter hoppet.

Kom i gang med kaninhop I kaninhop gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger og så hurtigt som muligt. Sporten startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne. Af Dorte Schmidt Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er nemmest at træne kaninerne, mens de er helt unge. Første skridt er at lære kaninen at have sele på. Begynd, når kaninen er omkring 10 uger. Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du så begynde at lære den, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre 12

DYREFONDET nr. 5/2010

den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen.

Små forhindringer Når kaninen har forstået systemet, kan du begynde at styre den hen imod nogle små forhindringer. For eksempel en pind, der ligger i græsset eller tomme mælkekartoner, der ligger side om side. Du skal være tålmodig, for det er

noget, de ikke har lyst til. Så skal man i stedet finde en anden kanin at hoppe med, forklarer Maria Gadkjær i pausen. Hun bliver oprørt, når hun hører om kaniner, der bare står i et bur og aldrig kommer ud at røre sig. - Kaniner skal kæles med og have opmærksomhed hver eneste dag. Og de skal ud at løbe lidt. De vil gerne opleve noget, og de vil gerne mærke, at man holder af I dem, siger hun.

ikke alle kaniner, der med det samme forstår, hvad de skal gøre, når de kommer til en forhindring.

Det skal være sjovt Når kaninen har lært at tage de første hop, kan du bygge en lille bane med forhindringer og træne på den. Men pas på, at din kanin ikke mister modet, hvis du bygger forhindringerne for høje. Hvis kaninen har revet mange forhindringer ned, skal du bygge en lettere bane, som den kan klare at hoppe igennem. Det vigtigste er, at det er sjovt for kaninen, og at den får en positiv oplevelse ud af at hoppe.

Gode forhindringer Du kan lave forhindringer selv eller


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 13

GHITAS SIDE

Om at tænde lys i mørket

Foto: Carsten Lundager

Oliver tager en slapper i græsset. Lige nu er der hoppet nok!

købe dem hos forskellige privatpersoner, i nogle dyrehandler eller i Sverige. Det er vigtigt, at tværpindene kan falde uhindret ned fra begge sider, så kaninen ikke slår sig, hvis den løber ind i pindene eller sparker til dem. Til at starte med kan du skylle og gemme tomme mælkekartoner. Fyld lidt sand i dem, så er de rigtig gode som byggesten til at opbygge forhindringer.

Kom til stævner Danmarks Kaninavlerforening har en del lokalforeninger, som arrangerer både træning og hopstævner. For at deltage skal du være medlem af Danmarks Kaninavlerforening. Læs mere på www.kaniner.dk I

Er det allerede efterår? Ja, tiden går, og vi mærker det ikke rigtigt. Vi glæder os til sommeren. Foråret og sommeren. Alt det grønne og frodige. Nu i efteråret tænder vi lys i små glas og stager og forsøger at lukke vinden, kulden og mørket ude. Jeg har en norsk veninde, som lige har fortalt mig, at hun har måttet aflive sin 4 år gamle Blodhund. Hun var så ulykkelig, og det er jo kun hundemennesker, som helt forstår det, og som man kan dele sin sorg med. Han hed Baron, den store Blodhund, og han var god og sjov, og som min veninde sagde: "Han lugter jo af hund!" - Ja se, det kan jeg jo også godt lide! Men de var ikke sikre på ham over for fremmede mennesker, og så begynder tankerne at myldre frem. Hvad gør vi? Vi kender vores hund. Han er noget af det sødeste! Vi må spørge eksperter. Vi må spørge dyrlægen. Til sidst kommer vi frem til det, vi inderst inde vidste fra starten.

Der er ikke noget valg! Vi må gå den sorgfulde gang til dyrlægen - og så gå alene hjem. Det er så hård en tid. Det gør så ondt i sjælen. Det at kunne bestemme over et andet væsens liv er så vanskeligt at håndtere, men vi lever sammen med vores familiedyr, så vi må og skal tage ansvaret på os - også når det er tungt at bære.Det skylder vi dem og alle vores herlige timer sammen. Jeg tror, det er vigtigt at have hundemennesker at tale med menneske-hundevenner - og få lov til at græde hos dem og mærke deres forståelse. Det hjælper én på vej, og så kan der måske tændes et lille lys i sindet ved tanken om en ny hund - en ny kat - eller ved de dejligste minder. En ny glæde i livet.

Formand for Dyrefondet Ghita Nørby DYREFONDET nr. 5/2010

13


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 14

Katten - elsket og hadet Katten har i årtusinder været elsket og hadet, altid for noget, den ikke var. Og trenden fortsætter med ”Hello Kitty”, som er endnu et karaktermord på katten, siger forfatteren bag en lille, nyttig bog om mennesker og katte.

Helt frem til slutningen af 1800-tallet kunne man i Danmark opleve tøndeslagning med en levende kat. Man stoppede katten i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Derefter kunne børnene prygle katten ihjel med kæppe. Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne kastede dem ud fra et kirketårn. Tegningen er fra Illustreret Tidende nr. 21, 1860.

Af Anne-Sofie Holten ”Hello Kitty”, en nuttet lille kat uden mund, som piger i hele verden bare skal have på trøjen, tasken, penalhuset, sengetøjet, you name it! En japansk milliardsucces. Og et karaktermord på katten, som den nok overlever, fordi det er positivt. Men alligevel farligt, fordi rovdyret 14

DYREFONDET nr. 5/2010

er totalt udraderet, mens den virkelige kat er, som den altid har været. Mindre positivt er den amerikanske anti-kattelitteratur, som ”A Hundred and One Uses of a Dead Kat”, som følger i kølvandet på kattens stigende popularitet. Erik Jørgen Hansen, professor emeritus, har beskæftiget sig med sociale forhold og skrevet om ulig-

hed hele sit liv. Nu har han - stærkt inspireret af egne katte - skrevet bogen ”Hvorfor kattehadere og kattevenner?” Her fortæller han om, hvorfor det er legalt at sige: ”Jeg hader katte” uden at komme med en begrundelse. Eller hvorfor vi bruger talemåder som: ”Han kan ikke gøre en kat fortræd”, som om det faktisk


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

01/10/10

11:47

Side 15

ellers er ganske almindeligt at gøre katte fortræd.

Skyld i ulykker I bogen forklarer Erik Jørgen Hansen det ubegrundede kattehad gennem næsten 2000 år. Katten er blevet gjort til syndebuk. Man har givet den egenskaber, den ikke har, og valgt den som skyldig i alle former for ulykker, i høj grad sammen med kvinden, heksen og i ledtog med Satan. Selv kom Erik Jørgen Hansen til at holde af og beundre katte i en sen alder, da en kat i et hjem, hvor han var på besøg, sprang op på hans skød. Han har tidligere været hundeejer og holdt meget af først en Cocker Spaniel og så en Ruhåret Gravhund. Han og Berrit har nu på 11. år de to blå russiske søstre Katja og Misja. Familien bor halvdelen af året i bondehus på Møn og halvdelen i lejlighed i det indre København. Kattene er indekatte begge steder.

Garfield er et godt eksempel på, hvordan vi i dag gerne vil menneskeliggøre © Paws. All Rights Reserved vores katte.

det noget hedensk skidt, og katten blev bandlyst af kirken i år 390. Dermed blev en angst for kattens forbindelse med djævlen og kvinden legaliseret, og uhyrlighederne tog fart. Katte blev hængt og brændt som hekse på samme måde, som kvinder blev det. Og helt op til vores tid har det været i orden at mishandle katte ved at putte dem levende tønden til fastelavn.

Bandlyst af kirken Katten var en gud i det gamle Egypten, men ifølge kristendommen var

Forfatterens egne katte Misja og Katja er stilfærdigt, godt selskab, der aldrig efterlader én i ensomhedsfølelse. De er spændende at iagttage. Begge snakker en hel del, men det er ikke altid, vi forstår, hvad de siger. De aflæser vores aktiviteter, og de er klar over, at der vil ske noget, en times tid før der kommer gæster, og så forsvinder de. De forsvinder også, når de mærker, at vi gør klar til de to årlige udenlandsrejser. Jeg er imponeret over så mange gemmesteder, der er i vores hjem. De skælder ud hele vejen til kattepensionen, og når vi henter dem, får vi skældud hele vejen hjem. Men så er det overstået. Situationen er atter normal.

Syndebuk - Katten har gennem tiden været menneskets foretrukne syndebuk, siger Erik Jørgen Hansen. Den adskiller sig fra samtlige andre domesticerede dyr i den vestlige verden ved at have kunnet fremkalde så mærkværdige, hadefulde følelser. - Men hvorfor? Katten er jo et rent dyr, som undgår alt, hvad der er fordærvet. Og den er ufarlig for mennesker!

Katten og kvinden - Da mennesker ikke er født med en angst for katte, kan vi kun lede efter årsagen i de forestillinger, som bliver indpodet i mennesker. Jeg har svært ved at se andre forklaringer end den religiøse og den antifeministiske. Katten bruges igen og igen som metafor for kvinden. Ikke mindst på grund af dens elegance. Også i dag. Derfor hedder det catwalk. Kvinden efterligner måden, katten sætter sine ben, men kvinder, der

betegnes som katteagtige, opfattes som lidt farlige. - Mange forfattere har gennem tiden forbundet katten med kvinden, og så blandes det sammen til almindelig angst. Angsten for kvinden, der også gav sig udtryk i disse forfærdelige hekseprocesser. Som ikke kunne være gennemført med sådan en kraft, hvis ikke religionen havde betydet så meget. - Man kan heller ikke forklare bandlysningen af katten på anden måde end, at den ansås for at være en guddom. Dermed forbandt man dyrkelsen af katten med hedenskab, og derfor skulle der tages afstand fra den.

Elsket af kunstnere - Angsten for katten har også noget at gøre med, at den kan forskrække nogen, når den stirrer med sit direkte blik. Den har øjnene siddende lige fremad i modsætning til de fleste andre dyr, siger Erik Jørgen Hansen og understreger, at katten samtidig også kan fremkalde respekt. Som man finder det hos forfattere og kunstnere, der beundrer katten for dens elegance og dens egenskaber med at bevare vilddyret i sig og nægte at være underdanig og adlyde ordrer.

Kattemassakre - Men det er desværre også præcis de egenskaber, som har skadet katten kolossalt, fordi man har brugt DYREFONDET nr. 5/2010

15

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 16

ne kun lade sig gøre, fordi både protestanter og katolikker forbandt katten med det onde.

Stor uvidenhed

Der er intet af vilddyret tilbage i den populære Hello Kitty. Selv munden er © 1976, 2010 SANRIO CO., LTD. væk.

§

katten som model til at beskrive mennesker og givet den egenskaber, som den ikke har. - Når jeg undervejs med bogen fortalte nogen om arbejdet, har jeg måttet konstatere, at de fleste er fuldstændig ligeglade med katte. Nogle giver uden forklaring udtryk for kattehad. Og så er der nogle, der lever sammen med katte, men ikke kender til kattens forhistorie. De har aldrig hørt om kattemassakren i Paris i slutningen af 1730’erne, hvor lærlinge på et trykkeri indfangede alle gårdens katte. På værkstedet oprettede de en fingeret domstol, kattene blev anklaget, alle blev dømt skyldige og hængt. Alt sammen under megen morskab og latter.

Brændt på bål Det var en del af den folkelige kultur på den tid at torturere dyr i forbindelse med populære ceremonier. For eksempel karneval. Mange bliver også forfærdede, når de hører om Elizabeth den Førstes kroning i 1558, hvor der var levende katte stoppet i en dukke, der forestillede Paven. Dukken blev brændt, og kattene skreg, som man kunne forestille sig, paven ville have skreget. Og jublen ville ingen ende tage. Der var på det tidspunkt en strid mellem katolicisme og protestantisme, og kattemishandlingen kun16

DYREFONDET nr. 5/2010

Erik Jørgen Hansen beskriver også, hvordan katten i Victoriatidens eventyrstil blev menneskeliggjort. Denne gang sukkersødt som gode kattemødre og killinger, der lærte at opføre sig pænt. I dag fortsætter vi menneskeliggørelsen med for eksempel Garfield, som er klogere end både hunden og sit menneske, og som det sidste nye: den supersøde, uskyldige Hello Kitty. Så vi er stadigvæk langt fra den virkelige kat! - Den almindelige uvidenhed om katte er stor, selv hos folk, der har katte. Der er også mange, der anskaffer sig hund uden at være forberedt eller egnet til det. Også

her spiller fortiden en stor rolle, siger han. - Den franske filosof og videnskabsmand Descartes hævdede, at dyrene ikke kunne føle smerte. Derfor dissekerede han dem uden bedøvelse. Religionen sagde samtidig, at dyr er skabt for mennesket og i øvrigt ikke er i besiddelse af følelser eller i stand til at mærke smerter. - Kristendommen har siden skiftet mening om dyrenes evne til at kunne lide. Men det er stadig indpodet i os, at dyr er nogle genstande, vi anskaffer os. - Men jeg kan kun sige, at de mennesker, der får kat, de ender med at elske den. Bogen ”Hvorfor kattehadere og kattevenner?” koster 75 kr. Kan bestilles på Forlaget Orte, telefon 33 14 51 05 eller på e-mail: berrit.ejh@kabelmail.dk


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 17

SET OG SKET

Tyrefægtning forbudt Fra 2012 er det helt slut med tyrefægtning i den spanske region Catalonien.

Årets julekalender Forkæl din bedste ven med en julekalender, og støt samtidig Dyrefondets arbejde. Bag lågerne i julekalenderen fra Crisco gemmer der sig 24 velsmagende godbidder til hunde. Du finder kalenderen i de fleste supermarkeder.

Hvad laver din kat?

PROUs kampagne er lykkedes. Fra 2012 er tyrefægtning forbudt i Catalonien. Nu fortsætter arbejdet med også få indført forbud i resten af Spanien.

Det har et flertal af det lokale parlament vedtaget efter stort pres fra dyreværnsorganisationer. Dyrefondet hilser forbuddet velkomment med glæde. - Vi kan kun opfordre til, at det samme sker i resten af Spanien. Legaliseret dyrplageri som tyrefægtning burde ikke forekomme i et EU-land, siger fagdyrlæge Finn Boserup fra Dyrefondets bestyrelse.

Stor sejr Forbuddet skyldes ikke mindst en kæmpeindsats fra den catalonske sammenslutning mod tyrefægtning, PROU. Sidste år lykkedes det organisationen at få ikke færre end 180.000 af regionens borgere til at skrive under på et krav om, at det lokale parlament skulle stemme om et forbud. Ifølge reglerne skal parlamentet stemme om en sag, hvis mindst 50.000 af regionens borgere kræver det. Forbuddet mod tyrefægtning i Catalonien ligger helt i tråd med en voksende tendens verden over. Flere og flere lokale myndigheder gør i dag tyrefægtning ulovlig. Inden for Spanien har De Kanariske Øer allerede forbudt tyrefægtning, og uden for Spanien har byer i Ecuador, Venezuela, Frankrig, I Portugal og Colombia gjort det samme. Læs mere om kampen mod tyrefægtning på PROUs hjemmeside www.prou.cat og hos WSPA (World Society for the Protection of Animals) på www.wspa.dk

Undrer du dig ind imellem over, hvad din kat i grunden går rundt og foretager sig, når den er ude at føjte? Det kan du nu få svaret på ved hjælp af et videokamera, der er så lille, at det kan monteres i et halsbånd. Med det kan du uden problemer følge med din kat - eller hund - når den er ude på tur. Kameraet Eyenimal vejer kun 35 gram og kan lades op via et usb-stik i din computer. Det koster 99 euro eller knap 800 kroner inklusive forsendelse. På You Tube ligger der flere videoer, hvor du kan se, hvordan Eyenimal fungerer. www.eyenimal.com

DYREFONDET nr. 5/2010

17


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 18

Lise Nørgaards sidste hund - måske… Den 13. juli måtte 93-årige Lise Nørgaard gå den tunge vej til dyrlægen og sige endeligt farvel til sin 12 år gamle Franske Bulldog, Viffer. - Jeg savner hende og føler mig underligt alene uden en hund i huset. Men i min alder kan man jo ikke bare få en ny hund, siger hun.

Af Dorte Schmidt - Min mor sagde altid, at når hun kom op i himlen, ville hun blive modtaget af alle de hunde, vi har haft. Så jeg er sikker på, at hun står deroppe og tager imod Viffer. Sådan siger forfatteren Lise Nørgaard, der stadig savner sin elskede lille Franske Bulldog mange gange i løbet af dagen. - Det viste sig, at den havde en tumor på størrelse med en håndbold i maven. Den trykkede på alle 18

DYREFONDET nr. 5/2010

indre organer og kunne ikke fjernes. Så der var ikke noget at gøre, siger hun, der har haft hund hele sit liv. Men som 93-årig synes hun ikke, hun kan tillade sig at anskaffe sig endnu en hund. I hvert fald ikke en hvalp. - Og det er trist. For med en hund i huset er man aldrig alene. Selv om jeg har masser af gode venner og familie i mit liv, har jeg den der følelse af at være alene, nu hvor Viffer er væk. Der er blevet så underligt tomt i lejligheden, siger

- Det er heldigvis altid lykkedes mig at købe en sengehund, siger Lise Nørgaard. Her er Viffer i fuld firspring på vej ned til soveværelset. Foto: Polfoto / Møller Magnus

hun, der i øjeblikket venter på, at den følelse måske vil forsvinde med tiden. - Og ellers skal jeg måske alligevel have en hund igen. Gerne en elskelig voksen Puddel, der ikke er lystglammer, som nogle pudler er, siger hun og fortæller beroligende,


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:01

Side 19

at en niece på forhånd har lovet at overtage en eventuel hund den dag, hun ikke selv kan mere.

Stort ego Viffer var Lise Nørgaards anden Franske Bulldog. Tidligere har hun haft en perlerække af Pudler, men har altid gerne ville have en Fransk Bulldog. Men hendes mand ville have en vov-hund og ikke en vævhund, så det ønske gik først i opfyldelse efter hans død for 26 år siden. - Og så skal jeg i øvrigt hilse og sige, at en Fransk Bulldog i høj grad kan sige vov. Selv om den er lille, har den et meget stort ego og går ikke af vejen for noget som helst. Viffer var ikke i tvivl om, at hun var lige så stor som en Rottweiler - og også sagtens kunne klare sådan en, hvis det skulle være nødvendigt, smiler hun.

Kendt som Svinet Viffer blev landskendt under kælenavnet Svinet i programmet ”En kultiveret rappenskralde” om Lise Nørgaards private sider. - Det kælenavn fandt min veninde Nora på ved et tilfælde. Jeg havde gæster til middag, som åbenbart havde fodret Viffer ved bordet. I hvert fald kastede hun op ude i “ Forældre, der ikke bryder sig om hunde, burde meldes til børneværnet.” køkkenet, hvor Nora stod. ”Sikken et lille svin, hun er”, sagde jeg, da jeg opdagede det. - Da Nora lidt senere kom ind i stuen og proklamerede: ”Jamen, så går jeg med Svinet”, brød alle gæsterne sammen af grin. Og siden har navnet hængt ved. Uanset om jeg går i teatret, til frisør eller på Strøget spørger folk om, hvordan det går med Svinet, fortæller hun.

Det er en tysker Alle Lise Nørgaards hunde har enten heddet Puk eller Viffer. Og det samme gjaldt hendes mors

- I et rigtigt hjem skal der være en hund, bøger og et klaver, siger Lise Nørgaard. Her er Viffer i den grad klar til at få en småkage. Foto: Møller Magnus

hunde. For kærligheden til dyr - og især hunde - har hun fået ind med modermælken. - Min sønderjyske mormor nægtede at omgås folk, der ikke kunne lide hunde. For som hun sagde: ” Før eller siden vil det vise sig, at der også er noget andet i vejen med dem.” Det er også de sønderjyske forfædre, vi kan takke for det herlige trick i tv-serien Matador, hvor grisehandlerens Kvik ikke tager pølsestykket, så længe det er en ”tysker”, men først når det er en ”dansker”. - Det var min bedstefar, der startede med det. Og lige siden har alle vores hunde kunnet det trick, fortæller Lise Nørgaard og smiler ved tanken om, hvor underholdende

det især var under krigen, når familien var ude at spise.

Siger meget om os Som forfatter har hun altid brugt hunde til at karakterisere personer med. - Da jeg i 70’erne skrev filmmanuskript til Dirch Passer-filmen Mig “ De hunde, der er farlige, er dem, der har uegnede ejere.” og mafiaen, kan jeg huske, at instruktøren Henning Ørnbak undrede sig over, hvorfor der altid var så mange hunde med i alt, hvad jeg skrev. Men sagen er, at folks måde at være sammen med hunde på DYREFONDET nr. 5/2010

19

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

§

28/09/10

siger så uendelig meget om, hvordan de er som mennesker, forklarer hun. Der er da heller ingen tvivl om, at grisehandler Larsen ville være en helt anden personlighed uden sin lille, frække Foxterrier. Og han er ikke den eneste i Matador, der bliver beskrevet ved hjælp af en hund. Det samme gælder oberstens vilde datter Vicki, der elsker sin lille fede Pekingeser. Og Maude, der ikke vil have den nuttede hvalp, som børnene kommer hjem med, men som senere bliver helt fjollet med tyskerhunden, Laura bringer ind i huset.

Dejligt at være afhængig For Lise Nørgaard er der ingen tvivl om, at der i et rigtigt hjem skal være en hund. “ Man skylder sin hund at sørge for, at den også kommer til at gå løs. Det gør det også betydeligt nemmere for hundene at hilse pænt og fredeligt på hinanden.”

- Flere har sagt til mig, at det da er rart, at jeg så ikke er så afhængig nu, hvor jeg ikke har hund. Men helt ærligt! Det er jo en del af livet at være afhængig af både det ene og det andet. Og det er da vidunderligt at være afhængig af sådan en

Alle Matador-elskere husker grisehandlerens Kvik, der kunne kende forskel på en tysker og en dansker. Det samme har hundene i Lise Nørgaards egen familie altid kunnet. 20

DYREFONDET nr. 5/2010

9:02

Side 20

dejlig ven, som en hund er, siger hun. Af samme grund har hun frygtelig ondt af de mennesker, der er nødt til at flytte fra deres hus og ind i en lejlighed, hvor det er forbudt at have dyr. - Jeg synes, det burde være en menneskeret at have hund i sit hjem. Og sundt er det også. Jeg er sikker på, at de daglige ture med hunden er en medvirkende årsag til, at jeg stadig har det så godt. - Der er alt for mange - også meget yngre end mig, der sidder i en lænestol dagen lang - med alt for tykke ben i et par sutsko. Hvis de bare havde en hund, der skulle luftes, var meget nået. Jeg kan jo selv mærke, at jeg skal tage mig gevaldigt sammen for at komme ud og gå, nu hvor jeg ikke har Viffer mere, siger hun.

En elskelig puddel … Lise Nørgaard flyttede ind i lejligheden i Skodsborg, da Viffer var et år. Skoven ligger få meter fra hoveddøren, så det tog kun få uger, før både Viffer og hendes ejer havde lært masser af ligesindede at kende i kvarteret. - Jeg har altid gået tur med hunden morgen, middag og aften. Og det savner jeg selvfølgelig nu, siger hun. Bortset fra vandskålen i køkkenet, som firbenede gæster stadig drikker af, har hun skaffet sig af med alle Viffers tæpper og andre ting. Og mens hun venter på, om følelsen af at være alene uden hund forsvinder af sig selv, overvejer hun lige så stille mulighederne for igen at få en hund. - Hvis jeg skal have en hund fra et internat, vil jeg i hvert fald se mig godt for. Mange af dem kan ikke fordrage børn. Med god grund. Der er alt for mange familier, hvor hunde i alt for høj grad bliver anskaffet som legetøj og derefter kasseres. Og jeg vil ikke risikere at få en hund, der æder et af mine oldebørn. - Men hvis der er en elskelig, voksen Puddel et sted derude, så …

Lise Nørgaard har skrevet flere bøger om hunde, blandt andet ”En hund i huset” fra 1980 med Kongepudlen Puk den Tredje som omdrejningspunkt. Dengang skrev Hundejournalen blandt andet: Den rummer en overflod af gode råd, som både nye og mere erfarne hundeejere kan drage nytte af, og er rundhåndet vittig.


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

01/10/10

11:18

Side 21

DYRLÆGEN SKRIVER

Når katten har ondt i maven Der kan være mange årsager til, at katten har forstoppelse og ikke kan komme af med afføringen.

Af fagdyrlæge Finn Boserup Det er faktisk ganske mange ting, som katte putter i munden, og som fordøjelsessystemet så skal håndtere. Først og fremmest er der naturligvis det våde eller tørre foder, men det er langt fra det eneste, en kat får lyst til at putte i munden. Der er for eksempel de hår, som katten slikker i sig - ikke mindst, hvis det kniber lidt med pelsplejen. Og der er knogler fra byttedyr som mus og fugle, plantedele og alt muligt andet.

Fra mave til tarm Uanset hvad katten har indtaget, kommer det ned i mavesækken, hvor mavesyren opløser kalken i eventuelle knogler. Herefter passerer indholdet ud i tolvfingertarmen, hvor det blandes med spyt fra bugspytkirtlen og galde fra leveren. Bugspyttet og galden indeholder enzymer, der nedbryder proteinstoffer og fedtstoffer til små molekyler, der under den videre passage gennem tyndtarmen optages gennem tarmvæggen. På den måde kan kroppen udnytte de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, den har brug for.

Fast eller flydende Indholdet i tyndtarmen er mere eller mindre tyndtflydende. Men når hår, plantedele og resterne af maden når til tyktarmen, bliver en stor del af væsken opsuget. Dermed ændrer tarmindholdet sig fra at være flydende til at få den konsistens, som vi kalder normal afføring. Meget forenklet kan man sige, at afføringens konsistens er afhængig

af, hvor lang tid tarmindholdet er i tyktarmen. Hvis tarmindholdet er for kort tid i tyktarmen, får katten diarre. Og hvis opholdet i tyktarmen er for langvarigt, får katten mavepine på grund af forstoppelse.

Kend symptomerne Og hvordan reagerer en kat, der har forstoppelse? Ja, det mest karakteristiske er, at den går på bakken flere gange, uden at der kommer noget ud af besøget. Ejere af hankatte skal være opmærksomme på, at der også kan være forstoppelse i urinrøret, så den stakkels kat ikke kan komme af med vandet. Det er ikke alene meget ubehageligt, det kan også hurtigt udvikle sig til en tilstand, hvor kattens nyrer tager skade.

Forstoppelse Årsagen til forstoppelsen af tarmen kan være hårboller - især hvis katten er langhåret - eller manglende motion og overvægt. Men det kan også skyldes, at det gør så ondt at komme af med afføringen, at katten prøver at undgå det. For eksempel giver betændelse i analsækkene smerter i endetarmsområdet. Det samme kan bækkenbrud eller svulster i bækkenregionen gøre. En anden forklaring kan være, at nervefunktionen i tyktarmen er nedsat, så tarmindholdet ikke skubbes bagud i systemet. Og endelig kan katten lide af en eller anden sygdom som for eksempel sukkersyge eller nedsat stofskifte.

Løsningen Kan man selv gøre noget, hvis ens

Mennesket har mulighed for glæder uden tal. Den ædleste af alle er at kunne, når man skal, skrev Piet Hein. Mon ikke også det kan siges om katte? Foto: Eva Baden

kat har forstoppelse? Ja, hvis man er sikker på, at det er forstoppelse, kan man give Lactulose, ca. ½ ml per kg legemsvægt to gange dagligt, eller man kan forsøge at give et lavement, der købes på apoteket som microlax. Men hvis den behandling ikke meget hurtigt fører til resultat, er det vigtigt at få katten undersøgt, så den kan komme i den korrekte behandling. Det samme gælder, hvis en kat gentagne gange får forstoppelse. For så er der et eller andet, som ikke fungerer. DYREFONDET nr. 5/2010

21


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 22

Egernet som gæst på foderbrættet Egentlig hører egernet til i skoven. Men den lille charmetrold kan også opleves i parker, sommerhushaver og sågar villa- og rækkehushaver.

Hvad er det? Kan det mon spises? Af Vibeke Brisson Fotos: Karen Engelbreth Engang i efteråret hørte jeg en kradsen på ydervæggen. Og pludselig kiggede et lille egern nysgerrigt ind ad vinduet. Så løb det videre, pilede hen over taget, forcerede et plankeværk og et garagetag. Derfra op i de høje træer og efter nogle akrobatiske spring fandt det frem til sit mål: Fuglenes foderautomat med herlige solsikkefrø. Efterår og vinter havde jeg dagligt fornøjelsen af den lille badutspringer, som i fredeligt samvær med de vingede pensionærer henrykt gnaskede i de lækkerier, som blev serveret for dem.

En vintergæst Egernet fandt også frem til nogle nedfaldsæbler ikke langt fra spise22

DYREFONDET nr. 5/2010

pladsen og pilede frem og tilbage. På et tidspunkt faldt det i søvn liggende hen over en tyk gren. I sommer har jeg ikke set egernet, som tilsyneladende foretrækker genboens træer - og som måske heller ikke er så begejstret for mine katte. Men jeg håber, der igen kommer egern i min have, når det måske kniber med at finde føde. Der hænger i hvert fald en foderkasse fyldt med lækkerier parat til det.

I skove og haver Det europæiske egern (Sciurus vulgarus) er almindeligt i Danmark. Det hører egentlig hjemme i skoven, men er dets levebetingelser til stede, kan man også opleve den lille charmetrold i parker, sommerhushaver og sågar villa- og rækkehushaver. Ældre haver omkranset af sted-

segrønne træer og også meget gerne store løvtræer giver gode muligheder for egernet både med hensyn til føde og redebygning. Egernet er nemt genkendeligt på den rødbrune pels, den lange buskede hale og de store, ”tottede” ører. Farven kan variere fra rødbrun til næsten sort. Om vinteren kan farven være gråligbrun. Bugen er altid hvid.

Aktiv i dagslys Egernet er altid på jagt efter mad, og i modsætning til for eksempel ræv og pindsvin foregår dette i de lyse timer. Derfor kan man have stor fornøjelse af at iagttage, hvorledes det lille, vævre dyr synes at trodse tyngdeloven, når det foretager sine akrobatiske spring fra gren til gren og fra træ til træ med den lange buskede hale som ror. Og når egernet piler op og ned ad stam-


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

01/10/10

11:49

Side 23

merne går det lige så hurtigt og sikkert med hovedet nedad som opad. Egernet vover sig kun sjældent ned på jorden, men i jagten på føde kan det blive nødvendigt. I så fald holder egernet sig så tæt som muligt på en frelsende træstamme. Og så er egernet i øvrigt lynhurtigt - også når det bevæger sig på jorden.

Egernet er mest vegetar Kogler med frø fra gran og fyr, nødder - både hassel- og valnødder agern, bog, bær, frugter og svampe hører til egernets føde. Til gengæld er det noget overdrevet, når egernet beskyldes for at rasere fuglereder og spise æg eller fugleunger, selv om dette naturligvis kan forekomme. Om efteråret forsøger egernet at samle forråd til vinteren, men ikke altid med det store held. I lighed med mange andre af vore dyr i naturen kan det være svært for egernet at finde føde om vinteren, og ofte vil man se det spise frø, korn og brød, som det finder på fuglefoderstedet.

Iltert temperament Egernet er en lille hidsigprop, og bliver det forskrækket eller føler sig truet, kan man høre dets karakteristiske gnækkende lyde. Samtidig vifter det med sin store hale og borer kløerne ind i underlaget. Egern er territorialbevidste og lever ikke i flok.

Bor i træer Egernet bygger undertiden mere end én rede. Rederne bygges tæt på

Fakta om egernet Art: Pattedyr. Orden: Gnaver. Længde: Ca. 25 cm. Hale: Ca. 22 cm. Vægt: 250-450 g. Farve: Rødbrun til næsten sort Levealder: 5-7 år Antal kuld årligt: 1-2 med 3-5 unger i hvert kuld

Fest - en skål med nødder. Jeg gnaver lige en i mig, før jeg napper resten med til forrådet. stammen i høje træer, men en forladt krage- eller skaderede kan også bruges. Ofte vil hver rede have hvert sit formål. Egernet føder og opdrætter sine unger i en rede. Derudover bruges rederne til ophold, overnatning og som forrådskammer.

Unger Egernet får hvert år 1-2 kuld med 3-5 unger i hvert. Det første kuld unger fødes allerede i marts-april. Ungerne er nøgne og blinde ved fødslen og åbner først øjnene en måneds tid senere. Den største af rederne bruges gerne til ungerne, som efter et par måneder må forlade det trygge barndomshjem og på egne poter skaffe føden og også selv finde ud af at få hul på nødder og lignende, så indholdet kan fortæres.

med solsikkefrø, nødder eller specielle egernfoderblandinger. Samtidig kan man sidde og betragte det kønne og vævre lille dyr og glæde sig over at kunne hjælpe. Man kan købe særlige foderkasser til egern, hvor dyrene selv kan åbne låget og tage maden ud. På hjemmesiden www.vivare.dk kan man se nogle herlige videooptagelser af et egern i fuld gang med I at spise.

Hjælp til egernet Er vinteren lang og streng, som den vi havde i fjor, er det svært for egernet at finde tilstrækkelig føde. Fodrer man fuglene i haven, kan man også glæde et sultent egern

Et æble er altid godt! DYREFONDET nr. 5/2010

23


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 24

Hunde kan finde stort set alt Har du tabt din mobil, dit høreapparat, dine nøgler, dine briller eller noget helt syvende? Så ring til eftersøgningstjenesten i Danmarks civile Hundeførerforening. Så kommer der en hund ud og gennemsøger haven, skoven, stranden, eller hvor det nu er, du har tabt noget. Og det er vel at mærke gratis. Du skal kun betale kørselsudgifterne til hunden og dens fører.

Johnny Sacka fra Køge markerer, hvilken del af marken Mads først skal gennemsøge... … ja, du ser rigtigt. Mads har fundet et gebis, som den stolt afleverer til sin ejer.

Af Dorte Schmidt Fotos: Carsten Lundager Uanset hvor i landet du bor, og uanset om du er medlem af Danmarks civile Hundeførerforening eller ej, kan du få hjælp til at finde

Find en eftersøger Du kan læse mere om Danmarks civile Hundeførerforenings eftersøgningstjeneste på www.dch-danmark.dk. Her finder du også flere historier om, hvad hundene har fundet. Har du selv mistet noget, som du gerne vil have fundet igen, kan du ringe til Eftersøgningstjenesten på tlf. 75 65 65 37 eller 25 38 51 98.

24

DYREFONDET nr. 5/2010

tabte genstande. Eftersøgningstjenesten er nemlig landsdækkende med ikke færre end 140 aktive hundeførere fordelt over hele landet. - Når folk ringer til os, finder vi hurtigt telefonnumre til de tre hundeførere, der bor nærmest på stedet. Det vil sige højst 25 km væk og som regel tættere på. Hvis den første på listen af en eller anden grund ikke kan komme, så kan den næste sandsynligvis, fortæller Peder Søndergaard, der som hovedbestyrelsesmedlem er koordinator af Eftersøgningstjenesten og samtidig er kredsformand for Nordjylland. Det eneste, folk skal betale, er kørselsgodtgørelse efter statens takster, så det ikke koster hundeføreren penge at rykke ud. Men bortset fra det er det gratis. - Og både fører og hund elsker at komme på en opgave, der ikke bare er en øvelse, men hvor det

virkelig gælder om at hjælpe med at finde noget, der også er rigtig vigtigt, siger Peder.

Kun de bedste Eftersøgningstjenesten har eksisteret siden DcH blev stiftet for snart 75 år siden, men først i 2008 er tjenesten også blevet ordentligt organiseret. Blandt andet er der oprettet et fuldt udbygget kartotek over de medlemmer, der er godkendt til Eftersøgningstjenesten. - Det er klart, at vores lokalforeninger kun indstiller de bedste til at komme med i Eftersøgningstjenesten. I flere lokalforeninger er der venteliste på at blive godkendt. Andre steder i landet vil vi gerne have lidt flere ind i korpset. Men ikke for enhver pris. Både fører og hund skal først vise, at de også er


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

gode nok til at være med, forklarer Peder. Hundeføreren skal aflevere en rapport, hver gang han eller hun har været ude på en eftersøgning. - Det er vigtigt at have overblik over, hvordan vi bliver brugt, og hvordan vi eventuelt kan blive bedre. Samtidig skal vi dokumentere over for vores sponsor, Kingsmoor, at pengene bliver brugt fornuftigt, siger han.

Succes hver gang Hundene finder høreapparater, briller, tegnebøger, smykker, gebisser og alt muligt andet. Og de rykker gerne ud - også selv om det tabte ikke har den store værdi i kroner og ører men ”bare” stor affektionsværdi. - Som regel finder vi det, som folk har mistet. Men selv om vi ikke gør, er det altid en succes, når vi har været ude. Hund og fører får prøvet deres færdigheder, og folk er altid meget glade for, at nogen rent faktisk gerne vil prøve at hjælpe, forklarer Peder. Når en tabt genstand ikke bliver fundet, er forklaringen som regel, at den ikke er tabt der, hvor man troede. - Det sker meget ofte, at folk senere ringer og fortæller, at nu har de fundet øreringen i vaskemaskinen eller tegnebogen på toilettet. Så når en hund har gennemsøgt et område, kan vi helt sikkert sige, at så er det ikke der, genstanden er tabt, fortæller han. Ting som for eksempel briller og høreapparater bliver ofte tabt under havearbejde. - Og hvis folk ellers ikke i mellemtiden har kørt briller eller høreapparatet væk sammen med haveaffaldet, så finder vi det også igen, siger Peder.

Alle hunde kan søge Alle hunde uanset race eller blanding kan blive dygtige til at bruge næsen og finde genstande. Og de skal ikke - som mange af os ellers tror - have fært af et eller andet fra ejeren, før de går i gang med at søge.

28/09/10

9:02

Side 25

- Hundene er trænet til at finde det, der afviger, og som er anderledes i området. Derfor finder de som regel også både kapsler, mønter, stofrester og plastikposer, når de afsøger et område, siger Peder. Der er derfor også opgaver, som Eftersøgningstjenesten ikke kan hjælpe med. Som for eksempel den kvinde, der skulle på ferie, men som ikke kunne huske, hvor i huset, hun havde gemt sit pas. Eller den unge mand, der havde tabt sin mobil på Nørrebro Station. - I de tilfælde lugter det, som hunden skal finde, ikke anderledes end omgivelserne. Og så har den ikke en chance for at finde det, som du har mistet, lyder forklaringen.

nøjelse at se på, fortæller han. Det sværeste at finde er levende dyr som en bortløben hund. For den bevæger sig meget omkring. Lidt nemmere er det at finde en hamster eller en skildpadde, som ikke er helt så hurtige. Dem har hundene fundet en del af i tidens løb. Det mest eksotiske fund var en kvælerslange, der var stukket af fra sit terrarium. Eftersøgningstjenesten deltager også gerne i arbejdet med at finde forsvundne mennesker. Men aldrig uden først at have fået politiets tilladelse. - Vi vil ikke risikere at ødelægge eventuelle spor, forklarer Peder.

Frosset gebis De svære opgaver Peder Søndergaards egen største succes var dengang, hans nu afdøde Border Collie fandt en landmands tegnebog på en 18.000 kvadratme-

Et andet eksempel på en svær eftersøgning handler om en ældre mand, der ringer og er lidt flov. Han har tabt sit gebis, men er ikke helt sikker på hvor. Det skete

Dyrefondet er med til træning i Holbæk. Her er Jane Popp-Madsen klar til at sende Sigurd ud og søge …

ter stor mark. I tegnebogen havde landmanden sit sprøjtebevis, og uden det kunne han ikke sprøjte sine marker. - Han troede tydeligvis ikke på, at det ville lykkes at finde den igen, men da hunden afsøgte den sidste tredjedel af marken, var der gevinst. Og landmanden blev så jublende lykkelig, at det var en ren for-

… og Sigurd kommer glædestrålende retur med et dankort i munden. DYREFONDET nr. 5/2010

25

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 26

Heste er suveræne til genoptræning Dygtige Zanto har fundet et høreapparat, som han afleverer til Vibeke Gyldenkærne. Utroligt så små, de er blevet efterhånden.

§

efter en julefrokost, hvor han gik ud med affald. Enten ud ad fordøren til skraldespanden eller ad bagdøren. Det kan han ikke helt huske. Til gengæld kan han tydeligt huske, at han nøs. Og så røg gebisset ud af munden på ham. En hund fra Eftersøgningstjenesten kommer ud og søger, men alt er dækket af sne, så helt nemt er det ikke. Alligevel er der et sted, som hunden bliver ved med at vende tilbage til. Og da hundeføreren graver ned i sneen, får han en isklump op. Han brækker den i stykker, og frem dukker gebisset. Det var varmt, da det røg ud af munden på ejeren og smeltede noget af sneen, som derefter frøs til is.

På Nørreskov Hestecenter ved Gl. Rye har ulykkes- og sygdomsramte stor glæde af ridefysioterapi, hvor træningen af muskler og førlighed foregår på ryggen af en hest. Og hestene nyder deres arbejde mindst lige så meget, som de mennesker, de hjælper.

Rupina venter roligt og tålmodigt, mens Nina får ringen placeret det rigtige sted. De to piger har fuldstændig styr på, at intet går galt under træningen.

Hundene elsker det Vibeke Gyldenkærne fra Holbæk er en af de mest brugte eftersøgere. Hun startede med at træne sin blandingshund hos Danmarks civile Hundeførerforening for 25 år siden. I dag har hun fire Border Collier og har deltaget i Eftersøgningstjenesten sammen med 8-årige Zanto i er par år nu. - Det er helt vildt sjovt. Både for mig og for Zanto. Folk er så glade for, at nogen vil forsøge at hjælpe. Og endnu mere glade, hvis det så også lykkes at finde det, de har mistet, siger hun. Zantos evner som eftersøger holder hun ved lige med træning. - Og han elsker det. Han er så dybt koncentreret om opgaven, at han er helt flad efter 20 minutter. Så skal han have en pause, før han er klar igen, fortæller Vibeke. 26

DYREFONDET nr. 5/2010

Tekst og fotos: Dorte Schmidt En lille grusvej fører op til Nørreskov Hestecenter, der ligger i den skønneste natur nærmest på bagsiden af Himmelbjerget. Vejen fører forbi det gamle idylliske stuehus og hen til parkeringspladsen ved ridehallen. Indenfor venter fjordhesten Sigurd, haflingeren Rubina og blandingshesten Cindy tålmodigt på hver deres rytter. Mens de er på arbejde i dag, holder resten af hestecentrets 20 heste og ponyer fri ude i det grønne. Hver hest er nøje udvalgt til at passe bedst muligt til den enkelte rytter. De to voksne mænd, Bent og Jørgen, der begge har lammelser, bliver hjulpet op på henholdsvis Sigurd og Cindy, mens 8-årige Nina,

der har spastiske lammelser, skal gennemføre sin træning på ryggen af den mindre Rubina. Patienterne får hjælp af fem unge piger, der alle bor og arbejder på hestecentret. Blandt andet med at trække de heste, som patienterne rider på. For som der står på deres T-shirts: Rigtige kvinder trækker hver dag. Så det gør de. Ridefysioterapien med fysioterapeut Pia Munch Werlauff som leder er i gang i den trykkende varme hal. For som Pia siger: - Jobbet er varmt og beskidt om sommeren og koldt og beskidt om vinteren. Men jeg elsker det!

Fra drøm til virkelighed Pia har arbejdet som fysioterapeut siden 1991 og har også været


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 27

Særlig uddannelse For at blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi skal en fysioterapeut have gennemført en særlig uddannelse, der er tilrettelagt af Danske Fysioterapeuter og Regionerne. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis på en rideskole. For at få helt eller delvist tilskud til ridefysioterapi skal patienterne have en henvisning fra deres læge. Læs mere hos Danske Fysioterapeuter på www.fysio.dk/praksis/ Ridefysioterapeut/ og hos Fraktionen af danske ridefysioterapeuter på www.ridefys.dk

stald. Og hendes oprindelige heste er solgt og skiftet ud med nogle, der både er gode til jobbet med patienter og samtidig også kan lide det.

De rigtige heste Pia støtter 8-årige Nina, der efterhånden slapper så meget af som følge af hestens bevægelser, at hendes spastiske ben har rettet sig ud.

medejer af en klinik. Samtidig havde hun heste derhjemme, men tænkte ikke på, at de to ting kunne kombineres. Det skete først den dag, en blind patient i klinikken spurgte: Hvorfor er du egentlig ikke ridefysioterapeut? - Så var jeg tændt. Jeg tog nogle efteruddannelseskurser, blev godkendt som ridefysioterapeut og begyndte at leje mig ind på forskellige rideskoler for at behandle patienterne til hest. Og samtidig begyndte drømmen om at få mit helt eget sted, hvor det er mig selv, der sørger for de bedst mulige vilkår for hestene, fortæller hun. Drømmen blev til virkelighed i

2002, hvor hun og hendes mand købte den lille gård med 22 tønder land ved Himmelbjerget. Siden er der bygget ridehal og

- Det kræver nemlig nogle ganske særlige egenskaber af hestene at blive brugt til ridefysioterapi, forklarer Pia. En god hest er mindst 8-12 år gammel og har et roligt temperament. Den kan rumme at møde mange forskellige mennesker hver dag. Og den skal synes, at arbejdet

Jørgen er klar til dagens træning på ryggen af Cindy. DYREFONDET nr. 5/2010

27

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 28

Ponyerne Askepot og Fannik kommer på arbejde, når der kommer små børn til træning. Og ellers har de det dejligt bag stalden.

§

er sjovt. Hvis den keder sig og ikke gider, duer det bare ikke. - Til gengæld har hestene et godt liv her hos mig. Langt bedre end de mange rideheste, der helst ikke må blive beskidte og derfor kun er ude på græs de obligatoriske to timer om dagen. Resten af tiden står de i stald eller rider rundt i en hal. Hos mig hygger de sig ude på markerne, når de ikke er på job. Og de får også masser af ture i skoven, siger hun. Hestene er på arbejde de fire hverdage, der kommer patienter.

Nysgerrige Cindy har endelig weekend, men inden hun kommer på græs, skal hun lige se, hvem det dog er, som render rundt med den mærkelige dims, der blitzer med jævne mellemrum. 28

DYREFONDET nr. 5/2010

Det vil sige, at de har fri hver onsdag og i weekenden. En arbejdsdag for en hest er typisk på fire timer med en pause på en times tid midt på dagen.

Skaber sig tosset Det siger sig selv, at Pia bruger rigtig meget tid på at finde de rigtige heste. Bare ikke på markeder. - Jeg kan ikke tåle at se dyr, der har det dårligt. Står der en hest med betændte øjne og for lange hove, er jeg parat til at købe den, så den kan få et ordentligt liv. Uanset om den kan bruges her eller ej. Men jeg kan jo ikke redde dem alle, så min mand har forbudt mig at komme den slags steder, siger hun. Før Pia køber en hest, tester hun den på alle mulige måder. - Jeg skaber mig tosset og råber, skriger, løber rundt om den og kilder den i for eksempel lysken. Og hvis den kan klare det, låner jeg den hjem, hvis det kan lade sig gøre, siger hun og fortæller, at bare det faktum, at flere af patienterne skal hejses op på hesten med en lift, er grænseoverskridende for mange af dyrene. - Det virker truende med noget, der kommer ned ovenfra, og som de ikke kan se. Så hvis de ikke kan vænne sig til det, duer de ikke til arbejdet, siger hun. Sunde bevægelser Grunden til, at ridefysioterapi er så godt, er, at hestens bevægelse i skridt kommer meget tæt på de

bevægelser, vi mennesker laver, når vi går. Det er godt for hele muskulaturen og får os til at slappe af. Det ses for eksempel tydeligt på Ninas ben, der i starten er krøllet næsten helt op under hende, men som kommer længere og længere ned, som træningen skrider frem. Samtidig er ridefysioterapi suverænt til træning af balancen, det styrker kroppens muskler, og det giver bedre blodcirkulation. For at få den bedst mulige virkning skal hesten passe i højde, bredde, gangart og rygsving til den enkelte patient. - Derfor er det heller ikke nok, at jeg har rolige og samarbejdsvillige heste. Jeg skal også have dem i stort set alle størrelser og bygninger, så de matcher både store, små, tykke og tynde patienter, forklarer Pia.

Håndplukkede piger Det er ikke bare hestene, men også medarbejderne, der ifølge Pia er håndplukkede til arbejdet på Nørreskov Hestecenter. De er fuldtidsansatte for et år ad gangen og kommer fra hele landet. Fælles for dem er, at de alle har deres egen hest med, som også bor på gården. De fleste af dem har netop afsluttet 10. klasse eller gymnasiet, når de kommer. De ser jobbet som en mulighed for at holde et sabbatår, før de skal videre med deres uddannelser. Flere af dem vælger at læse videre som social- og sundhedsassistent, fysioterapeut eller noget andet, der har med mennesker at gøre. - Det er nemlig ikke nok at være glad for heste, hvis man vil arbejde hos mig. Hestene fylder selvfølgelig en del. Men det gør patienterne I altså også, siger Pia. Læs mere om Nørreskov Hestecenter på www.ridefysioterapi.dk


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

01/10/10

11:20

Side 29

SPØRG DYRLÆGEN

Råd og regler

Det er ikke altid lige nemt at klippe klør på en kat.

Sådan klippes kattens kløer En læser i Dragør har en 16 år gammel kat, hvor kløerne er blevet meget tykke og krumme, og nu har læseren besvær med at klippe kløerne. Er der nogle tricks?

?

Ja, der er det trick, at man trykker på oversiden af den klo, der skal klippes - og på den måde kommer kloen frem, og man kan så se, hvor meget, der skal klippes af. Og husk at være opmærksom på, at kløerne bliver klippet så tit, at de ikke vokser rundt og ind i trædepuden, for så gør det ondt.

!

Ondt i øjnene Peter Nielsen i Gråsten skriver, at han har en dejlig miniature Langhåret Gravhund, men at han tror, at den har ondt i sine øjne, og han vil nu gerne vide, om netop denne race har nogle specielle øjensygdomme?

?

I den race er der en speciel og ubehagelig hornhindebetændelse, der kan give sår på hornhin-

!

Foto: Lars Gejl

den - og sår på hornhinden er noget, som virkelig gør ondt. Det er desværre en sygdom, man ikke kan kurere, men i langt de fleste tilfælde kan man kontrollere sygdommen med øjendråber. Men du skal til dyrlæge, og måske til en dyrlæge med særlig indsigt i øjensygdomme, så den præcise diagnose kan blive stillet, og den korrekte behandling sat i værk. På Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside www.ddk.dk findes en fortegnelse over kolleger, der har en særlig viden om øjensygdomme.

• Dyr som gaver er en dårlig ide. • Kød fra fritgående dyr er kød fra dyr, der har haft et bedre liv end så mange andre. • Efterårsvejret med regn og blæst betyder ikke, at hunden ikke gerne vil have sin sædvanlige tur. • Sygeforsikring for hund og kat er en rigtig god ide, når uheldet er ude. Men tænk på, at betingelserne i de forskellige selskaber kan være forskellige. Så læs betingelserne, før du beslutter dig for, hvor forsikringen skal tegnes. • Husk, at ansvarsforsikringen kun dækker de skader, som hunden måtte forvolde mod andre, men aldrig de skader, som hunden selv eventuelt får. • Træn din kattekilling i at blive friseret, kigget i ørerne og få lukket munden op - så synes den, at det er helt okay, den dag der er et behov for det. • Hold hunden i snor, så andre mennesker ikke bliver bange for din hund - for de kan jo ikke vide, at den er sød og rar. • Tjek, om man må holde haner i det område, hvor du bor før du køber den.

Katten taber hårene Kristian Nielsen i Helsingør har en 5 år gammel kastreret kat, som taber hårene over lænden, og han synes, at katten klør sig

?

Få svar fra fagdyrlæge Finn Boserup Send dit spørgsmål med mail eller brev til post@dyrefondet.dk eller Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

mere, end den plejer. Han spørger, om det er eksem, eller hvad det kan være? Min første indskydelse, når jeg hører denne historie, er, at din kat har lopper og har udviklet en allergisk reaktion på det ”loppespyt”, som lopperne sprøjter ind i huden, når den suger blod. Du skal nok besøge din dyrlæge, så katten kan få noget allergidæm-

!

DYREFONDET nr. 5/2010

29

§


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

§

28/09/10

pende medicin og i øvrigt få stillet den korrekte diagnose.

Hunden kaster op Helle Petersen har en 12 år gammel Engelsk Cocker Spaniel, Bella, der bliver ved med at få opkastninger. Bella har fået forskellige tabletter, men lige lidt har det hjulpet, og nu vil Helle Petersen gerne vide, hvad det kan være?

?

9:02

Side 30

mens andre mener, at man ikke skal bruge hvalpefoder, og andre igen mener, at hvalpefoder skal gives indtil mindst 12 måneders alderen. Personligt vurderer jeg det ud

fra væksthastighed, tykkelse, og hvor harmonisk hunden udvikler sig, og så ender det tit med, at jeg fra 5-6 måneders alderen langsomt I går over til voksenfoder.

MATTHÆUS

Ja, det er nok ikke så let pr. brevkasse at løse dette problem. Men jeg synes helt klart, at du skal få taget nogle blodprøver, der kan indkredse problemet, og måske en scanning af bughulen. Så det rigtige for Bella er at få foretaget en mere dybdegående undersøgelse af hendes problem.

!

Hvalpefoder - hvor længe? Mette Lund i Odense spørger om, hvor længe en Labradorhvalp skal have hvalpefoder?

? !

Ja, det afhænger blandt andet af, hvor hurtigt hvalpen vokser, så der er ikke noget standardsvar. Nogle anbefaler, at man fra 5 måneders alderen begynder at blande hvalpefoder med voksenfoder,

Med tak modtaget til

DYREFONDET Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde. I. M. N. Sørensen 50, Lisbeth Holm 25, Peer Kristiansen 60, Kirsten Hansen 300, Niels Haagensen 25, Helge Jacobsen 200, Lissy Fisker 500, Eva Schmidt 100, Gerhard Madsen 200, Viva Ludwigs 10.000, Annitta E. Møller 225, B. Pagermann 150, Inga Poulsen 150, Bent Jensen 100, Jørgen Christiansen 100, Inge Birgit Thuesen 500, Dennis Pedersen 100, Lene & Bent Irlov 50, Irmgard Jensen 100, Rationel Revision

30

DYREFONDET nr. 5/2010

Godt, det ikke er mig, der skal samle vinterforråd. Jeg er så heldig at have en af de madskåle, der helt automatisk bliver fyldt hver dag.

ApS 500, Steen Wulff 250, Margit Nissen 200, Ingrid Petersen 100, Lise Johanne weigel 200, Helen Heiligstädt 300, Gert Larsen 300, Arne Jensen 200, Lilian Buddig 50, B. Ptak 100, Ib Ranch Andersen 100, Jytte Petersen 150, Ole Brunoe 500, Sigrid Holm 100, Jane S. Jensen 175, Anonym 200, Birthe Olesen 200, Helena Bekkilde 100, Christina Friisbøl 250, B. Pagermann 150, Elis Lundshart 125, Else Lyager 125, Bastrup Hunde & Kattepension 300, Inge Bruunsgaard 200, Britt Hardil 500, Annette Lønnegaard 125, Charlotte Rasmussen 200, Inge Jøndrup 100, Birgit Stadel 100, Linda Sommer 200, Ingrid Elsby 75, Ann Marie Hersted 500, Lisbet Popp Hjort-Petersen 25, Vibeke Thychsen 300, anonym 150, Clara Grijalvo Pujo 25, Peter Herstoft 100, Lene Rindbæk Larsen 50, Hanne Frederiksen 100, Hanne B. Dahl 150, Majbritt Jensen 250, Gert R. Clausen 50, Ketty og John Bloch 200, L.L Jensen 200, Lizzie Jensen 150, Dennis Svend Pedersen 100, Inge Henriksen 100, Karen M. Christensen 225, Jytte Bondesen 2000, Dorte D. Rasmussen 100, Kirsten Joan Sørensen 50, Birthe Duelund 90, Birte og Morten Dahl 75, Lone

Nyvig og Lars Riisager 100, Birgit Stadel 100, Inger O'Callagan 1000, Lise H. Sejlø 100, Marianne Stark 25, Pia Lindkvist 50, Per og Annette smed 100, Ina Nylander 300, Elinor Hjørdis Wiberg 1000, Emilie og Alfred Nielsens Minde 200. Indgået i perioden 1. juli til 31. august 2010.

Hjælp dyrene støt Dyrefondet! Tænk også på dyrene, når De skriver testamente.


HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

28/09/10

9:02

Side 31

Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon Sikkerhed for dyr I Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste” I Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne” I Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!” I Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet” I Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering I Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?” I Pjece: “Hund? Kat? Eller...?” I Pjece: “Købeloven” I Mini-plakat: “Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!” I Pjece: “Adoptivhund søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivhund” I Pjece: “Adoptivkat søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivkat” I Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem” I “Oplysningsskema for familiedyr”

Øvrigt informationsamteriale Om hunde: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne hunde” I Pjece: “Lov om hunde” I Pjece: “Hunde og naboer” I Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed” I Pjece: “Neutralisering af hunde” I Pjece: “Hundens soignering” I Pjece: “Hundens tænder” I Pjece: “Børn og hunde” I Pjece: “Keder hunden sig?” I Pjece: “Hunden alene hjemme” I DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...” Pris 75 kr. + forsendelse.

Om katte: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

I Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat” I Pjece: “Pas godt på katten” I Pjece: “Kastration og sterilisation af katte” I Pjece: “Kattens tænder” I Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten I Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne - “Hundeejer: Vis hensyn!” I Mini-plakat: “Fjern problemet!” I Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk. I Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!” I Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod flaskeskår I Mini-plakat: “Tænk på os uden sko” I Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hunde i parkerede biler I Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!” I Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!” I Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod dyretransporter I Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!” I Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!” - ark med 12 stk.

Diverse I Pjece: “Hvad gør man...?” - om trafikskadede dyr mv. I Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri” I Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet” - om sankthans-bål I Pjece: “Pasning af gnavere” I Pjece: “Kaniner” I Bilmærke: “Værn om dyrene” I Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” ark med 16 stk. I Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” ark med 16 stk. I Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet Ja - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.: til dækning af årsgebyr bidrag forsendelse (sæt x). Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fra dyrevenner. Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af forsendelsesomkostningerne. Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hunde- og katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommuner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn: Adresse: Postnr.: Sendes til:

By: Dyrefondet Ericaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk


01/10/10

11:41

Side 32

Pj på ece n på ww ka w te .d n r lef yre ek on fo vir 39 nde ere 56 t.dk s g 30 el rat 00 ler is .

HJ-5-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost B

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

ID-nr. 46532 Afleveret til Postvæsenet den 13. oktober 2010. Næste nummer udkommer den 1. december 2010.

Udgiver: DYREFONDET Ericaparken 23 2820 Gentofte


Dyrefondet 5/2010  

Bladet for dyrevenner

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you