Issuu on Google+

DYREFONDET

Hunde-Journalen • Katte-Journalen Bladet for dyrevenner

Stamtavlen er din garanti side10

Kæledyr på plejehjemmet LOTTE side 12

Nr. 3 • juni/juli 2010 • 65. årgang


Indhold

Mød de haleløse katte side 20 Tag hunden med på ferie side 4 Lad køerne danse

Vind et kamera

side 15

side 7 Dyr er vores liv

side 24

Pindsvinet - en hyggelig og nyttig gæst side 8 Stamtavlen er din garanti side 10

Pas på din hund i sommervarmen

side 16

Brænd ikke dyrene af side 19 ves af gratis og udgi 23, 2820 Gentofte. Plakaten er Ericaparken 00. on 39 56 30 DYREFONDET, ireres på telef Plakaten rekv og lem af WSPA med k dans er ion. Dyrefondet rende organisat velgø som godkendt et.dk www.dyrefond Se mere på

, Skån dyrene er bålet når du brænd WLO WVDPOHVDPPHQ 'HWWD¶UVLQWLGD hansbål - ofte et ordentligt sankt vinter og vår. går der både måe dyr og fugle Imens har mang store en bolig i den ske fundet sig vind tter dem mod bunke, der besky er. og vejr og fjend

Selvfølgelig har vi kæledyr side 12

er ikke ild i en Dyrevenner tænd kan huse både bunke kvas, der re og andre mind fugle, pindsvin og unger. reder deres dyr, og inden det tænDerfor: Flyt bålet kvaset stable at med des, eller vent hansaften. til lige inden sankt

Klap lige din bøf først side 26 Ghitas side Dyrlægen skriver Set og sket Læsernes pletskud Spørg dyrlægen Med tak modtaget Bestillingskupon

side 11 side 18 side 22 side 28 side 29 side 30 side 31

Forsidefoto: Per Baden


Vi kommer ikke uden om pengene! DYREFONDET arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 Fax: 39 56 33 60 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag: Kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, lektor cand. psych. Bettina Hjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, cand. polit. Per Press, redaktør Aase Reinhard, journalist Poul Thomsen. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals. Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr. Mandag til fredag: Kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, ligesom Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerens aklut opståede sygdom/død. Hunde-Journalen • Katte-Journalen Udkommer: 6 gange årligt Årsgebyr: 175 kr. Redaktion: Vibeke Haslund (ansv.) Redaktionsudvalg: Finn Boserup, Hanne Goldschmidt og Lene Graziano. Produktion: Redaktør: Dorte Schmidt (DJ). Grafisk konsulent: Gorm Sejersen. Repro og tryk: Arco Grafisk A/S. ISSN 1601-5819 Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der indsendes uopfordret.

Der er kommet langt mere fokus på dyrevelfærd i den seneste tid, hvilket er utrolig dejligt for dyrene - og for os, der holder af dem. Af og til lidt for meget i ord og mindre i handling, der gavner dyrene her og nu. Men når jeg ser dyrevelfærd sat direkte på finansloven i form af penge afsat til etablering af et VidensCenter for Dyrevelfærd, glædes jeg. Det er et utrolig stærkt tegn, der om noget signalerer, at et flertal i Folketinget ikke blot vil fremme ordentlig dyrevelfærd, men også er parat til at bruge penge på det. Samtidig er det helt i Dyrefondets ånd, for vi tror på, at viden om dyr er afgørende for at få ordentlig dyrevelfærd. Naturligvis kan man have en mening om beløbets størrelse - og ikke mindst en mening om, hvor meget mere dyrevelfærd, der kunne forbedres ved en plads på finansloven, men lige nu vil jeg bare konstatere, at det går i den rigtige retning - og så håbe på meget mere af samme skuffe på næste års finanslov. For vi kommer nemlig ikke udenom, at alt for mange fornuftige tiltag stiller krav ikke kun til viljen og de gode ønsker, men også til økonomien. Det gælder for eksempel etableringen af et egentligt dyreværnspoliti, der både kan håndhæve regler og være opsøgende. Det er også ofte økonomien, der stopper politiske tiltag. Er der for eksempel arbejdspladser og eksportinteresser på spil, kan den rigtige beslutning måske betyde vælgerflugt - og så bliver dyrevelfærden oftest lagt på hylden igen. Desværre tager vi som forbrugere heller ikke altid det bedste valg for dyrene. I de første ni måneder af 2009 blev der for eksempel solgt næsten 20 millioner kg buræg mod kun lidt over 5 millioner kg økologiske æg. Også selv om vi ved, at der ikke bare er forskel på hønsenes plads- og foderforhold. De økologiske høns får heller ikke brændt spidsen af næbet for at undgå hakkeri. Kunne det være en idé at lade information om hønsenes levevilkår i form af tekst og billeder hænge fremme ved køledisken? Ville dét ændre forbrugsmønstret? Eller ville en nedsættelse af momsen på sunde fødevarer gøre en forskel for den danske dyrevelfærd? Det tror jeg! For man må håbe, at det netop er mangel på viden, der får så mange til stadig at vælge buræg. Med dette mit blad nummer to som direktør håber jeg, at du som læser får en dejlig stund med gode historier og nyttig viden om dyr. Jeg glæder mig også rigtig meget til at modtage de forhåbentlig mange dyrebilleder, der gennem hele sommeren vil blive indsendt som led i Dyrefondets fotokonkurrence. Læs mere på side 7. Rigtig god sommer - og pas godt på dyrene. Vibeke Haslund

Støt Dyrefondet arbejde - brug girokortet Uden økonomisk støtte når Dyreværnet ikke ret langt, når det gælder om at sikre dyrene ordentlige levevilkår. Dyreværnsarbejde og oplysningskampagner koster penge. Derfor er Dyrefondet dybt afhængig af din støtte. Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at bidrag på op til 14.500 kr. er fradragsberettigede bortset fra de første 500 kroner. Det maximale fradrag er altså 14.000 kr. Vi håber, du vil bruge girokortet næste gang, du er på posthuset eller din netbank.


Tag hunden med på ferie Din hund vil gerne med på ferie. Og heldigvis er der også masser af steder, hvor den er hjertelig velkommen. Hvis dens ejere vel at mærke også er velafrettede. Dyrefondet har været på nettet for at finde de bedste tips.

Bobby nyder udsigten fra det lejede hus i Yorkshire, hvor hunde er velkomne. Af Dorte Schmidt Fotos: Rejsmeddinhund.dk Hvis du ellers tager ordentlig hensyn til, at hunden også skal have det sjovt og rart, kan du sagtens have den med på ferie. Det kræver selvfølgelig noget ekstra planlægning. Ikke mindst hvis du vil til udlandet, hvor hundens pas og vaccinationer også skal være i orden. Men hvis du ellers er sikker på, at hunden vil kunne lide at komme med ud at rejse, er der faktisk ingen grænser for, hvor eller hvordan I kan tilbringe ferien.

Visit Denmark Visit Denmark er en guldgrube af oplysninger, når det gælder om at tage hunden med. Her finder du ikke alene en gennemgang af mulig4

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

hederne for familier, som også tæller en hund. Der er også masser af gode råd at hente. Klik ind til www.visitdenmark.dk, vælg ”Familieferie” og derefter ”Kæledyr med på ferien”

• Vælg så vidt muligt et værelse i stueetagen, så det er nemmere at komme hurtigt ud med hunden, når den skal ud.

Få hjælp på vejen På kro eller hotel Ifølge Visit Denmark byder knap 700 hoteller og kroer både dig og din hund velkommen som gæster. Så ring og spørg det hotel, du har lyst til at besøge. Er svaret nej, så ring til det næste. Mange steder er det gratis at have hunde med, andre steder koster det omkring 50 kroner ekstra pr. nat. Og ellers er rådene: • Når du bestiller værelse, så fortæl hotellet, at du kommer med en hund.

På de fleste tankstationer og turistbureauer kan du gratis hente kort og andre oversigter, som også har oplysninger om hoteller, kroer, vandrehjem og campingpladser inklusive angivelse af, om hunde er velkomne. Det gælder for eksempel Motorvej 2009/10 fra Vejdirektoratet og Kro & Hotel Guide 2010 fra Danske Kroer & hoteller. Pjecerne kan også bestilles på henholdsvis www.trafikken.dk og www.krohotel.dk


• Hvis du efterlader hunden på værelset, så sæt et ”Vil ikke forstyrres / Do not disturb” skilt på døren. Mange mennesker er bange for hunde - også blandt rengøringspersonalet. Det bedste er selvfølgelig ikke at efterlade hunden alene. Den kan blive utryg og begynde at gø, også selvom den aldrig gør derhjemme. • Som regel er hunden også velkommen i restauranten.Vælg et bord langs væggen eller i et hjørne, hvor hunden uforstyrret kan ligge og slappe af under bordet, mens du nyder middagen. • Husk at tage foder samt vand- og madskål med hjemmefra. • Lad være med at bruge hotellets håndklæder til at tørre poter med.Tag et gammelt håndklæde med hjemmefra i stedet for.

Find hoteller og kroer Der findes flere steder på nettet, hvor hundevenlige hoteller er samlet. Se for eksempel www.tahunden med.dk, som har en samling af hoteller i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, hvor hunde er velkomne. En anden mulighed er www.offici alpethotels.com. Her kan du finde hoteller fra det meste af verden også Danmark - der gerne vil have hunde som gæster. For hvert hotel

er der en helt præcis beskrivelse af reglerne.

Feriecentre og vandrehjem Langt de fleste feriecentre har lejligheder eller feriehuse, hvor hunden er hjertelig velkommen. Du finder en oversigt over alle feriecentre her: www.feriecenter-siden.dk Reglerne fremgår af de enkelte feriecentres hjemmesider - og hvis ikke, så ring og spørg. Til gengæld er vandrehjem med nogle få undtagelser lukket land for almindelige hundeejere.

I sommerhus Du kan leje masser af feriehuse, hvor hunde er velkomne. Som regel mod et mindre tillæg. Nogle udlejningsbureauer har oven i købet indrettet deres hjemmeside, så du kan nøjes med at søge blandt de huse, hvor hunden også gerne må være der. Det gælder blandt andet hos www.feriepartner.dk, www.solog strand.dk og www.novasol.dk

I telt og campingvogn På campingpladser er det nærmere reglen end undtagelsen, at hunde er velkomne. Og flere og flere cam-

Bobby og Zena har også været med på skiferie i Schweiz - og de ku’ li’ det! pingpladser tager oven i købet ekstra hensyn til de firbenede gæster med særlige hundelegepladser og områder, hvor hunden må løbe uden snor. Her er et udvalg: • Silkeborg Sø-camping kan byde på en indhegnet hundeskov kun 300 meter fra pladsen samt en indhegnet hundegård. www.seacamp.dk • Lyngholt Familiecamping på Bornholm har ikke bare et indhegnet grønt område, hvor hunden må løbe løs, men også et baderum, hvor du kan vaske den. www.lyngholt-camping.dk • Thisted Camping & Hytteferie ligger tæt på ikke færre end tre hundeskove. www.thisted-camping.dk • TopCamp Feddet ved Faxe ligger tæt på en hundeskov og har i øvrigt lydighedstræning som en af sommerens aktiviteter. www.feddetcamping.dk • Vemmetofte Strand Camping, som også ligger ved Faxe, har både en hundeskov og en agilitybane. www.vemmetofte.dk • Det samme har Æblehavens Camping ved Ringkøbing: www.ablehave.dk-camp.dk og Camping Møns Klint: www.campingmoensklint.dk Bobby har gravet sig et køligt hul i det svenske sand. Og ja - ejeren har selvfølgelig både vand og skygge med. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

5






Der findes mange flere gode hunde-campingpladser. Ring og spørg om mulighederne, før du flytter ind.

Og find flere tips på hjemmesider som www.feriemedhund.dk og www.rejsmeddinhund.dk

Tag hunden med ud at spise Er du en af de mange hundeejere, der tror, at det er sundhedsmyndighederne, der forbyder hundes adgang til caféer og restauranter? Så kan du godt tro om. Det er alene spisestedets ejer, der bestemmer, om hunde må ligge under bordet, mens du spiser. De fleste restauratører og caféejere siger nej, når du spørger, om hunden må komme med ud at spise. Men der findes også en del, der siger ja. Alene hos Visit Denmark er der registreret 50 spisesteder, hvor hunden er velkommen. Du finder dem på www.visitdenmark.dk.Vælg ”Familieferie”, ”Kæledyr med på ferien” og ”Restauranter, hvor du må have hund med”. Listen dækker langt fra alle de steder, hvor hunden må komme med indenfor. Hvis du ringer og spørger, før du vælger restaurant,

Hvad siger loven? Ifølge Fødevarebekendtgørelsen er det op til ejeren af et hotel, en restaurant eller en forretning, om hunde og andre kæledyr har adgang: Fødevarevirksomheder kan tillade kæle- og servicedyr adgang til virksomheden, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering (forurening) af fødevarerne. Og reglerne præciseres i fødevarevejledningen: Virksomhedslederen i en restaurant o.l. kan tillade, at kæledyr må komme ind i restaurantens serveringsområde, hvis det ikke giver anledning til kontaminering (forurening) af fødevarer, eller restauranten sørger for at kassere kontaminerede fødevarer.

6

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

vil du opdage, at mange intet har imod gæster med hund. Hvis hunden vel at mærke ikke er våd og beskidt og i øvrigt er fredelig og bare lægger sig ned og sover.

Spørg først De fleste hundeejere har sikkert oplevet at blive afvist med den begrundelse, at restauranten ville blive lukket øjeblikkeligt af sundhedsmyndighederne, hvis hunden kommer inden for dørene. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det er nemlig helt op til den enkelte ejer selv at beslutte, om hunde skal have adgang eller ej. Det er naturligvis helt i orden, at nogle ikke ønsker at have hunde ind. For eksempel af hensyn til de øvrige gæster. Men det er ikke i orden at bruge lovgivningen som undskyldning. Rådet er: Spørg først - og er svaret nej, så find et andet sted at spise. Lad ikke hunden ligge ude i bilen, med mindre det er fuldt forsvarligt.

Tina Hjordt rejser gerne med Bobby og Zena. Også til udlandet.

Rejser til udlandet Hunden kan også sagtens komme med som rejsefælle, hvis turen går udenlands. Men det kræver langtidsplanlægning at få alle papirerne i orden. Og samtidig skal du være helt sikker på, at ferien også bliver god for hunden. Rejsmeddinhund.dk er et rigtig godt sted at starte planlægningen. Bag siden står Tina Hjordt, der selv rejser med sine to hunde Airedale og Lakeland Terrierne Bobby og Zena. Hun har rejst i flere europæiske lande med hundene - også i lande som England og Sverige, som ellers regnes for besværlige - Hvis man planlægger i god tid og er indstillet på, at det vitterligt skal være en rejse, hvor der tages hensyn til hunden, kan det være en rigtig god oplevelse at rejse sammen, lyder hendes erfaring.

Orden på papirerne

I England er hunde ofte velkomne flere steder end herhjemme. Hvis ejeren ellers kan opføre sig ordentligt, som der står på skiltet ind til forretningen her.

Når det gælder reglerne om pas, vaccinationer og andet, som skal være i orden, før I rejser, finder du alle relevante oplysninger hos Fødevarestyrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk Gå ind under ”Import, eksport” og vælg ”Rejse med kæledyr”.


Fotokonkurrence:

Vind et kamera Tag et rigtig godt billede af dit kæledyr eller husdyr og deltag i Dyrefondets store fotokonkurrence. Vinder du, bliver du den lykkelige ejer af et super lækkert digitalt spejlreflekskamera fra Canon. Har du hund, kat, hamster, kanin, fritte eller andre kæledyr? Eller hygger du dig måske med husdyr som hest, geder eller høns i baghaven? Så tager du sikkert også billeder af dem. Og er de rigtig gode, kan du vinde et rigtig godt kamera i Dyrefondets store fotokonkurrence. Dit dyrebillede skal være godt og skarpt. Derudover kan det være smukt, nuttet, sjovt, malende eller bare fantastisk. Så er du med.

Konkurrencebetingelser • Motivet skal være kæledyr eller husdyr. • Billedet skal være digitalt og fylde mindst 1400X1000 pixel. (Sæt dit kamera til den højst mulige opløsning, og kontroller eventuelt størrelsen af billedet på din computer. Det gør du ved at højreklikke på billedet og vælge Egenskaber. Derefter kan du se størrelsen under Detaljer) • Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge de indsendte billeder i Dyrefondets blade, pjecer og på hjemmesiden. • Vinderbilledet offentliggøres i Dyrefondets blad nr. 5, som udkommer 15. oktober

det fuldautomatisk. Du kan indstille det til for eksempel portræt, sport (glimrende til dyr i bevægelse) og makro. Og du kan slå alle indstillinger fra og selv bestemme. 2. præmie Samsung SPF-105P digital fotoramme. Smart 10" digital fotoramme med farvestærk billedkvalitet. Du henter nemt dine billeder fra computeren eller sætter et hukommelseskort direkte i rammen. Rammen har skjulte, brugervenlige touch knapper og indbyggede stereohøjttalere, så du også kan afspille dine MP3-filer, mens billederne eller videoen kører. 3. præmie Håndbogen ”Fuglene på foderbrættet” af Tommy Dybbro og Lars Gejl. Med håndbogen kommer du tættere på havens fugle og får indblik i deres hemmelige liv. Beskrivelserne af 64 almindelige havefugle er illustreret med tegninger og et foto. Med bogen følger en cd med  fuglestemmer af havens fugle.

Så er der bank i luften. Foto: Bonkefoto.dk

Send ind og vind Send dit billede til: post@dyrefondet.dk Frist: 1. september - så er der også tid til at tage billeder i ferien. Husk at skrive navn, adresse og telefonnummer.

Du kan vinde 1. præmie Canon EOS 450D digitalt spejlreflekskamera med et 18-55mm objektiv. Kameraet tager billeder på en størrelse af 12,2 megapixel. Det forener kompromisløs billedkvalitet med brugervenlighed. Kameraet er nemt at betjene. Du kan bruge

Acci bliver blæst godt igennem på Læsø. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

7


Pindsvinet - en hyggelig og nyttig gæst Pindsvin hører til nogle af havens sjoveste og hyggeligste beboere. Og så gør de nytte ved at spise både snegle og insekter. Men man skal indrette sin have rigtigt, hvis man skal være så heldig, at et pindsvin vælger at bo i den.

Det er ikke bare rigtig hyggeligt at have pindsvin til at tøffe rundt i haven. Dyrene gør også stor nytte ved blandt andet at æde snegle - også de forhadte dræbersnegle. Foto: Ivar Andersen Af Vibeke Brisson Jeg har i flere år haft en pindsvinefamilie boende i haven, og i skrivende stund går jeg og håber på, at pindsvinene også i år har klaret sig igennem vinteren og dukker op fra deres dvale i det hjørne af haven, hvor de plejer at overvintre. Når jeg en lun aften- eller natte8

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

time sidder ude i haven, kan jeg glæde mig over at høre og se de charmerende væsner og deres minipindsvineunger, der tuller omkring og finder mad. Jeg husker også en sen aften, hvor jeg skulle lufte Freja, og vi ikke kunne komme ud ad døren, fordi et stort pindsvin havde slået sig ned på måtten.Vi måtte pænt vente, til

det besluttede sig for at traske videre på sin færd.

Byd velkommen Hvis man gerne vil have en pindsvinefamilie til at flytte ind i haven, skal man indrette sin have pindsvinevenligt. Lad et hjørne af haven ligge ube-


nyttet hen. Lav også gerne en bunke grene, kvas og blade, som pindsvinet kan bo i. Eller køb et særligt pindsvinehus, som flere forretninger sælger. Husk også, at et eventuelt hegn om haven skal hæves ca. 30 cm. over jorden, så pindsvinet ikke hænger fast. Vær opmærksom på, at der kan være sovende pindsvin eller pindsvin, der har gemt sig i bladbunker eller kvas, så vær forsigtig med haveredskaberne.

Fakta om pindsvinet Totalfredet siden 1967. Levealder: 10-15 år. Størrelse: Voksen ca. 20-30 cm. Hannen lidt større end hunnen. Vægt: Voksen ca. 500-1.500 gram. Antal unger: 5-7 i et kuld. Normalt kun ét kuld om året. Antal pigge, voksne: ca. 7.000, stive. Går i dvale fra oktober-november til april-maj.

I hi hele vinteren Meget vigtigt for pindsvinets overlevelsesmuligheder er, at det kan finde et egnet sted til at sove sin vintersøvn. For at kunne klare sig igennem den kolde årstid, skal pindsvinet desuden være så velnæret som muligt. Under dvalen falder pindsvinets legemstemperatur, og det samme gør dets stofskifte. Hjerteslagene bliver langsommere, og i perioder kan vejrtrækningen gå helt i stå.

Sulten og tørstig Når temperaturen stiger, vågner pindsvinet af sin dvale. Når det sker, er det meget sultent og meget, meget tørstigt. Derfor er det vigtigt, at det har adgang til vand. Jeg har engang i min have set et nyvågnet pindsvin, der ravede omkring som en dehydreret maratonløber, indtil det fandt frem til vandskålen. Det drak en masse vand, og så var det klar til at gå på jagt efter føde. Så sørg for frisk vand til både pindsvin og havens andre dyr. Men

Pindsvinevennerne Kontakt Dyreværnsforeningen Pindsvinevennerne, hvis du finder et pindsvin eller en pindsvineunge i nød. Foreningen har et netværk af pindsvineplejere over hele landet, der giver gode råd, og som tager sig af dyret, hvis du ikke selv kan. www.pindsvin.dk

lad endelig være med at give pindsvinet mælk. Det kan pindsvinets organisme nemlig ikke tåle. Er der bassin eller pool i haven, så sørg for, at der også er en redningsplanke, så dyrene kan komme op og ikke drukner.

Spiser snegle og insekter Pindsvin er ikke blot hyggelige, når de snøftende og snorkende trasker rundt om aftenen og natten. De er også nyttige, idet de spiser biller, snegle, larver og en del insekter. Støder pindsvinet på døde fugle, mus eller andre ådsler, glider de også ned. Hvis pindsvinet skal have en lille godbid, er kattens tørfoder en lækkerbisken. Desværre er der stadig haveejere, der bruger gift til bekæmpelse af ukrudt, insekter og andet. Drop det, hvis haven skal være dyre- og fuglevenlig.

Nuttede unger Få uger efter, at et pindsvinepar har fundet hinanden, resulterer det i et kuld unger, normalt 5-8 stykker. De fødes både blinde og nøgne, men får hurtigt deres første bløde børster, som senere bliver skiftet ud med de stivere af slagsen. Efter ca. 14 dage åbner ungerne øjnene. Ungerne dier hos deres mor i nogle uger, hvorefter de må til at klare sig selv. De har kun nogle få måneder til at spise sig store og stærke, inden de i efteråret skal til at se sig om efter et egnet sted at sove vintersøvn. Et pindsvin kan blive over 10 år,

men der er mange farer, der lurer, så det sker ikke så tit. Pindsvinets lugtesans er udmærket, og det samme er dets høresans. Derimod ser det ikke ret godt, og fornemmer det en fare, reagerer det ved at rulle sig sammen. Desværre sker dette ofte på vejen, og mange bliver kørt over.

Menneskeskabte ulykker Desværre omkommer mange pindsvin hvert år. Årsagen er ikke rovdyrene. Det er nemlig yderst sjældent, en ræv eller grævling forgriber sig på et pindsvin. Årsagen er først og fremmest os mennesker. Trafikken dræber hvert år mange dyr - også pindsvin. Og når moren bliver kørt over, dør ungerne også. Mange hundeejere lader hunden løbe rundt uden snor, og opsporer hunden et pindsvin, kan det nemt gå helt galt. Selvom pindsvinet lynhurtigt ruller sig helt sammen, beskytter piggene den ikke 100 procent, og ungerne er helt forsvarsløse. Så hold hunden i snor og hold godt fast. Selv den mest fredelige hund kan blive aldeles rasende, hvis den får færten af et pindsvin.

Pas på dyrene Sørg også for, at der ikke er huller, rør eller lignende, som pindsvinene ikke selv kan komme ud af igen. Tjek jævnligt kælderhalse, lysskakter og andre farlige steder, og hjælp eventuelt uheldige pindsvin op. Pas på med spader og andre haveredskaber, og brænd aldrig haveaffald af uden først at undersøge, om der er dyr i bunken. 

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

9


Stamtavlen er din garanti En stamtavle er den eneste garanti, du har, for at din kat eller hund rent faktisk er af den race, som du har valgt. Derfor er et vigtigt, at du selv sikrer dig, at alt går rigtigt til.

Af Bette Lind, formand for Landsforeningen Felis Danica Når familien har besluttet sig for at anskaffe et nyt kæledyr, er der mange ting, der skal overvejes: Skal det være hund eller kat, skal det være en bestemt race - og i så fald hvilken? Hvis valget falder på et dyr af en bestemt race, skyldes det som regel, at racen har et udseende, der tiltaler familiemedlemmerne, og et temperament, der passer ind i familiens hverdag. Så bliver det vigtigt at finde en opdrætter, der kan levere et dyr, der ud over at være sundt og velpasset også er racetypisk, så familien ikke bliver skuffet i deres forventninger til det nye ”familiemedlem”. Det handler om at finde en opdrætter, man kan have tillid til, og her er det vigtigt, at det er en opdrætter, der leverer dyr med stamtavle. Og hvorfor så det? Både hunde og katte skal have papirerne i orden. Og det har denne dejlige Cavalier King Charles Spaniel heldigvis. Foto: Margith Hærslev

- En kat uden stamtavle betragtes som en huskat, uanset hvilke forældre den måtte have, skriver Bette Lind. Foto: Privat 10

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Eneste garanti

Falske stamtavler

Stamtavlen er dyrets ”dåbsattest”, og for at være gyldig skal den være udstedt af en anerkendt stambogsførende organisation. Sådan en organisation kan føre dyrets aner tilbage i mange generationer, og det er den eneste garanti, man som køber kan få, for at dyret rent faktisk er af en bestemt race. Det kan være svært for den ukyndige at gennemskue, men en kat uden stamtavle betragtes som en huskat, uanset hvilke forældre den måtte have. En hund uden stamtavle kan heller ikke betragtes som en racehund.

Stamtavlen skal være udstedt af en stambogsførende organisation. Der findes flere i Danmark både inden for hunde- og katteverdenen, men fælles for dem alle er, at de sætter en ære i, at stamtavlerne er korrekte og troværdige. Derfor er det vigtigt, at købere er opmærksomme på, at det ikke er ligegyldigt, hvilken stamtavle de får med ved købet. Af og til sker det, at der sælges dyr med stamtavler, der er fabrikeret af sælger selv, og disse falske stamtavler er ikke det papir værd, de er printet på.


Få mere at vide Se mere om racekatte hos Felis Danica under Stambogsføring på www.felisdanica.dk Se mere om hunderacer hos Dansk Kennel Klub under Stambogsafdelingen på www.danskkennel-klub.dk

Ghitas side Af formand for Dyrefondet, Ghita Nørby

Stemninger i skov og på mark! Det betaler sig Desværre hersker der den udbredte misforståelse, at stamtavler er dyre, og at der derfor er penge at spare ved at købe uden stamtavle. Sandheden er, at en stamtavle på for eksempel en kat koster opdrætteren 200 kroner, og det er langt den mindste del af de ganske store udgifter, der er forbundet med at opdrætte et kuld sunde, racetypiske killinger. Derfor er der ingen god grund for opdrætteren til at undlade at give sine killinger en stamtavle med - og købere bør spørge sig selv, om der kan være andre grunde til, at en opdrætter ikke har stamtavlerne i orden. Hvis det er så vigtigt for opdrætteren at spare de 200 kroner, er det en nærliggende tanke, at der kan være sparet andre steder for eksempel på kvaliteten af foder eller dyrlægebesøg - og det kan vise sig at have en negativ indflydelse på dyrets sundhed. Derfor: Husk at en racehund eller racekat uden stamtavle kan vise sig at blive en dyr omgang. 

Dyrene er der jo sjældent noget i vejen med. Der er små og store hunde. Nogle er lidt bange, og nogle er meget vigtige og har lange ben. Men hvis de ellers kommer fra en god kennel med en fornuftig tankegang, så er hundene fine og gode. Hver race med sit særpræg - og med hver sin ejermand. Mine hunde er Salukier - også kaldet persiske mynder. De er skabt til at løbe, de elsker at løbe, og de er eksperter i løb De har et utrolig godt syn. Derfor kan de orientere sig i helt uvejsomt terræn. Ind og ud mellem træer, buske og træstubbe, så man står der og ser på denne suverænitet med åben mund! Der ligger en mark - jeg har omtalt den før - som jeg kalder HERRENS MARK, og den er så skøn med græs og vilde blomster, og den ligger ved skovbrynet, som er fuld af vilde frugttræer som æbler og mirabeller. De blomstrer snart, og det er sådan en glæde at se på! Men nu er menneskene gået i gang med at gøre oplevelsen vanskelig! Det er klart, at vi hundeejere skal tage hensyn. Det er ikke alle mennesker, der bryder sig om hunde, og da slet ikke hvis de også kommer løbende for fuldt drøn ind i ens have. Det forstår jeg. Hvad jeg ikke forstår er halvfornærmede unge piger, som surt siger til mig, om jeg ikke har "kontrol" over mine hunde, og om jeg ikke hellere skal tage dem i snor? Jo, jeg har altid mine hunde i snor, men ikke på marken, som jeg mener er frit område.

Foto: Carsten Lundager Det er en evig diskussion, som på en måde ødelægger den dejlige stemning. Det ærgrer mig, for vi kunne alle have det så sjovt og frydefuldt. HERRENS MARK har fået et knæk! Jeg går i vores hundeskov! Der må alle hunde gå løse, og der oplever vi straks en helt anden stemning af glæde og ro. Hundene møder hinanden og taler deres hundesprog sammen. Menneskene snakker sammen. Bøgen er ved at springe ud. Og anemonerne er i gang med at udfolde deres hvide tæppe. Der vil jeg gå hen nu med mine tre venner!

Ghita Nørby DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

11


Selvfølgelig har vi kæledyr På plejehjemmet LOTTE er det en selvfølge, at kæledyrene flytter med ind, når der kommer nye beboere. - Det er sundt at have kæledyr. Det giver os en masse glæde og får os til at leve længere. Så hos os har vi haft både hunde, katte, kaniner, fugle og fisk, siger plejehjemsleder Thyra Frank.

Af Dorte Schmidt Kissi spankulerer selvbevidst ind i spisestuen i den maleriske patriciervilla på Frederiksberg. Han går målbevidst forbi gruppen, der er i gang med at klippe tulipaner i pap som pynt til lamperne, og de øvrige, der bare sidder og hygger sig med en kop kaffe, en snak eller avisen. Han ignorerer også den himmelske duft ude fra køkkenet, hvor Tommy er i gang med at tilberede dagens frokost: Flæskesteg med brun sovs. Kissi vil nemlig hen i den solbeskinnede karnap, hvor hans yndlingsoffer sidder travlt optaget af sin mobil og kalender. Og som altid får han lederen af plejehjemmet LOTTE,Thyra Frank, til at smide, hvad hun har i hænderne. Når Kissi vil kæle, skal der kæles. - Jamen, er han ikke bare dejlig, spørger hun, mens Kissi smider sig på gulvet med bugen i vejret i forventning om en god gang kæl på maven.

Bedre end robotter - Han er så tryg ved alle. Så han er ideel at have et sted som her. Når jeg er her, sover han hos mig. Og det skal være så tæt, at jeg næsten bliver kvalt. Og ellers sover han rundt omkring hos beboerne, siger hun, og Ruth, der sidder med ved bordet i sin kørestol, nikker ivrigt. Hun er en af de mange udvalgte, som Kissi gerne putter sig ind til, når Thyra sover hjemme hos sig selv. - Så hvorfor i alverden dog købe en robotsæl, der koster det hvide ud af øjnene, når man kan få en kat, som naturen har programmeret meget bedre? spørger Thyra. 12

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

- Vores beboere får al den omsorg, de har brug for. Men som de fleste andre mennesker, så nyder de også at give omsorg. Og det kan de komme til med et kæledyr i huset, siger Thyra Frank. Hun forstår ikke, hvorfor andre plejehjem er modstandere af at få dyr ind. - Jeg ved godt, at der er allergikere og folk, der ikke bryder sig om dyr. Men så kunne man jo bare give tilladelse til dyr på halvdelen af plejehjemmene. Når det nu er så sundt og godt for os at være sammen med dyr. Det er en glæde at

give omsorg. Og for mig er det altså vigtigere, end at alt nu også er pinligt rent hele tiden, siger hun og klapper på bordet, så Kissi kan komme op og ligge i arm.

De små ører Kissi blev født for syv år siden af en vildkat i plejehjemmets fyrkælder.


Ja, jeg ved da godt, jeg er dejlig, spinder Kissi. Hans ører er meget små og krøllede, så teorien er, at han som ganske spæd har brændt dem på fyret. Hans søster, som blev fundet samme sted, flyttede senere hjem til en fra personalet, mens Kissi blev boende. I øjeblikket er han det eneste kæledyr på LOTTE. Altså bortset fra de tre krager, der har rede i et træ udenfor, og som kommer og får mad, når Thyra kalder. Nå ja, så er der også havmågen, der bor på en skorsten i nærheden. Den får sin mad ud ad køkkenvinduet. Men i årenes løb har mange forskellige dyr delt deres liv med beboere og personale. Ikke alene er det en selvfølge, at beboerne har deres kæledyr med sig, når de flytter ind.Thyra har også i årenes løb taget flere dyr med hjem fra sine rejser. - På et tidspunkt fik jeg faktisk udrejseforbud af personalet - med mindre jeg lovede ikke at redde flere dyr, griner hun.

hos en af sine medarbejdere. - Min mand og jeg boede ud til en gård, hvor der var den skønneste kanin, som jeg selvfølgelig begyndte at snakke med.Vi blev hurtigt rigtig gode venner, så jeg gik omgående i aktion, da der en dag

kom en mand for at hente Ninus. Det viste sig, at han skulle slagtes, krydres og serveres til bryllupsmiddagen. - Jeg insisterede på at få kaninen, og da jeg fortalte min mand, at vi skulle have Ninus med hjem til Danmark, kiggede han bare på mig og sagde:Tak Thyra. Jeg er glad for, at det ikke var en kamel, du blev gode venner med, husker hun. Det var naturligvis umuligt at få lov til at tage en kanin med hjem i flyet. Men heldigvis var nogle af de andre gæster i bil fra Danmark. Så Ninus blev smuglet over grænserne til både Spanien, Frankrig,Tyskland og Danmark og endte som en meget feteret kanin på LOTTE. - Jeg elskede den kanin. Den var fantastisk. Desværre døde den pludseligt en nat, så pludseligt, at jeg bad om at få den obduceret. Det viste sig, at den havde spist noget meget friskt græs, som var begyndt at gære i dens mave. Så den døde af trommesyge, fortæller hun.

Det svære farvel Ninus er selvfølgelig ikke det eneste dyr, som plejehjemmet har måttet sige farvel til i årenes løb.

Reddet fra middagsgryden Et af de reddede dyr er kaninen Ninus, som Thyra stødte på, da hun var inviteret til bryllup i Marokko

At spise med på plejehjemmet LOTTE er som at deltage i en fest. Også på en almindelig torsdag. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

13




det er det værste ved at  have- Og dyr. Man bliver så ked af det,

når de dør. Eller forsvinder, som det skete med vores Norske Skovkat Mutti, siger Thyra vemodigt. Mutti forsvandt en langfredag og er ikke set siden.Thyra brugte en formue til annoncer for at efterlyse den, men den er og bliver væk. - Den var øremærket, så den er ikke bare blevet kørt over, uden at vi ville have fået det at vide. Måske er den taget af ræven.Vi ved det ikke. Og det er så ubehageligt ikke at vide, hvad der er sket. Så jeg besluttede mig for, at det næste dyr ville jeg altså ikke knytte mig til. Og se bare, hvordan det er gået, siger hun og ser kærligt på Kissi.

Tager elevatoren Kissi har kattelem og kan gå og komme, som det passer ham. Men han foretrækker at tage elevatoren. - Det er nemlig, som om katte-

Om LOTTE Plejehjemmet LOTTE har 23 beboere, og hvad der svarer til knapt 20 fuldtidsansatte. Thyra Franks mål er skabe et dejligt hjem for beboerne og en god arbejdsplads for personalet. Derfor er der god plads til individualitet og forskellighed. For som Thyra siger: Hvorfor skal vi dø som kopier, når vi kommer til verden som originaler? Personalet gør alt for at skabe et trygt og rart hjem for hver enkelt beboer. Derfor har LOTTE heller ikke noget personalerum. Personalet og beboerne spiser sammen, drikker kaffe sammen og snakker og hygger sig ved enhver lejlighed. Og det fungerer så godt, at Plejehjemmet LOTTE nu er med i den danske ledelseskanon over landets 12 bedst ledede virksomheder. Plejehjemmet LOTTE: www. okhjemmetlotte.dk Ledelseskanon: www.ledelseskanon.dk

14

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Kissi har lagt sig godt til rette på Thyras travle kalender. Den kan hun godt glemme, når han er i nærheden. lemmen er skrumpet i årenes løb, smiler Thyra og erkender, at det ikke er nemt at holde en kastreret kat, som elsker mad, slank hele livet. Så han er jævnligt på slankekur. Og det er en fast regel, at det kun er altmuligmanden Ole, der må fodre ham. - Men lige netop flæskesteg er en af hans yndlingsretter. Så det får han altså lidt af, siger Thyra og beder om skål, så den stærkt tiggende Kissi kan få serveret lidt steg nede på gulvet. Den lækre frokost er nemlig kommet på bordet. Og samtidig har husets pianist sat sig til klaveret, så beboere og personale bryder jævnligt ud i sang under spisningen, hvor der også skåles i rødvin. Og det på en helt almindelig torsdag.

En klog kat Når Kissi vil ud ad hoveddøren eller bare op eller ned på en af etagerne, stiller han sig op ved elevatoren og venter. Går det for langsomt, strækker han sig op i et for-

søg på at nå den magiske knap, der åbner døren. Inde i elevatoren sætter han sig med næsen ved den af de to døre, han vil ud af. Så ved hans chauffør, om han vil ud i det fri eller af på en af etagerne. - Han er nemlig ikke bare dejlig. Han er også en af de klogeste katte, jeg har mødt, siger Thyra stolt. 


Lad køerne danse Søndag den 18. april var en stor dag for alle landets økologiske køer. Det var nemlig Økodag - og dermed den dag, hvor alle økologiske landmænd i Danmark slap deres køer ud på græs efter en lang vinter inden døre. Og det er et syn for guder at se de ellers så rolige og sindige dyr nærmest gå amok af glæde og forårskådhed over igen at være ude i det fri.

Af Dorte Schmidt Ikke noget at sige til, at den årlige Økodag efterhånden er blevet noget af et tilløbsstykke. De fleste landmænd benytter nemlig lejligheden til at vise deres gårde frem. Og masser af danske strømmer til. Først og fremmest for at stå klar kl. 12 nul dut, hvor dørene til staldene åbnes.

Vælg økologisk Har du først set det syn, er du ikke længere i tvivl om, at det godt kan betale sig at vælge økologisk, når der skal handles ind. Og er du stadig i tvivl, så se argumenterne her: • Økologiske køer er på græs mere end halvdelen af året. De fleste ikke-økologiske køer lever hele livet i en stald.

• Økologiske køer lever længere. • Økologiske køer giver mælk med flere vitaminer og sunde fedtstoffer end køer, der ikke kommer på græs. • Når du drikker én liter økologisk mælk, skåner du samtidig 200 liter grundvand for mødet med pesticider. • Økologisk landbrug sikrer en giftfri og mangfoldig natur. Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer end på ikke-økologiske. • En liter økologisk mælk giver 10 procent mindre CO2-udledning end en ikke-økologisk.

Høstmarkeder Næste gang, de økologiske landmænd inviterer os forbrugere

Når man først har set en økologisk ko hoppe og danse af glæde over at komme på græs, er man solgt. Sådan skulle alle køer selvfølgelig have det. Foto: Økologisk Landsforening

inden døre, er til de årlige høstmarkeder, som i år finder sted lørdag den 4. september og søndag den 5. september. Over 100 gårde vil holde økologisk høstmarked. Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent en af dagene. Når tiden nærmer sig, kan du finde oversigt over, hvilke gårde der inviterer til økologisk høstmarked i nærheden af dig, hos Økologisk Landsforening på www.okologi. dk eller hos Landsforeningen Økologisk Jordbrug på www.ecoweb.dk  DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

15


Pas på din hund i sommervarmen Sommeren er en dejlig tid, men som enhver anden årstid byder den på udfordringer for vores firbenede venner. Her er en række gode råd, som får både dig og din hund gennem sommeren med færrest mulige problemer.

Efterlad aldrig hunden i en solvarm bil eller campingvogn.

Hvor er dyrlægen? Undersøg straks ved ankomsten til feriestedet, hvor nærmeste dyrlæge findes, hvis man i givet fald skulle få brug for hurtig hjælp. Dyrlæger holder også ferie, så hold øje med datoerne og eventuelle henvisninger.

På stranden

Husk vand og en parasol, når du tager hunden med på stranden. Det er ikke alle hunde, der som Lucky foretrækker at blive begravet i køligt sand.

Mange strande er i sommerhalvåret forbudt for hunde, andre kun tilladt for hunde i snor. Hvis hunden er med på stranden, så husk parasol, håndklæde, koldt drikkevand og eventuelt en redningsvest. Lad ikke hunden gå i vandet, hvis der er alger. De kan være giftige. Tving ikke en hund til at gå i vandet, hvis den ikke vil. Og brug en lang line og/eller en redningsvest til hunde, der er tilbøjelige til at svømme langt ud.Tag altid hensyn til de andre badegæster.

Af Vibeke Brisson

I bilen

Hedeslag

Uanset om hunden skal med på ferie eller ej, er det vigtigt at planlægge i god tid. Hvis hunden skal blive hjemme, kræver det aftaler om pasning på hundehotel/pension eller hos private. Og skal hunden med på ferie, er man nødt til at sikre sig, at alt er, som det skal være også for hunden. Det gælder ikke kun, hvis man rejser til udlandet og først skal sørge for vaccinationer, forsikring og andet. Også når man holder ferie i Danmark, er det vigtigt at sørge for, at rammerne er i orden.

Lad ikke hunden sidde med hovedet ud ad et åbentstående vindue under kørslen. Husk vand, og hold pauser, hvis I skal køre langt. Sørg for, at hunden enten er i sikkerhedssele eller i en transportkasse. Det er livsfarligt at køre galt med en løs hund i bilen. Hvis hunden ikke er vant til at køre bil, så tag et par korte prøveture inden ferien. Har din hund tendens til at blive køresyg, så lad være med at fodre den umiddelbart før turen.Tal eventuelt med dyrlægen om at få medicin mod køresyge. Brug aldrig menneskemedicin til dyr.

16

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Også hunde kan få hedeslag. Særligt udsatte er ældre hunde, racer med sort pels samt dyr, der af ubetænksomme ejere efterlades i en solvarm bil eller campingvogn. Symptomerne er gispen efter vejret, voldsom halsen og undertiden bevidstløshed. Behandling: Bring omgående hunden i skygge, overhæld den med køligt vand, og hold den i ro. Kontakt straks dyrlægen.

Flåter og lopper Undersøg dagligt din hund for flåter, og fjern dem, du finder. Brug


• hunden er overfølsom over for insektstik og reagerer ved at få åndenød. • hunden overfaldes af en hel bieller hvepsesværm. • et stik på hoved eller pote giver en hævelse, der ikke forsvinder i løbet af et par dage. En bi efterlader sin giftfyldte brod, når den stikker. Man kan forsøge at fjerne brodden ved at ”kradse” den ud med en negl. Klem ikke med fingrene eller en pincet, da det bare presser mere gift ind i såret. Hvepsen efterlader ikke sin brod og kan derfor stikke flere gange.

Daglige rutiner

Luna og Lucky vil være helt sikre på, at de nu også kommer med, når familien er færdig med at pakke og kører hjem fra sommerhuset. enten en særlig flåttang, eller hiv flåten af med et hårdt hurtigt træk med fingrene, så den slipper sit tag. Husk at slå flåten ihjel bagefter. Lopper er ligesom flåter en af sommerens plager. Fugle- og pindsvinelopper kan ikke formere sig på hunden og vil derfor være et midlertidigt problem, men kattelopper - som også er de hyppigst optrædende - er særdeles ubehagelige at få ind i huset og meget besværlige at få bugt med. Angreb af såvel flåter som lopper kan forebygges.Tal med dyrlægen om det.

Hugorme og tudser Hunde bliver sjældent bidt af hugorme, men skulle det ske, så søg omgående dyrlægehjælp. Skrubtudser kan være giftige for hunde. Som et naturligt forsvarsmiddel producerer de et slimet, giftigt sekret, som hunden kan få på sig, hvis den napper i en tudse eller puffer til den med poten. De fleste hunde vil bare opleve et kort ubehag, men nogle hunde kan blive så syge, at det er nødvendigt at søge dyrlægehjælp.

Myg, bier og hvepse En god pension Bestil ”værelse” i god tid, hvis familiehunden ikke skal med på ferie. Besøg flere pensioner, før I vælger, hvor hunden skal være. Er I ikke tilfredse med det, I ser, så vælg en anden pension. Husk, at den dyreste ikke nødvendigvis er den bedste.

Myggestik er ufarlige, men kan genere. Bad eventuelt stikstedet med eddike. Stik fra bier og hvepse er smertefulde og kan være livsfarlige. Kontakt omgående en dyrlæge, hvis: • hunden stikkes i munden, og stikstedet, oftest tungen, svulmer op.

Undlad at fodre hunden på den varmeste tid af dagen. Lad ikke hunden tumle for meget eller bade umiddelbart efter indtagelse af et måltid. Husk, at der altid skal være friskt, køligt vand i hundens skål. Undlad at motionere hunden i de allervarmeste timer.Tag i stedet de lange traveture om morgenen og aftenen, hvor det er køligt.Vælg en skyggefulde skov, hvis det er muligt. Ellers gå korte, men hyppige ture. Sørg for, at hunden har et skilt i halsbåndet med et telefonnummer og eventuelt adresse til det sted, hvor I holder ferie.

Kan du give førstehjælp? Dyrefondets håndbog ”Førstehjælp til hund og kat” er guld værd, hvis uheldet er ude. Før-stehjælp til et skadet dyr kan redde liv. Hvis du ikke allerede har håndbogen, kan du bestille den på www.dyrefondet.dk, post@ dyrefondet.dk eller telefon 39 56 30 00.

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

17


Dyrlægen skriver Af fagdyrlæge Finn Boserup

Prostata rammer også dyr Det er ikke kun modne mænd, der kan få problemer med prostata. Det kan hunde også, mens det er mere sjældent for katte.

Undersøgelse Dyrlægen undersøger prostata ved at føle på den ved at føre en finger ind i endetarmen. Så kan man hos de fleste hunde føle kirtlen og få en fornemmelse af dens størrelse og form i det hele taget. En supplerende undersøgelse er en ultralydsscanning af kirtlen, og man kan yderligere på forskellig måde få masseret nogle prostataceller ud i urinrøret for at vurdere, om det så også er en godartet forstørrelse af prostata, eller om der er tale om en mere ubehagelig sygdom som prostatakræft.

Behandlinger Nogle hanhunde får med alderen problemer med prostata. Prostata eller blærehalskirtlen er en kirtel, der er med til at danne den væske, som sædcellerne er i, når hunden har sædafgang. Fra menneskeverdenen er det kendt, at en del ældre mænd kan få problemer med prostata. Og det samme er faktisk tilfældet for hunde, hvorimod det er relativt sjældent hos katte.

Symptomer Hos hanhunden viser prostataproblemer sig ofte ved, at der kommer ganske lidt blod ud af urinrøret, når hunden har tisset. Man ser også, at hunden skal af 18

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

med vandet noget tiere end sædvanligt, men da det jo er hanhundens natur at lette ben et utal af gange på enhver gåtur, kan det være vanskeligt at vurdere, om det er sygdom eller naturlig adfærd. Som det danske navn angiver, sidder blærehalskirtlen ved blærehalsen og omslutter urinrøret. Den hyppigste sygdom er, at prostata bliver for stor, så den klemmer på urinrøret. Det kan føre til betændelse i kirtlen, som kan medføre, at der kommer blod efter urinering. Forstørret prostata kaldes også godartet prostata hypertrofi (forstørrelse).

Den hyppigste og den meste effektive behandling af forstørret prostata har været kastration. Manglen på det hanlige kønshormon testosteron får nemlig som oftest prostata til at skrumpe. Man har også behandlet med hunligt kønshormon, men nu er der kommet et nyt medicinsk middel, der også er et hormon, men med en bedre virkning end det, man hidtil har set ved andre hormonbehandlinger. Kirurgisk behandling af forstørret prostata udføres sjældent på hunde, men udviklingen af laserkirurgi, der har gjort behandlingerne i menneskeverdenen bedre og mere skånsomme, vil nok på et tidspunkt også blive tilgængelig i  hundeverdenen.


Brænd ikke dyrene af Sankthansbål er en skøn tradition, som vi bare skal nyde i fulde drag. Men alt for mange steder sker fornøjelsen med livet som indsats for mange af naturens dyr. Tænk dig om, før du sætter ild til bålet.

Af Dorte Schmidt I løbet af foråret og forsommeren ordner vi haver og grønne områder på livet løs.Træer bliver fældet og buske beskåret. Og alle grenene samler vi i store bunker, så vi kan brænde hele molevitten af, når vi fejrer midsommeren med et festligt og stemningsfyldt sankthansbål. Problemet er, at masser af dyr i mellemtiden er flyttet ind i den sikre og tiltrækkende bunke kvas. Her er det ikke bare godt at skjule sig. Det er også et glimrede sted at bygge rede, hvis man er en fugl, og få sine unger, hvis man for eksempel er et pindsvin. Og hvordan skulle pindsvin, frøer, mus, kattekillinger, solsorte og gærdesmutter vide, at vi mennesker lige præcis den 23. juni har tænkt os at sætte en tændstik til deres hjem for at sende alle heksene ad Bloksbjerg til?

Tænk dig om Dyrefondet har i mange år opfordret os til at tænke på naturens dyr, før vi tænder bålet. Blandt andet ved hjælp af mini-plakaten ”Brænd bålet - men skån dyrene”, som alle gratis kan få tilsendt. Og der er ingen tvivl om, at opslaget har medvirket til, at mange dyr er sluppet for at lide den frygtelige død i flammerne. Ikke mindst på campingpladser, i sommerhusområder og andre steder, hvor vi typisk selv sørger for et bål til sankthans, gør plakaten gavn. Men der er stadig mange, der ikke tænker sig om. Og det er synd for både dyrene og naturen.

Sådan gør du Har du samlet en god bunke kvas og grene, som skal brændes til

gives af ntofte. gratis og ud 23, 2820 Ge Plakaten er Ericaparken , 00. ET ND FO on 39 56 30 DYRE lef te på s kvirere Plakaten re PA og edlem af WS er dansk m nisation. Dyrefondet ørende orga lg ve m so godkendt ndet.dk www.dyrefo Se mere på

, Skån dyrene ålet b r e d n æ r b når du PHQWLO DWVDPOHVDP 'HWWD¶UVLQWLG ofte l bå ns nktha et ordentligt sa og vår. ter vin de bå r går de le månge dyr og fug Imens har ma den store i lig bo en ske fundet sig d vind skytter dem mo bunke, der be nder. og vejr og fje

en nder ikke ild i Dyrevenner tæ både se hu n ka r bunke kvas, de re og andre mind fugle, pindsvin og unger. er red res de dyr, og tænlet inden det Derfor: Flyt bå ble kvaset sta at d me des, eller vent nkthansaften. til lige inden sa

sankthans, så husk, at den i løbet af bare få uger er blevet forvandlet til levested for mange dyr. Derfor skal du ganske enkelt flytte hele bunken, før du tænder bålet. Et par meter er nok. Det giver dyrene mulighed for at flygte fra stedet. Husk også at tænke over det, allerede når du går i gang med at samle grene og kviste til bålet. Lad være med at lægge det præcis det sted, hvor bålet skal tændes, men et par meter væk.

Skån dyrene Kontakt Dyrefondet på telefon 39 56 30 00 eller post@dyrefondet.dk for at få tilsendt mini-plakaten “Skån dyrene, når du brænder bålet”. Plakaten er i A-4 størrelse og kan med fordel sættes op de steder, hvor der i forvejen kommer mange mennesker. 

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

19


Mød de haleløse katte Hvad har I dog gjort ved kattens hale? Det spørgsmål får indbyggerne på Reersø stort set dagligt, når turisterne kommer på besøg. Halvøen er nemlig kendt som et af de få steder i verden, hvor haleløse katte lever og trives.

Af Dorte Schmidt Fotos: Postgården Myter og historier om de haleløse katte er der masser af. Faktum er, at racen er opstået ved naturlig mutation på øen Man i Det Irske Hav. Men det gør jo ikke historierne ringere. Nogle siger, at racen opstod, fordi Noah lukkede døren til arken lidt for hurtigt, så kattens hale blev kappet af. Andre beretter, at vikingerne slap en rødlos fra Amerika løs på øen efter et af deres togter. Den har så siden parret sig med øens katte, som derfor med tiden er blevet haleløse. En tredje myte er, at spanske indvandrere skar halerne af øens katte og satte dem på deres hjælme. For at undgå den grusomme behandling, begyndte kattene at bide halerne af deres killinger. Ingen af myterne har naturligvis hold i virkeligheden.

Stammer fra et forlis Hvorfor de haleløse katte - også kendt under racenavnet Manx især huserer på Reersø, er der ingen, der ved med sikkerhed. Men man regner med, at de stammer fra et skib fra øen Man, der forliste i Storebælt for flere hundrede år siden. Og da Reersø kun er i kontakt med resten af Sjælland via en smal landtange, er det særlige gen for haleløshed blevet på halvøen. Det er nemlig en mutation i kattens gener, der har skabt racen. I første omgang på øen Man, og siden har kattene spredt sig til andre steder. Men selv om den haleløse kat i dag findes flere steder rundt omkring i verden, er den sjælden. Og derfor er indbyggerne på Reer20

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Haleløse Cleo med sine tre haleløse killinger. sø også både stolte af og glade for, at den trives godt hos lige netop dem.

Tror det er løgn - De fleste folk tror, det er løgn, og gnider øjnene, første gang de ser en af vores haleløse katte. Mange tror, vi selv klipper halerne af dem. Eller at de har været ude for en ulykke. Men nej - sådan er de ganske enkelt født, fortæller Maj Brit Andersen fra Postgården, som har selskabslokaler og udlejning af værelser på Reersø.

Hun er samtidig den lykkelige ejer af ikke mindre end fire katte, hvoraf de tre er haleløse. - Da jeg havde killinger, kunne jeg tage dem med ind i en kurv til busselskaber og andre gæster og lade dem gå på omgang. Men det var slut, da de blev kønsmodne. Selv om kattene er meget kærlige, så er de også reserverede, fortæller hun.

Svær at avle Det er ikke helt ligetil at få haleløse killinger. Hvis man parrer to haleløse katte, er der stor risiko for, at


Med og uden hale En Manx er muskuløs med høje, stærke bagben og store runde øjne. De inddeles i fem undergrupper: • Rumpy - har ingen hale overhovedet. • Rumpy Riser - har en lille forhøjning, hvor halen normalt sidder. • Stumpy - har en lille stump på højst 3 cm. • Longie - har en lidt længere stump hale. • Tailed - har fuld hale, men er en Manx, hvis den er bærer af det særlige gen. Cleo er Postgårdens første haleløse kat - en såkaldt Stumpy. alle killinger dør eller bliver syge. - Så da jeg gerne ville have killinger med min haleløse Cleo, hentede jeg simpelthen en helt almindelig hankat med hale fra et dyrehospital - lige før han ellers skulle steriliseres. Resultatet var hele tre haleløse killinger. Så jeg var heldig. For det første får haleløse katte ikke ret mange killinger ad gangen. Og for det andet kan man aldrig vide, om killingerne får hale eller ej, oplyser Maj Brit. De to af killingerne har hun selv beholdt, så kattefamilien i dag består af forældrene Cleo og Anton samt Esmeralda og Puttenut. Alle

er steriliserede og lever som indekatte. - Det er ikke alene nødvendigt, fordi de ikke må rende efter mig ind i Postgårdens festlokaler og køkken. Årsagen er også, at der rent faktisk forsvinder mange haleløse katte fra Reersø. Der er desværre turister, som ikke kan lade være med lige at snuppe en af dem med sig hjem. Og det skal bare ikke ske for mine katte, forklarer hun.

Uden stambog Da Maj Brit kom til Reersø for 20 år siden, var de haleløse katte tæt

på at uddø. Bestanden blev suppleret med nye katte fra Man, og i dag er der masser af haleløse katte. Besøg halvøen en sommerdag, og gå rundt ved husene. Så vil du sandsynligvis møde dem. Reersø-kattene, som de lokale kalder dem, er som regel ikke stambogsførte og er derfor heller ikke ægte racekatte. Men der findes flere opdrættere, der er leveringsdygtige i Manx-katte, som også har papirerne i orden. Reersø er et skønt sted, som byder på meget mere end haleløse katte. Selve byen består af fredede gårde, der har ligget der siden 1700-tallet. Havnen er hyggelig. Naturen skøn. Og de stegte ål smager herligt. Læs mere om halvøen på www.reersoe.dk

Esmeralda og Puttenut hygger sig sammen med deres far, Anton, der er en helt almindelig huskat. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

21


Set og sket Pas på fuglerederne Glem det gamle råd om, at hækken skal være klippet inden Sankthans. Du kan sagtens vente til juli. Og det er der faktisk flere fordele ved. Først og fremmest skåner du de solsorte, havesangere og andre fugle, der stadig har æg eller unger. Samtidig kan du slippe for at klippe hækken mere end én gang i løbet af sæsonen. Hvis du alligevel vil have klippet hækken tidligt, så vær opmærksom på, om der er reder. Er der det, så lad endelig være med at klippe toppen og en meter til hver af siderne. Fugleunger har brug for al den skygge og læ, som de kan få.

Brug hundeposer og støt Dyrefondet

Samtidig viser erfaringer fra udlandet, at forbud ikke løser problemet. - I stedet ser vi langt hellere, at der indføres krav om obligatoriske kurser for alle hundeejere, siger Dyrefondets direktør,Vibeke Haslund. Du kan læse Dyrefondets protest mod forslaget under nyheder på www.dyrefondet.dk

Vidste du, at det oprindeligt er Dyrefondet, der har opfundet hundeposerne for mere end 30 år siden? Derfor støtter du også Dyrefondet, hver gang du bruger en “Vis hensyn-pose” fra firmaet Chrisco. Samtidig er du med til at sikre et bedre omdømme for både hunde og deres ejere og mindske risikoen for smitte af sygdomme.

Protest mod forbud Dyrefondet har på det kraftigste protesteret mod Justitsministeriets forslag om forbud mod visse hunderacer. Forslaget er i direkte strid med de anbefalinger, som justitsministerens eget hundeudvalg er kommet med.

Har du ikke en computer med adgang til internettet? Så gå på biblioteket i stedet. Her kan du gratis komme på nettet og besøge de mange hjemmesider med oplysninger om blandt andet dyr. Husk også at besøge www.dyrefondet.dk

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Antallet af skovflåter er stigende. Det samme gælder antallet af flåter, der smitter med bakterien Borrelia. Heldigvis kan sygdommen behandles med penicillin, hvis uheldet er ude. Det gælder også din hund eller kat. Foreningen skovflaaten.dk har i øvrigt samlet stort set alt, hvad der er værd at vide om de små plagsomme bæster.

Fem millioner til dyrevelfærd Du kan altid komme på nettet

22

Alt om skovflåter

Et nyt Videnscenter for Dyrevelfærd skal i fremtiden medvirke til at forbedre danske husdyrs velfærd. Forskere og fagfolk fra Københavns Universitet, Århus Universitet og Fødevarestyrelsen har fået en bevilling på fem millioner kroner på finansloven. Formålet er at indsamle og formidle data og viden om dyrevelfærd.


Med bare tæer i glasskår og øldåser Dyrenes trædepuder er lige så følsomme som dine bare fødder. Husk på det, før du smider tomme flasker og dåser i naturen eller på gader og stræder.

Af Dorte Schmidt

Besøgshunde skal hjælpe demente Bor du i nærheden af Kerteminde, Næstved eller Vejle? Så kan du og din hund måske komme med i TrygFondens nye projekt om besøgshunde. Projektet skal løbe over tre år. Meningen er at etablere et korps af almindelige familiehunde, der sammen med deres ejere skal besøge beboere på i første omgang 15 udvalgte plejecentre. Formålet er at få bedre viden om de positive effekter, som besøgshunde har på ældre og demente. Samtidig skal det undersøges, hvordan man bedst implementerer brugen af besøgshunde på plejecentre. Læs mere på www.besoegshunde.dk

Tænk på os uden sko! Sådan lyder opfordringen fra Dyrefondet, der i år supplerer budskabet med en annoncekampagne i forbindelse med sidste skoledag, hvor mange unge har tradition for at feste udendørs.Vel at mærke uden at sørge for at rydde op efter sig. Værst er det for vilde dyr, der jo ikke kommer til dyrlæge, hvis de træder glasskår op i poten eller skærer sig på en dåse. De får ofte betændelse i såret, bliver halte og risikerer at dø af sult, fordi de ikke længere kan jage, eller blive ædt af andre dyr, fordi de ikke længere kan flygte. Også for vores kæledyr er mødet med menneskenes svineri en ubehagelig oplevelse. De har smerter og lider, indtil deres ejere opdager, at noget er galt. Så tænk dig om, når du hygger dig ude. Ryd op efter dig. Og sørg for, at flasker og dåser bliver afleveret til genbrug.

Ring til Dyrefondet på telefon 39 56 30 00 for gratis at få tilsendt plakaten ”Tænk på os uden sko”, og hæng den op relevante steder. For eksempel på skoler, gymnasier og i butikker, hvor mange unge har  deres gang.

Hårdere straf for dyremishandling Folketinget behandler i øjeblikket et forslag om skærpelse af straffen for dyremishandling. Ifølge forslaget, der er stillet af Dansk Folkeparti, skal blandt andet strafferammen for overanstrengelse, vanrøgt eller ved på anden måde at have behandlet dyr uforsvarligt skærpes fra 1 til 2 års fængsel og op til 3 års fængsel i gentagelsestilfælde. Dyrefondet hilser forslaget velkommen og håber, at det også bliver vedtaget.

Hunden her var heldig at komme til dyrlæge, før der gik betændelse i den skårede pote. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

23


Dyr er vores liv! Parret bag Københavns Dyretaxa har valgt at transportere syge dyr til dyrlæge, selv om de kunne have været i gang med langt mere givtige job. De bliver ikke rige af det, men de føler sig rige langt ind i sjælen.

- Vi kunne begge gøre karriere på andre felter og tjene meget mere, men arbejdet med dyrene er mere vores måde at leve på, siger David og Pia. Foto: Carsten Hecht-Nielsen. Af Anne-Sofie Holten Parret Pia Hansen, 32 år, og David Larsen, 35, er ejere af Københavns Dyretaxa. www.dyretaxa.dk. Hun kører smådyrene til dyrlæge, og han transporterer heste til dyrlæge og udfører almindelig hestetransport. Hun er uddannet inden for marketing, men har forladt karrieren i reklamebureauerne og de store virksomheder til fordel for arbejdet med dyr, som hun synes giver hende så meget. Han begyndte med hestetransporten, mens han gik i gymnasiet. Mangler halvandet år på jurastudiet, 24

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

som det hele tiden har skullet være, om ikke andet så for udviklingens skyld. Begge har været vilde med dyr fra de var børn. Hun var ponypige i Roskilde, og han gik til hånde hos en galoptræner på Fyn. Har altid haft et særligt tag på heste. Begge har været konkurrenceryttere og har stadig heste.

Kører døgnet rundt I 2004 indgik de en aftale med Falck om at transportere syge dyr. Sideløbende kører de deres egen virksomhed fra lejligheden i Lyngby. Deres kunder er privatpersoner,

der skal have hunden eller katten til dyrlægen eller andre steder, og som ikke selv har bil. - Vi kører, når folk ringer efter os. Også hvis klokken er tre om natten, og de står med en hund, der er ved at føde, som de skal ind til dyrlægen med. Så er det bare ud af fjerene! Dyrene bliver jo sjældent syge, lige når det passer ind i dagsprogrammet, siger David.

Akutte skader - Vi har mange ture med akut tilskadekomne dyr. Ofte også i situationer, hvor folk er bange for selv at håndtere dyrene. For ikke så længe


siden var to Staffordshire Terriere kommet op at slås og havde bidt hinanden voldsomt. Da valgte ejeren at ringe, selvom hun selv havde bil. Det er jo heller ikke nemt bare at stoppe to rasende, blødende hunde ind i bilen, hvis man står med det alene, siger David. Han kender til dyrs følsomhed over for ens toneleje, når man skal tale dem til ro, og i sådan en situation, siger han, er det en fordel at være god til at håndtere dyr og ikke være bange. For David er det følelsen af at være god til det, han laver, der gør det sjovt, også når han kan se, at ejeren har en god oplevelse af turen.

Svært uden bil Pia kørte for et halvt år siden for en meget nervøs katteejer, som skulle have katten til dyrlægen. Pia gik derfor med ind og hjalp dyrlægen med katten, og ejeren var dybt taknemmelig. - Så forleden dag kom der en sms om, at nu var katten blevet aflivet efter en blodprop. Det syntes hun lige, vi skulle vide, fordi vi havde taget os så godt af hendes kat. Sådan noget er bare dejligt, siger Pia. Behovet for dyretaxaen er stigende, også hvis man bare vil have sin hund med i byen. I København må man ikke have hunden med i de offentlige transportmidler. Ringer man efter en almindelig taxa, så vil de sjældent have en hund med i bilen. Nogle siger ”ja” og smider hunden eller katten om i det lukkede bagagerum. - Det hører vi tit folk fortælle, og det er der ikke ret mange dyr, som bryder sig om, specielt ikke katte, siger Pia.

Dyrlæge og frisør Københavns Dyretaxa kører stort set lige mange hunde og katte. Som regel kører ejeren med, men der er også en del gangbesværede katteejere, som får kørt katten til dyrlægen og hjem igen. For nogle er det en forudsætning for at kunne have dyret.

En del af turene går også til dyrekenneler eller hundeklippere. De yngre kunder har ofte ikke tid til at gå til dyrlægen midt i arbejdsdagen, og er dyret kommet til skade, så er de ofte usikre på, hvordan de skal transportere dyret i bilen og vælger at få dyret transporteret på en ordentlig måde. Så kan de trække vejret lettet og selv køre med, hvis de har lyst til det.

Medaljens bagside Men der er også dyreejere, som ikke ringer af sig selv. For eksempel demente i beskyttede boliger. Så er det de tilsynsførende myndigheder, der ringer, når den ikke går længere. - Det er et tragisk syn, når man kommer ind i sådan en lejlighed, hvor kattebakken ikke bliver tømt, og katten derfor finder andre steder at sætte sig. De små hunde bliver ikke luftet, fordi ingen kan lufte dem, så de besørger inden døre. - Dyrene mangler sjældent mad. Tværtimod er de som regel overfede på grund af mangel på motion. Det kan blive problematisk, når demente eller gangbesværede ikke har nogen til at hjælpe sig. Og selv om hjemmeplejen kommer hver dag, er det ikke deres opgave at passe dyret, forklarer Pia.

Katteslagsmål En af de mere almindelige skader hos katte er bylder efter slåskampe. Pia oplevede for nylig et helt ekstremt tilfælde hos en ældre dame. Hendes kattelem var blevet til en svingdør for alle kvarterets katte. De vadede ind og ud, og der var drabelige slåskampe inde i lejligheden, fordi hendes kat ikke ville finde sig i at have de fremmede katte rendende. Den ældre dame var meget dårligt gående og havde hjemmehjælper til at lægge sig i seng om aftenen. - Så er det altså svært lige at få bremset sådan en situation, siger Pia, som ikke bare kørte en kat til dyrlæge, men også foreslog en chipstyret kattelem, som kun åbner sig, når husets egen kat kommer.

Pia med katten Misser, som greb Pia om hjertet, da den gamle dame, som ejede katten, ikke kunne passe den mere. - En historie som ikke må gentage sig, siger David. For selvom der er hjerterum, så er deres lejlighed ikke så stor. Foto: Carsten Hecht-Nielsen.

Den sidste rejse Når man kører taxa for dyr, undgår man ikke den sidste rejse. Eller at der skal hentes et forvirret, levende dyr, når ejeren er afgået ved døden. Heldigvis har flere og flere en aftale med en dyreværnsforening om dyrets skæbne. For eksempel Dyrefondets Sikkerhedstjeneste. Men det sker også, at familien til afdøde ikke kan fange katten i lejligheden. Det kan Pia og David med eller uden handsker. De ved, hvordan man gør - også uden at skræmme katten. Og så er der de kæmpe store hunde, som bliver aflivet i de små lejligheder på tredje og fjerde sal. Sct. Bernhardshunde og Newfoundlændere og flere andre. De skal bare afhentes, for dyrlægen har ikke plads til dem i bilen. - Vi oplever også, at flere mennesker fravælger en kostbar behandling. Vi kører flere syge dyr til aflivning end tidligere, siger Pia og David. Læs om Dyrefondets Sikkerhedstjeneste på www.dyrefondet.dk  DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

25


Klap lige din bøf først For koklapperne på Amager er det vigtigt, at kød til middagsbordet stammer fra dyr, der har levet et godt liv. Derfor har de slået sig sammen i Sundby Kogræsser Forening om selv at passe og pleje de kvier, som senere ender i familiernes frysere.

Koklapperne har haft kvier på græs siden 2004 og har kun haft brug for dyrlæge to gange. Den ene gang havde kvierne ganske enkelt fået helt almindelige pubertetsbumser. Den anden gang havde en kvie fået en byld, som skulle tømmes. Af Dorte Schmidt Fotos: Sundby Kogræsser Forening Koklapperne er ikke alene navnet på de holme og halvøer ved Tårnby, der i dag er små høje på den inddæmmede Kalvebod Fælled. Det er også navnet på Sundby Kogræsser Forenings medlemmer, som består af 100 familier, der godt nok bor midt i storbyens larm, men som alligevel opdrætter kødkvæg præcis som i de gode gamle dage. - Vi ved, hvad kvierne har fået at spise.Vi ved, at de har haft det godt, lige indtil den dag de bliver slagtet. Vi ved, at de ikke er fulde af medicinrester eller andet skidt. Og oven i købet får vi noget kød, der bare smager langt bedre, end noget af det du kan købe i butikkerne, forklarer foreningens formand, Lena Frydensberg-Holm. Vi møder hende en dag i april ved Naturcenter Vestamager med en forrygende udsigt over fælleden. 26

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Årets 18 Hereford kvier er endnu ikke ankommet, for jorden i de to folde, hvor dyrene skal nyde sommeren, er stadig for våd og sumpet. - Men det varer højst en uge eller to. Så har vi dem, lyder meldingen. Kvierne bliver leveret af en økologisk landmand fra Odsherred.

- De siger, at der er græs nok til, at omkring 3.000 familier kan have kvæg gående herude. Så det er da bare med at komme i gang, siger Lena. Sundby Kogræsser Forening vil ikke være større og tager derfor ikke nye medlemmer ind. Men foreningen hjælper gerne andre med at komme i gang.

Plads til flere

Respekt for dyr

Kalvebod Fælled skal afgræsses for ikke at springe i krat og senere skov. Derfor stiller Skov- og Naturstyrelsen to marker gratis til rådighed for koklapperne og sørger også for, at hegnet er i orden. - Så vores eneste opgave er sådan set bare at holde øje med, at dyrene trives og har det godt, oplyser Lena. Hun kan i øvrigt fortælle, at der ifølge skovdistriktet er plads til mange flere kogræsserforeninger på fælleden.

Lena er oprindeligt fra Jylland og fik også nærmest et chok, da hun før-

Få din egen ko Danmarks Naturfredningsforening har samlet masser af gode råd til dig, der gerne vil i gang med en kogræsserforening. Klik ind på www.dn.dk, vælg ”Giv naturen en hånd” og derefter ”Kogræssere”.


ste gang var i Zoologisk Have i København og opdagede, at der også går køer og grise rundt derude. - Tænk, at vi i den grad har distanceret os fra, hvor vi får vores mad fra! Derfor er det også vigtigt for mig, at mine egne to drenge på 5 og 7 år får et naturligt forhold til de dyr, vi spiser, og en forståelse og respekt for, at dyrene selvfølgelig skal behandles ordentligt. Ellers kan vi ikke spise dem med god samvittighed, siger hun.

Besøg hver dag Hver eneste dag får kvierne besøg, for kogræsserforeningens medlemmer indgår nemlig alle i en vagtplan, fra den dag kvierne kommer på græs, og til de bliver kørt til slagtning i oktober. Det betyder, at hver familie skal tage ud og kigge til kvierne ca. én gang om måneden. Opgaven er at tælle dem og se efter, at alle har det godt. Samtidig får kvierne lidt valset havre fra en spand. - Det er vigtigt, for spanden lærer de hurtigt at kende. Og så kommer de myldrende hen til os, fortæller Lena. Det er også tilladt at have godbidder som gulerødder og æbler med. Især æbler er kvierne helt vilde med. Og fordi de som regel bliver medbragt i en plasticpose, lærer dyrene også hurtigt at reagere positivt på sådan en. - Sidst på sæsonen skal man passe på med at stå inde på marken og flagre med en pose. For så bliver de så vildt glade, at man hurtigt kan blive løbet over ende, lyder erfaringen.

Ifølge Lena Frydensberg-Holm er det nemt at få en kogræsserforening til at fungere. – Når vi dumme byboere kan, så kan alle, siger hun med et smil. Sidste opgave for den familie, der har vagten, er at skrive i vagtbogen, hvis der er noget særligt, den næste familie skal holde øje med, når den har vagten dagen efter.

Fulde af kød - Kvierne bliver hurtigt så trygge, at de kommer, når vi kalder på dem. Hvert dyr har sit eget nummer, men i løbet af sæsonen får de mere specielle af dem naturligvis kælenavne. Vi kommer til at holde af dyrene, men de bliver nu spist alligevel. Både børn og voksne er helt indforståede med, at hvis man gerne vil spise kød, så er der altså også dyr, der skal dø, forklarer Lena og citerer den ene af sine drenge for at sige: ”Det er da lidt synd, at de dør. Men er du klar over, at de er helt fulde af kød?” Det siger næsten sig selv, at de fleste af medlemmerne er med den dag, hvor kvierne ankommer. - Det er så skønt at se, hvor gla-

de de bliver over at komme ud på marken. De hopper og danser rundt, siger Lena.

Smager bare bedre Når kvierne skal køres til slagtning, er de så tillidsfulde, at de gerne går op i vognen, som kører dem ud til den gårdslagter, hvor deres dage ender. Derefter bliver de skåret op, puttet i små poser og fragtet tilbage til Vestamager i en kølevogn. Derefter får medlemmerne den halve, kvarte eller ottendedel kvie, som de har bestilt og betalt for. Prisen ligger som regel på 50-60 kroner pr. kg. Og så er der ellers kød til det næste års tid for de fleste af familierne. - Det bedste er at komme hjem og spise de første rigtig gode hakkebøffer af det friske kød. Det smager bare, så englene synger, siger Lena og beklager, at hun rent faktisk allerede er løbet tør for hakket kød. - Med to børn i huset er det selvfølgelig det, der ryger først. Det er nemt og hurtigt at lave en gang spaghetti med kødsovs, siger Lena, der heldigvis stadig har masser af andre gode kødstykker i fryseren. Læs mere om Sundby Kogræsser Forening på www.sundbyko.dk og om Vestamager hos Skov- og Naturstyrelsen på www.skovognatur.dk  Man kan sagtens have kvier på græs. Også selv om man bor midt i byen. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

27


Læsernes pletskud Springer Spanielen Sandra elsker at tage sig en svømmetur. Indsendt af Puck Bechgaard.

Burmeseren Guinness holder øje med alt, hvad der rører sig, fra toppen af plankeværket. Indsendt af Mette Lambert.

Storpudlen Niki på 6 år er meget nysgerrig og interesseret i alt, hvad der sker omkring ham. Indsendt af Kirsten Olesen.

Venter på "mor" det er lige, hvad Eddie og Murphy gør. De 2 år gamle søskende er af racen Chinese Chrested/Powder Puff. Indsendt af Puck Bechgaard.

Skottehvalpen Simone har masser af plads i kurven, men hun er også kun 8 uger gammel. Indsendt af Käthe Nilsson. 28

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Send dine pletskud til post@dyrefondet.dk. Har du dem kun på papir, så send dem i brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte, og mærk kuverten ”Pletskud”. Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikationer og på nettet.


Spørg dyrlægen Af fagdyrlæge Finn Boserup

Beruset af gærdej I årets første blad var der et spørgsmål om, hvorvidt en hund kan blive beruset af at spise gærdej, hvortil jeg svarede, at det som oftest gik over af sig selv. Fru L. Kibinik har henvendt sig til redaktionen og fortalt, at en af hendes Gravhunde forgreb sig på nogle boller, der var stillet til hævning, og blev meget syg og måtte indlægges. Ja, det er naturligvis afhængigt af mængden af alkohol i forhold til kroppens størrelse, om hunden bliver lidt eller meget beruset. I de snart mange år, hvor jeg har været praktiserende smådyrsdyrlæge, har jeg kun set tilfælde, der ikke krævede behandling, men hermed er det viderebragt, at man også kan komme ud for hunde, der bliver alvorligt syge. Så hold nøje øje med, om hunden bliver egentlig syg, hvis den har spist dej, der er stillet til hævning. Og her gælder det som altid:Tag hellere kontakt til dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt.

Underboens hund får min til at gø

?

Christa Petersson bor i en lejlighed, hvor det er lovligt at have hund, og det er hun og hendes 4 år gamle Langhårede Gravhund glade for. Men nu er der flyttet en ny beboer med en Foxterrier ind i etagen under hende. Den nye hund er slem til at gø, og det får hendes egen hund til også at gø. Hvordan vænner man de to hunde af med at hidse hinanden op?

!

Ja, det kan jeg ikke rigtigt svare på, men jeg vil foreslå, at du sammen med din underbo tager kontakt til en adfærdskonsulent eller en dyrlæge, der er særligt vidende om adfærd. Du kan også købe DVD’en

”Hvad gør jeg, hvis min hund...”, der er lavet af Dyrefondets ekspert på området. Du finder den på www. dyrefondet.dk

Send dit spørgsmål med mail eller brev til post@dyrefondet.dk eller Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

Kanin med lange kløer

? !

Helene Holm i Tønder spørger, hvor ofte hun skal klippe kløer på sin 3-årige kanin?

Ja, der er nok ikke noget generelt svar på det, for det afhænger af, om kaninen er aktiv, og om den færdes på et hårdere eller blødere underlag. Faktisk synes jeg, at du skal få din dyrlæge til at se på kløerne og få et klart råd, om det er nødvendigt at klippe kløerne eller ej. Så kan du senere selv vurdere, hvor ofte det er nødvendigt.

Hunde og motionsløb

?

Søren Eriksen i Fåborg holder selv meget af at løbe, og han spørger, om hans to år gamle Amerikanske Cocker Spaniel kan tåle at løbe 6-7 km?

!

Ja, det vil jeg tro, at den sagtnes kan, men først efter en optræningsperiode, på samme måde, som du selv er startet med at løbe. Hvis det er meget varmt, skal du huske at have vand med både til dig selv og til hunden.

Kløe og bændelorm hos katten

?

Hanne Nielsen i Struer har en indekat, der bliver ved med at få bændelorm og også klør sig. Hun kan ikke forstå, hvorfor den bliver ved med at få orm, når den ikke kommer ud.

!

Ja, umiddelbart er det vel heller ikke så indlysende, men hvis det er bændelorm, som du ser, kun-

ne det være, at katten rent faktisk har lopper, der er en af kattens bændelorms mellemværter - og det harmonerer også med, at du synes, at katten klør sig mere, end du ville forvente Så tjek den for lopper, eller lad din dyrlæge gøre det.

Kat med til udlandet

? !

Hans Nielsen i Hareskov spørger, hvor han får et pas til sin kat?

Og her er svaret nemt: Din praktiserende dyrlæge udsteder disse pas og attesterer i passet, at dyret er vaccineret, som det kræves. Og husk, at rabiesvaccinen skal være mindst tre uger gammel før indrejse i et andet land, og at der til Sverige, Norge og Storbritannien er specielle regler.Tjek også, om der gælder særlige regler ved indrejse til Danmark, når du skal hjem igen.

Kan hunde få hedeslag?

? !

Henning Kristoffersen i Nakskov spørger, om en hund kan få hedeslag?

Ja, det kan en hund sagtens. Typisk ser man det hos hunde, der er lukket inde i en bil, som står i solen og bliver meget, meget varm. Men det kan også ske ved løbeture og anden fysisk anstrengelse, hvis solen er stærk og pelsen tæt. Anbring hunden i skyggen, og køl hovedet ned ved at hælde koldt DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

29






vand på både hovedet og resten af kroppen, og få så kontakt med en dyrlæge, der kan hjælpe.

Råd og regler • Den varme tid er den tid på året, hvor risikoen for eksem er størst, så sørg for en god pelspleje af dit dyr - og særligt nødvendigt er det hos langhårede dyr. • Få din kat øremærket eller chipmærket, så den kan komme hjem igen, hvis den skulle løbe væk eller komme til skade. • Snegle er mellemvært for hjertelungeorm, så hvis din hund interesserer sig for snegle eller for at slikke på de slimspor, som sneglen efterlader, er der en risiko for smitte. • Brug sikkerhedssele til hund, fuglebur og kattebur, når du kører i bil - og hav en lille skål og lidt vand med. • Overlad aldrig pasningen af dit dyr til et barn. Der skal altid være en voksen, der holder øje med, at dyret passes med vand og mad og andre fornødenheder.

• Find ud af, hvor den nærmeste dyrlæge med vagt findes, hvis I ferierer et nyt sted. Hvis behovet pludseligt opstår, kan dyrebar tid gå tabt med at finde ud af det. • Husk, at du ikke bare kan efterlade den kattekilling, som du begynder at give mad i sommerhuset, når ferien er slut. • Respekter, at der både er børn og voksne, der ikke elsker hunde. Hold hunden i snor - for alle parters skyld. • Lad være med at købe produkter på udlandsrejsen, der stammer fra truede dyrearter. Det er både ulovligt og synd for dyrene. • Støt ikke hanekampe, tyrefægtning og den slags uacceptable aktiviteter. Jo færre tilskuere, jo bedre. • Dit dyr skal altid have mulighed for at søge skygge, når solen skinner. • Spørg dig selv, om du har lyst til at spise foie gras, når du ved, at det fremstilles ved tvangsfodring  af gæs.

MATTHÆUS

Med tak modtaget til

DYREFONDET Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde. Pernille Mandrup 125, Gerd Blackmore 25, Knud Bindslev 90, Gitte Pedersen 50, Jette Malling 90, Lise Kjølby 10, Dorrit Højrup 25, Nesrin Olsen 500, Dennis S. Pedersen 100, Hilsen Cæzar 25, Jørgen Fritsch 25, Helle Hansen 25, Sir Arnold 25, Gitte Kragh 460, Lyngby Dyrehospital, Uffe Rørbech 125, Kurt Madsen 40, Nancy Olsen 25, Elizabeth Bos 100, Annette Malie Brock 60, Anne-Lise Hansen 25, Kirsten Simonsen 100, Hanne Frederiksen 100, Bent Hermansen 125, Mona Jakobsen 100, Inge Margrethe Jakobsen 40, Anne Birgit Møller 105, Dyrlægegruppen Nordvest ApS 325, Jens Hede 25, Søren Ole Kragelund 75, Henny Axelsen 50, Grethe Gurli Jeppesen Enkebølle 25, Merete Stevelt Lind 55, Dyrlæge Tage Agerholm 10, Lissi Stenning 25, Jette Kjærgaard Revsbeck 100, Rud Nielsen 85, Henning Christensen 50, Grethe Nørskov 50, Jan Nielsen 50, Ingvard Sørensen 50, Søborg Dyreklinik 255, Jette Marie Boysen 100, Grete Olsen 50, Aase Vistisen 100, Karin Retz Sloth 50,Vibeke Sørensen 25, Dorthe Hansen 75, Leif Nielsen 40, Ruth Holm 100, Christina Bardtrum 40, Børge Henrik Jensen 90, Lena Johansen 25, Veronique Schou 90, Per Arnt Rasmussen 40, Ebba Højgaard 125, Dorrit Højrup 40, Jonna Iversen 100, Ellen Nielsen 25,Winnie Nielsen 70, Carsten Ørum 90, Aase Lystrup 90, Elin Henriques 100, Inge Christensen 50,Aase Lystrup 100, Eva Gram Petersson 100, Jo Nørgaard 100, Aiko og Vera 104, Ellen Sand 15, Birthe Agerholm 200, Hanne Frederiksen 100, Annelise Asbjerg 30, Lillian Kyed 25, Grethe Eskildsen 300, Store Heddinge Hundesalon v/Elinor Denning 25,Vivian Tangaa 25, Lina Brendstrup 10, Elisabeth Andersson 50, Poul Winther 50, Joan Mimi Holm 150, Alice Ruhwald Andresen 300, Dennis S. Pedersen 100, Sigrid Holm 100, Ingrid Jacobsen 25,Villy Jensen 200,Tina Frederiksen 125, Anna-Lise Wilstrup 60, Kylle P. Rømer 25, Annalise Vinther Andersen 25, Henrik Andersen 30, Lene Jeppesen 25, Dorte Trzepacz 90, Edel Johansson 25, Annemarie Eriksen 50, Janne Mette Madsen 100. Indgået i perioden 1. marts til 30. april 2010.

Hjælp dyrene støt Dyrefondet! Hej søde.Vil du ikke med ind i teltet og se min samling af gamle ben?

30

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 3/2010

Tænk også på dyrene, når De skriver testamente.


Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon

Sikkerhed for dyr  Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste”  Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne”  Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!”  Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet”  Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering  Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?”  Pjece: “Hund? Kat? Eller...?”  Pjece: “Købeloven”  Mini-plakat: “Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!”  Pjece: “Adoptivhund søger hjem”  Pjece: “Hjem søger adoptivhund”  Pjece: “Adoptivkat søger hjem”  Pjece: “Hjem søger adoptivkat”  Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem”  “Oplysningsskema for familiedyr”

Øvrigt informationsamteriale Om hunde:  Håndbog: “Førstehjælp”  Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne hunde”  Pjece: “Lov om hunde”  Pjece: “Hunde og naboer”  Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed”  Pjece: “Neutralisering af hunde”  Pjece: “Hundens soignering”  Pjece: “Hundens tænder”  Pjece: “Børn og hunde”  Pjece: “Keder hunden sig?”  Pjece: “Hunden alene hjemme”  DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...” Pris 75 kr. + forsendelse.

Om katte:  Håndbog: “Førstehjælp”  Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

 Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat”  Pjece: “Pas godt på katten”  Pjece: “Kastration og sterilisation af katte”  Pjece: “Kattens tænder”  Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten  Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne - “Hundeejer:Vis hensyn!”  Mini-plakat: “Fjern problemet!”  Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk.  Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!”  Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod flaskeskår  Mini-plakat: “Tænk på os uden sko”  Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hunde i parkerede biler  Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!”  Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!”  Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod dyretransporter  Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!”  Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!” - ark med 12 stk.

Diverse  Pjece: “Hvad gør man...?” - om trafikskadede dyr mv.  Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri”  Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet” - om sankthans-bål  Pjece: “Pasning af gnavere”  Pjece: “Kaniner”  Bilmærke: “Værn om dyrene”  Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” ark med 16 stk.  Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” ark med 16 stk.  Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet Ja - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.: til dækning af årsgebyr bidrag forsendelse (sæt x). Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fra dyrevenner. Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af forsendelsesomkostningerne. Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hunde- og katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommuner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn: Adresse: Postnr.: Sendes til:

By: Dyrefondet Ericaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk


LIVSFARE!

Efterlad aldrig hunden i en

SOLVARM BIL! Returneres ved varig adresseændring

Ericaparken 23 · 2820 Gentofte · Telefon 39 56 30 00 · Telefax 39 56 33 60 · Konto 9570 - 8182310 Dyrefondet modtager gerne økonomisk støtte til udbredelse af denne kampagne

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

Magasinpost B ID-nr. 46532 Afleveret til Postvæsenet den 1. juni 2010. Næste nummer udkommer den 13. august 2010.

Udgiver: DYREFONDET Ericaparken 23 2820 Gentofte


Dyrefondet 3/2010