DANMARK
25 års arbejde med kollektiv Rösli Gisselmann råber velkommen fra toppen af den indvendige trappe i den nye kombinerede værksteds- og administrationsbygning, få meter fra Hillerød station. Allerede mens jeg lægger overtøjet og Rösli skænker kaffe, er samtalen godt i gang.
– Vi vader jo i passagerer, siger Rösli be gejstret, og det er fordi vores grundprodukt er i orden. Det er rigtig godt at være tæt på driften, og her trækker alle på samme ham mel. Beslutningerne træffes bedst af dem, der har skoene på. – Det var rigtig godt, at vi fik mulighed for at anskaffe 25 nye LINT tog, og vores modta gelse af dem var en succes i sig selv. Det gik fuldstændig problemfrit. Rösli Gisselmann fortæller med overbe visning, at en af hendes første beslutning er som direktør var, at de nye LINT tog ikke skulle have toilet. Rejserne er korte, og fak tisk havde de åbne toiletter i de gamle tog væ ret låst af miljøgrunde i flere år. Nye, lukkede toiletter ville gøre togene dyrere, tage sidde pladser, være en fejlkilde og en arbejdsmiljø belastning for medarbejderne. Det er jo dem, der skal fjerne strømpebukser, der er smidt i kummen. Det var også rigtig godt, at vi fik mulighed for at bygge værksted og adminis trationsbygning. Men det er altså en udfordring at skul le sammenlægge frem baner og tre værkste der til en ny enhed. Det var meget forskelli ge kulturer, der skulle bringes til at fungere sammen. Lige nu arbejder Lokalbanen på, at lokomotivførerne får deres pauser i Hillerød, så alle medarbejdere kan få deres daglige gang i huset. Når en virksomhedskultur skal ændres, må man op på ølkassen, sætte fokus og direkte sige det, der skal være anderledes. Der må ikke være tabuer. Rösli Gisselmann har måttet arbejde ud fra, at de gamle privat baner havde lav status i forhold til det store DSB. Et vigtigt virkemiddel har været efterud dannelse, fordi uddannelse ikke var i høj kurs hos privatbanerne.
PORTRÆT | RÖSLI GISSELMANN Rösli Gisselmann er direktør for Lokalbanen, som driver fem baner nord for København. Hun er uddannet økonom (cand. merc.) og er 49 år. Rösli Gisselmann har arbejdet med k ollektiv trafik i 25 år, først med S-tog i DSB, derefter med offentlig og privat bustrafik og siden august 2004 som direktør for Lokalbanen. Lokalbanen er 138 km, har 66 stationer og holdesteder og 29 tog. Togene kører årligt 3,4 millioner kilometer og transporterer ca. 5 millioner passagerer. Lokalbanen har aktuelt 216 medarbejdere, hvoraf ca. 100 er lokomotivførere.
Lokalbanens nye værksted huser også banens administration. Foto: Lokalbanen
Største mulig selvfinansiering
Rösli Gisselmann har oplevet, at den busdrift, hun var en del af, blev udliciteret. Det er en af de hårde måder at ændre virksomhedskul tur på, fordi alvoren først gik op for medarbej derne, da de kunne se en anden busoperatørs busser holde udenfor. På økonomisiden arbejder Lokalbanen på største mulig selvfinansiering; men når man får tilskud, kræver det en særlig fighterånd. Den oplever Rösli Gisselmann ikke mindst hos Lokalbanens yngre medarbejdere; de vil gerne arbejde med på de vilkår, der nu engang er. Hun fortæller, at en del lokomotivførere blev lokket over til DSBFirst af høj løn, men flere banker nu på og vil gerne tilbage igen. Her går det op for Rösli Gisselmann, at jeg 22
NJT NR 2 2010
Lokalbanens nye værksted med et par af de nye LINT tog.
aldrig har set værkstedet, så jeg bliver straks vist rundt i hele huset. Hun har øjnene med sig, mens hun viser frem og fortæller. Kaffe krus bliver sat på plads, et snavset køkken bord bliver tørret af, og alle medarbejdere får et ord med på vejen. Tonen er direkte begge veje, og det har alle det tilsyneladende godt med. Tilbage på kontoret tager Rösli Gisselmann
Foto: Lokalbanen
fat på et tema, der ligger hende meget på sin de: Kundetilfredsheden. Hun tilkalder sin kundechef. Sammen fortæller de, at passager tallet i 2009 nåede 5,4 millioner, eller næsten 10 procent flere end i 2008. Den største stig ning, mere end 15 procent, er sket på Frede riksværkbanen, som fra 2009 både fik flere og hurtigere tog. Halvdelen af de nye passagerer tager toget på grund af den øgede frekvens,