Ungdomsuddannelsesreformen: Krydsfeltet mellem praksisfaglighed, pædagogisk integration og teknologisk transformation
Sommeren er over os, og denne er helt særlig. For udover de pyntede studentervogne med glade unge, der fylder i gaderne, fejrer vi også Praxis’ 125-års jubilæum. Vi har i den forbindelse udgivet en jubilæumsantologi, Praxisfaglighed, hvor markante stemmer i uddannelsessektoren giver en status på uddannelseslandskabet. Vi håber, at antologiens perspektiver vil bidrage i debatten om udviklingen af den nye ungdomsuddannelse, epx, de unges trivsel og teknologier generelt i uddannelsesverdenen.
Denne særudgave af RELEVANS – tæt på din ledelse er dedikeret til perspektiver fra professorer, uddannelseschefer, rektorer og andre relevante fagpersoner i uddannelsessektoren, der kommer med deres bud på de komplekse udfordringer og muligheder, som den nye uddannelsesreform giver. Indholdet er særligt centreret omkring tre centrale områder: operationaliseringen af praksisfaglighed i undervisningen, etableringen af pædagogiske arbejdsfællesskaber på tværs af fag og lærerprofiler samt integrationen af teknologi – både digitalt og analogt – i læringsmiljøer.
Dyk også ned i professionshøjskolers og erhvervsakademiers forventninger til og bekymringer for epx med henblik på at afdække potentielle udfordringer og muligheder for at sikre en smidig overgang. Og bliv inspireret af erfaringer fra Niels Brock, hvor man er i gang med en bevidst satsning, der skal styrke elevernes læring og sociale kompetencer i balancen mellem digital og analog undervisning.
Endelig retter vi blikket mod de etiske og bæredygtighedsmæssige aspekter af kunstig intelligens i undervisningen. Politikere fra forskellige partier giver deres bud på, hvordan gymnasier kan udnytte potentialet i AI samtidig med, at de overholder grønne mål og fremmer kritisk tænkning.
RELEVANS – tæt på din ledelse er som vanligt tænkt som et forum for refleksion og dialog for rektorer, uddannelseschefer og andre pædagogisk ledende interessenter på ungdomsuddannelserne. Med denne udgave ønsker vi særligt at inspirere med innovative løsninger og bidrage til en konstruktiv udvikling af epx, som først lige er påbegyndt.
Tillykke til de nye studenter, og velkommen til den nye epx.
RELEVANS – LEDER #3
2025
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Thomas Yung
REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
REDAKTIONSASSISTENT
Marianne Corydon Kragh
ART DIRECTOR OG GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Ann Odgaard Hviid
SKRIBENTER
Carolina Magdalene Maier
Emil Foget
Henrik Stanek
Josephine Bjørling
Line Felholt
Thomas Yung
ILLUSTRATION OG FOTO
Kenneth Pihl Nissen
Marie Hald
Rasmus Meisler
Sofie Hvitved
Sophie Ankjær
Steen Brogaard
Ulrik Jantzen
TRYK
Dystan & Rosenberg Aps 3. udgave, 1. oplag 2025
Der tages forbehold for trykfejl ISSN 2794-834X
Morten Blichfeldt Andersen
Forlagsdirektør
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis Fonden og Egmont Fonden, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Rødekro bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.
Følg os på sociale medier
Dystan & RosenbergApS
20 38
4 Epx får brug for lærere med fælles fodslag
En professor, en uddannelseschef og en rektor svarer på, hvordan lærere med forskellige baggrunde kan skabe en sammenhængende undervisning.
38 Q&A med Martin Lasse H. Sieben 4 12
12 Undervisningen på epx skal være håndgribelig for eleverne
Tre organisationsformænd giver deres bud på, hvordan den nye ungdomsuddannelse gøres praksisorienteret..
22 Vi er optaget af, om eleverne bliver klar til det, de skal i gang med
Professionshøjskoler og erhvervsakademier ser potentiale i epx, men deler også bekymringer om bl.a. niveau og modenhed.
26 I krydsfeltet mellem digital og analog undervisning
Niels Brock har sat gang i en omstilling mod mere analog undervisning for at forbedre elevernes læring og sociale kompetencer.
32 AI i klasseværelset
Tre politikere diskuterer, hvordan gymnasier kan balancere brugen af kunstig intelligens med grønne mål.
EPX FÅR BRUG FOR LÆRERE MED FÆLLES FODSLAG
På epx skal nogle lærere løfte de klassiske gymnasiefag, mens andre får til opgave at stå for undervisningen i de praksisorienterede, erhvervsrettede fag. Det kalder på en fælles didaktik og et fælles dannelsesideal, så der ikke opstår to lejre på lærerværelset. En professor, en uddannelseschef og en rektor giver deres bud på, hvad der skal til.
TEKST: HENRIK STANEK
ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
Der skal en særlig praksisorienteret didaktik til, når gymnasieuddannelsen epx skal komme unge i møde med mere end stillesiddende boglig undervisning. Der er fem år til at udvikle epx, og selv om der er inspiration at hente andre steder, venter der også udfordringer, for der skal tænkes i nye baner.
”Praksisorienteret didaktik skal både forstås som et middel til at skabe motiverende undervisning og som et mål for de kompetencer, eleverne kommer ud med. For en elev, som vil være tømrer, er det for eksempel en kompetence at kunne vurdere mål ud fra forskellige kriterier,” siger Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.
Hun efterlyser en ny pædagogik, hvor
teori og praksis reelt er integreret, og foreslår, at man retter blikket mod for eksempel Sverige, som allerede har indført en praksisorienteret gymnasieuddannelse.
”Epx skal ikke bare bestå af halvt gymnasiefag og halvt praksisorienterede fag. Vi skal tage udgangspunkt i, hvad der er relevant for de erhvervsog professionsrettede uddannelser,” siger Ane Qvortrup.
Det handler om at gøre undervisningen interessant for eleverne, mener rektor Kristian Hertz fra Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.
”Jeg har hørt hf-elever spørge, hvorfor de skal have kemi, mens de ikke stiller det spørgsmål på htx. Det skyldes, at de på htx laver kosmetik eller udvikler prototyper, og hvis modellen knækker, må de undersøge, om de
har regnet forkert. De arbejder meget konkret i faget, og det kommer eleverne på epx også til,” siger han.
Man skal dog passe på med allerede nu at lægge sig fast på, hvordan praksisorienteret didaktik skal defineres, mener uddannelseschef for Teoretisk Pædagogikum på Syddansk Universitet Anne Vibeke Vennerstrøm. For meget kommer til at afhænge af formålsparagraffen. Men hun peger på, at der kan være noget at hente fra erfaringerne med praksisorienteret didaktik i grundskolen.
”De 12 indsigter om praksisfaglighed, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har været med til at udvikle, ligner også noget, man kan lade sig inspirere af. Her defineres praksisfagligheden som noget, der handler om, at nogen gør noget for andre, og at teori, viden og erfaring kobles i praksis,” siger hun.
10. klasselærere er vant til at arbejde med målgruppen, så ledelsen skal gøre det klart, at deres pædagogiske kompetencer er vigtige på epx. Alle lærere skal kunne se, at de kan noget forskelligt, og at det får værdi, når det smelter sammen.
Kristian Hertz, rektor på Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster
Et andet sted, man kan lade sig inspirere til opbygningen af epx, er på de institutioner, der udbyder eux. Selv om eux-uddannelsen som helhed har haft svært ved at trække det, eleverne lærer i gymnasiedelen, ind i den erhvervsfaglige undervisning og omvendt, så findes der eksempler på, at det fungerer. Det gælder blandt andet i uddannelsen til elektriker, fremhæver Anne Vibeke Vetterstrøm.
”Jeg vover den påstand, at det er lykkedes de steder, hvor underviserne har haft mulighed for grundigt at drøfte, hvordan samspillet kan være på en ungdomsuddannelse, som skal møde en profession. Det har gjort lærerne i stand til at bygge bro mellem uddannelsens to dele, og den viden må vi kunne trække på,” understreger hun.
SAMARBEJDE VIL KRÆVE TID
Det vil kræve tid at få samarbejdet mellem lærere med praksiserfaring og
lærere med en universitetsbaggrund til at fungere, forudser Ane Qvortrup. Men man må ikke give op, for det er afgørende, at lærerne får fælles sprog for didaktikken, undervisningen og elevernes mangfoldighed.
”Det går ikke uden grundig forberedelse, men man behøver ikke begynde forfra. Man kan læne sig op ad udviklingsforløb fra blandt andet hf, hvor man ved at samarbejde med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole har fået forståelse for, hvilke kompetencer eleverne har brug for at lære. Vi kan også trække på erhvervsuddannelsernes måde at arbejde med cases og simulation. Men vi må ikke tro, at løsningerne alene findes der. Lad os for eksempel se mod Norge, hvor man har udviklet og forsket i det at simulere pædagogiske problemstillinger,” skitserer Ane Qvortrup. Hvordan de interne forandringsprocesser konkret skal ledes, kommer an på, hvilke skoler der får epx, mener
Kristian Hertz.
”På vores adresse har vi lærere, som har erfaring med praksisorienteret undervisning. Det vil der også være på gymnasier med hf. Ellers kan man skabe læringsfællesskaber, hvor lærere eksperimenterer i deres undervisning og reflekterer over, hvordan det går,” siger han.
Den største udfordring er, at lærere fra 10. klasse bliver en del af epx, forudser Kristian Hertz, som har erfaring med, at folkeskolelærere holder sig tilbage, når de skal arbejde sammen med universitetsuddannede kolleger. Men de har noget at byde ind med. ”10. klasselærere er vant til at arbejde med målgruppen, så ledelsen skal gøre det klart, at deres pædagogiske kompetencer er vigtige på epx. Alle lærere skal kunne se, at de kan noget forskelligt, og at det får værdi, når det smelter sammen,” siger han.
Ledelsen må lave en større analyse af, hvilke kompetencer man har i huset, og hvordan man kan klæde lærere på til epx, foreslår Kristian Hertz. De skal blandt andet få lærerne til at indse, at deres fag ikke er som før.
”Det er forbundet med sorg, når måden at undervise på bliver vendt på hovedet, så der vil være frustrationer blandt lærerne. Men de unge skal have god undervisning, og det skal epx kunne levere. Derfor bliver vi nødt til at stå fast, hvis en lærer ikke kan se, at undervisningen i dansk kan være så praksisorienteret, som vi beder om. Vi har ikke råd til at tabe elever på epx, fordi man som lærer kun har en måde at formidle på,” siger han.
DER SKAL ET NYT PÆDAGOGIKUM
TIL
Anne Vibeke Vennerstrøm peger på, at alle lærere på epx skal have pædagogikum, så de får samme sprog for at lave undervisning.
”Vi vil se håndværkerfaglighed, pædagogfaglighed og 10. klasselæreres faglighed på epx. Her kan et nyt, fælles pædagogikum for alle lærere være vejen frem, hvor vi bygger videre på de stærke erfaringer fra blandt andet det gymnasiale pædagogikum og diplomuddannelsen i erhvervspædagogik,” siger uddannelseschefen fra Teoretisk Pædagogikum.
Ane Qvortrup er enig i, at der skal udvikles et pædagogikum for epx med fokus på integration mellem teoretiske fag og praksisorienteret undervisning.
”At give lærerne et sprog til at tale om undervisningen er en måde at bringe dem sammen: Hvordan forstår vi tilgangen til differentiering, undersøgende undervisning og simulerende undervisning, og hvordan forstår vi den mangfoldige elevgruppe? Samtidig skal lærerne opdateres med den nyeste viden i pædagogikum. Vi skal skabe nytænkende undervisning ved at danne synergier mellem den viden, vi har,” siger professoren.
DANNELSE SKAL BETRAGTES MED ET BREDT SYN
Der er ingen fare for, at almen dannelse vil drukne i fokusset på praksisnær dannelse på epx, mener både Ane Qvortrup, Kristian Hertz og Anne Vibeke Vennerstrøm. Det handler om at se bredt på dannelse.
”Hvis man ser dannelse som, at man skal kunne identificere joniske søjler, har man et problem, for dannelse er også at kunne reflektere og diskutere kontroversielle emner og være kritisk og kildekritisk. Jeg tror sagtens, vi kan finde en balance,” siger Kristian Hertz.
Anne Vibeke Vennerstrøm kalder det en falsk modsætning at stille almen dannelse op mod praksisnær dannelse.
”Den hollandske uddannelsesforsker og professor Gert Biesta fremhæver tre centrale formålsdomæner: Kvalifikation, som handler om at give eleverne viden og færdigheder til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet. Socialisation, der går ud på at indføre eleverne i normer og traditioner, så de kan deltage i
samfundet. Og subjektifikation, hvor man skaber selvstændige, tænksomme mennesker med handlekraft, så de kan træffe beslutninger i en svær tid og verden. Der ligger dannelse i alle tre begreber,” siger hun.
Ane Qvortrup advarer også imod at gøre opfattelsen af almen dannelse for snæver, og hun understreger, at dannelse er meget mere end at have læst bestemte værker.
”Det er i høj grad også at kunne træffe reflekterede, begrundede beslutninger og at have forståelse for de demokratiske processer,” siger hun og trækker på egne erfaringer:
”Jeg har haft lærere på kursus i FN’s 12. verdensmål om ansvarligt forbrug
og produktion. Fremfor at undervise i verdensmålet og bagefter i dannelse skulle lærerne først integrere målet i deres fag, og derefter så de på, hvordan det kan indgå i elevernes liv. På den måde fik de dannelse ind i den faglige undervisning,” siger professoren fra Syddansk Universitet. ■
BAG JUBILÆUMSKAGE MED BAGEDYSTVINDEREN
I år fejrer vi Praxis’ 125-års fødselsdag. I den anledning har vi bedt den dobbelte bagedystvinder, Klaus Andersen, om at sammensætte en kage for at fejre jubilæet. Han arbejder med forskellige smage og teknikker, der kan udfordre bageevnerne.
Klaus fortæller om sine tanker bag opskriften:
”Opskriften kombinerer gammelt og nyt, og der er lidt for enhver smag. Kagebunden, som er en karamelbrownie med nødder, er genbrug fra Bagedysten 2022. Hertil kommer fyld af mango og passionsfrugt, som er rimelige at anskaffe, uden at man skal i alt for mange specialbutikker. Det yderste lag er en fyldig vanillemousse. Der er tænkt over kombinationen af det sure og det søde, det bløde og det sprøde, så det så vidt muligt bliver en kage for alle. Udformningen tager udgangspunkt i Praxis’ jubilæumslogos farver; det orange logo på den marineblå baggrund. Logoets fire romber er simple former, som er lette at lave. Kontrasten mellem vanillemoussens overflade og den helt blanke glaze giver lidt spil i jubilæumskagens udseende, men hvis tålmodighed eller mod ikke rækker til at give sig i kast med en glaze, kan man kan jo nøjes med at pynte med logoet eller lidt frisk mango.”
I fagpakkerne samler vi de bedste bøger, træningsmoduler og virkelighedsnære undervisningsforløb ét sted. De er let tilgængelige på en brugervenlig digital platform, og dine undervisere får friheden til at håndplukke i store materiale- og litteratursamlinger fra Praxis og vores samarbejdspartnere, der både tæller LMFK, Nucleus, Samfundslitteratur og Frydenlund.
Få hele overblikket på fagpakker.dk.
DU KAN GØRE HAM KUNSTEN EFTER –FIND OPSKRIFTEN PÅ PRX.DK/OPSKRIFT
JUBILÆUMSBOGEN PRAXISFAGLIGHED
Der er sket meget i vores første 125 år som forlag, og Praxis er klar til de næste!
I anledning af fødselsdagen har vi udgivet jubilæumsbogen
Praxisfaglighed. Gennem bogens 13 kapitler giver markante stemmer fra uddannelsesverdenen deres bud på, hvad praksisfaglighed egentlig er.
Både Ane Qvortrup, Carl Emil Lind, Christel Germann, Christine Antorini, Lars Goldschmidt, Louis Emil Clausen, Maria Berg Jacobsen, Michael KaasAndersen, Rikke Bay, Stefan Hermann, Susan Mose, Søs Marie Serup, Thomas Hyldal, Thomas Skytte og Thomas Yung har bidraget.
Bogen udgives i et begrænset oplag, og du kan få et frieksemplar ved at bestille den på prx.dk/jubilæumsbog
UNDERVISNINGEN PÅ EPX SKAL VÆRE HÅNDGRIBELIG FOR ELEVERNE
Når de første elever begynder på den nye epx i 2030, skal undervisningen være markant anderledes end på de nuværende gymnasieuddannelser, så epx får sin egen identitet. Det betoner tre formænd for organisationer på uddannelsesområdet. Centralt står, at eleverne skal tilegne sig praktisk og teoretisk viden ved at arbejde med deres hænder i autentiske opgaver.
TEKST: HENRIK STANEK
ILLUSTRATION: SOFIE HVITVED
E – p – x. De tre bogstaver betegner gymnasieuddannelsen, som fra 2030 skal kombinere teoretisk viden med praktisk læring. Den skal sikre, at flere får en gymnasieuddannelse og bliver motiveret til at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse. Men først skal indholdet skabes, og her vil det være oplagt at se på, hvordan epx-studenter bliver attraktive for aftagerne, mener Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
”Mit bud er, at en student fra epx skal lære at håndtere en opgave i situationen. Det nytter ikke, at man skal analysere i 14 dage for at finde frem til en løsning, når kunden står med et sprængt vandrør, eller en patient har ondt i maven. Samtidig skal studenten have et godt etisk kompas. Det er både vigtigt på sundhedsuddannelserne og i forhold til bæredygtighed, valg af materialer, og om et køkken skal rives ned, eller om noget af det kan bevares,” siger han med tanke på erhvervsuddannelserne.
Og prøveformen bliver afgørende for, hvordan undervisningen former sig, mener Allan Kortnum.
”Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge: Hvad skal en epx-student kunne? Hvordan afprøver vi det? Og hvordan skal undervisningen så være?” spørger han.
Maja Bødtcher-Hansen står i spidsen for Danske Gymnasier. Hun anbefaler, at man trækker på erfaringerne fra et fagligt projekt, hvor gymnasier og professionshøjskoler har bygget bro til velfærdsuddannelserne. Blandt andet ved at lærere fra de to uddannelsesformer har besøgt hinanden og udvekslet erfaringer.
”Hvis lærere udelukkende går ind til epx med hver deres uddannelsesbaggrund, kan jeg være bekymret for, at der ikke kommer sammenhæng mellem de forskellige elementer i undervisningen. En lærer med baggrund som sygeplejerske og en biologilærer, som er uddannet fra universitetet, skal sparre sammen, så de får praktik og teori integreret,” siger hun.
EPX KAN TAGE AFSÆT I 12 INDSIGTER
Et afsæt kan være de 12 indsigter om praksisfaglighed, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har formuleret sammen med erhvervslivet, erhvervsskoler, lærlinge og elever. De er udførligt beskrevet i tre overordnede kategorier: Praksisfaglige evner, praksisfaglig didaktik og praksisfaglig dannelse. For eksempel fortæller den første indsigt, at det ikke er evnen til at svejse, som gør smeden til smed. Det er derimod evnen til at sætte teknikken i spil sammen med den omfattende viden om metal og erfaringen med at håndtere metal for at imødekomme de behov, der er på spil, når en vindmølle skal svejses, eller en bro skal bygges.
”Vi har manglet et sprog for praksisfagligheden på erhvervsskolerne. Nu har vi endelig et fælles grundlag, og det kan bruges til at forme epx. Her vil studenterne være på vej til at blive professionelle, så de skal lære at forstå teamdynamikker, konflikthåndtering og forhandling, for eksempel med en patient. Derfor skal vi have virkeligheden ind i undervisningen, uanset om eleverne skal være lærere, pædagoger, sosu-assistenter eller noget helt fjerde,” eksemplificerer Allan Kortnum.
Det er Hanne Pontoppidan enig i. Hun er formand for Uddannelsesforbundet, og hun understreger, at epx skal kombinere arbejdet med hænder og krop, den konkrete virkelighed og den bagvedliggende teori, så eleverne motiveres til at arbejde med stoffet og samtidig får en dybere forståelse for det, de lærer.
”Det gør man for eksempel ved at bygge et hus og samtidig undervise i relevant teori fra fag som matematik og
materialelære eller ved at løse konkrete konfliktscenarier i en børnehave kombineret med undervisning i børns udvikling,” siger hun og fortsætter:
”Det væsentlige er ikke, hvad eleverne arbejder med, men at det definerer den viden, de har brug for at tilegne sig, for eksempel når de ikke kan komme længere med deres byggeri, fordi vinklerne driller.”
Hanne Pontoppidan peger på, at fgu, erhvervsskolerne og delvist 10. klasse arbejder på den måde. Og at det også er værd at skæve til eux for at skabe sammenhæng i undervisningen på epx.
”Eux er en succes i den forstand, at unge vælger uddannelsen og får dobbeltkompetencer, men reelt undervises de af én type lærere i de erhvervsrettede fag og af en anden type i gymnasiefagene. De skal så selv forstå sammenhængen, og den kobling kan unge ikke nødvendigvis lave. Så undervisningen på epx skal ikke blot være en time med en matematiklærer og derefter en med en tømrer. Undervisningen skal flyde sammen, og derfor skal lærerne være sammen om at planlægge undervisningen, og skemaet lægges, så de også kan undervise sammen,” siger hun.
Også Maja Bødtcher-Hansen finder det vigtigt, at eleverne arbejder med deres hænder. Men hun understreger samtidig, at teori og praksis skal følges ad.
”Det kan være et forløb om bæredygtige løsninger i træ, hvor de bygger et shelter, og man så trækker læreren i arkitektur og design ind. Man må ikke tro, at eleverne lærer noget ved, at man bare sender dem i værkstedet. De skal have teorien med, så det skal være et krav, at lærerne arbejder sammen,” siger hun.
EPX MÅ IKKE BLIVE EN LIGHT-UDGAVE
Det bliver nødvendigt at se på fagrækken og tilpasse den et helt nyt scenarie, mener Allan Kortnum.
”Vi skal gøre meget ud af dansk, matematik og engelsk, men de andre fag skal ligne noget helt andet end de traditionelle gymnasiefag. Eleverne skal møde fagprofessionelle og høre om virkelighedens dilemmaer som konflikter på en byggeplads eller læreres svære samtaler med forældre. Det skal eksemplificeres for eleverne,” siger han.
En ny tilgang til fagene vil skabe mere lighed mellem gymnasieuddannelserne, forudser formanden for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
”De traditionelle gymnasier lærer eleverne at være analytiske, og på epx skal de, ud over de tre kernefag, lære at blive etiske og handlekompetente. Det skaber et attraktivt valg, frem for at fokus ligger på, at man det ene sted skal have et karaktergennemsnit på seks og det andet sted to for at komme ind,” siger han og understreger, at ledelsen på de uddannelsesinstitutioner, som bliver vært for epx, skal forstå, er det er en helt anden type ungdomsuddannelse end de nuværende.
”Det er hverken stx, hf eller erhvervsuddannelsernes grundforløb light, men en ny og selvstændig uddannelse med sin egen didaktik og kultur,” slår Allan Kortnum fast.
Epx bliver især en stor kulturel omvæltning de steder, hvor uddannelsen lander på et stx-gymnasium, vurderer Hanne Pontoppidan.
”Lederne får fagligheder ind som smede, sygeplejersker og sosu-assistenter, og de nye lærergrupper vil efterspørge andre ting fra ledelsen end de nuværende lærere, og nogle vil måske være mere kontante i deres omgangsform. Samtidig skal lærere, som tidligere underviste på stx og hf, til at undervise sammen med nye faggrupper, så der skal både etableres et fælles sprog og kulturelle rammer om undervisningen. Vi har ikke set før, at der kommer både en ny elevgruppe og en ny lærergruppe, så lederne skal ikke kun justere på noget gammelkendt, men også forme noget helt nyt sammen med underviserne. Samtidig skal de lede den kendte kultur på en anden del af institutionen,” forudser hun.
Det bliver en stor ledelsesopgave at lede processen, men også at evaluere undervejs, for ingen kan ramme plet fra start, tilføjer Allan Kortnum.
”Der skal i høj grad ledelse i spil, når der skal skabes følgeskab. Det er lettere at blive enige, når man er ens, men løsningerne bliver sjældent de bedste. Som ledere skal vi trives med, at der vil være mange syn på sagen. Det kræver sin leder,” siger han, som selv er direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning.
ANDRE VINKLER PÅ DANSKFAGET
Der skal også tænkes andre fagligheder ind i dansk og engelsk, mener Maja Bødtcher-Hansen.
”Der skal være mindre litteratur og mere fokus på kommunikation og samtaleteori. Hvordan er det for eksempel at være afhængig af andre som patient? Det er der skrevet masser af tekster om, og det vil stadig være litteraturanalyse, fordi der er forskellige oplevelser af at være syg. Eleverne kan også se på anoreksi og angst, mennesket i forhold til systemet, og hvordan det lille barn udvikler et sprog. Alt det giver andre vinkler på danskfaget,” siger formanden for Danske Gymnasier.
Hanne Pontoppidan ser for sig, at man kan arbejde med det engelske samfund, arbejdsmarked og byggetraditioner i engelskundervisningen, mens man i dansk kan se på, hvordan sprog og arbejdsmarked hænger sammen, og hvordan litteratur understøtter samfundsudviklingen.
”Man kan også analysere en lokal virksomheds værdigrundlag og holde det op mod dens praksis. Eller eleverne kan skrive et velkomstbrev til nye forældre i børnehaven. Det kræver, at de sætter sig ind i pædagogers arbejde, og nogle finder så ud af, at de ikke vil være pædagog, men måske soldat. Så kan de interviewe hjemvendte soldater fra Afghanistan og måske sove på en kaserne,” skitserer hun.
ALLAN KORTNUM ER SIKKER PÅ, AT MAN KAN NYFOR -
TOLKE DANSK OG ENGELSK TIL EPX
”I dansk kan eleverne for eksempel lære at skrive en professionel mail til en kunde eller træne samtaler med borgere og pårørende, eksempelvis i form af rollespil. De kan analysere, hvad der virker tillidsvækkende, præcist og professionelt. Og de kan bruge AI til at forbedre deres tekster – som tilbud, informationsmaterialer og journaler –samtidig med at de drøfter de etiske spørgsmål ved at lade teknologien skrive med. I sprogfag kan eleverne samarbejde med unge i andre lande og måske koble dette til deres studieture. Det er vigtigt, at vi ikke tænker i lektioner på 45 minutter, men at undervisningen i de klassiske fag bliver projektbaseret. Ellers får vi to afkoblede systemer, hvor
man arbejder projektbaseret i værkstederne og traditionelt i dansk, matematik og engelsk,” siger han.
Maja Bødtcher-Hansen appellerer til, at ledere tager uddannelsens identitet meget alvorligt, så eleverne ikke afskriver uddannelsen på forhånd.
”Epx skal give eleverne lyst til at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse, men hvis uddannelsen får ry for at være for dem, som ikke kan komme på stx eller hhx, kommer den til at stå dårligt. Så hvad tænder de unge? Epx vil vokse i sin identitet, hvis de tænker: ’Det lyder til at være en fed undervisning’. Ledelsen skal samarbejde med lærerstaben for at skabe et fælles blik på, hvad de kan tilbyde, så de unge oplever, at de mestrer noget. Både teoretisk og praktisk,” siger hun.
DER SKAL VÆRKSTEDER TIL
Uanset hvilke uddannelsesinstitutioner der kommer til at huse epx, bliver uddannelsen ikke en succes uden værkstedsfaciliteter, mener de tre formænd. ”Uden værksteder vil uddannelsen være fake, og det opdager de unge med det samme,” pointerer Hanne Pontoppidan og fortsætter: ”Der skal være autentiske værksteder som på Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor eleverne i køkkenet er i uniform og siger javel chef. I et køkken diskuterer man ikke, om sovsen er for tyk eller tynd, for den er præcis, som chefkokken vil have den, så alle gæster får samme oplevelse. Eleverne lærer at vælge ud fra en konkret virkelighed, som de bliver præsenteret for på epx.”
Praksisfaglighed indebærer værksteder og laboratorier, understreger Allan Kortnum.
”Vi skal ikke kun have simuleringsmaskiner, men også træog metalværksteder. Erhvervsskoler står stærkt, fordi de både har de fysiske rammer og de nødvendige kompetencer hos ledere og lærere, som alle har været ude i erhvervslivet eller i den offentlige sektor og kan lave transfer fra virkeligheden til skolen og tilbage igen,” siger han.
Maja Bødtcher-Hansen nuancerer synet på værksteder, som hun ikke mener er fuldstændig fraværende på de klassiske gymnasier.
”På gymnasierne har vi laboratorier til kemi og fysik og lokaler til billedkunst, idræt og musik, så det er ikke ukendt for os at have værksteder. Vi må se på, hvilke faciliteter der mangler, og enten bygge dem eller samarbejde med nogle institutioner med andre faciliteter. Uanset hvem der får epx, vil adgangen til fysiske rum blive løst forskelligt rundt om i landet,” påpeger hun.
EPX GIVER GOD MENING
De tre formænd er ikke et sekund i tvivl om, at der er behov for epx.
”Vi har manglet et tilbud til unge, der vil have en praksisorienteret uddannelse, men som ikke har lyst til at vælge et konkret erhverv som 16-årige. På epx vil de arbejde praksisnært, blive alment dannet og få indblik i deres muligheder. Det giver god mening, at de får et par år til at blive klogere og dygtigere og til at udvide deres interesser,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hanne Pontoppidan peger i samme retning og forudser dermed en meget blandet elevgruppe på epx.
”En relativt stor gruppe vælger udelukkende en erhvervsuddannelse efter grundskolen, fordi gymnasiet ikke er noget for dem. Andre begynder på en af ungdomsuddannelserne, men dropper ud, og nogle tager en gymnasieuddannelse, som de ikke kan anvende til ret meget. Epx vil have meget at byde på til alle tre grupper,” siger Uddannelsesforbundets formand.
Allan Kortnum fremhæver også, at unge i dag bliver sat i svære valg, som epx forhåbentlig kan gøre lidt nemmere. ”I dag skal 16-årige fx vælge mellem smed, mekaniker eller sosu-assistent, hvis de er praksisfagligt interesseret. Den urimelighed gør epx op med. Samtidig kan man tage et tredje år på epx og løfte sig ved hjælp af gymnasiale enkeltfag i de fag, man mangler for at søge ind på en videregående uddannelse. Via epx kan man blive både tømrer og tandlæge,” siger han. ■
125 ÅR MED
PRAKSISFAGLIGHED
I anledning af forlagets 125-års jubilæum har vi udgivet jubilæumsbogen Praxisfaglighed, der indeholder mange gode perspektiver netop på praksisfaglighed på ungdomsuddannelserne.
Få adgang til bogen på prx.dk/praxisfaglighed
SIDSEL FABECH
Seniorredaktør for organisation og ledelse, Akademisk Forlag
REDAKTØRENS ANBEFALINGER
Verden er under kraftig forandring, og det sætter aftryk på livet i organisationerne og behovet for ledelse.
De seneste bøger fra Akademisk Forlag sætter fokus på nogle af de vigtigste strømninger, der mærkes netop nu. For det første behovet for at dele ledelse ud på flere aktører i organisationen, som ikke er formelle ledere. For det andet behovet for at kunne navigere organisationer gennem hændelser, der splitter og skaber kritik. Og endelig behovet for at styrke samarbejdet og den psykologiske tryghed, så “elefanterne i rummet” ikke får mulighed for at gå omkring uden at blive italesat.
Med rabatkoden 25PRA4709 sparer du 25 % på alle ledelsestitlerne i dette magasin.
Meget mere ledelse – med de samme kræfter
Af Anders Trillingsgaard
Hver dag går menneskelig kapacitet tabt i organisationer, fordi vi forstår ledelse som noget, kun ledere laver. Leder vi derimod sammen, kan vi få gang i alles talent for ledelse og skabe meget mere arbejdsglæde og større organisatoriske resultater – uden at vi er nødt til at skabe helt nye organisatoriske strukturer, afvikle ledere eller søsætte vilde eksperimenter. Bestil bogen på prx.dk/meget-mere-ledelse
I fagpakkerne samler vi de bedste bøger, træningsmoduler og virkelighedsnære undervisningsforløb ét sted. De er let tilgængelige på en brugervenlig digital platform, og dine undervisere får friheden til at håndplukke i store materiale- og litteratursamlinger fra Praxis og vores samarbejdspartnere, der både tæller LMFK, Nucleus, Samfundslitteratur og Frydenlund.
10 TING LEDERE
10 ting ledere kan lære af Kierkegaard om den etiske fordring
Af Pia Søltoft
Hele livet er vi underlagt det etiske som en fordring om at tage vores virke i verden alvorligt. Vil vi blot være én blandt publikum, eller vil vi agere som et enkelt eksisterende menneske, tage ansvar og lytte til vores samvittighed?
Det er et etisk valg. I denne bog beskriver Pia Søltoft Kierkegaards syn på etik og hjælper læseren til at finde sin egen etiske vej med lederens forhold til omverdenen i centrum.
Få hele overblikket på fagpakker.dk.
Bestil bogen på prx.dk/10-ting
Med elefanten på arbejde – strategier og metoder til at engagere sig i det usagte
Af Lotte Svalgaard
Her får ledere og grupper hjælp til at sætte gang i meningsfulde samtaler om det, der kan være svært at tage fat i, og som kommer i vejen for gruppens trivsel og den fælles opgaveløsning. Formålet er at begynde at tale om elefanterne – fremfor at gå rundt om dem. Bogen giver støtte og tips til alle, der gerne vil engagere sig mere i at tale om det svære og bidrage til at skabe psykologisk trygge grupper og organisationer.
Bestil bogen på prx.dk/elefanten-paa-arbejde
SAMARBEJDETS
Fejl og forsoning i organisationer
Af Camilla Sløk
Hvordan forholder ledere og organisationer sig, når fejl finder sted og har konsekvenser for mennesker? Teolog og ledelsesforsker Camillia Sløk undersøger et underbelyst emne i ledelseslitteratur: Når det sker, der ikke skulle ske. Hun kommer med en række forslag til, hvordan organisationer kan skabe forsoning efter fejl. Det kan være internt i forhold til medarbejdere og eksternt i forhold til borgere og kunder.
Bestil bogen på prx.dk/fejl-og-forsoning
Samarbejdets psykologi – ledelse af relationer i organisationer
Af Stine Reintoft
Samarbejde er svært i praksis, og der vil altid være bump på vejen. Det kalder på ledelse, som kan hjælpe det gode samarbejde på vej. Organisationspsykolog Stine Reintoft giver indblik i de mekanismer og kræfter, som er i spil, når forskellige mennesker skal arbejde sammen i en organisation. Bogen giver begreber, konkrete råd og metoder til at etablere sunde og holdbare arbejdsfællesskaber og facilitere gode dialoger og møder.
Bestil bogen på prx.dk/samarbejdets-psykologi
Ledelse i skandalernes tid – forebyg – spot – håndter
Af Johanne Grant
Skandaler i organisationer er typisk forbundet med tabuisering og skam. I denne bog går organisationspsykolog Johanne Grant ind i det mørke, der med skandaler kan opstå i ledelse og organisationer: Når andre oplever os som usympatiske og umoralske, og når kritik, spot og hån klistrer til den organisation, vi er knyttet til. Med udgangspunkt i cases, forskning og erfaringer fra ledere og medarbejdere vises, hvordan skandaler påvirker mennesker, og hvordan man med en række metoder og værktøjer kan håndtere og forebygge dem.
Bestil bogen på prx.dk/skandalernes-tid
DET, DU HAR BRUG FOR TIL DANSK
Det til dansk er et samlet dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser og dækker læreplanen fra 1. til 3.g. Materialet består af seks udgivelser med tilknyttede træningsmoduler og undervisningsforløb.
Eleverne præsenteres for en verden af genrer, tekster og æstetiske udtryksformer, der kan fungere som en spejling og udfordring af elevernes egen identitetsdannelse og klæde dem på til at blive reflekterende og nysgerrige medborgere.
Eleverne får styrket deres kompetencer i at afkode, analysere og forholde sig reflekterende og kritisk til et bredt spektrum af teksttyper i mange forskellige medier. De får danskfagets grundlæggende genrer ind under huden og bliver præsenteret for centrale danskfaglige begreber, teorier og metoder formidlet i både videoer og tekst.
Det til dansk er et alsidigt og dækkende grundbogsmateriale, som kan anvendes i præcis det omfang, den enkelte lærer ønsker, med mulighed for fleksible tilgange og undervisningsdifferentiering.
I fagpakkerne samler vi de bedste bøger, træningsmoduler og virkelighedsnære undervisningsforløb ét sted. De er let tilgængelige på en brugervenlig digital platform, og dine undervisere får friheden til at håndplukke i store materiale- og litteratursamlinger fra Praxis og vores samarbejdspartnere, der både tæller LMFK, Nucleus, Samfundslitteratur og Frydenlund.
Få hele overblikket på fagpakker.dk.
Det til dansk er skrevet af Bilbo Egelund, Birgitte Darger, Christian Smidt Alenkjær, Claus Petersen, Ditte Eberth Timmermann, Felix Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Karen Wagner, Lisbeth Maria Hansen, Lotte Prætorius, Mimi Olsen, Mischa Sloth Carlsen, Nicolai Rekve Eriksen, Nikolaj Elf og Søren Vrist Christensen.
GIV UNDERVISERNE ADGANG TIL ALLE MATERIALERNE I FAGPAKKEN TIL DANSK PÅ PRX.DK/FAGPAKKE-TIL-DANSK
Er uddan
Unge med alvorlig eller kronisk fysisk sygdom har ligesom andre unge drømme og ambitioner om, hvad de gerne vil kunne og blive. Men de skal kæmpe ekstra for at nå deres mål.
Det at leve med fx muskelsvind eller en autoimmun sygdom gør vejen til en uddannelse sværere. Sygdommen tærer typisk på kræfterne, og behandlingen kan kræve, at den unge er væk fra undervisningen i længere perioder. Men de alvorligt syge unge vil rigtig gerne tage en uddannelse. Det viser en stor undersøgelse, som SygtStærk og Egmonts Fondssekretariat har gennemført.
Undersøgelsen, som består af fokusgruppeinterview og registerdata, viser, at der er alt for mange unge, der lever med sygdom, som ikke tager en ungdomsuddannelse. Hele 23 % af de unge i målgruppen har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er i starten af 30’erne. Det er dobbelt så mange som i normalbefolkningen.
Mange unge oplever en række benspænd på vejen til en uddannelse. Det gælder fx usikkerhed om deres rettigheder, ufleksible regler, lave forventninger og fysiske barrierer på skolerne. Kort sagt: De unge oplever, at de både skal kæmpe med sygdommen og med at blive hørt, hjulpet og forstået af systemet. De unge har selv formuleret fem anbefalinger, som kan gøre det nemmere for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse:
1/
FÅ OS MED I UDDANNELSENS FÆLLESSKABER
Husk at invitere os med i fællesskabet – både i og uden for skoletiden – og støt op om, at vi kan deltage i de sociale arrangementer. At være en del af fællesskabet er med til at give os tryghed og styrke til at klare en uddannelse. Mød os med interesse, og spørg ind til, hvordan vi har det. Ræk ud til os, fx ved at ringe eller skrive, når vi i perioder er væk fra skolen.
OM SYGTSTÆRK
SygtStærk støtter unge mellem 13 og 24 år, som lever med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom, gennem tre aktiviteter: 1) Et livsmestringsprogram, hvor de unge over et halvt år deltager i gruppemøder og sommerhusture, 2) Et fysisk og online community, som tilbyder både sociale og faglige aktiviteter målrettet de unge, 3)
SygtStærk-klubben, som er en fritidsklub for de yngste i målgruppen. Pt. har SygtStærk aktiviteter i Region Hovedstaden, på Falster og i Odense.
2/
GØR REGLER OG RETTIGHEDER TYDELIGERE
Det er utrygt og krævende, når vi selv skal navigere i systemet og finde ud af, hvilken hjælp og støtte vi har ret til – fra skolen og sagsbehandleren samt i sundhedsvæsenet. Gør regler og rettigheder tydeligere, og sørg for, at uddannelsesinstitutionerne ved, hvad vi har ret til, så de bedre kan støtte os i at gennemføre en uddannelse.
3/
GIV OS FLEKSIBILITET I UDDANNELSESFORLØBET
Vi vil meget gerne tage en uddannelse, men i perioder er vores energi og overskud begrænset på grund af sygdommen. Derfor har vi behov for, at der tages hensyn og udvises fleksibilitet. I kan støtte os ved at lempe fraværsregler, hjælpe os med at planlægge og prioritere opgaver samt ved at give os mere tid til at gennemføre eksamener og hele uddannelsen.
4/
SØRG FOR, AT VI KAN DELTAGE I UNDERVISNINGEN
Manglende transportmuligheder, lukkede døre, trapper og dårlig akustik kan gøre det svært for os at deltage i undervisningen. Vær opmærksom på, at vi skal kunne komme hen til, ind og rundt på skolen. Tilbyd om muligt alternative undervisningsformer, hvis vi er forhindrede i at deltage på grund af sygdommen.
5/
MØD OS MED TILTRO OG FORVENTNINGER
Vi hører tit om vores begrænsninger, og hvad vi på grund af sygdommen ikke kan blive. Men vi drømmer om et liv, hvor vi bidrager til samfundet med det, vi kan, og hvor der er plads til os. Hav forventninger til os. Tag vores drømme alvorligt, vis os nogle forbilleder, og hjælp os med at tro på egne evner og muligheder.
SygtStærk har udviklet materiale målrettet ungdomsuddannelser, som beskriver unges rettigheder, når de er eller bliver syge, mens de går på en ungdomsuddannelse. Materialet kan tilgås på prx.dk/sygtstærk
Indsigt-rapporten kan tilgås på prx.dk/indsigt
”Vi
er optaget af, om eleverne bliver klar til det, de skal i gang med”
Bliver epx en ’superfed’ uddannelse, som kan konkurrere med stx? Bliver epx-eleverne dygtige og modne nok? Rektorer fra professionshøjskolerne og erhvervsakademierne mener, at der er behov for den nye epx. Men de har også bekymringer.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: ULRIK JANTZEN
professionshøjskolen Absalon
Overordnet er det godt. De institutioner, der skal overtage de nye erhvervsrettede epx-studenter og give dem deres uddannelse, er positivt stemt.
”Vi optager studerende fra alle ungdomsuddannelser, både hf, eux, eud og alle de gymnasiale. Så vi er som udgangspunkt positive. Vi er vant til studerende med meget forskellige forudsætninger,” lyder det fra Steen Kildesgaard, rektor på KEA, et af landets otte erhvervsakademier, og formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.
”Vores uddannelser kombinerer det at vide noget og kunne noget. Så hele grundidéen med at lave en ungdomsuddannelse, der kombinerer det praktiske og det teoretiske, er vi glade for, og vi synes, det er rigtig fornuftigt,” tilføjer han.
Ligesindede positive toner lyder fra landets seks professionshøjskoler,
som Camilla Wang, rektor på professionshøjskolen Absalon og forperson for Danske Professionshøjskoler, repræsenterer.
”Det, der ligger i aftalen om epx, er vi superglade for. Det er et vigtigt og relevant nybrud. For det er virkelig vigtigt, at man hele vejen igennem uddannelsessystemet har mulighed for at dyrke en anden retning, som kombinerer teori og praksis. Derfor har vi grundlæggende positive forventninger,” lyder hendes budskab.
At regeringen fra 2032 sender epx-studenter, der er erhvervs- og professionsrettede, til uddannelser, som er det samme, møder altså begejstring. Men også bekymringer. Lige nu er aftalen om epx en tom ramme. Indholdet bliver afgørende, mener de to rektorer.
”Vi er optaget af, om eleverne bliver klar til det, de skal i gang med. Har de det faglige niveau efter to år på epx, så de kan træde ind på en uddannelse
hos os, hvor læringskurven er relativt stejl? Og er de studiemæssigt modne og afklarede? Det er vores bekymringer,” siger erhvervsakademirektor Steen Kildesgaard.
Også professionshøjskolernes Camilla Wang har bekymringer.
”Det er helt afgørende, at epx bliver en superfed og attraktiv ungdomsuddannelse i sig selv,” siger hun med henvisning til det gode ungdomsmiljø, som ifølge politikerne skal være trækplastret for epx. ”Ellers er der en potentiel risiko for, at epx bliver opfattet som et sted for dem, der ikke fik seks og dermed ikke adgang til stx. Det er virkelig, virkelig vigtigt, at epx bliver et fedt sted at være og lære,” understreger Camilla Wang.
TRE ÅR ER AFGØRENDE
Som rektor for en professionshøjskole, der uddanner blandt andet pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere, er hun glad for, at adgangskravet for epx-studenter til professionsuddannelserne er landet på tre år (kvote 1), medmindre man udover den 2-årige epx har erhvervserfaring (kvote 2).
”Det har været vigtigt for os, at det blev en studieforberedende uddannelse. Fordi vi kan se, at de, der klarer sig dårligst på professionsuddannelserne, kommer fra en 2-årig hf, mens de, som klarer sig bedst, kommer fra en relevant erhvervsuddannelse
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler og rektor på
eller stx,” fortæller Camilla Wang og forklarer:
”Det er vores store fokus i alt det her. Epx er en vigtig nyskabelse, som frem for alt skal uddanne studerende, der har den faglige ballast til at lykkes på professionsuddannelserne. Derfor var tre år vigtigt for os og ikke de to, som lå i kortene.”
Camilla Wang har, sammen med de øvrige medlemmer af rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, arbejdet for den 3-årige epx, blandt andet med et fælles debatindlæg. Læs hele debatindlægget på prx.dk/debat.
KORTE MEN KRÆVENDE UDDANNELSER
Netop længden på epx er hovedbekymringen hos Steen Kildesgaard, rektor på KEA. I aftalen om epx ligger nemlig, at den 2-årige epx er generelt adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne, som blandt andet tæller automationsteknolog, datama -
tiker, financial controller, jordbrugsteknolog, laborant og markedsføringsøkonom. Uddannelser, der lige nu kræver forudgående gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
”Når vi kigger ind i epx, har vi en bekymring for, om den 2-årige ramme er dækkende nok til, at de studerende er klar modenhedsmæssigt, og om de besidder de rette faglige kompetencer efter endt epx. Vi er måske ikke helt overbeviste om, at begge dele kan rummes på kun to år,” siger Steen Kildesgaard.
Han ved godt, at man kan indvende, at han i dag også modtager studerende fra hf, som ligeledes er 2-årig. Men: ”Det går relativt godt med dem, der kommer fra hf, for der har man i mange år arbejdet målrettet med, at de har kompetencerne,” siger han.
Han peger på en udbredt fejlopfattelse. Fordi erhvervsakademiuddannelsernes længde er korte – 2 til 2,5
år – så behøver den forberedende ungdomsuddannelse heller ikke være lang.
”Det er en misforståelse, at den korte længde på vores uddannelser, bevirker, at man skal være mindre klædt på. Vores 2-årige uddannelser, for eksempel til automationsteknolog, er ret krævende. Så vi køber ikke helt ind på, at de to epx-år i alle tilfælde er nok. Men sådan er aftalen landet,” siger Steen Kildesgaard.
IKKE STUDIEMODNE NOK
Konsekvensen af, at den 2-årige epx ikke er lang nok, kan ifølge Steen Kildesgaard blive, at de unge epx-studenter løber ind i nederlag, når de forsøger sig med en erhvervsakademiuddannelse. Konsekvensen af dét scenarie på den lange bane kan blive, at der over tid indføres skrappere optagelseskrav til erhvervsakademierne. Og hvis epx viser sig ikke at være nok, kan ”vi komme ud i et gymnasialt suppleringscirkus,” frygter KEA-rektoren.
Steen Kildesgaard, formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier og rektor på KEA
Det handler ikke kun om at have de rette kompetencer, men også om at være modenhedsmæssigt klar.
Steen
Kildesgaard,
formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier og rektor på KEA
Han oplever faktisk, at nogle af de unge mennesker, der starter på hans uddannelser, er kendetegnet ved at have brug for mere tid – ikke mindre.
”Der er en gruppe af elever hos os, som både har taget 10. klasse og et 3-årigt gymnasieforløb, før de er studiemodne nok. Hvordan passer de ind i en ramme uden 10. klasse og med en 2-årig epx? Det er faktisk den gruppe, jeg er mest bekymret for,” siger Steen Kildesgaard.
Med andre ord: ”Det handler ikke kun om at have de rette kompetencer, men også om at være modenhedsmæssigt klar,” mener han.
INTET QUICK FIX
I aftaleteksten om uddannelsesreformen står der også, at det faglige niveau på stx skal styrkes. Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til ændringer af stx’ indhold og struktur. Lige præcis dét er en kæphest for Camilla Wang, og hun melder professionshøj -
skolerne klar til at gøre sig gældende i arbejdet. For hvis uddannelsesreformen skal vende en udvikling med faldende optag på velfærdsuddannelserne og en stigende mangel på lærere og sygeplejersker, skal løsningerne også findes andre steder end epx.
”Halvdelen af de unge vil stadig gå på stx. For at nogle af dem skal få øjnene op for en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, skal der også være mere fokus på det praktiske på stx og ikke kun det akademiske. Derfor anser vi det for lige så vigtigt, at stx også bliver videreudviklet,” siger Camilla Wang.
Hun mener ikke, at der findes et quick fix på udfordringen med at få de unge til at vælge den uddannelsesvej, som samfundet har brug for, og hun forudser, at der fortsat venter en kæmpe samfundsopgave med at få formidlet det fede i en velfærdsuddannelse til de unge. ”Det er ikke superattraktivt for de unge
at få at vide, at vi har brug for, at de udfylder en mangel i samfundet, hvor ingen gider at være. Der skal vente attraktive jobs og et attraktivt liv på den anden side af en uddannelse. Det er en megavigtig del af det,” påpeger hun og spår, at det mindst vil tage 10 år endnu at vende den bølge. Men hun har også håb.
”Hvis epx bliver godt og et sted, hvor unge mennesker vil være, så kan det bidrage. Men det er en større bevægelse, der skal til,” mener hun.
Det er erhvervsakademierne helt enige i. På KEA optages der i dag næsten 50 procent med stx-baggrund, og det er også forventningen, at der i fremtiden vil blive optaget fra alle de gymnasiale uddannelser.
”Det er alle de gymnasiale uddannelser, der skal udvikle deres praksisrettede fokus,” understreger Steen Kildesgaard. ■
I KRYDSFELTET MELLEM DIGITAL OG ANALOG UNDERVISNING
Den administrerende direktør på Niels Brock, Anya Eskildsen, og den øvrige ledelse har en klar mission for eleverne; at gøre dem så dygtige som muligt. Derfor igangsatte de i 2023 omfattende tiltag, der skulle sikre mere analog undervisning, så elevernes læringsmuligheder øges.
TEKST: JOSEPHINE BJØRLING
FOTO: SOPHIE ANKJÆR
Anya Eskildsen, administrerende direktør på Niels Brock
Computeren er et af de vigtigste redskaber på landets gymnasier. Niels Brocks gymnasier gik forrest med de digitale ambitioner, men nu er stilen lagt om. I dag går digital og analog læring hånd i hånd, og skolen tager ansvar for at hjælpe den yngre generation med at styre skærmbrugen.
“Analog undervisning er vigtigt, fordi det giver eleverne andre og bedre muligheder for fordybelse og koncentration. Vi kommer dog ikke til at arbejde udelukkende analogt nu. Der må findes en balance, hvor digitalt og analogt ikke er modpoler,” siger Anya Eskildsen.
PAPIR ELLER PDF?
Balancen mellem de to yderligheder sikrer god og effektiv undervisning. Direktøren fremhæver forskning på området, der peger på, at læringsforudsætningerne bedres markant ved analog læring.
”Derfor kan vi selvfølgelig ikke bare sidde overhørig, at det betyder noget, at eleverne bladrer i en papirbog fremfor en pdf,” siger hun.
Ledelsen forudså, at med forandringer kommer udfordringer. Derfor understøttes projektet af en omfangsrig pædagogisk udvikling, der både involverer den pædagogiske ledelse og underviserne. Når rammesætningen er i orden, kan ledelsen lettere få lærerne med om bord.
Som nyere gymnasielærer, der aldrig har undervist analogt, kan det nemlig virke overvældende, at undervisningen nu foregår delvist skærmfrit.
“Vi har for eksempel øje for, hvordan lærerne starter dagen med deres elever. Det er demotiverende for en
lærer at komme ind til en klasse, sige godmorgen og blive mødt af tavshed og nedslåede blikke, der alle stirrer ind i en computerskærm. Nu starter al undervisning med lukkede skærme,” forklarer Anya Eskildsen
Elever med koncentrationsbesvær har før kunnet flygte ind i skærmene, fortæller hun. Flugten skabte ikke uro i klasserne, og selvom der faktisk kunne være tale om elever, der mere eller mindre tjekkede helt ud af undervisningen, var det nemt at overse, for der var jo ro i klassen. Det er ikke i samme grad muligt længere, fordi mobiltelefoner er i skabe, der er opsat firewalls, som umuliggør besøg på specifikke hjemmesider, og skærmene er som udgangspunkt lukkede.
BRING FRILÆSNINGEN TILBAGE
På lærerværelserne efterspørges trykte materialer, men det kommer ikke af sig selv at få eleverne til at se bøgernes værdi. Direktøren ønsker derfor at rebrande frilæsning, så det bliver sejt.
”Vi er superstolte over det samarbejde, vi har indgået med den karismatiske erhvervsleder Christian Stadil, som er et forbillede for rigtig mange af vores elever,” siger hun. Stadil har doneret biblioteket, ThornicoLibrary, til et af gymnasierne, og han møder selv op i Niels Brocks læseklub, der faciliterer læseglæde og fordybelse. ”Det gør noget ved de unge, at netop Christian Stadil læser bøger, fordyber sig og diskuterer værkerne med dem. Og læseklubben er blot et af de tiltag, vi er særligt stolte af, fordi gode rollemodeller er så vigtige for eleverne også på dette område,” understreger Anya Eskildsen.
Om kærligheden til det skrevne ord allerede blomstrer, har hun svært ved at sige, men frøene er sået. Og hun beretter da også om elever med en spirende higen efter trykte bøger.
”Niels Brock har lavet restriktioner via firewalls, men der er fortsat forstyrrelser, og det er svært ikke at kaste et blik, hvis noget popper op i hjørnet af skærmen. De irritationsmomenter og
Erhvervslederen Christian Stadil har doneret Thornico Library til Niels Brock.
forstyrrelser er eleverne skånet for, når de arbejder analogt. Det er nok her, vi ser de største forandringer," påpeger Anya Eskildsen.
HJÆLP FRA EKSPERTER, DATA OG MAVEFORNEMMELSER
Når Niels Brock gennemfører så omfattende forandringer, søger de råd hos eksperter på området. Her kan læge og forfatter Imran Rashid, humanfysiolog og debattør Chris Macdonald og pædagogisk konsulent Dorte Ågård nævnes.
Dorte Ågård beskriver arbejdet på
Niels Brock som forbilledligt: ”Det er det, fordi ledelsen har sat sig i spidsen for en krævende forandringsproces og samtidig afsætter tid og ressourcer til at klæde lærerne på til det,” siger hun.
Niels Brocks ledelsesfilosofi er forankret i værdibaseret, strategisk arbejde. Det er her, drejningen mod det mere analoge er født, og de konkrete tiltag er opstået. Ledelsen følger udviklingen tæt igennem dataindsamling om eleverne. Og selvom de foreløbige resultater ikke er helt som håbet, for-
tæller direktørens mavefornemmelse, at de er på rette vej.
”Vi er ikke i mål. Formentlig kommer vi aldrig i mål, men vi vil altid være på vej og dermed have pladsen til kontinuerligt at udvikle os,” understreger Anya Eskildsen.
FORANDRING KOMMER IKKE AF SIG SELV
Pædagogisk udvikling kræver kompetenceudvikling og stor tålmodighed. Dorte Ågårds arbejde på Niels Brock bygger på den forståelse, at man ikke må tro, at fremtiden udelukkende er digital.
“Man skal selvfølgelig fortsat bruge digitale medier, hvor det giver mening. Men det analoge skal også genindføres. Bring bøger, papir, kuglepenne, farver, post-its, sakse, terninger, brætspil og tavler tilbage til skolerne,” siger Dorte Ågård.
Uanset hvilke forandringer der implementeres, er det vigtigste, ifølge Anya Eskildsen, at ledelsen er nærværende, tydelig og principfast, så forventninger til lærere og elever er knivskarpe.
“Det er de samme ledelsesværktøjer, som gælder i de fleste sammenhænge,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man ikke bare laver restriktioner, giver eleverne flere bøger og håber, at det var det. De involverede må have de rette kompetencer, så de har gode forudsætninger for at læne sig ind i forandringerne.”
Når forandring møder modstand, må ledelsen være tydelig – også om baggrunden for beslutningen. Modstanden på Niels Brock har overraskende nok ikke overvældet direktøren.
”Jeg talte med et par elever om vores politik på området. Den ene var utilfreds og sagde: I har ikke tillid til, at vi kan styre det. Det kan vi godt! Den anden elev kvitterede med bemærkningen: Jeg sidder ved siden af dig i timerne, og det kan du jo ikke. Den charmerende ærlighed er givtig for os som ledelse,” siger hun.
Hun oplever, at majoriteten ser forandringerne som udtryk for omsorg for de unge. ”Vi vil virkelig gerne ruste dem bedst muligt til det voksenliv, de skal til at kaste sig ud i, når de er
Den smukke trappeopgang på Niels Brocks internationale gymnasium.
Vi vil virkelig gerne ruste dem bedst muligt til det voksenliv, de skal til at kaste sig ud i, når de er færdige her på Niels Brock.
Anya Eskildsen, adm. direktør på Niels Brock
færdige her på Niels Brock,” forklarer Anya Eskildsen.
RELATIONERNE BLOMSTRER
Afslutningsvis drager direktøren en parallel til tidligere tiders syn på rygning. Hun ser vores hidtil ukontrollerede (sociale) mediebrug i samme lys og påpeger, at vi heldigvis er ved at have lært lektien. Ikke mindst Imran Rashid, som skolen har samarbejdet med, har spillet en stor rolle på området, og derfor er flere skoler på vej til at gøre som Niels Brock; nemlig begrænse adgangen til sociale medier i klasselokalerne.”
”Dengang digitaliseringen af undervisningen tog fart, var det svaret på alle vores bønner. Men vi må konstatere, at det har taget overhånd. Der er sket noget de sidste 10-15 år med elevernes evne til at være sammen med hinanden,” mener Anya Eskildsen. Elevernes adfærd har forandret sig markant på de to år, der er gået, siden projektet blev søsat. Særligt frikvartererne på Niels Brock er ændrede. Dorte Ågård pointerer, at det ikke er nok at tage skærmene fra eleverne og forvente, at fællesskabet vil blomstre.
“Skolen må hjælpe eleverne til at få gang i socialt samvær og få dem til at snakke med hinanden igen,” siger hun.
Netop derfor er bordfodboldborde, puslespil, samtalekort og brætspil nu at finde på Niels Brocks afdelinger. ”Førhen sad alle og kiggede ned i en telefon i pauserne,” husker Anya Eskildsen. “Det er ærgerligt at bruge sin gymnasietid på det. Nu, når eleverne er skærmfrie, laver de noget
sammen. De spiller spil, de snakker sammen. De knytter gode og vigtige relationer. De gode, sociale netværk, der er så vigtige for os mennesker – både fysisk og mentalt,” siger direktøren. ■
PÆDAGOGISK KONSULENT DORTE ÅGÅRD DEFINERER DIGITAL OG ANALOG LÆRING
Det digitale giver bredde. Det er velegnet til overblikslæsning, informationssøgning, multimodalitet og interaktion med materialerne.
Det analoge giver dybde. Det er velegnet til dybdelæsning, grundig forståelse, skabelse af faglige forbindelser og fysiske erfaringer. Vi husker bedre, hvad vi har læst, spillet, dissekeret eller performet, fordi sanserne er i spil, og flere hjernecentre er aktive.
MANGE FLERE TRYKTE BØGER PÅ VEJ
Stakken af trykte bøger vokser støt, og i løbet af 2025 udkommer hele 40 af slagsen.
Har du allerede haft fingrene i en af de nye analoge titler? Der er noget til de fleste fag – og der er mange flere på vej. Vi sender løbende bogpakker med frieksemplarer ud til alle gymnasier, så hold øje med posten.
Som noget helt nyt tilbyder vi, at du kan supplere med en valgfri papirbog for bare 20 kr. ekstra pr. elev pr. år, når du tegner et abonnement på en fagpakke. Vi kalder det Fagpakke+, og det giver dig mulighed for at kombinere digital og analog undervisning på bedste vis.
Kontakt salgschef Mie Brøner Thomsen på mbt@praxis.dk eller tlf.: 22 11 66 66 for at høre mere.
BESTIL BØGER TIL DIT GYMNASIUM PÅ PRX.DK/BESTIL
AI I KLASSEVÆRELSET:
Skal gymnasier kombinere
den teknologiske udvikling med grønne mål?
Kunstig intelligens er blevet en integreret del af hverdagen på flere af landets gymnasier. Men hvordan balancerer gymnasierne teknologisk innovation og klimaansvar? Politikere fra tre partier giver deres bud på, hvordan dette regnskab kan opgøres.
TEKST: EMIL FOGET
FOTO: MARIE HALD OG STEEN BROGAARD
For mange gymnasieelever er kunstig intelligens blevet en hjælpelærer, der altid er tilgængelig. Når danskafleveringen skal laves, er det nemmere at spørge ChatGPT, end at gå til læreren eller bladre i noter. For få sekunder efter en prompt — altså en instruktion eller et spørgsmål til en AI — er indtastet, får eleven en skabelon til det videre arbejde. Derudover kan AI også bruges til at sammenfatte noter, forklare svær matematik eller oversætte tekster.
Men det er ikke omkostningsfrit. Hver gang en prompt sendes afsted, trækkes der på enorme datacentre, der anvender varierende mængder strøm. Nogle beregninger peger sågar på, at én enkelt AI-forespørgsel kræver mere
end 600 gange så meget energi som en søgning på Google, mens andre beregninger, foretaget af forskere ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, viser, at en besked til ChatGPT anvender en energimængde svarende til 40 opladninger af en mobiltelefon. Når tusindvis af elever dagligt benytter sig af AI som digital studiepartner, belastes klimaregnskabet – og måske helt uden de er bevidste om det?
RELEVANS har talt med Alternativets Torsten Gejl, Socialdemokratiets Ida Auken og Liberal Alliances Steffen W. Frølund om problemstillingen i, at AI er en hjælpende hånd, der samtidig belaster klimaet. Så hvordan kan dette gøres ansvarligt og balanceret?
Torsten Gejl, næstformand i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og medlem af Alternativet
INGEN DETAILREGULERING
Selvom de tre politikere kommer fra forskellige partier og har forskellige løsninger for øje, er der stor enighed på flere punkter.
De er alle enige om, at gymnasierne ikke skal detailreguleres i deres brug af AI. De ønsker nemlig ikke at begrænse elevernes adgang. I stedet påpeger de tre politikere, at ansvar og retningslinjer skal komme fra oplysning og overordnet politisk handling.
Vi kan ikke kræve for meget af gymnasierne, når vi endnu ikke har styr på, hvor meget det udleder.
Torsten Gejl, næstformand i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for Alternativet
Ligesom vi lærer dem at slukke lyset, når de går ud af et rum, skal de også vide, hvad en søgning kræver af strøm
Ida Auken, medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for Socialdemokratiet
Ida Auken, medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for Socialdemokratiet
Så er det ligegyldigt, om vi bruger 100 eller 200 gange så meget strøm på at prompte – så længe energien er grøn.
Steffen W. Frølund, energi- og klimaordfører i Liberal Alliance
Ida Auken, der er medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hun fortsætter:
”Klimabelastningen i kunstig intelligens som tema har vi kun set begyndelsen af. Det bliver et større og større problem, og jo tydeligere det bliver, hvor meget strøm der anvendes i brugen af dette, jo vigtigere bliver diskussionen, så det også diskuteres politisk på EU-niveau.”
Alternativets energi-, klima- og miljøordfører, Torsten Gejl, tilslutter sig koret. Han mener – som de to andre politikere – at gymnasierne ikke skal reguleres, men opfordrer til, at de forholder sig så fornuftigt som muligt til deres eget forbrug og dermed udledning.
KRÆVER OPLYSNINGSARBEJDE
Frem for at begrænse antallet af prompts, deler alle tre politikere en tro på, at oplysning er afgørende.
Elever og lærere skal forstå, hvad AI-forbruget betyder for klimaet, og for Ida Auken er det et element i almen dannelse. Torsten Gejl opfordrer til at minimere antallet af prompts, og Steffen W. Frølund ser uddannelse i teknologibrug som en del af løsningen på klimaudfordringerne.
“Man skal forsøge at udvise ansvarlighed i alle stærkt energibrugende processer, og det er jeg sikker på, at gymnasierne allerede er opmærksomme på,” siger Alternativets energi-, klima- og miljøordfører og tilføjer:
”Der skal ingen reguleringer til. Danskerne må anvende de teknologier, som giver mening for dem. Vi politikere kan lave klimaafgifter og understøtte, at fossile energikilder er dyrere end de grønne og dermed skubber til omstillingen,” siger Steffen W. Frølund, der blandt andet er energiog klimaordfører i Liberal Alliance.
Ida Auken følger op:
”Jeg har svært ved at se for mig, at man i nogen nær fremtid vil gribe til regulering. Vi laver jo heller ikke regler for, hvor meget lys der må være tændt på en skole. Vi skal ikke detailregulere de danske gymnasier på den måde,” siger
“Vi kan komme langt ved at informere folk om, at AI udleder CO 2 , og dernæst opfordre til en begrænset og fornuftig brug af prompts, så vi får maksimalt indhold ud af minimal udledning.”
Torsten Gejl mener, som sine kolleger på Borgen, at hvis man fra politisk side skal kigge på regulering, skal den ikke ramme forbrugerne.
“Det skal håndteres internationalt, og vi skal finde frem til kilderne for udledningen, så vi sikrer os, at de ikke får totalt fri leg, når det handler om de her meget energikrævende systemer,” siger han.
GIV ELEVERNE ANSVAR
Ida Auken peger også på, at gymnasieeleverne har et
Steffen W. Frølund, energi- og klimaordfører i Liberal Alliance
ansvar, og de skal kende til klimakonsekvenserne, når de anvender kunstig intelligens.
“Ligesom vi lærer dem at slukke lyset, når de går ud af et rum, skal de også vide, hvad en søgning kræver af strøm,” siger hun.
Derfor bør de også undervises i forskellen på eksempelvis ChatGPT’s forskellige modeller og en mere simpel Google-søgning.
“Med sådan en viden er de bedre klædt på til at vurdere, hvilket redskab de skal bruge til hvilket formål. Der er ingen grund til, at de tager mere klimabelastende redskaber i brug end højst nødvendigt. Og det handler om et bevidst og ansvarligt forbrug. Mange unge bliver overrasket over, hvor stort energiforbruget er for en prompt,” siger Ida Auken.
Hun mener, at en af de store problemstillinger er, at techgiganterne udbyder gratis modeller med mulighed for adskillige prompts og billige abonnementsløsninger med ubegrænsede prompts.
”Dermed gives forbrugerne ikke et økonomisk incitament til ikke at overforbruge. Hvis folk skulle betale for strøm, hver gang de foretog en søgning, ville de nok tænke sig om en ekstra gang. Det er den bevidstgørelse, der skal til,” lyder det fra Ida Auken.
MANGLENDE VIDEN
Alternativets Torsten Gejl pointerer, at det i øjeblikket er svært at handle klogt, når der mangler data om AI’s reelle klimaaftryk.
”Det er svært for den enkelte studerende at vide, hvor meget de forbruger, for ingen ved nøjagtigt, hvor meget prompts belaster. Derfor er det også svært for os politikere at navigere i, hvorfor jeg mener, at vi skal regulere på et overordnet niveau,” siger han.
Ifølge ordføreren er det afgørende, at der kommer styr på tal og data, før det kan forventes, at gymnasierne ændrer praksis. Han ønsker derfor ikke direkte regulering af gymnasierne.
”Vi kan ikke kræve for meget af gymnasierne, når vi
endnu ikke har styr på, hvor meget det udleder. Det skal vi blive klogere på. Men gymnasierne skal forholde sig så fornuftigt som muligt til deres egne udledninger og tænke sig om, før de bruger redskaber som kunstig intelligens,” opfordrer han.
Han understreger dog også, at læring koster i klimaregnskabet, uanset om det gælder produktionen af de stole, eleverne sidder på, de programmer, som de arbejder i, eller udbygninger på skolerne.
“Allervigtigst er at sikre, at den strøm, der bruges, er så grøn som muligt,” siger han.
UDVIKLING FREMFOR REGULERING
Erkendelsen af, at vejen frem handler om at sikre adgang til grøn strøm, er både Ida Auken og Steffen W. Frølund enige i. Hvis datacentre og AI-systemer drives af vedvarende energi, reduceres belastningen af klimaet markant. Her er de tre politikere igen enige om, at grøn energi er en forudsætning for, at teknologier kan udvikle sig ansvarligt.
”Vi skal skynde os med 200 kilometer i timen og sørge for, at al den strøm, vi bruger i fremtiden, er grøn. Så er det ligegyldigt, om vi bruger 100 eller 200 gange så meget strøm på at prompte – så længe energien er grøn,” siger
Steffen W. Frølund og tilføjer:
“I Danmark skal vi ikke skamme os over vores energi-mix –vi skal i stedet hjælpe resten af verden med at blive grønnere. Det kan vi også gøre ved at skabe nye teknologier.”
Og netop teknologier ser Steffen W. Frølund som en potentiel løftestang for den grønne omstilling og peger på, at mange datacentre allerede nu er placeret i Danmark – netop på grund af løftet om mere grøn strøm. Derfor mener han ikke, at løsningen er at begrænse brugen.
”Vi skal ikke til at lave kvoter på prompts. I stedet skal vi hjælpe klimaet ved at uddanne nye generationer, der formår at anvende teknologier til at skabe løsninger og services, som bidrager til den grønne omstilling. Her kan AI hjælpe os med at komme hurtigere i mål,” afslutter han. ■
TRO, HÅB & VIDEN
Ses vi på Uddannelsesdebatten i efteråret?
Temaet for årets debat er tro, håb og viden, og der er lagt op til gode debatter om formålet, meningen og visionen for uddannelse og dannelse.
Praxis deltager i debatten sammen med resten af Lindhardt og Ringhof Uddannelse, der både tæller Alinea, Akademisk Forlag og Forstå.
Vi glæder os til at se dig!
LÆS MERE OM ARRANGEMENTET PÅ PRX.DK/UDDANNELSESDEBATTEN
TRIVSELSLUP
Unges mistrivsel er allevegne. Men hvordan forstår vi den?
I den nye bog En ny forståelse af unges mistrivsel udfolder Joachim Meier en forståelse af psykiske symptomer som reaktioner på livet, af eksistentielle problemer som uundgåelige, og af modgang som en kilde til udvikling, dannelse og mening. Med afsæt i den nye forståelse præsenterer han 10 pejlemærker med relevans for alle, der er i kontakt med og ønsker at hjælpe børn og unge.
Du kan spare 25 % på bogen ved at bruge rabatkoden 25PRA4709.
BESTIL BOGEN PÅ PRX.DK/MISTRIVSEL
Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet har for andet år i træk gennemført en omfattende trivselsundersøgelse blandt mere end 12.600 elever på landets ungdomsuddannelser.
Dyk ned i resultaterne på prx.dk/trivsel2
Den politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (epx) er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Etableringen af de institutioner, som i fremtiden skal rumme flere forskellige ungdomsuddannelser, kræver gode overvejelser for at kunne lykkes.
Direktør på øens kraftcenter
Martin Lasse Hansen Sieben er direktør på Campus Bornholm, der allerede har stor succes med at samle adskillige uddannelser under samme tag. Institutionen beskriver sig selv som øens kraftcenter for uddannelse af unge og voksne, og den kan bryste sig af at udbyde 25 erhvervsuddannelser, fire gymnasiale uddannelser, voksen- og efteruddannelser samt danskuddannelser målrettet voksne udlændinge.
TEKST: THOMAS YUNG
FOTO: CAMPUS BORNHOLM
HVAD ER DEN STØRSTE VINDING VED AT SAMLE FLERE UDDANNELSER ET STED?
På Bornholm er voksen-, gymnasie- og erhvervsuddannelser samlet under et tag. Vi går ind ad samme dør, og synergierne på stedet afspejler den virkelige verden, hvor produktion, administration og faggrupper samarbejder på tværs af forskellige aldre og baggrunde. Det bidrager til et godt og sundt studiemiljø, hvor der er forskellige fagidentiteter at spejle sig i. Vi synes, det er vigtig læring at kunne samarbejde med andre, der er forskellige fra en selv – og i et lokalsamfund som Bornholm er der en særlig forpligtelse til at uddanne flest muligt, bedst muligt, i et bredest muligt tilbud.
HVAD ER DE STØRSTE LEDELSESUDFORDRINGER VED AT LEDE EN INSTITUTION SOM JERES?
Det er essentielt, at der er respekt for de fag-faglige kulturer, der eksisterer i de forskellige faggrupper, som er repræsenteret på Campus Bornholm. Det kan være udfordrende, når forskellige fagidentiteter deler adresse, fordi det ikke er ensbetydende med en fælles forståelse for en organisations kultur. Det kan på sin vis sammenlignes med et supersygehus, hvor speciallæger, almenlæger, genoptræningscentre, sundhedspleje osv. er samlet på
en matrikel. Her er der også mange forskellige fagligheder og kulturer i spil. Borgeren kommer behandlingskrævende ind og sendes ud igen efter at være blevet set, hørt og behandlet. Det er sammenligneligt med vores uddannelser: De studerende kommer ind ad en dør og ud på den anden side efterfølgende. Under deres uddannelse er det vores ansvar at skabe de bedste rammer for dem uanset fagidentitet og -uenigheder.
HVAD ER DINE BEDSTE RÅD TIL DE REKTORER OG DIREKTØRER, DER STÅR OVER FOR EN FUSIONSPROCES I FORBINDELSE MED ETABLERINGEN AF EPX?
Helt grundlæggende hilser jeg reformen velkommen. Jeg synes, det er godt, at der er lyttet til de unge. Det er godt set at udbyde en uddannelse, der kombinerer de mere traditionelle, boglige fag med de tekniske. Derfor mener jeg også, at vi alle skylder at være nysgerrige og tro på, at det godt kan lade sig gøre. Det er vigtigt at stille sig selv det spørgsmål, hvad vi –som institution – kan bidrage med, for at epx’en bliver så god som muligt. Sammenlægninger bringer forskellige kulturer sammen, og det relationelle bør dyrkes på tværs af faggrupper i disse processer. Kompetencer og viden skal bringes i spil ligeværdigt, og det
sker ved at involvere medarbejderne. Sidst, men ikke mindst, skal vi minde os selv om, at det ikke handler om de enkelte institutioner. Det handler om at få flest mulige unge til at uddanne sig.
HVAD ER DU SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ, NÅR DU LEDER I FORANDRINGSTIDER?
Jeg har stor respekt for, at mennesker ikke er ens, og at vi reagerer forskelligt på forandringer. Det kræver nysgerrighed og nærvær i relationer, og så kalder det på tydelig og megen kommunikation. Når jeg leder i forandringsprocesser, er jeg særligt optaget af at være den gode oversætter, og jeg forklarer så meget som muligt. Jeg informerer transparent i alle henseender og tager organisationen i hånden ved at begrunde, fx med uddybninger som grunden til ..., og de næste step er ...
Forandringer skal ske på et oplyst grundlag, og det at implementere nye reformer er omfattende. Fem år –inden epx’en skal starte – er ikke lang tid, og der vil være nogen, der ikke kan se sig i det, som venter eller i det, som kræves i sådanne processer. Det er helt fair og forståeligt. Som direktør skal jeg lede forandringen bedst muligt – det gør jeg ved at sætte retning, ved at oversætte og involvere og ved at være relationel. ■
