LITTERATUR

Andersen, L. Z. Et al (2016) Projekt unge mønsterbrydere. Huset Zornig

Duursma, E. et al. (2008). Reading aloud to children: the evidence. Arc dis child July 2008 vol. 93, No 7

Ernst, C. & Chrobot-Mason, D. (2011). Boundary spanning leadership. McGraw-Hill Education

Forfatter ukendt. Sociolekter. Sproget.dk. https://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter

Gaard, J. J. et al (2009) Mønsterbrydere på uddannelsesområdet. FBE

Gergen, K. J. & Mellon, K. (2017). Socialkonstruktionisme og uddannelse (1. udgave). Hans Reitzels forlag

Grøn, R. T. & Jørgensen, M. D. (2020). Mønsterbrydere og mindset (1. udgave). Dansk psykologisk forlag

Holm, H. H. (2012). Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv. Danmarks statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

Høyen, M. & Brinkkjær, U. (2018). Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser (2. udgave). Hans Reitzels forlag

Jæger, M.M & Holm, A. (2006). Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains? Dansk sociologi vol. 15, No. 3 https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/264/276

Klinge, L. (2019). Relationskompetence. Aarhus universitetsforlag

Lambert, C. (2012). Twillight of the lecture. Harvard Magazine March April

Mygind, J. (2009). Opdrift - 11 mønsterbrydere fortæller. Gyldendal

Steffensen, S. & Nielsen, N. (2020). Ligebehandling af elever med handicap på erhvervsskoler. Institut for menneskerettigheder

Wilken, L. (2015). Bourdieu for begyndere. (E-bog). Samfundslitteratur

Præsentation af Ditte-Maria Åkerlund

Jeg har først læst SPRØK på CBS (engelsk og fransk) og derefter læste jeg SPRØKs egen overbygning Intercultural management, så jeg er er uddannet cand.merc.int. og har bl.a. været i medicinalindustrien, hvor jeg først sad som in-licensing coordinator, og siden blev jeg ansvarlig for vareflowet på vores østrigske og svenske marked og sørgede for, at de altid havde de rette mængder produkter på lager. Det var således helt tilfældigt, at jeg kom til at arbejde indenfor uddannelsessektoren for nu næsten 7 år siden, men jeg fandt hurtigt ud af, at arbejdet med unge – og særligt unge, der ikke rigtigt passer ind, var inspirerende på en helt anden måde end at sidde på kontor hele dagen. Da jeg startede med at undervise, var det primært fordi jeg gerne ville gøre en positiv forskel i unge menneskers liv. Og jeg var ikke i tvivl om, at uddannelse kunne være nøglen til den forandring. Det gælder stadig, og det er stadig det, der driver mig. Hvis bare én af mine elever, husker tilbage på mig, som en, der gjorde noget særligt for ham/hende… - Så er jeg nået i mål.

Indstilling til årets opgave på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Ditte-Maria Åkerlund har skrevet et grundigt og velformuleret afgangsprojekt, hvor hun undersøger udsatte unges deltagerforudsætninger og deltagelsesmuligheder i de merkantile erhvervsuddannelser. Dittes projekt tager afsæt i et interview med en ung pige, der fortæller om en baggrund i både hjemmet og i grundskolen, der stiller hende med nogle dårlige erfaringer med at udvikle sig fagligt og socialt. Denne case supplerer Ditte med andre relevante analyser af udsatte unge. Med relevant sociologisk og psykologisk teori viser Ditte så, hvordan udsatte unge ofte møder de merkantile uddannelser med en forventning om, at det vil være svært for dem at gå i skole, og de vil få svært ved at tage del i sociale relationer i klassen. Ditte får dermed i projektet lavet en sikker analyse af udsatte unges sociale og psykologiske deltagerforudsætninger og deltagelsesmuligheder på de merkantile uddannelser. Yderligere viser Ditte med afsæt i sin empiri og med inddragelse af viden om mønsterbryderprocesser, hvilken livsomvæltende proces udsatte elever gennemlever, når de prøver at efterkomme samfundets forventninger om, at de gennemfører en kompetencegivende uddannelse. En proces der for udsatte unge ofte betyder brudte familierelationer, faglig og social usikkerhed og for nogle unge sågar hjemløshed. Ditte peger så i sin opgave på, hvordan erhvervsuddannelserne er nødt til at fjerne sit primære fokus fra de faglige mål, og i stedet bør fokus først og fremmest være på hvordan uddannelsesinstitutionerne kan supplere elevernes sociale relationer, hvis man vil skabe bedre deltagelsesmuligheder for udsatte unge. Ditte slutter således opgaven af med følgende konklusion: ”Ved at skabe en ring af meningsfulde relationer om eleven med støtte - både i og udenfor skolen, skaber vi nogle forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, som er bedre end dem, hun kom med. Samtidig får hun gennem relationen til lærere, mentorer, studievejledere osv. adgang til den sociale og kulturelle kapital, hun ikke har hjemmefra, og dermed øger hun sine chancer for – formentlig som den første i familien – at få en uddannelse og dermed bryde den sociale arv.” Ditte peger her på, hvordan erhvervsskolen bør være særligt opmærksom på den begrænsede kulturelle og sociale kapital samt manglende relationskompetencer, som udsatte elever ofte kommer med, og som er essentielle for elevernes deltagelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne. Desuden peget Ditte i citatet på, hvordan skolen via forskellige relationer kan medvirke til at støtte elevens sociale udvikling og dermed styrke elevens deltagelsesmuligheder. Når der så er skabt relevante relationer til udsatte elever, er det så ifølge Ditte relevant at rette blikket mod de faglige mål i uddannelsen, men ifølge Ditte i en differentieret form, hvor der bliver plads til både de udsatte og de ambitiøse elever. Ditte giver således med sin en opgave et bud på, hvordan man kan arbejde systematisk med de udsatte unge, så vi kan nå den politiske ambition om, at 90% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og samtidig sikre at vi imødekommer fremtidens behov for faglært arbejdskraft. Samtidig giver Dittes beskrivelser af pigen Eas liv og oplevelser i uddannelsessystemet, samt Dittes øvrige eksempler på udsatte unges livsomstændigheder, læseren et sjældent indblik i hvilken værdi erhvervsuddannelserne skaber både for den enkelte og for samfundet som helhed. Læsningen af Dittes opgave giver dermed læseren mening til arbejdet med erhvervsuddannelserne. Men samtidig efterlader opgaven også én med spørgsmålet om hvorvidt samfundets forventninger til udsatte unge om at bryde med deres sociale baggrund for at kunne få en plads på arbejdsmarkedet og få værdi som samfundsborger, er rimelige? Ligeså må man som læser, efter at have læst Dittes opgave spørge sig selv om det er rimeligt, at vi forventer af lærerne på erhvervsuddannelserne, at de skal gå så langt ind i unges liv, så de kommer til at kompensere for de mangler eller skader, som er forårsaget i barndommen? Dette er begge etiske dilemmaer, som erhvervsskolelærerne stilles over for i deres møde med udsatte unge, og hvor mange lærer sætter sig selv i spil for at øge chanceligheden for de unge, der har fået en skæv start på livet. Jeg indstiller derfor Ditte-Maria Åkerlunds afgangsprojekt til årets opgave. Jan Bisgaard – lektor, Ph.d ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole