ANALYSEMETODE

Til at besvare min problemformulering vil jeg ud over min empiri, benytte nogle teoretiske begreber og modeller, der skaber den overordnede ramme for min analyse.

Til at analysere elevens sociale forudsætninger vil jeg bruge Bourdieu. Han er relevant, da man ved hjælp af hans begreber kan sætte eleven ind i en kontekst, der forklarer hvorfor han/hun agerer som han/hun gør, hvilket er vigtigt at holde in mente i det videre arbejdet med mønsterbryderprocesser.

Ganske kort påpeger Bourdieu, at den tidlige socialisering manifesterer sig i individet gennem det miljø og den kultur, man opvokser i og er med til at forme og influere individets fremtidige handle og tænkemåder. Samfundet er ifølge Bourdieu opdelt i mindre sociale rum, som rummer hvert sit implicitte regelsæt om hvad der er sandt eller falsk, og hvor disse handle - og tænkemåder enten kan vise sig at være værdifulde eller nyttesløse, hvis man vil begå sig i netop denne del af samfundet (Wilken 2015).

Mine elever agerer altså på en bestemt måde alt efter deres baggrund; særligt interessant er det i nærværende opgave at se på de udsatte elever - de ressourcesvage elever, der kommer fra miljøer, hvor skole og uddannelse ikke har haft første prioritet.

For at hjælpe dem bedst muligt igennem den uddannelse, de har valgt eller af andre grunde er havnet på, må vi som lærere gøre en indsats for at forstå deres bevæggrunde først.

Til at analysere elevens psykologiske forudsætninger bruger jeg en model af Grøn & Jørgensen (2020). Den er ganske simpel, men som overordnet struktur og ramme er den både relevant og let tilgængelig. Modellen beskriver de psykologiske faktorer som summen af elevens tidligere negative erfaringer og deres personlige, sociale og indlæringsmæssige udfordringer, hvor de personlige udfordringer blandt andet er stress, angst og misbrug. De sociale udfordringer er den psykologiske konsekvens af dysfunktionelle forhold til familie, kæreste og venner, og de indlæringsmæssige udfordringer er diagnoser som ADHD, ordblindhed, koncentrationsbesvær mv.

I forhold til at skabe og vedligeholde gode relationer til eleverne anvender jeg forskellige teoretiske afsæt, da jeg behandler flere forskellige sider af relationerne. I forhold til den personlige elev/lærerrelation lægger jeg mig op af Klinge (2019), der blandt andet understreger vigtigheden af at være bevidst om sit kropssprog, ordvalg, mimik, smil, øjenkontakt mv., da eleverne både bevidst og ubevidst tolker på dette for at få en fornemmelse for, om man som lærer, gerne vil dem. Jeg behandler også undervisningsdifferentiering som en måde at skabe et godt lærer-/elevforhold, og her bruger jeg implicit helt klassisk teori omkring differentiering på mål, midler, metode og indhold.

I forhold til elev/elev relationen er jeg overordnet inspireret af Lave/Wengers teori om praksisfællesskaber, men gør ikke direkte brug af den. Desuden kobler jeg teorien om Peer learning på teorien om praksisfællesskaber, da jeg mener, de to teorier supplerer hinanden godt, idet peer learning kan være en metode til at oprette meningsfulde praksisfællesskaber.