1 minute read

KONKLUSION - ANALYSE

Next Article
PROBLEMFELT

PROBLEMFELT

På U/NORD har vi mange potentielle mønsterbrydere; vi har mange elever, der kommer fra ringe sociale kår, og som samtidig står overfor psykiske udfordringer såsom angst, diagnoser og misbrug for ikke at tale om de dårlige erfaringer, fra folkeskolen, som har sat sig hos dem i en sådan grad, at de påvirker eleven i vores undervisning; dette viser sig blandt andet som forsvar mod læring. Summen af alle disse udfordringer gør det svært for eleverne at deltage i undervisningen hos os, og isoleret set ville disse elever enten droppe ud eller ikke bestå og dermed ikke fuldføre deres uddannelse. Heldigvis har nogle potentielle mønsterbrydere allerede etableret en betydende relation eller kommer til det mens de går hos os, og dette kan være altafgørende for, om de består og dermed kommer videre i deres mønsterbryderproces. Det er nemlig vigtigt at pointere, at forudsætningen for en vellykket mønsterbryderproces er relationerne, hvis rolle det er at kompensere for de manglende kapitaler hjemme hos den unge. I særdeleshed gælder det kulturel kapital, hvor manglen heraf blandt andet resulterer i ringe grad af refleksions og argumentationsevne samt sprog og sprogbrug og social kapital som er adgangen til et støttende, hjælpende netværk, både når der kommer til lektier og opgaver i skolen, men også i forhold til mønsterbryderprocessen. De voksne, som eleverne møder på U/NORD, besidder begge kapitalformer og danner således et godt grundlag for, at mønsterbryderen og den potentielle mønsterbryder får succes med sit mønsterbrud ved at gennemføre sin uddannelse.

This article is from: