Tempo_1-2020_DK

”Ved hjælp af vores nye AI kan vi nu yde service døgnet rundt” Anne-Christine Lane, head of analytics and automation i PostNord

GRØNNE INITIATIVER Hver dag er der nogen, der gør en bæredygtig indsats i PostNord. Her er et overblik over grønne initiativer i de enkelte lande.

EUROPÆISKE E-HANDELSVANER Så meget ligner vi hinanden

Tempo ET ERHVERVSMAGASIN OM LOGISTIK #1 2020

✔ Undersøge

✔ Udvikle

›

— VEJEN TIL MINDRE SPILD

Flere og flere virksomheder opdager, at zero waste ikke kun er godt for miljøet, men også for lønsomheden. Men hvordan opnår man det?

Tempo guider dig.

›

›

›

✔ Genvinde

ZERO WASTE

✔ Omsætte

Vi hjælper Marc med at klæde Norden på.

Zalando er en af Europas førende e-handelsplatforme inden for mode. Og som for alle andre webbutikker er det faktisk selve leveringen, der er nøglen til succes.

Den skal opfattes som en smidig proces for kunden – derfor samarbejder Zalando med PostNord i hele Norden. ”Jeg er meget tilfreds med, hvordan PostNord leverer” siger Marc Mahler, der er logistikansvarlig hos Zalando. ”Vores samarbejde kører godt, og vi har en løbende dialog om, hvordan vi kan optimere det. Det betyder, at vi hurtigt

kan udnytte muligheden for at forbedre kundeoplevelsen.” Zalando benytter en logistikløsning, der er sikker, hurtig og har en enkel proces for returforsendeler. ”PostNord gør det nemt for vores kunder,” fortsætter Marc Mahler. ”Og når kunderne er tilfredse med leveringen, kommer der flere handler til os.”

Hvad kan vi gøre for din e-handel?

Velkommen til postdanmark.dk/ehandel

PostNord tilbyder effektive løsninger inden for logistik og kommunikation, som vækst for e-handlere i Norden med bedre lønsomhed og kundetilfredshed.

2skaber

Vi leverer.Tempo #2 2016

Tempo #1 2020 LEDER TROELS VEISE, SALGSDIREKTØR I POSTNORD DANMARK

Den sikre og ansvarlige postlevering CORONAKRISEN HAR RAMT hele verden hårdt og brutalt. Selvfølgelig i første omgang sundhedsmæssigt, men også i allerhøjeste grad på vores måde at omgås hinanden, på vores økonomi og dermed også beskæftigelsen. Foreløbig har krisen betydet en opblomstring for den hjemlige e-handel, som har givet os i PostNord endnu mere travlt med de danske pakker. Dermed leverer vi i en svær tid vores vigtige bidrag til at holde infrastrukturen i gang, samtidig med at vores kernefokus naturligvis er medarbejdernes og kundernes sundhed og sikkerhed.

Bl.a. har vi med forskellige tiltag gjort det endnu mere udbredt at modtage en pakke helt uden fysisk kontakt. Det gælder fx med COV19 underskrift, hvor vi skriver under for kunden.

NYE VANER OG INDKØBSMØNSTRE her i corona-perioden vil forhåbentligt give medvind til danske e-handlere også på den anden side af krisen. I den forbindelse har vi over de senere måneder bemærket en interessant tendens; vi ser stadig flere nystartede virksomheder, som selv henvender sig for at blive kunder. Mange klikker ganske enkelt hos os som det første sted i jagten på den rigtige leverandør. Det er naturligvis ikke nogen tilfældighed, for gennem flere år har vi arbejdet intenst på at gøre det nemt at blive og være kunde. Det er der mere om i dette nummer af Tempo.

èn km længere end højest nødvendig.

I PostNord er vi nået langt med en 67 pct. reduktion af CO2-udledningen de seneste ti år, og vi vil se mange nye tiltag fremover.

Vores nærbokse, som omtales på side 18–19, er et nyt eksempel på, at PostNord tænker i bæredygtige løsninger.

MAGASINET HER bliver i øvrigt det sidste af slagsen. Fremover vil vi i stedet lægge kræfterne i vores nyhedsbreve.

God fornøjelse.

AFSTAND ER VIGTIGERE end nogensinde i denne tid – og har været det længe, når vi taler klima og transporter. Vi skal ikke køre

INDHOLD NUMMER 1 2020

Tættere på PostNord Side 14-15 Kort afstand til pakketerminalen i Taulov har været en vigtig årsag til, at Evermart har flyttet sit lager 120 km.

SIDE 5 Mange fordele ved 3D-print Større sortiment, kortere leadtider og mindre ressourceforbrug. For Mekonomen er der mange fordele ved 3D.

SIDE 6 Webshops vælger PostNord Det digitale salg blandt nystarede virksomheder vokser lige nu markant.

SIDE 18-19 Nye digitale løsninger Teknologiske løsninger er et vigtigt led i at give e-handelskunderne en god leveringsoplevelse.

PostNord. Tlf: 70 200 200. E-mail: tempo@postnord.com Ansvarlig udgiver: Stine Sander. Redaktør PostNord i Danmark: Torben Korgaard. Produktion: Spoon. Redaktør: Linda Fagerlind Berkö. Forside: Istockphoto. Trykkeri: Stibo Complete.

Citér os gerne, men angiv venligst altid kilden. Tempo udgives af PostNord – den førende leverandør af post og logistik i Norden.

Registrér dig her for gratis abonnement: www.postnord.dk

Tempo #1 2020

3

Logistikverden NYHEDER • TENDENSER • INSPIRATION

I en verden, hvor e-handlen konstant vokser og bliver stadig mere global, er det op ad bakke for transportvirksomhederne. Men hver dag er der nogen, der gør en grøn indsats i PostNord. Både i stort og småt.

TEKST: MALIN DAHLBERG

Nordisk samarbejde til søs.

Mere miljøvenlig søtransport

➔ Projektet Value2Sea skal styrke det miljøvenlige transportarbejde ved at identificere forbedringsmuligheder i transportkæder i Øresund, Kattegat og Skagerrak.

Projektet skal med ny teknologi, logistik- og transportkoncepter, fx dryports (tørhavne), identificere forbedringsmuligheder, som gavner miljøet og reducerer trængslen på en økonomisk bæredygtig måde. Projektet, der startede 1. september 2019, varer i tre år.

50

mio. pakker. Ca. så mange pakker leverede PostNord i 4. kvartal sidste år.

Fortsat vækst inden for e-handel ➔ E-handlen driver stadig væksten i logistikvirksomheden. PostNord har i 2019 fx investeret ca. DKK 990 mio. i bl.a. pakketerminaler, sorteringsmaskiner, køretøjer og digital udvikling.

Pakkerekord i PostNord ➔ Natten til tirsdag den 3. december slog PostNord pakkerekorden for et enkelt døgn: 728.000 pakker og 285.000 varebreve passerede gennem PostNords terminaler.

4

Her gøres der en grøn indsats — land for land FINLAND

NORGE

➔ Hovedparten af PostNords

➔ I Norge forsøger man at

miljøpåvirkning består af CO2-udledning fra transport. I Finland forsøger man at reducere CO2-aftrykket via brændstoftankene: PostNord har fire køretøjer, der kører på biogas, og omkring 20, der kører på biodiesel. Jani Ståhlhammar, operativ chef, siger, at køretøjerne er udviklet i tæt samarbejde med kunderne for at opnå de bedst mulige resultater, og at det i dag mere er reglen end undtagelsen, at kunderne efterspørger CO2-neutral transport.

– Mange kunder ønsker både merværdi og at beskytte vores fælles planet.

reducere papirforbruget – ikke produktionsvolumenet, men spildet. Løsningen: En reduktion af papirrullernes bredde fra 450 til 430 mm for at minimere mængden af fraskær og spild.

Maskinerne skærer nemlig kun i 420 mm bredde.

– Vi er storforbrugere af papir. Og når vi nu arbejder med det materiale, bør vi i det mindste sørge for, at spildet bliver så lille som muligt.

Vi vil i 2020 se på, hvordan vi kan reducere størrelsen med yderligere 10 mm, siger Helge Amarp Halvorsen, som er den lokale bæredygtighedsansvarlige.

SVERIGE ➔ Man anslår, at der i

DANMARK ➔ Siden septem-

ber 2019 har tre terminaler i Danmark testet SpaceInvader. Det drejer sig ikke om arkadespillet fra 1980'erne. Det er et stativ, der gør det muligt at stable paller oven på hinanden på lageret og under transport.

Konstruktionen vejer under 10 kg og fastgøres nederst på pallen. Løsningen gør

det muligt at få plads til 60 paller i lastbilerne i stedet for 33 og giver plads til mere gods i terminalerne.

De første seks uger faldt udledningen af CO2 og NOx med 8,64 pct. SpaceInvader har siden nytår været testet i alle danske godsterminaler.

dag er ca. 30 pct. luft i pakkerne. Hvis man fokuserede på at gøre emballagen mindre, kunne pakkevolumenerne reduceres markant. Derfor tog PostNord Sverige i efteråret initiativ til projektet "Emballagerejsen". Sammen med e-handlen og emballageindustrien ser man på, hvordan emballagen kan

gøres mindre og mere miljørigtig. Målet er at blive en videnshub for fremtidens logistik.

– Mindre pakker giver højere fyldningsgrad, større effektivitet og færre lastbiler, og samtidig kan vi lægge flere pakker i postkassen eller stille dem ved døren, i stedet for at de skal hentes på posthuset.

Det er win-win for alle parter, siger Arne Andersson, e-handelsekspert i PostNord.

Tempo #1 2020

Brexit — Hvad sker der nu? ➔ Efter mange diskussioner forlod Storbritannien EU 31. januar. Nu begynder en overgangsperiode til og med 31. december 2020. I overgangsperioden gælder de samme regler som tidligere.

Storbritannien og EU kan forlænge overgangsperioden med op til to år. De skal blive enige om forlængelsen senest 1. juli 2020. Efter overgangsperioden vil der uanset resultatet af forhandlingerne være

begrænsninger i den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, fx i form af krav om tolddeklaration og en række procedurer i forbindelse med returnering af varer. Der kan også blive tale om told efter

overgangsperioden. Netbutikkerne bør også have styr på juridiske aspekter som immaterielle rettigheder, GDPR og produktkrav. Det oplyser Lena Sellgren, cheføkonom i Business Sweden.

FOTO KARIN WESSLÉN

Tomas Lundström, head of 3D i PostNord Strålfors, viser Roberto Hernandez Wilén, corporate client director i PostNord, og Henrik Pettersson, produkt­ afdelingschef i Mekonomen, hvordan 3D-printeren fungerer.

”Kan printe hvad som helst” MANGE VIRKSOMHEDER undersøger,

hvordan 3D-print kan skabe nye muligheder for netop dem. En af disse virksomheder er Mekonomen, som lige nu gennemfører test sammen med PostNord Strålfors.

– Med 3D kan vi reducere overproduktion, transport og spild og samtidig skabe bedre tilgængelighed for kunderne ved at sikre, at vi altid hurtigt kan skaffe lige netop den del, de står og mangler, siger Henrik Pettersson, produktafdelingschef i Mekonomen.

Mekonomen ser blandt andet på, hvordan virksomheden kan levere produkter,

Tempo #1 2020

der ikke kan fås i dag, enten fordi de ikke længere fremstilles, eller fordi produktet er en delkomponent af et større produkt, hvor delkomponenten ikke sælges separat.

– I DAG KAN DET fx være

svært at skaffe dele til ældre biler og veteranbiler.

Med denne teknologi er det nemt at producere nye dele uden at bruge tid på at omstille produktionen. Det bliver i høj grad on demand, og vi undgår også store lagre. Men det er alt sammen stadig i sin vorden. Med tiden vil vi kunne printe hvad som helst, selv sikkerhedskomponenter. Det kan lade sig gøre, fordi metoder og processer bliver standardiseret, så et printet produkt certificeres af maskinen, og der stilles digitale tegninger til 3D-print til rådighed for eftermarkedet, siger Henrik.

Henrik Pettersson.

Roberto Hernandez Wilén.

I DAG HAR Mekonomen store lagre. Og Henrik Pettersson mener, at det er typisk for hele branchen – både på produktionssiden og eftermarkedet.

– Det er en branche, der stiller store krav om tilgængelighed. Et autoværksted, der udfører service, har fx ofte brug for at kunne få reservedele meget hurtigt.

Det kræver, at tingene er på lager, ellers kan man ikke sælge noget.

Teknologien giver Mekonomen helt nye mulig-

➔ PostNord Strålfors tilbyder flere tjenester inden for 3D-print primært til kunder i industrien, men også i sundhedssektoren og detailhandlen. ➔ Strålfors kan printe i hård plast (akrylplast), termo­ plast, ABS-plast og nylon.

Og Strålfors dækker via et partnerskab med en af verdens største leverandører af metaller nu hele teknologiområdet inden for 3D-print i både plast og metal.

Hvad er additiv produktion?

Mekonomen ser mange fordele ved 3D-teknologien

Større sortiment, kortere leadtider og mindre ressourceforbrug. For Mekonomen er der mange fordele ved 3D-print.

3D-tjenester fra PostNord

heder for at tilbyde et stort udvalg af sjældent solgte dele uden at lagerføre dem.

– Vi kan bestemt se muligheder for at effektivisere tilgængeligheden endnu mere, og samtidig ser vi ikke mindst positive bæredygtighedsaspekter. Vi er endnu kun nybegyndere på området. Lige nu tester vi forskellige ideer og spor og ser, hvor det fører hen.

– Der er enorme muligheder med 3D-teknologien.

3D-print er meget hurtigere og i mange tilfælde også langt billigere end traditionel produktion. Desuden vil man nu med en digital tegning hurtigt kunne producere reservedele, der er svære at finde, eller som måske endda er udgået, siger Roberto Hernandez Wilén, corporate client director i PostNord.

LINDA FAGERLIND BERKÖ

➔ Additiv produktion – ofte kaldet 3D-print eller AM (additive manufacturing) – er en samlebetegnelse for produktionsteknologier, hvor materiale tilføres for at opbygge tredimensionelle genstande i ét stykke ud fra en digital tegning eller en digital model i modsætning til traditionelle fremstillingsmetoder, hvor formen skabes ved fx drejning eller fræsning, eller ved at dele svejses eller skrues sammen.

➔ Teknologien gør det muligt at fremstille komplicerede dele, som i mange tilfælde ikke ville kunne fremstilles med traditionel produktionsteknologi, og giver også mulighed for billigere produktion af enkeltdele. Hvor man ved traditionel produktion ofte er nødt til at omstille en produktionslinje for at fremstille en del, kan man med additiv produktion fremstille unikke dele enkeltvis.

5

Logistikverden

Nystartede webshops vælger PostNord FOTO OLE MORTENSEN

En forenklet digital tilgang kombineret med det personlige møde appellerer til stadig flere virksomheder i small-segmentet STADIG FLERE startup-virksomheder tager nu via nettet selv kontakt for at høre om mulighederne for at sende med PostNord.

Det digitale nysalg er vokset i en grad, så det i januar og første halvdel af februar nærmer sig en fordobling i forhold til samme periode i 2019.

– Det er et fantastisk resultat og et udtryk for, at vi begynder at høste frugterne af de tiltag, vi har været i gang med siden 2017,

6

fortæller Michael Storm, chef for Digital Sales.

OVERORDNET ER indsatsen styret af målene om, at det skal være nemt at blive kunde og nemt at være kunde.

– Vi er på kort tid blevet det foretrukne valg for start ups. Det er et samspil af en masse ting, at de nu kun går ind ad PostNords dør: det digitale, brandet og dialogen med salg, forklarer Michael Storm.

Jacob Christiansen, chef for bl.a. nystartet e-commerce, fremhæver ikke mindst den meget forenklede prisstruktur som en stor fordel.

– Priserne er synlige på alle vores produkter. Det gør, at kunden let kan få et overblik over aftalen med os.

Ligeledes peger han på vigtigheden af dent personlige kontakt i samspil med det digitale kontrakt-forløb, der gør, at kunderne kommer hurtigere i gang.

Også tilgængeligheden hos PostNord er væsentlig, understreger salgschefen.

– Vi ved, at vores kunder har travlt i dagtimerne, så vi ringer ofte til dem om aftenen – og altid inden

for 24 timer, efter at de har kontaktet os.

BERIT SANDBERG FRA

Jacob Christiansen.

Michael Storm.

Sandberg Designs – en webshop med konfirmationskjoler – er en af de nye kunder, som har følt sig taget rigtig godt i hånden af PostNord.

– Opstartsfasen har fungeret så fint. Vi er hurtigt blevet sat ind i systemet.

Og det har været nemt for os at udskrive og få pakkerne sendt af sted, siger hun.

I den indledende kundedialog lægger PostNords sælgere især vægt på at rådgive om brug af de rette produkter, checkouts og indsigter i markedet.

TORBEN KORGAARD

Tempo #1 2020

FOTO MICHAEL BO RASMUSSEN / BAGHUSET

Original idé til vinkøb går via PostNord Onlineplatformen Kobaj (udtales co buy) formidler som det eneste danske salgssted køb direkte fra vinbonden og sender vinen hjem til kunden med Posten EN 31ÅRIG iværksætter fra København har en ambition om at ændre måden, danskerne handler vin på.

– Afstanden mellem køber og sælger skal reduceres mest muligt. Forbrugerne søger et større udbud, og samtidig kan vi sælge til 20-40 pct. under prisen i en fysisk vinhandel, fordi vi undgår de fordyrende importørled, siger Alexander Kidd, grundlægger og CEO i Kobaj.

Forretningskonceptet bygger på samkøb blandt interesserede kunder, der inden for et tidsvindue på et par uger skal gå

Tempo #1 2020

sammen om minimum 25 kasser fra den enkelte vinbonde, for at købet kan realiseres. Informationerne om den forestående handel spredes typisk via de sociale medier og nyhedsbreve.

KUNDERNE ER PRIMÆRT

små restauranter og vinhandlere samt private vinentusiaster.

Foreløbig har Kobaj indgået aftaler med næsten 100 vinbønder verden over, og der kommer stadig flere til.

– Vinbønderne er vilde med ideen. Vi har faktisk over 40, som venter på,

at vi opretter dem. Der er kommet en ny generation, som tænker onlinesalg på en helt anden måde end tidligere. Og vi ser det ikke bare i Europa, men også i lande som USA, Australien, Sydafrika og Chile.

Alexander Kidd lægger ikke skjul på, at den etablerede vinbranche ikke ligefrem jubler over hans tiltag.

– Vi har oplevet flere vinhuse, som er blevet bedt om at stoppe samarbejdet med os, og i modsat fald ville importøren trække sig.

Men man skal huske på, at vi faktisk giver vinbønderne nogle bedre forhold end de traditionelle importører.

For eksempel modtager de først betaling 3-6 måneder efter, at de har solgt vinen.

Vi betaler derimod med det samme.

Den indkøbte vin bliver fragtet på paller til Terminal Aalborg, hvor PostNords Bigbox-team splitter varerne op og sørger for, at

pakkerne med seks stk. som oftest kommer af sted samme dag, så modtageren har sin vin dagen efter.

– Mere end 200 købere har prøvet konceptet siden julen 2019, og 14 pct. er vendt tilbage for at prøve igen.

Alexander Kidd, grundlægger og CEO i Kobaj.

— Afstanden mellem køber og sælger skal reduceres mest muligt.

ALEXANDER KIDD ER

meget tilfreds med det foreløbige samarbejde med PostNord, som tog sin begyndelse i efteråret 2019.

Udover at opfatte PostNord som danskernes førende postselskab, ser han også synergier i samarbejdet.

– Senere i år er det planen, at vi går ind i Sverige, og her er det klart en fordel at benytte jer.

I øjeblikket forventer PostNord at skulle levere ca. 16.000 pakker vin til Kobajs kunder i 2020.

TORBEN KORGAARD ➜ Se mere på:

www.kobaj.com

7

1

Begynd med at ”kigge i containeren”, og se, hvilket affald din virksomhed producerer. Find ud af, hvilket affald I vil acceptere og hvilket ikke. Læg strategien derefter.

6

Gør cirklen større.

Sørg for, at de ændringer, du foretager i et led, ikke øger klimapåvirkningen i et tidligere eller senere led i kæden.

ZERO WASTE — VELKOMMEN TIL DEN CIRKULÆRE ØKONOMI

5

Sæt fokus på de økonomiske fordele.

Det gør det lettere at komme igennem med indsatser og ændringer.

4

Gennemgå brugen af råvarer, lastbærere, emballagematerialer og transportløsninger for at se, om affaldet kan reduceres.

8

Tempo #1 2020

2

Lad ikke din hjerne bedrage dig. Forsyningskæden er ikke en lineær kæde, men en cirkel, hvor forbrugeren skal være råvareleverandør.

En zero waste-strategi er god både for samfundet og – tro det eller ej – for virksomhedens lønsomhed. Men der er mange hindringer, som skal overvindes undervejs, og der er mange måder at definere zero waste på. Tempo guider dig uden om de mest almindelige misforståelser og fejltagelser.

TEKST HILDA HULTÉN FOTO ISTOCKPHOTO

V

ore dages økonomiske system kan beskrives som lineært: Råvarerne bruges til produkter med en begrænset levetid, som derefter kasseres og bliver til affald. Forsyningskæder plejer man at beskrive på samme lineære måde. Kæden begynder med råvarer og slutter med et kasseret eller udtjent slutprodukt, som ender på en losseplads eller i et forbrændingsanlæg. Men i de seneste år er en ny tankegang begyndt at vinde frem alle steder lige fra produktion til forbrug. Det plejer man at beskrive med samlebetegnelsen zero waste.

3

Gennemgå produktdesign og processer for at skabe produkter, der lettere kan genvindes og genbruges.

I BETRAGTNING AF at kun ca. 9 pct. af al den plast, der produceres i verden, bliver genvundet i dag, er behovet for at øge cirkulationen stort. I Norden er der et væld af interessante zero waste-initiativer alle steder lige fra industrivirksomheder til restauranter og privatpersoner. Når det drejer sig om produktionsvirksomheder, er der også mange eksempler. Det gælder fx bilproducenten Subaru, hvis produktionsanlæg i Lafayette, Indiana, USA, har været et zero waste-anlæg siden 2006: Defineret på den måde, at intet fra fabrikken ender på lossepladsen. Et andet eksempel er bryggeriet Sierra Nevada, der har gennemført en omstilling, så 99,8 pct. af alt affald er elimineret i produktionen. Et tredje Zero waste er lønsomt eksempel er kosmetikmærket for Subaru.

Ethique, der definerer sig selv som zero waste-virksomhed ved at fremstille miljøvenlige skønhedsprodukter og helt droppe plastemballage.

Ofte er det både varemærkeopbyggende og, i modsætning til hvad mange tror, meget lønsomt at satse på zero waste. Både Subaru og Sierra Nevada har fx sparet flere millioner om året på deres zero waste-strategier.

– De virksomheder, der satser på cirkulære flow, har altid meget gode grunde til det, ofte økonomiske, siger Hervé Corvellec, som er professor i virksomhedsøkonomi ved Lunds Universitet og har specialiseret sig i cirkulær økonomi og affaldshåndtering.

Læs mere

Tempo #1 2020 9

ZERO WASTE

IFØLGE HERVÉ CORVELLEC har begrebet zero waste forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. For forbrugere og miljøorganisationer er det ofte et spørgsmål om at reducere husholdningsaffald. For en del organisationer handler det om at bekæmpe forbrænding som affaldsbehandling, mens det for affaldsaktørerne handler om at effektivisere affaldshåndteringen.

Endelig kan det også være et spørgsmål om at skabe en zero waste-økonomi, hvor man designer affaldet væk strukturelt med cirkulær økonomi som mål.

– Man kan indvende noget mod alle disse definitioner. Når man mindsker husholdningsaffaldet, reducerer man fx ikke nødvendigvis det affald, der opstår længere oppe i kæden. Virksomhedernes stræben efter cirkulær økonomi kan handle om, at de ønsker at kontrollere råvareflowet, fx tekstiler, og udkonkurrere de eksisterende genvindingssystemer af økonomiske grunde, siger Hervé Corvellec.

PÅ MANGE MÅDER er zero waste derfor et delvist tomt begreb, mener han.

– Affald er uundgåeligt. Det handler i stedet om at beslutte, hvilket affald vi vil acceptere, og hvilket vi ikke vil acceptere, og derefter arbejde videre ud fra det. Er vi fx indstillet på at acceptere atomaffald? Hvis vi ikke er det, må vi holde op med at bruge atomkraft.

En almindelig misforståelse i forbindelse med zero waste er, at affaldsminimering er en teknisk udfordring.

– Det er først og fremmest en politisk udfordring.

Hvis vi vil reducere affaldet, forudsætter det, at vi får en lovgivning og nogle standarder, der fremtvinger ændringer, siger Hervé Corvellec.

5

zero waste-­ initiativer i Norden:

Gram – Sveriges første emballagefri dagligvarebutik i Malmö.

Råvarene – Emballagefri dagligvarebutik i Bergen, Norge.

Nestaurantnolla – Zero waste-restaurant i Helsingfors, Finland.

Zero Waste Norge – Virksomhed, der hjælper andre virksomheder med at reducere deres affald.

State of Green – Bornholm planlægger at nå zero waste i 2032 – hvor alt affald enten genvindes eller genbruges.

Hervé Corvellec, professor i virksomhedsøkonomi ved Lunds Universitet.

I SUPPLY CHAIN taler man om ”the last mile”, som er de særlige udfordringer, logistiksystemerne har på den sidste strækning frem til kunden. Transport over større afstande fx med skib kan være billig, men fra lager til slutkunde skal der andre og ofte dyrere løsninger til.

I et cirkulært system er den sidste strækning ikke længere den sidste, for der er også ”the first mile”, som giver andre udfordringer: Hvordan sikrer man, at det, der kasseres, kan genbruges, så forbrugeren kan blive råvareleverandør til den næste cyklus? Hvordan får man kunden til at returnere varen efter brug i stedet for at smide den i skraldespanden? Og hvordan kan det gøres lønsomt?

– Pantsystemer er en god metode til at få varerne tilbage og genbruge dem – ikke mindst i forbindelse med emballage. Men desværre har vi de seneste årtier bevæget os væk fra den tankegang til fordel for bekvemmelighed.

TAG FX DEN danske ølindustri. Tidligere var der pant på ølflaskerne. De kostede næsten lige så meget som øllet og blev sendt tilbage og genbrugt i et cirkulært system.

Men det system er blevet erstattet af engangsglasflasker, siger Hervé.

– Når det gælder emballage, tror jeg, det er den vej, vi skal gå. Vi har brug for lokale, lukkede systemer til emballagegenvinding.

I sidste ende, siger han, er vi nødt til at lave politikker og træffe effektive politiske beslutninger, der sigter mod et cirkulært flow, med bæredygtigt forbrug, bedre produktstandarder og krav om genvinding.

– EU’s nye forbud mod engangsartikler af plast er interessant set ud fra det perspektiv, men man kan gøre utrolig meget mere.

Læs mere

Hvad er zero waste?

Fire forskellige former for zero waste ifølge Hervé Corvellec:

1

Reducere husholdningsaffald – handler om, hvordan privatpersoner kan arbejde på at reducere deres affald.

2

Bekæmpe forbrænding – handler om at minimere forbrænding som affaldshåndteringsmetode.

3

Forbedre affaldshåndteringen – jordens ressourcer spares, der forbruges ikke noget unødvendigt, og alt gør optimal nytte med visionen ”der findes ikke affald”. Det drejer sig primært om at effektivisere affaldshåndteringen.

4

Skabe en zero waste-økonomi – en vision om cirkulær økonomi med en strukturel tilgang, hvor man designer affaldet væk ved at skabe rammerne for en vedvarende økonomi.

10

Tempo #1 2020

”Alt, hvad der sendes af sted, skal tilbage igen” PostNord TPL har siden 2017 varetaget telecomgiganten Telias nordiske distribution af hardware – lige fra routere til mobiltelefoner og tilbehør.

– Det mål, vi har sat os, er, at al den hardware, der sendes af sted, skal komme tilbage til os, siger Claes Nord, kvalitetsansvarlig for logistik hos Telia Sverige.

TELIA ER EN af Nordens største leverandører af teletjenester og har siden 2009 haft sit nordiske centrallager hos PostNord TPL i Sydsverige. Her håndteres distributionen til det danske, svenske og norske marked i separate flow.

Der er også regionale hubs til levering samme dag til vigtige forbrugermarkeder. Den hardware, der sendes af sted, spænder fra mobiltelefoner med tilbehør til tv-bokse og routere. En voksende del af TPL-virksomheden handler om at håndtere den hardware, kunderne sender tilbage.

– Det drejer sig jo bl.a. om lovkrav om genvinding, men først og fremmest er der en forretningsmæssig værdi i at få produkterne tilbage og kunne genbruge dem, forklarer Claes Nord.

TELIA HAR I et par år arbejdet hårdt for at øge cirkulationen i forbindelse med udstyr.

– Andelen er stigende, men der er lang vej igen, før vi får alt tilbage. Det gælder om at finde incitamenter, der får folk til at sende deres udstyr tilbage, og ofte handler det om økonomi. Der er jo en værdi i produkterne, og den skal også komme kunderne til gode.

I Sverige har Telia ca. 1 mio. routere ude hos kunder, og ca. 120.000 vender tilbage til lageret hvert år. Af dem kan ca. 70 pct. bruges til en ny kunde.

– Vi betaler hardwaren, så hvis vi kan genbruge den, sparer vi temmelig mange penge. En router har en levetid på måske ti år, så den kan ofte genbruges flere gange.

Når en router vender tilbage til lageret, begynder

Claes Nord, kvalitetsansvarlig for logistik i Telia Sverige.

”Men den største udfordring er at finde incitamenter til kunderne.”

FOTO POZ MEDIA

ZERO WASTE

vi med at undersøge, hvilken stand den er i, fortæller Claes Nord.

– I nogle tilfælde udskifter vi dele for at gøre hardwaren så god som ny igen. Derefter foretager vi en teknisk undersøgelse og eventuelt en konfigurering.

Vi foretager også ompakning her. Det bliver en stadig mere kompliceret sag, som så småt begynder at ligne produktion.

Routerne fremstilles primært i Kina, men cirkulationen foregår lokalt.

– Det er klart, at nogle aktører i kæden taber på, at hardware genbruges i højere grad. Der har også været juridiske hindringer. Vi har fx måttet arbejde for at få lov til at udskifte routernes fronter og plastdele. Men langt den største udfordring er at finde incitamenter til kunderne, så det bliver logisk for dem at sende produkterne tilbage.

DET UDSTYR, der ikke kan genbruges, sælges videre til genvinding. For Telias vedkommende er det Stena Recycling, der køber det, der skal genvindes.

– Selv i denne fase er der meget at gøre. Nogle dele af elektronikken kan måske bruges i nyt udstyr. Gamle computerskærme kan fx bruges som informationstavler.

Det er Apple, der er forbilledet for Telias genbrug, fortæller Claes Nord.

– Apple har som mål at blive uafhængig af råvarer i sin produktion. Det vil sige, at de nye iPhones, der fremstilles, skal produceres af materialer fra de iPhones, der allerede findes på markedet. De er ikke nået helt så langt endnu, men det er et fantastisk mål.

Når virksomheder sætter sig sådanne mål, påvirker det hele kæden, siger han.

– Så begynder man at designe produkter, der bliver lettere at genbruge og genvinde.

Læs mere

Tempo #1 2020

11

FOTO SÖREN HÅKANLIND

ZERO WASTE

Tre spørgsmål om zero waste til Malin Baltzar, Stena Recyclings bæredygtighedschef:

”Sørg for, at produkterne er designet, så de kan genvindes” 1

Hvad er fremover det vigtigste med hensyn til at reducere ressourcespild?

– At sørge for, at produkter og materialer er designet, så de kan genvindes og genbruges, og at øge efterspørgslen efter genvundne materialer for at gøre det muligt at investere i bedre indsamling og genvinding.

12

2

Hvad gør Stena for at opnå større genvinding og mere effektiv ressourceudnyttelse?

– Vi arbejder bl.a. med indsatser i forhold til at ”gøre det rigtigt fra begyndelsen”.

Vi er nødt til fra begyndelsen at skabe produkter og materialer, der kan genvindes og genbruges. Vores koncept ”Design til genvinding” omfatter uddannelse i, hvad der har indflydelse på, om et produkt kan genvindes, og at nå ud med retningslinjer.

Vi samarbejder også med vores kunder om deres processer og udfordringer: Hvorfor en bestemt type affald opstår, og hvordan vi løser det sammen. Og vi sikrer, at vores kunder har det rigtige udstyr og den rigtige uddannelse til at håndtere deres restprodukter på en god måde. Vi forsøger også at skabe bedre forståelse for, at beslutninger, der træffes tidligt i processen, fx valg af materialer, har indflydelse på, hvilket restaffald der opstår.

3

Hvordan arbejder Stena opad i kæden for at få virksomhederne til at reducere deres ”waste”.

– Ud over det, jeg allerede har nævnt, forsøger vi at tilskynde virksomhederne til at sætte genvindingsmål for deres affaldshåndtering og samtidig stille krav om en høj genvindingsgrad i forbindelse med indkøb.

Tempo #1 2020

Ateas mål: At genvinde al elektronik 100 pct.

I DAG FOKUSERER

organisationerne utrolig meget på indkøbspriser, ordreportaler, produktspecifikationer og leveringstider, siger Lorna Stangeland, supply chain director i Atea i Norden.

– Meget få stiller krav om optimeret efterhåndtering af organisationens it-produkter.

I DAG KOMMER omkring

30 pct. af alle computere, tablets, mobiltelefoner, servere, tastaturer og ledninger tilbage i Ateas kredsløb. Men Atea vil op på 100 pct.

– Hvis en virksomhed køber computere og bruger dem i et par år, før de udskiftes, er der stadig stor værdi i dem. Hvis vi får dem tilbage, kan vi omkonfigurere dem, så de kan sælges igen, fx til skoler, hvor kravene om ydelse ikke er så høje.

FOR AT FREMME returneringen oprettede Atea i 2018 100 pct.-klubben, hvor man opfordrer kunderne til at genvinde mere udstyr. Målet er, at alle de it-produkter, der anskaffes, købes, håndteres, konfigureres eller supporteres af it, tilbageføres i en kvalitetssikret returneringsproces med optimal fordeling mellem genbrug og genvinding.

– 100 pct. it-returnering er det eneste fornuftige at stræbe efter, og 100 pct.-klubben er en hensigtserklæring, som kunderne afgiver sammen med os, om at arbejde mere bæredygtigt og revidere livscyklushåndteringen. Nutidens it-forbrug er ikke holdbart i fremtiden. Vores ressourcer er begrænsede, og bjergene af affald vokser i hele verden. For os er det ikke et spørgsmål om,

hvorvidt vi skal arbejde med det her. Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi kan nå vores mål.

I 2019 SLOG Atea dørene op til sit nye nordiske centrallager i Sverige.

Anlægget er et topmoderne genbrugs-, logistik- og konfigurationscenter til it-udstyr som f.eks. mobiltelefoner, computere, routere, tablets og tilbehør til virksomheder og organisationer.

– VI BESTRÆBER os på

at reducere vores miljøpåvirkning mest muligt, siger Lorna Stangeland og peger op mod lagerets tag, hvor et 3.000 kvadratmeter stort solcelleanlæg forsyner virksomheden med grøn el.

– Set over et år er vi i princippet selvforsynende med el.

ZERO WASTE

Atea ➔ Atea er en nordisk og baltisk leverandør af it-infrastruktur med ca. 7.500 ansatte i 85 byer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. ➔ Hovedkontoret ligger i Oslo.

Lorna Stangeland.

100 pct.-klubben ➔ 100 pct.-klubben blev lanceret i maj 2018. ➔ Over 400 organisationer, både private og offentlige, er i dag medlem af 100 pct.-klubben. ➔ Atea vil med 100 pct.-klubben øge kendskabet til it-returnering og få flere til at begynde at gøre noget for at reducere deres miljøaftryk. ➔ Målet er, at 100 pct. af it-udstyret skal genbruges eller genvindes.

”100 pct.-klubben er en hensigtserklæring, kunderne afgiver sammen med os, om at arbejde mere bæredygtigt”

Tempo #1 2020

13

Tæt på PostNord — Kort afstand til pakketerminalen i Taulov har været en vigtig årsag til, at e-handelsvirksomheden Evermart har flyttet sit lager 120 km TEKST TORBEN KORGAARD FOTO JONAS AHLSTRØM

I

de første dage af januar tog Evermart hul på et nyt kapitel, da den kun seks år gamle virksomhed rykkede sit lager fra Hinnerup nord for Aarhus til Asperup ved Middelfart. Lageret dækker 2.000 kvadratmeter, men meget sigende for ambitionerne hos stifter og direktør Christian Sodemann ligger det på en 32.000 kvadratmeter stor grund med masser af muligheder for at udvide kapaciteten.

– Mit mål, da vi startede, var at blive så store som muligt. Det er ikke Amazon, vi skal være bange for – snarere dem, der skal være bange for os, fortæller den 27-årige århusianske iværksætter med en attitude fuldstændig fri for mindreværd og jantelov.

Selv er han vokset op i en familie, hvor drømmen om at starte for sig selv og bygge noget op altid har været central.

– Min far, min onkel, min moster og flere endnu er alle iværksættere. Det har været en kæmpe inspiration for mig.

EVERMART SÆLGER FØRST og fremmest tilbehør inden for elektronik – til telefoner, kameraer, robotstøvsugere og -plæneklippere, løbehjul osv.

Kunderne er i princippet alle fra helt unge mennesker til ældre, der vil købe gaver til børnebørnene.

Og selvom der er uendelig langt til Amazon, så er antallet af ordrer omtrent tidoblet de seneste tre år, mens Evermart på et år er gået fra fire til 11 fuldtidsansatte.

– Vores strategi har været at sprede risikoen og konstant udvide med flere produkter. Sådan var det ikke i starten, og da kunne vi se, at vi var ret sårbare, fortæller Christian Sodemann.

SAMMEN MED DEN lave pris er hurtig og sikker levering af stor betydning for Evermarts konkurrencekraft, og her finder man også en del af forklaringen på, at lageret er blevet placeret i nærheden af PostNord.

– Afhentningstiden er vanvittig vigtig. Vi har fået to timer ekstra ved at flytte tættere på PostNord i Taulov, så vi nu får afhentet kl. 22, og det er et kæmpe konkurrenceparameter.

I 2020 vil Evermart sende ca. 120.000 pakker og

14

Chauffør Hassan Altuntas er en sen aften i gang med håndtere dagens bestillinger hos Evermart, mens Christian Sodemann, grundlægger og direktør, følger afhentningen tæt.

”Det er ikke Amazon, vi skal være bange for — snarere dem, der skal være bange for os”

40.000-60.000 breve med PostNord. Pakkerne er vundet tilbage efter et par år hos en konkurrent.

– Jeg oplever, at I i mellemtiden har rykket jer og er blevet mere fleksible. Og jeg har en rigtig god dialog med sælger Helle Holm.

UDOVER DEN SENE afhentning, ser Christian Sodemann store fordele i, at PostNord håndterer alle slags varer og er stærk i hele Norden.

– Vi får desuden brevene af sted sammen med pakkerne. Og så har vi for eksempel aftalt et testforløb med at opstille en af jeres nærbokse lige uden for vores domicil.

Når det drejer sig om at komme ud på de uden-

Tempo #1 2020

tættere på succes

Christian Sodemann ser store muligheder i sit nye fynske lager tæt på PostNords terminal i Taulov.

landske markeder, føler han sig også i helt trygge hænder hos PostNord.

– Foreløbig er vi kun i Danmark. Skalering er klart vores største udfordring, for vi skal kunne rekruttere de rigtige medarbejdere og nå at håndtere væksten, men vi har et mål om at komme ind i Sverige i 4. kvartal i år.

EVERMART HAR SIKRET SIG, at domænenavnet er ledigt og kan anvendes uden for Danmarks grænser, og det skal der nok blive brug for, hvis alt går som planlagt.

Med den unge iværksætters tilgang er alt muligt – og samarbejdet med PostNord skaber de bedste rammer for, at drømmen kan føres ud i livet. n

Tempo #1 2020

15

Nordic update DET NORDISKE MARKED I TAL

E-handel i Europa. På fire år er der kommet 45 mio. nye e-handelsforbrugere i Europa. Det vil sige, at i alt 286 mio. europæere nu køber varer på nettet. Samtidig fremgår det af rapporten E-handel i Europa, at forbrugernes vaner ligner hinanden mere og mere uanset land.

Stadig mindre forskel på landenes e-handel

A

16

I hvilke lande har du købt varer via nettet?

60

50

40

Norden 17,0

Frankrig 33,7

Storbritannien 33,3

 2014  2019 30

20

Belgien 6,0

Holland 9,0

Tyskland 44,1

Diagrammet viser, hvor mange europæere der har shoppet i de enkelte lande.

Grundlag: Har købt varer i udlandet via nettet

Spanien 25,5

Italien 31,6

Polen 16,7

= 217 mio. europæere har købt varer i udlandet via nettet Grundlag: Hele befolkningen 15-79 år

10

Om rapporten NORDEN

TYSKLAND

0 USA

HVAD ANGÅR E-HANDEL i udlandet, oplyser europæerne flere grunde til, at de orienterer sig uden for deres eget land: større udbud, unikke produkter eller ren og skær nysgerrighed.

Men den stærkeste drivkraft er lave priser.

Det skyldes, at de store varemærker er globale, og mange af varerne er standardiserede, så det er muligt at sammenligne priser. Heller ikke leveringstiderne betragtes som en hindring. n

Kinas billige produkter tiltrækker europæerne mest, mens Storbritannien, Tyskland og USA er mere attraktive, når det gælder varemærker, god service og unikke produkter.

STORBRITANNIEN

Kilde: E-handel i Europa 2019

ANTALLET AF FORBRUGERE, der køber varer i udlandet via nettet, er nærmest eksploderet i Europa de seneste fire år, fra 159 til 217 mio. forbrugere – en vækst på 58 mio. I lyset af EU's satsning på et fælles europæisk marked og fjernelse af handelshindringer vil stigningen sandsynligvis fortsætte.

E-handlen i de undersøgte lande løber i alt op i 235 mia. euro om året. Tyskland er fortsat det største e-handelsmarked, tæt fulgt af Storbritannien.

Kina ligger i top, når europæerne handler i udlandet

KINA

ntallet af europæiske forbrugere, der køber varer på nettet, er steget støt. Det gælder især Italien, Spanien, Polen og Belgien.

Gennemsnitsbeløbet for hvert køb på nettet er også steget i de seneste år.

Det skyldes ikke mindst EU's bestræbelser på at øge adgangen til internettet, udvide bredbåndsnettet og afskaffe roamingtakster i unionen. En anden grund er, at de europæere, der ikke har adgang til internettet i hjemmet, nu har fået adgang via mobiltelefonen.

Derfor bliver de europæiske lande mere og mere ligestillede med hensyn til digitalisering og nærmer sig et fælles e-handelsmarked.

PostNord har siden 2014 udgivet rapporten E-handel i Europa. Den er baseret på interview med i alt ca. 11.000 forbrugere i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Polen, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Interviewene blev gennemført i 2019 og omfattede forbrugernes e-handelsvaner "det seneste år".

Tempo #1 2020

Stor forskel på betalingsløsninger mellem landene E-handlen i de europæiske lande bliver mere og mere ensartet, men der er stor forskel på betalingsmetoderne. Derfor er det vigtigt, at netbutikkerne kender deres lokale marked. Den, der tilbyder flere muligheder, får størst succes.

286 235 217

I Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien foretrækker forbrugerne kortbetaling, PayPal eller lignende tjenester. I andre lande er der større variation, og i flere lande har lokale alternativer en stærk position. I Hol-

mio. forbrugere i Europa køber varer på nettet

land og Polen er betaling via netbank almindelig. Polen er også det eneste land i Europa, hvor det er forholdsvis almindeligt at betale pr. efterkrav.

Norden og Tyskland bruger i høj grad fakturabetaling.

STORBRITANNIEN

46,8

mio. forbrugere køber varer på nettet

91 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

921 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

mia. euro anslår de europæiske forbrugere, at de har købt varer for på nettet det seneste år

NORDEN

19,6

mio. forbrugere køber varer på nettet

94 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

769 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

HOLLAND

12,6

mio. forbrugere køber varer på nettet

92 pct.

mio. europæiske forbrugere køber varer i udlandet via nettet

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

601 €

BELGIEN

7,5

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

mio. forbrugere køber varer på nettet

POLEN

24,5

mio. forbrugere køber varer på nettet

80 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

419 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

85 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

TYSKLAND

61,5

478 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

FRANKRIG

SPANIEN

45,0

31,2

mio. forbrugere køber varer på nettet

85 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

665 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

Tempo #1 2020

mio. forbrugere køber varer på nettet

89 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

746 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

mio. forbrugere køber varer på nettet

92 pct.

ITALIEN

37,8

mio. forbrugere køber varer på nettet

78 pct.

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

668 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

Andel af befolkningen (15-79 år), der køber varer på nettet

784 €

Gennemsnitlig anslået værdi pr. person og år

Italien og Spanien hører til de lande, hvis e-handel har udviklet sig hurtigst i de seneste år.

17

Teknologi Digitale løsninger giver modtageren kontrol

App, AI-kundeservice og digitale udleveringssteder – teknologiske løsninger er et vigtigt led i at give e-handelskunderne en god leveringsoplevelse.

– Digitale tjenester giver os mulighed for at give modtageren kontrol over sin levering hele vejen, siger Pontus Brohult, produktejer i PostNord.

TEKST KARIN AASE FOTO JONAS AHLSTRØM

H

vor en forbruger for ti år siden hentede 3-4 pakker om måneden på sit posthus, er det i dag slet ikke usædvanligt, at forbrugeren henter 3-4 pakker om ugen.

– Tingene kan desuden hurtigt ændre sig, så det leveringsalternativ, der passede bedst ved bestilling, slet ikke er godt, når pakken skal leveres, og det har øget kundernes ønske om at kunne ændre deres leveringspræferencer undervejs, siger Pontus Brohult.

Det ville ikke være holdbart at opfylde disse ønsker ved at ansætte flere i kundeservice.

– Det er desuden ikke alle kunder, der ønsker at tale med en fysisk person, understreger Anne-Christine Lane, head of analytics and automation i PostNord.

– Mange vil hellere selv ordne deres ærinder, når det passer dem.

DERFOR HAR POSTNORD de seneste år satset hårdt på at udvikle forskellige digitale løsninger, der skal gøre leveringen på the last mile lettere. I Danmark er der fx oprettet digitale udleveringssteder, dvs. pakkebokse, som kunderne låser op med deres mobiltelefon. På den måde kan kunderne hente deres pakker, hvor og når det passer dem bedst.

Nøglen til at få den digitale udlevering til at fungere er PostNords app, der hele tiden opdateres med nye funktioner.

– Appen giver både os og modtageren flere muligheder. For det første er den interaktiv, så modtageren

18

”Det giver modtagerne en fjernkontrol, der gør det muligt for dem at styre deres pakker” kan reagere på oplysningerne og ændre sine præferencer under leveringsforløbet. For det andet giver appen de realtidsinformationer, der er afgørende for, at vi faktisk kan tilbyde og foretage ændringer undervejs, siger Pontus Brohult.

APPEN OPDATERES også hele tiden med nye tjenester.

I årets løb testes fx muligheden for at vælge et andet posthus eller at vælge levering til døren i stedet for levering til et posthus.

– Vi kan desuden via vores portal lade netbutikkens kundeservice følge med i alt, hvad der sker på pakkerejsen, så netbutikken også har mulighed for at supportere kunden, siger Pontus Brohult.

Men det er ikke kun appen, der videreudvikles, også PostNords kundeservice bliver nu digitaliseret.

Pontus Brohult, produktejer i PostNord.

Tempo #1 2020

PostNord investerer i endnu en 3D-maskine ➔ Udviklingen af 3D-printteknologien går hurtigt og skaber helt nye muligheder for logistikbranchen.

PostNord har derfor investeret i en ny 3D-printer, der både kan revolutionere produktionskæder og

reducere klimaaftryk. Tjenesten vil kunne hjælpe virksomheder med at reducere behovet for lagerlokaler og undgå unødvendig overproduktion, fordi den nye 3D-printer kan fremstille produkter efter behov.

– Med denne teknologi kan vi effektivisere hele leverandørkæden og eliminere hele trin i distributionen, siger Tomas Lundström, head of 3D i PostNord Strålfors. ➔ Læs mere om 3D-teknologi på side 5.

Tomas Lundström.

– Ca. 20 pct. af alle opkaldene klarer den selv, mens resten håndteres af medarbejdere i kundeservice, siger Anne-Christine Lane.

– Nu træner vi den for at øge automatiseringsgraden endnu mere, og vi tilføjer løbende nye funktioner.

– De kunder, der ønsker at få personlig service, skal selvfølgelig kunne få det, men vi kan nu ved hjælp af vores nye AI tilbyde service døgnet rundt, året rundt, siger Anne-Christine Lane.

AI BLEV I FØRSTE omgang brugt i form af en chatbot.

– Vi kunne se, at 87 pct. af dem, der valgte at bruge chatbotten, straks fik svar på deres spørgsmål, og det gav os lyst til at teste det også på stemmesiden, siger Anne-Christine Lane.

I dag er det derfor AI'en, der svarer, når nogen ringer til PostNords svenske kundeservice. Afhængigt af hvad det drejer sig om, kan den selv besvare spørgsmålet eller sende det videre til en kundeservicemedarbejder. Indtil videre har næsten 270.000 kunder talt med AI-løsningen.

Tempo #1 2020

FOTO JONAS AHLSTRØM

I foråret 2019 opstillede PostNord Danmark og SwipBox de første Nærbokse i Kolding og Sønderborg. Et år senere findes der ca. 850 bokse i et landsdækkende net og mange flere er på vej.

De batteridrevne bokse åbnes med mobiltelefonen via Bluetooth, så kunden kan modtage sin pakke døgnet rundt.

Anne-Christine Lane, head of analytics and automation i PostNord.

POSTNORD HÅBER, at de digitale løsninger kan øge serviceniveauet yderligere, og dermed give netbutikkerne endnu mere tilfredse kunder.

– Vi skal naturligvis blive ved med at videreudvikle. Vi skal øge visualiseringsgraden, og vi skal blive endnu bedre til at oplyse og forklare den forventede leveringstid. Men det vigtige er, at alt dette giver modtagerne en fjernkontrol, der gør det muligt for dem at styre deres pakke på den måde, der passer dem bedst lige nu, siger Pontus Brohult. n

19

Lille, stor eller gigantisk logistik.

Vi har løsningerne.

Bag enhver logistikløsning er idéen om at bringe folk tættere sammen. I mange år har vi udviklet Nordens mest fintmaskede logistiknetværk og vores passion er at løse logistiske udfordringer for både små og store virksomheder. Fra individuelle pakker til komplekse e-handelsløsninger og tung gods. Vi leverer.

Vi leverer.