Tempo_2-2019_DK

— Emballeringsmaskinens store kapacitet hjælper os med at håndtere udsvingene.

Simon Forsberg, Operational Logistics Manager i Telia

HANDEL OVER GRÆNSERNE Sådan ønsker de nordiske

kunder at betale for deres e-handelsvarer REDUCÉR LAGERET Nye muligheder med 3D-produktion NORDIC UPDATE Transporterne i Europa under luppen

Tempo ET ERHVERVSMAGASIN OM LOGISTIK #2 2019

Bedre citylogistik 1

TEMA Hvordan kan pakkelevering i vores byer blive så effektiv og bæredygtig som muligt? Tempo ser nærmere på pakkebokse og bære­ dygtige transportløsninger.

Tempo #4 2013

Vi hjælper Marc med at klæde Norden på.

Zalando er en af Europas førende e-handelsplatforme inden for mode. Og som for alle andre webbutikker er det faktisk selve leveringen, der er nøglen til succes.

Den skal opfattes som en smidig proces for kunden – derfor samarbejder Zalando med PostNord i hele Norden. ”Jeg er meget tilfreds med, hvordan PostNord leverer” siger Marc Mahler, der er logistikansvarlig hos Zalando. ”Vores samarbejde kører godt, og vi har en løbende dialog om, hvordan vi kan optimere det. Det betyder, at vi hurtigt

kan udnytte muligheden for at forbedre kundeoplevelsen.” Zalando benytter en logistikløsning, der er sikker, hurtig og har en enkel proces for returforsendeler. ”PostNord gør det nemt for vores kunder,” fortsætter Marc Mahler. ”Og når kunderne er tilfredse med leveringen, kommer der flere handler til os.”

Hvad kan vi gøre for din e-handel?

Velkommen til postdanmark.dk/ehandel

PostNord tilbyder effektive løsninger inden for logistik og kommunikation, som vækst for e-handlere i Norden med bedre lønsomhed og kundetilfredshed.

2skaber

Vi leverer.Tempo #2 2016

Tempo #2 2019 LEDER TROELS VEISE, SALGSDIREKTØR I POSTNORD DANMARK

Lige der, hvor kunden er ALLE VIRKSOMHEDER vil gerne være så tætte på deres kunder som overhovedet muligt – naturligvis ud fra den opfattelse, at de så kan yde den bedste service og dermed styrke kundetilfredsheden. I praksis er det straks sværere, for digitalisering betyder også i mange tilfælde, at nærheden og den personlige betjening bliver mindre eller måske helt forsvinder.

I POSTNORD FORSØGER vi både at digitalisere og være så tæt på kunden, som overhovedet muligt. Faktisk har vi aldrig være så synlige og tilgængelige ude blandt borgerne som netop nu. Men vi sørger også for masser af muligheder for selvbetjening,

SENEST HAR VI i samarbejde med SwipBox introduceret Nærboks. På s. 6–7 kan du læse meget mere om det spændende initiativ, der spiller sammen med PostNord-appen, og som åbner helt nye perspektiver for, hvordan danskerne fremover kan modtage og sende pakker i en afstand af få hundrede meter. Det falder fint i tråd med den hastigt voksende e-handel.

Fortsætter den nuværende vækst, vil vi i 2022 være oppe på en fordobling i forhold til i dag.

eller på hylden i det lokale posthus eller hos en af de mange nye Collect Shops. Den tunge logistik er i kæmpe vækst hos os i disse år. Fordi vi i al beskedenhed er gode til det og har markedets stærkeste netværk i Norden.

Også det kan du læse mere om i dette blad, hvor vi tager turen med paller, stykgods og langgods fra Køge til Jönköping.

POSTNORD BESKÆFTIGER SIG naturligvis ikke kun med pakker, der kan ligge i en boks,

God læselyst.

da vi ved, at rigtig mange kunder foretrækker det sådan.

INDHOLD NUMMER 2 2019

På hjemmebane i Norden SIDE 14 Chauffør Mads Larsen er med til at gøre PostNord til en stærk spiller, når der skal fragtes paller, stykgods og langgods på tværs af de nordiske grænser.

SIDE 5 Emballage for mijøet Telia ser fordele for både miljøet og forretningen ved at bruge PostNords emballeringsmaskine.

SIDE 6 Nærboksen rykker ind En ny revolutionerende pakkeboks med 13 rum afprøves netop nu i Kolding og Sønderborg.

SIDE 18 En ny dimension i industrien Det svenske jernbaneselskab SJ satser på reservedelsproduktion med 3D-teknologi bl.a. med hjælp fra PostNord.

PostNord. Tlf: 70 200 200. E-mail: tempo@postnord.com Ansvarlig udgiver: Stine Sander. Redaktør PostNord i Danmark: Torben Korgaard. Produktion: Spoon. Redaktør: Linda Fagerlind Berkö. Forside: Mattias Käll. Trykkeri: Stibo Complete.

Citér os gerne, men angiv venligst altid kilden. Tempo udgives af PostNord – den førende leverandør af post og logistik i Norden.

Registrér dig her for gratis abonnement: www.postnord.dk

Tempo #2 2019

3

Logistikverden NYHEDER • TENDENSER • INSPIRATION

FOTO OCADO

Sådan modtager du betaling fra nabolandet

Maden leveres inden for en time ➔ Det britiske supermarked Ocado tror på meget hurtig levering. Ocado laver nu forsøg med at lade kunderne købe mad på nettet og få leveret inden for en time efter bestilling. Forsøget, som begyndte i marts i Vestlondon, kaldes Ocado Zoom.

POSTNORD UDGIVER

FOTO POSTNORD

PostNord nærmer sig klimamålene ➔ Det er PostNords mål at være førende inden for bæredygtighed. Koncernens samlede CO2-udledning skal reduceres med 40 pct. fra 2009 til 2020 for at nå det mål. Desuden skal CO2-udledningen pr. pakke halveres.

Ved udgangen af 2018 var PostNords CO2-udledning reduceret med i alt 35 pct. i forhold til 2009.

– PostNords klimamål er en meget stor udfordring, fordi vores produktion af fragtede pakker hele tiden stiger. Årets reduktion af udledning bidrager til, at vi er godt på vej til at nå klimamålet for 2020, siger Annemarie Gardshol, konstitueret administrerende direktør og koncernchef, i en kommentar i årets års- og bæredygtighedsrapport.

Læs hele års- og bæredygtighedsrapporten på PostNord.com.

4

Danskerne ønsker at betale med kort, mens svenskerne foretrækker faktura. De nordiske forbrugere har helt forskellige præferencer, når de skal betale på nettet, og det kan være en udfordring for netbutikkerne.

hvert år en rapport om de nordiske forbrugeres syn på e-handel. Selv om der er meget, som forener de nordiske lande, viser årets udgave af e-handelsrapporten, at nordboerne ønsker at betale på vidt forskellige måder, når de handler på nettet.

Svenskerne, som plejer at være de første til at tage ny teknologi til sig, er konservative, når det gælder betaling på nettet. 38pct. vælger fakturabetaling, som dermed er den mest almindelige betalingsform på nettet i Sverige.

– I Sverige er der solid tradition for fakturakøb og afbetaling, som stammer fra dengang, svenskerne købte pr. postordre. I de senere år er der desuden kommet nye fakturatjenester, hvor betalingen opleves som nem, siger Arne Andersson, e-handelsekspert i PostNord.

I FINLAND HAR unge og ældre forskellige e-handelsvaner, hvilket tydeligt fremgår af rapporten.

Kortbetaling og betaling via netbank står øverst på listen, mens kontantbetaling ved levering er den

Finland BANKEN

Sverige

✔ Netbank ✔ Kort

✔ Kort

Norge ✔ Faktura

BANKEN

✔ Kort

Danmark

5. mest almindelige betalingsform.

I Danmark er kortbetaling mest udbredt. 70 pct. betaler med kort, når de handler på nettet. Også i Norge er kortbetaling mest almindelig, 51 pct. af nordmændene betaler med kort, når de handler på nettet. Vipps

”Det er kortbetaling, der er grundlaget for al e-handel, men forbrugerne ønsker valgfrihed med hensyn til betalingsform.”

er en udfordrer, som gør det muligt at betale med mobiltelefonen.

– Det er kortbetaling, der er grundlaget for al e-handel, men forbrugerne ønsker valgfrihed med hensyn til betalingsform. Hvis virksomhederne vil følge med udviklingen, skal de rådføre sig med

eksperter og finde ud af, hvad der sker på konkurrenternes hjemmesider. Et smart og nemt tip er at lade være med at placere betalingsformerne i alfabetisk orden, når kunden skal betale, men efter hvad ens kunder plejer at vælge, siger Arne Andersson.

ALICE LINDÉN

Tempo #2 2019

➔ Nu tester Ikea i Greenwich lige uden for London levering til døren helt uden udledning.

Målgruppen for leveringerne, der kommer til at foregå med ladcykel, er kunder, som ankommer til

varehuset med offentlige transportmidler, på cykel eller til fods.

– Vi ved, at mange mennesker foretrækker at handle uden selv at skulle transportere varerne hjem.

FOTO IKEA

Ikea tester CO2-fri levering I stedet for at tage bilen opfordrer vi vores kunder til bare at medbringe deres nøgler, telefon og pung, så ordner vi resten, siger Helen Ayelett, varehuschef i Ikea Greenwich, i en pressemeddelelse.

Ikeas varehus i Greenwich.

FOTO PONTUS JOHANSSON

Simon Forsberg, Operational Logistics Manager i Telia, ser store fordele ved at bruge PostNords emballeringsmaskine.

Større fleksibilitet og en væsentlig reduktion af den mængde pap, plast og luft, der transporteres.

Telia ser fordele for både miljøet og forretningen ved at bruge PostNords emballeringsmaskine.

MANGE VIRKSOMHEDER pakker deres

produkter i standardiserede kasser, hvor man ofte bruger plast som kassefyld omkring produktet. Det resulterer i en unødvendig stor miljøpåvirkning, fordi det næsten altid betyder, at man transporterer en masse luft. Luft, som optager plads både på lageret og i transportkøretøjerne, og som medfører, at kunderne skal transportere unødvendigt uhåndterlige

Tempo #2 2019

pakker hjem.

PostNord TPL har sammen med Telia investeret i en automatisk emballeringsmaskine for at mindske dette problem og samtidig reducere emballagemængden. Maskinen bruger ikke færdige kasser, men opbygger en papkasse omkring hvert enkelt produkt, som derefter sendes til kunder i Danmark, Sverige og Norge.

– På den måde bruger vi mindst muligt pap og plast, og det giver store økonomiske fordele.

Men det er først og fremmest miljøaspektet, der er interessant, siger Simon Forsberg, Operational Logistics Manager i Telia.

For Telia giver det også

Maskinen opbygger en kasse omkring hvert enkelt produkt.

"Vi bruger mindst muligt pap og plast"

fleksibilitet i logistikken.

– Vores branche har store spidsbelastninger, når der lanceres eftertragtede produkter. Maskinens store kapacitet hjælper os med at håndtere udsvingene.

Desuden kan maskinens effektivitet også hjælpe os med at sende produkter til vores kunder tidligere end næste dag.

MEN BRUGEN af maskinen giver også udfordringer, især med hensyn til branding.

– Når man bruger færdige standardkasser, kan man placere logo og anden branding på kasserne, men det er sværere, når emballagen opbygges omkring varen.

KARIN AASE

1

Egil bliver smartere for hver pakke ➔ Egil er en AI, en kunstig intelligens, som arbejder i døgndrift med at finde frem til forsinkede pakker. "Vi har indledt et meget spændende arbejde, hvor Egil inden længe ved, præcis hvor pakkerne befinder sig i realtid. Egil vil kunne spore pakker på samme måde, som du kan spore din Uber-chauffør," siger Bure Noréus, som har været med til at udvikle løsningen.

2

En hær af robotter indsamler data i Danmark ➔ Robotter, der arbejder med administration? Jo, den er god nok! PostNord har siden 2017 kortlagt administrative processer i både Danmark og Sverige for at finde ud af, hvilke man kan automatisere.

Der er indtil videre udviklet 55 RPA-robotter. En lille digital hær, som klik for klik kan kopiere det arbejde, mennesker udfører på en computer.

FOTO OSKAR OMNE

Store miljøgevinster med den rigtige emballage

3

robotter, der arbejder i PostNord

Terminalmedarbejder Jonas Wahlsten med AVG-trucken.

3

Trucken, der kan selv ➔ I PostNords TPL-lager i Jordbro syd for Stockholm har der i nogle år kørt en såkaldt AGV, en selvkørende truck, der henter paller og placerer dem det rigtige sted inde på lageret. "Den er en hjælp for os, når vi har en masse paller, der skal flyttes fra et sted til et andet. Men den udfører kun ukomplicerede opgaver," fortæller Jonas Wahlsten, terminalmedarbejder.

5

Logistikverden

Nærboks — endnu tættere på pakkekunderne FOTO NORDIC INFRASTRUCTURE

PostNord har sammen med SwipBox lanceret Nærboks – en helt ny måde at skabe øget tilgængelighed på.

I KOLDING HAR

borgerne siden 21. marts kunne benytte sig af en ny leveringsform, når de bestiller Collect-pakker.

200 såkaldt Nærbokse er dukket op på linje med levering til Pakkeboksen, Collect-shops og posthuset.

Det særlige ved Nærboks er, at der er tale om et åbnet netværk, som alle leverandører kan benytte.

Nyt er også, at man bruger sin PostNord-app til at åbne en låge i boksen. Og så er der det med nærheden. I Kolding, der er udpeget som pilotby for Nærboks, har 90 pct. af borgerne kun mellem 200 og 500 meter til den nærmeste boks.

— Nærboksen bidrager i høj grad til, at hverdagen bliver lettere for danskerne.

Det er nemt og bekvemt, når man lige kan hente sin pakke nede om hjørnet, ved parkeringspladsen, ved idrætsforeningen eller hvor man nu færdes i lokalområdet, siger Stine Sander, chef for Logistics & eCommerce i PostNord Danmark.

BAG INITIATIVET står PostNord i samarbejde med SwipBox i Nordic Infrastructure; et selskab, som har en ambition om inden for de næste par år at gøre Nærboksen landsdækkende. Udover Kolding er Sønderborg med 40

6

Nærbokse netop kommet med i piloten, der skal danne det bedst mulige erfaringsgrundlag for den videre udrulning.

— På baggrund af den første tid kan vi kun være tilfredse. Vi har haft op i mod 200 leveringer til Nærboksen om dagen, og vi får masser af positive tilbagemeldinger fra kunderne, fortsætter Stine Sander. ”HOLD DA OP det er smart.

Tak fordi, I har taget det en tand længere. Så nemt”, skrev en kunde eksempelvis i PostNord-appen. Fra en anden lød det: ” Servicen med Nærboks er rigtig smart. Tæt på bopælen

I første omgang er det kunderne i Kolding og Sønderborg, som får glæde af Nærboks.

— Nærboksen bidrager i høj grad til, at hverdagen bliver lettere for danskerne.

— og nemt at åbne lågen med PostNord-appen”.

— Det viser, at kunderne absolut er interesserede i at kunne hente pakker på en nem og super fleksibel måde tæt på, hvor de færdes, konstaterer Stine Sander.

OGSÅ FDIH — Foreningen for Dansk Internet Handel — ser store perspektiver i tiltaget.

— Det vil gøre det nemmere for forbrugerne, det kan mindske nogle af de ”last mile” udfordringer, der er omkring miljøet og så er det især godt, at det bliver muligt for andre distributører at benytte boksene. Alt i alt er det rigtig godt for dansk

e-handel, så herfra sender vi masser af roser til initiativtagerne, sagde Niels Ralund, adm. FDIH, i forbindelse med lanceringen af Nærboks.

SENERE I FORLØBET vil boksen desuden kunne anvendes på andre måder end til at modtage pakker.

For eksempel vil det være oplagt også at kunne sende pakker fra en Nærboks; noget kunderne vil opleve som en klar fordel, når de bl.a. har behov for at returnere varer.

TORBEN KORGAARD ➜ Læs også på side 7 om samspillet mellem Nærboks og PostNord-appen.

Tempo #2 2019

App gør hverdagen som pakkekunde lettere MED INITIATIVET

DET DIGITALE postunivers har efterhånden snart et årti på bagen, og danskerne har i vid udstrækning vænnet sig til at klare deres postforretninger på nettet. Omkring 675.000 har allerede downloadet

Tempo #2 2019

PostNord-appen, siden den blev relanceret i februar 2018. Hver uge kommer ca.

5.000 nye til, mens mindst 70.000 unikke brugere i samme tidsrum går ind på appen og især tracker deres pakker.

— Det automatisk at få mulighed for at følge pakkens vej fra netbutikken og videre gennem vores terminaler og distributionsnet er utrolig populært.

Men appen indeholder selvfølgelig også mange af de ting, man førhen skulle på posthuset for at få ordnet – eksempelvis købe frimærker og pakkelabels, siger Stine Sander.

NÆVNES KAN DET også, at appen giver et lynhurtigt overblik over posthuse, postkasser og pakkebokse i kundens lokalområde. Og kommer kunden forbi et posthus, hvor der ligger en pakke og venter, så fortæller appen det.

Posthuset er for længst flyttet ind i kundens mobiltelefon, og nu har ”nøglerne” til Nærboksen taget plads samme sted.

TORBEN KORGAARD FOTO SINE FIIG

Nærboks, som PostNord og Swipbox står bag (se side 6), spiller appen en endnu vigtigere rolle end tidligere. Udover at fortælle kunden, når pakken ligger klar til afhentning, så kan han eller hun nu også via bluetooth åbne lågen i Nærboksen.

— Appen bliver kort fortalt også nøglen til Nærboksen. Og ved at samle alle relevante funktioner i appen, sørger vi for at gøre det så let som muligt at være pakkekunde, siger Stine Sander, chef for Logistics & eCommerce i PostNord Danmark.

Hun påpeger, at appen dermed fungerer som netbutikkernes forlængede arm, og at de derfor selv har en klar interesse i, at deres kunder benytter appen.

— Det er en kendt sag, at det slip fra man har kørt Dankortet igennem, til man får vished om, at pakken er på vej, for mange kunder rummer en vis usikkerhed.

Og her er appen det redskab, der kan skabe tryghed og gennemsigtighed.

FOTO: COLOURBOX, POSTNORD

Senest er PostNords app blevet et uundværligt værktøj, når der skal hentes pakker i Nærboks

Stine Sander, chef for Logistics & eCommerce i PostNord Danmark.

7

90

… pct. af nordboerne bor i byer. Andre lande i Europa forventes at nå samme gennemsnitsniveau i 2050.

4

udfordringer i forbindelse med forbedring af citylogistik

Eldrevet godstrafik Det er muligt at elektrificere godstrafikken i det mindste i storbymiljøer allerede inden 2030. Det ville reducere udledning, støj og luftforurening og samtidig give mulighed for levering om natten, hvilket ville effektivisere distributionen og reducere trængslen om dagen.

Det forudsætter imidlertid nye styringsredskaber, som gør det lønsomt for virksomheder og privatpersoner at "vælge rigtigt". Også elkapacitet og ladeinfrastruktur bliver en del af puslespillet.

Styring i realtid Transportsystemet skal koordineres bedre med mere kontrol og realtidsstyring af trafikken og godstransporterne. Opkoblede køretøjer og et kontroltårn, som automatisk styrer, overvåger og planlægger godstransporterne i byerne, ville reducere risici og trængsel og give mulighed for at styre, hvilke køretøjer der får adgang til byen.

Digital teknologi Digitalisering, automation og ny teknologi skaber muligheder for at effektivisere og tilpasse transporterne til behovet. Et godt eksempel er opkoblede låse, som ændrer mulighederne for at levere både til forbrugere og butikker. Det giver mulighed for andre typer levering, fx når en forbruger ikke er hjemme og til butikker om natten.

Det ville effektivisere bytransporterne og reducere trængslen om dagen.

8

Ændret infrastruktur Infrastrukturen skal være mere flerdimensionel og ikke kun fokusere på veje og biler. Der er brug for centrale, intermodale transporthubs, hvor gods samlastes, og land- og søtransport kombineres med underjordiske systemer og lufttransport for at dække byernes behov for levering, godstransport og affaldshåndtering.

Tempo #2 2019

Det kræver store satsninger inden for ny infrastruktur, effektive godsknudepunkter, øget samlast og smarte transportløsninger at sikre effektiv og bæredygtig forsyning i vores stadig tættere byer og til deres indbyggere. Men hvem skal sørge for, at det sker? Tempo ser nærmere på de nye løsninger inden for bæredygtig citylogistik — fra pakkebokse til eldrevne lastbiler.

TEKST HILDA HULTÉN GRAFIK MATTIAS KÄLL

Smartere logistikløsninger former byerne

V

erdens befolkning vokser hurtigere og hurtigere, og flere mennesker vælger at bo i de voksende storbyområder. Det forventes ifølge EU-Kommissionen, at 80-90pct. af alle europæere i 2050 bor i byer – et niveau, som allerede er højere i Norden.

Urbaniseringen skaber et stigende behov for varetilførsel med tættere godstrafik og mere omfattende trafikflow, hvilket har medført større trængsel, mere støj og mere luftforurening. Citylogistik handler om at skabe effektive flow og reducere udledning, uregelmæssigheder og trængsel i byerne.

— Vi arbejder bredt med hele godstransportsystemet og identificerer steder med hvide pletter, hvor aktørerne er nødt til at samarbejde, og udviklingen skal hjælpes på vej, siger Lina Moritz, programansvarlig i Closer, et samarbejdsforum for større transporteffektivitet.

IFØLGE LINA MORITZ har godstransport længe været forsømt i urbane miljøer og byplanlægning, men i de senere år er godset kommet stadig højere op på dagsordenen.

— Flere begynder at forstå, at vi er nødt til at se på mobilitet i byerne i et bredere supply chain-perspektiv.

Man kan skabe effektiv, bæredygtig citylogistik, men det

Tempo #2 2019

kræver mere overordnet planlægning og samarbejde mellem forskellige aktører og transportformer.

DENCITY ER ET samarbejdsprojekt i Closer, som PostNord deltager i, hvor man vil udvikle og implementere innovative løsninger og tjenester, der kan reducere trængsel og miljøpåvirkning samt øge livskvaliteten i tætte bydele.

— Det unikke ved DenCity er, at man både arbejder med byudvikling og citylogistik i samme projekt, og at der tidligt deltager forskellige aktører, som udvikler innovative transportløsninger sammen, forklarer Lina Moritz.

Man forsøger med projektet at finde metoder til at effektivisere og reducere udledning fra byernes godstransport. En af udfordringerne er at finde forretningsmodeller, der fungerer.

— Vi er nødt til at arbejde bredt og få alle de forskellige aktører med i udformningen af citydistributionen — lige fra transportvirksomheder og teknologivirksomheder til kommuner og ejendomsselskaber – og derefter fordele systemfordelene, så de gavner alle involverede.

Læs mere

Om DenCity ➔ DenCity er et flerårigt svensk samarbejdsprojekt, som skal udvikle innovative løsninger og tjenester, der kan reducere trængsel og miljøpåvirkning samt øge livskvaliteten for beboere og virksomheder i tætte bydele. ➔ Projektet ledes af Closer, og i den tredje fase deltager ud over PostNord også fx Trafikverket, AB Volvo, Ericsson, Coop Logistik, IMCG, Jernhusen, Chalmers, Rise, Sustainable Innovation og SSPA. ➔ Erfaringer fra projektet: E-handelslevering til tætte bydele via posthuse ville kunne reducere handlens klimapåvirkning i forhold til, at den enkelte selv tager bilen og kører ud for at handle. Tendensen i retning af hurtigere levering og levering til døren resulterer imidlertid i mere fragmenterede leveringer, der minder om private shoppingture i bil. Bæredygtige og attraktive byer kræver koordineret citylogistik.

9

4 smarte leveringsløsninger Nærboks-projektet ➔ I begyndelsen testes 200 udendørs bokse i Kolding. ➔ Boksene, som er batteridrevne, åbnes med mobiltelefonen via Bluetooth, så modtageren kan tage sin pakke – døgnet rundt. ➔ Boksene behøver hverken eltilslutning eller internetforbindelse, og det gør opbygningen af en ny infrastruktur nemmere.

Udendørs pakkebokse forskellige steder

Pakkebokse i ejendomme

Levering i bilens bagagerum

Levering i køleskabet

Leverandørerne, som tænker POSTNORD DELTAGER i flere innovationsprojekter inden for bæredygtig transport, levering og tjenester. Et eksempel på bæredygtig transport er det svenske projekt eRoad Arlanda, den elektriske vej mellem Arlanda og Rosersbergs logistikområde nord for Stockholm.

PostNord har i forbindelse med "the last mile" testet løsninger som fx levering i bilens bagagerum, direkte i kundens køleskab og i forskellige typer pakkebokse. I DenCity gennemføres der lige nu et pilotprojekt med pakkebokse i Jönköping sammen med Renz, og sidst i marts indledte PostNord et pilotprojekt i Kolding, hvor man sammen med SwipBox tester pakkeudlevering i bokse.

— Projektet med Renz i Jönköping handler om pakkebokse i bygninger, hvor det kun er beboerne, der kan hente pakker. I Kolding gennemfører vi et pilotprojekt med 200 frit placerede udendørs bokse, et netværk, der er åbent for alle distributører, og hvor alle og enhver kan hente pakker, fortæller Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver i PostNord Danmark.

Boks-pilotprojektet i Kolding (Se også s. 6-7.) har fået navnet "Nærboks" og etableres af virksomheden Nordic Infrastructure, som ejes af PostNord og SwipBox i fællesskab.

10

Jørgen Fischer.

”Jeg har aldrig oplevet, at en ny tjeneste er blevet så godt modtaget.”

SwipBox har allerede i dag pakkebokse i 56 lande.

— Det har de stor erfaring med, men vi behøver brugererfaringer for at finde børnesygdomme og se, hvordan appen skal udformes for at fungere optimalt, siger Jørgen Fischer.

Hvis Nærboks-projektet bliver en succes, er det meningen, at netværket skal være fuldt udrullet sidst i 2020. PostNord Danmark vil inden udgangen af 2019 have mere end 2.000 udleveringssteder, ekskl, Nærbokse.

DE SENESTE ÅR er PostNord blevet mere åben og har lanceret tjenester som fx Collect In-store og Delivery Checkout Multicarrier, der kan bruges af flere aktører.

Nordic Infrastructure og Nærboks-konceptet drives som et åbent pakkenetværk, dvs. at alle pakkeleverandører kan tilslutte sig og levere pakker i boksene. I pilotprojektet, som varer et halvt år, kan man modtage pakker fra både PostNord og DHL i boksene.

— I dag er vi meget mere inkluderende end tidligere.

Det ligger dybt i alle transportvirksomheders DNA at have sin egen eksklusive infrastruktur og sine egne løsninger. Men vi er nødt til at være åbne over for et

Tempo #2 2019

2.000

udleveringssteder, ekskl, Nærbokse, vil PostNord Danmark have inden udgangen af 2019. Hvis Nærboksprojektet bliver en succes, er det meningen, at netværket skal være fuldt udrullet sidst i 2020.

ud ad boksen bredere samarbejde i nye konstellationer for at kunne håndtere fremtidens kapacitetsbehov og opfylde kundernes forventninger.

Netbutikkerne reagerede overvældende positivt på lanceringen af de nye bokse.

— Jeg har aldrig oplevet, at en ny tjeneste er blevet så godt modtaget. Vi har virkelig ramt plet med en leverandøruafhængig løsning, som gør hverdagen lettere både for netbutikkerne og forbrugerne.

Jørgen Fischer oplever flere udfordringer i vore dages bydistribution.

— Pakkebokse er et vigtigt skridt, men vi skal også etablere systemer til slottider og måske ny, tilpasset prissætning. Det bliver måske dyrere at få leveret i myldretiden, hvor transporten tager længere tid og påvirker miljøet mere.

Mere effektive og bæredygtige leveringer ifølge Lina Morits, programansvarlig i Closer: ”Vi er nødt til at opbygge hele systemer til effektiv, konsolideret levering, ligesom transport til og fra pakkeboksen skal være effektiv og bæredygtig”

”Der er især brug for fleksibel infrastruktur, samlast og nye mikroterminaler, der koordinerer flowet i byerne.”

”Pakkebokse forbedrer leveringen, reducerer antallet af forgæves udbringninger og skaber et mere jævnt produktionsflow.”

DER VIL I FREMTIDEN være et enormt behov for at konsolidere transporterne i store byer og reducere udledningen, mener han.

— Byerne vil i det lange løb ikke acceptere situationen, som den er nu. Her må vi arbejde bredt sammen om at skabe bæredygtige løsninger.

Læs mere Tempo #2 2019

11

Levering om natten løser trængselsproblemet DET ER EN VIGTIG DEL af citylogistikken at reducere trængslen. Det er derfor et mål at skabe forudsætninger for at levere gods om natten, hvilket både vil frigøre plads til persontrafik i byrummet om dagen og give en betydeligt mere effektiv distribution.

Et pilotforsøg i Stockholm med levering om natten viste, at distributionstiden faldt til en tredjedel. I de fleste byer er tung trafik i dag forbudt om natten i centrum på grund af støjgener. Levering om natten kan derfor kun indføres med eldrevne køretøjer, som er langt mere lydsvage end almindelige køretøjer med forbrændingsmotor.

Eldrift vil ifølge Anna Thordén, produktchef for elektromobilitet i Volvo Trucks, løse mange af transportsektorens problemer.

— Det reducerer trafikstøj og giver samtidig chaufførerne et bedre arbejdsmiljø, siger hun.

Volvo Trucks tog i februar et vigtigt skridt i retning af eldrevet godstransport, da de første helt eldrevne lastbiler blev leveret til kunder. To lastbiler skal nu i fem måneder testes i praksis i Göteborg som et led i DenCity-projektet. Det drejer sig om en Renova-renovationsbil og en distributionsbil, som TGM bruger til distribution til Coops butikker i byen. Hvis forsøgene bliver en succes, sættes bilerne i serieproduktion i 2019.

Eldrift giver også store muligheder for fossilfri transport.

— Alene de to lastbiler i Göteborg reducerer over otte år CO2-udledningen med 200 ton, fortæller Anna Thordén.

De største udfordringer i forbindelse med eldrift er rækkevidde og opladning. Rækkevidden for Volvos nye FL Electric-model er op til 300 km.

— Rækkevidden er vanskelig at have med at gøre, fordi den påvirkes af kørestil og vejrforhold. Man ønsker at maksimere lastkapaciteten, men da batterier er tunge og kostbare, vil man ikke bruge flere end nødvendigt.

BEGRÆNSNINGERNE MED hensyn til rækkevidde og ladeinfrastruktur gør indtil videre teknologien mindre egnet til godstransport over større afstande, men eldrift er velegnet til bydistribution. En total elektrificering af bytransport er teknologisk fuldt ud mulig, i hvert fald hvis man skal tro konsulentvirksomheden WSP, som på vegne af Ellevio, Vattenfall, Scania og Volkswagen har undersøgt forudsætningerne for at forbyde forbrændingsmotorer og helt elektrificere Stockholms bytransport inden 2030.

Ifølge WSP's rapport er teknologien ingen hindring

69 … decibel er lydniveauet for eldrevne køretøjer, og det gør dem særlig egnede til nattransport. Det menneskelige øre opfatter dette som en halvering af lydniveauet i forhold til en diesellastbil.

Anna Thordén.

Hun forsker i skjulte magthavere i Hvordan påvirker aktører som fx bygningsejere, udlejere og kommuner citylogistikken?

— Disse aktører udgør ofte blinde pletter i logistikken, men har stor magt og betydning for udviklingen af bæredygtige transportløsninger i vores byer, siger Alena Brettmo, som er doktorand i emnet.

CITYLOGISTIK HANDLER OM at skabe effektive flow og reducere udledning, uregelmæssigheder og trængsel i byerne. I citylogistikprojekter ser man dog ofte kun på de mest oplagte aktører i kæden, fx afsendere, transportvirksomheder og modtagere.

— Men der er andre mellemliggende aktører, som i høj grad påvirker eller kan påvirke citylogistikken, siger Alena Brettmo, der er forsker

12

Alena Brettmo.

ved Erhvervsøkonomisk Institut ved Handelshøjskolen, Göteborgs universitet.

Hun forsker i samarbejdsformer blandt aktørgrupper inden for bydistribution. Alena Brettmo fokuserer især på det, hun kalder "intermediære organisationer".

— Det er ikke særlig tydeligt, hvem disse aktører er. Det kan være alt lige fra bygningsejere til servicevirksomheder eller en kommune. De har det til fælles, at de er en slags mellemled i citylogistikken, og at de har magt til at påvirke transporten i vores byer.

BYGNINGSEJERE KAN fx trænge igennem med et initiativ om at koordinere levering eller affaldshåndtering på en måde, som eksterne aktører måske ikke kan, mener hun.

— En bygningsejer, som ejer et indkøbscenter eller et handelskvarter, kan nå ud til flere hundrede af sine lejere inden for handel, service og boliger på én gang og sørge for, at alle får leveringer og dagrenovation koordineret på en måde, der ofte er lige så effektiv for lejerne, men med færre unødvendige transporter.

Tempo #2 2019

for hverken person- eller godstransport. Det er i stedet ændrede styringsredskaber og ændret infrastruktur i form af godsknudepunkter, ladeinfrastruktur og adgang til el, der afgør forudsætningerne for elektrificering.

— Elektrificeringen er kommet længst i forbindelse med personbiler og busser, men nu vinder eldriften også frem inden for bydistribution, og derfor er der brug for, at elinfrastrukturen hurtigt kommer på plads, sagde Henrik Dahlsson, seniorrådgiver vedr. bæredygtig transport i Scania, på seminaret "Eltransport Stockholm 2030" i Södertälje Science Week i februar 2019.

EN VELLYKKET elektrificering af citydistributionen forudsætter en udbygget og velplanlagt ladeinfrastruktur. Det kræver også elektrificerede godsknudepunkter tæt på centrum, hvor gods transporteret over større afstande kan omlastes og konsolideres.

— Det er vigtigt at elektrificere knudepunkterne til samlast og omlastning, fordi vi på den måde både får renere brændstof og effektiviserer logistikken. Det afgørende er, at vi anvender energien så effektivt som muligt, siger Henrik Dahlsson.

Lina Moritz understreger, at det i vidt omfang er byernes eget ansvar at tage højde for gods i byplanlægningen.

— Man kan ikke komme med det, når et område allerede er bebygget. Så er det for sent.

Også kommuner kan have stor betydning for bæredygtig transport.

— Kommuner fungerer ofte som mellemled for deres virksomheder ved at oprette leverandøraftaler og bestemme, hvordan levering skal foregå til fx skoler og andre kommunale virksomheder. Udbudsenheden kan fx indføre en strafafgift ved ekstra bestilling af materiale, og det motiverer virksomhederne til at planlægge deres bestillinger bedre.

DET ER ET FÆLLESTRÆK FOR DE aktører, Alena Brettmo forsker i, at de ofte gør meget, men kan gøre endnu mere.

— Hvis vi kan nå ud til disse aktører og få dem til at forstå deres rolle i citylogistikken, kan vi opnå langt større forandringer, end hvis de ikke involveres i dialogen.

Tempo #2 2019

BID

FOTO VOLVO TRUCKS

logistikken

*

… er betegnelsen for en byudviklingsmodel, som går ud på, at erhvervsaktører i et område går sammen og betaler en ekstra afgift for at gøre deres bymiljø mere attraktivt. Formålet er at fremme handel og turisme.

Det kan dreje sig om at forbedre trivslen med fælles renholdelse, vedligeholdelse og forskønnelse.

Denne type aktører er almindelige i byer som London og New York.

Der findes lignende aktører i Norden, fx i den indre by i Göteborg, som vedligeholder bydelen Vallgraven. * Business Improvement District.

Smartere koordination

Hvis forskellige aktører, fx servicevirksomheder, bygningsejere og kommuner, samarbejder om at konsolidere forskellige typer tjenester i en by som fx rengøring, materialeforsyning og affaldshåndtering, kan man kraftigt reducere antallet af transporter til et område. Det mener Alena Brettmo.

13

— Hallo, så er PostNord fremme med jeres gods.

På hjemmebane i Norden Mads Larsen er en af de chauffører, der sørger for, at PostNord løser stadig flere speditionsopgaver på tværs af de nordiske landegrænser.

TEKST OG FOTO TORBEN KORGAARD

E

lektronik, cykler og vin til svenske forbrugere og så lige noget langgods i form af varmelegemer til togskinnerne i det store naboland. Sådan ser den last ud, som Mads Larsen en lun forårsdag i april transporterer til Jönköping og omegn i sin PostNord-lastbil.

Det mere end seks meter lange udstyr til de svenske jernbaner er som det første blevet afhentet hos leverandøren i Nordsjælland. Derefter går turen til PostNords Terminal i Køge, hvor de resterende paller

14

og stykgods i mellemtiden er blevet indleveret og står klar til at blive læsset om bord i den 13,6 meter lange trailer.

POSTNORD I DANMARK har de seneste år styrket sig markant inden for den tunge logistik. Og med opkøbet af aktiviteterne i G.P. Spedition tilbage i 2016 fik virksomheden for alvor muskler at spille med, når der hurtigt, effektivt og forsvarligt skal transporteres paller, stykgods og langgods i hele Norden.

— Den svenske del af koncernen har i forvejen længe haft en stærk position inden for Road Freight og tilsat de erfaringer, vi her i Danmark har gjort os de seneste år, er PostNord samlet set nu for alvor i stand til at løse speditionsopgaver topprofessionelt og til konkurrencedygtige priser, siger Jakob Manori, chef for Terminaler, Kurer og Tung logistik (TKT) i PostNord Danmark.

Han indrømmer gerne, at spedition er en nogen anden disciplin end postforretning i øvrigt, men at de to komplementerer hinanden fortræffeligt.

Mads Larsen elsker jobbet i sin lastbil — især de længere ture til Sverige.

Tempo #2 2019

UD PÅ EFTERMIDDAGEN er Mads klar til at sætte kursen fra Terminal Køge mod Øresundsbroen. Forinden har han haft sine to drenge på syv og 11 år i telefonen. De sang fødselsdagssang for deres nu 37-årige far.

— Det er ikke noget problem for mig at være væk hjemmefra på min fødselsdag, siger Mads, der har kørt for PostNord i et halvt års tid, men som har været chauffør i ca. 12 år.

Egentlig er han uddannet landmand, men allergi overfor køerne ødelagde den drøm. Senere blev han udsendt til både Kosovo og Afghanistan, hvor han bl.a. kørte pansermandskabsvogn.

— Det her er mere stille og roligt, men jeg kan rigtig godt lide det — specielt her i Sverige med de flotte land-

Tempo #2 2019

FOTO SINE FIIG

— Vi skal konstant være i tæt dialog med kunden og lynhurtigt kunne strikke de mest fleksible løsninger sammen. Samtidig kan vi også i kraft af PostNords brede vifte af produkter tilbyde kunden unikke løsninger og være totalleverandør som ingen andre på markedet, fortsætter Jakob Manori.

Jakob Manori.

— Vi skal konstant være i tæt dialog med kunden og lynhurtigt kunne strikke de mest fleksible løsninger sammen.

skaber, søer og kirker, siger han, mens det første advarselsskilt med en elg har vist sig ude i rabatten på E4.

MADS KØRER MED mange typer gods.

— Fra Sverige har jeg nogle gange træpiller med retur til Danmark. Det er et fint læs, men vejer som et ondt år. Andre gange er det måske gipsplader, der skal spændes fast.

I løbet af aftenen får han afleveret både vin, elektronik og cykler, inden han ved 23-tiden kører ind på en nærliggende rasteplads for at overnatte.

NÆSTE MORGEN skal varmelegemerne læsses af i Nässjö, og så går turen lige et smut tilbage til Jönköping efter et læs møbler, der skal med tilbage til Danmark.

Sådan ser et typisk arbejdsdøgn ud for Mads Larsen, der flere gange om ugen færdes på tværs af de nordiske landegrænser. Og med sin service bidrager han dermed til en unik høj dokumenteret leveringskvalitet, som er med til at gøre hverdagen for PostNords kunder lidt lettere. n

15

Nordic update DET NORDISKE MARKED I TAL

Sådan skal transporterne i Europa ændres Transportsektoren i Europa vokser. CO2-udledningen stiger i samme takt. Det fremgår af en rapport fra EU-Kommissionen, hvor meget transporterne i Europa påvirker klimaet – og hvordan påvirkningen kan reduceres.

TEKST ALICE LINDÉN FOTO ISTOCKPHOTO

16

Tempo #2 2019

Så godt er landene forberedt på selvkørende køretøjer innovationskapacitet, infrastruktur, og i hvilket omfang forbrugerne anvender teknologi. Det oplyser Motormagasinet.

Holland står øverst på listen tæt fulgt af Singapore, Norge, USA,

KLIMAÆNDRINGER ER IKKE længere en fjern trussel, men viser sig allerede på forskellige måder rundt omkring i verden. En ny rapport fra EU-Kommissionen* viser tydeligt, at – og hvordan – transportsektoren i Europa skal udvikle sig for at reducere klimapåvirkningen så meget, som det kræves for at nå FN's klimamål.

Transportbranchen er vigtig for Europas økonomi, den bidrager til vækst og beskæftigelse for europæerne. Samtidig tegner transportsektoren sig for mere end en fjerdedel af Europas samlede CO2-udledning. Den aktuelle indsats er utilstrækkelig, fordi transportsektoren hele tiden vokser.

Hvis der skal ske ændringer, er det ifølge rapporten nødvendigt, at køretøjer

30

23 51

Sverige og Finland.

Blandt fordelene ved selvkørende køretøjer nævnes bl.a. sikkerhed, omkostninger, og at køretøjerne kommer effektivt frem i en mere og mere belastet infrastruktur.

med lav eller ingen udledning af drivhusgasser bliver standarden. Infrastrukturen med ladestandere og tankning med vedvarende brændstoffer skal være lige så almindelig, som de traditionelle benzinstationer er i dag.

BÅDE BATTERITEKNOLOGI OG brændselsceller med brint som energibærer skal overtage rollen som drivmiddel i vores køretøjer. Brændselsceller har potentiale til at drive tunge køretøjer, og batteriteknologi passer til lettere køretøjer. Samtidig skal elproduktionen gøres vedvarende, og i den forbindelse kan en køretøjsflåde med batterier og brændselsceller være med til at skabe balance i elnettet ved at lagre og levere el til nettet. Når vejtransporterne drives med el, frigøres der også

pct. af CO2-udledningen fra Europas transporter stammer fra varetransport. Persontrafikken tegner sig for 70 pct..

pct. af alle tunge lastbiler i Europa kører uden last – et tal, der vil kunne nedbringes med smartere systemer, som optimerer chaufførernes ruter.

pct. af de tonkilometer, transportsektoren har kørt, tegner vejtransporterne sig for. Vejtransport er det mest almindelige valg til godstransport i EU. EU har sat et mål om, at 50 pct. af de fragttransporter, der køres på mellemlange distancer, skal ske med tog i 2050.

I dag er tallet 12 pct.. Det bliver en udfordring at nå det mål, fordi der i Europa samtidig satses på flere passagertog.

FOTO VOLVO TRUCKS

➔ KPMG har undersøgt, hvor godt forskellige lande rundt omkring i verden er forberedt på indførelsen af selvkørende køretøjer. Man har i alt vurderet 25 lande ud fra bl.a. politik og lovgivning, landets

Volvo Trucks' selvkørende lastbil Vera.

flydende biobrændstof, som kan bruges de steder, hvor det er sværest at elektrificere, fx i fly og i et vist omfang i skibe.

EU-KOMMISSIONEN MENER, at man også bliver nødt til at gøre godstransporterne mere effektive. Det fremgår af rapporten, at enkle forandringer i virksomheden allerede på kort sigt kan give betydelige energi- og CO2-besparelser. Et godt eksempel er brugen af systemer, som i realtid opdaterer information om, hvor chaufførerne befinder sig, og hvor de derefter skal køre hen.

Det kan give store koordineringsgevinster og dermed mindre CO2-udledning. Små ændringer i kørslen kan også have stor betydning. Man kan fx reducere brændstofforbruget markant ved at undgå kraftige accelerationer. n

Norge fremhæves i rapporten som et forbillede for resten af Europa. Landet er et eksempel på, hvordan subventioner kan booste efterspørgslen efter eldrevne køretøjer og holde udledningsniveauerne nede.

I de europæiske byer bliver transporter, som udleder lidt eller ingen CO2, mere og mere almindelige. Samtidig stiger antallet af mindre leverandører, der ofte kører med lavere fyldningsgrad.

Selvkørende transporter Opkoblede, autonome køretøjer forventes at blive fremtidens standard. Dermed bliver brændstoføkonomien bedre, CO2-udledningen mindre og overskudsgraden større. Det vil resultere i længere ruter og køretøjer, der kan køre døgnet rundt. Og alligevel bliver udledningen mindre. Hvordan går det til? Jo, man samler mere gods op langs ruten og leverer det på samme tur.

* Kilde: Final report of the High-Level Panel of the European Decarbonisation Pathways Initiative

Tempo #2 2019

17

Teknologi En ny dimension revolutionerer industrien Additiv produktion eller såkaldt 3D-print revolutionerer nu industriproduktionen og har potentiale til grundlæggende at ændre gammeldags forsyningskæder. Det svenske jernbaneselskab SJ er en aktør, der forstår at udnytte dette ved at satse på reservedelsproduktion med 3D-teknologi bl.a. med hjælp fra PostNord Strålfors.

TEKST HILDA HULTÉN

3D

-print eller additiv produktion begynder hurtigt at brede sig fra fremstilling af prototyper til stadig mere omfattende industriel brug.

I takt med at teknologien udvikles, opstår der muligheder for at fremstille produkter mere lokalt og i højere grad styret af efterspørgsel.

– Vi taler om en produktion, hvor globale spillere ejer rettighederne til designet. Men produkterne fremstilles lokalt, så tæt på slutkunden som muligt, og man sender digitale tegninger i stedet for selve produkterne, forklarer Tomas Lundström, 3D-chef i PostNord Strålfors.

18

➔ Additiv produktion – ofte kaldet 3D-print eller AM (additive manufacturing) – er en samlebetegnelse for produktionsteknologier, hvor materiale tilføres for at opbygge tredimensionelle genstande i ét stykke ud fra en digital tegning eller en digital model i modsætning til traditionelle fremstillingsmetoder, hvor formen skabes ved fx drejning eller fræsning eller ved at dele svejses eller skrues sammen. ➔ Teknologien gør det muligt at fremstille komplicerede dele, som i mange tilfælde ikke ville kunne fremstilles med traditionel produktions­ teknologi, og giver også mulighed for billigere produktion af enkeltdele. Hvor man ved traditionel produktion ofte er nødt til at omstille en produktionslinje for at fremstille en del, kan man med additiv produktion fremstille unikke dele enkeltvis.

– Når man køber et tog i dag, køber man samtidig masser af reservedele, som man er nødt til at lægge på lager i måske 30 år. Sådan ser det ud i togbranchen overalt i verden, og det er et meget ineffektivt og dyrt system.

Efter nogle år tages mange dele ud af produktion.

– Hvis man til den tid ikke selv har dem, er de ikke til at skaffe. Med additiv produktion kan man i stedet købe digitale tegninger af delene og fremstille dem lokalt, når der er brug for dem, som en slags digitalt lager.

ADDITIVT PRODUCEREDE dele findes i dag i alt lige fra flymotorer til medicinske implantater. Den teknologiske udvikling går hurtigt, og ifølge printergiganten HP kan man i dag lønsomt seriefremstille næsten alle komponenter ved hjælp af 3D-print.

– Teknologien er moden til at blive brugt industrielt inden for et langt større område, end det er tilfældet i FOTO EIR-JØRGEN BUE

SJ ER EN AF DE VIRKSOMHEDER, der er begyndt at bruge teknologien bredt og nu har additivt producerede reservedele i sine tog, fx toiletpapirholdere af plast, toiletlåse af metal, forskellige rammer til stikkontakter og ventilationsgitre til SJ 3000-toget.

– Ofte findes reservedelene til ældre tog ikke længere på markedet, eller også er de dyre og næsten umulige at skaffe. Nu kan vi selv lave de dele, vi har brug for, og det revolutionerer vores måde at skaffe reservedele på, fortæller Anders Gustafsson, chef for store projekter i SJ's køretøjsafdeling.

Togbranchen er ifølge Anders Gustafsson en umoden branche, hvad angår 3D-print, og potentialet er enormt, ikke mindst med hensyn til reservedele, service og vedligeholdelse.

Hvad er additiv produktion?

Klas Boivie, der forsker i additiv produktion, inspicerer en del af et værktøj til sprøjtestøbning af plast. AM-teknologien bruges til at udforme en kølekanal inden i værktøjet for at kunne køle sprøjtestøbningen optimalt.

Tempo #2 2019

Nye teknologiske fremskridt i PostNords 3D-produktion ➔ PostNord har en omfattende 3D-produktion.

– Til en kuverteringsmaskine har vi fx 3D-printet en del, som tidligere blev lavet af aluminium, i kulfiber og nylon. Nylon er et fantastisk materi-

ale til 3D-print, både stærkt, holdbart og mindre miljøbelastende end aluminium, siger Tomas Lundström, 3D-chef i PostNord Strålfors.

Strålfors samarbejder tæt med både maskinleverandører og

kunder om udvikling af teknologi og tjenester.

– Teknologien er moden, men virksomhederne ved ikke, hvordan de skal bruge den. En typisk fejl er, at virksomheder køber en

3D-printer, hvorefter ingeniørerne skal bruge deres tid på at håndtere en produktionsmaskine. Det er i mange tilfælde spild af ressourcer.

Det er bedre at bestille produktionen hos andre.

SJ OG 3D

TOILETPAPIRHOLDER

DØRLÅS

DETALJE TIL SOLGARDIN

FOTO KARIN BOO, STEFAN NILSSON, SJ

VENTIL

RAMME TIL STIKKONTAKT

➔ Her er nogle detaljer i et SJ-tog, som er fremstillet ved hjælp af additiv produktion. Når man kan printe delene, efterhånden som de skal bruges, reduceres behovet for fysiske lagre.

dag, siger Klas Boivie, som forsker i additiv produktion ved det norske forskningsinstitut Sintef i Trondheim.

Den store hindring er vidensniveauet, mener han.

– Det er kun få virksomheder i industrien, der har lært at bruge teknologien. De ved ikke, hvad de skal efterspørge, hvordan de skal konstruere deres produkter, og hvilke materialeegenskaber de kan forvente, siger Klas Boivie.

Tempo #2 2019

➔ PostNord Strålfors tilbyder flere tjenester inden for 3D-print primært til kunder i industrien, men også til sundhedssektoren og detailhandlen. Teknologien bruges bl.a. til at printe legemsdele til øvelsesoperationer. ➔ Strålfors kan printe i hård plast (akrylplast), termoplast, ABS-plast og nylon. Og via et nyt partnerskab med GKN Powder Metallurgy, en af verdens største leverandører af metaller, dækker Strålfors nu hele teknologiområdet inden for 3D-print i både plast og metal.

brug for, i stedet for at lægge sig fast på det, man er vant til, understreger Klas Boivie.

– 3D-print kræver mere styr på hele forsyningskæden og viden om, hvilke råmaterialer og teknologier der giver de rigtige produktegenskaber.

Ifølge Klas Boivie vil teknologien i fremtiden reducere behovet for både transport og fysiske lagre.

– Jeg forestiller mig digitale lagre, hvor virksomheder samler produktmodeller, som de enten selv fremstiller efter behov eller sender til en 3D-leverandør, der fremstiller produktet, hvor det skal bruges. Teknologien findes, det er infrastrukturen, der mangler. n

FOTO SJ

NOGLE NORDISKE VIRKSOMHEDER er nået langt. Det gælder bl.a. Sandvik, som har et avanceret center for 3D-print, og Siemens Turbomachinery, som bruger teknologien både til produktion og reparation.

– En af de dele, Siemens Turbomachinery fremstiller, var tidligere et sammensat produkt, som krævede 18 forskellige svejsefuger. Nu kan det 3D-printes i ét stykke.

De har også reduceret tidsforbruget til repara­tion af slidte brændermundstykker med næsten 90 pct.

Men hvis det skal lykkes, er man nødt til at forstå sine produkter og vide, hvilke egenskaber man har

3D-tjenester

19

Lille, stor eller gigantisk logistik.

Vi har løsningerne.

Bag enhver logistikløsning er idéen om at bringe folk tættere sammen. I mange år har vi udviklet Nordens mest fintmaskede logistiknetværk og vores passion er at løse logistiske udfordringer for både små og store virksomheder. Fra individuelle pakker til komplekse e-handelsløsninger og tung gods. Vi leverer.

Vi leverer.