Issuu on Google+

PORTFOLIO udvalgte projekter // Maria Ahn Walther - arkitekt maa


“ET

STED

TIL

NY

CIRKUS”

AFGANGSPROJEKT JUNI 2008 // AFD. 6 - ARKITEKTUR - RUM - FORM VED CORT ROSS DINESEN. - et anlæg i enghave remise udviklet gennem tegningsmæssige eksperimenter. K O N T E K S T Projekt tog udgangspunkt i en planlægning af området i Enghave remise og de planer der lå for med dannelsen af StreekMekka og udvidelsen af AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. F O R A N D E L I G H E D Et sted til Ny Cirkus er et anlæg der veksler mellem at have en flydende urban karakter af søjler og plateauer til at være en plads, en tilbygning og til særlige lejligheder - en spektakulært pavillon, en organisme der vokser op indenfor remisens rammer. B E G R E B E R Med Ny cirkus og remisen som program og ramme bruges begreber fra disse verdener som værktøjer: - skinner, glidninger, mekanik, snore/tov, svingninger, kast, tyngdekraft, rotationer, magi, mystik, illusioner, lys, forargelse. M E T O D E Hovedbegreberne blev knyttet til en optik og bearbejdet i snittet, planet eller transformationen / animationen:

- PLAN Mekanikken fra det gamle remiseanlæg, sporene, det maskinelle/industrielle blev igangsætter for planets udtryk. - SNIT opløsningen af tyngdekraften, det bevægede, den svingende, roterende krop og et poetisk og sanseligt lag. - ANIMATION opløsningen af de universelle former - cirklen over for kuben, cirkus manegen ooverfor den sorte boks. - VISUALISERINGER Begivenheden - øjeblikket! Den lille særlige gnist/gys der opstår, når noget ekstraordinært sker. Det midlertidige, det magiske som knyttes til billederne, lyset, stemningen, og det flygtige i den måde artisterne udfører deres kunstner på. Projektet endte med at præsentere en af de mulige konstellationer den kan tage, for at give et konkret eksempel på en forestillingssituation, men lader stadig i sine billeder og tegningsmæssige anslag, fastslå at måden, den kan transformere sig på, forsvinde og genopstå i en ny udformning, eksisterer.


S

K

I

T

S

E

R


-1 MEKANIK g e n n e m s t r ø m n i n g

kontor og administration

punkter i væg og gulv træk: 2 ton pr. 2 m

b

P

L

e

A

h

+1 TAGPLAN FRAGMENTER o l d e r e

N

E

R


snit

A

Forankring På samme måde som teltetrejser sig ved at fæstne sig i jorden, sætter denne scene også sit aftryk. Den vertikalescene stempler sig ned i sit underlag som en punpe, elementer forankres på samme vis. Begge bevarer de tanken om en hvis resonans eller foranderlighed ved at være mobile elementer. Her som vertikale bevægelserelevatorer, hæve-sænke springgrave og trappekerner.

snit

B

Glidning. I spalten mellem den gamle og den nye bygning etableres en passage som blotlægger et kig ind igennem hele anlægget . Man kan altså blot ved at passere forbi få et lille blik ind i hvad cirkusverdenen kan byde på, også uden for forestilling.

studio

springsal

lager scene element

redskabsrum

teknikrum og opbevaring

studio

kontor

Gam3

springbaner

passage ind til Gam3

opoholdsrum klasserum

træningshal

wc omklædning og bad

redskabsrum

snit

snit F En fleksibel membran, en tanke omkring foranderlighed, skift af sfære, foring af rum, og en måde at kunne begynde at tale om flydende grænser. Membranen giver mulighed for at ændre hallens rå karakter ved f.x. at kunne ‘sænke’ loftet, skærme af kontorer og opholdsrum af, opdele hallen, lege med lyset.

teknikrum og opbevaring

studio

kontor

teknik og lager

teknik

cafe

Gam3

wc

produktionsscene

springbaner

bar passage

passage ind til Gam3

opoholdsrum klasserum

bagscene

træningshal

artist omklædning

wc omklædning og bad

redskabsrum

snit F En fleksibel membran, en tanke omkring foranderlighed, skift af sfære, foring af rum, og en måde at kunne begynde at tale om flydende grænser. Membranen giver mulighed for at ændre hallens rå karakter ved f.x. at kunne ‘sænke’ loftet, skærme af kontorer og opholdsrum af, opdele hallen, lege med lyset.

S

N

I

T

foyer

kontor og administration

C

Stabling - to rygrade, ved tilbygning placeres bar og toiletter og mindre lagerlokale til servicering af publikum ved forestillinger. Udover der fungere den delvis som mindre reception for scenedelen. Ved træningshallen placeres kontorer, administration, fælleslokaler, mindre køkkenfaciliteter, omklædning, teknik, lager mm.


I

N

T

E

N

S

I

O

N

Intensionen er at skabe et centrum for performance og undervisning til Ny cirkus i Danmark, der kan udtrykke den magi og råhed, der er relateret til den atmosfære, der skabes i en Ny cirkus forestilling. Konteksten taget i betragtning og den givne situation og transformation, som stedet undergår, spørger efter et urbant strukturelt foreslag, der indeholder evnen til at kunne forandre sig fremfor en statisk scene. Projektet stiller sig derfor spørgende og foreslagsstillende til, hvordan en scene til Nycirkus kan skabes, for ikke at ligne et traditionelt teater ej heller en klassisk cirkusmanege eller telt, og hvordan det kan udnytte den allerde eksisterende bygningsstruktur og bruge det som et konceptuelt udgangspunkt.


S

U

N

PARALLELOPDRAG JULI AUG

D

H

FOR 2009

O

KBH. FOR

L

M

KOMMUNE TANJA

S

ALM. JORDAN

Y

D

BOLIG+ ARKITEKTER


EJER FORHOLD

ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER Undersøgelser af forskellige strategier for placeringen af den nye bebyggelse, viser at en bebyggelsenplan bestående af stavbebyggelser i en Nord-Syd gående retning skaber store skyggeliggende udearealer omkring bebyggelserne. Herved skabes der ikke optimale rum og mødesteder for bybyggelsens beboere og de omkringliggende aktørere.

GRADUERING AF OFF. OG PRIVAT SFÆRER

Ved at bygge højt opnås et stort friareal, men pga. af bebyggelsens markante retninger og de tilstødende store volumener omkring Urbanplanen opstår der risiko for kraftige vindtuneller omkring bygningerne.

FRI AREAL

Privat gårdrum Halv offentlig Offentligt

ANKOMST - TRAFFIK PASSAGER I BEBYGGELSEN P

P P

GRADER AF OFFENTLIGHED

PRIVATE OPHOLDSAREALER

I bebyggelsen skelnes der imellem private opholdsarealer på altaner og udearealer i tæt tilknytning til boligen, semi-offentlige pladsrum der giver den enkelte bebyggelse en særlig stemning, karakter og identitet, samt de offentlige landskabsarealer og bearbejdede byrum der åbner sig mod de øvrige bydele. Landskabsarealerne udlagt i bebyggelsens pereferi integrerer Campus Sundholm syd med de mange forskelligartede omkringliggende bykvarterer ved at udlægge et stort tæppe der skaber glidende overgang mod syd. Da den centrale bebyggelsesplans friarealer i høj grad �������������������������������������������������������� grundlag for beskrivelsen.

Bebyggelsesplanen optimerer boligernes udearealerne ved at udnytte planens gode orientering i fht verdenshjørnerne i en forskydning af lejlighederne i det horisontale plan. Herved opnås solrige private opholdsarealer mod syd og vest udfor hver enkelte bolig. Bebyggelsen skaber en klar struktur i området, men opnår en varieret og foranderlig sammensætning af både lejlighedstyper, private udeopholdsarealer og egentlige byrum.

P-plads og veje Fri areal Fri areal på bygning Bolig areal

Særlige situationer opstår omkring bebyggelsens hjørner, hvor der etableres gennemgange og centrale cykelrum, redskabs- og skralderum. Her opstår også variationer over de almindelige lejlighedstyper. PLADSRUMMENES IDENTITET Ved at skabe et særligt markeret og karakterfuldt ankomstrum samler bebyggelsen beboerene omkring en fælles pladsdannelse. Der opstår et rum beboerne vil føle en særlig tilknytning til, et ejerskab til hele bebyggelsen og ikke alene til den enkelte lejlighed.

TRAFIK OG PARKERING Der er adgang til området fra hhv. Sundholmsvej og Amager Fælledvej med hver sin tilkørselvej. Fra Sundholmsvej støder man til den eksisterende øst-vestgående vej, ved at køre igennem en port i randbebyggelsen der markerer ankomsten til Sundholm.Vejen giver adgang til hele området og det eksisterende vejsystem. Direkte efter porten er der nedkørsel til p-kælder under den nordligste del af randbebyggelsen.

P - PLADSER parkering kt +0,5

40 stk.

cykler/ren. kt +0,5

Man ankommer fra bebyggelsens inderside, og det er igennem dette semi-offentlige fællesrum at bebyggelsen får sin identitet, det er her man færdes og her der skabes et naturligt ejerskab i kraft af fælleskabet med de andre beboere.

parkering kt +0,5

Fra Amager Fælledvej fører adgangsvejen til den lavere billigbolig bebyggelse og forbinder ind til det eksisterende system, dog kun som en brandvej over pladsrum xx. Indkørsel til p-pladser på terræn og til p-kælder under den nordlig������������������������������������������������������������ Amager Fælledvej.

35 stk.

Parkering i P-kælder Parkering på terræn

En sekundær adgang, vendeplads og parkering etableres sydfra til daginstitutionen og Kulturfabrikkens containeranlæg.

SKRALDERUM OG CONTAINER

UTIONER BEVARING OG FORSTÆRKNING AF EKSISTERENDE BEPLANTNING EKSISTERENDE GRØNNE FELTER

EKSISTERENDE GRØNNE FELTER OG TRÆER

Renovation

FASE INDDELING

1

Eksisterende aktiviteter Nye aktiviteter

2 LANDSKABSSTRATEGI Sundholm er karakteriseret af en karré struktur af ens murstensbygninger med særlige og forskellige haverum omkranset af en større campus. Landskabet i det nye Sundholm Syd, tager sit afsæt i den historiske, karakteristiske måde at skabe særlige steder og lokaliteter på. Der udlægges en campus, der fortsætter grebet fra Sundholm helt ned til Urban Planen. Campus´ beplantes med træer der tager udgangspunkt i det eksisterende udlagt grid. Beplantningen møder Urban Planen med enkle og ens træer og jo længere træerne er placeret inde på campus, des mere særlige bliver de, - de blomstrer, er forskellige og varierer særligt over årstiderne. Bebyggelsens ydersider åbner sig mod de omkringliggende bebyggelser og skaber en glidende overgang der smelter de forskellige karakterer sammen i et stort landskabstæppe. Campus´en hægter sig på Urban Planen og danner en både rummelig og visuel kobling imellem de nye naboer. Sundholms og Urban Planens campus bliver til et stort landskabeligt træk, der møder Ørestaden.

. Der etableres særlige haverum i boligernes gårdrum. Disse rum har en overvældende frodighed med forskellige typer af beplantninger og belægninger. Solhaven, Sportshaven, Terrassen, Pixlhaven, Bakken og Centralhaven har hver deres karakter i valg af planter og måder at løse belægningen på i forhold til de enkelte funktioner. I alle haverum arbejdes der med et skift imellem belægning og beplantning, således at de fremstår som grønne og ikke belagte, - et mix af byen og haven. De grønne kan vedligeholdes af Sundholms beboere uden megen faglig indsigt.

Der trækkes lokale stier igennem området, der forbinder alle nye rum med det eksisterende, stier lægges ud som et skift imellem belægningssten og græs Langs de eksisterende veje etableres lokale, urbane lommer, der både kan strukturere parkering og variere vejens og Campus’en forløb ved at danne en ny kant imellem de to planer. Der etableres en ny plads ved starten af Urban Planen, der som pladserne i Sundholm Syd har en overraskende havekarakter. Parkeringspladser ved Urban Planen tydeliggøres, males og streges op, - så det bliver noget særligt at parkere lige her. De steder hvor bebyggelsen møder den omkringliggende tætte by etableres byrum af en mere urban karakter. Her opstår en konstrueret terræn bearbejdning der indeholder offentlige og udadvendte funktioner som f.eks. miljøhuset der skyder sig op igennem terrænet fra randbebyggelsens kælder og en pladsdannelse mod Amager Fælledvej der åbner op mod Ørestad Nord og skaber et markant rum ved ankomsten til bebyggelsen fra vest. Her indgår også randbebyggelsens stueplan som en aktiv medspiller til en levende pladsdannelse.

1

INSTITUTIONER

2 3

I bebyggelsesplanen distribueres strategisk en række mere eller mindre offentlige institutioner, med et fokus på områdets periferi, således at der skabes et naturligt bevægelsesmønster igennem bebyggelsen og at mange områder aktiveres. Udover de velfungerende funktioner der knytter sig til Kulturfabrikken, Sundholm Hospital og dagsaktivtietscenter, etableres en børneinstitution og en udvidelse af Kulturfabrikken til atelier og galleriarealer. Et miljøhus for kvarterløftsområdet, en café og et areal til f.eks. medborgerhus eller liberalt erhverv reserveres i området mod Ørestad Nord.

S U N D H O L M D

I

A

G

R

A

M

M

S Y D E

R


Zig zag husene i skoven.

Kanthusene med udsigt over sletten.

Parkhusene med udsigt over sletten.

Parkhusene ligger t;t placeret s[ deres murer, danner g책rdrum og sm책 urbane lommer.

Oversigtplan

Visualisering af havehusene.


- bibeholder de eksisterende adgangsveje - trækker lys ind i gårdhaverne

V

A

L

L

E

N

S

B

Æ

K

V

E

J

- skaber en højere facade med smukkere proportioner

SKITSEFORSLAG TIL EN FACADEBEKLÆDNING MED INTEGRERET SOLCELLEPANELER FOR TANJA JORDAN ARKITEKTER

Illustrationerne viser den nye dybde der opstår i facaden og den variation der opstår når de enkelte paneler twistes fra lodret til vandret.

ENERGIRIGTIG FACADER E N O V E R I N G A F L A G E R L O K A L E R Vallensbækvej ligger der en gammellager hal i et plan, som trængte til en ansigtsløftning. Facaden blev udviklet som en ‘cowboy’ facade, dvs. Den bliver lagt uden på den eksisterende uden der pilles ved den. Den blev udviklet som en bæredygtig/

energirigtig ny hud/lag. Da facade er stiksydvendt generes de, som sidder og arbejder i den side af bygningen dagligt af det skarpe lys. Det ses ved de mange afskærmninger i vinduerne. Så den nye facade afskærmer både for solen, samt opsamler solens energi via solcellerne i den nye facade.

Hvis det flade areal på facadens dækkes af solpaneler svarer det til et areal på ca. 170 m2. Idag har de solceller der er i handlen almindeligvis en effektivitet på ca 15 % , hvilket vil producere ca. 12.000 kw/t/år. Dette vil højst sandsynligt kunne dække elforbruget for de lejemål der forefindes i ejendommen.

ny facade figur / solafskærmning med mulighed for solceller

Vallensbækvej 46 | ny facade - illustrationer materiale referencer: perforeret stål og Photo Voltaic paneller

principsnit igennem gangareal og ny facade


Vest facade set fra eksisterende terrasse.

Sydvest facade set inde fra haven ved siden af eksisterende terrasse. A

Øst facade set ude fra vejen.

7300

B

I

T

T

E

N

TILBYGNING TIL HUS I SILKEBORG 45 m2 MED KATRINE WEST KRISTENSEN OG FUNDER BY FUNDER.

Entrè

5830

1360

7240

Bad/WC

3150

Spisestue

Værelse

1200

Køkken

7570

5390 2770 3600

4780

2530

Værelse 3270

Alrum 3060

Opgaven lød på at tilføre huset to ekstra børneværelser og et badeværelse samt et fælles alrum. Forbindelsen mellem stuen og haven skulle styrkes og overgangen mellem det nye og det gamle opholdsrum skal være mere lydende. Dvs. at der ingen afskærmning i form af døre eller etageadskilldes skal være tilstede. Bygherrer stod selv for opførsel af byggeriet.

Stue

Balkon 4640

Stueplan 1 : 100

1500

Terrasse

Facade vest 1 : 100


Eksisterende forhold.

Huset på stranden.

Reliefvæg.

1100

950

Indgangspartiet.

S A L E N

950

G I L D E E

N

O

V

E

R

I

N

G

1100

Skitseforslag til en renovering af et gammel hønsehus på en af Sejerøs kyststrækninger. Som en efterfølgelse af et tidligere projekt lavet af Katrine West Kristensen og Kasper Lynge Jensen. De eksisterende forhold er så forfaldne i forhold til sikkerhed og offentlig brug, så derfor er der udarbejdet forslag til forbedringer i form af ny tagterrasse, ny udgang til baghave og nyt udekøkken, nye vinduer i sydfacaden og indsættelse af en brændeovn til de kølige dage, samt et nyt indgangsparti så man kan lukke huset af. Projektet er under udvikling.

Mogens Kihl-Plambeck Mogens Kihl-Plambeck

31.05.2011

31.05.2011

300

R

Mogens Kihl-Plambeck


TØMMERFLÅDEN I forbindelse med Sejerø festivalen blev der bygget en tømmerflåde - en flydende scene, der skulle fungere som en pendant til Gildesalen som året før lagde rum til hvad der skulle blive til Sejerø festivalens grundsten. Tømmerflåden er bygget i samarbejdet med Katrine West Kristensen og støttet af Dreyer Fonden.


L I V I N G BIDRAG

VERTIKALT DRIVHUS // BEVAR GENNEM VÆKST!

UDSTILLING PÅ LOUISIANA MAJ FOR TANJA JORDAN

-

OKT 2009 ARKITEKTER.

En alternativ energirenovering af eksiste-rende muret etageboligbyggeri. Nordhavnsgården bygget 1935. En stor procentdel af den eksisterende bygningsmasse i Danmark står overfor snarlig renovering og krav om bedre energiudnyttelse.

TIL

UDSTILLINGEN

G R E E N

‘FREMTIDEN

ER

GRØN’

H O U S E

LOUISIANA

-

2009


V E R T I K A L T

D R I V H U S

Mange murede etageboligbyggerier er umoderne hvad angår indendørsklima og planløsninger, og står overfor en indlysende udfordring. Vi ønsker at bevare deres arkitektoniske kvaliteter, frem for at ødelægge det murede byggeris taktile og arkitektoniske udtryk. Mange traditionelle renoveringsprojekter har, i deres misforståede forsøg på at præservere dem tæt på deres oprindelige form, iklædt dem et tykt lag isoleringsmateriale, som både har inddraget boligareal, men har også, forfejlet, skabt dårlige kopier. Projektet viser, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan opfattes som et materiale, der kan moduleres og bearbejdes. Derfor optræder udstillingsmodellen, som en foranderlig størrelse uden et endegyldigt udtryk, men som en facade, hvor publikum er en alternativ medspiller

i dens udformning. Projektet udvikler et bæredygtigt alternativ ved både at udvide og tilføre den solide danske byggetradition noget nyt i form af øgede og forskellig artede lejlighedsstørrelser, forbedret lys-indtag og indeklima, samt nye typer af fællesskaber og grønne uderum. Ved at etablere en glasskærm på bygningens sydside skabes en klimatisk bufferzone, der med passiv solvarme bidrager positivt til bygningens varmeregnskab. Lodrette skakte skaber med naturlig ventilation et højt luftudskifte og indblæsning af forvarmet luft til lejlighederne, når dette er ønskeværdigt. Dette mellemrum beplantes og tilfører bygningen et vertikalt grønt vækstrum for dens beboere. Bygningens nye energiforbrug ligger, under lavenergiklasse 2, som er standard for nybyggeri.

+ 60 m 2

55 m 2

m2

+ + + community

conventional energy refurbishment destroys the original qualities of the brick constructions

new energy refurbishment must develop alternative ways to optimize the energy consumption of existing brick constructions


[Telt og campingplads] _ mulighed for etablering af steder til temporære ophold, lejrplads

[GrønLand] _ et eksperimentarium i 1:1, byggeforsøg, skulpturpark, bibliotek, forskning omkring bæredygtighed

-AKUPUNKTUR SOM PLANLÆGNINGSREDSKAB

[VandLand] _ mulighedsfelt for vandaktiviteter : vandski, surfing, dykning, beachwolley, kajak

[Nyt havnebassin] _ udvidelse af lystbådehavn og badeareal

råde

eom

bad

[Lys over land] _ en ny belysning og design af passage gennem parken

[Siloen - en ny højskole] _ Nyt sted til kunst og kultur

[Markedspladsen] _ plads til nye potentialer

1 0 H A V N E U R O P A N R U D K Ø B I N G


View af den nye bugt nord for lystbådehavnen. RESTAURANT / NATKLUB

VÆRKSTED

TAGTERRASSE

VÆRELSER

FÆLLESRUM VÆRELSER

elevator

UDSTILLING

spisekøkken wc

spisekøkken

V

I

S

I

O

N

Bugten JAN C

DE

FEB

aner Boldlebyball -volrdtennis -bo mning -svø que tan -pe Vandaktiviteter -kajak udlejning -vandski wakeb oard -udspring+spl atform -dykning

NO V

OKT

APR

SEP

MA J

Ca -teltmpingp lads e

JUN

JUL

AU G

I vores tilgang til at forstå og tænke logistik, transport og naturlig bevægelse, tænker vi i begreber som ‘gennemstrømninger’, ‘flydende relationer’ og ‘inddæmninger’, og bruger vandet som endnu en meta-

for til at beskrive og åbne op for muligheder til hvordan man kan tænke planlægning på en anden måde end sædvanligvis. Vi vil samle havnen og byen som en helstøbt organisme, og udnytte de potentialer der ligger i området gennem punktvis planlægning. Der skabes differentierede byrum langs havne strækningen og nye forbedringer af forbindelserne fra havnen til byen styrkes.

R MA

Som intentionen for planlægningen af udviklingen af Rudkøbing Havn anvender vi akupunkturen, som metafor og behandler, ”de ømme punkter” - de problemområder kommunen peger på, meget lokalt.

St - -ki ran -nundosk dba at er te ho r liv ld ni ng

E U R O P A N R U D K Ø B I N G

H A V N

1 0

2 0 1 0


Ă…NDALSNES millom bakkar og berg utmed havet


Forslaget fokuserer på kvalitetsdannelser ved å forsterke eksisterende trekk som ligger latent i byen. Åndalsnes er en by full av gode potensialer og vi vil med dette synliggjøre disse. Prosjektet tegner muligheter for hvordan de kan fremstå enda sterkere og bli tydelige karaktertrekk for byens befolkning og turister som kommer til byen. Utviklingen foregår over tid, noe som er et viktig aspekt for prosjektet. Hvert område er sitt eget, men som en del av et større bilde - et større forløp. Planen krever ikke at alt blir gjennomført på samme tid for å oppnå de kvalitetsdannelser vi skisserer. Men jo større del, jo tydeligere blir helheten. Ved å ta seg tid og gi tid rom prøver prosjektet å la hvert område modnes til sitt fulle potensial. Ved å videreutvikle over en lengre horisont vil også hvert område få lov til å fremstå som en integrert del av bykjernen. Hvert sted inviterer til aktiviteter. Mange forskjellige, noen tildels overlappende. I noen tilfeller kjemper de om den samme oppmerksomheten, men dette ser vi som en mulighet til at overskudd – store turistgrupper, festivalgjester og andre - kan strømme ut i tilstøtende områder. Prosjektet fortetter, forsterker. Hvert område er blitt utviklet for å skape en stemning. Nye materialiteter er brakt i spill for å understøtte opplevelsen. Noen steder er statiske, andre forandrelige og anvendelige til en lang rekke aktiviteter, på samme måte som Åndalsnes skifter karakter igjennom årets løp. Med vår visjon skaper vi forbindelser, forløp og rom for aktivitet. Prosjektet bestreber seg i å bevare og styrke byens posisjon i landskapet. Ikke bare ønsker vi å la Rauma bli verdens beste kommune for naturglade mennesker, men også å gjøre Åndalsnes by til en sentral naturformidler i området med et attraktivt bysentrum, for turister såvel som for den lokale befolkning.

Vann / Land

A

B

C

D

E

Stastionsplassen

Sjøfronten

Sjøfronten

Boligområde

Vindparken

F

G

H

I

Skaterbane

Stier

Vindparken

Sportsplassen

Grønne forløp etableres mellom bygningerne. Turen blir et møte mellom vann, land, natur og by

Parken blander det hurtige og det langsomme. Noen jogger forbi, andre stopper opp og lar seg fasinere av drager som flyr i vinden.

Fotballbane, basketkurv, skatepark - ungdomsaktiviteter. Løpebaner, lengdehopp - aktiviteter for alle blir etableret i naturen.

J

K

L

M

N

Molen

Legeplads

Sporparken

Legeplads

Nivauer

Gjennom en sammenfletning mellom naturens premisser og byens struktur i det gamle baneterrenget etableres et urbant landskap, hvor byen og dens omgivelser flettes sammen

Forskjellige elementer som er gjenkjennelig fra andre steder i byen – en

Noen steder stikker skulpturelle elementer opp. Noen sitter på de, en andre driver med parkour og springer fra den ene til den andre.

Her møter vannet land. Tidevannet løfter det opp på de forskjellige nivåer som senker seg ned mot havoverflaten. I møtet mellom vann og land dannes en ny struktur.

beveger seg langs med vannet og trekker byen med, helt ut på kanten. Kanten og dens store flate inviterer til opphold i forskjellige ærend.

Båtplasser etableres langs promenaden. Der skapes dermed et møte mellom aktiviteter på promenaden og langs vannet.

Aktiviteter og forbindelser til vannet får konsekvenser for kaikanten og det arealet som de knytter seg opp til. Kaikanten er fylt med aktivitet og gir avsett i planen omkring husene.

Stier, oppholdsområder. Vindsurfere som kas seg ut på vannet. Drageflyvningsplasser. Grill plasser, badebro, badehus,

Grønne områder

Særlige aktiviteter implementeres i det grønne

Industri / kultur

Rammer skaber en takt som fanger øyet. De blir en markør i det langstrakte landskapet

Å

N

D

A

L

S

MILLOM BAKKAR OG BERG UTMED HAVET

N

Æ

S

2 0 1 0

By

kjempegynger, klatrestativ, ‘skinner’ som reiser seg og løfter gridet opp i 3 dimensjoner

til én opplevelse.

RENDERINGER

videreføring av andre spor av byen


SHANGHAI

128

Shanghai Subcity

IN THE RED Shanghai is the gateway to the west. It is a cosmopolitan paradise on steroids, steaming ahead to become one of the world’s largest economic and commercial centers. The birthplace of the metropolis was Europe, but the future of the city is being shaped in the wake of the hypergrowth of the Asian economies. 1 million people are moving to the Shanghai region every year. By 2025 Shanghai will be the fourth biggest city in the world.

So be prepared to jostle your way through big crowds of Shanghainese looking for the latest fashion outlet.

Shanghai is the hotspot of modern China; a city buzzing with the concept of “lifestyle revolution”, showcased in the architectural temples of art, fine dining and contemporary urban living. Shanghai urban life is a generous mix of Karaoke TV, nightclubs and 24/7 shopping. Shopping has become a local pastime in Shanghai.

For decades and without success, government planners have promoted decentralization to ease the load on the old city center. Recently a regional plan has been launched, promoting decentralized and more sustainable urban growth in Shanghai, moving 8 million people moving out of the core.

But the stakes are high as the city densifies and expands vertically, leaving virtually no space on the ground for the increasing amount of people and cars. The flipside of rapid growth is pollution and a hyperdense urban fabric almost devoid of green spaces.


JIADING – THE AUTOMOBILE CITY

“S H A N G H A I S U B - C I T Y “

The site is located in Jiading -The Car City of Shanghai, known for the car industry and trade. Today the area is characterized by industrial sprawl, but the ambition is to turn the former industrial zone into a regional node for all car themed activities, combining production with service, trade, R&D, tourism and entertainment. Up until now $2.4 billion have been invested in the auto city, and another $3.6 billion will be spent over the next three years.

BIDRAG FOR EFFEKT TIL UDSTILLINGEN ‘CO-EVOLUTION’ I DEN DANSKE PAVILLON PÅ VENEDIG BIENNALEN - 2006

Connect to existing infrastructure.

Drive a Scenic route around the city!

Bending the city outline maximizes the edge.

Maximize programmatic and typological diversity.

The grid creates maximum connections to the landscape.

Placing car sharing stations at vital entry points.

Reuse excess soil from site preparation to create artificial nature.

Connect the existing canals creating rivers and creeks.

Connected to Shanghai metro line by a local light rail circuit.

Regional connection to Jiading by bus rapid system.

The Jiading district is a landscape of industrial and rural sprawl.

The “Detroit of China” is attracting car business from all over.

Nicknamed ‘The Automobile City’ Jiading has become Chinas main cluster for the car industry.

English Town - Shanghai suburb 2006.

Shanghai Subcity

Densify the program into an urban island half nature and half urban.

129

The F1 track next to the site is shaped as the Chinese character “Shang”, meaning “going upwards”.

How to transform this rural / industrial landscape of yesterday into the leisure / knowledge city of tomorrow? How to attract this new development? In Shanghai suburbia the answer seems to be copy urbanism. New towns imitating historical European cities pop up around Shanghai, battling the sprawl to attract new users - German Town, English Town and Swedish town - just to mention a few.

To counter the image urbanism and deal with the sprawl we suggest a city designed as a giant sign, literally an urban scale advertisement. The sign is both a powerful image for the city and a beautiful outline, emphasizing the close relation between city and nature.

Shanghai Subcity

The state-of-the-art F1 track next to the site is a $320m investment.

LOGO CITY The new city creates a giant logo, the Chinese symbol “Che”, the word for car.

137

Shanghai Subcity 136

Shanghai Subcity

141

Site 245 ha, Gross density = FAR 1,5.



Portfolio Maria Ahn Walther