__MAIN_TEXT__

Page 1

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 16 :: juni 2012

NY FORMAND PENGE I KASSEN SPEJDERNES LEJR SÆRLIG SENSITIVITET GYS OG GRU

Ressourcer tema

KERNEKRAFT Så en idé – høst en succes ALT OM DELEGERETMØDET 2012 Se den nye bestyrelse BURMESISKE POPDRØMME Fem piger vil synge sig til stjernestatus KALD RESSOURCERNE IND Succes med fleksibel ledelse STYRK ANERKENDELSEN Frivillighed og foreningsliv i forandring

1


Generelt glæder jeg mig bare til at komme ud i landet. Jeg har altid været nysgerrig, men det bliver gennem nye briller, jeg nu skal ud at kigge efter nye vinkler på spejderarbejdet. Tanja Arnholtz Jensen, formand for De grønne pigespejdere

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto Casper Ruby Dahl Redaktion Louise Andreasen (ansvarshavende) Skejbyvej 137, 8240 Risskov tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83 e-mail: la@pigespejder.dk Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther Søkildevej 62 8680 Ry tlf. 29 92 66 19 e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Mette Marie Burgwald Rådmandsgade 42 B, 4. th., 2200 København N tlf. 20 56 01 11 e-mail: mmb@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Skolegade 13, 1-20, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: skovgaard.poulsen87@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. august 2012. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

Ressourcer Sommeren er her. Aftenerne er lyse og kalder på, at vi foretager os noget andet end at sidde inde i de huler, som vi har overvintret i. Uanset hvilket vejr, vi kunne ønske os, er sollys, regn, varme og energi en slags råstoffer lige som tid, penge og hjælpsomme hænder er det. Råstoffer, som vi sammen kan forvandle til sprælske aktiviteter og overraskende arrangementer, der kan udfordre og udvikle pigerne. I dette nummer af NEKTAR ser vi nærmere på ressourcer af forskellige slags. Her kan du blandt andet læse om, hvordan Gladsaxe gruppe ved at ændre på strukturen i ledelsen fandt en endnu bedre måde at udnytte lederkræfterne på. Eller tag med til Esbjerg, hvor Kløvergruppen deler ud af erfaringen med at inddrage forældrene i arbejdet. Du kan også lære tips og tricks til at få flere penge til at falde ned i gruppens pengekasse eller blive klogere på forskelle og ligheder mellem foreningsliv og frivilligt arbejde. Ser vi ud over Danmarks grænser, kan du læse mere om, hvordan WAGGGS er med til at sætte det frivillige arbejde på dagsordenen hos EU-politikerne og om, hvordan et pigeband i Burma kæmper for at få succes. På magasinets første sider kan du se eller gense, hvad der skete på årets netop overståede delegeretmøde. Kig nærmere på vores nye hovedbestyrelse og læs om de vigtigste vedtægtsændringer på siderne DM i glimt. Her kan du også møde den nye formand og se, hvad den forrige nu skal bruge sin fritid på. Sidst, men ikke mindst, får du en række tips til, hvad du skal opleve på Spejdernes Lejr lige om lidt. Rigtig god sommer!

De grønne 2

pigespejdere

REDAKTIONEN


MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 16 :: juni 2012

04 Lederen

Med livet forandret og beriget

delegeretmøde 05 DM i Glimt

2012

Highlights fra delegeretmøde 2012. Se den nye hovedbestyrelse og mød vores nye formand

10 Kernekraft

Så en idé og høst en succes med De grønne pigespejderes helt nye strategispil

12 Ungdoms-DM Hvorfor vente med at tage af sted, til man fylder 16? Ni piger i alderen 12 til 16 år lærte om demokratiet og gav inputs til den nye hovedbestyrelse

14 Spejdernes Lejr

Få de sidste tips og tricks til, hvad du skal opleve

Tema Ressourcer 20 Kald ressourcerne ind

Gladsaxe gruppe har succes med fleksibel ledelse

24 Hjælpen er nær

Sct. Georgsgilderne står klar til at give et nap med

26 Se forældrene som en ressource

Hos Kløvergruppen i Esbjerg vælger forældrene selv, hvad de vil hjælpe med

29 Frivilligt arbejde til debat i EU

WAGGGS arbejder bl.a. for det frivillige arbejde i Europa

32 Penge i kassen

Fundraising for begyndere

36 På verdensseminar i klimavenligt lederskab

 21-årige Cathrine Støvring Preussler fik chancen for at komme på WLDP-seminar og greb den

38 Styrk anerkendelsen

 Frivillighed under nye betingelser

41 Boganmeldelse af Datterselskabet

Giv din datter selvtillid og styrke

42 Oh la la!

Tryl en gammel t-shirt om til smukke accessories

46 Den særligt sensitive pigespejder Måske virker hun lidt sart, men hun rummer store styrker. Læs om karaktertrækket, som knap hver femte af os har.

50 Ingen stress i folkekirken Her er der ro og rum til at genfinde balancen

52

26

54

52 Gys og gru Hårrejsende Højspænding på tur på Fyn

54 Burmesiske popdrømme

I et af verdens ældste militærdiktaturer drømmer fem piger om at blive popstjerner

58 What’s up

Sidste nyt om stort og småt

3


Jeg tror, at magien i frivilligt engagement ligger i, at hvis man giver 100 % - så får man mere tilbage – men hvis man giver 50 % - så får man faktisk mindre igen. Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

Med livet forandret og beriget Nogle vil mene, at spejder er en god og sund fritidsaktivitet med fede friluftsaktiviteter. Andre vil også sige, at spejdere gerne vil forandre verden. For De grønne pigespejdere er de fede friluftsaktiviteter langt fra det primære. Vi vil udvikle pigernes til at udleve deres fulde potentiale – fordi vi mener, at det kan forandre verden. Alle de voksne spejdere, jeg kender, har alle oplevet, at det, der startede som en ”helt almindelig fritidsaktivitet”, blev en livsforandrende mulighed. Sikken en gave, at vi kan påvirke de børn, som har tillid til os – til at forandre deres liv, så de kan nå længere, turde mere, tænke større og handle stærkere, end de kunne drømme om. Spejderiet er i sin essens en forandring for livet. Spejdernes lejr står for døren – den største fælles spejderbegivenhed i kongerigets historie. Indbyggertallet i Holstebro fordobles for en uge . Vi bygger så at sige Holstebro ved siden af Holstebro, på (næsten) bar mark, og en uge senere skal man knap nok kunne se, at vi har været der. Men Holstebro vil være mærket og forandret for altid, det er jeg slet ikke i tvivl om. Ligesom alle os, der har fået et skud ”spejder” i blodet, er det. Her blev en god og sund fritidsinteresse og frivilligt engagement til en decideret forandring og berigelse for livet. Det er stort – men intet mindre. Når et projekt til sammenlagt over 80 mio. kr. (ja – det koster sådan en lejr fra første planlægningsmøde til sidste punktum i evalueringsrapporten) kan planlægges og udføres på cirka to år, kan det lade sig gøre, fordi flere hundrede frivillige ledere lægger alle kræfter – og lidt til – i at få det til at

4

lykkes. Det er en enestående bedrift. Alle, som bidrager – fra lejrledelse til alle de ledere, der tager spejdere med på lejr og de professionelle, der bruger deres ferie på at være sammen med os - gør en forskel for hinanden, bliver en del af et enestående fællesskab, udvikler sig og forandrer verden midt i det. Jeg er vanvittig stolt over alle de frivillige, som løser denne opgave, og jeg er sikker på, at det engagement, der lægges for dagen, vil smitte af på spejderarbejdet i Danmark i mange år fremover. Ebbe Sand har udtalt om frivilligt arbejde, at det er som at løbe en tur. Før man skal af sted, tænker man kun på, hvor meget tid man skal bruge på det, og hvor meget det kræver af en, men bagefter kan man mærke, at man faktisk har fået mere, end man gav. Lige nu træner spejderne i Danmark i overført betydning til en maraton, og vi imødeser selve ”løbet” med spænding og store forventninger. Og bagefter skal vi have tid til at samle kræfter igen – og så holde formen ved lige. Jeg tror, at magien i frivilligt engagement ligger i, at hvis man giver 100 % - så får man mere tilbage – men hvis man giver 50 % så får man faktisk mindre igen. For mit eget vedkommende er det tid til at samle kræfter og faktisk løbe for at holde den fysiske form ved lige. Det har været nogle fantastiske,

spændende år i spidsen for De grønne pigespejdere med livet forandret og beriget – takket været alle de frivillige ledere, der ville arbejde med. Jeg har givet 100%, og jeg har fået langt, langt mere igen. Det gør du også.

Spejderiet er i sin essens en forandring for livet.


delegeretmøde 2012

i glimt I weekenden den 12.-13. maj løb De grønne pigespejderes delegeretmøde af stablen på hotel Nyborg Strand. NEKTAR-redaktionen var med og præsenterer her de største highlights fra en spændende weekend, hvor hovedbestyrelsen krympede fra 11 til 7 kvinder, og hvor korpset fik en ny formand.

Marie, Anni, Anne, Tanja, Karin & Charlotte

Den nye hovedbestyrelse

Mette Marie

Marianne

Tinne

Charlotte

Louise

Fra venstre ses Marie Borregaard Vinther, Anni Waldstrøm (næstformand), Anne Eggers Hansen, Tanja Arnholtz Jensen (formand), Karin Bræmer Hoffman og Charlotte Romlund Hansen. Også Mette Marie Burgwald blev valgt ind i HB, mens Marianne Skovgaard Nielsen blev 1. Suppleant og Tinne Stougaard blev 2. Suppleant. Hovedbestyrelsen udpegede Charlotte Hjort til at fortsætte arbejdet som International Commissioner, mens Louise Andreasen blev udpeget til at fortsætte som ansvarshavende redaktør for Spejderi og NEKTAR

5


Af med de orange tørklæder På delegeretmødet blev det også tid til at tage de orange tørklæder af. Siden efteråret 2012 har det prydet medlemmerne af korpsets ildsjæleprojekter. Al den gode energi er stadig ikke brændt ud, men blusser op igen i arbejdet med korpsets nye strategi. Under en fælles happening blev alle de orange tørklæder bundet sammen i en stor kæde og fyldt ind i et neongrønt rør, der skal symbolisere den nye strategi. Hvis du er ildsjæl, men ikke var med på delegeretmødet, er det nu tid til, at du igen bytter det orange tørklæde ud med det ternede.

6


?

delegeretmøde 2012

5 spørgsmål til den afgående formand

Birgitte Eriksen

Hvad har været den vigtigste årsag til medlemsfremgangen? De lokale lederes ihærdige indsats udgør hele forskellen med deres engagement og som rollemodeller. Hvilke råd vil du give den kommende formand? • Det er altid korpsets bedste, der er det vigtigste. • Sæt overlæggeren højt. • Omgiv dig med nogen, der kan give dig ærlig feedback. Hvad har du set som den største udfordring gennem din formandsperiode? • Personligt har den største udfordring været at arbejde sammen med mennesker, der har været meget forskellige fra mig selv, og helt forstå, hvad der skulle til for at få dem til at performe bedst muligt. Men det har også været det, der har været det mest lærerige. • For korpset har det mest udfordrende været at fastholde en skarp pigeprofil samtidig med det tværkorpslige spejderarbejde. Det synes jeg, vi lykkes rigtigt godt med, og det gælder om at fastholde en god balance og bevare vores unikke særpræg som pigespejdere.

Hvad vil du bruge din nyvundne fritid til? Jeg vil gerne være mere sammen med min familie, og så skal min karriere have et boost. Desuden skal jeg ud at løbe og komme i form. Hvor vil du fremadrettet lægge din spejderenergi? I min egen gruppe Horsens har vi et lille projekt om at rekruttere 14-17-årige, der aldrig har været pigespejdere før. Og vi arbejder på, hvordan vi kan tilbyde pigespejdereffekt til piger, der ikke er medlemmer. Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen Foto: Monica Lausten

7


Nyt æresmedlem Formand Birgitte Gussenhoven Eriksen takkede af efter seks år på posten og ni år i hovedbestyrelsen. Samtidig blev hun udnævnt til æresmedlem.

Knirkerevyen Lørdag aften var der åndelig føde til lattermusklerne, da Knirkerevyen tog folkekirken under humoristisk - men kærlig - behandling.

Vigtige vedtægtsændringer og henstillinger fra DM 2012 – her kan du i punktform læse ni nyttige nyheder om nogle af delegeretmødets beslutninger.

• • • • •

• •

•D  e grønne pigespejderes hovedbestyrelse består nu af 7 medlemmer. •D  e grønne pigespejderes hovedbestyrelse er valgt for en 2-årig periode. Det hedder ikke længere ”grupperåd”, men i stedet ”gruppebestyrelse”. Små spejdergrupper kan nu indgå valgforbund med andre små spejdergrupper og dermed opnå stemmeret på delegeretmøde. Gruppelederen må nu gerne uddelegere opgaven med at holde medlemssystemet ajour. Spejderpasset udgår. Delegeretforsamlingen vedtog en henstilling om, at hovedbestyrelsen i den kommende periode bør sætte fokus på at sikre attraktive tilbud til 13-17-årige medlemmer. Gruppen kan ikke få lov at deltage i DM, hvis den ikke har sin overenskomst i orden. Delegeretforsamlingen vedtog en henstilling om, at der også fremover skal afholdes ungdomsdelegeretmøde.

Tekst: Marie Borregaard Vinther

8


?

delegeretmøde 2012

5 spørgsmål til den nye formand

Tanja Arnholtz Jensen

Hvad skal vi være skarpe på i forhold til at sikre den spinkle fremgang, vi har haft nu? Der er ikke noget enkelt svar på dette. Vi skal helt sikkert fokusere på at skabe flere fællesskaber for de unge og have fokus på seniorspejderne. Fordi vi er organiseret, som vi er, skal vi styrke de unge piger og kvinder for at have ledere fremadrettet. Dette betyder endvidere, at vi fortsat skal have fokus på at udvikle lederuddannelserne, så vores ledere er højt kvalificerede. Samtidig skal vi styrke gruppernes lederteams, for det er centralt at have et solidt grundlag, for at vi kan tilbyde godt programstof. Derfor skal vi også fortsat videreudvikle programstoffet med udgangspunkt i de erfaringer, som vi har gjort med udfordringsmærkerne. Hvad ser du som din største udfordring i forhold til formandsposten? De beslutninger, som jeg træffer, skal være de rigtige for korpset. Det bliver en udfordring at tro på, at de chancer, jeg tager, er de rigtige chancer, og holde fast i de beslutninger, selvom der er andre meninger. Derudover skal jeg

finde mig tilrette som formand og finde ud af, hvordan jeg bliver den formand, jeg gerne vil være. Det skal ske samtidig med, at jeg bliver ved med at være mig selv. Hvordan vil du gøre De grønne pigespejdere mere synlige? Jeg tror på, at vi skaber synlighed, når der er kvalitet i det arbejde, som vi laver. Hvis grupperne yder et godt stykke arbejde, rygtes det og skaber dermed synlighed. Vi skal selvfølgelig også være i stand til at fortælle gode historier på pressefronten, men jeg tror på, at det især er det, vi kan opbygge indefra, der gør forskellen. Det kan også handle om at tænke utraditionelt og inddrage udefrakommende. Eksempelvis har mine kollegaer været inddraget i udviklingen af kernekraftspillet. Dermed har de fået et nyt syn på De grønne pigespejdere, og vi får dermed nogle fortalere, som ikke kun er vores egne. Hvad skal være dit fokus i hovedbestyrelsen for den kommende periode? Mit fokus lige nu er at komme godt fra start, at lære de andre HB-medlemmer

bedre at kende og træffe gode beslutninger. Allerede nu kan jeg fornemme, at ændringen fra 11 til 7 HB-medlemmer har skabt en større nærhed, som betyder rigtigt meget for samarbejdet. Derudover skal vi finde ud af, hvordan vi organiserer os på de rigtige niveauer. Desuden betyder den nye struktur, at vi skal have en hel masse mennesker uden om HB involveret. Hvad glæder du dig mest til at komme i gang med? Den første milepæl er det første HBmøde, som vi har i starten af juni. Derudover skal jeg til en nordisk spejderkonference, hvor jeg glæder mig til at deltage som formand og få talt med de andre spejderorganisationer i Norden. Men generelt glæder jeg mig bare til at komme ud i landet. Jeg har altid været nysgerrig, men det bliver gennem nye briller, jeg nu skal ud at kigge efter nye vinkler på spejderarbejdet. Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen har interviewet Tanja Arnholtz Jensen i ugen efter DM. Foto: Monica Lausten

9


Så en idé – høst en succes Jorden er gødet til såning og dyrkning af ideer på Delegeretmødets anden dag.

De grønne pigespejderes nye brætspil hjælper grupperne med at føre korpsets nye strategi ud i livet. Tekst: Louise Andreasen • Foto: Monica Lausten og Grete Fristrup

Solskin skaber motivation Men før frø og kerner kan spire og gro, må der være klart vejr og høj sol. Derfor gælder det om at få sat ord på de ting, der motiverer den enkelte i arbejdet hos De grønne pigespejdere. Hos de spillende grupper vrimler det med sedler på spillepladens sol, der viser, hvad lederne rundt om bordet brænder for: ”Venskab, fællesskab, at løfte i flok, udvikling og spændende udfordringer,” står der. Også de mørke skyer skal af vejen. Derfor må deltagerne nu skrive ned, hvilke arbejdsop-

10

gaver de sagtens kunne være foruden. Alt det, der skygger for de motiverende solstråler, ryger på post-its, der fylder spillepladens grå sky. Der er trængsel mellem de små lapper papir, som dækker skyen, men der er opklaring på vej.

Forårsrengøring Alt det, der bremser motivationen, må ryddes af vejen. En øv-opgave kan enten parkeres, indtil der igen er overskud til at løse den - eller den kan puttes i den medfølgende skraldespand, fordi opgaven ikke længere giver mening at løse. Der er

Kriteriekort

KerneKraft

Så en idé – høst en succe s

Idékort KerneKraft

Så en idé – høst en succes

dog også en tredje mulighed, nemlig at flytte opgaven over til en, som opgaven vil være en solstråle for. I en gruppes sky står opgaverne i kø for at blive flyttet fra skyen. ”lodsedler, styr på grej til lejr, vedligeholdelse af hytte, vedligeholdelse af hjemmeside, brok og kirkebasar”, står der på nogle af sedlerne. ”Hvad med hjemmesiden? Er der nogen, der brænder for at vedligeholde den?” spørger en anden, der straks får svar: ”Ja, det hygger jeg mig meget med!” Igen skrumper skyen, mens solen skinner endnu klarere end


delegeretmøde 2012

før. Nu skal der sås idéfrø, men først skal der vælges et mål blandt målene i den nye strategi.

Sæt et mål og lav en hat For at leve op til vores vision og den nye strategi, er der masser, vi kan tage fat på. Grupperne bladrer i kortene med strategiens mål. De forskellige farver på kortene viser, hvilken del af visionen, som målet fører tilbage til. Kortene granskes, inden spillepatruljerne hver især argumenterer for, hvorfor netop det mål, der står på deres kort, skal være det mål, som spillet skal handle om. Da målet er på plads, bliver en rulle armeret sølvpapir sendt rundt om bordet. Snart efter vokser sølvfarvede hjelme i alle tænkelige og utænkelige udformninger frem på hovederne af deltagerne, hvis læber former sig til smil i samme takt. ”Kan du nå at binde en sløjfe?,” spørger en leder, der læner sig frem mod sin sidekvinde med en bane af sølvpapir om hovedet.

Såning af ideer Effekten af tænkehattene udebliver ikke, og kreativiteten får frit spil. En spil-leder ridser reglerne op: ”I får tre runder til at gå amok, og husk, at det er attraktive fællesskaber, vi brainer på!” siger hun med hentydning til den idéudvikling, der nu går igang. I nabolokalet har en gruppe netop afsluttet såningen af ideer. På post-its spirer et mylder af påhit som: Lave tov ud af sit hår, headset-løb, personlig udvikling, brandmænd, akvariedykning, solbadning på taget, unge ledere skal følges tæt, god branding, rappelling, børnepasning på kurser og genopfriskningskurser. Lap for lap breder ideerne sig lige som diskussionerne, der tager fart, når pointene skal fordeles til de bedste ideer. Lederne skriver til og bygger på idéplanterne, der vokser sig stærkere og større.

Den sydende syresump Efterhånden rykker de tættere på den lilla syresump, der syder og bobler lige uden for væksthuset. Nu skal ideerne stå deres ultimative prøve. Patruljevis skyder deltagerne på de andre patruljers ideer ved at tjekke, om de lever op til for eksempel at være nytænkende, realistiske i forhold til at udføre ideen i praksis, eller om ideen er målrettet i forhold til at ramme det valgte mål. Ved et spillebord hopper den første gule, grønne og orange idé lige igennem syresumpen og hærdes. De er nu levedygtige og klar til at blive gjort til virkelighed! De tre ideer, der nu trylles om til handleplaner - den såkaldte Plan A - handler ved denne spillegruppe blandt andet om at blive bedre til at bruge de sociale medier, at øge synligheden i medierne og De sorte spejdere til at invitere TV-redaktør Signe Lindquist med i patruljen.

A. Rammer

Find tre ting i rummet og få ideer ud fra dem.

d ideen? I målet me

gruppen? en værdi for B. Skaber ide cer de ressour er kan I fin C. Har I ell e ideen? før em nn til at ge r, sted) menneske (Fx penge,

Hvad ville I gøre, hvis I skulle gøre, som I plejer? Hvad skal I så gøre, hvis I skal prøve noget nyt?

A. Er ideen ny for jeres

gruppe?

s at det B. Vil målgruppen syne er sjovt? emføre? C. Er ideen nem at genn

Læs mere om Kernekraft og om, hvordan I spiller det på www.pigespejder.dk/kernekraft

Køreklar køreplan Omhyggeligt noterer spillederen de tre vinderideer over på Plan A-papiret, som skal afleveres til den nye hovedbestyrelse i anledning af, at spillet finder sted på delegeretmødet. De delegerede tager spillene med sig hjem i grupperne, mens resten af de tykke, sorte paprør med Kernekraftspil bliver sendt af sted til de grupper, der ikke deltog. Det er blevet tid til, at vi alle sammen skal gøre vores til, at strategien vokser og bliver til virkelighed.

11


Demokrati

er ikke en selvfølge - Besøg på ungdomsdelegeretmøde Ni piger havde meldt sig til ungdomsdelegeretmødet, som vekslede mellem et selvstændigt program og deltagelse i det ordinære delegeretmøde.

Det er lørdag eftermiddag, da NEKTAR besøger ungdomsdelegeretmødet, der holder til på en skole tæt ved Nyborg Strand Hotellet, hvor det ordinære delegeretmøde finder sted. Det er bagkvinden bag ungdomsdelegeretmøde, Suzette Frovin, der har planlagt programmet for de ungdomsdelegerede, som ankom allerede fredag aften. Ungdomsdelegeret Olivia Lyhne fra Region Øresund fortæller til NEKTAR, at de fredag aften har fået en grundig introduktion til, hvad et delegeretmøde er. Da NEKTAR besøger de ungdomsdelegerede, har de netop været til caférunder sammen med de delegerede på hotellet, hvor der er blevet diskuteret kandidater til hovedbestyrelsen samt ændringsforslag til vedtægterne.

Elaha Salik De ungdomsdelegerede holder til i et stort køkken-alrum, hvor der står gulerodsstave, agurkestave, kage og saft på bordet. Pigerne tager hurtigt for sig og sætter sig spændte omkring bordet, klar til de næste indtryk. Suzette Frovin har inviteret Elaha Salik, der er nyvalgt rådsmedlem i Nydansk Ungdomsråd, til at fortælle om sine oplevelser med det danske foreningsliv og demokrati. Når Elaha ikke bruger tid i Ny-dansk Ungdomsråd, læser hun medicin på SDU i Odense. Elaha fortæller, at hun kom til Danmark i 2000 som flygtning fra Talebanregimet

12

Caroline Faigh Birkholm og Kristine Frost Hvad håber I at opleve i løbet af søndagen? – Caroline: At være med til at vise, hvad vi mener. Atmosfæren, og at det vil blive taget op til overvejelse, hvad vi mener. Hvad er det vigtigste for De grønne pigespejdere? – Caroline: Fællesskabet. – Kristine: At komme på flere rejser til udlandet – både med unge, vi kender og unge, vi ikke kender. At få udfordringer. Hvad kunne være den bedste udfordring, I kunne få hos De grønne pigespejdere? – Caroline og Kristine: At lederne giver os bind for øjnene, kører os væk i en bil, giver os kort og kompas og siger, at vi selv skal finde vej hjem. Man ved jo ikke, hvad en udfordring er, før den er der.

i Afghanistan, hvor piger ikke måtte gå i skole. Efter et år i Danmark begyndte hun i syvende klasse, selvom hun ikke forstod ret meget dansk på daværende tidspunkt. Hun fortæller levende om, hvor stor en glæde det var for hende endelig at komme i skole. ”Når man kommer fra et land, hvor man er blevet nægtet adgang til at gå i skole, sætter man meget mere pris på det. I Danmark er det naturligt at gå i skole, og børnene glemmer derfor, hvilket privilegium det er.” Elaha beretter om, hvordan hun i niende klasse var blevet så god til dansk, at hun fik interesse for elevrådet og blev valgt som sin klasses repræsentant. I Afghanistan findes den slags ikke. Der er der ingen, der lytter til børnenes mening, og de voksne bestemmer suverænt. I gymnasiet fik Elaha øjnene op for Operation Dagsværk og blev herigennem interesseret i det danske foreningsliv. I starten handlede det om at hjælpe børn i ulande til bedre skolegang, men Elaha fik også øjnene op for, at hun gennem foreningslivet selv fik udviklet sine kompetencer. Igennem sit engagement har hun erfaret, at hun er blevet bedre til at organisere og har mødt mennesker, hun ellers ikke ville have talt med.

Hun opfordrer pigerne til at prøve en masse forskellige ting i foreningslivet. ”Kvinder skal gøre noget for sig selv. Jeg synes, at det er vigtigt, at kvinder tager kampen op for at vise, at vi er ligeså meget værd som mænd,” mener Elaha. Mulighedernes land Selvom Elaha er meget glad for at bo i Danmark, har hun alligevel savnet Afghanistan. Men noget af det, der især får hende til at sætte pris på det kolde nord, er demokratiet og den lighed, der er mellem mænd og kvinder. Hun fortæller om et besøg i Afghanistan, hvor hun indhyllet i tørklæder blev klappet i numsen af en ældre mand. Hun blev meget forarget, men hun oplevede, at mændene mente, at det var hendes egen skyld. På trods af at tørklædet netop skulle skærme for kvindelige attributter. ”For mig er Danmark blevet lig med demokrati, men med religionsfrihed og ytringsfrihed følger også et ansvar. For er det eksempelvis ytringsfrihed at forbyde kvinder at gå med tørklæde?,” spørger Elaha pigerne og svarer selv, at det synes hun ikke. Gennem Ny-dansk Ungdomsråd arbejder Elaha for, at indvandrerne i Danmark skal være bedre til at deltage i demokratiet og få en oplevelse af, at deres stemme nytter. Samtidig oplever hun, at

Malene Kragh og Olivia Lyhne Hvad skal hovedbestyrelsen arbejde for? – Olivia: Mere indflydelse for de unge medlemmer, og at unge kan påvirke korpset. Adventurespejderløb, som er endnu mere udfordrende end udfordringsmærkerne, så vi kan gøre alvor af at være vilde og seje spejderpiger. – Malene: Det kunne være fedt at prøve noget, hvor man virkelig fik afprøvet sine grænser. Rappelling, at komme ud at klatre, at gå en lang hike på tid. Pigespejdernes egne grænseoverskridende løb.

mange danskere tager demokratiet for givet og glemmer at gøre noget ved problemerne, men bare brokker sig. For Elaha er Danmark blevet mulighedernes land. Går alle muslimer ikke med tørklæde? Mens Elaha fortæller, lytter de ni ungdomsdelegerede opmærksomt, og der bliver ikke sagt et ord blandt tilhørerne, før de får lov at stille spørgsmål. Da Elaha er færdig med at fortælle, stiller pigerne nysgerrige spørgsmål om forventninger til Danmark, jul og Elahas familie. En af pigerne kan ikke forstå, at Elaha ikke har tørklæde på, hvis hun er muslim. Elaha forklarer, at det afhænger af, hvordan man fortolker islam, om man skal gå med tørklæde.


delegeretmøde 2012

Cathrine Møller og Anne Damgren Højen Hvis man nu forestillede sig, at stolen, I sidder i, var en spåkugle, hvordan ser korpset så ud om syv år? – Anne: Unge har en del mere indflydelse. Derudover skal korpset være mere sammenhængende. De kulturelle øer skal være væk. Det er, som om vi mangler nogen, når vi er samlede her. Hvis nu alle møder op, møder vi op med dobbelt kraft. – Cathrine: Der er flere udfordringer. Fx skal man prøve noget vildt – som at sove midt ude i en sø på en tømmerflåde.

Da Elaha er færdig med at fortælle, snakker pigerne ivrigt videre om deres egne erfaringer med indvandrere og ny-danskere. Pigerne er vokset op med demokrati og skolegang, og de ser det måske som en selvfølge. Men Elahas fortællinger giver pigerne mulighed for at få et andet perspektiv. Selv om de ungdomsdelegerede ikke har stemmeret, har de fået en orange stemmeseddel til afstemningen søndag og glæder sig til at give deres mening til kende. De håber, at de dermed kan give de andre delegerede en ide om, hvad ungdommen i korpset gerne vil. Anne Damgren Højen fra Region Kattegat, der er en af de ungdomsdelegerede, håber, at ungdomsdelegeretmøde bliver en fast bestanddel af De grønne pigespejderes delegeretmøde. Og om søndagen får hun sit ønske opfyldt, da de delegerede stemmer for den henstillingen, der opfodrer til fast ungdomsdelegeretmøde.

Rikke Adelsbøll Østergaard og Alberte Brix Lyng Hvis man nu forestillede sig, at stolen, I sidder i, var en spåkugle, hvordan ser korpset så ud om syv år? – Rikke: Unge har mere indflydelse. – Alberte: Unge har meget mere indflydelse. Unge får flere seje udfordringer. Fx noget mere ekstremt. Rappelling, klatring og den slags. Det kunne også være SÅ fedt at springe i faldskærm som spejder. Eller bestige et bjerg.

Vi vil rådgive HB! Hvorfor er du taget med på ungdomsdelegeretmøde? Olivia Lyhne: ”Min leder sagde, at jeg skulle, og så synes jeg, at det lød spændende. Det er vigtigt at få de unge til at være ambitiøse.” Anne Damgren Højer supplerer: ”Det er rigtigt sjovt at være særligt udvalgt!” For Malene Kragh er der endnu en grund til at deltage: ”Min søster er også med, så hun har gjort reklame og lokket mig med.” Hvad har I diskuteret på caferunderne og på delegeretmødet indtil nu? Malene Kragh: ”På caférunderne talte vi om, at unge fra 14-16 år skulle involveres endnu mere i hovedbestyrelsesarbejdet. Men hovedbestyrelsen synes heller ikke, at vi skal overdynges med arbejde, så derfor vil man ikke lægge for meget ansvar på den aldersgruppe. Vi har talt om, at det kunne være en idé med ungeteams, der kan rådgive HB.” Anne Damgren er enig: ”Det har været kernen i vores diskussioner, at de unge skal inddrages mere.”

INFO #1

INFO #2

På årets delegeretmøde var hver region blevet opfordret til at invitere tre piger i aldersgruppen 13- 15 år, for at de kunne opleve, hvad et delegeretmøde er. Derved var der både mulighed for at blive klogere på demokrati og blive forberedt på at være med til at tage beslutninger, der handler om korpsets fremtid.

Ny-dansk Ungdomsråd er et initiativ iværksat af Dansk Ungdoms Fællesråd og Social- og integrationsministeriet og arbejder for at få Ny-danskere involveret i foreningslivet. Første gang Ny-dansk Ungdomsråd blev valgt var i 2010. Kilde: www.duf.dk

13


Er du k l a r til

masser af oplevelser? planlægningen alvor skal i gang med for ere led og re jde es, bestille transport, et er nu, vi som spe jr 2021. Vi skal tilmeld Le es ern for ejd Sp på n Men det er også nu, vi af deltagelse telte og andet praktisk. lkke tje rre stø er, tet en i tivi er ak els os tilmelde give os af oplev rs d lejren kommer til at tvæ hva på e, er mm els ne lev for op n ka ver or alv spejderlejr. Og det bli nsk da . en ark på nm set Da er i ligere har prøvet sesorden, som aldrig tid vi heller ikke tidligere som g, fan ver om bli et i ske ter må r lite na gen, hvor de af spejderkorps og natio åbningen og afslutnin nge heder på lejren bliver en giv be voksne bliver også ma og ste ge tør un ers rn, all bø De for ne ter fes n er r Me r. de re og gæste af boblerne, op til 50.000 lejrdeltage spejderkorps. Og nogle et eg es vor r for de he var lig n lejren ku der er gode mu gange større, end hvis ltagere ad gangen, så de 0 100 til op ve ha n ka tilmeldingsaktiviteter, st spændende. w.2012. er, patruljen finder me , så klik ofte ind på ww for at prøve de aktivitet erne af lejren tegner sig tur oplyskon de n fin rda så hvo og i, n d ka Vil du følge me gningen, men du nlæ pla lejr om er ed lle r nyh - eller busbi tter spejderne.dk. Her er de , hvordan I bestiller tog på r sty få er n, ell r ne em at planlægge lejrmade ninger om bestemte . Hvis I vil i gang med tet tivi ak r de ble un bo en en nu jer eller tilmelder og med forslag til me april finde en lejrkogeb kan I også fra starten af lejren. ds. Men har du spørgs ng lejren er endnu på pla lejte tak kon Ikke alle detaljer omkri id Holstebr alt du finde svaret på, kan o by sms d mål, som du ikke kan me , .dk 012 jr2 sle k ommer til o@spejderne g rens CallCenter – på inf da at summe af at ringe til 8111 2012 tirs til 8111 2012 eller ved s p e d. j nti der efo tel aften, når der er Overalt i bye n kommer b or mærke, at spejderne er gerne til at se, føle og kommet til ligger i gåa byen. Lejre fstand fra ce n ntrum, og d bannere m er vil hæng ed spejder e tørklæder byens forret ned igennem ningsstrøg. Cafeerne og ranterne vi l udvi restaugen kommer de deres kapacitet, så til at gå forg inæve hænge ban nere i udkan s, og der vil ten af så alle blive r budt velkom byen, men.

D

14


er, oplevelså gå du ikke m ! glip af er dere deltag ne pigespej es n er d ej Mange grøn p S e ledelse af dem for i den øverst R har fanget TA K E N r. ej L må opvad du bare at spørge, h dernes Lejr. leve på Spej

Voxpop

Hvilke tre ting kan du anbefale, at vi skal opleve på Spejdernes Lejr?

Miriam Madsen Lejrchef 1) Aktivitetsboblen Build the change, hvor man med legoklodser kan bygge modellen til et nyt område, der skal bygges i Holstebro.

Anni Waldstrøm Medlem af lejrledelsen 1) Kulturcafeerne i de enkelte bydele. De byder på spændende mad og drikke, musik og inspirerende indretning, og de er meget forskellige. En slags åndehuller, hvor man kan hygge sig og slappe af

2) Åbningen! Det bliver en kæmpe oplevelse at være så mange mennesker samlet. 3) Besøg Galaxen, et område, hvor 300 børn fra lavindkomstfamilier er blevet udvalgt til at deltage i lejren. Snak med deltagerne og find en ny ven - eller tag dine spejdere med, så de kan møde nye venner der.

2) Ungefesten eller voksenfesten. Begge fester bliver helt forrygende! 3) Holstebro by. Indbyggerne er SÅ klar til at byde os velkommen, så der bliver mange sjove og gode tilbud til os.

Ingelise Brentebjerg

Nanna Kjølholt

Medlem af hovedudvalget for store arrangementer

Medlem af lejrledelsen 1) Deltag i festen - for de unge eller for de voksne.

1) Åbningsshowet og afslutningsshowet! Begge dele bliver noget helt andet, end det vi plejer at se.

2) Besøg voksenboblen - også for de unge - hvor man som ledere kan opleve en masse spændende ting og måske tage et lille kursus.

2) De aldersopdelte fester, hvor man får lov til at feste og hygge sig sammen med andre på samme alder som en selv.

3) Spejderhjælpens Burmaaktivitet, hvor man kan blive klogere på et land i en virkelig spændende udvikling og på, hvordan vi kan være med til at støtte børn og unges udvikling. Tekst: Louise Andreasen Foto: Grete Fristrup og Monica Lausten

3) Spejdertorvet, hvor der vil være en summen af liv.

Grete Bækgaard Thomsen Hovedudvalgsformand for beredskab 1) Først og fremmest vil jeg sige, at det ikke er et must at prøve beredskabet af... 2) Lær en masse nye venner at kende

Hanne Jensen Medlem af aktivitetsudvalgets kvalitetsteam: Q-teamet 1) For det første skal du opleve, hvordan det er at være 35.000 mennesker samlet. Atmosfæren, når man er så mange samlet, skal opleves! 2) Personligt glæder jeg mig til de to store områder med sejlaktiviteter. Søspejderne fejrer 100-års-jubilæum, blandt andet med en regatta. 3) Træklatring eller måske en overnatning på ”Treetop hotel.” Her kan man overnatte i en hængekøje 6-12 meter over jorden!

3) Brug chancen for at afprøve de aktiviteter, I ikke har mulighed for at lave i gruppen derhjemme - f.eks. de mange søspejdsaktiviteter.

Karin Rasmussen Medlem af hovedudvalget markedsføring og information 1) De mange fede arrangementer! 2) De spændende akiviteter, som er helt udover det sædvanlige. Det kan f.eks. være en flashmob inde midt i Holstebro eller vandaktiviteten baywatch. 3) Fællesskabet! Både det at være sammen med så utrolig mange mennesker og at komme tættere på de andre korpsgrupper fra din lokale kommune.

15


Fred mellem er fodboldklubb Holstefodboldklubber i To rivaliserende lave arat om en et samm bro har nu fund ernes ejd rbindelse med Sp rangementer i fo er, og jd be ar nyt, at de sam arLejr. Det er helt pe m kæ et r kommer le det skyldes, at de mel m en. Samarbejdet rangement til by ellem m tså ikke kun foreninger er al edm ns mange spejderbevægelse t de r ha rimod lemmer, men de lbo til også spredt sig dens verden.

hva Øh d sk e l i ge d te der Der e er? en ek r sikker tm stra

ange og sk gang Lejr æve inds , når 200 i Holsteb blive lag i 0 spe ro, d r b bro b e j y. De der arran yen. Hele dere lave r vil kigg Hols tebro t vides e geret så ugen un r sære op e ka de ndnu , og tr skels de e ikke, ldte flash r Spejde in r som , som da t skulle m nes h v o a b d de da h ek 20 r bli s i Holste elst lang spedien 0 menn v o e g som e t t fyld erne i en sker ifø så være r planen men r t t i e e a e no nes me bu si dig s ker, elle tikken op rikansk g det sam verradis rd till me m Lond e i 3 min a 500 me d meget countkæ e tøj de og nnes on. U utter ens u ker ds an på borg ere g set hvad en cent stod fuld eende r , stæn jort al så b nes liver togstati Lejr, opmær o Ho n ks h skul vis de m om på S lstebros i le ha ve ov od forven pejdererse t den tning .

Lejren åbnes med et brag Lund Madsen indtager Anders Breinholt og Anders uere. Knib lige øjnene scenen foran godt 50.000 tilsk er klædt i sorte spejderunisammen og forestil dig det. De gæster. De Sorte Spejdere og e former. Publikum er spejder age. fra P3 er for en kort stund tilb e af to gange Anders, som vil guid Åbningen af lejren bliver styret kigann w, hvor også Martin Brygm igennem et professionelt sho ks af til noget, der ligner Danmar gen san ger forbi og fyrer lejr og l gøg af ser mas bliver der største fællessang. Derudover ses med egne øjne frem for nok l ska det men lag, inds spøjse ransmitteret, så hvis du tv-t e at forklares. Showet vil bliv l med på lejren, så kan egentlig utænkeligt - ikke ska bliver også Anders du altså se det hjemmefra. Det utningen, hvor afsl og Anders, som skal lede e lejren lukk vil å ogs avn et stort musikn . ned ligt ordent

16


n stor stranE d – midt i minus vand Holste bro by Hvad sig er du til

a ball? I s and. Mid t kaste dig for a tn t i Holste Lejr har masser bro. Selv å en volleyaf aktivit o viterer d m Spejd eter på p e lokale rogramm ernes forening tet. Plad e et, så in r i Holste sen fora bro også n Holste med san b til aktivir o d, og de Musikte refter b a strandvo te r bliver fy liver d lley ldt ”strandtu , strandfodbold er hele ugen sp , strand illet mbling” h . Hvor grene g de første åndbold og iver me tre spor re eller er ”stra tsmindre ndtumb s ig selv, så li ng” opfu ligheden n d e t til lejaf en springgy flok entusiastis ke mnaster i Holstebro.

efar Kan bedsterinde eller svigpe? hjæl

tore lejr, en kæmpes d å p er av de kan afse ser af opg e. Uanset om n Der er mas ligom lk ve ndende mu lpere er det en spæ e, er og alle hjæ åd så m , en en g d r hele u en helt an å p ve er er en dag elle n opgav leve lejrens ing. Der er hed for at op på sightsee lk med er fo t” r lo fo ”b g an e er bru åd b end hvis m er d jrens a le smag, d ienter til for enhver på, eksped t g er, ti g e ri g ti et g skru . Det vi hænderne eget andet m ar h og e r g li ke il k iv mange buti en række fr lkomne, og lsen. ve le op få at alle er ve at t sig for d el m eje sp d 2. re 01 .2 alle ere på www ”. Se meget m ob rj der ”Lej derne.dk un

17


at Penge til ørn kan udsatte b å lejr komme p

r ulighed elle , som har m le g al li u ke m ik r e få rr 0 børn 30 en Det er desvæ m e, eri ets fe re spejder ejdsmarked råd til at væ es Lejr. Arb n kroner til er d on ej li p il S over en m heden på e g li å ører p d u tilsk ørnene tilh fond giver et emidlede. B b erre m d m in so m e velser i støtte for d r gode ople ke vo h ik , er er e p p en udsatte gru rhånd. Børn er givet på fo igt områferien ikke i telt i særl o b al sk en fuldt ud spejdere, m tager i lejren el d og em tagerne. de for d resten af del ed m je n li på

500 uden4 lands ke spejd ere

33 fors ke kursen llige landes spejde mod D re sæt a Holste te bro. Du nmark, nær mere b r i juli vil kun Austra etegne ne mø lien, P t de sp akis nada o g deru tan, Sydafrik ejdere fra a d , USA, over tæ Europa Cat på .Ia interna lt regner ma alle lande i n med tionale 4500 delta høj gra d vil s gere, som i præg p ætte deres å lejren .

18

Kulinaris k oplevels e af de helt stor e

Forestil dig et marked med helt fr grøntsager isk fisk, kød og frugt. H erfra plukke , du gerne vi r du de ting l lave en re , som t ud af. Der instruktion n æ st af fagfolk i får du grun forhold til ti dig ender med lberedningen at få en ku , og du li narisk tætp både frokos akket opleve t og aftensm lse af ad. Sådan tiviteten ”M bliver heldag adtroppern s-ake” på Spejd arbejde med ernes Lejr. Madkulture I samn får spejd for at kend erne chance e hele forløb n et fra jord morgen bli til bord. Hve ver der leve r ret massevi råvarer til et s af friske markedslig nende områ hvor spejder de, ne så ellers kan slå sig løs som mesterkokke .


gs 5 sla dereejr j e p l s en ags l amm s ted s ejders f – en a al -Sp

rps e sk FUM ejder korps, K pejderko a p s e g S r i e irk p s c d j r Spe tiste liver rønne De g t Danske nske Bap svig. Vi b største De ydsle , Da t den rmed mark erkorps S ed er de d. Spejde n a D n i d j m u r e r n e e p g n d S k f u iansk jdere, og e på dans g tværs a ns og D o d e ryds n inte 0 sp ensin 35.00 rlejr nog men på k t skabe e jren e a e spejd bejder sam tioner for af juli. L i r va d n a s a e r e r g t n ad de er og lutnin form else i s t fylde, hv ner. ldba oplev mer til a odbo f 5 2 kom l3 rer ti

Mediehu Spejdernes s Le

jr

”Godmorgen, er der noget nyt? ” Sådan spørger de frivil lige sikkert, når de møder ind i medieteltet på lejren. Lejren får nemlig sin egen tv-kanal, fotobure au, radiokanal, av is og en nyhedshjemmeside. De r bliver lavet ny heder om alt de som foregår på t, lejren. På hjemm esiden bliver de hele lagt tilgæng t eligt, og alle uden for lejren kan derfor følge med i alt, hvad der fo regår. På alle redaktioner er de r flere professione lle journalister engageret. De vil optræne de frivillige, men står og så for at levere ord, lyd og billeder til de ”rigtige” tvkanaler, aviser og radiokanaler.

Syng ”Ska´ med: udenf vi gå or?”

Hvad g ø som sk r man, når m al sign alere n an skal lave forske llig og en lejr sang, Jo, ma e traditione et nyt og fav r hos ne en n spør de fem ger se masse popsne lvfølge spejde dk rkor sit vær ere, nemlig M lig en af lan dets dy ps. ksted k artin B gtige noklet rygma af en le nn. Ha me jrsang n har i . Du ka d at lave en der og ørehæ n både down n meside loade sange finde tekst o ger g non fra le , så du jrens h også b at gå u je liver h denfor elt kla mo g r til o rdne d omkvæ et, som det lyd er.

19


D

et er måske ikke alle, der har hørt om Gladsaxe Gruppe. Det er ikke så mærkeligt, for gruppen er ganske ny i pigespejderforstand. Faktisk så den først dagens lys for knap to et halvt år siden. Den 1. januar 2010 fusionerede Stengård og Buddinge grupper og genopstod som én gruppe med ny struktur og et ambitiøst mål: ved Nyborg Strand Kursus 2011 skulle de være landets største pigespejdergruppe. Forud for fusionen ligger historien om Buddinge Gruppe, der bestod af mange voksne og ganske få børn, og Stengård Gruppe, der bestod af ganske få aktive voksne og mange børn. Situationen var uholdbar, og derfor begyndte de to nabogrupper allerede i 2006 at tage på sommerlejr sammen. Efterhånden udviklede samarbejdet sig til, at tropmøderne foregik på skift hos de to grupper, og i maj 2009 mødtes lederne fra de to grupper for at tale om, hvordan fremtiden skulle

20

se ud. I september blev der holdt endnu et møde for lederne, og allerede i oktober blev der indkaldt til stormøde. Karin Bræmer Hoffman er gruppeleder, i hvert fald på papiret (mere om det senere), og hun forklarer om stormødet: ”Vi inviterede alle, der kunne have en mening om gruppernes fremtid. Både alle lederne, grupperådene, ikke-aktive og tidligere medlemmer. Ingen skulle have noget i klemme, alle måtte stille spørgsmål, og alle skulle have mulighed for at byde ind.” I slutningen af stormødet gik de to grupperåd for sig selv, og de besluttede at indstille til fusion.

Ny struktur I de officielle papirer om Gladsaxe Gruppe står Karin Bræmer Hoffmann som gruppeleder. Men reelt ledes gruppen af et gruppelederteam på fem. En af grund­

ideerne i gruppen er nemlig, at ledelsen er baseret på teams. ”Hver leder kan sagtens have flere kasketter. Det centrale er, at ingen er eller føler sig alene med en opgave,” fortæller Karin Bræmer Hoffmann, der synes, det er en enorm fordel at være en del af et gruppelederteam, der er fælles om at løse opgaverne. Selv har hun i øjeblikket fire kasketter: Hun er en del af gruppelederteamet, ansvarlig for uddannelse i gruppen, gruppens koordinator i forbindelse med Spejdernes Lejr og konstitueret gruppeleder. ”Hver gang der kommer en ny opgave, bliver der lavet et team bestående af dem, der har lyst til at løse opgaven,” siger hun.

Ressourcerne giver spillerum En anden kongstanke i gruppen er brugen af ressourcepersoner. Allerede ved stormødet eksisterede tanken om at bruge ressourcepersoner i langt større omfang end tidligere.


Kald

ressourcerne

ind

To grupper med usikker fremtid blev til én gruppe med ny struktur, masser af ressourcer og hastigt stigende medlemstal. Tekst: Sine Søe Foto: Signe Kold

”Vi troede, det var svært, men det var det ikke. Vi inviterede alle med relation til gruppen med til stormødet, og rigtig mange kom,” fortæller Karin Bræmer Hoffmann. En del af dem, der mødte op på stormødet, løser i dag en eller flere opgaver i gruppen. ”Ressourcepersonerne står for alt det ”udenom”, for planlægning og administration. Der er opgaver for enhver smag, og mange af ressourcepersonerne står fast for en ting om året,” forklarer Karin Bræmer Hoffmann. I gruppen har de givet plads til, at de daglige ledere kan koncentrere sig om de ugentlige møder og dermed have overskud til at lave noget fedt. ”Og det giver flere medlemmer,” siger hun med et smil. Faktisk har det givet så mange flere medlemmer, at der fra 1. januar 2011 til sommeren samme år var venteliste for at blive pigespejder i Gladsaxe Gruppe – der var ikke ledere nok til at dække efterspørgslen.

Tilladt at hoppe af De håbefulde pigespejderaspiranter på ventelisten er nu alle kommet med, for antallet af aktive ledere har fået et skub opad. En af grundene er det fleksible ledersystem. Fra ”fødslen” har man i Gladsaxe bevidst valgt at arbejde med muligheden for at binde sig for begrænsede perioder og for at kunne sige fra, hvis det kniber med tid og lyst. Karin Bræmer Hoffmann forklarer: ”Vi har hele tiden i baghovedet, at især de unge har svært ved at forpligte sig i mere end 3-4 måneder ad gangen. Og selv, hvis man har sagt ja til en opgave, skal det være muligt at trække sig ud. Og det har faktisk gjort, at flere siger ja. Især fordi der ikke er sure miner, hvis nogen må melde pas.” For eksempel ledes smutteflokken lige nu af to ressourcepersoner, der har sagt ja til at have den kasket et halvt år. Buddinge til jeg dør Fusionen har kostet en masse hårdt arbejde, både før og efter.

”Vi havde rigtigt mange møder i 2009 og 2010,” siger Karin Bræmer Hoffmann. ”Nu har vi skåret lidt ned på antallet, men også fremad bliver vi nødt til at holde fast i at mødes, så vi kan blive ved med at have en velfungerende gruppe.” Hun fortæller, at det sværeste har været at få to kulturer til at mødes. Alle skal høres, og alt skal vendes. For eksempel gennemgik lederne minutiøst begge gruppers årsprogrammer for at lave ét fælles, og de havde også en snak om, hvilke sange de skulle synge før og efter møder. ”En del af patruljelederne holdt længe efter fusionen fast i sætningen ”Buddinge til jeg dør”. Nu siger alle, at de kommer fra Gladsaxe Gruppe,” smiler Karin Bræmer Hoffmann. ”Fusionen er en succes, fordi man laver det, man synes er sjovt og spændende og deler opgaver ud på flere skuldre.” Landets største? Udviklingen af både medlemstal og spejderarbejde fortsætter i Gladsaxe. I april var der nyt stormøde, hvor lederkabalen

21


blev lagt på ny, et stort antal Gladsaxepiger skal af sted på Spejdernes Lejr, og efter sommerferien venter nye udfordringer. ”Der rykker tre nye patruljer op, så troppen bliver rigtig stor,” siger Karin Bræmer Hoffmann. ”Det har skabt grobund for nye ideer. For eksempel har vi snakket om måske at ophæve patruljesystemet og i stedet give pigerne mulighed for at melde sig på nogle forskellige forløb eller udfordringsmærker. Det skal i hvert fald prøves af,” mener hun. Nåede Gladsaxe Gruppe så målet, at blive landets største pigespejdergruppe inden Nyborg Strand Kursus 2011? ”Desværre nej,” siger Karin Bræmer Hoffman med ærgrelse i stemmen. ”Men vi var kun tre medlemmer fra.”

22

Lederressourcerne, 2009 vs. 2012

Fusion frem for sammenlægning

Ledere umiddelbart før fusionen: • 1 tropleder • 4 patruljeledere (tropassistenter) • 2 flokledere (smutteflokken) • 1 gruppeleder • 1 kasserer

Ved en sammenlægning dikterer vedtægterne, at den ene gruppe bliver nedlagt, og medlemmerne flyttet til den anden. For at sikre ejerskab hele vejen rundt insisterede de to grupper derfor på at fusionere i stedet for at blive lagt sammen.

Ledere i foråret 2012: • 5 i gruppelederteam • 3 spireledere • 1 tropleder • 1 tropassistent • 2 ressourcepersoner, der primært er tilknyttet troppen • 1 kasserer • 16 ressourcepersoner, der løser forskellige opgaver. To af dem har forpligtet sig til at lede flokken i foråret 2012


Tidslinjen 2006-07 Samarbejde om sommerlejre 2007 Troppene på besøg hos hinanden, flere og flere fælles møder 2008 Troppene holder alle møder sammen, på skift i Stengård og Buddinge Maj 2009 Møde mellem alle lederne med det formål at finde ud af, hvordan fremtiden i de to grupper skulle se ud, og for at vejre stemningen i forhold til en eventuel sammenlægning. Herefter arbejdede to ledere, Marianne Hougs og Lisbeth Trinskjær, videre med scenarier for et fremtidigt samarbejde. September 2009 Ledermøde med fremlæggelse af mulighederne for sammenlægning. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arrangere et stormøde Oktober 2009 Stormøde for alle med relation til gruppen, herunder grupperåd, ikke-aktive medlemmer og tidligere medlemmer. Efter diskussioner, spørgsmål og drøftelse af mulighederne gik grupperådene for sig selv. De valgte efterfølgende at indstille til fusion. 1. januar 2010 Stengård og Buddinge grupper fusionerer, og teamstrukturen træder i kraft. Der udskrives en konkurrence om gruppens nye navn. Der opstilles et mål om, at gruppen skal være Danmarks største pigespejdergruppe på Nyborg Strand Kursus 2011 Juni 2010 Navnet Gladsaxe Gruppe offentliggøres August 2010 Der oprettes en spireflok pga. utålmodige små søskende og overskud i ledergruppen November 2011 Gladsaxe Gruppe er tre medlemmer fra at nå deres mål om at være Danmarks største April 2012 Nyt stormøde, hvor der skal sættes nye mål og fordeles roller efter, hvad folk har lyst til

23


Her jælpen nær Tekst: Maja Brandstrup Andersen og Sine Søe Foto: Maja Brandstrup Andersen

Ritualer og traditioner har en fremtrædende plads hos Sct. Georgs Gilderne. Men et af deres hovedformål er endog meget nutidigt og relevant; nemlig at støtte spejderarbejdet og løse humanitære og samfundsmæssige opgaver.

D

er er en overflod af messing, emblemer og platter. Over alt. Og der er trekløvere og franske liljer på det meste. Det var som at træde ind på et velassorteret spejdermuseum, da NEKTAR var på besøg hos Sct. Georgs Gilderne i Aalborgs 12. Gilde. Aftenen byder på rigtig mange traditioner og ritualer, men det bliver også hurtigt tydeligt, at det er vigtigt for gildebrødrene (m/k), at alt dette skal danne rammen for et rum til personlig udvikling. Gildebror Kirsten Kokholm fortæller, at hun her har fundet et sted, hvor hun føler, at der er plads til hende. Hun har både mulighed for at udvikle sig og blive bekræftet i det fællesskab, hun er blevet en del af. Fællesskab uden lederansvar Kirsten Kokholm har i mange år været engageret i frivilligt arbejde og har igennem årene været aktiv i både DDS, FDF og hos De grønne pigespejdere. Men det frivillige tog overhånd, så da familien flyttede, benyttede hun lejligheden til at tage et pusterum. Efter et stykke tid begyndte det dog at trække i hende igen, og hun overvejede, hvilken form for

24

frivilligt arbejde hun skulle starte op med. Kirsten Kokholm havde ikke noget særligt kendskab til Sct. Georgs Gilderne, så det var først, da hun ad andre veje fik personlig kontakt til en gildebror, hun tænkte, at det kunne være noget for hende. Og det viste sig at være det helt rigtige. For her fandt hun et spejderfællesskab, hvor hun ikke står med et lederansvar, men hvis hun ønsker det, kan hun påtage sig opgaver. Lærer af hinandens erfaringer Godt nok er gennemsnitsalderen noget høj, men for Kirsten Kokholm betyder det blot, at der er mange erfaringer at lære af. Det betyder også, at folk er kommet i en alder, hvor de ikke længere har hjemmeboende børn og derved ikke er så afhængige. I Sct. Georgs Gilderne finder man et netværk, som i høj grad består af ressourcepersoner. ”Mange af dem er også aktive i andre frivillige sammenhænge, men der er helt klart ressourcer at finde”, fortæller Kirsten Kokholm. Hos Sct. Georgs Gilderne i Aalborgs 12. Gilde hedder det i formålsparagraffen, at ”Gildebrødrene vil i fællesskab arbej-


de med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og samfundsmæssige opgaver”. Men hvad er det egentlig, de kan hjælpe med? Hjælp til det praktiske Kirsten Kokholm fortæller, at Sct. Georgs Gilderne kan hjælpe med alle mulige konkrete, praktiske opgaver. ”Vi hjælper med mange forskellige ting. Vi kan stå post på løb, vi kan lave og servere mad på ture eller til arrangementer, eller vi kan hjælpe med praktisk arbejde, for eksempel at skifte gulv i en hytte eller bygge et nyt hus,” siger hun. Har man brug for hjælp til den slags opgaver, skal man kontakte det eller de enkelte gilder, så de kan tage stilling til, om de har mulighed for at hjælpe med opgaven.

For at få del i ressourcerne skal man sende en ansøgning, enten til det lokale Sct. Georgs Gilde eller til Stadsgildet, som er Sct. Georgs Gildernes ord for et distrikt. På Stadsgildetinget (et Gildeting er en generalforsamling, red.) tages der så stilling til, hvilke ansøgere der skal have støtte. Find de lokale gilder Kirsten Kokholm kan godt forstå, at det kan være svært for lederne ude i de lokale spejdergrupper at finde gilderne. ”Men det kan godt betale sig at lede lidt, for man vil ofte finde nogle folk, som hellere end gerne vil hjælpe til”, siger hun.

1

Økonomisk støtte Dertil kommer muligheden for at få økonomisk støtte. ”Vi rejser penge til spejdere og velgørende formål. Man kan for eksempel søge om penge til projekter eller materialer”, fortæller Kirsten Kokholm.

···• Om Sct. Georgs Gilderne •···

2

Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april 1933. Siden 1933 har det danske initiativ udviklet sig internationalt, så der nu er gildebevægelser i ca. 60 lande. Alle er tilsluttet den fælles internationale verdensorganisation ISGF (International Scout and Guide Fellowship), som har over 75.000 medlemmer i mere end 60 lande. I Danmark er der over 5000 medlemmer fordelt på ca. 200 gilder. Formål: Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en sammenslutning af nuværende og tidligere spejdere samt andre interesserede, der har sat sig som mål at virkeliggøre ordene: ”Én gang spejder - altid spejder” ved • at virke som samlingssteder, hvor forbindelsen med spejderbevægelsen, gamle og nye kammerater kan vedligeholdes.

3

4

5

• at understøtte den enkeltes stræben efter at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger. • at udbrede spejderidealerne og virke for deres praktiske anvendelse i samfundslivet.

···• Gildets opbygning •··· Et gilde består af en gildemester (direktør), en gildekansler (sekretær), gildeskatmester (kasserer) og et antal gildebrødre (både mænd og kvinder kaldes brødre). Derudover findes der flere tillidshverv, for eksempel kan man være flagherold (står får flaget) eller stavherold (indkalder til gildehal og styrer musikken). En ildehal er ikke en hal i bygningsmæssig forstand. Det er den ceremoni, der danner rammer om gildebrødrenes møder.

1. Herolden kalder gildebrødrene til gildehal. 2. Gildehal, gildemesteren med gildekansleren og gildeskatmesteren på hver sin side, inden gildeløftet og gildeloven læses højt af en gildebror. Og ja, -ALT hedder noget med ”gilde”. 3. Kirsten Kokholm, 53 år. Blev optaget i gildet for 4 år siden, efter et års prøvetid. 4. Judy Winneche, gildemester. Kæden, hun har om halsen, har været med fra gildets oprettelse, og er blevet overdraget fra den ene gildemester til den næste. På kæden indgraveres gildemesterens navn og året, kæden overdrages. 5. Efter de traditionsbundne aktiviteter bliver stemningen mindre højtidelig ved gallamiddagen. I dag med hat.

25


Ophængte spejderledere kan med fordel udlicitere opgaver til pigernes forældre. Dermed får de igen overskud og energi til at løfte deres kerneopgave: At være engagerede ledere for deres grønne pigespejdere. NEKTAR har besøgt Kløvergruppen i Esbjerg, som har haft succes med at beskrive arbejdsopgaverne så grundigt og præcist, at det har været nemt for forældrene at give en hånd med.

Af: Pernille Skovgaard Poulsen Foto: Kløvergruppen & Henriette Schertz Olesen

I

Kløvergruppen i Esbjerg kunne de godt bruge flere lederhænder, men trods forskellige forsøg på at skaffe flere ledere, er det endnu ikke lykkedes. Derimod har gruppen god erfaring med at inddrage forældre, når der skal løses konkrete opgaver. NEKTAR har spurgt gruppeleder Henriette Schertz Olesen og forældrerepræsentant Camilla Gravgaard Birkler fra grupperådet om, hvad der gør det attraktivt

26

for forældrene at deltage i gruppens arbejde. For Henriette er det et væsentligt aspekt i udliciteringen af opgaverne at gøre det klart over for forældrene, at den tid, som lederne skal bruge på administrative og andre praktiske opgaver, går fra den tid, de ellers kunne have brugt sammen med pigerne. I sidste ende kan konsekvensen blive, at opgaver simpelthen ikke bliver løst. Men med forældrenes opbakning og engagement er det lykkedes at frigive tid til spejderaktiviteter.

Relationer skaber engagement Grupperådet i Kløvergruppen har seks forældrerepræsentanter, hvilket er relativt mange. Henriette tror, at en af grundene til, at forældrene er engagerede til dels er flere forældrearrangementer i løbet af året. Gruppen holder fælles opstart i august, julefest, fælles afslutning i juni samt valgmøde i foråret, hvor spejderne laver med til deres forældre og søskende, og mens børnene vasker op, aflægger formanden årsberetning, og nye forældre vælges ind i grupperådet. Henriette synes, at forældrearrangementerne skaber

en tættere kontakt til forældrene, og at man på denne måde mindsker afstanden mellem ledere og forældre. Herigennem er det muligt at skabe engagement og vise forældrene, at man virkelig vil spejderarbejdet. Camilla, der til daglig er psykolog, er nyvalgt forældrerepræsentant i grupperådet. Hun fortæller, at hun ikke synes, at skridtet fra ”bare at være forælder” til at være i grupperådet har været så stor, efter at hendes datter har været pigespejder de sidste tre år. Det skyldes til dels, at hun allerede kender de andre forældre og lederne, ligesom hun forud har hjulpet til ved forskellige lejligheder. Camilla fortæller også, at forældrene indimellem har det hyggeligt til disse arrangementer og derfor har lyst til at del-

Henriette tror, at en af grundene til, at forældrene har lyst til at engagere sig, er, at de i ledergruppen har været gode til at gøre arbejdsopgaverne konkrete, og på den måde har forældrene haft nemt ved at gå til arbejdsopgaverne.


smutter og ni spejdere samt to faste ledere og tre ressourcepersoner. I Kløvergruppen tjener gruppen penge ved at dele kirkeblade ud i sognet. Her er det en forælder, der har taget ansvaret for, at ruterne bliver delt ud, og lederne i gruppen har således intet med det at gøre. En bedstemor har sågar fået en rute, fordi hun synes, at det er en nem måde at hjælpe spejderne på.

Konkrete arbejdsopgaver Henriette tror, at en af grundene til, at forældrene har lyst til at engagere sig, er, at de i ledergruppen har været gode til at gøre arbejdsopgaverne konkrete, og på den måde har forældrene

Camilla har blandt andet været med som forældrerepræsentant til Esbjergs årligt tilbagevendende ”Foreningernes dag” i gågaden, hvor pigespejderne hvert år deltager og blandt andet uddeler brochurer, laver popcorn og taler med børn og forældre om det at være spejder. I gruppen kommer de i efteråret til at mangle lederhænder i dagligdagen, og de har derfor foreslået, at mødre på skift kan være lederassistenter, så det fortsat er spejderlederne, der står for mødernes indhold, men at der er et par voksne hænder mere.

tage. Da hendes datter startede, var hun dog lidt skeptisk over for om datterens spejderaktivitet var et helt familiearrangement, men sådan ser hun ikke på det i dag. Hun sammenligner det at være i grupperådet med at være holdleder for et fodboldhold og fremhæver her, at arbejdsbyrden er langt mindre i spejderarbejdet og mere fleksibel. Camilla understreger, at både forældre og ledere har respekt og forståelse for, at man også har andre gøremål og aktiviteter, der skal passes. Henriette har også en opfattelse af, at de mange forældrearrangementer skaber relationer og sammenhold forældre og ledere imellem, og det således bliver lettere at vide, hvem hinanden er. Og hun uddyber, at efterhånden som man lærer forældrene at kende, bliver det nemmere at vide, hvem der eksempelvis er tømrer eller kan printe via sit arbejde. Samtidig har forældrene lettere ved at sige ja til en opgave, når de kender spejderlederne lidt bedre og ved, hvad de står for. Kløvergruppen består af tre spirer, otte

være super gode til at planlægge og melde ud, hvad de har brug for i god tid. Hun fremhæver dette som en årsag til, at det er nemt at hjælpe til. Samtidig synes hun, at den indsats, lederne yder over for pigerne, er så god, at hun gerne vil vise dem respekt og hjælpe til, hvor hun kan. Der er så at sige blevet skabt en positiv spiral, hvor lederne har fået mere energi til spejderaktiviteter, hvilket smitter af på pigerne, og det er denne reaktion som forældrene også besvarer, når de har lyst til at hjælpe til. Camilla understreger, at det begrænsede tidsomfang gør det nemmere at få til at hænge sammen i en ellers begivenhedsrig hverdag. Uddeling af kirkeblade er 1,5 time hver 3. måned, og rengøring af spejderhytten er omkring 2,5 timer, 2 gange om året. Ligesom det heller ikke er så tidskrævende at handle ind til et arrangement.

haft nemt ved at gå til arbejdsopgaverne. På denne måde ved de, hvad de går ind til og kan forholde sig til arbejdsmængden og opgavens karakter. For forældre, der ikke selv har været spejdere, kan det måske virke lidt skræmmende at skulle hjælpe spejdere, for hvad nu hvis de risikerer at blive sat til at binde knob. Henriette bakkes op af Camilla, der roser lederne for at

Typiske arbejdsopgaver De typiske arbejdsopgaver for forældrene er af praktisk eller administrativ karakter. Samtidig forsøger de at udnytte de evner, som de enkelte forældre har. Det kan være, en forælder er VVS’er og derfor kan reparere toilettet, hvis det er gået i stykker. Til foreningernes dag, hvor Camilla også har hjulpet til, er det blevet besluttet, at fædre ikke kan hjælpe i de timer, hvor

27


arrangementet finder sted. Derimod hjælper de til med at hente og bringe materialer i form af rafter, telte og stiller biler og trailere til rådighed. Til foreningernes dag får pigerne en seddel med tilmelding til dagen, samtidig er der en tilmeldingsseddel for forældre, hvorpå de kan afkrydse, i hvilket tidsrum de har mulighed for at

ver udlejet, ligesom de rengør og vedligeholder begge hytter. Her har spejderlederne lov til at komme med ønsker, men det er hytteudvalget, der tager beslutningerne. Samtidig er det hytteudvalget, der administrerer hytternes økonomi og bestemmer, hvordan et overskud skal indgå i spejderarbejdet. Gruppen har ligeledes tilknyttet tre ressourcepersoner, der tager sig af bestemte arrangementer i årets løb. Her er det voksne spejdere, der i dagligdagen ikke har tid til at være ledere, men som gerne vil hjælpe til, når de har tid. Ressourcepersonerne hjælper i Kløvergruppen til med medlemsfremmende aktiviteter og rekruttering af nye ledere eller tager med på lejre eller planlægger og har ansvar for bestemte aktiviteter, som når Kløvergruppen deltager i det lokale Tøseløb. Her er det udelukkende ressourcepersonen, der tager sig af planlægning og uddelegering, og de daglige ledere skal således bare møde op.

eksempelvis være at hjælpe til som madtante eller at invitere spejderne på besøg på sin arbejdsplads, hvis det er relevant. I Kløvergruppen har alle forældre udfyldt disse sedler, men Henriette indrømmer, at de sagtens kunne være bedre til at udnytte sedlerne. NEKTAR har fundet et eksemplar fra 1999, men ideen kan sagtens støves af og komme frem fra gemmerne, hvis den skulle være blevet glemt.

Kløvergruppens 3 gode råd til at inddrage forældrene i spejderarbejde: • Skab relationer • Definer arbejdsopgaver tydeligt • H  av tillid til, at andre end dig selv er i stand til at løse en opgave

hjælpe. På sedlen er ligeledes beskrevet, hvad lederne har brug for hjælp til i hvilke tidsrum. Eksempelvis at der i tidsrummet 9-10 er brug for en, der kan køre materialer mellem spejderhytten og gågaden. På den måde kan man give en hånd uden nødvendigvis at bruge en hel lørdag.

Andre ressourcepersoner Kløvergruppen har ligeledes et særskilt hytteudvalg, der tager sig af gruppens to hytter, og lederne skal derfor ikke bekymre sig om dette. Hytteudvalget består af gamle spejderledere, der ikke længere er så aktive, samt deres mænd. Hytteudvalget sørger for, at den ene hytte bli-

28

Hvordan finde ressourcer? En mulighed til at finde ud af, hvilke muligheder forældre har for at bidrage, kan være en seddel, hvor de kan afkrydse, hvad de har mulighed for at bidrage med til gruppens arbejde. Det kan


Frivilligt arbejde til debat i EU

A

lle grønne pigespejdere ved, at de er en del af WAGGGS – World Association of Girl Guides and Girl Scouts. Men hvad laver WAGGGS egentlig, udover at afholde kurser og konferencer rundt om i verden, lave aktiviteter og kampagner for at fremme kvinders rettigheder og drive de fire verdenspigespejdercentre?

Selv om det måske er mindre synligt for de fleste spejdere, arbejder WAGGGS også politisk i EU på flere områder, blandt andet omkring at skabe bedre rammer for det frivillige arbejde i Europa. Dette arbejde havde særligt fokus i 2011 i anledning af, at EU havde udnævnt året til Europæisk Frivillighedsår (EYV2011).

Baggrunden Frivillighedsåret var anledningen til, at mange forskellige organisationer for første gang samarbejdede med det formål at komme med anbefalinger til EU-Kommissionen om, hvordan vilkårene for frivilligheden kan forbedres på både nationalt og europæisk niveau. Måske lyder det abstrakt og ikke særlig relevant for spejderarbejdet ude i grupperne her i landet. Vi hører jo tit, at det frivillige arbejde i Danmark har rigtig gode vilkår. Det er nok heller ikke helt ved siden af, når man sammenligner os med andre EU-lande – men der er ingen tvivl om, at vi ikke kan tage for givet, at det også vil være tilfældet i fremtiden.

WAGGGS’ repræsentanter i EYV2011 Alliancens arbejdsgrupper: Christianna fra Grækenland, Rosemary fra WAGGGS Europe, Iben fra Danmark og Midge fra England.

Derfor er det vigtigt, at der til stadighed arbejdes både lokalt, nationalt og ikke mindst internationalt på gode betingelser for det frivillige arbejde. Og da EU har en del indflydelse på de beslutninger, der træffes i Danmark, vil forslag derfra omkring opprioritering af det frivillige arbejde lægge et vist pres på politikerne herhjemme. Derfor skulle EYV2011 meget gerne på længere sigt have en effekt helt ud i den enkelte gruppe i Danmark – økonomisk, lovgivningsmæssigt og naturligvis generelt i forhold til anerkendelsen af det frivillige arbejde.

Arbejdet Det unikke ved Det Europæiske Frivillighedsår var, at det var første gang, EU havde valgt området for årets tema på baggrund af forslag fra civilsamfundet – herunder WAGGGS og andre europæiske paraplyorganisationer. Det skal dertil føjes, at EU-Kommissionen faktisk tager de enkelte temaår meget seriøst, så det er en stor fordel for et område at få denne

29


titel. Så da temaet for 2011 var frivillighed, var det naturligvis oplagt for EU-Kommissionen at spørge de frivillige organisationer om at deltage som en aktiv medspiller. Derfor oprettede WAGGGS sammen med en lang række andre organisationer EYV2011 Alliancen, som skulle stå for det koordinerende arbejde i forbindelse med frivillighedsåret. Blandt andet nedsatte Alliancen seks arbejdsgrupper, der skulle udarbejde anbefalinger til EU-kommissionen på seks forskellige områder. I arbejdsgrupperne var der repræsentanter fra hele Europa og fra alle former for frivillige organisationer. For første gang samarbejdede folk fra hele den frivillige sektor - ungdomsorganisationer, idrætsforeninger, det frivillige sociale arbejde, de kirkelige organisationer, nødhjælpsorganisationerne, udvekslingsorganisationer, CSR-netværk, frivilligcentre osv. - om at identificere mulighederne og udfordringerne for nutidens og fremtidens frivillige arbejde. Arbejdsgrupperne mødtes fem gange i løbet af året, oftest i forbindelse med EU-kommissionens frivillighedskonferencer. Det stod hurtigt klart, at der var meget stor forskel på organisationerne og dermed deres interesser og udfordringer – men der var samtidig stor vilje til at samarbejde og skabe et fælles resultat.

Til høring i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ECOSOC).

Med en baggrund som spejderleder kunne man for eksempel blive overrasket over, at der er mange organisationer, hvor de frivillige ”kun” står for specifikke aktiviteter, mens de ansatte står for alle beslutnings- og udviklingsprocesser. Eller at der i nogle frivillige organisationer rent faktisk er lige så mange ansatte som frivillige. Så selv om der var mange sammenfaldende interesser, var der også områder, hvor man som repræsentant for ungdomsorganisationerne måtte arbejde ekstra på i forhold til at få bestemte synspunkter nævnt i anbefalingerne. Det drejede sig især om forslag til at understøtte involveringen af frivillige i organisationens demokratiske strukturer og processer. Noget, vi tager for givet, men som de færreste organisationer praktiserer i samme grad som os. Heldigvis var der stor åbenhed og villighed til at lytte til og lære af hinanden.

Anbefalinger

Viviane Reding, vicepræsident for EU-Kommissionen, holder tale.

Arbejdet udmundede i en længere rapport med anbefalingerne til EU-Kommissionen. Heri fremgår det for eksempel, at der bør være mere fokus på anerkendelse af de færdigheder, man opnår gennem frivilligt arbejde. Forslaget er, at der opsættes en fælles europæisk standard for, hvordan man måler disse kompetencer, og hvilken værdi de tillægges for eksempel ved optagelse på en uddannelse, uanset hvor i Europa man befinder sig. Et andet vigtigt tema er finansieringen af de frivillige aktiviteter. Der er en tendens til, at det offentlige stiller flere krav til organisationerne, når de skal have tilskud. Det kan for

30


eksempel være, at man skal arbejde med projekter inden for bestemte områder – som det offentlige har særlig interesse i – for at man kan få tilskud. Dermed bliver det sværere at finansiere driften og de ”normale” aktiviteter, som er fundamentet for enhver organisation. Derfor er anbefalingen, at der kommer mere fokus på basisfinansieringen, for selv om de frivillige arbejder gratis, så er det ikke gratis at drive frivillige aktiviteter! Desuden foreslås det, at papirarbejdet skal lettes på alle niveauer i de frivillige organisationer. Gennem de seneste år har man i mange lande oplevet, at kravene til dokumentation og afrapportering er steget voldsomt – noget, som hurtigt kan dræne de frivilliges engagement og fortsatte lyst til at lave frivilligt arbejde. Kort sagt skal det gøres let og spændende at blive frivillig, og der skal være mulighed for at være frivillig i forskelligt omfang og inden for mange forskellige områder. Målet er, at det i hele Europa bliver endnu mere almindeligt og attraktivt at være frivillig.

Fremtiden Rapporten blev overrakt til EU-Kommissionen i december 2011, og nu bliver det så spændende at se, hvor mange af anbefalingerne der rent faktisk bliver implementeret. WAGGGS og de øvrige organisationer i Alliancen har dog ikke tænkt sig at sidde og vente på, at der sker noget. Hvor det er muligt, lægges der pres på EU-Kommissionen og andre interessenter, så anbefalingerne bliver omsat til praksis.

Afslutningskonferencens yngste deltager – Martha på knap 2 måneder.

Lige nu arbejdes der også på at finde en fremtidig form på samarbejdet mellem de mange frivillige organisationer i Europa, så de frivillige i fællesskab kan få en stærkere stemme. Samtidig arbejder WAGGGS på en frivilligheds-værktøjskasse, som fremover kan understøtte grupperne og korpsene i deres arbejde med at rekruttere og udvikle frivillige. Så selv om Det Europæiske Frivillighedsår er slut, fortsætter arbejdet med at forbedre betingelserne for det frivillige arbejde længe endnu. Du kan læse mere om EYV2011 og downloade hele rapporten (Policy Agenda on Volunteering in Europe) på www.eyv2011.eu

Vidste du: n af fri t EU-Kommissionens definitio -a alle er jde arbe t illig ”Friv villighed er: både er, vitet akti llige frivi for er form tages af formelle og uformelle, som fore n økoude ion ivat egen fri vilje og mot ? øje” for ing nomisk vind nesker i  t næsten 100 millioner men -a r anden elle en i r age delt år 15 EU over form for frivilligt arbejde?

pa ikke - at mange spejderledere i Euro lligt frivi som opfatter deres indsats fordi lyst, af det gør arbejde, fordi de ”bare” jo de i ford r elle til, livss det er en laver aktiviteter for børn?

Tekst og fotos: Iben Lindemark

er frivilligt - at det at være spejderleder darbejde, og at det er lige så bety et som fund sam for ningsfuldt og vigtigt niorga en and ver enh i llig at være frivi n!! satio

31


Der er masser af fonde og pengemænd, som venter på at støtte netop jeres projekt, hvis bare det er godt nok.

Sådan får I

Tekst: Louise Andreasen Foto: Sanne Vils Axelsen

penge i kassen Drømmer I om at sparke mere liv i jeres by med et arrangement, der giver alle børn lyst til at komme væk fra computerskærmene og ud i virkeligheden? Ville I gerne invitere børn med færre muligheder end jeres medlemmer med på sommerlejr? Eller sukker I opgivende, hver gang I kigger på tegningen af et klatretårn, som endnu ikke er blevet til noget?

Fortvivl ikke. Der er masser af fonde og pengemænd, som venter på at støtte netop jeres projekt, hvis bare det er godt nok. I denne artikel vil De grønne pigespejderes organisationskonsulent Trine Porret Randahl Larsen give tips og tricks til, hvordan I får fingrene i nogle af midlerne, så I kan sætte gang i de spændende projekter i stedet for bare at drømme videre.

32

dre, som har en stor viden inden for nogle af de områder, som vi beskæftiger os med. På den måde kan man måske få en sej oplægsholder, man ellers ikke ville have haft råd til, til at komme og øse ud af sin viden. ”På længere sigt kan Bliv synlige Vidste du… fundraising også være med Ifølge Trine Porret RanAt de nye sheltere ved til at skabe nogle gode redahl Larsen er det ikke Spejderbakken er opført lationer til fonde, persokun de rare penge, man med hjælp fra støtte fra ner, organisationer og virkkan få ud af at inddrage Friluftsrådet? somheder, som man gerne fundraising i gruppens arvil ’brande’ sig sammen med,” bejde. Det handler om, hvilforklarer Trine Porret Randahl ket projekt man søger støtte Larsen, der til daglig arbejder på til. For eksempel er det tidligere korpskontoret og blandt andet tager sig af set, at større virksomheder har sponsoreopgaver, der har med fundraising at gøre. ret noget af maden til sommerlejren eller ”Samarbejdet kan være med til at give De præmier til en konkurrence. En helt tredje grønne pigespejdere god omtale og styrke mulighed ville være at netværke med an-

jeres gruppes synlighed. Og med øget synlighed så er det nemmere at få nye medlemmer til. På den måde vil forældrene have større chance for at huske jer, når deres døtre gerne vil prøve, hvad spejder er for noget.” Flere penge, nye muligheder Hvis gruppen har brug for – og mod på - et større økonomisk råderum, der kan bane vejen for projekter, events og kurser i en højere liga, end det man ellers har mulighed for, kan fundraising være vejen frem. ”Når budgettet er større end sædvanligt, så kan man lave aktiviteter for flere deltagere end ellers, der kan komme til at være vildere aktiviteter på programmet, eller man har råd til at kigge ud over landets grænser og tage pigerne med på lejr i et andet land,


uden at de behøver betale så meget,” siger Trine Porret Randahl Larsen. Hun er ikke bekymret for, at den tid, der skal bruges på at skrabe midler sammen ved at sende ansøgninger til forskellige fonde, kommer til at gå ud over de andre opgaver i gruppen. ”Fundraising tager tid, men den er givet godt ud. Den tid, der er brugt, kan man få igen i form af flere penge til endnu flere udfordrende og spændende aktiviteter for de pigespejdere, man er leder for,” siger hun.

Trine Porret Randahl Larsen minder dog om, at det ikke er en god idé bare at sende ansøgninger ud i blinde, men råder til, at man gør sit forarbejde godt og undersøger fonden eller puljen nærmere, før man søger. Desuden er der nogle egenskaber, der gør det nemmere og sjovere at kaste sig over fundraisingen. ”Hvis man kan lide at beskrive projekter, og tør man tage kontakt til en fond og komme i dialog med den, så er det en vigtig indsats, man gør for at udvikle pigespejderne i sin spejdergruppe. Men kan man ikke lide den slags, så er det naturligvis bedre at bruge sine kræfter på andet pigespejderarbejde.”

af at gennemføre det projekt, man søger penge til. Det højner troværdigheden.

Sæt ord på projektets værdi Når man som grøn pigespejdergruppe eller projektgruppe vil søge om midler fra fonde, organisationer eller andre bidragsydere er det generelt en god idé at fokusere på nogle af korpsets værdier på korpsplan, nemlig dem, der står i vores mission og vision. ”Kan man relatere sit projekt til for eksempel at gøre en forskel, række længere ud eller udvikling af pigers og kvinders potentiale, så er man godt på vej,” lyder Trines råd. ”Når man bruger værdiladede

ord i en ansøgning er det altid vigtigt også at kunne fortælle, hvordan dette så bliver udmøntet helt konkret i kraft af projektet. I den forbindelse er det en god hjælp at stille sig selv nogle hvordan-, hvad-, hvorfor-, hvor- og hvor meget-spørgsmål, når man er i gang med at formulere ansøgningen. Undervejs kan man skrive svarene ind i ansøgningen, for eksempel svaret på spørgsmålet: ”Hvordan gør mit projekt en forskel for piger og kvinder”, eller ”hvordan ræk-

Fundraising er ikke tiggergang For en uerfaren kan det måske godt virke, som om man kommer til at stå med hatten i hånden. Men Trine Porret Randahl Larsen understreger, at fundraising ikke handler om at tigge penge fra de rige.

”Hvis man er god til at argumentere for sin sag og viser, at det projekt, man søger penge til, kan give merværdi, så er det ikke tiggergang i mine øjne,” siger hun og forklarer, at det helst skal være tydeligt, hvilken merværdi projektdeltagerne og det omkringliggende samfund får ud af projektet. ”Derved tydeliggør man, hvor stor en forskel, som fonden eller den virksomhed, man har søgt hos, er med til at gøre ved at bidrage,” uddyber Trine Porret Randahl Larsen og tilføjer, at det dernæst er vigtigt, at man som ansøger viser, at man kan finde ud

33


Vær realistiske At søge penge til pigespejderarbejde handler om at turde tænke i lidt større baner end sædvanligt. Det handler om at have Desuden minder Trine Porret Randahl ambitioner med sit pigespejderarbejde og Larsen om, at man altid husker at tænke om at tænke visionært, så gruppen kan den lokale vinkel med. udvikle sig, hvis pengene til at gennemføre projektet komSocialt sigte mer hjem. eller fakta Når man skal beslutte, ud i naturen? Kontakt Trine Porret Ranhvilket beløb man anNår man sådan skal bede dahl Larsen på korpskontoret, søger om, er det ifølge andre kaste penge efter hvis I vil have sparring og gode Trine Porret Randahl en god idé, man har fået, Larsen vigtigt, at beløer det nærliggende at råd til jeres fundraising. Skriv bet svarer til projektets overveje, om der er flere til tpl@pigespejder.dk omfang. penge i nogle ideer end i ”Hvis det er første gang, andre. Helt så enkelt kan det gruppen prøver kræfter med dog ikke stilles op. det, så gå efter den type projekt som gruppen kan overkomme og i en skala, ”De projekter, der står stærkt i en ansøgsom det er realistisk for jer at gennemføre. ningsrunde, er projekter, som matcher Dels er det godt at få en succesoplevelse puljen eller fondens formål, og som fremmed det, og dels vil det virke utroværdigt, står troværdige med engagerede afsendehvis en spejdergruppe pludselig søger til re, der har gjort sig gode overvejelser om et kæmpe projekt, som der ikke er hængennemførelsen af projektet,” forklarer der nok til at løfte. For enten kan det være, Trine Porret Randahl Larsen. at man ikke får bevillingen, eller også kan man risikere at skulle betale den tilbage, Alligevel ser hun tendenser til, at nogle hvis projektet går i vasken.” områder er en anelse mere populære at give penge til end andre. Et godt tip er at indregne 10 % mere i sit budget, end man tror, det kommer til at ko”Sociale formål har for tiden god medvind ste. På den måde har man lidt albuerum, i forhold til fundraising. Har man mod på hvis en budgetpost viser sig at blive dyrere at gøre en forskel i et projekt, som har en end først antaget. social vinkel, kan det være en mulighed,” siger hun, men minder om, at man ikke skal skabe et projekt, som er meget socialt vinklet bare for at få held med sin fundraising. ker mit projekt længere ud end De grønne pigespejdere?”

”Hvis man gør det, skal det være, fordi man som grønne pigespejdere kan gøre en forskel – og fordi at denne del af spejderarbejdet giver gruppen værdi og udfordringer i den retning, man ønsker.” En anden tendens, som Trine Porret Randahl Larsen ser, peger i retning af friluftsliv. ”Især friluftsliv koblet med sundhed vil være noget, der er mulighed for at søge midler til,” vurderer hun.

34

Har man penge, kan man få Nogle gange kræver de, der skal spytte midler i et projekt, at gruppen eller menneskene bag projektet også selv har grebet til lommerne og sikret, at der er penge i kassen til at begynde med. Det kaldes egenfinansiering. ”Når fonde stiller krav om, at en vis del af det samlede budget skal komme fra egenfinansiering, gør de det for at være sikre på, at der er en reel opbakning til projektet internt i organisationen – altså De grønne pigespejdere. Ved selv at give penge til projektet viser man, at man forpligter sig til at føre de gode tanker ud i livet, og det signalerer engagement,” forklarer Trine Porret Randahl Larsen, der dog tilføjer, at der også er organisationer og fonde, der ikke kræver egenfinansiering. Vælger man alligevel at søge en fond eller pulje, som kræver egenfinansiering, så er det rigtig godt at kunne fremlægge en finansieringsplan, der viser, hvordan man skaffer alle de penge, som det kræver. Udover at skrive egenfinansieringen på, kan man også skrive andre fonde og puljer på, som man har søgt.

”Når så man får tilsagn fra en fond, er det altid godt at oplyse de øvrige om, at man nu har fået støtte til en del af sit projekt. Så kan man som ansøger stå stærkere.”


Egenfinansiering – fra hvad? At være enig i, at det er godt at vise sit engagement, er en ting. Noget andet er, hvor i alverden pengene til egenfinansieringen skal komme fra? ”Nogle spejdergrupper har penge, som de kan investere i projekter og stille som egenfinansiering. Andre har ikke. Lokalt

at skrive ind i projektbeskrivelsen, hvor mange frivillige der er involveret, og hvor meget tid, de lægger i projektet, synliggør man over for fonden, at gruppen stiller en kæmpe ressourcemængde til rådighed for projektet. Selv om man følger de gode råd her på siden, er det dog vigtigt at holde sig for øje,

fakta En god ansøgning kan ikke redde et dårligt projekt, og intet godt projekt får penge med en dårlig ansøgning. Så gør jer umage med begge dele!

kan man prøve at rejse penge gennem nogle af de aktiviteter, som gruppen laver i forvejen, for eksempel ved at sælge juletræer eller lodsedler, holde loppemarked, få støtte fra lokale benzinkort eller samle ind på en helt sjette måde,” lyder svaret fra Trine Porret Randahl Larsen.

Der er dog også en anden måde, som gruppen kan vise sit engagement på. Ved

Projektbeskrivelsen skal indeholde •

Titel
 og afsender

Baggrund, formål og målgruppe

Indhold, arbejdsmetode og tidsramme

 ænk også over nyhedsværdien: Hvad T er nyt?

Organisering og samarbejdspartnere

J eres kvalifikationer for at kunne gennemføre samarbejdet

 eskriv også: Evaluering, formidling
 B og forankring af projektet

 usk: 
Budget og finansieringsplan H vedlagt som bilag

Ansøgning, sådan! at der skal arbejdes målrettet for at skaffe midler til projektet.

”Som hovedregel skal man regne med et enkelt positivt svar for hver bunke på 10 ansøgninger, man sender af sted,” siger Trine Porret Randahl Larsen, der gerne tilbyder sparring og flere gode råd, hvis man kontakter hende, når man kaster sig ud i arbejdet med fundraising.

FAKTA Trines gode råd om fundraising: 1 Stil spørgsmål til jer selv, og bliv helt klar over, hvilken merværdi jeres projekt giver jer, lokalsamfundet og samfundet i det hele taget: Hvordan gør dette projekt en forskel? Og for hvor mange? Hvorfor er det vigtigt at støtte lige netop jeres projekt? Hvad er det unikke i projektet?

Skriv ansøgningen, så den bliver en form for koncentreret maggiterning af projektbeskrivelsen. •

Tilpas ansøgning til modtageren

Så kort og præcis som muligt

S par på detaljerne. Dem kan man finde i jeres projektbeskrivelse

Trine Porret Randahl Larsen

2 Tag kontakt til den pulje eller fond, som I vil søge penge hos. Indled en dialog, og fortæl om jeres projekt. Tænk på fonden som en medspiller.

3 Husk at sige tak til de fonde og organisationer, som giver jer penge. Det kan være i form af fotos og breve eller ved at invitere fondens folk med for eksempel til et lille arrangement på jeres sommerlejr. Det vil de huske. Inviter også dem, der gav et afslag. Måske de får øjnene op for jer og vælger at støtte jer, næste gang I søger.

35


På verdensseminar i klimavenligt lederskab I found that to lead others I need to lead myself. To lead myself I need to know myself. Tekst og foto: Cathrine Støvring Preussler

33

pigespejdere står i en kreds med hver sit lys. En efter en fortæller om sit bedste minde fra den sidste uge, tænder sit lys og sætter det ned i sneen, hvor der er ”udhulet” et trekløver, der lige så langsomt bliver lyst op af gode minder og sammenhold. Sådan sluttede Helen Storrow seminaret på Our Chalet. Et stærkt signal til os selv og til omverdenen; ”I am 1 in 10 million!”

lige lande var repræsenteret denne uge. Seminaret var et WLDP-arrangement. WLDP står for WAGGGS Leadership Development Programme og er kort sagt et internationalt lederkursus, hvor der bl.a. fokuseres på personlig udvikling, forskellighed og ”advocacy”.

Troede ikke, det blev mig Det hele startede, da jeg for et par måneder siden faldt over en opdatering på Facebook fra De grønne pigespejdere, der gerne ville sende en pigespejder af sted til Helen Storrow Seminar på Our Chalet, verdenscentret i Schweiz. Seminaret skulle handle om klima og ledelse – titlen var ”Young Women Leading for a Greener Future”, og jeg tænkte, at det var lige mig, det virkede simpelthen, som om at seminaret var skræddersyet til mig! Så jeg skrev en meget hurtig ansøgning og tænkte, at om ikke andet vidste de til en anden gang, at jeg var interesseret – jeg troede ikke, at jeg ville komme af sted i denne omgang. Lige meget hvad er jeg jo bare en ganske almindelig spejderleder i Holstebro Gruppe, der ikke som sådan har kontakt til De grønne pigespejderes topledelse. Men jo, jeg fik en opringning fra korpset om, at de gerne ville sende mig af sted! Derfor kunne jeg den 13. marts sætte kursen mod Our Chalet.

Gruppen samlet på toppen!

Lederskab og iglo-byggeri De første dage lærte vi rigtigt meget om os selv og om lederskab – bl.a. lærte vi om forskellige ledertyper ved at være rundt på nogle forskellige stationer, hvor vi skiftedes til at være leder for patruljen. Derefter blev viden om klimaet lidt efter lidt inddraget i programmet sammen med viden om at lede andre. En dag lærte vi om Belbins teamroller ved at bygge en iglo i tre teams, hvor vi fik et stykke papir med en rolle, vi skulle være i teamet, og så skiftede vi flere gange undervejs. Det førte også til en snak om rollerne og flere forskellige teorier bagefter – og så var det jo bare helt vildt fedt at prøve at bygge en iglo!

Investering i klimaet

Cathrines projekt i spidsen Sammen med en DDS’er står Cathrine er pigeenhv at for et projekt, som handler om, passe dag, hver et miljø spejder skal tænke på e næst den til e vider det give og godt på det det næste over løbe skal ktet Proje n. ratio gene ul. Så hold år og vil også omfatte et kursusmod lyst til at fået har du hvis øje med kalenderen, høre mere.

36

Åbningsceremonien.

Deltagere fra 27 lande Det var vildt mærkeligt, fordi vi inden tiden ikke havde fået at vide, hvor mange deltagere der var, eller hvad der skulle ske, men ikke desto mindre tog vi af sted fra alle mulige steder i verden, lige fra New Zealand over Japan og Uganda til Mexico og Canada. 27 forskel-

I løbet af seminariet var hovedtaler Margot Hill forbi. Hun fortalte en masse om klimaforandringer, men talte også om, hvordan man får folk, der sidder på ”den anden side” til at investere penge i klimaet, hvilket var en helt anden vinkel end den, jeg normalt ser klimaforandringerne fra. Sidst på ugen kom tiden til, at vi skulle have lavet vores eget projekt, som vi skal arbejde med nu, når vi er kommet hjem. Projektet skal selvfølgelig handle om klima. Som optakt til dette lærte vi om advocacy (fortalervirksomhed), hvor vi endte med at lave en ”one minute message.” Jeg lavede for eksempel en med temaet ”Reduce, Reuse, Recycle,” som netop er en af måderne at bekæmpe klimaforandringerne på. Desuden lærte vi om action planning, det vil sige, hvad der skal til for at få ført et projekt ud i livet.


Klar til at ændre verden Det hele endte altså med, at vi alle stod med en vision, et mål og en action plan og var klar til at gå ud i verden og ændre den. Det fede ved det er, at vi har hinanden og kan støtte hinanden gennem hele forløbet – jeg kommer til at arbejde tæt sammen med en anden dansker, der er DDS’er, og desuden en fra Uganda, en fra Costa Rica og flere – vi har nemlig alle et projekt inden for grenen uddannelse.

One minute message.

Hilsen fra Connie Hedegaard Desuden kan jeg lige nævne, at vi til afslutningsceremonien fik en hilsen fra EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, der ønskede os held og lykke med vores projekter og håbede, at vi havde haft et godt og lærerigt seminar. Allerede i løbet af kurset fik vi taget fat

If anybody asks you who I am Just stand up tall Look ’em in the face and say: I’m that star up in the sky I’m that mountain peak up high Hey, I made it I’m the world’s greatest

på arbejdet med at skabe en grønnere fremtid. Hver dag målte vi vores vandforbrug. I begyndelsen lå det på 115 liter pr. person, men vi fik det ned på 93,1 l pr. person – tænk, hvis alle reducerede deres vandforbrug, hvor mange liter, vi ville spare!

Spar på strøm og kød Det samme gælder for elforbruget, affald og så videre. Det mindste, man kan gøre, er at være opmærksom på det og dermed lige tænke sig om, hver gang man tænder for vandhanen, går fra et rum eller smider et eller andet ud. En anden ting, der udleder vildt meget CO2 (og andre drivhusgasser) er produktionen af kød og især oksekød. Hvis vi alle spiste vegetarisk bare en gang om ugen, ville vi kunne reducere udledningen af drivhusgasser markant!

1 ud af 10 millioner Alt i alt var den bedste oplevelse, jeg tog med hjem i bagagen, oplevelsen af at være 1 ud af 10 millioner pigespejdere verden over, der alle vil det samme og arbejder sammen for en bedre verden. Det kan godt være, at det virker håbløst, når man bare er én, men én er nødt til at lede vejen, hvis vi skal ændre verden sammen.

The World’s Greatest af R. Kelly – vores ”seminarsang”

37


Styrk anerkendelsen – frivillighed under nye betingelser 38


”Spejder er ikke noget, man går til; det er noget, man er”. En velkendt gammel selvforståelse, som fortsat lever, eller gør den? Mange spejdergrupper oplever faldende medlemstal samt problemer med at finde ledere og andre ressourcepersoner, der har tid og overskud til et forpligtende engagement i spejdergruppen. Samtidig kan man læse avisoverskrifter i retning af ”Danskerne er frivillige som aldrig før”. Hvordan står det egentlig til med foreningslivet og frivilligheden i Danmark? NEKTAR har talt med professor Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet, der bl.a. forsker i frivillighed og frivilligt engagement.

Ny frivillighedsundersøgelse på vej Når man vil tage temperaturen på frivillighed og for-

eningsliv, er det interessante og samtidig forvirrende, at der er lige så mange eksempler på, at det går godt, som at det går dårligt. ”Mange er i dag medlemmer

af flere organisationer end før, og der er ingen tegn

på nedgang”, fortæller Lars Skov Henriksen. Han er med til at stå i spidsen for den næste store frivillighedsundersøgelse, som skal afvikles i 2012. Sidste

gang, man systematisk undersøgte frivilligheden, var

i 2004. Det banebrydende ved den kommende undersøgelse er, at forskerne får mulighed for at spørge de

samme personer, som deltog i undersøgelsen i 2004. Det gør, at de to frivillighedsundersøgelser bliver

direkte sammenlignelige. Om den kommende frivil-

lighedsundersøgelse udtaler Lars Skov Henriksen, at

han ikke forventer at komme til at se en forskel i den andel af borgere, der udfører frivilligt arbejde. Men

det udelukker ikke, at der kan være forskel i måden, man er frivillig på. ”Flere arbejder frivilligt, men i

færre timer. Her ser man en omstilling fra det, vi kan kalde klassisk frivillighed til en ny type frivillighed”, forklarer Lars Skov Henriksen.

Frivillighedens betingelser ”Man har altid følt, at foreninger manglede frivillige. Derudover er der altid konjunkturer i frivilligt ar-

bejde, nøjagtig som på andre områder i samfundet. I en bestemt periode er det for eksempel miljø, der er

populært og tiltrækker kræfter i den frivillige sektor. Men uanset hvor god en sag man har, er det vanske-

ligt at rekruttere til det frivillige arbejde”, understre-

ger Lars Skov Henriksen og siger i forlængelse heraf, at det er sværere at rekruttere til de forpligtende

poster som kræver engagement over længere tid. Han konstaterer samtidig også, at det er lettere at rekruttere til den tidsafgrænsede indsats, for eksempel

projekter med en slutdato. ”Så har man gjort sit. Som borger er man sådan set opmærksom på, at meget

organisationsarbejde ikke kan fungere uden moralsk forpligtelse, men mange kan have sværere ved konti-

nuerligt at se sig selv i arbejdet. Man vil gerne hjælpe lidt i det spontane”.

Ifølge Lars Skov Henriksen er det svært at finde en bestemt forklaring på, at borgerne ændrer indstil-

ling til frivilligt arbejde. Det enkelte individ ændrer

sig, men det gør samfundet også, så måske er det en kombination af begge dele. ”Familier med børn og

travle jobs har vanskeligt ved at få hverdagen til at

hænge sammen, og husholdningerne arbejder mere, end de nogensinde har gjort. De trækker sig måske

også lidt mere tilbage på deres egen lille parcel. Førhen følte mange, at de havde en forpligtelse i deres

lokalsamfund. I dag er forpligtelsen noget, man væl-

ger til. Eftersom det er de veluddannede, der har flest ressourcer til at engagere sig, vil et stærkere pres fra arbejdsmarkedets side også lægge et stærkere tryk på disse grupper”, forklarer Lars Skov Henriksen.

Derudover kan man se, at rammerne for det frivillige arbejde også på samfundsniveau ændrer sig. Politi-

kere og det offentlige ønsker at få flere borgere til at yde en frivillig indsats på fx social- og sundhedsom-

39


rådet gennem det, der også kan kaldes civilsamfunds-

Styrk anerkendelsen

i at få fat på ressourcestærke borgere, der kan yde en

riksen blive nødt til at overveje, hvad man kan erstat-

strategier. Med andre ord er der mange andre aktører

Hvis man tidligere har haft en foreningsmodel, der

indsats. Hvis politikerne kan få borgere til at yde en

te den med. Han foreslår, at organisationen i højere

end bare foreningslivet, der har strategiske interesser indsats på for eksempel social- og sundhedsområdet, kan det betyde, at samfundet i sidste ende kan spare penge på opgaver, som man i et velfærdssamfund ellers ville synes, at staten skulle tage sig af.

Hvis man ser på, hvordan individet forholder sig til

frivillighed, kan man se, at den enkelte borger i højere grad tænker ”hvad er godt for mig? Hvad får jeg ud af det, jeg laver?” Det er en af årsagerne til, at det bliver vanskeligere at rekruttere kræfter til ikke mindst de trivielle poster som for eksempel regnskabsførelse.

Blandt de unge er motivationen for frivilligt arbejde i høj orienteret mod, hvad det frivillige arbejde kan

give dem i forhold til personlig udvikling, uddannelse og erhvervskarriere.

Fra kollektiv til refleksiv frivillighed Skal organisationer som De grønne pigespejdere

hviler på forpligtelse, kan man ifølge Lars Skov Hen-

grad skal anerkende de frivillige kræfter og liste frem, hvad man kan få ud af det frivillige arbejde, for ek-

sempel også gennem kompetencebeviser. ”Hvis man

først får folk ind i det frivillige arbejde, er det lettere

at etablere en følelse af forpligtelse og fællesskab. Når man skal have folk ind i det frivillige arbejde, er tid, overskud og ressourcer vigtige. Hidtil har man nok

også haft for meget fokus på rekruttering snarere end fastholdelse”, siger Lars Skov Henriksen og påpeger, at mange foreninger nok har været for dårlige til at fokusere på, hvordan man egentlig får de frivillige

kræfter til at blive i foreningen. Derfor består en af

spejderorganisationens udfordringer også i at finde ud af, hvordan de unges vilje til at engagere sig på

knap så forpligtende måde kan matches med organisationens behov.

nedjustere forventningerne til, hvad vore frivillige

kan yde og indstille sig på, at spejder er noget, man

går til, og ikke noget, man er, kunne man spørge. Her påpeger Lars Skov Henriksen, at man som spejder-

organisation gør livet vanskeligt for sig selv, hvis der slet ikke er en forventning om forpligtelse og fælles-

Lars Skov Henriksen

forbundet med det, hvis folk hele tiden bare kommer ind og ud af foreningen, og hvis man som forening

og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Forsker i frivilligt socialt arbejde,

skab. Han forklarer, at der kan være for meget besvær

Professor ved Institut for Sociologi

giver køb på for meget af sin selvforståelse. Hvis

forholdet mellem stat og

flere arbejder frivilligt i færre timer, kan det medføre mindre sammenhæng i arbejdet og større behov for koordinering.

Omvendt ser vi et skift fra en kollektivt orienteret frivillighed med langvarig, dedikeret indsats for

frivillige organisationer, frivilligt engagement samt tillid og social kapital.

samme organisation til en mere refleksiv form for

frivillighed, hvor man hele tiden overvejer det næste

engagement. Nutidens unge fungerer bedst med midlertidige tidshorisonter og vil i mange tilfælde godt

engagere sig som ledere, hvis de kan få en garanti for, at de kan trække sig ud igen. Det gør det samtidig

også lettere for dem at sige ”det her var alligevel ikke noget for mig”. Men hvis alternativet er værre, skal

man da prøve at give de unge ledere kortere tidshorisonter og måske arbejde mere projektorienteret. Det frivillige engagement bliver ikke nødvendigvis min-

dre, men kan ændre karakter og blive mere orienteret mod selve aktiviteten end organisationen”, siger Lars

40

Skov Henriksen.

Tekst: Marie Borregaard Vinther


boganmeldelse · Af Trine Porret Randahl Larsen

Datterselskabet Giv din datter selvtillid og styrke af Marianne Eilenberger. Udkommet på Gads Forlag, 204 sider, 229 kr.

M

arianne Eilenberger har skrevet en bog om, hvordan man som mor kan give sin datter selvtillid og styrke. Det er en bog med handleanvisninger og overblik over en række forskellige emner. Bogen er skrevet i et hverdagssprog og har 12 kapitler med korte opsummeringer efter hvert kapitel, som hurtigt giver læseren overblik over kapitlets pointer. Bagerst i bogen er der overblik over videre viden og ressourcer for læseren. Alt i alt en meget fornuftig og læsevenlig opbygning. Forfatterens intention har været at få mere klarhed over, hvor meget der egentlig er at bekymre sig om, når man har en datter. Bogen giver et overblik over en række forskellige emner. Bl.a. medier og spil for piger, tidlig prægning af piger, fars betydning for sin datter, mobning, sociale relationer, skole, mad, kropsidealer samt selvtillid og selvværd. Selv om det er en bog, der er skrevet til mødre om, hvordan de kan give deres døtre de bedste muligheder her i livet, kan en spejdeleder godt få et par staldtips og blive inspireret til, hvordan hun vil handle over for sine pigespejdere.

Baggrundsviden og projektbørn Bogen kommer vidt omkring, men nogle problemstillinger bliver lige hurtigt nok behandlet, hvilket er ærgerligt. Undervejs i bogen supplerer forfatter Marianne Eilenberger med eksperter fra mange felter. Det giver noget god baggrundsviden og nuancer, men ind imellem er der lidt for lange citater, som godt kunne have fået lidt flere slagkraftige meninger og argu-

menter med fra forfatteren side, så citaterne ikke står alene. ’Datterselskabet’ præsenterer nogle handlemuligheder om svære emner, for eksempel sundhed, og vender også et emne, de fleste spejderledere møder, nemlig de bekymrede forældre. Er der flere bekymrede forældre end tidligere? Er det taget til, eller er det noget, medierne har skabt? Marianne Eilenberger kommer ikke med et entydigt svar, men nævner, at forældre jo er ambitiøse på deres børns vegne, men også deres egne vegne. Børn er ”projektbørn”, hvilket kan betyde, at der sørges ekstra godt for, at alle ting omkring barnet er så optimale som muligt. Her nævner forfatteren for eksempel, at børn ikke bare skal have grønt, men økogrønt med i madpakken.

Samlet set giver bogen et fint overblik over en række emner, dog var det lidt skuffende at finde ud af, at der under Ressource-afsnittet bagerst i bogen under afsnittet ’Aktiviteter for piger (der ikke er så pink)’, var henvisninger til blå spejder og grøn spejder, men desværre ikke til De grønne pigespejdere…

Trine Porret Randahl Larsen giver bogen 4 ud af 6 kløvere

Tips og tricks Et par af tipsene lyder: vær der for pigen, tal med hende, vær imødekommende, men lad hende også tale om private ting med sine veninder. Et andet tip lyder, at en mor skal have den alder, en mor har, og ikke agere venindemor. Altså en mor, der prøver at være teenager, fordi hendes datter er det. Det gælder vel også en spejderleder. Bogen har nogle interessante fakta undervejs, for eksempel at en britisk undersøgelse har vist, at traditionelt pigelegetøj ikke giver udviklingsmuligheder ift. officielle læreplaner. Det gør traditionelt drengelegetøj derimod, fordi det træner konstruktionsevner og tekniske færdigheder. Her tænker jeg, at det hjælper at sende sin datter til grøn pigespejder, for aktiviteterne her, for eksempel at bygge rafter, træner både teknik- og konstruktionsevner.

41


Oh la la! Knytteteknikken Forbind strimlerne med samme afstand mellem punkterne, og forskyd forbindingspunktet i nĂŚste ring. 42


I

en lille lejlighed i Paris, dybt i skabet, kommer et par gamle T-shirts til syne, samt en af de her nervøsvelour duge med stearinpletter på. Egentlig skulle de for længst havde set skraldespandens dyb. Ingen grund til at skille sig af med disse ting, dem genanvender vi lige! Klip strimler i den strækbare retning af stoffet, og kombiner det med en knytteteknik, så fremkommer der uendelige muligheder for accessories.

Her et halssmukke, et hårbånd med skygge eller en net-taske, bare nogle af mulighederne, du kan lave af T-shirten eller dugen. Knytteteknikken kan udvikles og bruges som vartegn for din gruppe på Spejdernes lejr 2012. Teknikken består af systematisk og på forskudte punkter at forbinde stofstrimlerne med hinanden. Bindepunktet kan bestå af hvad som helst: sytråd, ståltråd eller knude. Send gerne billeder til NEKTAR.

Halssmykke 1,5 cm brede jerseystrimler af T-shirt forbundet med sytråd. Begynd med den inderste ring, og fortsæt som en spiral rundt om med større og større ringe. ■ 43


Bånd med skygge 2 cm brede jerseystrimler af T-shirt forbundet ved hjælp af knuder. Begynd med skyggen, knyt tæt. Fortsæt derefter med det brede bånd, der sidder om hovedet, her knyttes strimlerne med større mellemrum mellem knudepunkterne. Højden på båndet får du ved at knytte videre op i en spiral. ■

44


Net-taske 2 cm brede nervøsvelour strimler til tasken og 5 cm bred strimler til taskens strop. Begynd i midten med en lille cirkel og arbejd derefter udad i en spiral, bind strimlerne sammen med ståltråd (maks. 3,5 cm mellem hvert bindepunkt). Når den ønskede diameter af tasken er opnået, arbejder du videre opad i en spiral med samme diameter. Dermed opnår du den ønskede størrelse af din taske. Når du har opnået taskens ønskede størrelse, føres stropper igennem hullerne og fastgøres med ståltråd. ■

Idé og udførelse Christina Engsig

45


Tekst: Louise Winther

Den særligt

sensitive pigespejder

Måske har du som leder nogle gange undret dig over, hvor forskelligt pigerne i din gruppe reagerer: Mens nogle synes, der er vildt spændende at skulle på natløb, virker andre, som om de nærmest er ved at dø af skræk bare ved tanken. Og mens nogle klatrer op i et træ, som havde de aldrig bestilt andet, står andre lidt forskræmte bag i køen og har brug for tid til at vænne sig til tanken om at gøre de hurtige kunsten efter.

D

er er ikke noget galt med de mere tilbageholdende. Måske er årsagen bare den, at pigerne er særligt sensitive. NEKTAR har bedt psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent Louise Winther forklare, hvad det vil sige at være særligt sensitiv og om at komme med gode råd til, hvordan man som spejderleder kan være opmærksom på de sensitive piger og deres ressourcer.

Hvad er særlig sensitivitet? At være født som særligt sensitiv (også kaldet HSP – ”highly sensitive person”) er normalt; faktisk er 15-20 % af befolkningen - altså alene i dette land omtrent en million mennesker - særligt sensitive. Så hvis du har f.eks. 10 piger i din flok eller patrulje, kan du som tommelfingerregel regne med, at en eller to af dem er særligt sensitive. Når man er særligt sensitiv, bearbejder ens nervesystem alting mere dybt end andre menneskers nervesystemer gør. Hvis man for eksempel bliver godt og grundigt forskrækket på et natløb, kan den sensitive have meget svært ved at ”falde ned” og falde til ro bagefter. Hele hendes system er kommet på overarbejde. Risiko for overstimulering De særligt sensitive er typisk meget følsomme, både når det hand-

46

ler om følelser og sanseoplevelser. Det betyder, at man meget let bliver overstimuleret. De fleste mennesker bliver overstimuleret en gang imellem. For den særligt sensitive sker det dagligt. Når et sensitivt menneske overstimuleres - eller overophidses, om man vil - bliver lunten kort, og hun bliver ukoncentreret. Måske trækker hun sig, bliver frygtsom, irritabel, hyperaktiv, aggressiv, eller måske begynder hun at græde. Her kan en kort pause ofte hjælpe hende med at komme tilbage på banen som den bedste udgave af sig selv. Gevinster at hente Hvis du som leder er opmærksom på den sensitive piges særlige behov, er der gevinster at hente. For inden for de rette rammer vil hun udvise stor kreativitet og empati, og på grund af sin fornemmelse for andres sindstilstand vil hun i høj grad bidrage til at skabe et godt samarbejdsklima. Hun er samvittighedsfuld og præcis, og hendes intuition og indsigt gør, at du ofte kan spørge hende til råds. Hvor kommer ”særlig sensitivitet” fra? Det er den amerikanske professor og forskningspsykolog Elaine Aron, der har navngivet personlighedstrækket ”særligt sensitivitet”. Hun fortæller, at sensitiviteten nedarves, at den er indlejret i immun- og nervesystem, og at den ikke kan fjernes. Særligt sensitive er nærmest at betragte som en særlig art af menneskeracen, og kønsfordelingen er fifty-fifty.


47


48


De sensitive observerer og har altid antennerne ude. Interessant nok finder man også trækket hos de fleste dyrearter. De sensitive typer er nødvendige for, at en gruppe kan overleve, for det er dem, der ved, om der er fare på færde, eller om én i gruppen trænger til opmærksomhed eller omsorg. Enhver social gruppe brug for særligt sensitive som en modvægt til de mere udfarende typer. Sensitive, der også er nyhedssøgende Vær opmærksom på, at nogle mennesker både er nyhedssøgende og særligt sensitive på én og samme tid. Man kan sige, at de lever deres liv med den ene fod på bremsen (den sensitive side) og den anden fod på speederen (den nyhedssøgende side) på samme tid. Der er altså tale om to uafhængige dele af personligheden. Nyhedssøgende mennesker er typisk meget nysgerrige, har svært ved at leve med den samme rutine over længere tid og ændrer ofte deres vaner, de holder meget af at rejse, har let ved at kede sig, hvis der ikke sker noget nyt, de kaster sig ofte ud i nye ting uden at være forberedt og er vant til at tage chancer. Den nyhedssøgende del af personligheden trives altså ved nye indtryk og stimuli, og den har brug for mere afveksling og ”gang i den” end den sensitive side. Her skal du som leder være ekstra opmærksom. For mennesker, der både er sensitive og nyhedssøgende, bliver ofte utilfredse, hvis de beskytter sig selv for meget. Til gengæld bliver de aldeles udmattede, hvis de lever et liv med for mange oplevelser. Der er altså tale om en hårfin balance. Sensitivitet og spejderverdenen Som nævnt er 15-20% af befolkningen særligt sensitive. Men jeg gætter på, at procentsatsen er højere inden for spejderverdenen. For særligt sensitive er samvittighedsfulde mennesker, der fordyber sig og er opfindsomme, og som tiltrækkes af at kunne gøre en positiv forskel: At forsøge at gøre verden til et bedre sted, at beskytte planeten eller samfundets svageste. De har en god intuition og timing for, hvad der er brug for i verden. De reagerer på det, der ikke fungerer, og er de første til at gøre opmærksom på tempo, miljø, stemning, støj, lugt, konflikter og kritik.

Måske har de sensitive piger et særligt potentiale i forhold til at få patruljen eller flokken til at hænge sammen? Eller for at drage de svagere piger ind? I og med at den særligt sensitive er yderst samvittighedsfuld, loyal, årvågen over for kvalitet, fokuseret på detaljer, kreativ, fuld af omtanke for andres behov og har en god indflydelse på det sociale klima – ja, så er hun den ideelle spejder, som enhver patrulje kan have stor glæde af. Så der er ingen grund til at fritage den pige, der er urolig over at skulle på natløb. Til gengæld er det altafgørende, at hun får en succesoplevelse ud af at deltage. Og det kan du hjælpe med til.

    Råd om hvordan du tager hånd om den sensitive pige: • • • • • • • •

 ccepter forskellen, og kræv ikke, at hun holder op med at være A følsom Spørg hende om hendes behov Prøv at undgå unødvendig overstimulering (”overophidselse”) - vær især opmærksom på støjniveauet Husk, at hun ofte vil have brug for alenetid Husk, at indtryk og aktiviteter, andre holder af, kan virke trættende på hende Find balancen mellem at presse på og beskytte Giv hende tid til at lade sig integrere i patruljen i sit eget tempo Informér hende i god tid inden særlige arrangementer eller udflugter

Hvis du vil vide mere Elaine Aron: Særligt sensitive mennnesker, Borgen 2008 Elaine Aron: Særligt sensitive børn, Borgen 2010 www.hsperson.com www.sensitiv.dk www.LouiseWinther.dk/artikler.html

Typer af sensitivitet Sensitiviteten kan vise sig på en eller flere af disse måder: Socialt

Fysisk

Personligt

Ideologisk

Spirituelt

– dvs. at være særligt følsom over for andre menneskers trivsel og forventninger. Nogle mærker andres følelser så stærkt, som var det deres egne, og det kan være svært for dem at mærke, hvordan de selv har det.

– dvs. i forhold til mad og drikke, f.eks. kaffe, alkohol, sukker, tilsætningsstoffer og/eller medicin, hvor man mærker både virkninger og bivirkninger ved lavere dosis end normalt. Nogle er særligt sensitive over for skift i årstiderne, lugte, lyde, lys, berøring, kulde og varme, forandringer, uorden og kaos. Det kan også dreje sig om kropsfornemmelser, især følsomhed over for smerte, sult og eller manglende søvn.

– dvs. følsomhed over for det indre liv; det kan være over for egne tanker, følelser og forventninger. Man kan blive overvældet af begejstring, sorg, vrede, lykke, glæde, skuffelse, forelskelse eller forudanelser. Det kan være meget svært at holde ud, mens det står på.

– dvs. over for uretfærdighed, mobning, diskrimination, rovdrift på naturen eller dyremishandling. Tv-indslag om fattigdom, krig, vold og katastrofer kan være uudholdelige.

– dvs. over for den verden, der er mere omfattende end den fysiske. Man kan opleve ”åbninger” til den åndelige dimension. Nogle sensitive har meget svært ved at tale med andre om deres oplevelser og kan blive ensomme, frustrerede eller bekymrede for, om de mon er ”normale”.

49


ngen stress i folkekirken

D

et er en helt almindelig blæsende torsdag aften på Vestkysten, hvor jeg har fået lov at deltage i anti-stress aften i Treenighedskirken. Det er Danmarks eneste stiftspræst for åndeligt søgende Jette Dahl, som afholder kurset, der forløber over fem aftener. Jeg parkerer min cykel og finder menighedslokalet, hvor jeg hurtigt spotter den kvinde, der må være Jette. Forud har jeg kun talt i telefon med Jette en enkelt gang, men på trods af dette bliver jeg mødt af et knus. Selv om jeg normalt ikke er en ”knuser”, før jeg kender folk godt, generer det mig ikke i dag, og jeg tænker, at Jette har en imødekommende og tillidsfuld udstråling. Jeg finder en plads og sætter mig. Jeg noterer, at størstedelen af de fremmødte er midaldrende kvinder. Jette fortæller mig senere, at de kvinder, der deltager i hendes arrangementer, er yngre end de kvinder, der ellers typisk kommer i kirken. For de midaldrende kvinder er det gældende, at børnene er flyttet hjemmefra, og kvinderne har nu fået et behov for at gøre ting for sig selv. Efterhånden er der omkring 30 mennesker i menighedslokalet, og jeg kan høre, at flere af de fremmødte er kørt et længere stykke vej for at deltage i aftenens arrangement, der er den første ud af fem anti-stress aftener. Ligeledes er der gengangere fra tidligere anti-stress aftener, som Jette har afholdt.

Spiritualitet i folkekirken Jette indleder med at fortælle om et to-dages inspirationsarrangement, hun har stablet på benene, hvor hun selv, musiker og mangeårig meditationsudøver Peter Bastian samt zenbuddhistisk mester Denko John Mortensen hver skal fremlægge deres syn og tilgange til en spirituel praksis. Selv er hun på som den, der repræsenterer den kristne spiritualitet. Jette understreger, at hun ikke håber, at arrangementet kommer til at handle om forskelle imellem disse spirituelle praksisser og hvad der er bedst. Jette stiller selv det uundgåelige spørgsmål: ”Kan man tillade sig dette som folkekirkelig præst?” og svarer hertil, at hun har fået biskoppens tilladelse samt god opbakning fra provsten. For Jette handler det om mødet med mennesker, uanset tro, men hun understreger ”Kristus er min trosvej”.

Moderne faste Temaet for dette forløb af anti-stress aftener er fasten. For mig er faste lig med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller, og bare tanken om at gå en hel dag uden mad får mit blodsukker til at falde. Men moderne faste handler ikke om at sulte. Jette forklarer, at det handler om at skille sig af med vaner eller ting, som man er blevet for meget i vold med eller afhængig af. I Jettes familie, der foruden Jette selv består af mand og teenagedatter, har de eksempelvist aftalt at slukke

50

tv’et helt mandag og tirsdag, og i stedet bruge tid på at læse eller spille spil. Og på denne måde hvor de opgiver noget, bliver der plads til noget nyt og for dem mere værdifuldt. Og Jette sammenligner fasten med rosenbusken, der skal beskæres, hvor man tager grene af busken for livets skyld. Ligeledes har Jette bestemt sig for ikke at spise slik, kager og hvidt brød i de 40 dage, som fasten varer. Jette understreger dog, at det ikke er en sundhedskur at faste, men at hun har fravalgt dette, fordi hun føler sig lettere og får bedre energi ved det. Hjemmeopgaven til næste gang er derfor at overveje, hvad der for den enkelte skal være mindre af, og hvad der eventuelt skal være mere af. For der skal også være plads til at vælge fra uden at vælge til. Som med så mange andre ting er det vigtigt at sætte realistiske mål og ikke ”slå sig selv i hovedet”, hvis man falder i.

Et overfyldt glas vand Jette fortæller uden noter eller slides, og som tilhører er man ikke i tvivl om, at hun er meget engageret. Hun hævder, at mange mennesker i dag har en længsel efter det mere enkle liv og fortæller om en ung mand, der kom til en buddhistisk munk. Manden klagede sig til munken over, at selv om han havde alt, hvad han kunne begære og burde være glad, var han det ikke. Munken tager en fyldt kande med vand og et glas og begynder at hælde. Han hælder, til kanden er tom, selv om vandet for længst er løbet over glassets kant. Jette forklarer med denne fortælling, at vi som mennesker kan have alt det, vi ønsker os, men at vi er så overfyldte, at der ikke er plads til at glæde sig. I Treenighedskirken har Jette derfor også indført ”Åben kirke”, hvor kirken i visse tidsrum er åben uden program. Her kan folk tænde et lys, bede en bøn og ellers bare nyde stilheden og det at være. Meditation og spiritualitet forbindes ofte med nyreligiøse bevægelser, men Jette fortæller, at det ikke er noget nyt i den kristne kirke. I katolske klostre har man i århundreder benyttet sig af stilhed og tid til eftertanke. Jette mener ikke, at man skal gå i kloster, men dagens folkekirke bør imødekomme den interesse, der er for spiritualitet, og møde mennesker der, hvor de er. Ligeledes fortæller hun, at flere af deltagerne i hendes arrangementer ofte har en bred interesse og for eksempel også har været til clairvoyante eller er healere, men folkekirken skal også vise, hvad den kan, mener Jette.

Grænseoverskridende gruppearbejde 1,2,3,4,5. Jette tæller, og vi bliver fordelt ud i mindre grupper, hvor vi skal tale om, hvad vi hver især synes, der fylder for meget i vores liv, og hvad vi gerne vil faste fra i de næste 40 dage. Det er lidt grænseoverskridende at fortælle om sig selv til folk, hvis navne man ikke engang kender. For nogle af de ting, man kan føle fylder for meget i ens liv, kan også være af meget personlig karakter og ikke blot handle om at vælge søde sager fra. Men det er spændende, og det giver mening at tage sine vaner op til revision engang imellem,


Nektars udsendte har været til anti-stress aften i Treenighedskirken i Esbjerg, hvor hun blev præsenteret for moderne faste.

også uden at det behøver være store livsomvæltende skridt. I min gruppe handler det for flere om at være bedre til at sige fra, og aftenens tema om at vælge til og fra fortsættes. På arbejdspapiret har Jette trykt Sindsrobønnen, og den opsummerer i store træk aftenens oplæg og samtaler: At give slip på de ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved, men samtidig have mod til at ændre det, vi kan.

Gud, lær mig at acceptere det, jeg ikke kan ændre! Giv mig mod til at ændre det, jeg kan, og visdom til at skelne det ene fra det andet

Udfordring at være helt stille Aftenen afsluttes i kirkerummet, hvor vi tænder lys og synger en salme, inden Jette læser et bibelsted som udgangspunkt for 10 minutters meditation. Det er en udfordring at sidde helt stille i 10 minutter med lukkede øjne, omgivet af fremmede mennesker. Jeg synes, det kræver tillid til omgivelserne at sidde sådan, men kirkerummet giver alligevel en vis tryghed, selv om jeg virkelig skal koncentrere mig for at sidde så stille. Afslutningsvist synger vi ”Du som har tændt millioner af stjerner”, som for mig er lig med sommeraftner om bålet, hvor jeg også bare er. Anti-stress aftenen er slut, og folk forlader kirken i aftalt stilhed.

Jette Dahl

er den eneste præst i Danmark for åndeligt søgende. Hun er tilknyttet Treenighedskirken i Esbjerg og er desuden præst ved det psykiatriske hospital i Esbjerg. I påsken har Jette afholdt påskeretræte i Randers. Læs mere om Jette Dahl på http://www.jettedahl.dk/ Udover anti-stress aftner tilbyder Treenighedskirken også Outdoor-kirke, hvor menigheden eksempelvis har været på en 14 kilometer lang pilgrimsvandring med Jette Dahl. Ligeledes deltager Treenighedskirken også i Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag i samarbejde med andre af Esbjergs kirker. Esbjergs ungdomsgadepræst er også tilknyttet Treenighedskirken.

Virker det? Efter min deltagelse i Jettes anti-stress aften er jeg blevet spurgt, om det virkede. Min vurdering er, at som med så mange andre ting kræver det en indsats. Det kræver tankevirksomhed at beslutte sig for, hvad man vil skære fra i sit liv, ligesom det kan være en udfordring at overholde de retningslinjer, man opsætter for sig selv. Modsat de ”rigtige” deltagere deltog jeg kun i den første anti-stress aften i forløbet, men mon ikke det er nemmere at overholde sine ”fasteregler”, når man ved, at man skal fortælle de andre kursusdeltagere om, hvordan det går? For mig har det især været Jettes fortælling om det overfyldte glas, der hænger fast i min bevidsthed, og jeg tænker mere over, at jeg nogle gange må vælge noget fra, før der kan vælges nyt til eller opstå nye muligheder. Tekst og foto: Pernille Skovgaard Poulsen

51


n i r g g o u r g Gys

Horrornights med højspændte nerver!

Høje uhyggeli ge lyde buld rede ud i na overalt. Var tten. Levende man ikke på døde gik imel vagt, åndede man stod ansi lem os de pludselig gt til ansigt en i nakken, med dem, helt en samtale m eller ed en veninde tæt, når man . vendte sig fr 23 voksne pi gespejdere fr a a hele lande Højspændings t deltog i ok arrangement tober sidste på Valdemars år i Slot på Tåsi nge ved Sven Heldigvis la dborg. gde De grønn e pigespejder overnatning e i Svendbor i mere fredel g gæstfrit h ige omgivelse monstre og n us til r end slotte ærgående sp t, øgelser dann natløb: Horr ede rammen om der hjemsøgt af ornight. natløbet over alle På gyngende grund Turen foregik både ude og inde, og alle lur. Ingen v idste, hvad de vegne lå for skrækkelsen r gemte sig selv den mes i på sumpen under t garvede pi gespejder så de rede ikke, nå sm å br oe r, og sig over sku r en spejder lderen og pr veninde gern otestee ville holde hende i hånde I den del af n. slottet, der gik under na gamle – kun v net ”knightm delvist døde are”, besøgte – riddere. Si tede og meget vi de den gik turen nærgående fa forbi de uds nger i fængs fangerne for ullet, hvor kæ søgte at dele derne rasled de små grupp vi blev væk e, og er af besøge fra hinanden nde pigespejde i det ukendt re, så e mørke. Levende lig på lur Skjult i mør ket gemte de sig, de halvdø selig stod de de og nærgå der bare hel ende monstre. t tæt op ad og pustede os Pludos , uden vi ha i øret eller vde set dem i nakken, så Eller der lø komme alle de små d et brag, n år der blev hår rejste si os langs. hamret på de g. n tynde væg, vi sneg Skriget var højt, når en af os, grebet bag os for a af rædsel, gr t finde trygh eb fat i hen ed var der, men for så at op de dage, at hun at der i sted ikke længer et stod en la kvinde med to e set klædt zo mme øjne og mbie-lignende et uhyggeligt også den mil glædesløst sm dest talt dy sfunktionelle il. Vi besøgt boende vokse e familie med n søn. Han h en a v st de a kvinder! Man di de g t h li je ll m mee særpræg, skulle derfo at han samle r tro, at et var velkommen de på besøg af en t. Men stemn flok pigespej ingen i huse trøstesløs. Gæ dere t var fascin stfriheden v erende, anspæ arede da også ud med en bl ndt og kun, indtil odig økse. husfaderen jo g os Efter en hår rejsende run dtur i gespen hvileløse sjæ sternes gema le i den mør kker efterlo ke nat og sa spøgelsesfrit d vi de tt e taknemmelig spejderhus. e kursen mod et 52


Højspænding er en klub for grønne pigespejdere over 21 år, som har lyst til udfordringer og inspiration gennem anderledes spejderoplevelser. Hold øje med kalenderen på pigespejder.dk. Højspændings næste arrangement består af herregårdshygge med mindfullness og kirsebær. Du finder invitationen på side 59.

53


Tekst & foto:

taxaer, der snor sig ind og ud mellem hinanden i den tætte trafik.

Suzette Frovin

D

et er næsten symbolsk, da jeg skubber den tunge port af massivt træ og jern åben og træder ind i en helt, helt anden verden. Bag porten ligger den smukkeste have og det smukkeste hus, fra dengang Burma stadig var en britisk kolonimagt. Der er vist nok hul i taget, men lige nu skinner solen, og svimmingpoolen ser dejligt sval ud. Bag mig ligger pulserende Yangon med støvede veje og

54

Der er ikke noget nummer på porten, men husets havedøre står åbne, og jeg kan høre en guitar spille og piger synge, så jeg er ikke i tvivl om, at deroppe for enden af den lange indkørsel, sidder de fem piger fra gruppen Me N Ma og øver sig.

Musikken skriver de selv Gruppen er to år gammel og blevet til i bedste X-Factor stil. En burmesisk rigmand indkaldte til audition, hvor 100 piger mødte

op og konkurrerede om at få opfyldt deres hedeste drøm: En professionel karriere som popsanger i Burma og måske med tiden resten af Asien. Popmusik er populært i Burma, men de fleste piger synger kopinumre, og grupper består som regel af drenge. Pigerne fra Me N Ma har andre planer. ”Vi vil gerne skrive vores egen musik på vores eget sprog, og så vil vi gerne vise andre unge i Burma, at man godt kan lave popmusik uden at stille op i miniskørt,” fortæller Ah Moon. Hun er 21 år, sanger, danser og mo-


Burmesiske popdrømme På den anden side af jorden, i et af verdens ældste militærdiktaturer, drømmer fem piger om at blive popstjerner. Navnet på deres band er Me N Ma, opkaldt efter deres land Myanmar, et andet navn for Burma

del. Ligesom de andre piger har hun en næsten færdig universitetsuddannelse bag sig.

Store drømme Ambitionerne er skyhøje, faktisk så høje, at de efter deres første plade brød med deres sponsor, den burmesiske rigmand. De vil skrive og synge deres egne sange, og de vil selv bestemme. Med sig tog de deres manager australske Nikki May, som har brugt de sidste to år på at give pigernes drømme vinger. ”Der er ingen af os, der får løn, men det her

en drøm, vi deler. Jeg vil så gerne se de piger nå toppen, og de arbejder så seriøst og målrettet, at det nok skal lykkes,” siger Nikki May. Selv har hun netop tilbragt tre måneder i sit hjemland med at arbejde og spare penge op, så hun kan hellige sig Me N Ma nu, hvor hun er tilbage. ”Det sidste halve år er der sket så meget i Burma. Jeg var sikker på, at Me N Mas plade ville blive censureret, da den kom på gaden sidste år i december, men den gled glat igennem censuren, og det er nyt, fortæl-

55


ler Nikki og fortsætter: ”Det er også nyt, at pigerne kan få lov til at klæde sig, som de vil. Til de første koncerter fik de forbud mod at bære neonfarvede parykker, men nu er det ikke noget problem. Det giver så meget ny energi og lyst til at vise verden, hvad Burma også kan være.” Siden efteråret 2011 har militærdiktaturet langsomt sluppet grebet om befolkningen, og det mærkes særligt i hovedstaden Yangon. Det er blevet lettere at sige sin mening, og det mærker pigerne fra Me N Ma tydeligt.

Forældrene er skeptiske Alligevel synes ikke alle, det er en god idé, at de fem piger skipper deres uddannelser for at kaste sig ud på popmusikkens faretruende hav. To af pigernes forældre er præster, og pigerne lægger ikke skjul på, at deres forældre kun nødtvungent bakker op om popmusikken. ”Min far har sit eget kirkekor. Han vil gerne have, at jeg synger, men hvis han kunne vælge, ville han helt sikkert foretrække, at jeg blev ved med synge gospel. Det gjorde jeg før, jeg kom med i Me N Ma,” fortæller 25-årige Kimmy. Også Ah Moons far er præst, og han har stadig svært ved at acceptere sin datters karrierevalg. En af de andre piger, Htike Htike på 25, fortæller, at hun har aftalt med sine forældre, at hun giver karriereren som popmusiker endnu et år, og hvis hun ikke kan leve af det til den tid, går hun i gang med en uddannelse. Ligesom alle andre steder i verden er det benhårdt arbejde at slå igennem på den burmesiske musikscene. Derfor mødes de fem piger hver dag for at øve sig og for at træne i det store hus bag porten, som Nikki deler med fire andre.

Fit for fight I rummet ved siden af stuen med de store bløde sofaer og sofabordet, der flyder med computere og telefoner og blokke og tomme vanddunke, er en af Burmas dygtigste kickboxere ved at gøre klar. Det er tid til dagens træning.

56


Burma

– et militærdiktatur på vej mod demokrati

”En dygtig popstjerne skal kunne styre sin vejrtrækning, samtidig med at hun danser,” siger Nikki og skynder på pigerne, så de ikke kommer for sent til undervisningen. Pigerne sveder og puster, da de bagefter kommer tilbage til stuen og sætter sig i sofaen og slukker tørsten med iskolde colaer. Udenfor nærmer middagstemperaturen sig 40 grader. ”Vi er blevet hinandens bedste veninder, eller måske er vi mere som tætte søskende, for vi griner og græder sammen, og nogle gange skændes vi, så vi er ved at rive håret af hinanden, men vi bliver altid gode venner igen, siger Ah Mon og tørrer sveden af ansigtet med et håndklæde. ”Ja, det er vi nødt til. Vi jo ret afhængige af hinanden, hvis det her skal lykkes,” siger Kimmy.

I 50 år har Burma – eller Myanmar, som landet også kaldes – været ledet af det burmesiske militær. Styret har holdt befolkningen i et jerngreb, og under militærstyret var der hverken presse- eller ytringsfrihed. Det ser nu ud til langsomt at ændre sig. Censuren er ikke længere så omfattende som tidligere, og det er blevet mindre farligt for folk at sige, hvad de tænker og mener. I april 2012 blev Aung San Suu Kyi, der fik Nobels Fredspris i 1991, valgt ind i parlamentet. Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest ad flere omgange, og derfor var det en meget stor dag, da militærstyret gav Suu Kyi lov til at stille op til suppleringsvalget. Aung San Suu Kyi er kun en kvinde blandt flere hundrede parlamentsmedlemmer, hvoraf de fleste stadig er generaler, der er udpeget af den øverste militære ledelse. Alligevel ser mange det som et positivt tegn og et bevis på, at Burma bevæger sig væk fra militærstyret. Der bor 60 mio. mennesker i Burma fordelt på mere end seks forskellige etniske grupper. Flere af de etniske grupper har været i krig med militærstyret, fordi de vil have selvstyre i deres egne områder. De konflikter er stadig ikke løst. De fleste burmesere er buddhister, men der er også en mindre gruppe kristne og muslimer.

Tag til Burma – på Spejdernes Lejr 2012

På Spejdernes Lejr kan du komme en tur til Burma. Besøg Spejderhjælpens Burma Village, hvor du kan slappe af og drikke gratis burmesisk te i det store loungeområdet. Der er aktiviteter for børn og voksne, bl.a. et stort dilemmaspil om demokrati og diktatur. På Spejdernes Lejr går overskud fra bl.a. pant og varme bade til det skoleprojekt i Burma, som Spejderhjælpen i år støtter. Pengene går blandt andet til skolepakker med papir og blyanter og til undervisningsmaterialer og løn til lærerne. Vi håber, du vil tænke på os undervejs. Hver gang vi samler 16 kr. ind, hjælper vi et barn med en skolepakke. Børn i Burma får også glæde af årets indsamling i Spejderhjælpsugen, der i år løber af stablen fra lørdag den 15. september til søndag den 23. september.

(– her står Me N Ma på burmesisk). Titlen på Me N Mas album er Mingalar Par, der betyder ’velkommen’ eller ’hej’. Du kan finde videoen til sangen (og flere af de andre sange) på You­ Tube ved at søge på Me N Ma Girls.

57


What’s Up FælLesSkab + FRirum Med fugtigt hår efter en morgentur i svømmehallen spiser du dine havregryn sammen med 80 andre elever. I sludrer lidt om kajaksejladsen på Silkeborgsøerne, imens I lader op til diskussion i filosofi. Senere skal du i musikstudiet. Inden aftenens fest når dine tanker at strejfe kunstrejsen til Kenya og politik-linjens tur til Kina – vil du med? FRILUFTSLIV MUSIK POLITIK ART STUDIO U-LAND

(Norge, New Zealand, Canada) (New York og Memphis/New Orleans, USA) (USA og Kina) (Kenya) (Uganda og Ghana)+ 30 andre fag

EFTERÅR 2012 18 uger fra 16. august FORÅR 2013 21 uger fra 6. januar

SILKEBORGHOJSKOLE.DK. TLF 86 82 29 33 Do You Ungleder?

Stop vold!

Får dine spejdere deres årlige dosis udfordring, ledertræning og styrkelse af deres netværk i korpset? Tilmeldingen til årets Unglederkursus i efterårsferien er åbnet - og recepten fås her: www.pigespejder.dk/ungleder

Piger verden over siger: ”Stop the violence: Speak out for girls’ rights” FN skønner, at 60 % af piger og kvinder i verden udsættes for vold mindst én gang i deres livstid. I Europa er tallet 45 %. Disse tal fortæller, at undertrykkelse af piger og kvinder findes alle steder – også i Danmark! ”Stop the Violence” er et WAGGGS-materiale, som De grønne pigespejdere er med til at udvikle blandt andet for at medvirke til, at emnet også kommer på dagsordenen i Danmark. Du kan læse meget mere om projektet i næste nummer af NEKTAR.

58


Woop – naturen kalder Forestil dig en lun sommeraften på en dansk sommerstrand. Pludselig kommer tyve børn i spejderuniformer op af vandet og op på stranden. Så er de væk igen. En af dem har skrevet ’Woop’ med tang i sandet.

’Woop - Naturen kalder’ er en outdoor-kampagne, der giver spejdere i hele landet og på tværs af korps mulighed for at invitere børn og unge med i et fælles univers, hvor alle kan være med til at skabe de sjoveste, vildeste oplevelser i naturen.

Dobbelt jubilæum i Valby Gruppe Ane-Lise Nielsen kunne i september 2011 fejre 70-års-jubilæum, og Birgit Broksø havde i juni samme år 60-års-jubilæum. Begge er stadig aktive i Valby gruppe, hvor de gerne giver en hjælpende hånd til banko, arbejdsdag og ledermøder m.v. Derudover passer Birgit og hendes mand stadig vores hytte i Hvalsø og hjælper os med årsregnskabet. Tak for jeres store hjælp og stort tillykke til jer begge, ønsker lederne i Valby Gruppe.

Woop bor på facebook.com/woopnaturen, og i slutningen af maj kommer Danmarks fedeste spejder-app proppet med seje Woop-spil. Kampagnen er målrettet børn og unge mellem 11 og 17 år og har Spejderne (de fem danske spejderkorps) som afsender. Højspænding og mindfullness Lørdag den 18. august kl. 10.30-16.30 holder Højspænding et arrangement i særklasse. Selleberg Herregård på Fyn (ved Nyborg) danner rammen for en dag med omsorg til dig: • Dyk ned i det bevidste nærvær og træn mindfulness med chefpsykolog Allan Bau Petersen. • Nyd lækre picnickurve i parken fra Café Druen og Bønnen i Odense. Og bliv vist rundt og smag på sommerens skønneste kirsebær fra herregårdens egen produktion. Tilmeld dig på pigespejder.dk Pris kun 200 kr. – normalpris 700 kr. (De 500 kr. i rabat er sponsoreret af Psykolog Centrum i Odense)!

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio oktober 2012 med deadline til redaktionen 1. august 2012. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Skejbyvej 137, 8240 Risskov, la@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet. Som udgangspunkt bør et foto som minimum fylde 3 megabyte.

59


Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

T-Shirt 99,Dame str. Xs-XXL Unisex XS-XXXXL

www.webfryd.dk Gør dig klar til Spejde rnes Le

jr

Spejdernes Lejr 2012 pin 10,Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

Letvægtshåndklæde 85,– med emblem

Sportstaske med logo 250,Toilettaske 45,– med indhold til voksne

Profile for De grønne pigespejdere

Nektar juni 2012  

De grønne pigespejderes ledermagasin

Nektar juni 2012  

De grønne pigespejderes ledermagasin

Advertisement