Ledelse i udvikling nr. 1 2015 - X-Y-Z kan tilsammen ikke danne et ord, men kan de samarbejde?

Tema: generationsledelse

X-Y-Z kan tilsammen ikke danne et ord, men kan de samarbejde?

X-Y-Z kan tilsammen ikke danne et ord,

men kan de samarbejde?

Nikolaj Henum VirkKom

Generation X, Y eller Z. De nye generationer, og de, der i en årrække allerede har befundet sig på arbejdsmarkedet, bliver i dag i stigende grad sat i bogstavkasser efter alder. Årsagen er, at ens fødselsår ofte er styrende i forhold til ens måde at agere på, og det gælder særligt på arbejdspladsen.

For eksempel er der dem, som vi også kender som generation Z, hvilket vil sige personer, der er vokset op som det, forskere kalder "digitale indfødte". Det er en generation, der ikke kender til telefoner med en drejeskive, de aner ikke, hvad en fax er, de har aldrig hørt at om et program, der hedder ’næste uges TV', og de er slet ikke klar over, hvor stor en betydning postvæsenet engang havde for det danske samfund. De er vokset op med internettet og mobiltelefoner i en verden, hvor informationsøgning ikke er et spørgsmål om tid, og hvor det at kommunikere og at være tilgængelig for omverdenen bare er noget, man er 24-7.

Dansk HR gennemførte et stævnemøde hos AVT Business School med 23-årige Anna Nyboe fra generation Y-Z, der allerede har haft en del succesoplevelser på arbejdsmarkedet og Søren Schultz Hansen fra generation X, der har forsket og skrevet flere bøger om netop generation Z. Han var desuden den første, der introducerede begrebet ’årgang2012’, som dækker over de personer, der fyldte 18 år i 2012, og som aldrig har prøvet at leve uden mobiltelefon og internet. Temaet for mødet var

Side 10

nr. 1 2015 Ledelse i udvikling

'Generationsledelse', og herunder hvilke hensyn man som leder skal tage til de forskellige generationer, og hvad vi egentlig kan lære af hinanden.

Målrettet medier Indledningsvis er det som repræsentant for generation X naturligt at spørge Anna Nyboe om, hvor mange sociale medier hun egentlig anvender. Svaret kommer prompte, samtidig med man i hendes øjne kan aflæse, at dette spørgsmål er et typisk generation-X-spørgsmål: ”Dem alle sammen,” svarer hun - ”Men det afhænger jo også af, hvad jeg skal bruge det til.”

Og selv om man med ved det svar måske godt kan føle sig begyndende museumsklar, er det, ifølge Søren Schultz, meget kendetegnende for generation Z. Generation Z, som Anna måske lige kan dække sig ind under, er målrettet i forhold til brugen af sociale medier. Når folk siger, at de unge er på vej væk fra eksempelvis Facebook, så er det ikke rigtigt.

De er der bare på en anden måde, end de har været tidligere. De bruger i dag alle øvrige medier såsom Snapchat, Twitter, Instagram, LinkedIn, afhængigt af hvad formålet er,” siger Søren Schultz Hansen. Og Anna supplerer: ”Helt klart! Hvis jeg for eksempel lige skal tale med en veninde om noget privat, så bruger jeg typisk Snapchat, og meget af det, jeg sender her, kunne jeg aldrig drømme om at lægge ud på Facebook.”

Og det er ifølge Søren Schultz nok den største forskel mellem de to generationer, når det gælder brugen af sociale medier i dag: ”Generation X lægger typisk alt ud på Facebook, og hvor det tidligere var den ældre generation, der bebrejdede de yngre, at de ikke tænkte sig om, inden de lagde noget ud, er det nu typisk generation Z, der påpeger over for generation X, at man altså ikke kan lægge alt ud hvor som helst.

Opgaverne skal give mening Ifølge Anna Nyboe sker det ofte, at de forskellige generationer går skævt af hinanden i deres tilgang til opgaver, og allerede her er der meget at hente ved simple midler.

Tema: generationsledelse

X-Y-Z kan tilsammen ikke danne et ord, men kan de samarbejde?

”Nu er jeg måske lidt anderledes end mange andre, set i lyset af at jeg startede mit første fuldtidsarbejde som 16-årig, og at jeg arbejder med at sætte netop generation X i arbejde og i dag også holder foredrag om samme. Men jeg synes, at en af de største udfordringer er måden at kommunikere tingene på. Det nytter ikke, at en frisør for eksempel giver den unge lærling en kost i hånden og siger ’nu skal du feje gulvet, og det skal du i øvrigt gøre det næste halve år, for det gjorde jeg også, dengang jeg startede’. Det gider generation Y og Z simpelthen ikke – det giver ingen mening. Men hvis nu frisøren sagde til lærlingen, at ’nu skal du feje i det næste stykke tid, og det allervigtigste er, at du hele tiden observerer, hvordan vi vasker, klipper og farver håret, og så taler vi om det bagefter’, så giver det pludselig meget mere mening. Det er særligt tilgangen og kommunikationen i forhold til opgaverne, som generation X kan blive bedre til. Tilgangen til opgaverne skal give mening, og så skal vi på en eller anden måde coaches efterfølgende,” forklarer Anna Nyboe.

Og netop det er Søren Schultz Hansen meget enig i: ”Jeg er helt enig i den betragtning. Man kan sige, at den digitale generation (generation Z) i dag har en helt anden tilgang til en given opgave, og det handler ikke om forkælelse og mangel på respekt. Det er nødvendigt, at ge-

neration X har forståelse for generation Z’s tilgang til opgaver og på den måde kan motivere dem. Den nye generation har desuden en langt højere grad af ’trial and error’-tilgang til opgaverne, hvilket er afledt af den måde, de er vokset op med internettet på. De er ikke bange for at prøve tingene af og gøre tingene på en anden måde. Generation X er nok i langt højere grad tilhængere af de traditionelle metoder, hvilket i en eller anden form kan hæmme hastigheden i forhold til, hvor lang tid et projekt tager, og også muligheden for at se nye muligheder, hvilket kan få generation Z til at stå af. Selvfølgelig skal alt arbejde ikke bare være efter trial and error-metoden, men hvis man kan kombinere det med en smule struktur, så tror jeg, at man vil få rigtig meget ud af det generationerne imellem,” siger Søren Schultz Hansen.

For Anna Nyboe er nytænkning til tider en barriere og en udfordring hos generation X. ”For lidt over tre år siden var jeg ansat i Goldschmidt-koncernen, og der blev jeg bedt om at udvikle et VIP-koncept med et privatfly i Københavns lufthavn, hvilket på daværende tidspunkt ikke eksisterede endnu. Jeg lærte utrolig meget af den proces, og det blev også en stor succes. Jeg tog selvfølgelig nogle chancer og fik også lov til det, i forbindelse med at ideen skulle føres ud i virkeligheden. Og netop det, at jeg fik råderum, var en medvirkende årsag til, at det blev en succes. Havde det derimod været en ¨ældre¨ person, der havde siddet med opgaven, tror jeg personen havde været noget mere konservativ og bange for at tænke i nye muligheder,” siger Anna Nyboe.

Distanceledelse findes ikke i Generation Z Når snakken falder på ledelse, så er et springende punkt ’distanceledelse’ og måden at være sammen på, og begge er enige om, at her er de to generationer vidt forskellige.

Ledelse i udvikling

nr. 1 2015

Side 11

Tema: generationsledelse

X-Y-Z kan tilsammen ikke danne et ord, men kan de samarbejde?

Søren Schultz Hansen Foredragsholder og forsker i digitale indfødte og ledelsen af dem.

Har været 12 år i den digitale reklamebranche – heraf de seks som leder.

Anna Nyboe 23 år CEO & Founder af ANNAWAY Studerede HD(O) på Copenhagen Business School og tidligere ansat i ejendomsbranchen.

Holder i dag foredrag om blandt andet generationsledelse, er mentor og advisory board-medlem.

Har rådgivet virksomheder som blandt andet Nokia, Nike, Danske Bank og Danske Spil om digitale medier og digitale mennesker.

Forfatter til bogen “Årgang 2012”.

Forfatter til bogen ”Digitale indfødte på job” (udkommer Gyldendal Business primo 2015).

Side 12

en udfordring, er det overhovedet ikke noget, som generation Z ser som et problem, for den generation er nærhed ikke noget, der har med fysisk rum at gøre,” siger Søren Schultz Hansen, og Anna Nyboe supplerer:

Årgang 2012 kan sidestilles med Generation Z

”Nej, så længe man kommunikere i det virtuelle rum, er det vel lige så godt som at sidde over for hinanden.”

”Generation X taler meget om, at netværk er utrolig vigtigt, og det er det også for generation Y og Z , men det at netværke, og måden at være sammen på, har helt forskellige betydninger, når man betragter de respektive generationer. Når generation X taler netværk, så handler det i høj grad om, at være sammen fysisk, men det er fuldstændig ligegyldigt for eksempelvis generation Z. Her kan man lige så godt mødes i det virtuelle rum. Og når Generation X taler om, at distanceledelse kan være

Uddannelse skal være mere strømlinet i forhold til erhvervslivet Nu er det de færreste generation Z, der har gennemført en videregående uddannelse endnu, men selve uddannelsessystemet er begge enige om er udfordret i fremtiden.

nr. 1 2015 Ledelse i udvikling

”Jeg tror, at vores uddannelsessystem står overfor en kolossal udfordring, og det skyldes blandt andet, at vores samfund i dag udvikler sig kolossalt hurtigt. Vi kan ikke sige, at nu sammensætter vi nogle moduler til dig, og om fem år skal du så kunne det og det. Det forandrer verden sig simpelthen for hurtigt til. De behov, vi tror, er gæl-

Tema: generationsledelse

– Sociale medier og ansættelsesretlige spilleregler?

dende om fem år, er formentlig skiftet til nogle andre behov til den tid,” siger Søren Schultz Hansen. Og det er Anna Nyboe meget enig i:

søren

”Der bør komme langt mere praktik ind på uddannelserne. Eksempelvis er der i dag kun praktik på to af cand.merc.-linjerne, og det synes jeg, er helt utroligt, det burde være et krav på alle linjer. Det er måske også derfor, jeg har valgt at arbejde og så uddanne mig sideløbende. I dag kunne jeg ikke finde på at tage en almindelig femårig uddannelse på CBS. Jeg ville nok foretrække eksempelvis en MBA, hvor det var meget praktisk orienteret”.

generation X:

Startstyret mere end målstyret ”Nogen vil måske mene, at med alle de sociale medier er det svært for de unge at holde fokus i dag, og at de måske ikke er så ambitiøse. Men det er ikke tilfældet overhovedet,” siger Søren Schultz Hansen. ”Generation Z er ekstremt ambitiøse og målrettede. Som leder skal man dog være opmærksom på, at generation Z ikke er målstyret men mere startstyret. En af de største fejl, man kan begå som leder over for de helt unge generationer er, at man målstyrer eksempelvis to år ud i fremtiden. Gør man det, så har man tabt på forhånd. Man skal hele tiden have fokus på de korte tidsintervaller. Samfundet ændre sig kolossalt hurtigt, og det er generation Z vokset op med, så det at fortælle vedkommende, at sådan skal det se ud om to år, er en forkert anskuelse – for så mister man dem tidligt i processen,” forklarer Søren Schultz Hansen. ”Det er en helt rigtig antagelse. I min optik er det også lidt absurd at tale om 'jobshoppere', bare fordi man kun har været to år på en arbejdsplads. Jeg betragter det som at være tilstrækkelig lang tid at være på en arbejdsplads.

Det er jo inden for det tidsrum, at man egentlig kan gøre en forskel. Jeg har det udgangspunkt, at man skal bruge et halvt år til at sætte sig ind i tingene og så kan man bruge 1 ½ år til at gøre en forskel, og så er det videre til noget andet,” siger Anna Nyboe.

Når man sidder over for de to generationer, fastslår begge, at verden måske ikke er så sort/ hvid, og at der også findes generation-X-personer, der opfører sig som Y og Z’er og vice versa. Alligevel er det oplagt at spørge dem hver især om, hvilke udfordringer vi står overfor i forhold til den modsatrettede generation:

Side 14

nr. 1 2015 Ledelse i udvikling

Schultz Hansen ”Mange taler om, at det er en ’mig'-generation, der er på vej ud på arbejdsmarkedet. Men det er det slet ikke. Det er en generation, der har behov for hele tiden at skulle spejle sig i de andre – det er jo også sådan, de sociale medier fungerer. Og det stiller store krav til lederen – Generation Z skal følges tæt i deres arbejde, og de skal løbende kunne spejle sig i det arbejde, de udfører, hvilket naturligvis kan være krævende.

Jeg tror, en udfordring er, at generation Z altid er online og vant til at blive forstyrret. Der er altid et eller anden ’device’, der er tændt, og man bliver hele tiden forstyrret, og det kan måske være en udfordring i forhold til, hvis man skal fordybe sig og være 100 % koncentreret om en ting.”

Anna Nyboe generation y (z): ”Jeg ville ønske, at ledere – og særligt mellemledere – ikke så den nye generation som en trussel. Hvis man formår at lave makkerskab, så får man det bedste ud af det.” ”Jeg tror, at vi i fremtiden vil møde en stor udfordring i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne skal simpelthen være bedre til at møde generation Z og i langt højere grad fokusere på erhvervslivets behov.”

Generation X: Født fra starten af 1960’erne til starten af 1980’erne Generation Y: Født fra starten af 1980’erne til midten af 1990’erne Generation Z: Født i midten af 1990’erne og efter.