Ledelse i udvikling nr. 3 2018 - Mennesket, maskinen og ledelse

L edelse i

3 // 2018

T ema Mennesket, maskinen og ledelse

udvikling

”Udviklingen fjerner nogle opgaver og bringer i stedet nye til.

Men udviklingen fjerner ikke mennesker” Jens Maagøe Teknologidirektør, NNIT

Jakob Sassersen Vicedirektør, NNIT side 10

Prøv Børsen i en måned for 10 kr.

Vær et skridt foran med Danmarks førende erhvervsavis

Du får: ✔ Fuld adgang til alt indhold på borsen.dk på dine skærme med det samme ✔ Avisen leveret til døren mandag – fredag samt i din mailboks hele ugen ✔ Værdifuldt indhold med dybdegående analyser, holdninger og indsigter ✔ Eksklusive værktøjer på borsen.dk som f.eks. årsregnskaber, konjunkturanalyser, virksomhedsfakta og aktiekurser i realtid ✔ Adgang til Børsen Play, din on-demand nyhedskanal, der følger dine aktier i realtid ✔ Daglige nyhedsbreve og livsstilsmagasinet Pleasure 23 gange årligt

Bestil Børsen Premium: Bestil dit abonnement på borsen.dk/ledelse eller ring til 33 32 42 42

L ederen

Robotter, machine learning og kunstig intelligens…

Hører det ikke mere til i en sci-fi film end i ledelse? ”Hastige fremskridt inden for automatiseringsteknologi […] er begyndt at få mærkbar effekt på markeder og samfund verden over. Også det danske arbejdsmarked står over for omfattende forandring. Vi anslår, at eksisterende teknologi kan automatisere op mod ~40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark.” Sådan skriver McKinsey & Company i en analyse udarbejdet for Disruptionsrådet i efteråret 2017 (Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked).

Ifølge McKinsey & Company’s analyse er ledelse og personaleudvikling den aktivitet, som har mindst automatiseringspotentiale efterfulgt af anvendelse af ekspertise (beslutninger, planlægning og kreative aktiviteter), interaktion med andre og uforudsigeligt fysisk arbejde. De opgaver, som har størst automatiseringspotentiale, er informationsindsamling, databehandling og forudsigeligt fysisk arbejde, hvor sidstnævnte topper listen.

De nye teknologier skaber et utal af muligheder for virksomhederne i form af bedre produkter, services og mere konkurrencedygtige virksomheder. Robotteknologi og kunstig intelligens vil helt sikkert komme til at løse rigtig mange opgaver, som i dag bliver løst af mennesket. Men der er dog langt til de skrækscenarier, der tegnes af medierne om, at robotterne stort set vil overtage vores jobs. Ovenstående analyse bevidner da også klart om, at der er områder, fx inden for ledelse, udvikling, menneskelig interaktion og kreativitet, hvor teknologien ikke kan erstatte mennesket.

Selvom du som leder dermed er forholdsvist ”fremtidssikret”, da meget af dit job ikke kan digitaliseres helt, så vil de nye teknologier utvivlsomt påvirke dit job og ikke mindst din personaleledelse. For den nye teknologi vil uden tvivl ændre radikalt på de job, som vi kender i dag. Vi bliver nødt til at omdefinere vores jobbeskrivelser, være parate til hele tiden at flytte os kompetencemæssigt, omstille os til nye teknologier og hilse robot-kollegaerne velkomne – og det gælder både dig og dine medarbejdere.

Vi vil med dette nummer forsøge at give dig et indblik i robotteknologi og kunstig intelligens på arbejdspladsen, og klæde dig på til, hvordan du som leder navigerer dig selv og dine medarbejderen sikkert igennem forandringerne. Med tre forskellige cases får du også et indblik i tre virksomheders erfaringer, når maskiner bliver en del af arbejdsdagen.

Forhåbentlig giver vi også dig et billede af, at vi ikke er på vej ind i en scifi verden, men at de nye teknologier kan være en hjælpende hånd i kampen om at blive mere effektive end konkurrenterne.

Rigtig god læselyst

Ny Fremtidsrapport: 21 stillinger du ikke vidste, der fandtes i 2028 Cognizant, én af verdens førende virksomheder inden for forretningsudvikling, har med deres seneste rapport 21 jobs of the future, a guide to getting and staying employed over the next 10 years set nærmere på nogle af de nye jobtyper, som vil spille en afgørende rolle henover de næste 10 år Hent rapporten på danskhr.dk/nyheder/rapporter

Chairman Kim Staack Nielsen MBA, DBA, DANSK HR

LEDELSE i UDVIKLING

3 // 2018

3

INDHOLD

L edeLse i

3 // 2018

T ema Mennesket, maskinen og ledelse

udvikling

Forside

TEMA

Mennesket, maskinen og ledelse

”Udviklingen fjerner nogle opgaver og bringer i stedet nye til.

Men udviklingen fjerner ikke mennesker” Jens Maagøe Teknologidirektør, NNIT

Jakob Sassersen Vicedirektør, NNIT side 10

6

10

Hvor høj er din robot quotient?

Vi skal genopfinde menneskets unikke værdiskabelse på fremtidens arbejdsmarked i synergi med automatiseringen, algoritmerne og de i stigende grad autonome maskiner.

Case: Kunstig intelligens – et spørgsmål

21 24

om ledelse

18

Husk mennesket i den digitale ligning

I forsøget på at følge med digitaliseringen glemmer vi tit, at vi skal have os selv med hele vejen. Og som leder skal du adressere den utryghed, som medarbejderne føler, når deres arbejde skal erstattes af en robot.

Jens Maagøe, Teknologidirektør Jakob Sassersen Vicedirektør NNIT

Udviklingen kommer fra medarbejderne Case:

Hos Chr. Hansen er medarbejderne med til at skabe en bedre og mere indholdsrig arbejdsdag i en tid hvor det at behandle data bliver mere og mere vigtigt.

Med nye teknologier følger skrækforestillinger om, at maskinerne tager over. Vi skal huske at trække på vores historiske bevidsthed, for som samfund har vi stået her før.

14

3 // 2018

Når softwarerobotter og kunstig intelligens rykker ind på kontorerne

Det er en kendsgerning, at AI og RPA vinder frem overalt, også i kontormiljøet. Der er heller ingen tvivl om, at denne udvikling præsenterer en række udfordringer, som ledere skal forholde sig til.

26

Robotterne gør os ikke arbejdsløse – men de kommer til at forandre rigtig mange jobs

Med historisk lav arbejdsløshed, medarbejdere, der er ekstremt attraktive på markedet, og ambitioner om vækst er det nærliggende at tro, at man ved at skrue op for lønningerne kan gøre sig attraktiv som arbejdsplads. EL:CON har imidlertid valgt en anden tilgang; de udvikler lederne.

Case: Automatisering og robotter er en forudsætning for vores eksistens i Danmark

Hos Kamstrup er meldingen ganske klar og enkel; Uden robotter – ingen arbejdspladser. Nøglen til god implementering af robotterne er involvering af medarbejderne og tydelig kommunikation.

ARTIKLER 03

Lederen

34

Spørgsmål om skat

04

Indholdsfortegnelse

35

SEB Pension

30

Dilemmaledelse

36

Mødeledelse

32

Organisationer gentænkt

38 Ledelse af de moderne medarbejdere

kolofon REDAKTION Marie Korsgaard Communikation Manager mko@danskhr.dk ANNONCESALG DANSK HR info@danskhr.dk

4

3 // 2018

GRAFISK DESIGNER Dorethe Nielsen dn@danskhr.dk TRYK VIBLA Jegstrupvej 4M, 7800 Skive ISSN 1901-9424

LEDELSE i UDVIKLING

UDGIVER DANSK HR Brunbjergvej 10A, 8240 Risskov Tlf. 8621 6111 13. årgang DANSK HR støtter

Tidsskriftet ”Ledelse i Udvikling” udsendes som en del af medlemskabet af DANSK HR. HR Plus-medlemskab koster kr. 3820 plus moms.

HR Start-medlemskab koster 3140 plus moms.

Kan tegnes på tlf.: 86 21 61 11 / danskhr.dk Ledelse i Udvikling kan også købes særskilt som årsabonnement til en pris på kr.

396 excl. moms pr. år for 5 numre Ansvarshavende redaktør Chairman Kim Staack Nielsen, MBA, DBA

Bedste HR Tech leverandør 2018

Vælg de bedste kandidater med fremtidens rekrutteringsplatform Sikkert og hurtigt system i skyen

Effektiv administration af kandidater

Nemt at samarbejde og dele viden

Unik søge- og screeningsfunktion

Publicer stillinger direkte til sociale medier

Anvend video til screening af kandidater

70 28 60 50

info@emply.dk

www.emply.dk

TEMA: M ennesket ,

maskinen og ledelse

Kunstig intelligens –

et spørgsmål om ledelse Med nye teknologier følger

skrækforestillinger om, hvordan maskinerne tager over, og

mennesket bliver overflødiggjort.

Vi skal huske at trække på vores historiske bevidsthed, for som

samfund har vi stået her før. Det

fortæller to ledere, som arbejder med kunstig intelligens.

10

3 // 2018

LEDELSE i UDVIKLING

Redaktionen // DANSK HR Foto // Hanne Paludan Kristensen

Hos NNIT i Søborg bølger den teknologiske revolution blandt nogle af de mest efterspurgte folk på jobmarkedet. Her arbejder cirka 1.500 medarbejdere hos et af landets største it-huse for kunder som Novo Nordisk, PFA og Digitaliseringsstyrelsen. De arbejder med digital transformation og befinder sig dermed midt i den forandring, som før eller siden rammer alle områder af samfundet. Ledere og medarbejdere hos NNIT diskuterer derfor allerede, hvordan ny teknologi såsom kunstig intelligens vil påvirke vores arbejde.

TEMA: M ennesket ,

maskinen og ledelse

Jakob Sassersen vicedirektør i NNIT sidder til daglig i Prag, hvor han har ansvaret for NNIT’s globale kundecenter med flere end 300 medarbejdere fordelt på syv lande. Med flere end 30 nationaliteter leverer hans organisation support over telefon, chat og e-mails på i alt 17 sprog.

Jens Maagøe er teknologidirektør i NNIT. Han beskriver kunstig intelligens som et nyt digitaliseringsværktøj, som kan være med til at styrke medarbejdernes kompetencer, selvom begrebet kan virke skræmmende.

Pionerer inden for maskinlæring

kombination gør duoen til pionerer inden for kundeservice baseret på maskinlæring og kunstig intelligens.

Jubeloptimister og dommedagsprofeter kværner på livet løs om teknologisk innovation. Der er meget gætværk om de konsekvenser, udviklingen kan tænkes at få for arbejdsmarkedet, men dog en vis enighed om, at kunstig intelligens og maskinlæring kommer til at fylde mere og mere.

Det skaber behov for at studere frontløberne. For hvordan sikrer vi, at medarbejderne bliver en del af forandringen?

Siden september har eksperter fra NNIT samarbejdet med virksomheden SupWiz om at udvikle nye software-baserede værktøjer til kundeservice og forbedre virksomheders processer og forretningsmodeller med maskinlæring. SupWiz består af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, som stiller deres indsigt i maskinlæring, sproglæring og algoritmer til rådighed, imens NNIT bringer sine specialister i procesoptimering, data og knowhow til bordet. Den

Kunstig intelligens rammer ned i et stort behov for bedre kundeservice og problemløsning. Det forstår de fleste, der har været i berøring med en traditionel supportfunktion: ”Tryk 1 for ja. Tryk 2 for nej”; man føler sig ikke nødvendigvis særlig godt serviceret af den moderne version af Frøken Klokken. Kunderne bliver først vundet over af den nye teknologi, når de oplever, at deres behov bliver læst og forstået. Og netop dét kan man opnå ved at studere algoritmer og trække opskrifter ud af milliardvis af koder og datastakke. NNIT konkurrerer internationalt, og her er den gode kundeoplevelse en vigtig konkurrenceparameter, som kunstig intelligens kan være med til at styrke.

Men hvad siger medarbejderne i kundeservice til at blive erstattet af maskiner?

LEDELSE i UDVIKLING

3 // 2018

11

TEMA: M ennesket ,

maskinen og ledelse

Skrækforestilling eller vigtig milepæl

Jens Maagøe er teknologidirektør i NNIT. Han beskriver kunstig intelligens som et nyt digitaliseringsværktøj, som kan være med til at styrke medarbejdernes kompetencer, selvom begrebet kan virke skræmmende. ”Kunstig intelligens bliver i høj grad forbundet med science-fiction. Se bare på de billeder, der ledsager artikler fra feltets mange dommedagsprofeter. Her ser du mennesker med robotarme og chips i tindingerne – halvt menneske, halvt maskine. Billederne spiller på frygten for, at mennesket bliver overflødigt og mister kontrollen,” siger Jens Maagøe. Han påpeger endvidere, at det langt fra er første gang i historien, at banebrydende teknologi forandrer vores arbejdsliv, uden vi helt kan overskue følgerne på stående fod; andre teknologiske nybrud har gjort præcis det samme gennem tiderne: ”Udviklingen fjerner nogle opgaver og bringer i stedet nye til. Men udviklingen fjerner ikke mennesker.”

12

3 // 2018

LEDELSE i UDVIKLING

Han siger dog samtidig, at det kræver solid analyse at beslutte, hvornår man skal hoppe med på toget. Teknologien er ikke helt moden endnu, vi befinder os stadig kun i begyndelsen af den kunstige intelligens’ æra, så man gør klogt i at forholde sig kritisk til de færdiglavede koncepter derude. Omvendt kan indflydelsen blive langt større, end de fleste umiddelbart forestiller sig.

It-folk ud i forretningen

Vicedirektør Jakob Sassersen, NNIT, er bindeled mellem SupWiz-teamet i Søborg og NNIT’s driftsorganisation. Han sidder til daglig i Prag, hvor han har ansvaret for NNIT’s globale kundecenter med flere end 300 medarbejdere fordelt på syv lande. Med flere end 30 nationaliteter leverer hans organisation support over telefon, chat og e-mails på i alt 17 sprog.

TEMA: M ennesket ,

maskinen og ledelse

Med god ledelse giver kunstig intelligens virksomhederne mulighed for at udvikle sine medarbejdere og arbejde med forandringen. Men der er også en generel problemstilling ved digitalisering. Nemlig, at vi reelt ikke ved, om vi får et bedre arbejdsliv af at blive så meget mere effektive.

Her har vi på nutidens skærmfyldte arbejdsmarked stadig nogle store problemer, der skal adresseres. ”Kunstig intelligens bliver i høj grad forbundet med science-fiction.

Se bare på de billeder, der ledsager artikler fra feltets mange dommedagsprofeter. Her ser du mennesker med robotarme og chips i tindingerne – halvt menneske, halvt maskine. Billederne spiller på frygten for, at

mennesket bliver overflødigt og mister kontrollen,” siger Jens Maagøe.

Ledelse skal der til

Jens Maagøe fortsætter: ”Netop mellemlederens rolle er også utrolig vigtig. De skal kommunikere ledelsens visioner til de medarbejdere, der får tingene til at ske. Hvis du som mellemleder formår at dygtiggøre dig i denne forandring, vil du få et hamrende stærkt CV og et spændende arbejdsliv.”

Andre medarbejdere, som i første omgang ikke er så begejstret for de nye muligheder, skal derimod have plads og tid til at lufte deres bekymringer. Det er direktørerne fra teknologikontoret og kundeservice enige om. Det er vigtigt at lytte og minde om, at udviklingen typisk ikke går helt så hurtigt, som folk tror. Især de medarbejdere, der – i modsætning til millennials – ikke har levet hele deres liv med digitalisering, skal vænne sig til at arbejde med de nye teknologier.

Jakob Sassersen taler allerede meget med sine medarbejdere om kunstig intelligens og maskinlæring. Han ser heller ikke det største problem i, at arbejdspladser med tiden vil forsvinde, men i at medarbejdernes roller ændrer sig enormt hurtigt for tiden. Der bliver støt og roligt mindre behov for teknikere og driftsspecialister i traditionelle roller, der fikser forespørgsler for kunderne, forklarer han. I stedet bliver der mere brug for folk, der kan forstå og tolke data.

Folk, der kan programmere og tænke mere kreativt, og som bevarer overblikket over systemernes sammenhæng.

Klassisk forandringsledelse er en forudsætning for at lykkes med digital omstilling, siger Jens Maagøe. ”De nye værktøjer kommer kun til at virke, hvis du formår at omlægge nogle processer. Og dét kræver god ledelse, som viser vejen. Derfor ligger den største udfordring i dialogen: Hvor ser medarbejderen sig selv i fremtiden? I hvilken rolle? Hvad med videreuddannelse? Det er en meget vigtig ledelsesopgave at få adresseret de spørgsmål og løbende give folk feedback på medarbejdernes udvikling,” supplerer Jakob Sassersen.

”De medarbejdere, der støtter op om processen og forandringen, kommer hurtigt i betragtning, når de nye roller opstår,” forudser Jakob Sassersen. Mange af de omstillingsparate medarbejdere vil blive håndplukket fra it-afdelingen til de nye roller, der opstår. De vil være dem, der sikrer sammenhængen mellem den nye teknologi og selve forretningen, så det sikres, at visionerne giver den maksimale værdi.

Med god ledelse giver kunstig intelligens virksomhederne mulighed for at udvikle sine medarbejdere og arbejde med forandringen. Men de påpeger også en generel problemstilling ved digitalisering. Nemlig, at vi reelt ikke ved, om vi får et bedre arbejdsliv af at blive så meget mere effektive.

Her har vi på nutidens skærmfyldte arbejdsmarked stadig nogle store problemer, der skal adresseres.

LEDELSE i UDVIKLING

3 // 2018

13