lederudfordringer
jens moberg
Virksomhedskultur
i hverdagen Hvad er kultur? Hvis man tjekker i Wikipedia, så får man følgende svar: Ordet kultur er latin og betyder "det dyrkede" i modsætning til ordet natur, som betyder "det fødte". Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation.
Dermed kan man vel definere virksomhedskultur, som den adfærd, som føres videre fra medarbejder til medarbejder. Men kan fristes til at kalde virksomhedskulturen for de uskrevne regler. Uskrevne regler om den anbefalede adfærd, men så sandelig også uskrevne regler om forkert adfærd. Jeg var elev i A.P. Møller for snart mere end 30 år siden. En del af virksomhedskulturen var på det tidspunkt, at man ikke tog elevatoren, for når hr. Møller kunne tage trapperne, så kunne vi andre også. Ligeledes kunne man godt lade jakken hænge på bøjlen, hvis man havde et ærinde internt i afdelingen, man hvis man skulle til en anden afdeling, så tog man jakken på. Man kan måske trække lidt på smilebåndet, men disse små ting var med til at sende et klart signal til os unge elever. Man tog trapperne for at spare på strøm og slid på elevatoren, altså et signal om nøjsomhed og fokus på omkostninger. I dag ville vi nok tænke på, at det med at tage trapperne var en del af en kultur omkring medarbejdersundhed, men tilbage i 80’erne var dette ikke på agendaen på den måde, det heldigvis er i dag. Det med at tage jakken på var et signal om, at her er der et ønske om, at tingene gøres på en ordentlig måde. Det er ”rettidig omhu” at tage jakken på – holde stilen – når man går over i en anden afdeling. Jeg havde ikke noget som helst problem med noget af dette. Det blev meget hurtigt en del af min hverdag. Noget, som jeg betragtede som helt naturligt, og som blev en del af min hverdag. I en afdeling var der dog en subkultur, som jeg havde det svært med. Her var det en kultur, at man aldrig gik hjem før chefen for afdelingen – uanset om man var færdig med dagens arbejde eller ej. Det medførte, at mange ofte sad og læste avis, snakkede privat i telefon eller andet mellem 15.00 og 18.00, således at man havde noget
Side 30
nr. 3 2014 Ledelse i udvikling
arbejde og kunne se travl ud, når chefen gik hjem, hvilket som regel skete lidt før 19.00. Jeg fandt denne subkultur uproduktiv. Jeg kæmpede med, om jeg skulle være en rebel eller blot lære at leve med det. Som elev var jeg i særdeleshed i ”modtagerenden” af virksomhedskulturen. I min lederkarriere har jeg i høj grad også været i ”afsenderenden” af virksomhedskulturen. Jeg overtog i 1998 ansvaret som administrerende direktør for Microsoft i Danmark. Microsoft har generelt en meget stærk performancekultur. Det er godt! I en performancekultur bør det altid være resultaterne, der tæller. Der skal også være tid til at lade batterierne op og prioritere andre ting i livet end udelukkende arbejde. Jeg har den overbevisning, at hvis der ikke er tid til dette, så vil resultaterne på sigt udeblive, da medarbejderne kører sig selv ned. At være ansat i Microsoft var dog langt fra noget 8 til 16-job, men heldigvis gav de værktøjer, vi selv levede af at sælge, blandt andet muligheden for at arbejde effektivt hjemmefra. Et par måneder efter at jeg var tiltrådt som direktør, overhørte jeg følgende: En medarbejder pakkede sine ting sammen omkring kl 15.00 og begyndte at gå mod udgangen. En kollega sagde med en noget hånlig stemme: ”God halv fridag”. Jeg blev både vred, men fremfor alt skuffet over at høre dette. Hvordan kunne kollegaen sige dette? Personen, som var på vej hjem, havde måske arbejdet den halve nat dagen før for at kunne få et tilbud til en kunde klar. Måske ville personen køre hjem for at løbe en tur, få frisk luft til hovedet for dernæst at arbejde videre hele aftenen… Dette kan kollegaen, som siger ”god halv fridag” ikke vide noget om. Ordvekslinger, som denne gavner ingen! Personen, som det er rettet mod, bliver sikkert såret, ked af det, måske vred og vil føle sig angrebet, måske krænket. Person, som udtaler det,