Ledelse I Udvikling nr. 4

LEDELSE i

4 2010

UDVIKLING

TEMA

netværk/ sociale netværk

Jens lernø storm,

Microsoft danmark ”Mange kommercielle konsekvenser ved sociale medier…”

Netværkshaven

Lær at blive en god netværker ved at behandle dit netværk som en have.

Netværk er en del af kompetencestrategien

Fem skridt på vej mod en netværkskultur.

Fra en team coach’s dagbog – fra mig til vi…

Relationerne i teamet afgør teamproduktiviteten.

TIDSSKRIFT OM PERSONALELEDELSE • UDGIVET AF PID–PERSONALECHEFER I DANMARK

SCHJØLIN TRYK / 189260

VI SKABER UDVIKLING OG VÆKST PBJ er et konsulenthus med ekspertise i HR og løn.

Vi udvikler og implementerer it-systemer, der styrker HR-processerne og lønhåndteringen. Vi fungerer som aktive sparringspartnere og hjælper vores kunder med at gøre

www.pbj.dk

Telefon: 43 62 74 00

HR og løn til en synlig og konkret del af den enkelte medarbejders hverdag. Vi er med andre ord virksomhedens strategiske samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen.

lederen: netværk / sociale netværk

værdier i networking Netværk er det helt store på den organisatoriske dagsorden i dag. Med ”det rigtige” netværk kan man ofte få adgang til netop den nøgleperson og/eller ekspert, som man står og mangler til at udføre og måske styrke sit daglige arbejde. Det kan også være, at man via sit netværk bliver opmærksom på, at man mangler noget, som man ikke vidste, at man manglede.

Netværk er med et moderne ord blevet en x-faktor på grund af, at det automatisk går på tværs af fag og brancher, hvilket ofte åbner op for et uudnyttet potentiale.

Netværk Netværk går udover det at kende folk personligt. Når man taler netværk, er det i dag nærmest en selvfølge, at man kan bede andre om at bede nogle helt andre om hjælp - også uden at virke påtrængende. Resultatet er: jo flere jeg kender, jo større netværk, og ergo jo større mulighed er der for, at jeg kan få netop det, som jeg mangler. Det at søge efter den rette person ved at gå længere ud i ”yderkanterne” af ens netværk, er det, som nogen kalder ”six degree og Kevin Bacon effekten”. Så prøv at spørge dig selv engang i mellem ”how much bacon have I had today?”, altså underforstået har jeg brugt mit netværk helt ud.

Sociale netværk ”The rational economic wo/man” vil sikkert ikke få så meget ud af sit netværk som en altruistisk networker på grund af, at der er et socialt aspekt i det at stå til rådighed for andre. Hvis man kun vil gøre andre en tjeneste i tilfælde af, at de kan gøre gengæld, så er det ikke sikkert, at andre vil søge tilbage til een igen, hvilket også automatisk

vil smitte af på resten af netværket. Det er dermed ikke altid nok at bede om tjenester i et netværk. Det forventes også, at man selv står til rådighed for at hjælpe andre – også selvom man måske ikke kender dem.

For ét er, at man i netværket (måske…) kan huske navnene på folk, når man møder dem, men noget andet er det sociale aspekt. Hvis man opbygger en relation, eller bedre en stærk relation, vil der automatisk opstå mere tryghed, større åbenhed og endda også en bedre fælles forståelse, da man bedre kan relatere til hinanden såvel personligt som professionel.

Du skal ikke mingle for at mingle At være selektiv i sin networking-proces er nødvendigt. For at være lidt realistisk, så kan man jo ikke stå til rådighed for gud og hver mand døgnet rundt. En måde, hvorpå man kan hæve kvaliteten af sit netværk, er, at man fokuserer på, hvem der kan være interessant for een selv, og så derefter i bedste Facebook stil ”tilføjer ham/hende som ven” i ens sociale arena. For hvis man tænker over det, er det ofte kvaliteten frem for kvantiteten, der er gældende. Så med disse ord er der lagt op til et blad med masser af perspektiver, som jeg håber, vil give dig en større indsigt i dette komplekse fænomen: netværk.

God læsning.

Chairman Kim Staack Nielsen, HD PID–Personalechefer I Danmark

Ledelse i udvikling

nr. 4 2010

▪ Side 3

INDHOLD

2010

4

TEMA

06

Den sociale sladrehank

10

Netværkshaven

14

Netværk er en del af kompetence strategien

FORSIDE

Jens Lernø Storm, Microsoft Danmark

CHEFREDAKTØR

Cand. jur. Mette Nørlem mn@pid.dk

Cand. merc. Marie Dam Sørensen mds@pid.dk

18

Dorethe Nielsen dn@pid.dk

Fra en team coach’s dagbog – fra mig til vi…

20

Networking – hjælp til selvhjælp

For at få succes som networker skal du kunne udvælge de strategisk rigtige netværk og kunne håndtere den praktiske disciplin, det er at være en dygtig kontaktskaber og kommunikator.

03

Lederen

04

Indholdsfortegnelse

PID: info@pid.dk

24

Business Institute

TRYK

26

Erfaringsudveksling i en SAP-verden

Arco Grafisk A/S, Gemsevej 4, 7800 Skive ISSN 1901-9424

28

Kun få danske virksomheder er rustet til netværksalderen

31

Lægen – sundhed og forebyggelse

UDGIVER

32

PWC Spørgsmål om skat

34

Teknologisk Institut

36

Månedens værktøj

38

Den værdiskabende HR-konsulent

40

En dansker i udlandet / En udlænding i Danmark

43

Boganmeldelse

44

SEB Pension

45

Nyt om efteruddannelse

46

Klumme

ANNONCESALG

PID–Personalechefer I Danmark Brunbjergvej 10A, 8240 Risskov Tlf. 8621 6111 5. årgang Tidsskriftet ”Ledelse i Udvikling” udsendes som en del af medlemskabet af PID–Personalechefer I Danmark.

Ledelse i Udvikling kan også købes særskilt som årsabonnement til en pris på kr. 396 excl. moms pr. år for 6 numre Ansvarshavende redaktør Chairman Kim Staack Nielsen, HD

Side 4

Husk på hvor nemt du netværker inden for de mere uformelle rammer og prøv så at overføre den fornemmelse i forhold til netværk, der drejer sig om dit arbejdsliv.

De underliggende strukturer i teamrelationerne har indflydelse på teamets interaktioner og adfærdsmønstre og dermed teamproduktiviteten.

LEDELSESPANEL I LEDELSE I UDVIKLING Professor Ph.D Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus Professor, dr. merc. Henrik Holt Larsen, Copenhagen Business School Direktør Bent Engelbrecht, Ankerhus A/S Cand. merc. Claus Hellman, Helmann hrs Advokat Helene Amsinck, Kromann Reumert Sociolog Emilia Van Hauen, Indalo Cand. jur. Mette Nørlem, PID–Personalechefer I Danmark

De sociale medier repræsenterer helt nye kommercielle udfordringer og dilemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.

At kunne dele viden er en kompetence, som skal kultiveres, hvis organisationen skal få det fulde udbytte af at sætte videndeling i system gennem netværk.

REDAKTION

GRAFISK DESIGNER

NETVÆRK/ SOCIALE NETVÆRK

▪ Ledelse i udvikling

nr. 4 2010

Værdibaseret ledelse – den ældste Vin på den nyeste flaske Af Peter Beyer

Denne bog tjener som en indføring i teorien bag værdibaseret ledelse, men bogen kan også bruges som en konkret guide til at implementere værdibaseret ledelse i en virksomhed eller organisation.

Forfatteren fokuserer især på værdibaseret ledelse i forbindelse med fusions- og samarbejdsprocesser. Dermed er bogens indhold tilpasset den virkelighed, som mange private og en stor del af den offentlige sektor befinder sig i lige nu.

Bogen er handlingsorienteret og lægger vægt på at beskrive den løbende proces, der skal sikre dybdeimplementering af værdierne, så de ikke ender som skueværdier, der kun tages frem ved særlige lejligheder.

Nyt i 3. uDgave 3. udgave af værdibaseret ledelse er lettere omstruktureret samt opdateret med flere større afsnit, der blandt andet handler om: • værdibaseret ledelse i forbindelse med etablering og fastholdelse af organisatorisk samarbejde • Selvledelse, hvor forfatteren beskriver, hvordan man skal organisere og fordele opgaverne mellem de forskellige ledelsesniveauer, når man etablerer selvledelse • en case om en virksomhed, der har gennemført værdibaseret ledelse og selvledelse i praksis Bogen retter sig mod ledere – i både offentlige og private virksomheder – der arbejder aktivt med virksomhedsværdier og er ligeledes relevant for andre praktikere og teoretikere med interesse i værdibaseret ledelse.

Bestil bogen på thomsonreuters.dk eller hos kundeservice på telefon 33 74 07 00 – tast 1.

ISBN.NR.: 9788761928115 PRIS: kr. 296,- ekskl. moms

NYHED

UDgAVE: 3 /2010 SIDER: 234

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • F: 33 12 16 36 • THOMSONREUTERS.DK

2310 Værdibaseret Ledelse_Ledelse i Udvikling (190x277).indd 1

31-05-2010 13:12:50

tema: netværk/ sociale netværk Den sociale sladrehank

Den sociale

sladrehank

De sociale medier er her for at blive, og de repræsenterer på mange måder helt nye kommercielle udfordringer og dilemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.

Af Jens Lernø Storm, direktør Consumer & Online, Microsoft Danmark

20.660.930 timer. Så mange timer bruger danskerne på Facebook hver eneste måned, og Facebook stjæler stadig mere af danskernes tid. Men brugen af sociale medier, som Facebook, er ikke et ubetinget positivt fænomen, mener direktør for Microsoft Consumer & Online, Jens Lernø Storm. Han påpeger de mange kommercielle konsekvenser ved brugen af sociale medier i arbejdslivet. Konsekvenser der let kan ramme både medarbejdere, virksomheden og kunderne.

og vigtigere at kunne skelne imellem, hvilke opdateringer der har privat karakter, og hvilke der har professionel relevans. Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan skelne imellem professionel og privatsfæren i sociale medier. Dilemmaet består i, om medarbejdernes Facebook-holdninger udelukkende kan ses som deres private holdninger og om hvorvidt, der er grænser for, hvad eksempelvis ledende medarbejdere kan poste på deres Facebook-profil.

Sociale medier er blevet et tveægget sværd, der i den grad indebærer udfordringer ved at bruge det på arbejdspladsen. Det er eksempelvis en stor udfordring, at kunder og partnere kan stille spørgsmålstegn ved, hvad medarbejderne prioriterer. For Facebook sladrer altid om, hvilket valg medarbejderen træffer, og derfor er det en udfordring for virksomheden at håndtere, at medarbejderen foretager denne prioritering, når sociale medier bruges i arbejdstiden. For Facebook sladrer blandt andet om, hvornår medarbejderen er til stede og sidder foran sin computer og dermed også, hvornår medarbejderen burde være tilgængelig over for kunden.

Og det kan skabe samarbejdsproblemer både på kort og på længere sigt.

Intet er hemmeligt på Facebook, selv om man kan forledes til at tro, at man deler noget i en tryg privatsfære, når man poster noget på sin ”private” væg. En god tommerfingerel er, at medarbejderen skal huske, at de beskeder, der er rettet mod venner og familie, altid risikerer at blive videresendt.

Medarbejdernes ytringsfrihed Fortidens Facebook-fadæser, såsom Venstres forhenværende pressekonsulent, Ditte Okman, har kun understreget, at den største udfordring er medarbejdernes private Facebook-opdateringer. Det er blevet vigtigere

Side 6

▪ Ledelse i udvikling

nr. 4 2010

Hvor nogle statusopdateringer kan være relativt harmløse, er andre mere kommercielt risikable. Især de opdateringer der konflikter med virksomhedens overordende strategi, hvor medarbejderne forholder sig meget kritiske til virksomhedens produkter og dermed løber en væsentlig kommerciel risiko, når kunder og partnere læser dem. For indhold på Internettet forsvinder som bekendt aldrig, og selv om medarbejderne forsøger at gøre deres indlæg anonyme, så vil deres udtalelser altid kunne findes online.

Derfor må medarbejderen altid forvente, at chefen, kollegaen eller andre stakeholders før eller siden kigger over

tema: netværk/ sociale netværk

skulderen og læser med. Og jo mere medarbejderne og virksomheden er i medierne, desto større er risikoen for, at det, medarbejderen skriver, kan og vil blive brugt imod den ansatte eller virksomheden i en professionel kontekst.

Den kritiske gråzone Hvor både mindre og ubetydelige statusopdateringer og større mediesager som for eksempel Ditte Okmansagen repræsenterer yderpolerne, er det gråzonen, som især er meget kritisk. Dvs. de opdateringer, hvor

Ledelse i udvikling

nr. 4 2010

▪ Side 7

tema: netværk/ sociale netværk Den sociale sladrehank

medarbejderens private og profesionelle holdninger ikke kan adskilles og ser ud til at være smeltet helt sammen, når medarbejderen eksempelvis roser eller kritiserer egne eller konkurrentens produkter.

Har virksomheden ikke en Facebook-strategi allerede, er det afgørende, at det kommunikeres klart ud i organisationen, at alle medarbejdere i teorien altid udtaler sig på virksomhedens vegne. Det gælder især ledende medarbejdere og direktionsmedlemmer, hvor deres eksterne kommunikation altid bør være afstemt med virksomhedens og frem for alt ikke bør være i direkte modstrid med virksomhedens grundlæggende værdier.

Med Facebooks fremgang vinder Facebook-strategier mere og mere frem i dansk erhvervsliv, hvor virksomheder som eksempelvis sodavandsgiganten Coca Cola for længst har formuleret en Facebook-politik, der gælder for samtlige medarbejdere i virksomheden. Og den slags tiltag vil ikke blive færre i fremtiden. Tværtimod.

Differentieret kommunikationsansvar Uden en officiel kommunikeret Facebook-strategi bør omverdenen per definition betragte alle medarbejdere som en repræsentant for virksomheden. Derfor er virksomhedens øverste ledelse nødt til at vedtage og kommunikere ud i organisationen hvilke ledende medarbejdere f.eks. direktionsmedlemmer eller mellemledere, der især er omfattede af strategien.

Loyalitet over for virksomhedens produkter Det skal fremgå tydeligt hvor stort et loyalitetshensyn, der forventes over for virksomhedens produkter og overordnede produktstrategi. Herudover skal det specificeres, i hvilken tone kunder, konkurrenten og konkurrentens produkter må omtales i sociale medier.

De sociale medier er her for at blive, og de repræsenterer på mange måder helt nye kommercielle udfordringer og dillemmaer, som fremtidens virksomheder er nødt til at indstille sig på og lære at håndtere.

Ytringsfrihed og retningslinier Medarbejdernes ytringsfrihed skal respekteres, men samtidig skal der opsættes retningslinier for medarbejderens ansvar over for virksomheden i relation til kunder, konkurrenter og produkter på alle niveauer i organisationen. Disse retningslinier skal omfatte alle ansatte uanset, om de taler på vegne af eller blot har reference til virksomheden. Her bør en af hovedreglerne i strategien være: Hvis du er i tvivl, så lad være med at poste.

Lynguiden – De vigtigste råd på vejen mod en

Facebook-strategi

Tidsforbrug Strategien bør indeholde anbefalinger om medarbejdernes tidsforbrug på sociale medier i løbet af en arbejdsdag. ■

fakta om facebook

▪ Danskernes Facebook-forbrug er stærkt stigende, og de seneste tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) viser, at danskernes Facebook-forbrug er højere end nogensinde og formentlig ikke er toppet endnu.

▪ Over to millioner danskere er på Facebook. De bruger mere en 20 millioner timer på Facebook aktiviteter hver måned, og 47% er på Facebook hver dag.

▪ Facebook har mere en 400 millioner aktive brugere på verdensplan, og der skrives 1 milliard chatbeskeder om dagen.

Kilde: FDIM og Facebook.com

Side 8

▪ Ledelse i udvikling

nr. 4 2010